Diabetes Medlemsbladet nr. 3 Juni 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes Medlemsbladet nr. 3 Juni 2004"

Transkript

1 Diabetes Medlemsbladet nr. 3 Juni 2004 tema: egenomsorg DIABETESFORENINGEN

2 leder Diabetes Årgang 64 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Mandag til fredag kl Tlf , fax Web-site: Postgiro , ISSN Redaktion Jeanett Aamodt informationschef, ansv. redaktør Karin Mulvad journalist, daglig redaktør Dorte Lund Larsen sekretær Tomas Kruse journalist, webmaster Layout/Prepress e-mergency :: Brian Østergaard Garn Grafisk produktion ApS Tryk Color Print A/S Diabetesforeningen tager ikke ansvar for annoncerede produkter, ligesom indholdet af indsendte indlæg står for forfatterens egen regning Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. juni 2004 Bladet udkommer også på lydbånd Den vigtige egenomsorg På grund af fjernelse af portostøtten til medlemsblade, har nogle foreninger valgt at skære i antallet af blade. Det har Diabetesforeningen ikke ønsket. I stedet er medlemsbladet denne gang lidt mindre end ellers, men til gengæld har vi valgt at fokusere på et emne af stor vigtighed for alle med diabetes, nemlig egenomsorg. Det falder også fint i tråd med regeringens handlingsplan for diabetes, hvor egenomsorg er nævnt som et af de områder, der kræver en særlig indsats. I planen hedder det bl.a.: "Patientens egenomsorg skal styrkes specielt med støtte til livsstilsændringer så som motion, ændringer af kostvaner og vægttab. Flere diabetespatienter skal ophøre med at ryge. Blodsukkeret skal reguleres til at være inden for de fastsatte mål, den gennemsnitlige blodsukkerkoncentration skal være i niveau, blodtryk og blodets fedtstoffer skal være i niveau". Handlingsplanen peger desuden på, at senkomplikationer vil kunne udsættes eller måske helt undgås, hvis man som diabetiker er velreguleret. Et mål, der kræver et tæt samarbejde mellem diabetiker og behandler, men også, at de nødvendige behandlingsmuligheder er til stede. I forbindelse med diabetesplanen er der nedsat en styregruppe, der netop nu ser nærmere på nogle af de mest påtrængende emner, der skal føre til en forbedret diabetesbehandling. Mens to arbejdsgrupper beskriver, hvordan behandlingens kvalitet løbende skal registreres landet over og hvem der bør undersøges for uopdaget type 2 diabetes fokuserer to andre grupper på at beskrive "det gode patientforløb og håndtering af senkomplikationer", og hvordan man kan øge "kompetenceudvikling og egenomsorg". Diabetesforeningen og de praktiserende lægers organisation (DSAM) er af Regeringen blevet bedt om at drøfte, hvordan "kompetencen" til egenomsorg kan øges. I den forbindelse er det planen, at der i efteråret udsendes både en opdateret vejledning til diabetikere om øget egenomsorg og en ny behandlingsvejledning til lægerne indeholdende den sidste nye viden om håndtering af diabetes. Rådene i dette blad kan bruges, mens vi venter på de nye vejledninger. Selvom flere og flere får diabetes, er antallet af komplikationer faldet i procent. Men vi kan komme endnu længere. Med forbedret egenomsorg og optimal medicinsk behandling er man godt på vej til at få bugt med de alvorlige komplikationer. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg formand for Diabetesforeningen overlæge, dr.med.

3 Tema: egenomsorg Indhold Hvad er egenomsorg? Side 2 Leder: Den vigtige egenomsorg Side 4 Hvad er egenomsorg? Side 6 Sund og varieret mad er nøgleord Side 8 Motion er godt også for diabetikere Det kræver viden at tage ansvar for sin sygdom. God egenomsorg er derfor altid et samarbejde mellem den enkelte diabetiker og hans/hendes behandler. Side 4-5 Side 10 Side 13 Side 14 Side 17 Forskning: Missionen er mere motion Motivationsgrupper for type 2 diabetikere Rygning og diabetes en farlig cocktail Ny kogebog: Fisk let og godt Sådan styrer du bedst din diabetes Diabetes er en sygdom med risiko for alvorlige komplikationer. Derfor er det vigtigt at sørge for regelmæssig kontrol af blodsukker, blodtryk, kolesterol, æggehvidestof i urinen samt øjne og fødder. Side Side 18 Side 20 Mad & tips: Spis mere fisk Børn og unges egenomsorg Side 22 Sukkersyge Børns Dag 2004 Side 25 Side 26 Side 28 Sådan styrer du bedst din diabetes Komplikationer til diabetes Kontrol af blodtryk, kolesterol og æggehvidestof i urinen Læring for livet med diabetes Side 34 Side 37 Side 39 Side 40 Side 44 På god fod med diabetes Pas godt på dine øjne Ungdomstur Læring for livet med diabetes Legatoversigt At leve med diabetes er krævende, og det kan af og til føles som at gå på line: Der skal hele tiden være balance mellem mad, motion og medicin (insulin). Side Diabetes Side 46 Repræsentantskabsmøde Forside Egenomsorg er temaet i dette nummer af Diabetes. God egenomsorg er en forudsætning for et godt og langt liv med diabetes. Læs mere inde i bladet. Foto: Getty Images

4 Hvad er egenomsorg? Som det fremgår af lederen, er egenomsorg det gennemgående tema i dette blad. Men hvad dækker begrebet egenomsorg egentlig, og hvorfor er det så vigtigt? Tekst / Karin Mulvad, redaktør Foto / Getty Images Et billede på god egenomsorg kunne være at finde (og holde) balancen mellem de tre M er: Mad, motion og medicin (insulin). Mange diabetikere kan nok nikke genkendende til følelsen af, at livet med diabetes indimellem opleves som en balancegang eller linedans, og at man godt kunne have brug for lidt støtte. Egenomsorg spænder vidt: Udover viden om sygdommen, så er egenomsorg også at møde op til kontrol, det er regelmæssig måling af blodsukker, at passe på sine fødder og øjne, undlade at ryge, føre diabetesdagbog, stille krav til sin behandler, tage den nødvendige medicin, spise sundt, være fysisk aktiv og tabe sig, hvis man er overvægtig. Det kræver viden at tage medansvar for sin sygdom. God egenomsorg er derfor altid et samspil mellem den enkelte diabetiker og behandler. Det er nødvendigt, at begge parter bidrager til det gode resultat en velreguleret diabetes. Egenomsorg er vigtig for alle med diabetes: Unge og gamle, børn og dem midt i mellem, type 1 ere og type 2 ere men pårørende og behandlere er altså også vigtige medspillere, når vi taler egenomsorg og et godt liv med diabetes. For børnene handler egenomsorg primært om oplæring i sygdommen i tæt samspil med forældre og behandlere. God egenomsorg er med andre ord noget, rigtig mange mennesker kunne have gavn af, men for diabetikere er egenomsorgen en forudsætning for et godt og langt liv med diabetes. Et meget konkret formål er at undgå eller minimere alvorlige komplikationer. 4 Diabetes

5 tema: egenomsorg "Efter motionen talte vi om, hvordan ugen var gået, og om de "hjemmeopgaver" vi aftalte sidste gang. Det kunne fx være at måle blodsukker før og efter at have motioneret eller at tilberede og spise bestemte retter fra foreningens kogebøger". Lone, 63 år, type 2 diabetes i 1999, instruktør i en Motivationsgruppe. Anbefalinger og gode råd Da egenomsorg dækker et stort område og både består af overordnede og mere konkrete problemstillinger, har vi valgt at dele tingene lidt op. På de næste sider vil vi kort beskrive de generelle anbefalinger til en sund livsstil og vise, hvad man selv kan gøre (eller undlade at gøre) for at leve bedst muligt med diabetes. Vi har valgt at fokusere på mad, motion og rygestop. Vi har desuden valgt at krydre teksten med citater af diabetikere, der "har været der", dvs. ved, hvor svært det kan være at gøre "alt det rigtige". Skal der sættes ind på flere fronter, er det altid en god idé at tage en snak med sin behandler om, hvad der vejer tungest i "risiko-regnskabet", og få hjælp til at tage én ting ad gangen. På de næste sider vil vi kort gennemgå de mest almindelige komplikationer til diabetes, og hvordan man kan mindske risikoen for at udvikle alvorlige følgesygdomme. Da temaet dækker så stort et område, er det ikke muligt at få alt med, og vi har derfor valgt løbende at "samle op" med at henvise til, hvor man kan få yderligere information. Vi slutter temaet om egenomsorg med afsnittet Læring for livet med diabetes. Her ser vi bl.a. på begrebet "mestring", og hvorfor det også er en vigtig del af egenomsorgen Diabetes

6 egenomsorg og mad Målet for alle diabetikere er at opnå blodsukkerværdier, der ligger så nær det normale som muligt, og her spiller maden en vigtig rolle. Diabetesforeningens diætister giver her nogle råd om, hvordan anbefalingerne til en sund diabetesmad kan omsættes til praksis. Sund og varieret mad er nøgleord Tekst / Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen, kliniske diætister Generelt kan man sige, at diabetesmad bør sammensættes, så ca. 55 % af den samlede energi kommer fra kulhydrater, ca. 30 % fra fedt og ca. 15 % fra protein. Selvom der er mange fællestræk for en person med type 1 diabetes og type 2 diabetes, så skal der altid tages individuelle hensyn. Det er derfor vigtigt at have et tæt samarbejde med sin læge/diætist, hvis der er brug for justeringer i behandlingsplanen. Regelmæssige blodsukkermålinger vil desuden være et vigtigt styreredskab i hverdagen til at regulere i forhold til mad, motion og medicin, herunder insulin. I princippet gælder anbefalingerne også for børn over 3 år. Men også her er det vigtigt at målrette mad og insulin til det enkelte barn i forhold til aktivitet, vækst og trivsel. Spis mindre fedt Det er vigtigt at spare på alle former for fedtstof, herunder især det animalske fedt, der øger risikoen for hjerte-karsygdom. Du skal spise mindre af både det synlige og det skjulte fedt. Det kan du gøre ved: at skrabe eller undlade fedtstof på brødet højst at bruge 1-2 tsk. fedtstof til stegning at vælge kød og pålæg med højst 12 g fedt pr. 100 g kød at skære synligt fedt fra kødet efter stegning at vælge oste med højst 18 g fedt pr. 100 g at vælge mælkeprodukter med højst 1,5 g fedt pr. 100 g at spise magert kød, fjerkræ og fisk (gerne 300 g fisk om ugen). Brug "tallerkenmodellen", når du spiser varm mad: Den ene halvdel af tallerkenen fyldes med kartofler, ris eller pasta. Den anden halvdel deles mellem grønsager og kød, fjerkræ eller fisk tilberedt med lidt fedtstof. Dertil kan man spise en mager, jævnet sovs og evt. mager dressing. Hvis du vil tabe i vægt, er det en god idé at fordele den varme mad efter slanketallerkenmodellen: Den ene halvdel fyldes med grønsager, og den anden halvdel deles mellem kartofler, ris, pasta eller brød og kød, fjerkræ eller fisk. Dertil kan du spise en mager, jævnet sovs og evt. mager dressing. 6 Diabetes

7 Tallerkenmodellen Slanketallerkenmodellen Spis mange kulhydrater Kulhydrat findes især i brød, mel, gryn, ris, pasta, kartofler, mælk, frugt og grønsager. Mad med mange kulhydrater og kostfibre mætter godt og forbedrer blodsukkerregulationen. Det kan du gøre ved: at spise brød flere gange om dagen vælg brød med højt kostfiberindhold fx rugbrød eller groft knækbrød at spise kartofler, ris eller pasta at spise mange kostfibre fra fx havregryn, rugbrød, grønsager og tørrede bælgfrugter at spise mere frugt og grønt gerne 600 g om dagen fordelt på 2-3 stykker frugt og mindst 300 g grønsager dagligt at spise kulhydrat til alle måltider. Spar på tilsat sukker Undersøgelser har vist, at personer med diabetes kan spise g tilsat sukker om dagen, uden at det har betydning for blodsukkerregulationen. Det er dog vigtigt, at det er højst 5 g sukker pr. måltid. Det kan du gøre ved: at bruge sødemiddel i kaffe og te i stedet for sukker at drikke vand, sukkerfri sodavand eller sukkerfri læskedrik at bruge sødemiddel i madlavningen som hel eller delvis erstatning for sukker at spise marmelade uden tilsat sukker at vælge kager, is o.lign. med lavt indhold af sukker og spise mindre af det. Spis hyppige små måltider Det er hensigtsmæssigt at fordele sin mad på 5-6 måltider om dagen. Hvis man kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer man at spise for meget og for fed mad Læs mere: Diabetesforeningens hjemmeside Diabetesforeningen har udgivet en lang række bøger og hæfter, om mad & diabetes, herunder: Håndbog om insulinbehandlede diabetikere. Håndbog om type 2 diabetes. Håndbog om børn og unge med diabetes. Kulhydrater og diabetes. Gode råd til type 1 diabetikere. Gode råd til type 2 diabetikere. Diabetes

8 egenomsorg og motion Motion er godt også for diabetikere Alle har gavn af at motionere regelmæssigt også diabetikere. Motion giver psykisk og fysisk velvære, blodtrykket sænkes, mængden af fedtstoffer i blodet falder, vægten holdes på plads. Motion betyder også øget virkning af insulin, bedre hjertefunktion og bevarelse af muskelstyrke. Foto / Scanpix Tekst Undersøgelser / viser, at fysisk Foto aktivitet / hjælper i behandlingen af bestemte sygdomme, herunder type 2 diabetes. Der er desuden enighed om, at fysisk aktivitet sammen med sund mad og medicin er de tre hjørnestene i behandlingen, men det er vigtigt, at den "skræddersys" til den enkelte. De positive effekter gælder både for type 1 og type 2 diabetikere, men der er også forhold, der adskiller sig. Fx kan der for type 1 diabetikere være risiko for lavt blodsukker, hvis man ikke sørger for at spise eller drikke noget kulhydratholdigt før eller under motion. Før man begynder på at dyrke motion, er det vigtigt at kende sin diabetes godt og vide, hvordan balancen mellem insulin og mad fungerer. Når balancen er god, kan man begynde at lægge motion ind i hverdagen. Det er også en god idé at måle blodsukker før og efter fysisk aktivitet og notere måleresultater, måltider og insulindoser ned, så man evt. kan drøfte resultaterne med lægen ved næste konsultation. Følg rådene Som diabetiker skal man naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd, fx at starte i det små, hvis man ikke er i form. Er man overvægtig, og har man ikke været fysisk aktiv i mange år, skal kroppen gradvist vænne sig til fysisk aktivitet. Gåture, stavgang, cykling eller svømning kan her være gode muligheder. Det vil også være en god idé at få undersøgt, om der er kredsløbsproblemer eller andre følgesygdomme til diabetes. Det bør dog ikke forhindre dig i at motionere, men spørg lægen om, hvad og hvor meget du kan tåle. Alt at vinde Ved at være fysisk aktiv og spise sundt kan type 2 diabetikere mindske deres symptomer. I træningsforsøg med personer med nedsat insulinfølsomhed har man set gradvise, konstante forbedringer, og efter et år med træning var blodsukkerniveauet normalt. Når muskelcellen trækker sig sammen, fremmes sukkeroptaget i cellen, og hvis konditionen yderligere forbedres, øges insulinfølsomheden. Mange type 2 diabetikere har ikke kun forandringer i sukkerstofskiftet, men også ubalancer i fedtstofskiftet og forhøjet blodtryk alt sammen noget, der påvirker hjerte og blodkar i negativ retning. Fysisk aktivitet har den gunstige effekt, at risikoen for at udvikle kredsløbssygdomme generelt mindskes. Vær dog opmærksom på, at ved 8 Diabetes

9 "I april 2002 kom jeg på insulin, det gav mig ekstra energi, og jeg startede med at motionere, gik til gymnastik og svømning." Inge, type 2 diabetes i styrketræning stiger blodtrykket, og de fleste med nedsat insulinfølsomhed har forhøjet blodtryk, så derfor bør tunge løft undgås. Er der nervebetændelse i fødderne, skal man undgå fysisk aktivitet, der belaster fødderne (løb og lange gåture) og i stedet vælge fx cykling og svømning. At det kan "betale sig" at motionere, viser de mange tiltag rundt om i landet med "recept på motion", mulighed for fysisk aktivitet på sygehuse og "motion som medicin", som et nyt 3-årigt forebyggelsesprojekt på Fyn kaldes. 30 minutter om dagen I ugen fra den 6. til den 11. juni 2004 sætter Sundhedsstyrelsen Danmark i bevægelse med en national kampagne om fysisk aktivitet. Rør dig 30 minutter om dagen, lyder opfordringen i kampagnen. Udsagnene "Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere" og "motion er kroppens medicin" er hentet fra kampagnematerialet Læs mere på 30minutter Læs mere: "Type 2 diabetes og fysisk aktivitet gode råd til at komme i gang". Udgivet af Sundhedsstyrelsen i sam arbejde med Diabetesforeningen, "Motion og diabetes en vejledning for insulin krævende diabetikere". Sundhedsstyrelsen, Bente Klarlund Pedersen: Recept på motion motion som forebyggelse, Nyt Nordisk Forlag, Diabetes juni 3, "Tema om fysisk aktivitet". Diabetes

10 egenomsorg og motion Nyt forskningsprojekt vil undersøge, om motion i sygehusregi kan forebygge alvorlige følgesygdomme hos diabetikere. Missionen er mere motion Tekst / Tomas Kruse, journalist Foto / Polfoto Forskere og behandlere verden over er enige om, at sund kost og mere motion er væsentlige faktorer for bedre livskvalitet og færre alvorlige komplikationer for både type 1 og type 2 diabetikere. Så godt som alle nyopdagede diabetikere tilbydes da også vejledning af diætister, og de kan forbedre og holde deres viden ved lige ved hjælp af et stort antal kogebøger og websider med diabetesvenlige opskrifter. Opskrifter på, hvordan man som diabetiker kan lære at motionere mere, er der til gengæld ikke mange af, og undervisning i motion er ofte ikke-eksisterende eller ren teori. Inden for de sidste par år er sundhedsvæsenet dog blevet mere og mere opmærksom på motionens mange fordele for eksempelvis diabetikere og hjertepatienter. Motion på recept-ordninger breder sig i hele landet, og nu har et forskerteam fra Køge og Roskilde sygehuse sat sig for at undersøge, om motion ligesom kostvejledning skal være en fast del af sygehusets tilbud til bl.a. diabetikere. Med den stigning, vi ser i antallet af især type 2 diabetikere, vil vore hjertelæger få meget travlt i fremtiden, hvis vi ikke begynder at forebygge komplikationer. Derfor forestiller vi os, at sygehusene i fremtiden skal have et træningsinstitut, hvor der er et afsnit for fysisk aktivitet med uddannet personale til rådighed for diabetikere og andre, der bør dyrke mere motion, fortæller overlæge Erik Christiansen, der leder forskningsprojektet "Motion på recept i Roskilde Amt". Alle vil motionere Hvis motion som behandling skal blive en succes, vil det kræve nytænkning ikke blot hos diabetikerne, men også for sygehusvæsenet. Selv om ingen betvivler de gavnlige effekter af motion for diabetikere, så er det meget småt med videnskabelige undersøgelser, der beviser effekten af regelmæssig træning gennem længere tid. Det er nok en af årsagerne til, at sygehusvæsenet hidtil har været tilbageholdende med tilbud om motion, men det ser Erik Christiansen meget gerne ændret. Der er lavet meget forskning, der omhandler effekten af at træne, men tit er det så specialiseret, at det bliver meget små og kortvarige undersøgelser. Det, vi vil vise, er, om det også kan fungere i dagligdagen, fortæller Erik Christiansen. I første omgang var det meningen, at to hold af 40 type 2 diabetikere i henholdsvis Roskilde og Køge skulle tilbydes intensiv kostvejledning. 10 Diabetes

11 "Selv om man er træt og har haft en dårlig dag på jobbet, så kan man blive frisk igen efter en god løbetur. Man får renset ud". Ole, 46 år, type 1 diabetiker. Halvdelen af hvert hold ville desuden få mulighed for to ugentlige træningstimer under kyndig vejledning på sygehusene suppleret med "hjemmearbejde" i form af motion, mens den anden halvdel af hvert hold blot skulle fortsætte med at dyrke den mængde motion, de plejede. Efter et halvt år skulle "motionsgrupperne" træne videre på eget initiativ, mens "kontrolgrupperne" fortsat ikke skulle dyrke mere motion end de plejede. Interessen for motion i sygehusets regi viste sig dog hurtigt at være så stor, at forskerne blev nødt til også at lave et motionstilbud til kontrolgruppen, der nu vil blive tilbudt træningstimer på sygehuset efter det første halve år. Motivationen er vigtig Forskellen på dette projekt og andre "Motion på recept-tilbud" er, at de aktivt vil gå ind og træne "forsøgspersonerne" i motionslokaler på sygehusene, i stedet for blot at henvise dem til træning i et motionscenter. Ved hjælp af pulsmålere og computerprogrammer i motionsredskaberne kan forskerne udregne, præcis hvor meget type 2 diabetikerne træner, og hvilken effekt det har på deres HbA1c (langtidsblodsukker), kolesteroltal m.m. I tidligere, kortvarende forskningsforløb er det påvist, at træning 3-4 gange ugentligt forbedrede type 2 diabetikernes HbA1c med 0.7 procent. Det svarer til, hvad man kan opnå ved intensiv behandling med tabletter mod type 2 diabetes med aktivstoffet Metformin, og denne behandling har vist et fald i komplikationer hos type 2 diabetikere på over 30 procent. Vores mål er at få folk til at være væsentligt mere fysisk aktive, end de normalt er i det daglige. Der er ingen tvivl om, at hvis du er tilstrækkeligt aktiv, så er det virkelig noget, der batter, fortæller Erik Christiansen. Kun motiverede type 2 diabetikere får lov til at være med i projektet, der går i gang 1. juni under sloganet: "Diabetes 2 Motion Go Motion". Grunden til, at kun motiverede deltagere er med, er simpel, fortæller Erik Christiansen: Kun hvis man er motiveret for at træne, kan man forvente at få en effekt, ellers er det urealistisk. Men vi håber, at resultaterne får andre diabetespatienter og bevilgende myndigheder til at få øjnene op for, at det rent faktisk virker Diabetes

12

13 motivationsgrupper Motivationsgrupper for type 2 diabetikere et tilbud om at ændre og fastholde en sund livsstil sammen med andre En Motivationsgruppe består af 8-10 personer med type 2 diabetes, der mødes med en instruktør en gang om ugen i et 12 ugers forløb. I gruppen indgås faste aftaler om at motionere, lave sund mad og udveksle erfaringer om egenomsorg og egenkontrol. Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler deltagerne selv udgiften til den mad, der tilberedes og spises. Deltagerne i gruppen er velkomne til at tage en pårørende med. Motivationsgruppe-instruktøren, der selv er diabetiker eller pårørende til en diabetiker, har gennemført et 30 timers kursus. Instruktørerne får ikke løn. I september 2004 tilbydes Motivationsgrupper i: Nordjyllands Amt Viborg Amt Ringkøbing Amt Ribe Amt Sønderjyllands Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Odense By København Tilmelding til Motivationsgrupperne kan ske ved at ind sende kuponen eller via Diabetesforeningens hjemme side på Tilmelding Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe Fødselsdato: Type 2 diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr.: By: Kommune: Amt: Tlf.: Træffes bedst i tidsrummet: Kuponen sendes til Jeg (sæt kryds): er tabletbehandlet er diætbehandlet er insulinbehandlet kan deltage om aftenen kan deltage om dagen har været på diabetesskole er interesseret i at blive instruktør Navn på pårørende, der evt. deltager: DIABETESFORENINGEN Rytterkasernen Odense C mrk. Motivationsgrupper

14 egenomsorg og rygning Rygning og diabetes en farlig cocktail Tekst / Foto / Det kan være en lang og vanskelig proces at gennemføre et rygestop, men diabetikere har alt at vinde. Dét at ryge kan hos nogle diabetikere udgøre en næsten ligeså stor fare som overvægt, forhøjet blodtryk, dårlig blodsukkerkontrol og forhøjet kolesterol tilsammen. Den gode nyhed er, at hvis man holder op med at ryge, så falder risikoen også for visse følgesygdomme. Foto / IStock Der er ingen tvivl. Rygning er skadeligt især for diabetikere. Cigaretrygning har i flere undersøgelser sammen med forhøjet blodtryk og kolesterol vist at være en stærk risikofaktor for at dø af blodprop i hjertet. Desuden fandt man hos type 2 diabetikere hyppigere hjertesygdom blandt rygere end hos ikke-rygere. I andre undersøgelser har diabetikere, der ryger, hyppigere fået blodprop i hjernen eller hjerneblødning end diabetikere, der ikke ryger. Det positive er, at hvis man holder op med at ryge, så falder risikoen for at få disse følgesygdomme. Og jo tidligere man holder op, desto mindre er risikoen dog bliver den ikke lige så lille, som hvis man aldrig havde røget. Øget risiko Rygning synes at medføre tidligere udvikling af sendiabetiske komplikationer. Undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle diabetisk nyresygdom med øget udskillelse af æggehvidestof er dobbelt så stor for rygere som for ikke-rygere. Hyppigheden af mikro- (lidt albumin i urinen) og makroalbuminuri (mere end 300 mg albumin i urinen pr. døgn) er højst hos rygere, og har man begyndende mikroalbuminuri forværres nyresygdommen oftere hos rygere og tidligere rygere end hos ikke-rygere. Rygning er også en risikofaktor for nervebetændelse (neuropati). I en gruppe type 2 diabetikere uden neuropati, der blev undersøgt gennem næsten 5 år, udviklede rygerne hyppigere neuropati end ikke-rygerne. 14 Diabetes

15 "Tredje gang skal være lykkens gang, har jeg sagt til mig selv mange gange i dagene op til den fastlagte dato. Denne gang skal rygestoppet holde, både for min egen skyld og for min kones". Der er altså mindst to gode grunde til, at diabetikere, der ryger, bør overveje at stoppe: Bent, 65 år, diabetes siden Diabetikere, der ryger, har forøget risiko for at udvikle diabetisk nyresygdom. undervejs. Men der er hjælp at hente. Der findes utallige tilbud om rygestop, både i privat og offentligt regi, i grupper eller individuelt. Mange apoteker har også rygestopkurser, og i nogle dele af landet ydes der tilskud til kurserne. Det er altid en god idé at drøfte rygestop igennem med din læge og dine nærmeste. Så selv om motivationen til rygestoppet skal findes (og fastholdes) hos dig selv, så er der i dag rig adgang til råd og støtte. Diabetikere rammes hyppigere end ikke-diabetikere af åreforkalkningssygdomme som blodprop i hjertet og hjernen og åreforkalkning i benene samt i hovedpulsåren. Det svære rygestop At holde op med at ryge er lettere sagt end gjort, og ofte skal der flere forsøg til, før det lykkes. For mange er det en proces, der tager op til flere år, og mange vil opleve tilbagefald Andre hjælpemidler til rygestop: Nikotinplaster Tyggegummi Spray Medicin Spørg din læge om, hvad er bedst for dig Læs mere: Diabetes 6, december "Tema: Rygning og diabetes", hvor du også finder internetadresser om rygning og rygestop. Diabetesforeningens hjemmeside hvor du bl.a. finder en opdateret guide til rygeafvænning i samtlige amter. Afledningsmanøvrer Som inspiration følger her nogle eksempler på afledningsmanøvrer, der kan bruges, når du vil kvitte tobakken: Når du får lyst til at ryge, kan du: belønne dig selv Beløn dig selv, og glæd dig over de små fremskridt. Tag én dag ad gangen. Nogle kan have glæde af mærkedage: En lille gave efter 1 uge, en lidt større efter 2 uger, osv. Nogle sparer det beløb op, som de dagligt brugte på tobak. motionere Motion fungerer godt som afledningsmanøvre, når rygetrangen er størst. Motion har flere fordele: Det afhjælper stress, får dine tanker væk fra rygning og gør dig stærkere til at klare afvænningen. Men vær realistisk det er bedre at begynde i det små og øge omfanget end lægge hårdt ud for senere at opgive. tage en dyb indånding Træk vejret dybt og langsomt gennem næsen. Hold vejret i 3 sekunder, før du langsomt ånder ud igen. Gentag et par gange. Øvelsen giver en fornemmelse af ro, der kan hjælpe dig igennem, når du føler trang til at ryge. spise sunde snacks Hav altid en lille pose med små stykker gulerod, blomkål, broccoli eller andre grønsager i nærheden. udvikle nye rutiner Lav om på de rutiner, der før hørte sammen med rygningen. Hvis du før røg, når du drak kaffe, så skift til at drikke fx te. Formålet er at bryde de rutiner, der før hørte sammen med rygning. Diabetes

16

17 ny kogebog Fisk let og godt Fisk let og godt er den sjette i rækken af små temakogebøger fra Diabetesforeningen. Den indeholder opskrifter på ny og spændende mad med fisk og skaldyr. Bogens 40 retter giver inspiration til at spise mere fisk både til hverdag og fest. Diabetesforeningens nye minikogebog med fiskeopskrifter henvender sig til alle diabetikere og deres pårørende. Personer med hjertesygdom og alle, der vil spise sundt, vil også have glæde af bogen. I bogen er der opskrifter på frokostretter og idéer til madpakker, supper og varme retter. Til gæstemad er der både forretter og hovedretter. Der er mange variationer af retterne fx anden slags fisk eller andre grønsager efter årstiden. Blandt opskrifterne finder man fx tortillas med tunfyld, linsesuppe med rødfisk, fiskelasagne, pestobagt hellefisk og laksefarserede rødspættefileter. Bogen indeholder desuden afsnittet "Fakta om fisk", hvor man bl.a. kan læse om de sundhedsmæssige gevinster ved at spise fisk: " Undersøgelser har vist, at når man regelmæssigt spiser fisk, nedsættes risikoen for pludselig død som følge af blodprop i hjertet eller hjernen. Da diabetikere generelt har en øget risiko for hjerte-karsygdom er det særligt hensigtsmæssigt, at fisk indgår regelmæssigt i kosten". I bogen er der også en gennemgang af, hvilke fisk der grupperes som henholdsvis fede, middelfede og magre fisk På de næste sider finder du opskrifter fra Diabetesforeningens nye temakogebog. Fisk let og godt er udarbejdet af kliniske diæ tister Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt. Bogen koster 30 kr. for medlemmer af Diabetesforeningen og 50 kr. for ikke-medlemmer (+ 15 kr. i forsendelsesomkostninger). Bogen kan købes ved henvendelse til Diabetesforeningen, tlf , eller i web-butikken på Visse apoteker sælger også bogen. >> Diabetes

18 mad & tips Spis mere fisk Tekst / Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, kliniske diætister Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Diabetesforeningen udgiver nu den 6. minikogebog og denne gang er temaet sunde og lækre fiskeretter. Baggrunden er, at personer med diabetes anbefales at spise fisk flere gange om ugen. Gerne 300 g fisk svarende til, at man fx spiser ½ stk. rugbrød med fiskepålæg hver dag og en middagsret med fisk 1-2 gange om ugen. Det er en god idé at spise forskellige slags fisk, dvs. både magre og fede og at tilberede fisken forskelligt. Fisk let og godt giver inspiration til at spise mere fisk både som hverdags- og gæstemad. I mad & tips får du denne gang to opskrifter fra fiskebogen. God fornøjelse! Fakta Gennemsnitsdanskerens forbrug af fisk er for voksne ca. 120 g om ugen ifølge Fødevaredirektoratets kostundersøgelse fra 2000/01. Blækspruttesalat (4-6 pers.) Ingredienser: 200 g frosne, rensede blæksprutter 100 g bulgur 3 gulerødder (ca. 225 g) 2 avocadoer (ca. 300 g) 1 citron 1 lille mango (ca. 200 g) 5 soltørrede tomater (ca. 20 g) 3 dl ærter (ca. 175 g) Marinade: 3 spsk. frisk basilikum 2 spsk. olie saft af ½ rød grapefrugt 2 spsk. rødvinseddike 1 tsk. brun farin salt, peber Fremgangsmåde: Blæksprutterne optøs. De koges i ca. 5 min. i letsaltet vand. Hvis kogetiden forlænges, risikerer man, at blæksprutterne bliver seje. Blæksprutterne afkøles, skæres i ca. ½ cm tykke ringe, der halveres. Bulguren koges efter anvisning på emballagen og afkøles. Gulerødderne skrælles og skæres i tynde stave. Avocadoerne skrælles og skæres i små firkanter. Citronen presses og hældes over. Mangoen skrælles og skæres i tern. De soltørrede tomater skæres i små stykker. Ingredienserne til salaten blandes. Basilikumbladene hakkes fint og piskes sammen med de øvrige ingredienser til marinaden. Marinaden hældes over salaten, der trækker i ca. 1 time i køleskab inden servering. Ærterne optøs, hvis de er frosne, og vendes i salaten lige inden servering. Servering: Blækspruttesalat serveres som frokostret evt. med brød til. Variation: Citron eller lime kan anvendes i stedet for grapefrugt. Blæksprutter kan erstattes af rejer eller muslinger. Pr. pers. v/ 4 pers.: Energi 1900 kj Kulhydrat 35 g Fedt 19 g 18 Diabetes

19 Pastasalat med røget makrel (4 pers.) Ingredienser: 125 g pasta fx penne 1 lille røget makrel (ca. 200 g) ½ bdt. broccoli (ca. 250 g) ½ lille rødløg (ca. 25 g) 1 squash (ca. 275 g) 2 tomater (ca. 150 g) ½ bk. minimajs (ca. 65 g) 1-2 håndfulde rucola salat 75 g salattern med 3 % fedt evt. med krydderurter Marinade: 3 spsk. hvidvinseddike 2 spsk. vand 1 spsk. olie, gerne olivenolie 1 spsk. Dijonsennep salt, peber Fremgangsmåde: Pastaen koges efter anvisning på emballagen og afkøles. Makrellen befries for skind og ben, og kødet skæres eller pilles i mindre stykker. Broccolien deles i små buketter, der koges i letsaltet vand i ca. 2 min. Broccolien afkøles. Rødløget pilles, halveres og skæres i tynde skiver. Squashen skæres i små tern. Tomaterne skæres i tynde både. Minimajsene skæres i skrå stykker á ca. 1 cm. Pasta, grønsager og røget makrel blandes. Ingredienserne til marinaden piskes eller rystes sammen og hældes over salaten. Salaten må gerne trække i ½-1 time i køleskab, inden den serveres. Rucola og salattern vendes i salaten, lige inden den serveres. Servering: Pastasalat med røget makrel serveres som frokostret eller let hovedret evt. med brød til. Variation: Røget makrel kan erstattes af røget sild eller røget ørred. Pastasalat med røget makrel (forrest) og blækspruttesalat. Grønne bønner kan anvendes i stedet for broccoli. Majs kan erstatte minimajs. I stedet for marinaden kan man servere en mager dressing fx lavet af syrnet mælkeprodukt. Pr. pers.: Energi 1600 kj Kulhydrat 23 g Fedt 17,5 g Diabetes

20 egenomsorg og børn Børn og unges egenomsorg Egenomsorg i barnealderen er et samarbejde mellem behandlere og forældre, netværk og barnet selv. Oplæring og undervisning sigter mod, at barnet med tiden bliver sin egen "ekspert". Tekst / Anni Rasmussen, børne- og ungdomskonsulent i Diabetesforeningen Foto / Bo Løser En tredjedel af børn med diabetes debuterer før eller lige omkring skolealderen, og bliver fra starten inddraget i gøremålene i diabetesbehandlingen. Ifølge Diabetesforeningens Rapport nr. 11 kan 93 % af børnene selv måle blodsukker, når de er 7 år, men først i 11 års alderen kan lige så mange tage insulin. Børneafdelingen i Glostrup har desuden udarbejdet en guide, hvor en børnepsykolog, to lærere og to børnesygeplejersker beskriver, hvad man kan forvente et barn vil kunne tage ansvar for på forskellige alderstrin. Gennem barndommen undervises børnene normalt løbende på børneafdelingen, på Diabetesforeningens kurser og via foreningens amtslige børnegruppe. Når barnet bliver teenager, har det derfor som regel et rigtig godt kendskab til sygdommens natur, behandling og kontrol. Til gengæld har mange unge ofte svært ved at give sygdommen den nødvendige opmærksomhed. De vil gerne leve som deres jævnaldrene med alle de oplevelsesmuligheder, der findes og forældrenes indflydelse mindskes. Deres egenomsorg bliver derfor på andre vilkår og ikke altid optimal. Det kan være et problem, for det er vigtigt at sikre en god diabetesregulation livet igennem. Det har vist sig, at regulationsgraden i barndommen og ungdommen kan få betydning for udviklingen af følgesygdomme senere i livet. Et barn bliver som minimum undersøgt for eventuelle tegn på begyndende senkomplikationer som 9-årig, 12-årig, 15-årig og som 18-årig. De undersøges for nyrepåvirkning, øjenbaggrundsforandringer, kredsløbsforstyrrelser og fodstatus, herunder følesans. De fleste steder undersøges desuden også rutinemæssigt for andre relaterede sygdomme til diabetes, fx i skjoldbruskkirtlen og for cøliaki. Når man overgår til voksenambulatoriet vil senkomplikationsscreeningen oftest blive en årlig undersøgelse Læs mere: Diabetesforeningens håndbog om børn og unge med diabetes. Diabetesforeningens Rapport nr. 11: "Undersøgelse af livsvilkårene i familier, hvor et barn har diabetes". En barndom med diabetes er ikke som andre børns og i hverdagen vil meget af ens energi og forældrekontakt dreje sig om diabetes. "Viden om diabetes". Udarbejdet af lærere og diabetesteamet på børneafdelingen ved Glostrup Amtssygehus og udleveret til alle børneafdelinger i landet. 20 Diabetes

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Meld dig ind i Diabetesforeningen

Meld dig ind i Diabetesforeningen Meld dig ind i Diabetesforeningen Ja tak, jeg vil gerne meldes ind i Diabetesforeningen og få mange fordele: Diabetes medlemsblad 6 gange årligt www.diabetes.dk Diafonen Rabat på foreningens mange kogebøger

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Patientvejledning. Type 2 diabetes. og DIABETESFORENINGEN DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN

Patientvejledning. Type 2 diabetes. og DIABETESFORENINGEN DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN Patientvejledning Type 2 diabetes DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN og DIABETESFORENINGEN Side 2 :: Patientvejledning type 2 diabetes Patientvejledning Type 2 diabetes Diabetesforeningen, 2004 1. oplag,

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere