Diabetes Medlemsbladet nr. 3 Juni 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes Medlemsbladet nr. 3 Juni 2004"

Transkript

1 Diabetes Medlemsbladet nr. 3 Juni 2004 tema: egenomsorg DIABETESFORENINGEN

2 leder Diabetes Årgang 64 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Mandag til fredag kl Tlf , fax Web-site: Postgiro , ISSN Redaktion Jeanett Aamodt informationschef, ansv. redaktør Karin Mulvad journalist, daglig redaktør Dorte Lund Larsen sekretær Tomas Kruse journalist, webmaster Layout/Prepress e-mergency :: Brian Østergaard Garn Grafisk produktion ApS Tryk Color Print A/S Diabetesforeningen tager ikke ansvar for annoncerede produkter, ligesom indholdet af indsendte indlæg står for forfatterens egen regning Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. juni 2004 Bladet udkommer også på lydbånd Den vigtige egenomsorg På grund af fjernelse af portostøtten til medlemsblade, har nogle foreninger valgt at skære i antallet af blade. Det har Diabetesforeningen ikke ønsket. I stedet er medlemsbladet denne gang lidt mindre end ellers, men til gengæld har vi valgt at fokusere på et emne af stor vigtighed for alle med diabetes, nemlig egenomsorg. Det falder også fint i tråd med regeringens handlingsplan for diabetes, hvor egenomsorg er nævnt som et af de områder, der kræver en særlig indsats. I planen hedder det bl.a.: "Patientens egenomsorg skal styrkes specielt med støtte til livsstilsændringer så som motion, ændringer af kostvaner og vægttab. Flere diabetespatienter skal ophøre med at ryge. Blodsukkeret skal reguleres til at være inden for de fastsatte mål, den gennemsnitlige blodsukkerkoncentration skal være i niveau, blodtryk og blodets fedtstoffer skal være i niveau". Handlingsplanen peger desuden på, at senkomplikationer vil kunne udsættes eller måske helt undgås, hvis man som diabetiker er velreguleret. Et mål, der kræver et tæt samarbejde mellem diabetiker og behandler, men også, at de nødvendige behandlingsmuligheder er til stede. I forbindelse med diabetesplanen er der nedsat en styregruppe, der netop nu ser nærmere på nogle af de mest påtrængende emner, der skal føre til en forbedret diabetesbehandling. Mens to arbejdsgrupper beskriver, hvordan behandlingens kvalitet løbende skal registreres landet over og hvem der bør undersøges for uopdaget type 2 diabetes fokuserer to andre grupper på at beskrive "det gode patientforløb og håndtering af senkomplikationer", og hvordan man kan øge "kompetenceudvikling og egenomsorg". Diabetesforeningen og de praktiserende lægers organisation (DSAM) er af Regeringen blevet bedt om at drøfte, hvordan "kompetencen" til egenomsorg kan øges. I den forbindelse er det planen, at der i efteråret udsendes både en opdateret vejledning til diabetikere om øget egenomsorg og en ny behandlingsvejledning til lægerne indeholdende den sidste nye viden om håndtering af diabetes. Rådene i dette blad kan bruges, mens vi venter på de nye vejledninger. Selvom flere og flere får diabetes, er antallet af komplikationer faldet i procent. Men vi kan komme endnu længere. Med forbedret egenomsorg og optimal medicinsk behandling er man godt på vej til at få bugt med de alvorlige komplikationer. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg formand for Diabetesforeningen overlæge, dr.med.

3 Tema: egenomsorg Indhold Hvad er egenomsorg? Side 2 Leder: Den vigtige egenomsorg Side 4 Hvad er egenomsorg? Side 6 Sund og varieret mad er nøgleord Side 8 Motion er godt også for diabetikere Det kræver viden at tage ansvar for sin sygdom. God egenomsorg er derfor altid et samarbejde mellem den enkelte diabetiker og hans/hendes behandler. Side 4-5 Side 10 Side 13 Side 14 Side 17 Forskning: Missionen er mere motion Motivationsgrupper for type 2 diabetikere Rygning og diabetes en farlig cocktail Ny kogebog: Fisk let og godt Sådan styrer du bedst din diabetes Diabetes er en sygdom med risiko for alvorlige komplikationer. Derfor er det vigtigt at sørge for regelmæssig kontrol af blodsukker, blodtryk, kolesterol, æggehvidestof i urinen samt øjne og fødder. Side Side 18 Side 20 Mad & tips: Spis mere fisk Børn og unges egenomsorg Side 22 Sukkersyge Børns Dag 2004 Side 25 Side 26 Side 28 Sådan styrer du bedst din diabetes Komplikationer til diabetes Kontrol af blodtryk, kolesterol og æggehvidestof i urinen Læring for livet med diabetes Side 34 Side 37 Side 39 Side 40 Side 44 På god fod med diabetes Pas godt på dine øjne Ungdomstur Læring for livet med diabetes Legatoversigt At leve med diabetes er krævende, og det kan af og til føles som at gå på line: Der skal hele tiden være balance mellem mad, motion og medicin (insulin). Side Diabetes Side 46 Repræsentantskabsmøde Forside Egenomsorg er temaet i dette nummer af Diabetes. God egenomsorg er en forudsætning for et godt og langt liv med diabetes. Læs mere inde i bladet. Foto: Getty Images

4 Hvad er egenomsorg? Som det fremgår af lederen, er egenomsorg det gennemgående tema i dette blad. Men hvad dækker begrebet egenomsorg egentlig, og hvorfor er det så vigtigt? Tekst / Karin Mulvad, redaktør Foto / Getty Images Et billede på god egenomsorg kunne være at finde (og holde) balancen mellem de tre M er: Mad, motion og medicin (insulin). Mange diabetikere kan nok nikke genkendende til følelsen af, at livet med diabetes indimellem opleves som en balancegang eller linedans, og at man godt kunne have brug for lidt støtte. Egenomsorg spænder vidt: Udover viden om sygdommen, så er egenomsorg også at møde op til kontrol, det er regelmæssig måling af blodsukker, at passe på sine fødder og øjne, undlade at ryge, føre diabetesdagbog, stille krav til sin behandler, tage den nødvendige medicin, spise sundt, være fysisk aktiv og tabe sig, hvis man er overvægtig. Det kræver viden at tage medansvar for sin sygdom. God egenomsorg er derfor altid et samspil mellem den enkelte diabetiker og behandler. Det er nødvendigt, at begge parter bidrager til det gode resultat en velreguleret diabetes. Egenomsorg er vigtig for alle med diabetes: Unge og gamle, børn og dem midt i mellem, type 1 ere og type 2 ere men pårørende og behandlere er altså også vigtige medspillere, når vi taler egenomsorg og et godt liv med diabetes. For børnene handler egenomsorg primært om oplæring i sygdommen i tæt samspil med forældre og behandlere. God egenomsorg er med andre ord noget, rigtig mange mennesker kunne have gavn af, men for diabetikere er egenomsorgen en forudsætning for et godt og langt liv med diabetes. Et meget konkret formål er at undgå eller minimere alvorlige komplikationer. 4 Diabetes

5 tema: egenomsorg "Efter motionen talte vi om, hvordan ugen var gået, og om de "hjemmeopgaver" vi aftalte sidste gang. Det kunne fx være at måle blodsukker før og efter at have motioneret eller at tilberede og spise bestemte retter fra foreningens kogebøger". Lone, 63 år, type 2 diabetes i 1999, instruktør i en Motivationsgruppe. Anbefalinger og gode råd Da egenomsorg dækker et stort område og både består af overordnede og mere konkrete problemstillinger, har vi valgt at dele tingene lidt op. På de næste sider vil vi kort beskrive de generelle anbefalinger til en sund livsstil og vise, hvad man selv kan gøre (eller undlade at gøre) for at leve bedst muligt med diabetes. Vi har valgt at fokusere på mad, motion og rygestop. Vi har desuden valgt at krydre teksten med citater af diabetikere, der "har været der", dvs. ved, hvor svært det kan være at gøre "alt det rigtige". Skal der sættes ind på flere fronter, er det altid en god idé at tage en snak med sin behandler om, hvad der vejer tungest i "risiko-regnskabet", og få hjælp til at tage én ting ad gangen. På de næste sider vil vi kort gennemgå de mest almindelige komplikationer til diabetes, og hvordan man kan mindske risikoen for at udvikle alvorlige følgesygdomme. Da temaet dækker så stort et område, er det ikke muligt at få alt med, og vi har derfor valgt løbende at "samle op" med at henvise til, hvor man kan få yderligere information. Vi slutter temaet om egenomsorg med afsnittet Læring for livet med diabetes. Her ser vi bl.a. på begrebet "mestring", og hvorfor det også er en vigtig del af egenomsorgen Diabetes

6 egenomsorg og mad Målet for alle diabetikere er at opnå blodsukkerværdier, der ligger så nær det normale som muligt, og her spiller maden en vigtig rolle. Diabetesforeningens diætister giver her nogle råd om, hvordan anbefalingerne til en sund diabetesmad kan omsættes til praksis. Sund og varieret mad er nøgleord Tekst / Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen, kliniske diætister Generelt kan man sige, at diabetesmad bør sammensættes, så ca. 55 % af den samlede energi kommer fra kulhydrater, ca. 30 % fra fedt og ca. 15 % fra protein. Selvom der er mange fællestræk for en person med type 1 diabetes og type 2 diabetes, så skal der altid tages individuelle hensyn. Det er derfor vigtigt at have et tæt samarbejde med sin læge/diætist, hvis der er brug for justeringer i behandlingsplanen. Regelmæssige blodsukkermålinger vil desuden være et vigtigt styreredskab i hverdagen til at regulere i forhold til mad, motion og medicin, herunder insulin. I princippet gælder anbefalingerne også for børn over 3 år. Men også her er det vigtigt at målrette mad og insulin til det enkelte barn i forhold til aktivitet, vækst og trivsel. Spis mindre fedt Det er vigtigt at spare på alle former for fedtstof, herunder især det animalske fedt, der øger risikoen for hjerte-karsygdom. Du skal spise mindre af både det synlige og det skjulte fedt. Det kan du gøre ved: at skrabe eller undlade fedtstof på brødet højst at bruge 1-2 tsk. fedtstof til stegning at vælge kød og pålæg med højst 12 g fedt pr. 100 g kød at skære synligt fedt fra kødet efter stegning at vælge oste med højst 18 g fedt pr. 100 g at vælge mælkeprodukter med højst 1,5 g fedt pr. 100 g at spise magert kød, fjerkræ og fisk (gerne 300 g fisk om ugen). Brug "tallerkenmodellen", når du spiser varm mad: Den ene halvdel af tallerkenen fyldes med kartofler, ris eller pasta. Den anden halvdel deles mellem grønsager og kød, fjerkræ eller fisk tilberedt med lidt fedtstof. Dertil kan man spise en mager, jævnet sovs og evt. mager dressing. Hvis du vil tabe i vægt, er det en god idé at fordele den varme mad efter slanketallerkenmodellen: Den ene halvdel fyldes med grønsager, og den anden halvdel deles mellem kartofler, ris, pasta eller brød og kød, fjerkræ eller fisk. Dertil kan du spise en mager, jævnet sovs og evt. mager dressing. 6 Diabetes

7 Tallerkenmodellen Slanketallerkenmodellen Spis mange kulhydrater Kulhydrat findes især i brød, mel, gryn, ris, pasta, kartofler, mælk, frugt og grønsager. Mad med mange kulhydrater og kostfibre mætter godt og forbedrer blodsukkerregulationen. Det kan du gøre ved: at spise brød flere gange om dagen vælg brød med højt kostfiberindhold fx rugbrød eller groft knækbrød at spise kartofler, ris eller pasta at spise mange kostfibre fra fx havregryn, rugbrød, grønsager og tørrede bælgfrugter at spise mere frugt og grønt gerne 600 g om dagen fordelt på 2-3 stykker frugt og mindst 300 g grønsager dagligt at spise kulhydrat til alle måltider. Spar på tilsat sukker Undersøgelser har vist, at personer med diabetes kan spise g tilsat sukker om dagen, uden at det har betydning for blodsukkerregulationen. Det er dog vigtigt, at det er højst 5 g sukker pr. måltid. Det kan du gøre ved: at bruge sødemiddel i kaffe og te i stedet for sukker at drikke vand, sukkerfri sodavand eller sukkerfri læskedrik at bruge sødemiddel i madlavningen som hel eller delvis erstatning for sukker at spise marmelade uden tilsat sukker at vælge kager, is o.lign. med lavt indhold af sukker og spise mindre af det. Spis hyppige små måltider Det er hensigtsmæssigt at fordele sin mad på 5-6 måltider om dagen. Hvis man kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer man at spise for meget og for fed mad Læs mere: Diabetesforeningens hjemmeside Diabetesforeningen har udgivet en lang række bøger og hæfter, om mad & diabetes, herunder: Håndbog om insulinbehandlede diabetikere. Håndbog om type 2 diabetes. Håndbog om børn og unge med diabetes. Kulhydrater og diabetes. Gode råd til type 1 diabetikere. Gode råd til type 2 diabetikere. Diabetes

8 egenomsorg og motion Motion er godt også for diabetikere Alle har gavn af at motionere regelmæssigt også diabetikere. Motion giver psykisk og fysisk velvære, blodtrykket sænkes, mængden af fedtstoffer i blodet falder, vægten holdes på plads. Motion betyder også øget virkning af insulin, bedre hjertefunktion og bevarelse af muskelstyrke. Foto / Scanpix Tekst Undersøgelser / viser, at fysisk Foto aktivitet / hjælper i behandlingen af bestemte sygdomme, herunder type 2 diabetes. Der er desuden enighed om, at fysisk aktivitet sammen med sund mad og medicin er de tre hjørnestene i behandlingen, men det er vigtigt, at den "skræddersys" til den enkelte. De positive effekter gælder både for type 1 og type 2 diabetikere, men der er også forhold, der adskiller sig. Fx kan der for type 1 diabetikere være risiko for lavt blodsukker, hvis man ikke sørger for at spise eller drikke noget kulhydratholdigt før eller under motion. Før man begynder på at dyrke motion, er det vigtigt at kende sin diabetes godt og vide, hvordan balancen mellem insulin og mad fungerer. Når balancen er god, kan man begynde at lægge motion ind i hverdagen. Det er også en god idé at måle blodsukker før og efter fysisk aktivitet og notere måleresultater, måltider og insulindoser ned, så man evt. kan drøfte resultaterne med lægen ved næste konsultation. Følg rådene Som diabetiker skal man naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd, fx at starte i det små, hvis man ikke er i form. Er man overvægtig, og har man ikke været fysisk aktiv i mange år, skal kroppen gradvist vænne sig til fysisk aktivitet. Gåture, stavgang, cykling eller svømning kan her være gode muligheder. Det vil også være en god idé at få undersøgt, om der er kredsløbsproblemer eller andre følgesygdomme til diabetes. Det bør dog ikke forhindre dig i at motionere, men spørg lægen om, hvad og hvor meget du kan tåle. Alt at vinde Ved at være fysisk aktiv og spise sundt kan type 2 diabetikere mindske deres symptomer. I træningsforsøg med personer med nedsat insulinfølsomhed har man set gradvise, konstante forbedringer, og efter et år med træning var blodsukkerniveauet normalt. Når muskelcellen trækker sig sammen, fremmes sukkeroptaget i cellen, og hvis konditionen yderligere forbedres, øges insulinfølsomheden. Mange type 2 diabetikere har ikke kun forandringer i sukkerstofskiftet, men også ubalancer i fedtstofskiftet og forhøjet blodtryk alt sammen noget, der påvirker hjerte og blodkar i negativ retning. Fysisk aktivitet har den gunstige effekt, at risikoen for at udvikle kredsløbssygdomme generelt mindskes. Vær dog opmærksom på, at ved 8 Diabetes

9 "I april 2002 kom jeg på insulin, det gav mig ekstra energi, og jeg startede med at motionere, gik til gymnastik og svømning." Inge, type 2 diabetes i styrketræning stiger blodtrykket, og de fleste med nedsat insulinfølsomhed har forhøjet blodtryk, så derfor bør tunge løft undgås. Er der nervebetændelse i fødderne, skal man undgå fysisk aktivitet, der belaster fødderne (løb og lange gåture) og i stedet vælge fx cykling og svømning. At det kan "betale sig" at motionere, viser de mange tiltag rundt om i landet med "recept på motion", mulighed for fysisk aktivitet på sygehuse og "motion som medicin", som et nyt 3-årigt forebyggelsesprojekt på Fyn kaldes. 30 minutter om dagen I ugen fra den 6. til den 11. juni 2004 sætter Sundhedsstyrelsen Danmark i bevægelse med en national kampagne om fysisk aktivitet. Rør dig 30 minutter om dagen, lyder opfordringen i kampagnen. Udsagnene "Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere" og "motion er kroppens medicin" er hentet fra kampagnematerialet Læs mere på 30minutter Læs mere: "Type 2 diabetes og fysisk aktivitet gode råd til at komme i gang". Udgivet af Sundhedsstyrelsen i sam arbejde med Diabetesforeningen, "Motion og diabetes en vejledning for insulin krævende diabetikere". Sundhedsstyrelsen, Bente Klarlund Pedersen: Recept på motion motion som forebyggelse, Nyt Nordisk Forlag, Diabetes juni 3, "Tema om fysisk aktivitet". Diabetes

10 egenomsorg og motion Nyt forskningsprojekt vil undersøge, om motion i sygehusregi kan forebygge alvorlige følgesygdomme hos diabetikere. Missionen er mere motion Tekst / Tomas Kruse, journalist Foto / Polfoto Forskere og behandlere verden over er enige om, at sund kost og mere motion er væsentlige faktorer for bedre livskvalitet og færre alvorlige komplikationer for både type 1 og type 2 diabetikere. Så godt som alle nyopdagede diabetikere tilbydes da også vejledning af diætister, og de kan forbedre og holde deres viden ved lige ved hjælp af et stort antal kogebøger og websider med diabetesvenlige opskrifter. Opskrifter på, hvordan man som diabetiker kan lære at motionere mere, er der til gengæld ikke mange af, og undervisning i motion er ofte ikke-eksisterende eller ren teori. Inden for de sidste par år er sundhedsvæsenet dog blevet mere og mere opmærksom på motionens mange fordele for eksempelvis diabetikere og hjertepatienter. Motion på recept-ordninger breder sig i hele landet, og nu har et forskerteam fra Køge og Roskilde sygehuse sat sig for at undersøge, om motion ligesom kostvejledning skal være en fast del af sygehusets tilbud til bl.a. diabetikere. Med den stigning, vi ser i antallet af især type 2 diabetikere, vil vore hjertelæger få meget travlt i fremtiden, hvis vi ikke begynder at forebygge komplikationer. Derfor forestiller vi os, at sygehusene i fremtiden skal have et træningsinstitut, hvor der er et afsnit for fysisk aktivitet med uddannet personale til rådighed for diabetikere og andre, der bør dyrke mere motion, fortæller overlæge Erik Christiansen, der leder forskningsprojektet "Motion på recept i Roskilde Amt". Alle vil motionere Hvis motion som behandling skal blive en succes, vil det kræve nytænkning ikke blot hos diabetikerne, men også for sygehusvæsenet. Selv om ingen betvivler de gavnlige effekter af motion for diabetikere, så er det meget småt med videnskabelige undersøgelser, der beviser effekten af regelmæssig træning gennem længere tid. Det er nok en af årsagerne til, at sygehusvæsenet hidtil har været tilbageholdende med tilbud om motion, men det ser Erik Christiansen meget gerne ændret. Der er lavet meget forskning, der omhandler effekten af at træne, men tit er det så specialiseret, at det bliver meget små og kortvarige undersøgelser. Det, vi vil vise, er, om det også kan fungere i dagligdagen, fortæller Erik Christiansen. I første omgang var det meningen, at to hold af 40 type 2 diabetikere i henholdsvis Roskilde og Køge skulle tilbydes intensiv kostvejledning. 10 Diabetes

11 "Selv om man er træt og har haft en dårlig dag på jobbet, så kan man blive frisk igen efter en god løbetur. Man får renset ud". Ole, 46 år, type 1 diabetiker. Halvdelen af hvert hold ville desuden få mulighed for to ugentlige træningstimer under kyndig vejledning på sygehusene suppleret med "hjemmearbejde" i form af motion, mens den anden halvdel af hvert hold blot skulle fortsætte med at dyrke den mængde motion, de plejede. Efter et halvt år skulle "motionsgrupperne" træne videre på eget initiativ, mens "kontrolgrupperne" fortsat ikke skulle dyrke mere motion end de plejede. Interessen for motion i sygehusets regi viste sig dog hurtigt at være så stor, at forskerne blev nødt til også at lave et motionstilbud til kontrolgruppen, der nu vil blive tilbudt træningstimer på sygehuset efter det første halve år. Motivationen er vigtig Forskellen på dette projekt og andre "Motion på recept-tilbud" er, at de aktivt vil gå ind og træne "forsøgspersonerne" i motionslokaler på sygehusene, i stedet for blot at henvise dem til træning i et motionscenter. Ved hjælp af pulsmålere og computerprogrammer i motionsredskaberne kan forskerne udregne, præcis hvor meget type 2 diabetikerne træner, og hvilken effekt det har på deres HbA1c (langtidsblodsukker), kolesteroltal m.m. I tidligere, kortvarende forskningsforløb er det påvist, at træning 3-4 gange ugentligt forbedrede type 2 diabetikernes HbA1c med 0.7 procent. Det svarer til, hvad man kan opnå ved intensiv behandling med tabletter mod type 2 diabetes med aktivstoffet Metformin, og denne behandling har vist et fald i komplikationer hos type 2 diabetikere på over 30 procent. Vores mål er at få folk til at være væsentligt mere fysisk aktive, end de normalt er i det daglige. Der er ingen tvivl om, at hvis du er tilstrækkeligt aktiv, så er det virkelig noget, der batter, fortæller Erik Christiansen. Kun motiverede type 2 diabetikere får lov til at være med i projektet, der går i gang 1. juni under sloganet: "Diabetes 2 Motion Go Motion". Grunden til, at kun motiverede deltagere er med, er simpel, fortæller Erik Christiansen: Kun hvis man er motiveret for at træne, kan man forvente at få en effekt, ellers er det urealistisk. Men vi håber, at resultaterne får andre diabetespatienter og bevilgende myndigheder til at få øjnene op for, at det rent faktisk virker Diabetes

12

13 motivationsgrupper Motivationsgrupper for type 2 diabetikere et tilbud om at ændre og fastholde en sund livsstil sammen med andre En Motivationsgruppe består af 8-10 personer med type 2 diabetes, der mødes med en instruktør en gang om ugen i et 12 ugers forløb. I gruppen indgås faste aftaler om at motionere, lave sund mad og udveksle erfaringer om egenomsorg og egenkontrol. Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler deltagerne selv udgiften til den mad, der tilberedes og spises. Deltagerne i gruppen er velkomne til at tage en pårørende med. Motivationsgruppe-instruktøren, der selv er diabetiker eller pårørende til en diabetiker, har gennemført et 30 timers kursus. Instruktørerne får ikke løn. I september 2004 tilbydes Motivationsgrupper i: Nordjyllands Amt Viborg Amt Ringkøbing Amt Ribe Amt Sønderjyllands Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Odense By København Tilmelding til Motivationsgrupperne kan ske ved at ind sende kuponen eller via Diabetesforeningens hjemme side på Tilmelding Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe Fødselsdato: Type 2 diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr.: By: Kommune: Amt: Tlf.: Træffes bedst i tidsrummet: Kuponen sendes til Jeg (sæt kryds): er tabletbehandlet er diætbehandlet er insulinbehandlet kan deltage om aftenen kan deltage om dagen har været på diabetesskole er interesseret i at blive instruktør Navn på pårørende, der evt. deltager: DIABETESFORENINGEN Rytterkasernen Odense C mrk. Motivationsgrupper

14 egenomsorg og rygning Rygning og diabetes en farlig cocktail Tekst / Foto / Det kan være en lang og vanskelig proces at gennemføre et rygestop, men diabetikere har alt at vinde. Dét at ryge kan hos nogle diabetikere udgøre en næsten ligeså stor fare som overvægt, forhøjet blodtryk, dårlig blodsukkerkontrol og forhøjet kolesterol tilsammen. Den gode nyhed er, at hvis man holder op med at ryge, så falder risikoen også for visse følgesygdomme. Foto / IStock Der er ingen tvivl. Rygning er skadeligt især for diabetikere. Cigaretrygning har i flere undersøgelser sammen med forhøjet blodtryk og kolesterol vist at være en stærk risikofaktor for at dø af blodprop i hjertet. Desuden fandt man hos type 2 diabetikere hyppigere hjertesygdom blandt rygere end hos ikke-rygere. I andre undersøgelser har diabetikere, der ryger, hyppigere fået blodprop i hjernen eller hjerneblødning end diabetikere, der ikke ryger. Det positive er, at hvis man holder op med at ryge, så falder risikoen for at få disse følgesygdomme. Og jo tidligere man holder op, desto mindre er risikoen dog bliver den ikke lige så lille, som hvis man aldrig havde røget. Øget risiko Rygning synes at medføre tidligere udvikling af sendiabetiske komplikationer. Undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle diabetisk nyresygdom med øget udskillelse af æggehvidestof er dobbelt så stor for rygere som for ikke-rygere. Hyppigheden af mikro- (lidt albumin i urinen) og makroalbuminuri (mere end 300 mg albumin i urinen pr. døgn) er højst hos rygere, og har man begyndende mikroalbuminuri forværres nyresygdommen oftere hos rygere og tidligere rygere end hos ikke-rygere. Rygning er også en risikofaktor for nervebetændelse (neuropati). I en gruppe type 2 diabetikere uden neuropati, der blev undersøgt gennem næsten 5 år, udviklede rygerne hyppigere neuropati end ikke-rygerne. 14 Diabetes

15 "Tredje gang skal være lykkens gang, har jeg sagt til mig selv mange gange i dagene op til den fastlagte dato. Denne gang skal rygestoppet holde, både for min egen skyld og for min kones". Der er altså mindst to gode grunde til, at diabetikere, der ryger, bør overveje at stoppe: Bent, 65 år, diabetes siden Diabetikere, der ryger, har forøget risiko for at udvikle diabetisk nyresygdom. undervejs. Men der er hjælp at hente. Der findes utallige tilbud om rygestop, både i privat og offentligt regi, i grupper eller individuelt. Mange apoteker har også rygestopkurser, og i nogle dele af landet ydes der tilskud til kurserne. Det er altid en god idé at drøfte rygestop igennem med din læge og dine nærmeste. Så selv om motivationen til rygestoppet skal findes (og fastholdes) hos dig selv, så er der i dag rig adgang til råd og støtte. Diabetikere rammes hyppigere end ikke-diabetikere af åreforkalkningssygdomme som blodprop i hjertet og hjernen og åreforkalkning i benene samt i hovedpulsåren. Det svære rygestop At holde op med at ryge er lettere sagt end gjort, og ofte skal der flere forsøg til, før det lykkes. For mange er det en proces, der tager op til flere år, og mange vil opleve tilbagefald Andre hjælpemidler til rygestop: Nikotinplaster Tyggegummi Spray Medicin Spørg din læge om, hvad er bedst for dig Læs mere: Diabetes 6, december "Tema: Rygning og diabetes", hvor du også finder internetadresser om rygning og rygestop. Diabetesforeningens hjemmeside hvor du bl.a. finder en opdateret guide til rygeafvænning i samtlige amter. Afledningsmanøvrer Som inspiration følger her nogle eksempler på afledningsmanøvrer, der kan bruges, når du vil kvitte tobakken: Når du får lyst til at ryge, kan du: belønne dig selv Beløn dig selv, og glæd dig over de små fremskridt. Tag én dag ad gangen. Nogle kan have glæde af mærkedage: En lille gave efter 1 uge, en lidt større efter 2 uger, osv. Nogle sparer det beløb op, som de dagligt brugte på tobak. motionere Motion fungerer godt som afledningsmanøvre, når rygetrangen er størst. Motion har flere fordele: Det afhjælper stress, får dine tanker væk fra rygning og gør dig stærkere til at klare afvænningen. Men vær realistisk det er bedre at begynde i det små og øge omfanget end lægge hårdt ud for senere at opgive. tage en dyb indånding Træk vejret dybt og langsomt gennem næsen. Hold vejret i 3 sekunder, før du langsomt ånder ud igen. Gentag et par gange. Øvelsen giver en fornemmelse af ro, der kan hjælpe dig igennem, når du føler trang til at ryge. spise sunde snacks Hav altid en lille pose med små stykker gulerod, blomkål, broccoli eller andre grønsager i nærheden. udvikle nye rutiner Lav om på de rutiner, der før hørte sammen med rygningen. Hvis du før røg, når du drak kaffe, så skift til at drikke fx te. Formålet er at bryde de rutiner, der før hørte sammen med rygning. Diabetes

16

17 ny kogebog Fisk let og godt Fisk let og godt er den sjette i rækken af små temakogebøger fra Diabetesforeningen. Den indeholder opskrifter på ny og spændende mad med fisk og skaldyr. Bogens 40 retter giver inspiration til at spise mere fisk både til hverdag og fest. Diabetesforeningens nye minikogebog med fiskeopskrifter henvender sig til alle diabetikere og deres pårørende. Personer med hjertesygdom og alle, der vil spise sundt, vil også have glæde af bogen. I bogen er der opskrifter på frokostretter og idéer til madpakker, supper og varme retter. Til gæstemad er der både forretter og hovedretter. Der er mange variationer af retterne fx anden slags fisk eller andre grønsager efter årstiden. Blandt opskrifterne finder man fx tortillas med tunfyld, linsesuppe med rødfisk, fiskelasagne, pestobagt hellefisk og laksefarserede rødspættefileter. Bogen indeholder desuden afsnittet "Fakta om fisk", hvor man bl.a. kan læse om de sundhedsmæssige gevinster ved at spise fisk: " Undersøgelser har vist, at når man regelmæssigt spiser fisk, nedsættes risikoen for pludselig død som følge af blodprop i hjertet eller hjernen. Da diabetikere generelt har en øget risiko for hjerte-karsygdom er det særligt hensigtsmæssigt, at fisk indgår regelmæssigt i kosten". I bogen er der også en gennemgang af, hvilke fisk der grupperes som henholdsvis fede, middelfede og magre fisk På de næste sider finder du opskrifter fra Diabetesforeningens nye temakogebog. Fisk let og godt er udarbejdet af kliniske diæ tister Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt. Bogen koster 30 kr. for medlemmer af Diabetesforeningen og 50 kr. for ikke-medlemmer (+ 15 kr. i forsendelsesomkostninger). Bogen kan købes ved henvendelse til Diabetesforeningen, tlf , eller i web-butikken på Visse apoteker sælger også bogen. >> Diabetes

18 mad & tips Spis mere fisk Tekst / Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, kliniske diætister Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Diabetesforeningen udgiver nu den 6. minikogebog og denne gang er temaet sunde og lækre fiskeretter. Baggrunden er, at personer med diabetes anbefales at spise fisk flere gange om ugen. Gerne 300 g fisk svarende til, at man fx spiser ½ stk. rugbrød med fiskepålæg hver dag og en middagsret med fisk 1-2 gange om ugen. Det er en god idé at spise forskellige slags fisk, dvs. både magre og fede og at tilberede fisken forskelligt. Fisk let og godt giver inspiration til at spise mere fisk både som hverdags- og gæstemad. I mad & tips får du denne gang to opskrifter fra fiskebogen. God fornøjelse! Fakta Gennemsnitsdanskerens forbrug af fisk er for voksne ca. 120 g om ugen ifølge Fødevaredirektoratets kostundersøgelse fra 2000/01. Blækspruttesalat (4-6 pers.) Ingredienser: 200 g frosne, rensede blæksprutter 100 g bulgur 3 gulerødder (ca. 225 g) 2 avocadoer (ca. 300 g) 1 citron 1 lille mango (ca. 200 g) 5 soltørrede tomater (ca. 20 g) 3 dl ærter (ca. 175 g) Marinade: 3 spsk. frisk basilikum 2 spsk. olie saft af ½ rød grapefrugt 2 spsk. rødvinseddike 1 tsk. brun farin salt, peber Fremgangsmåde: Blæksprutterne optøs. De koges i ca. 5 min. i letsaltet vand. Hvis kogetiden forlænges, risikerer man, at blæksprutterne bliver seje. Blæksprutterne afkøles, skæres i ca. ½ cm tykke ringe, der halveres. Bulguren koges efter anvisning på emballagen og afkøles. Gulerødderne skrælles og skæres i tynde stave. Avocadoerne skrælles og skæres i små firkanter. Citronen presses og hældes over. Mangoen skrælles og skæres i tern. De soltørrede tomater skæres i små stykker. Ingredienserne til salaten blandes. Basilikumbladene hakkes fint og piskes sammen med de øvrige ingredienser til marinaden. Marinaden hældes over salaten, der trækker i ca. 1 time i køleskab inden servering. Ærterne optøs, hvis de er frosne, og vendes i salaten lige inden servering. Servering: Blækspruttesalat serveres som frokostret evt. med brød til. Variation: Citron eller lime kan anvendes i stedet for grapefrugt. Blæksprutter kan erstattes af rejer eller muslinger. Pr. pers. v/ 4 pers.: Energi 1900 kj Kulhydrat 35 g Fedt 19 g 18 Diabetes

19 Pastasalat med røget makrel (4 pers.) Ingredienser: 125 g pasta fx penne 1 lille røget makrel (ca. 200 g) ½ bdt. broccoli (ca. 250 g) ½ lille rødløg (ca. 25 g) 1 squash (ca. 275 g) 2 tomater (ca. 150 g) ½ bk. minimajs (ca. 65 g) 1-2 håndfulde rucola salat 75 g salattern med 3 % fedt evt. med krydderurter Marinade: 3 spsk. hvidvinseddike 2 spsk. vand 1 spsk. olie, gerne olivenolie 1 spsk. Dijonsennep salt, peber Fremgangsmåde: Pastaen koges efter anvisning på emballagen og afkøles. Makrellen befries for skind og ben, og kødet skæres eller pilles i mindre stykker. Broccolien deles i små buketter, der koges i letsaltet vand i ca. 2 min. Broccolien afkøles. Rødløget pilles, halveres og skæres i tynde skiver. Squashen skæres i små tern. Tomaterne skæres i tynde både. Minimajsene skæres i skrå stykker á ca. 1 cm. Pasta, grønsager og røget makrel blandes. Ingredienserne til marinaden piskes eller rystes sammen og hældes over salaten. Salaten må gerne trække i ½-1 time i køleskab, inden den serveres. Rucola og salattern vendes i salaten, lige inden den serveres. Servering: Pastasalat med røget makrel serveres som frokostret eller let hovedret evt. med brød til. Variation: Røget makrel kan erstattes af røget sild eller røget ørred. Pastasalat med røget makrel (forrest) og blækspruttesalat. Grønne bønner kan anvendes i stedet for broccoli. Majs kan erstatte minimajs. I stedet for marinaden kan man servere en mager dressing fx lavet af syrnet mælkeprodukt. Pr. pers.: Energi 1600 kj Kulhydrat 23 g Fedt 17,5 g Diabetes

20 egenomsorg og børn Børn og unges egenomsorg Egenomsorg i barnealderen er et samarbejde mellem behandlere og forældre, netværk og barnet selv. Oplæring og undervisning sigter mod, at barnet med tiden bliver sin egen "ekspert". Tekst / Anni Rasmussen, børne- og ungdomskonsulent i Diabetesforeningen Foto / Bo Løser En tredjedel af børn med diabetes debuterer før eller lige omkring skolealderen, og bliver fra starten inddraget i gøremålene i diabetesbehandlingen. Ifølge Diabetesforeningens Rapport nr. 11 kan 93 % af børnene selv måle blodsukker, når de er 7 år, men først i 11 års alderen kan lige så mange tage insulin. Børneafdelingen i Glostrup har desuden udarbejdet en guide, hvor en børnepsykolog, to lærere og to børnesygeplejersker beskriver, hvad man kan forvente et barn vil kunne tage ansvar for på forskellige alderstrin. Gennem barndommen undervises børnene normalt løbende på børneafdelingen, på Diabetesforeningens kurser og via foreningens amtslige børnegruppe. Når barnet bliver teenager, har det derfor som regel et rigtig godt kendskab til sygdommens natur, behandling og kontrol. Til gengæld har mange unge ofte svært ved at give sygdommen den nødvendige opmærksomhed. De vil gerne leve som deres jævnaldrene med alle de oplevelsesmuligheder, der findes og forældrenes indflydelse mindskes. Deres egenomsorg bliver derfor på andre vilkår og ikke altid optimal. Det kan være et problem, for det er vigtigt at sikre en god diabetesregulation livet igennem. Det har vist sig, at regulationsgraden i barndommen og ungdommen kan få betydning for udviklingen af følgesygdomme senere i livet. Et barn bliver som minimum undersøgt for eventuelle tegn på begyndende senkomplikationer som 9-årig, 12-årig, 15-årig og som 18-årig. De undersøges for nyrepåvirkning, øjenbaggrundsforandringer, kredsløbsforstyrrelser og fodstatus, herunder følesans. De fleste steder undersøges desuden også rutinemæssigt for andre relaterede sygdomme til diabetes, fx i skjoldbruskkirtlen og for cøliaki. Når man overgår til voksenambulatoriet vil senkomplikationsscreeningen oftest blive en årlig undersøgelse Læs mere: Diabetesforeningens håndbog om børn og unge med diabetes. Diabetesforeningens Rapport nr. 11: "Undersøgelse af livsvilkårene i familier, hvor et barn har diabetes". En barndom med diabetes er ikke som andre børns og i hverdagen vil meget af ens energi og forældrekontakt dreje sig om diabetes. "Viden om diabetes". Udarbejdet af lærere og diabetesteamet på børneafdelingen ved Glostrup Amtssygehus og udleveret til alle børneafdelinger i landet. 20 Diabetes

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Har du Diabetes så pas på dine fødder

Har du Diabetes så pas på dine fødder DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. DIABETES OG FØDDER Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. Som person med diabetes har du øget risiko for at få: Nedsat følesans (neuropati) Nedsat blodforsyning

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p...

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p... 1 af 7 21-10-2009 16:51 Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med pastasalat... Ingredienserne til gazpacho blendes......og sættes på køl (beklager det dårlige billed, ved ikke lige hvad der er sket)...

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder Gratis guide Små skridt til vægttab der holder Guide til vægttab der holder Spis mindre portioner Køb sundt og smart Lad brødet fylde mest Husk det sunde fedt Leg med maden Spis efter tallerkenmodellen

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

TEA / Tromendarterectomi

TEA / Tromendarterectomi Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan undgår du hævede sider ben i sommervarmen Gode råd Øvelser

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan undgår du hævede sider ben i sommervarmen Gode råd Øvelser Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan undgår du 22 sider hævede ben i sommervarmen Gode råd Øvelser Hævede ben i sommervarmen INDHOLD I DETTE HÆFTE: Hævede ben plager

Læs mere

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer: Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Skinketortilla med sennepscreme

Skinketortilla med sennepscreme Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere