AUGTUST Zombier i Fredensborg modellen Heltidsundervisning MILIFE Uddannelsen Prisuddeling på Folkemøde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AUGTUST 2014. Zombier i Fredensborg. 20-20 modellen Heltidsundervisning MILIFE Uddannelsen Prisuddeling på Folkemøde"

Transkript

1 # AUGTUST 2014 [ Zombier i Fredensborg ] modellen Heltidsundervisning MILIFE Uddannelsen Prisuddeling på Folkemøde

2 Historien bliver levende Dragør Ungdomsskole leverer læring, der sætter sig, når de igangsætter historiske rollespil Af skoleleder Christoffer Søe, Dragør Ungdomsskole Jo, selvfølgelig kunne jeg da godt tale om, hvor stolte vi er over, at det hårde arbejde har båret frugt, således at Dragør Ungdomsskole er blevet en integreret del af skolereformen. Nu skal vi undervise alle klasser på alle klassetrin i Dragør i forskellige fag så som: Svømning, demokrati, førstehjælp og brandbekæmpelse, udeskole for alle i naturfag, classbuilding, friluftsskole og meget andet. Men det er noget andet, jeg virkelig har lyst til at inspirere med, nemlig vores årlige Historiløb. Tre historiske temaer Det startede med, at vi udviklede et Adventure Game for hele udskolingen i Dragør Kommune. Og for at det hele ikke skulle handle om fysiske udfordringer, udarbejdede vi nogle spørgsmål til løbet om byens historie. Lærerne var begejstrede, og på baggrund af evalueringen gik vi i gang med at udvikle på idéen om at lave et rollespil om byens historie. Vi indkaldte derfor lokalarkivet, Museum Amager og bibliotekerne. De var straks med på idéen. Nu har vi tre temaer: Bonderøv for en dag anno 1898, som foregår i museets bondegårds miljø; Jødernes flugt til Sverige i oktober 1943 som foregår i den gamle bydel i Dragør; og Den kolde Krig - Russerne kommer anno 1962, som foregår på Kongelundsfortet. Vi perspektiverer altså fra Dragør over Danmark til Verden og laver læring i en helt anden kontekst end klasseværelset. Alle spiller roller Konkret møder der hver dag kl. 10 i en uge 6 udskolingsklasser op, hvor de får en briefing og bliver inddelt i hold på ca. 10. Og så går spillet i gang. I oktober 2013 lavede vi Historieløbet Jødernes Flugt, og man skal forestille sig, at hele den gamle bydel bliver skueplads for Gestapo og SS-soldater, der heiler på havnen og kropsvisiterer alle. Der smugles både illegale blade og mennesker, og hvem kan man mon stole på? Hvert hold er en jødisk familie, der skal udstyres med falske papirer og finde kontakter og bådlejlighed. Både ungdomsskolen, museet, lokalarkivet og bibliotekerne går aktivt ind i spillet, og er selvfølgelig udklædte og i rolle. Lærerne er også udklædte, og sidste år var nogle historiestuderende med, for at blive klogere på den form for læring i praksis. Herudover deltager frivillige borgere, hjemmeværnet, brandvæsenet, militærhistoriske foreninger mm. Alle deltager gratis, så udgifterne er små. Læring, der huskes Eleverne får en læring og en dag, de aldrig glemmer. Når en pige fra 7. klasse må fælde en tåre, idet hun forstår at mødre nogen gang blev nødt til at lade deres børn blive tilbage, så er det en læring, der sætter sig, og som også bemærkes af alle interessenter. I alt har vi hvert år ca. 600 elever igennem. Gør en forskel Alle interessenter er enige om, at vi skaber noget unikt sammen på tværs af fag og institutioner og til stor glæde for skolerne, lærerne og eleverne. Under Historieløbet i oktober blev jeg standset af en ældre mand, der skældte mig hæder og ære fra, fordi jeg gik rundt i SS-uniform på havnen. Jeg forklarede ham, hvad vi var i gang med, og så græd han og sagde: Så forstår jeg bedre. Hvor er det godt og væsentligt, dét I gør! Manden havde som 3-årig måttet flygte sammen med sin familie til Sverige i oktober Sådan en oplevelse giver mig en følelse af dyb mening med det, vi gør, og ansporer mig helt vildt i mit arbejde. Det er en floskel af de helt store at gøre en forskel, men efter sådan et møde, så synes jeg faktisk, at det er det vi gør i Dragør. Jeg kan bare opfordre alle til at lave historieløb. Det har en kæmpe bevågenhed fra skolerne, borgerne og politikkerne. Hele byen er med. Det kræver en masse planlægning, men det er det hele værd! Vi sender stafetten videre til vores gode samarbejdspartner Esben Hansen fra Frederiksberg Ungdomsskole. 2 Ungdomsskolen #6 August 2014

3 Et møde i øjenhøjde Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Ungdomsskoleforeningen deltog i juni for tredje år i træk i Folkemødet på solskinsøen Bornholm. Vi tog del i 2 hele dage med masser af aktivitet, debat og synliggørelse af vores skoleform i rette fora og sammenhænge. Det er virkelig folkets møde i øjenhøjde med rigets politiske beslutningstagere, højtprofilerede meningsdannere og lobbyister, hvor journalister bevæger sig som fisk i vandet og masseproducerer nyhedsstrømme. Kontrasten er stor mellem det nærmest hermetisk lukkede Christiansborg til meget åbne og tilgængelige gader, telte, skibe og scener i Allinge, hvor såvel kendte som ikke kendte politikere nyder nærheden og autenticiteten i mødet med det folkelige Danmark (forhåbentligt) ung som gammel. Igen tvivl om at, arrangørerne af Folkemødet har ramt noget unikt og meget befriende i demokratisk optik med denne form for Folkemøde, hvor knap 2150 møder, debatter, events, udstillinger mm. blev afviklet over 4 dage. Deltagerantallet slog igen rekord med et anslået gennemsnit på omkring Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 7. august Blad 7/14 udkommer den 3. september besøgende gæster hver dag kulminerende med en fordobling af øens indbyggerantal om lørdagen med omkring besøgende oveni de ca fastboende bornholmere. Folkemødets image som festligt, folkeligt og demokratisk - giver således mening. I ungdomsskolernes verden kender vi udmærket denne tilgang med at møde vores brugere og unge i øjenhøjde, hvor vi ilter og faciliterer den demokratiske dannelsesplatform for og med de unge ved at lytte, udvikle og samskabe de kvalitative og meningsskabende tilbud, som vores kommunale økonomier tillader. Ungdomsskoleforeningen var på Bornholm bl.a. medarrangør af et velbesøgt debatmøde med titlen Omveje kan være konstruktive genveje, hvor der blev sat fokus på de uformelle lærings- og uddannelsesforløb målrettet unge, som ikke lige vælger den lige og konventionelle vej. Det gælder fx den undervisning og de læringsforløb, som bl.a. foregår i ungdomsskoleregi, og hvor anerkendelsen i høj grad går på Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på Abonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: kr., 15 blade: kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for stk. Blade ud over 50 stk. er gratis! det relationsstærke lærerkorps, som møder de unge med autenticitet og lyst til at hjælpe de unge videre. I denne forbindelse lancerede centerleder fra CeFU, Noemi Katznelson, begrebet uddannelsestillid, som burde omfatte de unge, som finder fodfæste i det ikke formelle uddannelsessystem. Dette kræver naturligvis en sektor med stor naturlig grad af validitet og systematik omkring evaluering, lærings- og effektmål. I dette lys og perspektiv er det fantastisk belejligt, at Ungdomsskoleforeningen netop har fået besked fra Undervisningsministeriet om, at der er bevilget 2,5 mio. kr. til vores ansøgning med projekttitlen Samarbejde om læring i den åbne skole (partnerskaber) gode eksempler, styrket kvalitet, metoder og værktøjer. Ungdomsskoleforeningen er klar til at tage fat på et nyt og spændende skoleår med implementering af folkeskolereform og med et år at løbe på, til at blive endnu bedre klædt på til konstruktivt samarbejde omkring kommende EUD-reform. Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf Forsidefoto: Carsten Bøttcher Pedersen, Ungfredensborg Oplag 2500 ISSN Ungdomsskolen #6 August

4 Slaget mod zombierne Ungfredensborg støtter op om aktiviteter og læring på de unges præmisser Af souschef Hanne Tjessem, Ungfredensborg Hej Ungfredensborg! Jeg og nogle venner vil gerne starte et rollespilsarrangement her i Nivå. Er det noget, I kan hjælpe med? Sådan skrev 15-årige Nikolai Kofoed til os på Facebook. Få måneder senere blev Nivå Skole invaderet af unge zombier med plasticgeværer, teatersminke og snedige taktikker. Her kommer fortællingen om vores bedste eksempel på, hvordan Ungfredensborg gerne vil drive sit virke som ungdomsskole. At spørge de unge For år tilbage udsendte Ungfredensborg, den gang under navnet Fredensborg Ungdomsskole, hvert år et katalog med en række hold, man kunne starte på i september. Mange af holdene gik aldrig i gang, da der ikke var nok tilmeldte, og de få, der havde tilmeldt sig, blev skuffede og regnede nok ikke ungdomsskolens tilbud for reelt. Meget af vores og undervisernes forarbejde var spildt, og vi undrede os over, hvorfor de unge ikke var begejstrede for de spændende hold, vi havde oprettet. Hvad med at spørge de unge?, var der et klogt hoved, der sagde. Og lige siden har dette spørgsmål været vores mantra. Det er dog ikke altid de unge har et svar på, hvad de gerne vil lave i deres Kasper fra arrangørholdet ajourfører deltagerlisten, mens deltagerne møder ind (foto: Carsten Bøttcher Pedersen) fritid. Men ved at blive ved med at spørge dem, ved de, hvor de skal henvende sig, når de engang kommer i tanke om noget, der kunne være sjovt at prøve. Ansvar og benarbejde Det vidste Nikolai, og han fik hurtigt den støtte, han og vennerne havde brug for til at gøre deres rollespildrøm til virkelighed. Efter et indledende og afklarende møde mellem nogle af de unge og Ungfredensborgs aktivitetskoordinator blev Nicklas Lemaitre ansat som vejleder det vi tidligere kaldte for underviser. Nicklas har stor erfaring med rollespilsarrangementer og ikke mindst et lige så stort engagement omkring det som de unge selv. Hele foråret mødtes Nicklas ugentligt med 8 unge og hjalp dem med at planlægge eventen skridt for skridt ud fra de unges egne idéer og benarbejde. - De unge bestemte zombietemaet, afklarede succeskriterier for arrangementet, lagde budget og reklamerede aktivt for dagen. Det er en virkelig sej og kompetent gruppe, der har brændt for arrangementet, fortæller Nicklas Lemaitre. 4 Ungdomsskolen #6 August 2014

5 På gruppebilledet ses Nikolai Kofoed nederst til venstre og Nicklas Lemaitre midt for i camouflagetøj (foto: Carsten Bøttcher Pedersen) Nikolai kvitterer: - Jeg synes, det har været fedt og sjovt at få det ansvar, og er stolt over, at arrangementet gik så godt. Leg med alvor og læring I en verden på randen til kaos og med meget få ressourcer. Det var den virkelighed, de unge der deltog i selve arrangementet, skulle leve sig ind i en virkelighed, hvor det var afgørende at arbejde sammen. Samarbejde har netop været et af målene for dagen ud over en på opleveren, naturligvis. - De unge har forstået vigtigheden af at udnytte de få ressourcer, man får stillet til rådighed i spillet. Det var et af målene med dagen, og det er kanon godt gået af de unge, siger Nicklas Lemaitre og fortsætter: - Rigtig mange af de unge har også taget et stort ansvar på sig. De begyndte at arbejde sammen, da de mærkede presset. Arrangementet blev efter afslutningen evalueret af de sveddryppende unge, der hele dagen havde okset rundt på gange, i lokaler og i kælderen under Nivå Skole, hvor slaget mod zombierne stod. Selv om evalueringen viste stor tilfredshed, var der også pointer, de unge arrangører kunne tage med til deres videreudvikling af konceptet til efteråret, hvor Ungfredensborg støtter et nyt forløb med flere unge arrangører og et endnu større arrangement. Lokal koordinator Ved årsskiftet blev Dalia Ghadban ansat som Ungfredensborgs koordinator og forlængede arm blandt unge i Nivå, som er et af fire bysamfund i Fredensborg Kommune. Hun er en af årsagerne til, at planerne for rollespilsdagen så hurtigt er kommet på skinner. - Jeg har før arbejdet sammen med andre ungdomsskoler og -klubber, hvor det er gået lidt trægt, men med Dalia som fast koordinator fungerer det rigtigt godt og fleksibelt, siger Nicklas Lemaitre. Dalias hovedopgave er nemlig at opfange og reagere hurtigt på de unges ønsker og behov. Hun er godt på vej mod delmålet, at alle unge i Nivå skal vide, at de kan snakke med hende, hvis de vil have et sjovere fritidsliv. Dette opnår hun ved at være til stede og være opsøgende på skolen, i ungdomsklubben og på Facebook. Næste mål er at øge Ungfredensborgs aktivitetsniveau i Nivå, men det skal være med udgangspunkt i de unge og med deres medvirken - og ikke ved, at hun selv opfinder og igangsætter aktiviteter og hold. Sjovere og mere lærerigt Eksemplet med rollespilsdrengene er som nævnt vores foreløbigt bedste eksempel, og vi vil ikke tegne et generelt glansbillede. Vi er klar over, at metoden kræver meget mere benarbejde og fleksibilitet end den gamle metode. Men den er også meget sjovere, mere frugtbar og langt mere lærerig for de unge. Dele af artiklen er lånt af Jannie Fjordsides artikler Ungfredensborg støtter zombie-dag i Nivå og Zombierne angreb Nivå og vandt, bragt i Uge-Nyt Fredensborg og på Ungdomsskolen #6 August

6 Sammenhæng, samarbejde og samskabelse forløb skaber bedre overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser. Og det er ikke bare eleverne, der har glæde af den nye model. Lærerne oplever også, at de kan lære noget af hinanden. Det viser evaluering af forsøg i Region Syddanmark Af adjunkt Susanne Kaatmann og lektor Trine Lippert, University College Lillebælt Erfaringer med modellen, hvor 10. klasse består af 20 uger i traditionel 10. klasse kombineret med 20 uger på en ungdomsuddannelse, er entydigt positive. Her tre år efter udviklingsprojektets (se hosstående boks) start er tæt på alle de unge, der har været igennem et af projektets forløb, i gang med eller på vej i en ungdomsuddannelse. Eleverne bliver mødt af nye fag, nye retninger for eksempel forløbet Trend & Design, som er etableret som et samarbejde mellem handelsskolen Tietgen og Rising Ungdomsskole. T&D har bl.a. arbejdet med et særligt lampetema, som opleves særligt givende. Her blev temaet afsættet for faglig fordybelse. Undervisningen i dansk tog udgangspunkt i Poul Henningsens liv, digte og lamper. Fagene blev relevante Det gav mening for eleverne at arbejde med PH, da de besøgte virksomheden Le Klint og så foldepigernes arbejde, som skabte afsættet for deres egen produktion af lamper. Da det helt rigtige brand skulle udarbejdes, var det oplagt at trække på faget Salg og service. Markedsføring blev således personligt relevant for eleverne, for hvordan skaber jeg et cool brand for min lampe? Hvordan brænder brochuren igennem? Og hvad med eksport? Brochuren må udfærdiges på engelsk ligeså. Og hvordan kommer den i produktion? Matematikken bød sig til med beregninger på materialer og produktionspriser. Indholdet som her PH - må lægge op til undren. For eksempel hvorfor skal vi læse tekster fra 50 erne? Hvordan kan dansk være interessant for mig? Verden er ikke sammensat af fag. Derfor er undervisernes fornemste opgave at skabe undervisning, der understøtter sammenhængen mellem de faglige elementer, som fagene leverer, og som eleverne kan anvende i deres søgen efter mening. Valuta til kompetencekontoen Lampeeksemplet er primært orienteret om det faglige. Den måde at arbejde med stoffet overfører valuta til kompetencekontoen, også når det gælder de personlige og sociale kompetencer. Eleverne får mulighed for at tage nye roller. Som en elev fra Iværksætter 10. udtrykker det man får mulighed for at bevise, at man rent faktisk kan noget man får en chance for at lave noget, vise andre sider af sig selv. Lampetemaet tjener som eksempel for nødvendigheden af samarbejdet mellem de involverede lærere fra de to skoleformer. Lærerne udtrykker en nysgerrighed på hinanden: Lysten til at lære de andres indstillinger eller faglige identitet at kende. Hvad er det, du brænder for, og hvordan får vi det med? at engagere sig i hvad de [kollegaerne] laver, og hvorfor det er vigtigt, og hvordan vi får det til at hænge sammen. Sådan udtrykkes det i afsluttende fokusgruppeinterview med lærerne. Gennemskuelighed Kulturmødet mellem ungdomsskolen og erhvervsskolen kalder på gennemskuelighed omkring hvem, der er ansvarlig for hvad, og hvordan det i praksis udfolder sig. En lærer siger: Når strukturen er på plads, og rammerne er rimelig klare, så bliver der bare meget mere plads til overskud for samarbejde. Netop dette overskud skabes af en tydelig ansvarsfordeling samt tid og rum til fælles udvikling og sparring på tværs af kulturene. I samskabelsen skal der ikke være bøvl med, at to systemer ikke taler sammen. Det er muligt at navigere i, men de involverede parter må udvikle praksisser, således der er en klar køreplan også for at undgå unødig usikkerhed for eleverne. Det bedste fra to verdener Den anvendelsesorienterede og praksisnære undervisning giver eleverne mulighed for at skabe sammenhæng mellem skolebøgernes teori og det omgivende samfund. Det er motiverende og giver mening for eleverne. At det lykkedes kan tilskrives gruppen af lærere med hver deres faglige indspark. Erhvervsskolelærerens re- 6 Ungdomsskolen #6 August 2014

7 Eleverne laver lamper (foto: Christine Diederichsen, Tietgen) lation til erhvervslivet giver en større naturlighed i etableringen af kontakten til den rigtige verden. Det at skulle præsentere sit projekt for en rigtig forretningskvinde eller mand, får eleverne til at stå på tæer. Det meningsgivende element er alfa og omega i forhold til elevernes udbytte ikke kun i fag-faglig forstand, men i lige så høj grad socialt og personligt. Det er i mixet med det faglige, sociale og personlige uddannelsesparatheden opstår og skaber grundlag for fremtidigt fodfæste på en ungdomsuddannelse. Lærernes forskellige uddannelsesbaggrund skaber grundlag for udvikling af et særligt brobyggende forløb det bedste fra begge verdener. Modningsrum Eleverne er folkeskolemætte, men ikke nødvendigvis skoletrætte. I skiftet fra grundskolen til føler de sig mødt af voksne, der tager dem anderledes seriøst. De oplever at blive mødt af fraværsregler med en anden konsekvens bag. Nye fag og fagligheder, som peger tilbage på opnåede færdigheder fra grundskolen og frem mod nye forståelser i mødet med elementer fra ungdomsuddannelsen. I dette udfordringens rum på modningens vej titter behovet for tryghed og plads til at være usikker frem handler således om et modningsrum, som lærerene i fællesskab er i stand til at skabe ved at vægte forventninger, krav og givtige relationer lige meget. Det er det mix erhvervs- og ungdomsskolelærerne sammen skal skabe. Fælles rum for refleksion Projektet har sat spot på behovet for at skabe en ramme om refleksion. Lærerne fortæller om de særlige gevinster, projektet har ført med sig. En ramme om udvikling og forandring af praksis. UCLs konsulenter har været det forstyrrende element, som har krævet svar på spørgsmålene hvorfor gør I sådan, hvad er målet med den aktivitet, hvordan understøtter denne aktivitet det overordnede mål? Har I spurgt eleverne om de oplever det sådan? Et sådan udviklingsforløb kræver tillid og respekt for hinandens forskellige baggrund og heri faglighed. Både på det fag-faglige men i lige så stor grad ift. det pædagogiske og didaktiske felt. Når der skabes luft hos os [lærerne], til at vi kan mødes, fordi det er der, det er rigtig sjovt og fedt at opleve de der refleksioner. Fordi alle kigger, og alle lærer, og alle suger noget til sig Og det er rigtig spændende og sjovt, siger en lærer. Tjene som inspiration Samarbejdet kan tjene som eksempel for fremtidige forløb, der skaber fundamentet for glidende overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse. Rummet for refleksion opstår imidlertid ikke rundt om kaffemaskinen. Det må initieres og rammesættes af ledelsen. Udviklingsprojektet har i samarbejde med de involverede teams og konsulenter sat spot på metoder til refleksion bl.a. observation, supervisions- og aktionslæringsforløb. Metoder som kan tjene til inspiration ifm. udviklingen af ungdomsskolens bidrag til fremtidens 10.klasse. Artiklen tager afsæt i evalueringsdata fra udviklingsprojektet Udvikling af nye 10 klassestilbud efter modellen, bl.a. støttet af Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Projekterne omfatter bl.a. samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole og Rising Ungdomsskole i Odense. 20/20 er en særlig 10.klasse, hvor man rent administrativt fordeler skoleåret på 20 uger i folkeskole/ungdomsskoleregi og 20 uger i erhvervsskoleregi. Skolerne i regionsprojektet har valgt at fordele aktiviteterne jævnt over året, så elevene ikke oplever et brud midt på året. Formidling af projektets resultater og perspektiver herpå bringes i spil til den afsluttende konferencen Der skal to til en tango d. 2. september på Kold College i Odense. Ungdomsskolen #6 August

8 KULTURREJSER Eksempler: : fra kr ,Prisen er inkl.: Bustransport 4 nætter på hostel m. morgenmad Krakow Actiontur til Spindleruv og Prag : fra kr ,Prisen er inkl.: Bustransport 2 nætter i Spindleruv m. fuldpension MTB, klatring og rapelling 2 nætter i Prag m. fuldpension SKIREJSER INKL. HALVPENSION I ØSTRIG Eksempler: Østrig : fra kr ,: fra kr ,: fra kr ,Prisen er inkl.: Bustransport 4 nætter halvpension 5 dags skilje og liftkort Axamer Lizum Murau Steinach Norge : fra kr ,: fra kr ,- Hemsedal Hovden Sverige : fra kr ,: fra kr ,Prisen er inkl.: Bustransport 4 nætter 5 dags skilje og liftkort Sälen Idre Fjäll For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Schlüter Jacobsen tlf eller Mette Nielsen tlf Ungdomsskolen #6 August 2014 Connseb Travels Helsingforsgade 27A 8200 Aarhus N - Grupperejser med holdning

9 Kend dig selv og bliv klædt godt på til livet! Første hold MILIFE instruktører er klar til at møde de unge Af Bjarne Mouridsen Kend dig selv. Sådan lød skriften indhugget i væggen i Apollontemplet i Delfi. De vise ord inspirerede efter sigende filosoffen Sokrates, og langt senere har de fundet vej til kurser i personlig udvikling, psykologi og pædagogik. Ordene udgør også et af fem hovedområder i udviklings- og uddannelseskonceptet MILIFE, som Randers Ungdomsskole har udviklet i samarbejde med forfatterne Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen. MILIFE giver nemlig unge mulighed for at udvikle deres personlige kompetencer inden for følgende: Kend dig selv Dig og andre Dig og din udvikling Dig og dine mål Dig og jobbet Understøtte det faglige Idéen til MILIFE opstod for godt et år siden, som et forsøg på at minimere eller eliminere en gammel og velkendt problematik. - Det er jo noget vi har bokset med både i folkeskoleregi og ungdomsskolekredse i mange år, siger Finn Sørensen, som er leder af udviklingsafdelingen på Randers Ungdomsskole. Og han uddyber: - Vi oplever til stadighed en gruppe af unge, der bliver glemt eller klemt i vores uddannelsessystem. Her har svaret i lige så mange år været at give dem mere dansk og matematik. De fagfaglige fag og udviklingen heraf har de helt styr på i folkeskolen, men samlet set bør skole- og uddannelsessystemet også løfte de unges personlige kompetencer. Her har ungdomsskolen på landsplan i høj grad en opgave at løfte også set i forhold til den nye Folkeskolereform. Læringsforløb i personlige kompetencer kan understøtte det fagfaglige, så der opleves en ubesværet synergieffekt. Unge, der fx gennemgår MILIFEkompetencefeltet Kend dig selv, vil gennem korte teoretiske beskrivelser, øvelser og opgaver gennemgå forskellige personlige test, som tilsammen giver dem et bedre indtryk af, hvem de egentlig er. De vil ligeledes få ny viden om, hvilke værdier der er vigtige for dem, hvordan deres hjerne fungerer, deres måde at tænke kreativt på, og hvordan de kan bruge deres kropssprog til at kommunikere bedre med deres omgivelser. Endvidere vil de lære, hvordan de øger deres selvværd og fastholder en positiv indstilling til sig selv. Valgfag i folkeskolen I nyuddannede MILIFE-instruktører har gennemgået et akademiforløb, hvor de bl.a. har arbejdet konstruktivt med moduler som Facilitering, Innovationspædagogik og Læringskunst. - Sidst i maj afsluttede vi det første forløb, og 12 nye certificerede MILIFE-instruktører sprang ud med utrolig flotte karakterer, fortæller Finn Sørensen. De første instruktører kom fra ungdomsskolerne i Svendborg, Vejen, Fortsættes næste side... Ungdomsskolen #6 August

10 Kend dig selv... fortsat fra side 9 Horsens, Norddjurs, Rebild og Randers, og flere af stederne går nu i gang med at undervise de unge. Modellen er nemlig skræddersyet til at kunne tilbydes folkeskolernes ældste klasser som valgfag helt i tråd med folkeskolereformens tanker om den åbne skole. Samtidig er det nødvendige materiale til undervisningen også på plads. - Vi har udviklet og udarbejdet nyt og omfattende materiale om MILIFE både i forhold til eleverne og til instruktørerne. Det gælder fx elevbøger og instruktørmanualer, siger Finn Sørensen. Velkendt, men systematiseret Selve tankerne bag konceptet er inspireret af en lang række teoretikere og pædagogiske retninger som positiv psykologi, cooperative learning og hjernebaserede undervisningsstrategier. - Det er sådan set velkendt stof. Men det er aldrig blevet arbejdet så struktureret og så systematisk med det i forhold til både undervisere og elever. Samtidig er de unge også så forskellige, at det er vigtigt at have en stor og bred værktøjskasse, så vi er sikre på at ramme flest mulige, begrunder Finn Sørensen. Evalueres sidste på året Konceptet vil stadig blive udviklet og forbedret, når erfaringer fra undervisning på skolerne høstes fra og med august. - Det er forskellige pilotmodeller, der nu igangsættes. Derfor vil vi sidst på året evaluere på de forskellige MILIFEforløb, så vi kan vurdere, hvad der har størst effekt og giver god mening, slutter Finn Sørensen. Samtidig er endnu flere instruktører blevet uddannet. Andet hold bestående af heltidsundervisere fra Horsens og Randers gennemgik uddannelsen i løbet af sommeren, mens yderligere hold starter løbende fra sidst i august Læs mere på Et nyt perspektiv Lærer fra Rebild Ungdomsskole nyuddannet som MILIFE-instruktør Af Bjarne Mouridsen En af de lærere, som sidst i maj afsluttede det første akademiforløb og derfor nu kan kalde sig for MILIFEinstruktør, er Helle Bitsch Pedersen, som underviser i Rebild Ungdomsskole. Helle er både uddannet som lærer og som cand.pæd. i dansk, så mangler ikke faglig baggrund som underviser. Alligevel synes hun, at MILIFE udfylder et hul. - Jeg har beskæftiget mig meget med det pædagogiske gennem mit lange uddannelsesforløb, men er ikke før stødt på et koncept, der så systematisk og målrettet arbejder med de personlige kompetencer. Det giver et nyt perspektiv på undervisningen og arbejdet med de unge, fortæller hun og uddyber: - Jeg synes det er meget fokus på det teoretiske og faglige. Men fungerer man ikke personligt, er det svært af være dygtig faglig. Hjælp til at finde vejen Helle Bitsch Pedersen tror da også at mange unge kan have glæde af det og ikke kun de såkaldte svage. - Forløbet kan give større afklaring omkring, hvad det er for visioner og drømme, de har, og medvirke til, at de finder ud af, hvordan de skal nå derhen. Det tror jeg fx også vil være brugbart i gymnasiet. Det vil styrke dem i at træffe hensigtsmæssige valg i deres liv og med henblik på videre uddannelse. Mærkede et på egen krop Selve uddannelsesforløbet var også en positiv oplevelse, da teori og praksis gik hånd i hånd, fortæller underviseren. - Styrken ved MILIFE er, at vi selv deltager som aktører. Vi gennemgår selv store dele af programmet, så vi på egen krop mærker, hvordan øvelserne virker. Men man skal turde give noget af sig selv af samme grund. Man får meget igen, hvis man er villig til selv at give noget. Samtidig viste underviserne selv, hvordan konceptet skulle praktiseres, fortæller Helle Bitsch Pedersen. Katalysator Hun forventer snarligt at skulle bruge sin nye kunne. Rebild Ungdomsskole har dog endnu ikke konkrete aftaler med folkeskoler om forløb eller valgfag, men forventer at kunne starte et pilotprojekt i løbet af efteråret. - Jeg ser frem til at være katalysator for unges personlige udvikling og ved brug af MILIFE give dem redskaber til at tackle problemer, udfordringer og valg i deres ungdomsliv og senere voksenliv, slutter hun. 10 Ungdomsskolen #6 August 2014

11 Et spadestik dybere Den rene pigeklasse et af Faxe Ungdomsskoles heltidsundervisningstilbud er grobund for de unge pigers vej tilbage til troen på sig selv og motivationen til at gå i skole igen Af Per Vafai-Blom, projektleder for HU-projektet Pigerne i heltidsundervisningen er et af de forbedringsområder, som EVArapporten anbefalede ungdomsskolerne at se nærmere på, og derfor et af de indsatsområde HU-projektet har fokuseret på. Faxe Ungdomsskole, der en af projektets fem modelskoler, har nogle års erfaring med to kønsopdelte klasser en drenge- og en pigeklasse. Et pædagogisk eksperiment, der bygger på viden fra den internationale kønsforskning. I Faxe Ungdomsskole har man forsøgt at give kønnet fri til at udvikle sig i et andet dynamisk felt end det, der naturligt opstår i en blandet drenge-pige klasse. Et pædagogisk forsøg, der allerede nu har givet mærkbare positive resultater. Mindre støj - Den helt store forskel er, at det er en ren pigeklasse. Her kan piger være piger. Man har fjernet det pres, der kan være ved at skulle spille op til drengene i klassen, og her er plads til pigesnak og pigernes egne værdier, fortæller lærer Tim Zwisler, der er underviser i pigeklassen sammen med lærer Jeanette Glud og socialpædagog Florence Jakobsen, der er tilknyttet alle tre klasser. Og som Regitze Teuerkauf, der er elev i pigeklassen, fortæller: - Der er ikke så meget larm. Både piger og drenge bliver sådan, ja, jeg ved ikke, hvis de flirter over bordene, det kan godt skabe noget støj. Og så behøver man ikke gå på toilettet sammen, som piger hele tiden gør for at tale sammen om ham, der er sød. Det kan man gøre i klassen. Vigtigt at være lydhør Lærer Tim Zwisler mener, at de unges forhistorie er den samme som i andre heltidsundervisninger. - De har gået på mange skoler, har dårlige oplevelser med sig, har ikke tillid til sig selv og kan have forskellige psykiske lidelser. Men jeg oplever, at vi, fordi det er en ren pigeklasse, kan gå dybere ned i deres problemer med plads og tid til vejledning og rådgivning, hvilket giver mulighed for at fokusere på læring, fortæller Tim Zwisler og fortsætter næsten konkluderende - Og så skal en lærer kunne uddanne sig selv hele tiden og lytte til eleven. Det er vigtigt at være lydhør. Struktur med tid og plads Tim Zwisler, som har en lang erfaring, fortæller om den mulighed, der er for at lave relevante og meningsfulde undervisningsforløb, der er relateret til pigernes hverdagsliv, det de er optaget af som piger, og som kan understøtte dem. - Det er muligt at komme et spadestik dybere. Essensen er at møde eleven dér, hvor elever er både fagligt og hvad man kunne kalde som menne- Fortsættes næste side... Ungdomsskolen #6 August

12 Et spadestik dybere...fortsat fra side 11 ske. At forberede dem til deres kommende uddannelsesvalg genne undervisningsforløb, udvidet brobygning og jobpraktiker. Og så kan det kan slet ikke undervurderes, at vi arbejder i en struktur, der giver plads og tid til arbejdet med de unge. Måske er det også den struktur, som Regitze kan genkende, når hun fortæller, at hun altid blev væk fra folkeskolen og blev sur, når nogle stillede krav til hende. - I folkeskolen var kravene ikke bare til mig, men til alle. Her får man det mere personligt det som man har brug for og på sit eget niveau. Og så respekterer de, hvis man er bagud. Det kan jeg rigtig godt lide. Faxe Heltidsundervisning anvender ikke særlige undervisningsmaterialer, men de screener alle eleverne for at finde deres faglige niveau og arbejder efter næste udviklingszone i alle fag, hvilket har givet gode faglige resultater, fortæller afdelingsleder Torben Sørensen. Nænsomme krav virker Vægten ligger på planlægningen af undervisningsforløbene og læringsrummet samt det at finde materiale, der passer til den enkelte elev. Underviser i pigeklassen, Jeanette Glud, fortæller, at de unge vil sammenlignes med andre unge. Derfor får de også de samme undervisningsmaterialer som i folkeskolen. - Vi stiller hele tiden krav til deres næste udviklingszone. Før var vi sådan en nurserkultur, men vi har erfaret, at det, der flytter de unge, er at stille krav nænsomme krav. Vi tænker meget i næste trin, og hvordan vi kommer der hen. Måske er det også derfor de unge kommer på skolen, også på en dårlig dag, fortsætter Jeanette Glud. Krav til de unge er en bevidst pædagogisk måde at udvikle de unge på. Men kravene må ikke være større, end den unge har mulighed for at honorere dem. Anerkendelse og succes for den unge er også værktøjer, personalet bruger i deres daglige arbejde med de unge. - Jeg er med til at holde en lærerig struktur, hvor der kan være et læringsrum, fortæller socialpædagog Florence Jakobsen, og fortsætter: - Jeg ser mig som den, der skal ind og fjerne de forhindringer, der gør, at de ikke kan tage i mod læring. Jeg har selvfølgelig altid den sociale vinkel på. Vi stiller næsomme krav til de unge, siger lærer Jeanette Glud Den røde tråd Men ofte er det netop rod på linjen, som socialpædagog Florence Jakobsen kalder det, der fylder den unge og kan blive den forstyrrende faktor i klassen. Selvfølgelig involverer lærerene sig også i det socialpædagogiske arbejde. At de havde en uddannet socialpædagog til at varetage specifikke opgaver, der relaterer til de unges personlige- og sociale problemstillinger og opgaver, var noget af det, som lærer Tim 12 Ungdomsskolen #6 August 2014

13 Socialpædagog Florence Jakobsen og elev Regitze Teuerkauf Zwisler først lagde mærke til, da han begyndte som lærer på Faxes Ungdomsskole. - Vi taler med en fagperson, der i hverdagen arbejder sammen med os og med de unge, og som sørger for, at de rette ting sker. Det skaber kontinuitet og mening og er den røde tråd i arbejdet med de unge, siger han. Socialpædagog Florence Jakobsen varetager desuden kontakten mellem de unges fritidsliv, erhvervsarbejde, familier og skolen, og hun deltager jævnligt i de tre klassers undervisningslektioner. Misbrugskonsulent og psykolog En vigtig del af skoletilbuddet og det pædagogiske arbejde med de unge er, at der sker en udvikling og en afvænning af de unges misbrug. Derfor har Faxe Heltidsundervisning en fast tilknyttet misbrugskonsulent, der kommer på ugentligt besøg på skolen. - Misbrugskonsulenten kommer til os, hvilket gør det meget nemmere at samarbejde med de unge om deres misbrug, Det er ofte svært at skulle opsøge et misbrugscenter, hvor de unge oplever sig stigmatiseret. Her Faxe har fået opbygget en kultur, hvor der er mod til at tænke løsninger har de har en relation til misbrugskonsulent Claus Mortensen, der gør, at de også taler med ham om de problemer, de har i forbindelse med deres misbrug. Det samme gør sig gældende med de psykologer, der kommer i huset, fortæller afdelingsleder Torben Sørensen og fortsætter: - Hun er jo ikke en rigtig psykolog, siger de unge til os, når vi anbefaler dem at tale med vores psykolog. De kender hende og har tillid til hende, så hun er ikke farlig. Faxe heltidsundervisning har rigtig gode erfaringer og resultater med at få de unge ud af misbrug, og de unge er gode til at støtte hinanden i ikke at falde i igen, oplyser afdelingslederen. Næste udviklingspunkt Torben Sørensen fortæller, at de i deres heltidsundervisningstilbud har arbejdet længe med deres struktur, og at de har fået en meget større bevidsthed i hele personalegruppen ved deres deltagelse som modelskole i HU-projektet. - Vi har måske hele tiden vidst det. Vi har bare ikke fået italesat og analyserede, hvad det er, vi gør, og hvad vi skal blive bedre til og få opstillet nogle klare mål og nogle test, der kan vise, at de unge når de mål. Men vi er begyndt at tænke i, hvad er det for nogle personlige styrker og kompetencer, de unge skal have. Det er ikke deres faglige kundskaber, der hindre dem i at fuldføre en ungdomsuddannelse. Det er mere deres menneskelige styrker, evnen til at stå op om morgenen, evnen til at fuldføre noget. Vi vil gerne måles på, hvor mange gode familieforsørger, fædre og mødre vi får ud af det, vi gør her med de unge, forklarer han. Torben Sørensen ved ikke, hvad et sådan fag skal hedde endnu. Men det er tydeligt, at han og personalet er inspireret af de tiltag og indsatser, der for tiden handler om at ruste de unge, give dem robusthed og mulighed for at mestre deres eget liv. - Faxe har fået opbygget en kultur, hvor der er mod til at tænke løsninger. Hvad der er det næste trin, slutter lærer Jeanette Glud. Heltidsundervisningsprojektets modelskoler vil dele nogle af de første erfaringer og resultater på HU-netværksmødet den 28. august De endelige resultater vil senere kunne læses om på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside. Ungdomsskolen #6 August

14 Fra dreng på kanten til ung i fællesskabet Drengeakademiet et nyt tiltag for marginaliserede drenge i års alderen Af Frans Ørsted Andersen, ph.d, lektor, Aarhus Universitet, IUP/DPU Det er veldokumenteret, at Danmark har et drengeproblem. Alt for mange drenge havner på kanten af fællesskabet og falder igennem det traditionelle skolesystem. Mange års forskning peger på, at drengene trives, lærer og præsterer ringere end pigerne i skolen. Skolen, ja, hele vores uddannelsessystem, er på mange måder skruet sammen således, at en stor del af drengene kommer i klemme: mål, rammer og regler er uklare, undervisningen er ofte for humanistisk-akademisk, maskuline dyder som humor, håndværk, teknik, vildskab, eksperimenter og mild konkurrence i stærke fællesskaber er reelt dømt ude til fordel for en uigennemskuelig labyrint af ordskubberi med evindelige diskursanalyser, selvrefleksioner og mediediskussioner. Også pigerne bliver faktisk ramt heraf, men det er en helt anden historie. Baggrunden har betydning Der er stor variation indenfor drengegruppen i forhold til problemernes omfang: Udover kønnet og etniciteten spiller forældrenes socioøkonomiske status en vigtig rolle. Hvis hjemmesituationen er præget af en enlige forældre med dårlig uddannelse, ringe indtægt og måske fysiske og psykiske problemer oveni, er drengene rigtig dårligt stillet, selv om de skulle have et stort potentiale for at kunne lære og udvikle sig i skolen. Indenfor gruppen af drenge, der klarer sig dårligt i grundskolen, befinder der sig således desværre også højtbegavede drenge, der fuldstændig overses og falder igennem. Konsekvensen En stor del af disse drenge bliver enten urolige, støjende og konfliktsøgende eller det modsatte: de småsover, står af og er mentalt helt fraværende i timerne. I stedet vælger mange at stimulere sig med slik og mobil-, tablet- og pc-spil. Flere og flere drenge og unge mænd ender i disse år som internet- og/eller spilafhængige. Værre endnu med dem, der går ned med kriminalitet, alkohol- og stofmisbrug og psykiske diagnoser som fx ADHD og depression. Hvordan vende denne trend? Hvordan forhindre dette spild? Nyt projekt I mange år har jeg været med til at forske i og undersøge løsninger på de nævnte problemer. Måske har et nyt projekt fundet en vej. Og måske kan dette projekt på forskellig vis integreres i folkeskolens arbejde med at implementere den nye folkeskolereform og i ungdomsskolernes (og efterskolernes) arbejde med målgruppen (marginaliserede drenge på år). Det nye projekt hedder Drengeakademiet og er sat i værk af en række initiativtagere, der bl.a. har rod i Løkkefonden, herunder Nikolaj Moltke-Leth. I sommeren 2013 samlede man fra hele landet 100 af de nævnte belastede drenge fra forskellige danske 8. klasser i tre uger. Et tilsvarende forløb finder sted i sommeren 2014, og allerede i 2012 havde man gang i et lille pilotprojekt. Fra fodhold til computerspil Drengene har det til fælles, at de er år og efter mange års skolegang ikke rigtig har lært noget fagligt. De mistrives i skolen og kæmper med en mistet tro på sig selv. Flere af dem har efter 8-9 års skolegang alvorlige problemer med matematik, læsning og stavning. Mange har aldrig læst en bog til ende, og fælles for dem er, at de har mistet tilliden til skolesystemet, og dermed også motivationen til at lære noget. Endelig kæmper mange med stærkt forvredne døgnrytmer, ekstreme spillevaner, dårlig kondition og usunde kostvaner. I forhold til idræt er det slående, at mange af drengene siger, at de i de små klasser stoppede med at spille fodbold og kastede sig over computerspil i stedet. Årsagen var, at de aldrig kom på førsteholdet. Udsigten til succes indenfor dette traditionelle drengeområde så derfor helt håbløs ud. I den forbindelse synes jeg, AaB s aktuelle succes i dansk fodbold med en baggrund i egne spillere og udvikling af lokale talenter - tænder et lys i mørket og sætter et eksempel. Syv personlighedstræk På Drengeakademiet bliver drengene præsenteret for alternative måder at 14 Ungdomsskolen #6 August 2014

15 lære på og være ungt menneske på. Konceptet kombinerer faglig og personlig læring, der trækker på den nyeste forskning inden for læring, psykologi og pædagogik. Derudover er der hentet praktisk inspiration fra det amerikanske skolenetværk, KIPP Knowledge is Power Program. Netværket har skoler i nogle af USAs hårdeste og fattigste ghettoområder, men med kombinationen af faglig læring og personlig udvikling har de skabt imponerende resultater for en meget svær gruppe af unge. Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling har rod i den positive psykologi, hvor forskerne Seligman og Duckworth sammen med KIPP-skolerne har identificeret syv pædagogiske personlighedstræk, som anses for at være særligt væsentlige i forhold til at kunne gennemføre skolegang og uddannelse, udvikle medborgerskab og få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Noget helt centralt ved de syv udvalgte personlighedstræk er, at de kan læres og udvikles livet igennem. De syv træk er: selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, nysgerrighed, taknemmelighed og optimisme. Dynamiske hold Arbejdet med disse træk spiller en vigtig rolle på Drengeakademiet, der indledes med en belysning af, hvor drengene står fagligt, socialt og personligt. Det danner baggrund for løbende dynamisk holddeling, forstået på den måde, at hvis man er på læseniveau 3 den ene uge, og forbedrer sig markant, kan man efterfølgende blive flyttet til niveau 4. Dernæst kobler man læring med et stærkt fokus på trivsel og fællesskaber. Man vil nemlig gerne øge drengenes motivation for skolegang, ikke bare her og nu men også fremadrettet i forhold til 9. kl. på hjemskolen og yderligere i tiden efter skolen, således at de (forhåbentlig) engang kan tage en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Dagens gang Drengeakademiets dage begynder klokken 7 med morgensang, mental og fysisk træning og efterfølgende praktiske opgaver og pligter som fx at dække bord til den fælles morgenmad. Efter morgenmaden følger undervisning i 3 timer. Der er tale om varieret undervisning med korte faglige oplæg, masser af personlig sparring og i øvrigt mange forskellige arbejdsformer, herunder lange perioder med frie rum, hvor det er lige så gangbart at ligge og læse i en liggestol som at sidde ved at skrivebord. Der bliver også arbejdet intenst med digitale læremidler, men der er klare restriktioner i forhold til privat brug af mobiltelefoner, tablets og pc er til spil i skoletiden. Frokost er klokken 12. Herefter mere motion, inden undervisningen bliver genoptaget i 3 timer om eftermiddagen. Motion igen inden aftensmad. Så aften med lektiecafe, logbogskrivning og mere idræt, inden eleverne bliver sendt på deres værelser kl Lysene slukkes Et krævende program, som bliver styret af folkeskolelærere, der samarbejder med andet personale med forskellig faglig baggrund. Helt grundlæggende for undervisningen på Drengeakademiet er det, at personalet løbende tager udgangspunkt i det niveau, den enkelte elev aktuelt befinder sig på, og tilrettelægger de fremadrettede aktiviteter herefter. Evalueres og bredes ud Min rolle er at arbejde med evaluering af Drengeakademiet. Lige nu følger jeg 12 af drengene fra sommer 13 og deres skolegang her i 14. Resultaterne af undersøgelserne peger på, at Drengeakademiets indsats har aften en positiv betydning for elevernes læring, trivsel, personlige udvikling og motivation for skolegang. Det ser også ud til, at de gode takter fra sommeropholdet 2013 kan fastholdes på hjemskolen, hvor mange har fået bedre karakterer i 9. kl., end de havde i 8. kl. Samtidig tyder alt på, at mange fortsætter med skolegang efter 9. kl. enten i 10. kl. eller på en erhvervsrettet eller gymnasial ungdomsuddannelse. På længere sigt er det meningen, at konceptet skal rulles ud i den danske folkeskole fx via partnerskabskommuner, hvor arbejdet med den nye skolereform kan være en mulighed. Det skal blive spændende at følge! Læs mere i følgende bøger: Andersen, F.Ø. (2010). Verdens bedste folkeskole. Danske og finske læringsmiljøer. Århus: Århus Universtitsforlag. Andersen, F.Ø. (2011). Positiv psykologi i skolen. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Andersen, F.Ø. & Hanssen, N. (2013). Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomheld. København: Dansk Psykologisk Forlag. Andersen, F.Ø. (2014). Drengeakademiet. Trivsel, læring og personlig udvikling for drenge på kanten. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Ungdomsskolen #6 August

16 Prisværdige omveje Ungenetværket uddeler alternativ lærerpris på Folkemødet Af Ejnar Bo Pedersen Folkemødet på Bornholm bød på en alternativ prisuddeling. Bag prisen stod netværkssamarbejdet mellem Danske Erhvervsskoler, Produktionsskoleforeningen, Efterskoleforeningen, Skole og Forældre, SSP-samrådet, Frie Fagskoler, VUC-foreningen, Private Gymnasier, Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af 10. klasse skoler, som uddelte den alternative lærerpris fredag d. 13. juni. Prisen gik til lærer Hanne Aamund fra Københavns Kommunes Ungdomsskole som en anerkendelse af et stort og velkvalificeret arbejdet med at undervise unge, som går kvalificerede omveje. Prisen bestod i en symbolsk anerkendelse via diplom og en pakke bornholmske lækkerier. Omveje i fokus Temaet var således Omveje kan være kvalificerede omveje og skolerne i den 4. sektor den grå sektor i det ikke formelle uddannelsessystem. Idéen er at sætte fokus på, at ikke alle unge kan eller skal gå den lige vej. Prisen blev uddelt af uddannelsesredaktør ved dagbladet Politiken, Jacob Fuglsang, og den blev ledsaget af et foredrag af centerleder Noemi Katznelson fra CeFU. Arrangementet, der blev afholdt på Galleri Klejn i anledning af Folkemødet 2014 blev overværet af ca. 100 deltagere. Med stor glæde kunne vi konstatere at medlem af Folketingets Uddannelsesudvalg, Lotte Rod (R) deltog i mødet og senere ved øvrige arrangementer lovpriste initiativet. Det samme gjorde sig gældende ved underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhoff, som anerkendte Ungenetværkets initiativ og opfordrede alle parter til et tværsektorielt samarbejde. Anerkendelse Netværkssamarbejdet håber, at prisen også kan uddeles fremover, og at vi måske kan indgå i et samarbejde med Politiken herom. 16 Ungdomsskolen #6 August 2014

17 En opstrammer i sommervarmen Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef Efter et meget velbesøgt og perspektivrigt Folkemøde 2014 og en god sommerferie er det tiden at vende blikket mod de vanlige og nødvendige sysler igen. En af dem er den landsdækkende ungdomsskolestatistik, der som bekendt er midt i en lang og perspektivfyldt forandringsproces (se blad nr ). Lad os lige friske op: Den klassiske statistik (del 1), også kaldet produktionsstatistikken, er nu igennem sin anden forandringsrunde vel at mærke med respekt for traditionen, så vi kan bevare kontinuitet og sammenlignelighed i tallene. Et antal skoler har via workshops og deltagelse i den til lejligheden nedsatte arbejdsgruppe haft indflydelse på den nye, tilpassede statistik-indberetning, der just er udmeldt. Arbejdsgruppen består af erfarne og dygtige skolepraktikere fra Kolding, Esbjerg og København, så der er sikkerhed for nærhed til praksis og skolerelevans. Tillige har Undervisningsministeriet været inde over og blåstemple den nye model. Indberetningsdato for statistikken bliver 1. oktober. Det må og skal vi kunne klare. Del 2 og 3 er sammenhængende og handler om dokumentation: at komme bag om tallene, finde forklaringer via indsatsteori samt gode fortællinger (narrativer). For skoleformen som helhed er det vigtigt, at vi fortsætter den gode trend med at være troværdige samarbejdspartnere med åbenhed og orden i eget hus. Folketing og Undervisningsministerium forlanger ganske enkelt at få dokumentation og beskrivelser af, hvad skatteyderne får for pengene. På nudansk handler det om at få value for money. Og det samme gælder for vore umiddelbare arbejdsgivere, de danske kommuner. Ungdomsskoleforeningen og jeg vil derfor med så stærke ord som overhovedet muligt opfordre alle ungdomsskoler til at være omhyggelige og præcise med indberetningen af statistikken. Vi har masser af god aktivitet og den aktivitet fortjener at blive registreret. En del af briefingen fra sekretariatet indeholder også de nye fagkoder samt en invitation til et arbejdsseminar her i huset, såfremt der er behov for praktisk hjælp. Så, kære medlemsskoler. I år skal vi slå vores egen rekord og indberette tallene til tiden! Det er faktisk også en del af kravene til den budgetbevilling, som Ungdomsskoleforeningen får til at indsamle, bearbejde og validere tallene. Så for jeres, for vores og for vores allesammens skyld: Rettidig omhu, som salig Hr. Møller sagde. Kompetent rådgivning til jeres skolerejse Kontakt Mette på tlf: Berlin rutebus fra kr. Andre rejsemål: London, fly, 5 dg/4 nt... fra kr. 1890,- Dublin, fly, 5 dg/4 nt... fra kr. 2165,- Barcelona, fly, 5 dg/4 nt... fra kr. 2360,- Prag, fly, 5 dg/4 nt... fra kr. 1525,- 710,- pr. person 4 dg / 3 nt. Mød os på facebook.com/teambenns Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Top 3 faglige besøg i Berlin: Sachsenhausen koncentrationslejr Berlin Unterwelten Deutsches Technikmuseum Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel Ungdomsskolen #6 August

18 Sorø-møde Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og ungdomsskoleleder Per Lindegaard Christensen deltager i årets Sorø-møde her den august. Mødet har fået overskriften Fremtidens ungdomsuddannelser velkommen til Campus Sorø, og målet er gensidig inspiration om de muligheder, der ligger i samarbejde på tværs af skoler og uddannelsesinstitutioner. Et meget relevant emne set både i lyset af folkeskolereformens tanker om den åbne skole og den kommende erhvervsskolereform. Ny bekendtgørelse om elevråd Undervisningsministeriet har udsendt en ny elevrådsbekendtgørelse for ungdomsskolerne. Tidligere var bekendtgørelsen fælles med folkeskolen, men nu er den altså blevet udskilt. Såvel den nye bekendtgørelse for ungdomsskolen som denne for elevråd er at finde på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside. Ny kontaktperson i ministeriet Ungdomsskolerne har fået ny kontaktperson i Undervisningsministeriet, idet vi har måtte sige farvel til Jørgen Brogaard Nielsen, som har fået nyt ansvarsområde. Vores nye kontakt er dog en gammel kending, da der er tale om et gensyn med chefkonsulent Per Bredholt. Kriminalpræventivt møde Den 21. august holder sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og konsulent Søren Hanmann Larsen møde med repræsentanter fra Det Kriminalpræventive Råd. Mødet blev aftalt på årets Folkemøde, og målet er at afklare berøringsflader og sondere evt. samarbejdsmuligheder på forebyggelsesområdet. DEA Tænkeboks Lige før sommeren udsendte DEA Tænkeboks sin rapport om emnet: Er den lige vej altid bedst? Ejnar Bo Pedersen har deltaget i tænkeboksens arbejde og på det sidste møde, hvor rapporten blev præsenteret for de to politiske ordførere Peter Juel Jensen (Vestre) og Lotte Rode (Radikale). Rapporten vil til efteråret blive præsenteret nærmere for medlemsskolerne. Statistik Workshop Den 26. august og igen den 4. september afholder Ungdomsskoleforeningen statistik workshop for alle interesserede. På workshoppen vil Asger Paaske fra Tabulex fortælle om indberetning af Ungdomsskolestatistikken via LARA, og vores egen Christina Bremholm vil give sparring. Netværksmøder HU-netværket holder møde den 28. august i Ungdomsskoleforeningens lokaler. På mødet vil de fem modelskoler i HU-projektet fremlægge erfaringer og resultater, og ungdomsskolerne i Faxe og Horsens vil fortælle om det at inddrage 7. klasser i heltidsundervisningen. Endvidere vil den nye HU Tænketank blive præsenteret og drøftet. Af andre netværksmøder kan nævnes, at 10. klasse netværket holder møde den 2. september og Skolereformnetværket den 9. september. 18 Ungdomsskolen #6 August 2014

19 Læring i den åbne skole Ungdomsskoleforeningen blev i juni bevilget 2,5 millioner kr. af Undervisningsministeriet Af konsulent Louise V. Hansen I starten af maj 2014 sendte Ungdomsskoleforeningen en ansøgning til Undervisningsministeriets pulje om sammenhængende tilbud af høj kvalitet i den nye skoledag en pulje som ministeriet udbød som et led i implementeringen af folkeskolereformen. Ansøgningen var kommet i stand i samarbejde med syv ungdomsskoler og Center for Ungdomsforskning (CeFU). SoL-projektet Gennem projektet Samarbejde om læring i den åbne skole Gode eksempler, styrket kvalitet, metoder og værktøjer (i daglige tale kaldet SoL-projektet) vil Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med udvalgte ungdomsskoler og CeFU opsamle viden om, hvordan læring i især understøttende undervisning kan udmøntes i praksis gennem samarbejde og partnerskaber mellem folkeskolen, ungdomsskolen og evt. andre samarbejdspartnere. Herudover vil der opnås viden om, hvilken læring eleverne opnår gennem disse partnerskaber, og dermed hvordan partnerskaber kan være med til at understøtte intentionerne i den åbne skole. Målsætninger Målene for projektet vil mere konkret være: At komme med gode eksempler på samarbejde mellem ungdomsskoler, folkeskoler og eventuelle samarbejdspartnere omkring læring At skildre læring i understøttende undervisning i etablerede samarbejder, herunder fokus på læringsmetoder og læringsudbytte At udvikle brugbare værktøjer og metoder til effektmåling og evaluering af elevernes læringsudbytte. Projektperioden er 1. august 2014 til 31. december I skrivende stund afventer Ungdomsskoleforeningen bevillingsskrivelsen fra Undervisningsministeriet, som nærmere beskriver rammerne og kravene til projektet, som vil blive beskrevet mere uddybende her i bladet snarest. Projektkoordinator til erfaringsopsamling- og udviklingsprojekt Ungdomsskoleforeningen har i samarbejde med et antal ungdomsskoler søgt og blevet bevilget puljemidler af Undervisningsministeriet til projektet Samarbejde om læring (SoL) Gode eksempler, styrket kvalitet, metoder og værktøjer. Projektet afvikles i perioden august 2014 til december Formålet med projektet er at bidrage med systematisk viden, hvordan læring i (understøttende) undervisning kan udmøntes i praksis gennem samarbejde og partnerskaber mellem folkeskolen, ungdomsskolen og eventuelle andre samarbejdspartnere, samt hvilken læring eleverne opnår herved. Dette som et led i implementeringen af folkeskolereformen. Faglige kompetencer Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men dine erfaringer med nedenstående er: Har været projektleder/-koordinator på videns- og udviklingsprojekter Kan formidle projektets budskaber og resultater, herunder bl.a. hjemmesideredigering, rapport- og artikelskrivning Kan styre projekt- og finansiel opfølgning Er ferm til afrapportering og kvalitetssikring af projekter Er skrap til systematiske evalueringer og kvalitativ metode, herunder gerne virkningsevaluering og narrativ evaluering, men det er ikke et krav Kan overføre virkeligheden til generelle metoder og værktøjer Er god til at kommunikere, koordinere og forhandle både skriftligt og mundtligt Har arbejdet i en politisk styret organisation Personlige forudsætninger Er selvstændig, initiativrig og ansvarsbevidst, men kan også indgå i teamsamarbejde Har overblik og sans for detaljen Arbejder systematisk med projekter og evner at organisere og styre komplekse processer og skabe følgeskab hos øvrige deltagere Hurtig kan sætte dig ind i forskellige organiseringsformer Er fleksibel, målorienteret og besidder gode samarbejdsevner Har personlig gennemslagskraft og evner at begå dig i mange forskellige faglige sammenhænge Vi tilbyder Et selvstændig, ansvarsfuldt og krævende job En mulighed for at få en bred kontaktflade og netværk En fleksibel arbejdsplads Et miljø med engagerede ildsjæle og en uformel atmosfære Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatschef, Ejnar Bo Pedersen på tlf.nr eller eller akademisk konsulent, Louise V. Hansen, på tlf.nr eller Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold Stillingen er på fuld tid, men det forventes, at du er fleksibel med arbejdstiden i spidsbelastede periode. Din hovedopgave bliver SoL-projektet, men det forventes også, at du indgår i foreningens samlede arbejdsportefølje. Stillingen er en projektansættelse, der ophør pr , hvis ikke andet aftales. Der må forventes en del rejseaktivitet i forbindelse med stillingen. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt det generelle lønniveau på området. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi vurderer kandidaterne løbende. Send ansøgning bilagt CV og eventuelle bilag til Louise V. Hansen på med overskriften Ansøgning til projektkoordinator. Ungdomsskolen #6 August

20 Folkemøde Ungdomsskoleforeningen var til stede under Folkemødet på Bornholm i juni måned. Ungdomsskoleelev Susan Jakobsen fra Taarnby Ungdomsskole og DUSK-net var første taler på Speakers Corner i Folkeoplysningens telt, og der blev uddannet kampagnemateriale og holdt debatmøde under mottoet Tænk ud af boxen. Endvidere var vi sammen med Ungenetværket arrangør af det debatarrangement med overskriften Omveje kan være konstruktive genveje. I den forbindelse blev der uddelt en alternativ lærerpris. Læs mere på side 16 her i bladet. Jødernes flugt fra Dragør Dragør Ungdomsskole har fået succes med en række historiske rollespil, som involverer både ungdomsskolen og lokalsamfundet. I uge 43 handler det således om Russerne Kommer, som foregår i 1962 under den kolde krig. Billedet er fra sidste år, hvor 2. verdenskrig var i centrum. Her agerede eleverne jøder, som skulle rede sig i sikkerhed i Sverige uden at blive opdaget af nazisterne. Læs mere i Debatstafetten på siden 2 inde i bladet.

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

2014 ÅRSSKRIFT BERETNING

2014 ÅRSSKRIFT BERETNING 2014 ÅRSSKRIFT BERETNING Kendskab giver venskab FORMANDEN BERETTER Ungdomsskoleforeningen har i de senere år arbejdet på tre ben: Interessevaretagelse, viden og udvikling samt netværk. Men enhver der har

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Fortællingen om Aarhus

Fortællingen om Aarhus Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

NYHEDSBREV. Status i Ungdomsskolen? Tema. Nr. 2, juni 2015. Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering. Personalemotivation

NYHEDSBREV. Status i Ungdomsskolen? Tema. Nr. 2, juni 2015. Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering. Personalemotivation NYHEDSBREV Status i Ungdomsskolen? Nr. 2, juni 2015 Tema Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering Personalemotivation Kø til velkomstfest for 6. årgang. 265 elever deltog i festen. Internationalisering

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere