AUGTUST Zombier i Fredensborg modellen Heltidsundervisning MILIFE Uddannelsen Prisuddeling på Folkemøde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AUGTUST 2014. Zombier i Fredensborg. 20-20 modellen Heltidsundervisning MILIFE Uddannelsen Prisuddeling på Folkemøde"

Transkript

1 # AUGTUST 2014 [ Zombier i Fredensborg ] modellen Heltidsundervisning MILIFE Uddannelsen Prisuddeling på Folkemøde

2 Historien bliver levende Dragør Ungdomsskole leverer læring, der sætter sig, når de igangsætter historiske rollespil Af skoleleder Christoffer Søe, Dragør Ungdomsskole Jo, selvfølgelig kunne jeg da godt tale om, hvor stolte vi er over, at det hårde arbejde har båret frugt, således at Dragør Ungdomsskole er blevet en integreret del af skolereformen. Nu skal vi undervise alle klasser på alle klassetrin i Dragør i forskellige fag så som: Svømning, demokrati, førstehjælp og brandbekæmpelse, udeskole for alle i naturfag, classbuilding, friluftsskole og meget andet. Men det er noget andet, jeg virkelig har lyst til at inspirere med, nemlig vores årlige Historiløb. Tre historiske temaer Det startede med, at vi udviklede et Adventure Game for hele udskolingen i Dragør Kommune. Og for at det hele ikke skulle handle om fysiske udfordringer, udarbejdede vi nogle spørgsmål til løbet om byens historie. Lærerne var begejstrede, og på baggrund af evalueringen gik vi i gang med at udvikle på idéen om at lave et rollespil om byens historie. Vi indkaldte derfor lokalarkivet, Museum Amager og bibliotekerne. De var straks med på idéen. Nu har vi tre temaer: Bonderøv for en dag anno 1898, som foregår i museets bondegårds miljø; Jødernes flugt til Sverige i oktober 1943 som foregår i den gamle bydel i Dragør; og Den kolde Krig - Russerne kommer anno 1962, som foregår på Kongelundsfortet. Vi perspektiverer altså fra Dragør over Danmark til Verden og laver læring i en helt anden kontekst end klasseværelset. Alle spiller roller Konkret møder der hver dag kl. 10 i en uge 6 udskolingsklasser op, hvor de får en briefing og bliver inddelt i hold på ca. 10. Og så går spillet i gang. I oktober 2013 lavede vi Historieløbet Jødernes Flugt, og man skal forestille sig, at hele den gamle bydel bliver skueplads for Gestapo og SS-soldater, der heiler på havnen og kropsvisiterer alle. Der smugles både illegale blade og mennesker, og hvem kan man mon stole på? Hvert hold er en jødisk familie, der skal udstyres med falske papirer og finde kontakter og bådlejlighed. Både ungdomsskolen, museet, lokalarkivet og bibliotekerne går aktivt ind i spillet, og er selvfølgelig udklædte og i rolle. Lærerne er også udklædte, og sidste år var nogle historiestuderende med, for at blive klogere på den form for læring i praksis. Herudover deltager frivillige borgere, hjemmeværnet, brandvæsenet, militærhistoriske foreninger mm. Alle deltager gratis, så udgifterne er små. Læring, der huskes Eleverne får en læring og en dag, de aldrig glemmer. Når en pige fra 7. klasse må fælde en tåre, idet hun forstår at mødre nogen gang blev nødt til at lade deres børn blive tilbage, så er det en læring, der sætter sig, og som også bemærkes af alle interessenter. I alt har vi hvert år ca. 600 elever igennem. Gør en forskel Alle interessenter er enige om, at vi skaber noget unikt sammen på tværs af fag og institutioner og til stor glæde for skolerne, lærerne og eleverne. Under Historieløbet i oktober blev jeg standset af en ældre mand, der skældte mig hæder og ære fra, fordi jeg gik rundt i SS-uniform på havnen. Jeg forklarede ham, hvad vi var i gang med, og så græd han og sagde: Så forstår jeg bedre. Hvor er det godt og væsentligt, dét I gør! Manden havde som 3-årig måttet flygte sammen med sin familie til Sverige i oktober Sådan en oplevelse giver mig en følelse af dyb mening med det, vi gør, og ansporer mig helt vildt i mit arbejde. Det er en floskel af de helt store at gøre en forskel, men efter sådan et møde, så synes jeg faktisk, at det er det vi gør i Dragør. Jeg kan bare opfordre alle til at lave historieløb. Det har en kæmpe bevågenhed fra skolerne, borgerne og politikkerne. Hele byen er med. Det kræver en masse planlægning, men det er det hele værd! Vi sender stafetten videre til vores gode samarbejdspartner Esben Hansen fra Frederiksberg Ungdomsskole. 2 Ungdomsskolen #6 August 2014

3 Et møde i øjenhøjde Af Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Ungdomsskoleforeningen deltog i juni for tredje år i træk i Folkemødet på solskinsøen Bornholm. Vi tog del i 2 hele dage med masser af aktivitet, debat og synliggørelse af vores skoleform i rette fora og sammenhænge. Det er virkelig folkets møde i øjenhøjde med rigets politiske beslutningstagere, højtprofilerede meningsdannere og lobbyister, hvor journalister bevæger sig som fisk i vandet og masseproducerer nyhedsstrømme. Kontrasten er stor mellem det nærmest hermetisk lukkede Christiansborg til meget åbne og tilgængelige gader, telte, skibe og scener i Allinge, hvor såvel kendte som ikke kendte politikere nyder nærheden og autenticiteten i mødet med det folkelige Danmark (forhåbentligt) ung som gammel. Igen tvivl om at, arrangørerne af Folkemødet har ramt noget unikt og meget befriende i demokratisk optik med denne form for Folkemøde, hvor knap 2150 møder, debatter, events, udstillinger mm. blev afviklet over 4 dage. Deltagerantallet slog igen rekord med et anslået gennemsnit på omkring Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Finn Lillelund Christensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 7. august Blad 7/14 udkommer den 3. september besøgende gæster hver dag kulminerende med en fordobling af øens indbyggerantal om lørdagen med omkring besøgende oveni de ca fastboende bornholmere. Folkemødets image som festligt, folkeligt og demokratisk - giver således mening. I ungdomsskolernes verden kender vi udmærket denne tilgang med at møde vores brugere og unge i øjenhøjde, hvor vi ilter og faciliterer den demokratiske dannelsesplatform for og med de unge ved at lytte, udvikle og samskabe de kvalitative og meningsskabende tilbud, som vores kommunale økonomier tillader. Ungdomsskoleforeningen var på Bornholm bl.a. medarrangør af et velbesøgt debatmøde med titlen Omveje kan være konstruktive genveje, hvor der blev sat fokus på de uformelle lærings- og uddannelsesforløb målrettet unge, som ikke lige vælger den lige og konventionelle vej. Det gælder fx den undervisning og de læringsforløb, som bl.a. foregår i ungdomsskoleregi, og hvor anerkendelsen i høj grad går på Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på Abonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: kr., 15 blade: kr. Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for stk. Blade ud over 50 stk. er gratis! det relationsstærke lærerkorps, som møder de unge med autenticitet og lyst til at hjælpe de unge videre. I denne forbindelse lancerede centerleder fra CeFU, Noemi Katznelson, begrebet uddannelsestillid, som burde omfatte de unge, som finder fodfæste i det ikke formelle uddannelsessystem. Dette kræver naturligvis en sektor med stor naturlig grad af validitet og systematik omkring evaluering, lærings- og effektmål. I dette lys og perspektiv er det fantastisk belejligt, at Ungdomsskoleforeningen netop har fået besked fra Undervisningsministeriet om, at der er bevilget 2,5 mio. kr. til vores ansøgning med projekttitlen Samarbejde om læring i den åbne skole (partnerskaber) gode eksempler, styrket kvalitet, metoder og værktøjer. Ungdomsskoleforeningen er klar til at tage fat på et nyt og spændende skoleår med implementering af folkeskolereform og med et år at løbe på, til at blive endnu bedre klædt på til konstruktivt samarbejde omkring kommende EUD-reform. Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf Forsidefoto: Carsten Bøttcher Pedersen, Ungfredensborg Oplag 2500 ISSN Ungdomsskolen #6 August

4 Slaget mod zombierne Ungfredensborg støtter op om aktiviteter og læring på de unges præmisser Af souschef Hanne Tjessem, Ungfredensborg Hej Ungfredensborg! Jeg og nogle venner vil gerne starte et rollespilsarrangement her i Nivå. Er det noget, I kan hjælpe med? Sådan skrev 15-årige Nikolai Kofoed til os på Facebook. Få måneder senere blev Nivå Skole invaderet af unge zombier med plasticgeværer, teatersminke og snedige taktikker. Her kommer fortællingen om vores bedste eksempel på, hvordan Ungfredensborg gerne vil drive sit virke som ungdomsskole. At spørge de unge For år tilbage udsendte Ungfredensborg, den gang under navnet Fredensborg Ungdomsskole, hvert år et katalog med en række hold, man kunne starte på i september. Mange af holdene gik aldrig i gang, da der ikke var nok tilmeldte, og de få, der havde tilmeldt sig, blev skuffede og regnede nok ikke ungdomsskolens tilbud for reelt. Meget af vores og undervisernes forarbejde var spildt, og vi undrede os over, hvorfor de unge ikke var begejstrede for de spændende hold, vi havde oprettet. Hvad med at spørge de unge?, var der et klogt hoved, der sagde. Og lige siden har dette spørgsmål været vores mantra. Det er dog ikke altid de unge har et svar på, hvad de gerne vil lave i deres Kasper fra arrangørholdet ajourfører deltagerlisten, mens deltagerne møder ind (foto: Carsten Bøttcher Pedersen) fritid. Men ved at blive ved med at spørge dem, ved de, hvor de skal henvende sig, når de engang kommer i tanke om noget, der kunne være sjovt at prøve. Ansvar og benarbejde Det vidste Nikolai, og han fik hurtigt den støtte, han og vennerne havde brug for til at gøre deres rollespildrøm til virkelighed. Efter et indledende og afklarende møde mellem nogle af de unge og Ungfredensborgs aktivitetskoordinator blev Nicklas Lemaitre ansat som vejleder det vi tidligere kaldte for underviser. Nicklas har stor erfaring med rollespilsarrangementer og ikke mindst et lige så stort engagement omkring det som de unge selv. Hele foråret mødtes Nicklas ugentligt med 8 unge og hjalp dem med at planlægge eventen skridt for skridt ud fra de unges egne idéer og benarbejde. - De unge bestemte zombietemaet, afklarede succeskriterier for arrangementet, lagde budget og reklamerede aktivt for dagen. Det er en virkelig sej og kompetent gruppe, der har brændt for arrangementet, fortæller Nicklas Lemaitre. 4 Ungdomsskolen #6 August 2014

5 På gruppebilledet ses Nikolai Kofoed nederst til venstre og Nicklas Lemaitre midt for i camouflagetøj (foto: Carsten Bøttcher Pedersen) Nikolai kvitterer: - Jeg synes, det har været fedt og sjovt at få det ansvar, og er stolt over, at arrangementet gik så godt. Leg med alvor og læring I en verden på randen til kaos og med meget få ressourcer. Det var den virkelighed, de unge der deltog i selve arrangementet, skulle leve sig ind i en virkelighed, hvor det var afgørende at arbejde sammen. Samarbejde har netop været et af målene for dagen ud over en på opleveren, naturligvis. - De unge har forstået vigtigheden af at udnytte de få ressourcer, man får stillet til rådighed i spillet. Det var et af målene med dagen, og det er kanon godt gået af de unge, siger Nicklas Lemaitre og fortsætter: - Rigtig mange af de unge har også taget et stort ansvar på sig. De begyndte at arbejde sammen, da de mærkede presset. Arrangementet blev efter afslutningen evalueret af de sveddryppende unge, der hele dagen havde okset rundt på gange, i lokaler og i kælderen under Nivå Skole, hvor slaget mod zombierne stod. Selv om evalueringen viste stor tilfredshed, var der også pointer, de unge arrangører kunne tage med til deres videreudvikling af konceptet til efteråret, hvor Ungfredensborg støtter et nyt forløb med flere unge arrangører og et endnu større arrangement. Lokal koordinator Ved årsskiftet blev Dalia Ghadban ansat som Ungfredensborgs koordinator og forlængede arm blandt unge i Nivå, som er et af fire bysamfund i Fredensborg Kommune. Hun er en af årsagerne til, at planerne for rollespilsdagen så hurtigt er kommet på skinner. - Jeg har før arbejdet sammen med andre ungdomsskoler og -klubber, hvor det er gået lidt trægt, men med Dalia som fast koordinator fungerer det rigtigt godt og fleksibelt, siger Nicklas Lemaitre. Dalias hovedopgave er nemlig at opfange og reagere hurtigt på de unges ønsker og behov. Hun er godt på vej mod delmålet, at alle unge i Nivå skal vide, at de kan snakke med hende, hvis de vil have et sjovere fritidsliv. Dette opnår hun ved at være til stede og være opsøgende på skolen, i ungdomsklubben og på Facebook. Næste mål er at øge Ungfredensborgs aktivitetsniveau i Nivå, men det skal være med udgangspunkt i de unge og med deres medvirken - og ikke ved, at hun selv opfinder og igangsætter aktiviteter og hold. Sjovere og mere lærerigt Eksemplet med rollespilsdrengene er som nævnt vores foreløbigt bedste eksempel, og vi vil ikke tegne et generelt glansbillede. Vi er klar over, at metoden kræver meget mere benarbejde og fleksibilitet end den gamle metode. Men den er også meget sjovere, mere frugtbar og langt mere lærerig for de unge. Dele af artiklen er lånt af Jannie Fjordsides artikler Ungfredensborg støtter zombie-dag i Nivå og Zombierne angreb Nivå og vandt, bragt i Uge-Nyt Fredensborg og på Ungdomsskolen #6 August

6 Sammenhæng, samarbejde og samskabelse forløb skaber bedre overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser. Og det er ikke bare eleverne, der har glæde af den nye model. Lærerne oplever også, at de kan lære noget af hinanden. Det viser evaluering af forsøg i Region Syddanmark Af adjunkt Susanne Kaatmann og lektor Trine Lippert, University College Lillebælt Erfaringer med modellen, hvor 10. klasse består af 20 uger i traditionel 10. klasse kombineret med 20 uger på en ungdomsuddannelse, er entydigt positive. Her tre år efter udviklingsprojektets (se hosstående boks) start er tæt på alle de unge, der har været igennem et af projektets forløb, i gang med eller på vej i en ungdomsuddannelse. Eleverne bliver mødt af nye fag, nye retninger for eksempel forløbet Trend & Design, som er etableret som et samarbejde mellem handelsskolen Tietgen og Rising Ungdomsskole. T&D har bl.a. arbejdet med et særligt lampetema, som opleves særligt givende. Her blev temaet afsættet for faglig fordybelse. Undervisningen i dansk tog udgangspunkt i Poul Henningsens liv, digte og lamper. Fagene blev relevante Det gav mening for eleverne at arbejde med PH, da de besøgte virksomheden Le Klint og så foldepigernes arbejde, som skabte afsættet for deres egen produktion af lamper. Da det helt rigtige brand skulle udarbejdes, var det oplagt at trække på faget Salg og service. Markedsføring blev således personligt relevant for eleverne, for hvordan skaber jeg et cool brand for min lampe? Hvordan brænder brochuren igennem? Og hvad med eksport? Brochuren må udfærdiges på engelsk ligeså. Og hvordan kommer den i produktion? Matematikken bød sig til med beregninger på materialer og produktionspriser. Indholdet som her PH - må lægge op til undren. For eksempel hvorfor skal vi læse tekster fra 50 erne? Hvordan kan dansk være interessant for mig? Verden er ikke sammensat af fag. Derfor er undervisernes fornemste opgave at skabe undervisning, der understøtter sammenhængen mellem de faglige elementer, som fagene leverer, og som eleverne kan anvende i deres søgen efter mening. Valuta til kompetencekontoen Lampeeksemplet er primært orienteret om det faglige. Den måde at arbejde med stoffet overfører valuta til kompetencekontoen, også når det gælder de personlige og sociale kompetencer. Eleverne får mulighed for at tage nye roller. Som en elev fra Iværksætter 10. udtrykker det man får mulighed for at bevise, at man rent faktisk kan noget man får en chance for at lave noget, vise andre sider af sig selv. Lampetemaet tjener som eksempel for nødvendigheden af samarbejdet mellem de involverede lærere fra de to skoleformer. Lærerne udtrykker en nysgerrighed på hinanden: Lysten til at lære de andres indstillinger eller faglige identitet at kende. Hvad er det, du brænder for, og hvordan får vi det med? at engagere sig i hvad de [kollegaerne] laver, og hvorfor det er vigtigt, og hvordan vi får det til at hænge sammen. Sådan udtrykkes det i afsluttende fokusgruppeinterview med lærerne. Gennemskuelighed Kulturmødet mellem ungdomsskolen og erhvervsskolen kalder på gennemskuelighed omkring hvem, der er ansvarlig for hvad, og hvordan det i praksis udfolder sig. En lærer siger: Når strukturen er på plads, og rammerne er rimelig klare, så bliver der bare meget mere plads til overskud for samarbejde. Netop dette overskud skabes af en tydelig ansvarsfordeling samt tid og rum til fælles udvikling og sparring på tværs af kulturene. I samskabelsen skal der ikke være bøvl med, at to systemer ikke taler sammen. Det er muligt at navigere i, men de involverede parter må udvikle praksisser, således der er en klar køreplan også for at undgå unødig usikkerhed for eleverne. Det bedste fra to verdener Den anvendelsesorienterede og praksisnære undervisning giver eleverne mulighed for at skabe sammenhæng mellem skolebøgernes teori og det omgivende samfund. Det er motiverende og giver mening for eleverne. At det lykkedes kan tilskrives gruppen af lærere med hver deres faglige indspark. Erhvervsskolelærerens re- 6 Ungdomsskolen #6 August 2014

7 Eleverne laver lamper (foto: Christine Diederichsen, Tietgen) lation til erhvervslivet giver en større naturlighed i etableringen af kontakten til den rigtige verden. Det at skulle præsentere sit projekt for en rigtig forretningskvinde eller mand, får eleverne til at stå på tæer. Det meningsgivende element er alfa og omega i forhold til elevernes udbytte ikke kun i fag-faglig forstand, men i lige så høj grad socialt og personligt. Det er i mixet med det faglige, sociale og personlige uddannelsesparatheden opstår og skaber grundlag for fremtidigt fodfæste på en ungdomsuddannelse. Lærernes forskellige uddannelsesbaggrund skaber grundlag for udvikling af et særligt brobyggende forløb det bedste fra begge verdener. Modningsrum Eleverne er folkeskolemætte, men ikke nødvendigvis skoletrætte. I skiftet fra grundskolen til føler de sig mødt af voksne, der tager dem anderledes seriøst. De oplever at blive mødt af fraværsregler med en anden konsekvens bag. Nye fag og fagligheder, som peger tilbage på opnåede færdigheder fra grundskolen og frem mod nye forståelser i mødet med elementer fra ungdomsuddannelsen. I dette udfordringens rum på modningens vej titter behovet for tryghed og plads til at være usikker frem handler således om et modningsrum, som lærerene i fællesskab er i stand til at skabe ved at vægte forventninger, krav og givtige relationer lige meget. Det er det mix erhvervs- og ungdomsskolelærerne sammen skal skabe. Fælles rum for refleksion Projektet har sat spot på behovet for at skabe en ramme om refleksion. Lærerne fortæller om de særlige gevinster, projektet har ført med sig. En ramme om udvikling og forandring af praksis. UCLs konsulenter har været det forstyrrende element, som har krævet svar på spørgsmålene hvorfor gør I sådan, hvad er målet med den aktivitet, hvordan understøtter denne aktivitet det overordnede mål? Har I spurgt eleverne om de oplever det sådan? Et sådan udviklingsforløb kræver tillid og respekt for hinandens forskellige baggrund og heri faglighed. Både på det fag-faglige men i lige så stor grad ift. det pædagogiske og didaktiske felt. Når der skabes luft hos os [lærerne], til at vi kan mødes, fordi det er der, det er rigtig sjovt og fedt at opleve de der refleksioner. Fordi alle kigger, og alle lærer, og alle suger noget til sig Og det er rigtig spændende og sjovt, siger en lærer. Tjene som inspiration Samarbejdet kan tjene som eksempel for fremtidige forløb, der skaber fundamentet for glidende overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse. Rummet for refleksion opstår imidlertid ikke rundt om kaffemaskinen. Det må initieres og rammesættes af ledelsen. Udviklingsprojektet har i samarbejde med de involverede teams og konsulenter sat spot på metoder til refleksion bl.a. observation, supervisions- og aktionslæringsforløb. Metoder som kan tjene til inspiration ifm. udviklingen af ungdomsskolens bidrag til fremtidens 10.klasse. Artiklen tager afsæt i evalueringsdata fra udviklingsprojektet Udvikling af nye 10 klassestilbud efter modellen, bl.a. støttet af Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Projekterne omfatter bl.a. samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole og Rising Ungdomsskole i Odense. 20/20 er en særlig 10.klasse, hvor man rent administrativt fordeler skoleåret på 20 uger i folkeskole/ungdomsskoleregi og 20 uger i erhvervsskoleregi. Skolerne i regionsprojektet har valgt at fordele aktiviteterne jævnt over året, så elevene ikke oplever et brud midt på året. Formidling af projektets resultater og perspektiver herpå bringes i spil til den afsluttende konferencen Der skal to til en tango d. 2. september på Kold College i Odense. Ungdomsskolen #6 August

8 KULTURREJSER Eksempler: : fra kr ,Prisen er inkl.: Bustransport 4 nætter på hostel m. morgenmad Krakow Actiontur til Spindleruv og Prag : fra kr ,Prisen er inkl.: Bustransport 2 nætter i Spindleruv m. fuldpension MTB, klatring og rapelling 2 nætter i Prag m. fuldpension SKIREJSER INKL. HALVPENSION I ØSTRIG Eksempler: Østrig : fra kr ,: fra kr ,: fra kr ,Prisen er inkl.: Bustransport 4 nætter halvpension 5 dags skilje og liftkort Axamer Lizum Murau Steinach Norge : fra kr ,: fra kr ,- Hemsedal Hovden Sverige : fra kr ,: fra kr ,Prisen er inkl.: Bustransport 4 nætter 5 dags skilje og liftkort Sälen Idre Fjäll For yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Schlüter Jacobsen tlf eller Mette Nielsen tlf Ungdomsskolen #6 August 2014 Connseb Travels Helsingforsgade 27A 8200 Aarhus N info@connseb.eu - Grupperejser med holdning

9 Kend dig selv og bliv klædt godt på til livet! Første hold MILIFE instruktører er klar til at møde de unge Af Bjarne Mouridsen Kend dig selv. Sådan lød skriften indhugget i væggen i Apollontemplet i Delfi. De vise ord inspirerede efter sigende filosoffen Sokrates, og langt senere har de fundet vej til kurser i personlig udvikling, psykologi og pædagogik. Ordene udgør også et af fem hovedområder i udviklings- og uddannelseskonceptet MILIFE, som Randers Ungdomsskole har udviklet i samarbejde med forfatterne Vagn Strandgaard og Lotte Møller Sørensen. MILIFE giver nemlig unge mulighed for at udvikle deres personlige kompetencer inden for følgende: Kend dig selv Dig og andre Dig og din udvikling Dig og dine mål Dig og jobbet Understøtte det faglige Idéen til MILIFE opstod for godt et år siden, som et forsøg på at minimere eller eliminere en gammel og velkendt problematik. - Det er jo noget vi har bokset med både i folkeskoleregi og ungdomsskolekredse i mange år, siger Finn Sørensen, som er leder af udviklingsafdelingen på Randers Ungdomsskole. Og han uddyber: - Vi oplever til stadighed en gruppe af unge, der bliver glemt eller klemt i vores uddannelsessystem. Her har svaret i lige så mange år været at give dem mere dansk og matematik. De fagfaglige fag og udviklingen heraf har de helt styr på i folkeskolen, men samlet set bør skole- og uddannelsessystemet også løfte de unges personlige kompetencer. Her har ungdomsskolen på landsplan i høj grad en opgave at løfte også set i forhold til den nye Folkeskolereform. Læringsforløb i personlige kompetencer kan understøtte det fagfaglige, så der opleves en ubesværet synergieffekt. Unge, der fx gennemgår MILIFEkompetencefeltet Kend dig selv, vil gennem korte teoretiske beskrivelser, øvelser og opgaver gennemgå forskellige personlige test, som tilsammen giver dem et bedre indtryk af, hvem de egentlig er. De vil ligeledes få ny viden om, hvilke værdier der er vigtige for dem, hvordan deres hjerne fungerer, deres måde at tænke kreativt på, og hvordan de kan bruge deres kropssprog til at kommunikere bedre med deres omgivelser. Endvidere vil de lære, hvordan de øger deres selvværd og fastholder en positiv indstilling til sig selv. Valgfag i folkeskolen I nyuddannede MILIFE-instruktører har gennemgået et akademiforløb, hvor de bl.a. har arbejdet konstruktivt med moduler som Facilitering, Innovationspædagogik og Læringskunst. - Sidst i maj afsluttede vi det første forløb, og 12 nye certificerede MILIFE-instruktører sprang ud med utrolig flotte karakterer, fortæller Finn Sørensen. De første instruktører kom fra ungdomsskolerne i Svendborg, Vejen, Fortsættes næste side... Ungdomsskolen #6 August

10 Kend dig selv... fortsat fra side 9 Horsens, Norddjurs, Rebild og Randers, og flere af stederne går nu i gang med at undervise de unge. Modellen er nemlig skræddersyet til at kunne tilbydes folkeskolernes ældste klasser som valgfag helt i tråd med folkeskolereformens tanker om den åbne skole. Samtidig er det nødvendige materiale til undervisningen også på plads. - Vi har udviklet og udarbejdet nyt og omfattende materiale om MILIFE både i forhold til eleverne og til instruktørerne. Det gælder fx elevbøger og instruktørmanualer, siger Finn Sørensen. Velkendt, men systematiseret Selve tankerne bag konceptet er inspireret af en lang række teoretikere og pædagogiske retninger som positiv psykologi, cooperative learning og hjernebaserede undervisningsstrategier. - Det er sådan set velkendt stof. Men det er aldrig blevet arbejdet så struktureret og så systematisk med det i forhold til både undervisere og elever. Samtidig er de unge også så forskellige, at det er vigtigt at have en stor og bred værktøjskasse, så vi er sikre på at ramme flest mulige, begrunder Finn Sørensen. Evalueres sidste på året Konceptet vil stadig blive udviklet og forbedret, når erfaringer fra undervisning på skolerne høstes fra og med august. - Det er forskellige pilotmodeller, der nu igangsættes. Derfor vil vi sidst på året evaluere på de forskellige MILIFEforløb, så vi kan vurdere, hvad der har størst effekt og giver god mening, slutter Finn Sørensen. Samtidig er endnu flere instruktører blevet uddannet. Andet hold bestående af heltidsundervisere fra Horsens og Randers gennemgik uddannelsen i løbet af sommeren, mens yderligere hold starter løbende fra sidst i august Læs mere på Et nyt perspektiv Lærer fra Rebild Ungdomsskole nyuddannet som MILIFE-instruktør Af Bjarne Mouridsen En af de lærere, som sidst i maj afsluttede det første akademiforløb og derfor nu kan kalde sig for MILIFEinstruktør, er Helle Bitsch Pedersen, som underviser i Rebild Ungdomsskole. Helle er både uddannet som lærer og som cand.pæd. i dansk, så mangler ikke faglig baggrund som underviser. Alligevel synes hun, at MILIFE udfylder et hul. - Jeg har beskæftiget mig meget med det pædagogiske gennem mit lange uddannelsesforløb, men er ikke før stødt på et koncept, der så systematisk og målrettet arbejder med de personlige kompetencer. Det giver et nyt perspektiv på undervisningen og arbejdet med de unge, fortæller hun og uddyber: - Jeg synes det er meget fokus på det teoretiske og faglige. Men fungerer man ikke personligt, er det svært af være dygtig faglig. Hjælp til at finde vejen Helle Bitsch Pedersen tror da også at mange unge kan have glæde af det og ikke kun de såkaldte svage. - Forløbet kan give større afklaring omkring, hvad det er for visioner og drømme, de har, og medvirke til, at de finder ud af, hvordan de skal nå derhen. Det tror jeg fx også vil være brugbart i gymnasiet. Det vil styrke dem i at træffe hensigtsmæssige valg i deres liv og med henblik på videre uddannelse. Mærkede et på egen krop Selve uddannelsesforløbet var også en positiv oplevelse, da teori og praksis gik hånd i hånd, fortæller underviseren. - Styrken ved MILIFE er, at vi selv deltager som aktører. Vi gennemgår selv store dele af programmet, så vi på egen krop mærker, hvordan øvelserne virker. Men man skal turde give noget af sig selv af samme grund. Man får meget igen, hvis man er villig til selv at give noget. Samtidig viste underviserne selv, hvordan konceptet skulle praktiseres, fortæller Helle Bitsch Pedersen. Katalysator Hun forventer snarligt at skulle bruge sin nye kunne. Rebild Ungdomsskole har dog endnu ikke konkrete aftaler med folkeskoler om forløb eller valgfag, men forventer at kunne starte et pilotprojekt i løbet af efteråret. - Jeg ser frem til at være katalysator for unges personlige udvikling og ved brug af MILIFE give dem redskaber til at tackle problemer, udfordringer og valg i deres ungdomsliv og senere voksenliv, slutter hun. 10 Ungdomsskolen #6 August 2014

11 Et spadestik dybere Den rene pigeklasse et af Faxe Ungdomsskoles heltidsundervisningstilbud er grobund for de unge pigers vej tilbage til troen på sig selv og motivationen til at gå i skole igen Af Per Vafai-Blom, projektleder for HU-projektet Pigerne i heltidsundervisningen er et af de forbedringsområder, som EVArapporten anbefalede ungdomsskolerne at se nærmere på, og derfor et af de indsatsområde HU-projektet har fokuseret på. Faxe Ungdomsskole, der en af projektets fem modelskoler, har nogle års erfaring med to kønsopdelte klasser en drenge- og en pigeklasse. Et pædagogisk eksperiment, der bygger på viden fra den internationale kønsforskning. I Faxe Ungdomsskole har man forsøgt at give kønnet fri til at udvikle sig i et andet dynamisk felt end det, der naturligt opstår i en blandet drenge-pige klasse. Et pædagogisk forsøg, der allerede nu har givet mærkbare positive resultater. Mindre støj - Den helt store forskel er, at det er en ren pigeklasse. Her kan piger være piger. Man har fjernet det pres, der kan være ved at skulle spille op til drengene i klassen, og her er plads til pigesnak og pigernes egne værdier, fortæller lærer Tim Zwisler, der er underviser i pigeklassen sammen med lærer Jeanette Glud og socialpædagog Florence Jakobsen, der er tilknyttet alle tre klasser. Og som Regitze Teuerkauf, der er elev i pigeklassen, fortæller: - Der er ikke så meget larm. Både piger og drenge bliver sådan, ja, jeg ved ikke, hvis de flirter over bordene, det kan godt skabe noget støj. Og så behøver man ikke gå på toilettet sammen, som piger hele tiden gør for at tale sammen om ham, der er sød. Det kan man gøre i klassen. Vigtigt at være lydhør Lærer Tim Zwisler mener, at de unges forhistorie er den samme som i andre heltidsundervisninger. - De har gået på mange skoler, har dårlige oplevelser med sig, har ikke tillid til sig selv og kan have forskellige psykiske lidelser. Men jeg oplever, at vi, fordi det er en ren pigeklasse, kan gå dybere ned i deres problemer med plads og tid til vejledning og rådgivning, hvilket giver mulighed for at fokusere på læring, fortæller Tim Zwisler og fortsætter næsten konkluderende - Og så skal en lærer kunne uddanne sig selv hele tiden og lytte til eleven. Det er vigtigt at være lydhør. Struktur med tid og plads Tim Zwisler, som har en lang erfaring, fortæller om den mulighed, der er for at lave relevante og meningsfulde undervisningsforløb, der er relateret til pigernes hverdagsliv, det de er optaget af som piger, og som kan understøtte dem. - Det er muligt at komme et spadestik dybere. Essensen er at møde eleven dér, hvor elever er både fagligt og hvad man kunne kalde som menne- Fortsættes næste side... Ungdomsskolen #6 August

12 Et spadestik dybere...fortsat fra side 11 ske. At forberede dem til deres kommende uddannelsesvalg genne undervisningsforløb, udvidet brobygning og jobpraktiker. Og så kan det kan slet ikke undervurderes, at vi arbejder i en struktur, der giver plads og tid til arbejdet med de unge. Måske er det også den struktur, som Regitze kan genkende, når hun fortæller, at hun altid blev væk fra folkeskolen og blev sur, når nogle stillede krav til hende. - I folkeskolen var kravene ikke bare til mig, men til alle. Her får man det mere personligt det som man har brug for og på sit eget niveau. Og så respekterer de, hvis man er bagud. Det kan jeg rigtig godt lide. Faxe Heltidsundervisning anvender ikke særlige undervisningsmaterialer, men de screener alle eleverne for at finde deres faglige niveau og arbejder efter næste udviklingszone i alle fag, hvilket har givet gode faglige resultater, fortæller afdelingsleder Torben Sørensen. Nænsomme krav virker Vægten ligger på planlægningen af undervisningsforløbene og læringsrummet samt det at finde materiale, der passer til den enkelte elev. Underviser i pigeklassen, Jeanette Glud, fortæller, at de unge vil sammenlignes med andre unge. Derfor får de også de samme undervisningsmaterialer som i folkeskolen. - Vi stiller hele tiden krav til deres næste udviklingszone. Før var vi sådan en nurserkultur, men vi har erfaret, at det, der flytter de unge, er at stille krav nænsomme krav. Vi tænker meget i næste trin, og hvordan vi kommer der hen. Måske er det også derfor de unge kommer på skolen, også på en dårlig dag, fortsætter Jeanette Glud. Krav til de unge er en bevidst pædagogisk måde at udvikle de unge på. Men kravene må ikke være større, end den unge har mulighed for at honorere dem. Anerkendelse og succes for den unge er også værktøjer, personalet bruger i deres daglige arbejde med de unge. - Jeg er med til at holde en lærerig struktur, hvor der kan være et læringsrum, fortæller socialpædagog Florence Jakobsen, og fortsætter: - Jeg ser mig som den, der skal ind og fjerne de forhindringer, der gør, at de ikke kan tage i mod læring. Jeg har selvfølgelig altid den sociale vinkel på. Vi stiller næsomme krav til de unge, siger lærer Jeanette Glud Den røde tråd Men ofte er det netop rod på linjen, som socialpædagog Florence Jakobsen kalder det, der fylder den unge og kan blive den forstyrrende faktor i klassen. Selvfølgelig involverer lærerene sig også i det socialpædagogiske arbejde. At de havde en uddannet socialpædagog til at varetage specifikke opgaver, der relaterer til de unges personlige- og sociale problemstillinger og opgaver, var noget af det, som lærer Tim 12 Ungdomsskolen #6 August 2014

13 Socialpædagog Florence Jakobsen og elev Regitze Teuerkauf Zwisler først lagde mærke til, da han begyndte som lærer på Faxes Ungdomsskole. - Vi taler med en fagperson, der i hverdagen arbejder sammen med os og med de unge, og som sørger for, at de rette ting sker. Det skaber kontinuitet og mening og er den røde tråd i arbejdet med de unge, siger han. Socialpædagog Florence Jakobsen varetager desuden kontakten mellem de unges fritidsliv, erhvervsarbejde, familier og skolen, og hun deltager jævnligt i de tre klassers undervisningslektioner. Misbrugskonsulent og psykolog En vigtig del af skoletilbuddet og det pædagogiske arbejde med de unge er, at der sker en udvikling og en afvænning af de unges misbrug. Derfor har Faxe Heltidsundervisning en fast tilknyttet misbrugskonsulent, der kommer på ugentligt besøg på skolen. - Misbrugskonsulenten kommer til os, hvilket gør det meget nemmere at samarbejde med de unge om deres misbrug, Det er ofte svært at skulle opsøge et misbrugscenter, hvor de unge oplever sig stigmatiseret. Her Faxe har fået opbygget en kultur, hvor der er mod til at tænke løsninger har de har en relation til misbrugskonsulent Claus Mortensen, der gør, at de også taler med ham om de problemer, de har i forbindelse med deres misbrug. Det samme gør sig gældende med de psykologer, der kommer i huset, fortæller afdelingsleder Torben Sørensen og fortsætter: - Hun er jo ikke en rigtig psykolog, siger de unge til os, når vi anbefaler dem at tale med vores psykolog. De kender hende og har tillid til hende, så hun er ikke farlig. Faxe heltidsundervisning har rigtig gode erfaringer og resultater med at få de unge ud af misbrug, og de unge er gode til at støtte hinanden i ikke at falde i igen, oplyser afdelingslederen. Næste udviklingspunkt Torben Sørensen fortæller, at de i deres heltidsundervisningstilbud har arbejdet længe med deres struktur, og at de har fået en meget større bevidsthed i hele personalegruppen ved deres deltagelse som modelskole i HU-projektet. - Vi har måske hele tiden vidst det. Vi har bare ikke fået italesat og analyserede, hvad det er, vi gør, og hvad vi skal blive bedre til og få opstillet nogle klare mål og nogle test, der kan vise, at de unge når de mål. Men vi er begyndt at tænke i, hvad er det for nogle personlige styrker og kompetencer, de unge skal have. Det er ikke deres faglige kundskaber, der hindre dem i at fuldføre en ungdomsuddannelse. Det er mere deres menneskelige styrker, evnen til at stå op om morgenen, evnen til at fuldføre noget. Vi vil gerne måles på, hvor mange gode familieforsørger, fædre og mødre vi får ud af det, vi gør her med de unge, forklarer han. Torben Sørensen ved ikke, hvad et sådan fag skal hedde endnu. Men det er tydeligt, at han og personalet er inspireret af de tiltag og indsatser, der for tiden handler om at ruste de unge, give dem robusthed og mulighed for at mestre deres eget liv. - Faxe har fået opbygget en kultur, hvor der er mod til at tænke løsninger. Hvad der er det næste trin, slutter lærer Jeanette Glud. Heltidsundervisningsprojektets modelskoler vil dele nogle af de første erfaringer og resultater på HU-netværksmødet den 28. august De endelige resultater vil senere kunne læses om på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside. Ungdomsskolen #6 August

14 Fra dreng på kanten til ung i fællesskabet Drengeakademiet et nyt tiltag for marginaliserede drenge i års alderen Af Frans Ørsted Andersen, ph.d, lektor, Aarhus Universitet, IUP/DPU Det er veldokumenteret, at Danmark har et drengeproblem. Alt for mange drenge havner på kanten af fællesskabet og falder igennem det traditionelle skolesystem. Mange års forskning peger på, at drengene trives, lærer og præsterer ringere end pigerne i skolen. Skolen, ja, hele vores uddannelsessystem, er på mange måder skruet sammen således, at en stor del af drengene kommer i klemme: mål, rammer og regler er uklare, undervisningen er ofte for humanistisk-akademisk, maskuline dyder som humor, håndværk, teknik, vildskab, eksperimenter og mild konkurrence i stærke fællesskaber er reelt dømt ude til fordel for en uigennemskuelig labyrint af ordskubberi med evindelige diskursanalyser, selvrefleksioner og mediediskussioner. Også pigerne bliver faktisk ramt heraf, men det er en helt anden historie. Baggrunden har betydning Der er stor variation indenfor drengegruppen i forhold til problemernes omfang: Udover kønnet og etniciteten spiller forældrenes socioøkonomiske status en vigtig rolle. Hvis hjemmesituationen er præget af en enlige forældre med dårlig uddannelse, ringe indtægt og måske fysiske og psykiske problemer oveni, er drengene rigtig dårligt stillet, selv om de skulle have et stort potentiale for at kunne lære og udvikle sig i skolen. Indenfor gruppen af drenge, der klarer sig dårligt i grundskolen, befinder der sig således desværre også højtbegavede drenge, der fuldstændig overses og falder igennem. Konsekvensen En stor del af disse drenge bliver enten urolige, støjende og konfliktsøgende eller det modsatte: de småsover, står af og er mentalt helt fraværende i timerne. I stedet vælger mange at stimulere sig med slik og mobil-, tablet- og pc-spil. Flere og flere drenge og unge mænd ender i disse år som internet- og/eller spilafhængige. Værre endnu med dem, der går ned med kriminalitet, alkohol- og stofmisbrug og psykiske diagnoser som fx ADHD og depression. Hvordan vende denne trend? Hvordan forhindre dette spild? Nyt projekt I mange år har jeg været med til at forske i og undersøge løsninger på de nævnte problemer. Måske har et nyt projekt fundet en vej. Og måske kan dette projekt på forskellig vis integreres i folkeskolens arbejde med at implementere den nye folkeskolereform og i ungdomsskolernes (og efterskolernes) arbejde med målgruppen (marginaliserede drenge på år). Det nye projekt hedder Drengeakademiet og er sat i værk af en række initiativtagere, der bl.a. har rod i Løkkefonden, herunder Nikolaj Moltke-Leth. I sommeren 2013 samlede man fra hele landet 100 af de nævnte belastede drenge fra forskellige danske 8. klasser i tre uger. Et tilsvarende forløb finder sted i sommeren 2014, og allerede i 2012 havde man gang i et lille pilotprojekt. Fra fodhold til computerspil Drengene har det til fælles, at de er år og efter mange års skolegang ikke rigtig har lært noget fagligt. De mistrives i skolen og kæmper med en mistet tro på sig selv. Flere af dem har efter 8-9 års skolegang alvorlige problemer med matematik, læsning og stavning. Mange har aldrig læst en bog til ende, og fælles for dem er, at de har mistet tilliden til skolesystemet, og dermed også motivationen til at lære noget. Endelig kæmper mange med stærkt forvredne døgnrytmer, ekstreme spillevaner, dårlig kondition og usunde kostvaner. I forhold til idræt er det slående, at mange af drengene siger, at de i de små klasser stoppede med at spille fodbold og kastede sig over computerspil i stedet. Årsagen var, at de aldrig kom på førsteholdet. Udsigten til succes indenfor dette traditionelle drengeområde så derfor helt håbløs ud. I den forbindelse synes jeg, AaB s aktuelle succes i dansk fodbold med en baggrund i egne spillere og udvikling af lokale talenter - tænder et lys i mørket og sætter et eksempel. Syv personlighedstræk På Drengeakademiet bliver drengene præsenteret for alternative måder at 14 Ungdomsskolen #6 August 2014

15 lære på og være ungt menneske på. Konceptet kombinerer faglig og personlig læring, der trækker på den nyeste forskning inden for læring, psykologi og pædagogik. Derudover er der hentet praktisk inspiration fra det amerikanske skolenetværk, KIPP Knowledge is Power Program. Netværket har skoler i nogle af USAs hårdeste og fattigste ghettoområder, men med kombinationen af faglig læring og personlig udvikling har de skabt imponerende resultater for en meget svær gruppe af unge. Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling har rod i den positive psykologi, hvor forskerne Seligman og Duckworth sammen med KIPP-skolerne har identificeret syv pædagogiske personlighedstræk, som anses for at være særligt væsentlige i forhold til at kunne gennemføre skolegang og uddannelse, udvikle medborgerskab og få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Noget helt centralt ved de syv udvalgte personlighedstræk er, at de kan læres og udvikles livet igennem. De syv træk er: selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, nysgerrighed, taknemmelighed og optimisme. Dynamiske hold Arbejdet med disse træk spiller en vigtig rolle på Drengeakademiet, der indledes med en belysning af, hvor drengene står fagligt, socialt og personligt. Det danner baggrund for løbende dynamisk holddeling, forstået på den måde, at hvis man er på læseniveau 3 den ene uge, og forbedrer sig markant, kan man efterfølgende blive flyttet til niveau 4. Dernæst kobler man læring med et stærkt fokus på trivsel og fællesskaber. Man vil nemlig gerne øge drengenes motivation for skolegang, ikke bare her og nu men også fremadrettet i forhold til 9. kl. på hjemskolen og yderligere i tiden efter skolen, således at de (forhåbentlig) engang kan tage en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Dagens gang Drengeakademiets dage begynder klokken 7 med morgensang, mental og fysisk træning og efterfølgende praktiske opgaver og pligter som fx at dække bord til den fælles morgenmad. Efter morgenmaden følger undervisning i 3 timer. Der er tale om varieret undervisning med korte faglige oplæg, masser af personlig sparring og i øvrigt mange forskellige arbejdsformer, herunder lange perioder med frie rum, hvor det er lige så gangbart at ligge og læse i en liggestol som at sidde ved at skrivebord. Der bliver også arbejdet intenst med digitale læremidler, men der er klare restriktioner i forhold til privat brug af mobiltelefoner, tablets og pc er til spil i skoletiden. Frokost er klokken 12. Herefter mere motion, inden undervisningen bliver genoptaget i 3 timer om eftermiddagen. Motion igen inden aftensmad. Så aften med lektiecafe, logbogskrivning og mere idræt, inden eleverne bliver sendt på deres værelser kl Lysene slukkes Et krævende program, som bliver styret af folkeskolelærere, der samarbejder med andet personale med forskellig faglig baggrund. Helt grundlæggende for undervisningen på Drengeakademiet er det, at personalet løbende tager udgangspunkt i det niveau, den enkelte elev aktuelt befinder sig på, og tilrettelægger de fremadrettede aktiviteter herefter. Evalueres og bredes ud Min rolle er at arbejde med evaluering af Drengeakademiet. Lige nu følger jeg 12 af drengene fra sommer 13 og deres skolegang her i 14. Resultaterne af undersøgelserne peger på, at Drengeakademiets indsats har aften en positiv betydning for elevernes læring, trivsel, personlige udvikling og motivation for skolegang. Det ser også ud til, at de gode takter fra sommeropholdet 2013 kan fastholdes på hjemskolen, hvor mange har fået bedre karakterer i 9. kl., end de havde i 8. kl. Samtidig tyder alt på, at mange fortsætter med skolegang efter 9. kl. enten i 10. kl. eller på en erhvervsrettet eller gymnasial ungdomsuddannelse. På længere sigt er det meningen, at konceptet skal rulles ud i den danske folkeskole fx via partnerskabskommuner, hvor arbejdet med den nye skolereform kan være en mulighed. Det skal blive spændende at følge! Læs mere i følgende bøger: Andersen, F.Ø. (2010). Verdens bedste folkeskole. Danske og finske læringsmiljøer. Århus: Århus Universtitsforlag. Andersen, F.Ø. (2011). Positiv psykologi i skolen. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Andersen, F.Ø. & Hanssen, N. (2013). Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomheld. København: Dansk Psykologisk Forlag. Andersen, F.Ø. (2014). Drengeakademiet. Trivsel, læring og personlig udvikling for drenge på kanten. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Ungdomsskolen #6 August

16 Prisværdige omveje Ungenetværket uddeler alternativ lærerpris på Folkemødet Af Ejnar Bo Pedersen Folkemødet på Bornholm bød på en alternativ prisuddeling. Bag prisen stod netværkssamarbejdet mellem Danske Erhvervsskoler, Produktionsskoleforeningen, Efterskoleforeningen, Skole og Forældre, SSP-samrådet, Frie Fagskoler, VUC-foreningen, Private Gymnasier, Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af 10. klasse skoler, som uddelte den alternative lærerpris fredag d. 13. juni. Prisen gik til lærer Hanne Aamund fra Københavns Kommunes Ungdomsskole som en anerkendelse af et stort og velkvalificeret arbejdet med at undervise unge, som går kvalificerede omveje. Prisen bestod i en symbolsk anerkendelse via diplom og en pakke bornholmske lækkerier. Omveje i fokus Temaet var således Omveje kan være kvalificerede omveje og skolerne i den 4. sektor den grå sektor i det ikke formelle uddannelsessystem. Idéen er at sætte fokus på, at ikke alle unge kan eller skal gå den lige vej. Prisen blev uddelt af uddannelsesredaktør ved dagbladet Politiken, Jacob Fuglsang, og den blev ledsaget af et foredrag af centerleder Noemi Katznelson fra CeFU. Arrangementet, der blev afholdt på Galleri Klejn i anledning af Folkemødet 2014 blev overværet af ca. 100 deltagere. Med stor glæde kunne vi konstatere at medlem af Folketingets Uddannelsesudvalg, Lotte Rod (R) deltog i mødet og senere ved øvrige arrangementer lovpriste initiativet. Det samme gjorde sig gældende ved underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhoff, som anerkendte Ungenetværkets initiativ og opfordrede alle parter til et tværsektorielt samarbejde. Anerkendelse Netværkssamarbejdet håber, at prisen også kan uddeles fremover, og at vi måske kan indgå i et samarbejde med Politiken herom. 16 Ungdomsskolen #6 August 2014

17 En opstrammer i sommervarmen Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef Efter et meget velbesøgt og perspektivrigt Folkemøde 2014 og en god sommerferie er det tiden at vende blikket mod de vanlige og nødvendige sysler igen. En af dem er den landsdækkende ungdomsskolestatistik, der som bekendt er midt i en lang og perspektivfyldt forandringsproces (se blad nr ). Lad os lige friske op: Den klassiske statistik (del 1), også kaldet produktionsstatistikken, er nu igennem sin anden forandringsrunde vel at mærke med respekt for traditionen, så vi kan bevare kontinuitet og sammenlignelighed i tallene. Et antal skoler har via workshops og deltagelse i den til lejligheden nedsatte arbejdsgruppe haft indflydelse på den nye, tilpassede statistik-indberetning, der just er udmeldt. Arbejdsgruppen består af erfarne og dygtige skolepraktikere fra Kolding, Esbjerg og København, så der er sikkerhed for nærhed til praksis og skolerelevans. Tillige har Undervisningsministeriet været inde over og blåstemple den nye model. Indberetningsdato for statistikken bliver 1. oktober. Det må og skal vi kunne klare. Del 2 og 3 er sammenhængende og handler om dokumentation: at komme bag om tallene, finde forklaringer via indsatsteori samt gode fortællinger (narrativer). For skoleformen som helhed er det vigtigt, at vi fortsætter den gode trend med at være troværdige samarbejdspartnere med åbenhed og orden i eget hus. Folketing og Undervisningsministerium forlanger ganske enkelt at få dokumentation og beskrivelser af, hvad skatteyderne får for pengene. På nudansk handler det om at få value for money. Og det samme gælder for vore umiddelbare arbejdsgivere, de danske kommuner. Ungdomsskoleforeningen og jeg vil derfor med så stærke ord som overhovedet muligt opfordre alle ungdomsskoler til at være omhyggelige og præcise med indberetningen af statistikken. Vi har masser af god aktivitet og den aktivitet fortjener at blive registreret. En del af briefingen fra sekretariatet indeholder også de nye fagkoder samt en invitation til et arbejdsseminar her i huset, såfremt der er behov for praktisk hjælp. Så, kære medlemsskoler. I år skal vi slå vores egen rekord og indberette tallene til tiden! Det er faktisk også en del af kravene til den budgetbevilling, som Ungdomsskoleforeningen får til at indsamle, bearbejde og validere tallene. Så for jeres, for vores og for vores allesammens skyld: Rettidig omhu, som salig Hr. Møller sagde. Kompetent rådgivning til jeres skolerejse Kontakt Mette på tlf: meeb@team-benns.com Berlin rutebus fra kr. Andre rejsemål: London, fly, 5 dg/4 nt... fra kr. 1890,- Dublin, fly, 5 dg/4 nt... fra kr. 2165,- Barcelona, fly, 5 dg/4 nt... fra kr. 2360,- Prag, fly, 5 dg/4 nt... fra kr. 1525,- 710,- pr. person 4 dg / 3 nt. Mød os på facebook.com/teambenns Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Top 3 faglige besøg i Berlin: Sachsenhausen koncentrationslejr Berlin Unterwelten Deutsches Technikmuseum Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel Ungdomsskolen #6 August

18 Sorø-møde Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og ungdomsskoleleder Per Lindegaard Christensen deltager i årets Sorø-møde her den august. Mødet har fået overskriften Fremtidens ungdomsuddannelser velkommen til Campus Sorø, og målet er gensidig inspiration om de muligheder, der ligger i samarbejde på tværs af skoler og uddannelsesinstitutioner. Et meget relevant emne set både i lyset af folkeskolereformens tanker om den åbne skole og den kommende erhvervsskolereform. Ny bekendtgørelse om elevråd Undervisningsministeriet har udsendt en ny elevrådsbekendtgørelse for ungdomsskolerne. Tidligere var bekendtgørelsen fælles med folkeskolen, men nu er den altså blevet udskilt. Såvel den nye bekendtgørelse for ungdomsskolen som denne for elevråd er at finde på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside. Ny kontaktperson i ministeriet Ungdomsskolerne har fået ny kontaktperson i Undervisningsministeriet, idet vi har måtte sige farvel til Jørgen Brogaard Nielsen, som har fået nyt ansvarsområde. Vores nye kontakt er dog en gammel kending, da der er tale om et gensyn med chefkonsulent Per Bredholt. Kriminalpræventivt møde Den 21. august holder sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og konsulent Søren Hanmann Larsen møde med repræsentanter fra Det Kriminalpræventive Råd. Mødet blev aftalt på årets Folkemøde, og målet er at afklare berøringsflader og sondere evt. samarbejdsmuligheder på forebyggelsesområdet. DEA Tænkeboks Lige før sommeren udsendte DEA Tænkeboks sin rapport om emnet: Er den lige vej altid bedst? Ejnar Bo Pedersen har deltaget i tænkeboksens arbejde og på det sidste møde, hvor rapporten blev præsenteret for de to politiske ordførere Peter Juel Jensen (Vestre) og Lotte Rode (Radikale). Rapporten vil til efteråret blive præsenteret nærmere for medlemsskolerne. Statistik Workshop Den 26. august og igen den 4. september afholder Ungdomsskoleforeningen statistik workshop for alle interesserede. På workshoppen vil Asger Paaske fra Tabulex fortælle om indberetning af Ungdomsskolestatistikken via LARA, og vores egen Christina Bremholm vil give sparring. Netværksmøder HU-netværket holder møde den 28. august i Ungdomsskoleforeningens lokaler. På mødet vil de fem modelskoler i HU-projektet fremlægge erfaringer og resultater, og ungdomsskolerne i Faxe og Horsens vil fortælle om det at inddrage 7. klasser i heltidsundervisningen. Endvidere vil den nye HU Tænketank blive præsenteret og drøftet. Af andre netværksmøder kan nævnes, at 10. klasse netværket holder møde den 2. september og Skolereformnetværket den 9. september. 18 Ungdomsskolen #6 August 2014

19 Læring i den åbne skole Ungdomsskoleforeningen blev i juni bevilget 2,5 millioner kr. af Undervisningsministeriet Af konsulent Louise V. Hansen I starten af maj 2014 sendte Ungdomsskoleforeningen en ansøgning til Undervisningsministeriets pulje om sammenhængende tilbud af høj kvalitet i den nye skoledag en pulje som ministeriet udbød som et led i implementeringen af folkeskolereformen. Ansøgningen var kommet i stand i samarbejde med syv ungdomsskoler og Center for Ungdomsforskning (CeFU). SoL-projektet Gennem projektet Samarbejde om læring i den åbne skole Gode eksempler, styrket kvalitet, metoder og værktøjer (i daglige tale kaldet SoL-projektet) vil Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med udvalgte ungdomsskoler og CeFU opsamle viden om, hvordan læring i især understøttende undervisning kan udmøntes i praksis gennem samarbejde og partnerskaber mellem folkeskolen, ungdomsskolen og evt. andre samarbejdspartnere. Herudover vil der opnås viden om, hvilken læring eleverne opnår gennem disse partnerskaber, og dermed hvordan partnerskaber kan være med til at understøtte intentionerne i den åbne skole. Målsætninger Målene for projektet vil mere konkret være: At komme med gode eksempler på samarbejde mellem ungdomsskoler, folkeskoler og eventuelle samarbejdspartnere omkring læring At skildre læring i understøttende undervisning i etablerede samarbejder, herunder fokus på læringsmetoder og læringsudbytte At udvikle brugbare værktøjer og metoder til effektmåling og evaluering af elevernes læringsudbytte. Projektperioden er 1. august 2014 til 31. december I skrivende stund afventer Ungdomsskoleforeningen bevillingsskrivelsen fra Undervisningsministeriet, som nærmere beskriver rammerne og kravene til projektet, som vil blive beskrevet mere uddybende her i bladet snarest. Projektkoordinator til erfaringsopsamling- og udviklingsprojekt Ungdomsskoleforeningen har i samarbejde med et antal ungdomsskoler søgt og blevet bevilget puljemidler af Undervisningsministeriet til projektet Samarbejde om læring (SoL) Gode eksempler, styrket kvalitet, metoder og værktøjer. Projektet afvikles i perioden august 2014 til december Formålet med projektet er at bidrage med systematisk viden, hvordan læring i (understøttende) undervisning kan udmøntes i praksis gennem samarbejde og partnerskaber mellem folkeskolen, ungdomsskolen og eventuelle andre samarbejdspartnere, samt hvilken læring eleverne opnår herved. Dette som et led i implementeringen af folkeskolereformen. Faglige kompetencer Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men dine erfaringer med nedenstående er: Har været projektleder/-koordinator på videns- og udviklingsprojekter Kan formidle projektets budskaber og resultater, herunder bl.a. hjemmesideredigering, rapport- og artikelskrivning Kan styre projekt- og finansiel opfølgning Er ferm til afrapportering og kvalitetssikring af projekter Er skrap til systematiske evalueringer og kvalitativ metode, herunder gerne virkningsevaluering og narrativ evaluering, men det er ikke et krav Kan overføre virkeligheden til generelle metoder og værktøjer Er god til at kommunikere, koordinere og forhandle både skriftligt og mundtligt Har arbejdet i en politisk styret organisation Personlige forudsætninger Er selvstændig, initiativrig og ansvarsbevidst, men kan også indgå i teamsamarbejde Har overblik og sans for detaljen Arbejder systematisk med projekter og evner at organisere og styre komplekse processer og skabe følgeskab hos øvrige deltagere Hurtig kan sætte dig ind i forskellige organiseringsformer Er fleksibel, målorienteret og besidder gode samarbejdsevner Har personlig gennemslagskraft og evner at begå dig i mange forskellige faglige sammenhænge Vi tilbyder Et selvstændig, ansvarsfuldt og krævende job En mulighed for at få en bred kontaktflade og netværk En fleksibel arbejdsplads Et miljø med engagerede ildsjæle og en uformel atmosfære Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatschef, Ejnar Bo Pedersen på tlf.nr eller ebp@ungdomsskoleforeningen.dk eller akademisk konsulent, Louise V. Hansen, på tlf.nr eller lvh@ungdomsskoleforeningen.dk Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold Stillingen er på fuld tid, men det forventes, at du er fleksibel med arbejdstiden i spidsbelastede periode. Din hovedopgave bliver SoL-projektet, men det forventes også, at du indgår i foreningens samlede arbejdsportefølje. Stillingen er en projektansættelse, der ophør pr , hvis ikke andet aftales. Der må forventes en del rejseaktivitet i forbindelse med stillingen. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt det generelle lønniveau på området. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi vurderer kandidaterne løbende. Send ansøgning bilagt CV og eventuelle bilag til Louise V. Hansen på lvh@ungdomsskoleforeningen.dk med overskriften Ansøgning til projektkoordinator. Ungdomsskolen #6 August

20 Folkemøde Ungdomsskoleforeningen var til stede under Folkemødet på Bornholm i juni måned. Ungdomsskoleelev Susan Jakobsen fra Taarnby Ungdomsskole og DUSK-net var første taler på Speakers Corner i Folkeoplysningens telt, og der blev uddannet kampagnemateriale og holdt debatmøde under mottoet Tænk ud af boxen. Endvidere var vi sammen med Ungenetværket arrangør af det debatarrangement med overskriften Omveje kan være konstruktive genveje. I den forbindelse blev der uddelt en alternativ lærerpris. Læs mere på side 16 her i bladet. Jødernes flugt fra Dragør Dragør Ungdomsskole har fået succes med en række historiske rollespil, som involverer både ungdomsskolen og lokalsamfundet. I uge 43 handler det således om Russerne Kommer, som foregår i 1962 under den kolde krig. Billedet er fra sidste år, hvor 2. verdenskrig var i centrum. Her agerede eleverne jøder, som skulle rede sig i sikkerhed i Sverige uden at blive opdaget af nazisterne. Læs mere i Debatstafetten på siden 2 inde i bladet.

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

MILIFE indsats i Horsens Kommune

MILIFE indsats i Horsens Kommune Ungdomsskolens MILIFE indsats i Horsens Kommune September 2016 1 MILIFE Uddannelsen generelt MILIFE konceptet er en uddannelse til unge i 30 definerede personlige og sociale kompetencer. De 30 kompetencer

Læs mere

Personlig kompetenceudvikling for unge

Personlig kompetenceudvikling for unge Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere

BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere GØR EN FORSKEL UNGE PÅ KANTEN IND I FÆLLESSKABET Der er få ting i livet, der er mere tilfredsstillende end følelsen af at vokse fagligt

Læs mere

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

MILIFE & Horsens Ungdomsskole

MILIFE & Horsens Ungdomsskole MILIFE & Horsens Ungdomsskole Hvorfor MILIFE? Rikke Nedergaard Horsens Ungdomsskole april 2016 Missionen med MILIFE er bl.a. i systematiseret form at gøre personlig- og social læring til en integreret

Læs mere

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015 VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN LøkkeFondens projekter 2014-2015 INTENSIV LÆRING Den 30. juni 2014 troppede 99 drenge op på LøkkeFondens DrengeAkademi. 99 drenge fra hver sin del af landet, men i samme

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik på dele af centerets forskning Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up

UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE Speak up Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR 2012

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR 2012 SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR 2012 PEDER SYV SKOLEN - 1 - Skolebestyrelsens beretning for året 2012 Skolebestyrelsens beretning for året 2012 består af en beskrivelse af bestyrelsens sammensætning og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Elevers læring i den åbne skole

Elevers læring i den åbne skole Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Skolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.

Skolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015. Center Børn og Unge Journalnr: 17.00.00-A00-1-12 Dato: 3-4-2014 Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: [indsæt titel] Børne- og Ungdomsudvalget fastholder i 2015 puljerne til holddeling og

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

0 2. er skolen for børn?

0 2. er skolen for børn? 0 2. er skolen for børn? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Man kommer ind i klassen, og så skal man sidde, og så er man træt, og så snakker læreren og siger, at man skal

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid mit bedste, men jeg synes aldrig, det er godt nok! 1 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Piger

Læs mere

Formål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.

Formål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune. HOLBÆK KOMMUNE Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i klubber og foreninger i Holbæk Kommune. Forord Holbæk

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere