Fremlæggelse af forslag til tillæg 22 til Kommuneplan og forslag til lokalplan Ved Ålegården og Nytorv bycenterfunktioner

Transkript

1 Teknisk Forvaltning Nytorv Kolding Telefon Telefax Fremlæggelse af forslag til tillæg 22 til Kommuneplan og forslag til lokalplan Ved Ålegården og Nytorv bycenterfunktioner Dato 2. juli 2007 Sags Id/dok nr / Sagsbehandler Lene Lykke Jensen Direkte telefon Byrådet vedtog den 25. juni 2007 at fremlægge forslag til tillæg 22 til Kommuneplan samt forslag til lokalplan Planforslagene omfatter området ved Ålegården, afgrænset af Vestre Ringgade, Kolding Å, Bredgade og jernbanen og omfatter tillige bebyggelsen Nytorv. Lokalplanområdets afgrænsning er vist på nedenstående kort. Vestre Ringgade Sct Jørgens Gade Vesterbrogade Skolegade Divelshul Bredgade Ålegården Nytorv Søndertorv Tøndervej Vejrupsgade Warmingsgade Rosengade Grønnegade Østergårdsvej Kommuneplantillægget ændrer bebyggelsesprocenten fra højst 90 til højst 440 bygningshøjden fra indtil 2½ etage/11 meter til indtil 7 etage/29 meter over Dansk Normal Nul (DNN) opholdsarealet fra mindst 25 procent af etagearealet til mindst 5 procent af etagearealet.

2 Formålet med lokalplanen er at fastholde områdets anvendelse til centerformål og grønt område at opførelse af parkeringshus i den vestlige del af området bliver mulig at opførelse af nyt kontorhus i området bliver mulig at ny bebyggelse harmonerer med den omkringliggende bebyggelse at området bliver udformet, så der ved placering af bebyggelse bliver sikre trafikforhold at ophæve den nugældende lokalplan for området vist på ovenstående kort. Lokalplanen sikrer mulighed for opførelse af nybyggeri eller ombygning til administration, undervisning og service. Samtidig muliggør planen, at der kan opføres et parkeringshus i området. Lokalplanen rummer bestemmelser om placering af bygninger og parkeringsanlæg, som er med til at sikre hensigtsmæssige bebyggelses- og adgangsforhold. Desuden udlægges stier, som gennem området langs åen og langs jernbanen skal sikre området en sammenhæng med de omliggende byområder. I forhold til det tidligere forslag til lokalplan , vedtaget af Kolding Byråd den 23. august 2004, er et område til boliger mellem Kolding Å og Ålegården taget ud af lokalplanens område. Dette område er uændret omfattet af gældende lokalplan , vedtaget af Kolding Byråd den 11. september I forhold til det tidligere forslag til lokalplan er de væsentligste ændringer i det nye forslag, at bebyggelsesprocent ændres fra højst 230 til højst 440 bygningshøjde ændres fra højst 4 etager/kote 17,8 meter angivet i Dansk Normal Nul (DNN) til højst 7 etager/kote 29 meter over Dansk Normal Nul (DNN) opholdsarealet for erhvervsareal ændres fra mindst 10 procent af etagearealet til mindst 5 procent af etagearealet. Offentliggørelse Offentliggørelse sker i Kolding Ugeavis onsdag den 4. juli Annoncen indeholder blandt andet oplysninger om fremlæggelsesperiode, indsigelsesfrist og planforslagenes midlertidige retsvirkninger. Kopi af annoncen er vedlagt. Indsigelse Har du bemærkninger eller ændringsforslag, skal de sendes til Teknisk Forvaltning, Nytorv 11, 6000 Kolding eller til teknisk@kolding.dk, så vi har det senest torsdag den 30. august Side 2

3 Flere oplysninger Forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan kan ses på Teknisk Forvaltning, Nytorv 11, Kolding, på Koldingbibliotekerne og på Kolding Kommunes hjemmeside Du kan endvidere få udleveret forslag til kommuneplantillæg 22 og forslag til lokalplan i Teknikbutikken, Teknisk Forvaltning eller ved henvendelse på telefon Meddelelse og offentliggørelse sker i henhold til planlovens om offentliggørelse. Venlig hilsen Lene Lykke Jensen Arkitekt Side 3

4 Annonce indrykket i Kolding Ugeavis den 4. juli 2007: Forslag til kommuneplantillæg 22 og forslag til lokalplan Ved Ålegården og Nytorv - bycenterfunktioner Vestre Ringgade Sct Jørgens Gade Vesterbrogade Skolegade Divelshul Bredgade Ålegården Nytorv Søndertorv Tøndervej Vejrupsgade Warmingsgade Rosengade Grønnegade Østergårdsvej Byrådet har den 25. juni 2007 vedtaget at fremlægge forslag til tillæg 22 i kommuneplan og forslag til lokalplan for området ved Ålegården, mellem Vestre Ringgade, Kolding Å, Bredgade og jernbanen og omfatter tillige bebyggelsen Nytorv. Kommuneplantillægget ændrer bebyggelsesprocenten fra 90 til 440 bygningshøjden fra indtil 2½ etage/11 meter til indtil 7 etage/29 meter over Dansk Normal Nul (DNN) opholdsarealet fra mindst 25 procent af etagearealet til mindst 5 procent af etagearealet. Lokalplanens formål er at fastholde områdets anvendelse til centerformål og grønt område at opførelse af parkeringshus i den vestlige del af området bliver mulig at opførelse af nyt kontorhus i området bliver mulig at ny bebyggelse harmonerer med den omkringliggende bebyggelse at området bliver udformet, så der ved placering af bebyggelse bliver sikre trafikforhold at ophæve den nugældende lokalplan for området vist på ovenstående kort. Miljøvurdering Der er foretaget screening af lokalplanens område, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) 3, stk. 1, nr. 3 og 4, stk. 2. Det er vurderet, at planen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet, og lokalplanen skal derfor ikke miljøvurderes.

5 Klagevejledning Man kan klage over afgørelsen om miljøvurderingen til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K eller på e-post til nkn@nkn.dk. Man kan klage over retlige spørgsmål. Det vil sige, hvis man mener, at Kolding Kommune ikke har lov til at træffe afgørelsen. Man kan ikke klage, hvis man kun mener, at afgørelsen skal være anderledes. Naturklagenævnet skal modtage klagen inden 4 uger efter denne offentliggørelse. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af klagen, at man betaler et gebyr på 500 kr. Nævnet sender en opkrævning på gebyret, når klagen er modtaget. Naturklagenævnet begynder ikke behandling af klagen, før gebyret er betalt. Vejledning om gebyrordningen er på Naturklagenævnets hjemmeside Naturklagenævnet betaler gebyret tilbage, hvis klageren får helt eller delvist ret. Vil man anlægge retssag, skal man gøre det inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Fremlagt i mindst 8 uger Planforslagene er fremlagt i perioden fra onsdag den 4. juli 2007 til torsdag den 30. august Herefter vil Byrådet tage stilling til indsigelser. Indsigelse Bemærkninger eller ændringsforslag skal sendes til Teknisk Forvaltning, Nytorv 11, 6000 Kolding eller til teknisk@kolding.dk, så vi har det senest torsdag den 30. august Midlertidige retsvirkninger - forslag til kommuneplantillæg Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Midlertidige retsvirkninger - forslag til lokalplan Fra og med den offentlige bekendtgørelse, den 4. juli 2007, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Bestemmelsen finder kun anvendelse indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er offentliggjort og højst i et år efter forslagets offentliggørelse. Efter udløbet af fristen for indsigelser kan Byrådet tillade, at en ejendom, der er omfattet af planforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er tale om at begynde et større byggearbejde m.v.

6 Tilladelse kan ikke meddeles, så længe en eventuel indsigelse fra miljøministeren opretholdes eller i tilfælde, hvor miljøministeren har truffet beslutning om at overtage Byrådets beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning. Flere oplysninger Planforslagene kan ses på Teknisk Forvaltning, Nytorv 11, Kolding, på Koldingbibliotekerne og på Kolding Kommunes hjemmeside De kan endvidere få udleveret forslag til kommuneplantillæg 22 og forslag til lokalplan i Teknikbutikken, Teknisk Forvaltning eller ved henvendelse på telefon

7

8 Lokalplan / Indhold Indledning 3 Lokalplanområdets beliggenhed 3 Baggrund og formål 3 Bestemmelser 4 1 Formål 4 2 Område (og zonestatus) 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 7 5 Veje, stier og parkering 7 6 Ledningsanlæg 8 7 Bebyggelsens omfang og placering 8 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 10 9 Ubebyggede arealer Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Bevaring af bebyggelse Ophævelse af lokalplan Grundejerforening Servitutter Påtaleret 13 Vedtagelsespåtegning 14 Retsvirkninger 15 Redegørelse 17 Eksisterende forhold 17 Lokalplanens indhold 17 Trafik 17 Bebyggelsens fremtræden 17 Grønne områder 17 Forudsætninger for ibrugtagen 18 Økologi i planlægning og byggeri 18 Miljøvurdering 18 Forhold til øvrig planlægning for området 18 Regionplan Kystnærhed 18 Grundvand 18 Miljøforhold 18 Kommuneplan Hovedstruktur 19 Rammedel 19

9 Lokalplan / Forudsætningsdel 20 Zonestatus 20 Spildevandsplan 20 Vandforsyning 20 Naturforhold 20 Varmeplan Tilladelser m.v. fra andre myndigheder 20 Vejanlæg m.m. 20 Anlægsarbejde m.m. nær jernbane 20 Øvrige forhold 21 Ledningsanlæg 21 Byggeriets omfang og placering 21 Arkæologiske og fossile fund 21 Bilag A Regulativ for skilte og facader i Kolding 22 2

10 Lokalplan / Indledning Lokalplanområdets beliggenhed Lokalplanens område er et blandet center- og grønt område ved Ålegården, mellem Vestre Ringgade, Kolding Å, Bredgade og jernbanen og omfatter tillige bebyggelsen Nytorv. Området omfatter i alt cirka 2,7 ha, der ligger i byzone. Området er omfattet af funktionsområde 00 Centrale Bydel i rammedelen i Kommuneplan Området udgør størstedelen af enkeltområde 0032 Ålegården. Baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet for at kunne imødekomme ønske om opførelse af et parkeringshus. Samtidig er det hensigten at åbne mulighed for et kontorhus. Det eksisterende grønne område skal fastholdes, som en hensigtsmæssig naturlokalitet i bydelen. Bebyggelser og anlæg skal udformes på en måde, der både sikrer en dæmpning af vibrationer og luftlyd fra jernbanen og tilpasser nybyggerier til områdets øvrige bebyggelser. Syd for Kolding Å skal en eksisterende sti kunne blive liggende, gerne med øget, frodig beplantning. Langs jernbanen skal der sikres en stiforbindelse, som har forbindelse til stisystem i naboområder syd for jernbanen og nord for Kolding Å. 3

11 Lokalplan / Bestemmelser I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 som ændres ved lov nr. 430 af 06/06/ , lov nr. 431 af 06/06/ , lov nr. 535 af 24/06/ , lov nr. 571 af 24/06/2005, lov nr. 520 af 07/06/2006 5, lov nr. 538 af 08/06/ , lov nr. 539 af 08/06/ , lov nr. 571 af 09/06/ , lov nr af 20/12/2006 9, lov nr af 20/12/ og lov nr af 20/12/2006 9) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er nævnt i 2: 1 Formål Lokalplanens formål er at fastholde områdets anvendelse til centerformål og grønt område at opførelse af parkeringshus i den vestlige del af området bliver mulig at opførelse af nyt kontorhus i området bliver mulig at ny bebyggelse harmonerer med den omkringliggende bebyggelse at området bliver udformet, så der ved placering af bebyggelse bliver sikre trafikforhold at ophæve den nugældende lokalplan for området nævnt i Område (og zonestatus) bo c Dr Fichs Vej Vesterbrogade 635an 635am 182o 182n 182e 7000bo c 67 Vestre Ringgade 635z 635y 635u 635f 7000bt ap 678f 678d 1077a Kolding Å 692c 7000bq 703g Divelshul 7000bl 325b 328 Rendebanen a 330b 7000bu 7000bi Ålegården e 1246c Lokalplanområde Matrikel 2a a 756c Warmingsgade 682c 7000bk Jernbane Rosengade a a Grønnegade Nytorv c u a 726g 726p 725s 725b o a 521a 726v 725n 725m t 520b 725l 711o 7000a s 711t 7000a 726r 725y 711n 711v 710b q 725z 711m 520a 711s 711u 710d b 7000a n 725ø 725æ 711r 710e 7000a 711i 515b 725u 711q 517a 726m 710a l 725r 711h 704e 711g 711k 704f 726k 725k 710c 711e g 100 Meter a 725q 725i 711f 704i 711d e m 725h 704k 726d 725a l 692d 700a Vejrupsgade 700b Bredgade 7000bt Kortbilag 1: Matrikelkort med afgrænsning af lokalplanens område 4

12 Lokalplan / Lokalplanområdet afgrænses mod vest af Vestre Ringgade, mod nord af Kolding Å og Ålegården, mod øst af Bredgade og mod syd af jernbanen. Lokalplanområdets afgrænsning er vist på kortbilag 1 og omfatter ejendommene med følgende matrikelnumre: 682a, 682c, 685, 686, 687a, 692d, 700a, 700b, 703g, 1050, 1051, bi, bk og del af bu Kolding bygrunde, samt del af 1391 og bt Kolding Markjorder 3. Afd. og alle parceller, der efter den 28. februar 2007 udstykkes fra de nævnte ejendomme. Dr Fichs Vej Vesterbrogade Rendebanen Vestre Ringgade 1 Kolding Å Divelshul 2 Ålegården 3 Nytorv 4 Bredgade Lokalplanområde Warmingsgade Jernbane Rosengade Grønnegade Vejrupsgade Områdeinddeling Meter Kortbilag 2: Områdeinddeling 2.2 Lokalplanens område opdeles i områderne 1 til 4, som vist på kortbilag 2. 3 Områdets anvendelse 3.1 Område 1 må kun anvendes til offentlige formål, herunder parkeringshus og grønt område, og bebyggelsen må kun bestå af en samlet bebyggelse. 3.2 Område 2 og 3 må kun anvendes til centerformål som undervisning, offentlig service, samt liberale erhverv. 5

13 Lokalplan / Illustration af muligt parkeringshus set fra Vestre Ringgade Illustration af muligt byggeri ved Ålegården 3.3 Område 4 må kun anvendes til centerformål som privat og offentlig service samt udstillingsvirksomhed. 3.4 Inden for lokalplanområdet kan tillades opført transformerstation. Der kan tillades opstilling af en varmecentral, men kun midlertidigt, indtil området får permanent tilslutning til kollektiv varmeforsyning. 6

14 Lokalplan / Udstykninger 4.1 Mellem område 3 og 4 kan det tillades, at der foretages udstykning gennem bygning i forbindelse med gangbro. 5 Veje, stier og parkering 5.1 Der udlægges en sti i varierende bredde 4 til 5 meter langs jernbanen, som vist på kortbilag 3. Stier befæstes i 2 à 3 meters bredde. Stier anlægges med belægning velegnet for kørestolsbrugere og gangbesværede og udføres med ledelinier velegnede for blinde og svagtseende. 5.2 Der skal etableres vejadgang til område 4, som vist på kortbilag 3. Dr Fichs Vej Vesterbrogade Rendebanen Vestre Ringgade 1 Kolding Å Ålegården Nytorv Divelshul Bredgade Lokalplanområde Områdeinddeling Vejudlæg Stiudlæg Warmingsgade Jernbane Rosengade Grønnegade Vejrupsgade Meter Kortbilag 3: Veje og stier 5.3 Parkering skal udlægges som personbilparkering med mindst 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 erhvervsareal. 5.4 I område 3 skal udlægges mindst 9 parkeringspladser på terræn. Derudover kan etableres parkering i op til 2 etages parkeringskælder. 7

15 Lokalplan / Ledningsanlæg 6.1 El-ledninger må kun fremføres som jordkabler. 6.2 Der skal afgives plads til nødvendige transformerstationer. 6.3 Luftledninger til transformerstationen mellem Ålegården og Kolding Å skal jordlægges. 6.4 Ved offentlige kloakker og private, fælles kloakker skal bebyggelse opføres i en afstand af mindst 2 meter fra den enkelte kloaklednings midtlinie. 7 Bebyggelsens omfang og placering Illustration: Model af parkeringshus i 4 etager uden tag 7.1 Område Ny bebyggelse må kun opføres inden for det byggefelt, som er vist på kortbilag Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige

16 Lokalplan / Bygningshøjden må ikke overstige 4 etager og 14 meter Tagfladers vinkel med det vandrette plan skal være under 5 grader. 7.2 Område 2 og Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige Bygningshøjden må ikke overstige 3½ etage og 14 meter. Dr Fichs Vej Vesterbrogade Rendebanen Vestre Ringgade 1 Kolding Å Divelshul 2 Ålegården 3 Nytorv 4 Bredgade Lokalplanområde Områdeinddeling Byggefelt i område 1 Byggefelt i område 3 Vejudlæg Stiudlæg Warmingsgade Jernbane Rosengade Grønnegade Vejrupsgade Meter Kortbilag 4: Retningsgivende bebyggelsesplan 7.3 Område Ny bebyggelse må kun opføres inden for det byggefelt, som er vist på kortbilag Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige

17 Lokalplan / Bygningshøjden må ikke overstige 7 etager inklusive penthouseetage og kote 29 meter angivet i Dansk Normal Nul (DNN) Øverste etages facadelinie skal trækkes minimum 2 meter tilbage fra næstøverste etages facadelinie, dog undtaget rækværk Tagfladers vinkel med det vandrette plan skal være under 5 grader. 7.4 Mellem område 3 og 4 kan tillades sammenbygning over skel som gangbro i mindst kote 6 meter over Dansk Normal Nul (DNN). 7.5 Byggeri, som opføres langs jernbanen, skal udformes, så den fungerer som en skærm mod støj- og vibrationsemission fra togtrafik. I bygningen må det indendørs støjniveau i arbejdsrum ikke overstige 35 db(a). Vibrationer skal ved bygningens udformning bringes ned på eller under 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau), målt inde i den færdige bygning. 7.6 Anlæg til opsamling og opbevaring af affald, herunder brændbart og genbrugsmaterialer, skal være del af områdets bebyggelse og fællesanlæg og skal placeres i tilknytning til bebyggelsen. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Til udvendige bygningssider skal anvendes gul tegl, natur træ, stål og/eller glas. Vandskuret eller glatpudset mur kan tillades. På tagflader kan tillades tagvegetation som slutafdækning. Tagmateriale som tagpap kan tillades, når anvendelsen i form og farve stemmer overens med traditionelle tagmaterialer. 8.2 I område 1 kan facader tilplantes. 8.3 Tagmateriale må højst have en glans, der svarer til malebehandlet overflade med glanstrin 15 (helmat). Ovenlysvinduer, solfangere og solceller er undtaget. 8.4 Tage skal være sammenhængende, plane flader uden tekniske installationer, teknikbygninger og lignende. Udvendige etagedæk må kun have en overflade af belægningssten, træ, asfalt og/eller tagvegetation. 10

18 Lokalplan / Udhuse og lignende småbygninger må kun udføres i træ og skal i øvrigt gives en udformning og et udseende i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse. 8.6 Markiser kan tillades opsat, når de er i overensstemmelse med bygningens arkitektur, herunder detaljer som gesimser, vinduesbånd, indfatninger og lignende. Faste baldakiner tillades ikke. 8.7 Ovenlysvinduer, solceller og solfangere må kun udgøre en tiendedel af en tagflades areal og sammenlagt kun en tredjedel af en tagflades længde. Illustration: Fotomontage af parkeringhus set fra Ålegården 8.8 Inden for lokalplanens område eller på de enkelte parceller må der ikke etableres synlige sender- og modtagerantenner. 8.9 Ved opsætning og ændring af bygningers skiltning og facader gælder retningslinierne i det vedhæftede Bilag A; Regulativ for skilte og facader i Kolding, afsnit 2 Bymidten. 11

19 Lokalplan / Ubebyggede arealer 9.1 Arealer, vist med skrå skravering på kortbilag 5, skal fremtræde som park og skal friholdes for bygge- og anlægsaktivitet. 9.2 I område 3 skal opholdsarealet mindst svare til 5 procent af etagearealet. 9.3 Ubebyggede arealer må kun anvendes som parkeringsplads, gårdsplads, terrasse, fælles opholdsareal og affaldsø eller miljøstation. Arealerne skal beplantes eller befæstes. Areal til affaldsø eller miljøstation skal være befæstet og indhegnet med bøgepur. Henlæggelse af materiale eller materiel må kun finde sted på visuelt tæt hegnede arealer. Dr Fichs Vej Vesterbrogade Rendebanen Vestre Ringgade 1 Kolding Å Divelshul 2 Ålegården 3 Nytorv 4 Bredgade Lokalplanområde Områdeinddeling Grønt område Warmingsgade Jernbane Rosengade Grønnegade Vejrupsgade Meter Kortbilag 5: Grønt område som park 9.4 Terrænreguleringer må kun udføres i et mindstemål. 12

20 Lokalplan / Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 10.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der for den pågældende bebyggelse er etableret fælles sti- og vejadgang og beplantning fælles opholds- og parkeringsarealer anlæg til opbevaring af affald, herunder brændbart affald og genbrugsmaterialer, og de i 7.4 nævnte afskærmningsforanstaltninger mod støj- og vibrationsemission fra jernbanen eller der er skabt sikkerhed for, at etableringen sker i takt med byggeriets færdiggørelse gennem stillelse af anfordringsgaranti til kommunen Ny bebyggelse skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før tilslutning har fundet sted. 11 Bevaring af bebyggelse Ingen bestemmelser. 12 Ophævelse af lokalplan Lokalplan ophæves for ejendommene: 682a, 682c, 685, 686, 687a, 692d, 700a, 700b, 703g, 1050, 1051, bi, bk og del af bu Kolding bygrunde, samt del af 1391 og bt Kolding Markjorder 3. Afd. og alle parceller, der efter den 28. februar 2007 udstykkes fra de ejendomme, der er nævnt i 2.1. Lokalplan blev vedtaget af Kolding Byråd den 11. september Grundejerforening Ingen bestemmelser. 14 Servitutter Ingen bestemmelser. 15 Påtaleret Kolding Byråd er påtaleberettiget om overholdelse af lokalplanen. 13

21 Lokalplan / Vedtagelsespåtegning Lokalplanforslaget er vedtaget til offentliggørelse. (SAG NR.: ) KOLDING BYRÅD, den 25. juni 2007 Per Bødker Andersen Offentligt bekendtgjort, jf. planlovens 30, i Kolding Ugeavis den 4. juli

22 Lokalplan / Retsvirkninger Lokalplaner kan udarbejdes, hvor der skal ske ændringer af eksisterende forhold. Det kan være byggeønsker eller blot ønsker om at gøre tingene på en anden måde i fremtiden i et lokalsamfund. Blandt andet før gennemførelse af byfornyelse, større bygge- og anlægsarbejder og nedrivninger skal planlægningsarbejdet føre til fremlæggelse af et forslag til lokalplan. I en lokalplan kan Byrådet fastsætte bindende bestemmelser for et område, for eksempel om anvendelse udstykning vej- og stiforhold placering og udformning af bebyggelse og materialer sikring af resultater efter byfornyelse bevaring af bygninger fællesanlæg Alle har mulighed for at fremsætte bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser, og Byrådet skal tage stilling hertil, inden planen kan vedtages endeligt. Hvor forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven. Man må ikke udnytte områdets ejendomme på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der er derfor forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen så længe lokalplanen kun er et forslag. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. (Planlovens 17, stk. 1). Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet den 29. august 2007, 8 uger fra annoncering, kan man eventuelt få tilladelse til at udnytte en ejendom i overensstemmelse med forslaget. (Planlovens 17, stk. 2). De midlertidige retsvirkninger gælder fra forslagets offentliggørelse den 4. juli 2007, dato for annonceringen, til den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, men højst et år. Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen. Byrådet kan give dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis det ikke strider mod principperne i planen. Større afvigelser kræver ny lokalplan. 15

23 Lokalplan / Byrådet skal dispensere fra lokalplanens 10.2 om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når bebyggelsen opføres som lavenergihus i henhold til klassifikationskravene i afsnit 5.3 i Tillæg til Bygningsreglementet for småhuse Byrådet kan ekspropriere privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når det har væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. (Planlovens 47). En lokalplan kan udlægge et område til offentlige formål. Det betyder, at ejeren kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Kommunen har dog kun pligt til overtagelse, hvis ejeren ikke kan udnytte arealet på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af ejendommene rundt om. (Planlovens 48). Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. planlovens 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor. 16

24 Lokalplan / Redegørelse Eksisterende forhold Lokalplanområdet er i dag et typisk grænseområde mellem det egentlige bycenter og de omliggende boligområder. Området er præget af uddannelses- og administrationsbygninger med tilhørende krav til parkeringspladser. Bebyggelsen er opført i op til 3½ etage, som lukker af mod jernbanen og åbner op mod Ålegården. Området er lavtliggende, med terrænkoter fra cirka 1,5-2,5 meter over Dansk Normal Nul (DNN). Nærmest Bredgade har bebyggelsen et adgangs- og opholdsareal i 3-4 meters højde over en parkeringskælder i højde nul. Naboejendomme til jernbanen er pålagt servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med indførelse af elektrisk drift på jernbanen. Lokalplanens indhold Lokalplanen sikrer mulighed for opførelse af nybyggeri eller ombygning til administration, undervisning og service. Samtidig muliggør planen, at der kan opføres et parkeringshus i området. Lokalplanen rummer bestemmelser om placering af bygninger og parkeringsanlæg, som er med til at sikre hensigtsmæssige bebyggelses- og adgangsforhold. Desuden udlægges stier, som gennem området langs åen og langs jernbanen skal sikre området en sammenhæng med de omliggende byområder. I forhold til det tidligere forslag til lokalplan , vedtaget af Kolding Byråd den 23. august 2004, er et område til boliger mellem Kolding Å og Ålegården taget ud af lokalplanens område. Dette område er uændret omfattet af gældende lokalplan , vedtaget af Kolding Byråd den 11. september Trafik Kørende trafik ledes ind i området ad Ålegården, hvis linieføring kan forskydes mod nord i område 1. Området er velforsynet med kollektiv trafik. Parcelvej forudsættes nedlagt som vej og etableret som sti langs jernbanen. Påkrævede parkeringspladser, der ikke kan placeres på egen grund, vil udløse krav om indbetaling til den kommunale parkeringsfond. Bebyggelsens fremtræden Ny bebyggelse i området skal fremtræde med mur af gul tegl, natur træ, stål og/eller glas. Ombygning og vedligeholdelse af eksisterende bebyggelse skal ske med respekt for oprindelig byggeskik. Grønne områder Lokalplanen udlægger areal til grønt område som park langs Kolding Å. 17

25 Lokalplan / Forudsætninger for ibrugtagen Som en særlig betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse skal afskærmningsforanstaltninger mod støj- og vibrationsemission fra jernbanen være etableret. Økologi i planlægning og byggeri Lokalplanen fastlægger kun forhold af planmæssig karakter, i henhold til planloven. En særlig byøkologisk indsats må gøres i forbindelse med realisering af det enkelte bygge- og anlægsarbejde, herunder ved projektering og byggesagsbehandling. Retningslinier fremgår af publikationen Økologi i planlægning og byggeri, Kolding Kommune Miljøvurdering Kolding Kommune har foretaget screening af lokalplanens område, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) 3, stk. 1, nr. 3 og 4, stk. 2. Det er vurderet, at planen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet, og lokalplanen skal derfor ikke miljøvurderes. Screeningen er i høring hos Miljøcenter Odense som anden myndighed, hvis område er berørt, jf. miljøvurderingslovens 4, stk. 3. Forhold til øvrig planlægning for området Regionplan 2005 Kystnærhed Lokalplanens område ligger inden for en afstand af 3 km fra kysten. Lokalplanen giver mulighed for bebyggelse med etagebyggeri i op til 7 etager. Kystlandskabets karakter skønnes dog visuelt upåvirket af lokalplanen, da der er højere byggeri tættere på kysten. Grundvand Lokalplanens område ligger i Regionplan 2005 for Vejle Amt i område uden drikkevandsinteresse, uden for vandværks indvindingsopland. Miljøforhold Området er uden registreret jordforurening med kemikalieaffald. Det er skønnet, at ny bebyggelse kan opføres under overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj i forbindelse med liberalt erhverv på 60 db(a), for primære udendørs opholdsarealer ved etablering af afskærmende foranstaltninger. I lokalplanområdet tillades indretning af lokaler til støjfølsom anvendelse i form af liberalt erhverv. I henhold til Regionplan 2005 for Vejle Amt er lokalplanområdet beliggende i den fælles planlægningszone for støj. Ifølge regionplanens retningslinier for støj kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse i den fælles planlægningszone for støj, før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. 18

26 Lokalplan / I Miljøstyrelsens vejledning nr angives grænseværdien for støj fra forbikørende tog i forbindelse med liberalt erhverv til 35 db(a) inde og 65 db(a) ude. Ved bebyggelse skal der redegøres for afværgeforanstaltninger mod vibrationer og støj fra jernbanedrift. Kommuneplan Hovedstruktur Lokalplanområdet er del af Koldings centrale bykerne. Det ligger i grænsen mod den grønne kile, der er dannet af Kolding Ådal. Lokalplanen udlægger arealer til centerformål, herunder liberalt erhverv samt offentlige formål, herunder parkeringshus og grønt område og er derfor i overensstemmelse med hovedstrukturens intentioner om Koldings udvikling frem til år Rammedel Området er del af rammedelens funktionsområde Her er lokalplanområdet udlagt som centerområde/bymidte med bestemmelserne: anvendes til butikker mindre end m 2 for dagligvarebutikker og m 2 for udvalgsvarebutikker, boliger, liberale erhverv, offentlig og privat service. Der kan højst udbygges med m 2 butiksareal i planperioden, jf. temaplan for detailhandel 2006 (Kolding Kommune skal føre løbende regnskab med udbygningen) håndværks- og reparationsvirksomhed kun som allerede tilladt eller i lokaler oprindeligt opført til formålet bebyggelsesprocent højst 90 bygningshøjde indtil 2½ etage/11 meter opholdsareal mindst som en fjerdedel af etagearealet. Lokalplanen er i overensstemmelse med retningslinierne for lokalplanlægningen, bortset fra bestemmelserne om bebyggelsesprocent, bygningshøjde og opholdsareal. Der er i lokalplanen tilladt en bebyggelsesprocent på 440, en bygningshøjde på 7 etager og kote 29 meter angivet i Dansk Normal Nul (DNN) samt et opholdsareal på mindst 5 procent af etagearealet. Hjemmel findes i Tillæg 22 til Kommuneplan Særlige bestemmelser i rammedelen for det enkeltområde, som lokalplanområdet er en del af - (0032 Ålegården) - rummer bestemmelserne: Området skal som sekundært cityområde forbeholdes kultur, offentlig og privat service - herunder blandt andet offentlig undervisningsvirksomhed samt boliger. Der kan langs Ålegården etableres parkeringshuse og p-pladser. Fritliggende bebyggelse i indtil 3 etager og 13 meter med placering fri af gadelinie. Bebyggelse må ændres, når den får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Skiltning kun med tilladelse i henhold til Vejledning for facader og skilte i Kolding bykerne. KA, bevaringsværdi 1-4, side 27. Grønt område udlægges som offentlig park med sti langs åen. 19

27 Lokalplan / Vestre Ringgade udlægges som primær trafikvej med cykelstier, Ålegården som sekundær trafikvej. Nytorv udlægges som fodgængerplads med parkering i form af handicappladser og korttidsparkering. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Lokalplanen er i overensstemmelse med bestemmelserne, bortset fra bestemmelsen om bygningshøjde. Den er i lokalplanen tilladt som 7 etager og kote 29 meter angivet i Dansk Normal Nul (DNN). Hjemmel findes i Tillæg nr. 22 til Kommuneplan Forudsætningsdel Lokalplanen åbner mulighed for, at et eksisterende grønt friareal sikres langs med og mellem Ålegården og Kolding Å. Det grønne areal giver både stiforbindelse, opholdsmuligheder samt visuel sammenhæng mellem bydelene og sikrer dermed naturværdier i bybilledet. Zonestatus Lokalplanens område har status af byzone. Spildevandsplan Lokalplanområdet er udlagt til seperat kloakering. Al ny bebyggelse skal tilsluttes seperat kloakering. Vandforsyning Lokalplanområdet hører under TRE-FOR Vand. Naturforhold Den udlagte sti langs Kolding Å har forbindelse til natursti videre mod vest i bunden af Kolding ådal, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Varmeplan 2002 Lokalplanområdet er i planen udlagt til kollektiv varmeforsyning. Tilladelser m.v. fra andre myndigheder Vejanlæg m.m. Tilladelse til etablering af vejanlæg, vejadgang m.m. kan forudsætte politiets godkendelse. 20 Anlægsarbejde m.m. nær jernbane I henhold til jernbaneloven (lov nr af 02/ c) gælder følgende: Uden tilladelse fra infrastrukturforvalteren (Banedanmark) af det pågældende baneafsnit må der ikke 1. foretages udgravninger eller opfyldninger eller anbringes materiel eller materialer i en sådan nærhed af infrastrukturforvalterens grund, at der derved kan opstå fare for driften, 2. føres ledninger over, under eller langs med banen, 3. ledes vand til banen eller dennes grøfter eller 4. foretages arbejder i overkørsler eller overgange.

28 Lokalplan / Øvrige forhold Ledningsanlæg Ved godkendelse af ledningsarbejder kan det blive krævet, at ledningsanlæg overalt skal registreres i den udstrækning, de er til brug for mere end én forbruger. På ejendomme med flere selvstændige forbrugere skal der registreres frem til sokkel af bygning. Registrering omfattende tracepunkter og bygværker skal ske i landskoordinatsystemet. Anlæg, hvis ledninger eller byggelinier fører over matrikuleret ejendom og er til brug for flere forbrugere eller for andre end ejendommens ejer, skal yderligere sikres ved tinglysning. Hvis det af tekniske/økonomiske grunde viser sig nødvendigt at etablere ledninger til kloak, vand, fjernvarme, el, gas, telefon, fællesantenne over parcellerne, er parcelejerne efter anden lovgivning pligtige til uden vederlag at tåle dette, i det omfang det kan ske uden indskrænkning i grundenes mulighed for opførelse af bebyggelse efter de angivne retningslinier. Byggeriets omfang og placering Ved godkendelse af byggeri kan det blive krævet, at afsætning af al bebyggelse skal opmåles ved facade. Opmåling og registrering skal ske i landskoordinatsystemet. Arkæologiske og fossile fund Jordfaste fortidsminder (bo- og gravpladser, kulturlag og lignende) og geologiske genstande og genstande af fossil karakter (botaniske eller zoologiske, som knogler af dyr og lignende) er omfattet af museumslovens kapitel 8 om sikring af kultur- og naturarven. Kolding Kommune skal anmelde bygge- og anlægstilladelser til Museet på Koldinghus. Samtidig skal bygherren oplyses om museumslovens om forhåndsvurdering, eventuel forundersøgelse m.v. og afholdelse af udgifter hertil. Bygherrer skal være opmærksomme på arkæologiske og fossile fund. Hvis der under anlægsarbejde træffes på fortidsminder, andre kulturhistoriske anlæg eller findes usædvanlige naturhistoriske genstande, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet, og Museet på Koldinghus skal underrettes. Haderslev Museum har for Museet på Koldinghus foretaget en arkivalsk kontrol af lokalplanens område. Museet vurderer, at der indenfor lokalplanområdet vil være en vis risiko for at støde på jordfaste fortidsminder under anlægsarbejderne. Lokalplanområdet er beliggende syd for Kolding Å, der langt op i tid dannede sydgrænse for Kolding. Samtidigt befinder det sig lige op til den sydlige adgangsvej til købstaden. Der vil derfor, specielt i lokalplanområdets østlige del, være risiko for at støde på spor efter bygninger, havneanlæg, broanlæg, m.v., der har befundet sig lige uden for Koldings middelalderlige byport. Sådanne fortidsminder vil være opfattet af museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001). I det omfang de berøres af anlægsarbejde, skal arbejdet indstilles, indtil en arkæologisk undersøgelse er gennemført. 21

29 Lokalplan / For at undgå en sådan uheldig situation for en bygherre, vil museet anbefale, at der foretages en prøvegravning på de arealer i den østlige halvdel af lokalplanområdet, hvor der ikke pt. står bygninger, forud for et anlægsarbejdes opstart med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Haderslev Museum udarbejder gerne på bygherres opfordring budget og tidsplan for en sådan prøvegravning. Bilag A Regulativ for skilte og facader i Kolding Vedtaget af Kolding Byråd den 10. december Uddrag: 2. Bymidten, side

30 KOLDING KOMMUNE 2. Bymidten 2.1 Bymidtens kvaliteter Bymidten er for Kolding, som for mange andre byer, et unikt stykke historie i kraft af sin form og sit forløb. Den middelalderlige bykerne kendes på de smalle gader, som snor sig og med torve, som pludselig giver rum og plads. Selv om alle huse er fornyet, er gadernes forløb bevaret, og man oplever bykarakteren som tæt og sluttet. Senere har byen udvidet og udviklet sig, gadenettet udenom er blevet mere retlinet og rummet mellem husene større. Resultatet af denne fremadskridende proces er det, der giver bymidten sit særkende. Det er det, vi skal bygge videre på, bevare karakteren af, understrege det særegne i, dyrke det unikke og fastholde byens sjæl på. Hvorledes opnås så dette? Ved at yde og kræve kvalitet på alle planer. De eksisterende huse skal fastholde eller genfinde deres kvaliteter, nybyggeri skal tilføre byen nye kvaliteter både i udførelse og funktioner. Rummet mellem husene, dvs. slipper, gader, torve og pladser, skal have kvaliteter over en bred front. I belægninger og gadeinventar, i de korte kig og de lange kig, i lys og skygger, i det liv der er muligt og i de muligheder der gives. Kort sagt skal der tænkes i kvaliteter i alt, hvad man foretager sig så vil byen blive et endnu bedre sted at leve og færdes.

31 REGULATIV FOR SKILTE O G FACADER 2.2 Fredede bygninger Der findes i kommunen 29 fredede bygninger, som er underlagt Skov- og Naturstyrelsens godkendelse i forbindelse med ændringer. Hvis man ejer en sådan bygning, er det derfor ikke tilstrækkeligt at følge de retningslinier, som angives i denne vejledning, eller at få en godkendelse hos Teknisk Forvaltning. Der vil dog altid være råd og vejledning at hente hos forvaltningen også for ejere af fredede huse, så en ansøgning til Skov- og Naturstyrelsen kommer til at indeholde de nødvendige og relevante oplysninger. 2.3 Facader i bymidten Proportioner En facade skal udformes og fremtræde, så der opnås en god helhedsvirkning i forbindelse med den øvrige bebyggelse. Det betyder, at det er vigtigt at fastholde den proportionering, der er i bebyggelsen. Både ved indpasning af nye huse og ved om- og tilbygninger i en eksisterende husrække. Det betyder ikke, at der ikke kan ændres på højder og størrelser. Blot skal man fastholde den oprindelige overordnede harmoni omkring højder i forhold til bredder, vinduestakt og -størrelser, portes og butiksvinduers størrelser og udformning. Retningslinier: Den fremherskende og retningsgivende proportionering i gadens facader skal fastholdes. Højden i forhold til bredden skal respekteres. Den karaktergivende vandrette eller lodrette facadetakt skal respekteres både ved nybyggeri og ombygninger.

32 KOLDING KOMMUNE Eksempel på registrering af facadeforløb Facadeforløb, sydsiden af Helligkorsgade Registrering af facadetakten Registreringen alene. Her er facaden tydelig, og det viser sig, hvilke bygninger der proportionsmæssigt afviger fra helheden.

33 REGULATIV FOR SKILTE O G FACADER Tage, kviste og skorstene Tage bør som hovedregel lægges i et materiale, som var gængs og almindeligt forekommende på det tidspunkt, hvor huset blev opført. Det vil for den ældre bygningsmasse normalt betyde tegl eller skifer på graders tagkonstruktioner. På sideog baghuse er pap også ofte blevet anvendt, hvorimod stål, beton og bølgeeternit er fremmede materialer, der bør undgås. På nyere huse er der derimod blevet brugt mange forskellige tagmaterialer, men også her er det ved nyoplægning bebyggelsens helhedsindtryk, der skal være styrende for materialevalget. I gader med sluttet randbebyggelse og lutter sadeltage vil f.eks. et fladt tag næsten altid være fremmed. Generelt bør tagvinduer undgås i den ældre bygningsmasse. I stedet anbefales kviste udført traditionelt og tilpasset huset. Hvor ældre støbejernstagvinduer ønskes udskiftet med nye isolerede vinduer anbefales tagvinduer, der er specielt udviklet til bevaringsværdige bygninger (f.eks. som Velux, type GVO). Iøvrigt bør alle detaljer i forbindelse med taget såsom skorstensudformning, kviste, inddækninger, opskalkninger, tagrender og nedløb udføres som ved oprindelig byggeskik. Retningslinier: Tagflader skal dækkes med materialer, der traditionelt passer til bygningen. Tagflader på nye huse skal tilpasse sig helheden. Skorstenspiber skal bevares i original udførelse på eksisterende bygninger. Der skal anvendes zinktagrender og -nedløb, alternativt kobber. Mod gaderum skal lysindtag i tagetager fortrinsvis udføres gennem kviste, som i størrelse og udformning tilpasses huset og følger vinduestyper og facadetakt. Maksimalt 1/3 af tagfladens længde må optages af kviste og/eller lysindtag. Tagvinduer må kun anvendes i begrænset omfang og primært mod gårdrum. Kviste udføres traditionelt på eksisterende huse. Inddækninger udføres i bly eller zink.

34 KOLDING KOMMUNE Porte, døre og vinduer i Bymidten Porte, døre og vinduer er både funktionalistisk nødvendige og samtidig arkitektoniske virkemidler. Det er derfor meget vigtigt, hvordan disse "huller" fyldes ud. Generelt bør adgange til huse ved deres placering, udformning og detaljering klart signalere indgang. Samtidig bør der være en sammenhæng mellem de anvendte materialer, udformning og detaljering og husenes alder. Altså sammenhæng mellem facadeproportioner, døre og vinduers proportionering og enkeltdelenes udformning og detaljering. Karm-, ramme- og sprossedimensioner på snedkerværk skal fastholdes, hvorved også rudernes størrelse fastholdes. Deraf følger også, at det ikke er acceptabelt at sætte plastikdøre og -vinduer i den ældre bygningsmasse. Aluglaslister er fremmede, termoruder for så vidt også. Den fulde konsekvens heraf er taget omkring de fredede huse, hvor ingen af delene godkendes. For de bevaringsværdige huse, som ikke er fredede, anbefal es samme holdning, men termoruder er dog efterhånden meget brugt i disse huse. Ulempen ved brug af termoruder er, at det af rent tekniske årsager er svært at holde de spinkle sprossedimensioner på mm. Dette problem er man ude over ved at anvende koblede rammer. Jo lavere bevaringsværdi en bygning umiddelbart har, jo mindre styrende har man været overfor de metoder og materialer, der har været anvendt til bygningens vedligehold. Der er dog en del bygninger i Koldings bymidte, som ved brug af de rette materialer og udførelse vil kunne løftes betydeligt i standard. Det er indlysende, at vore fredede bygninger skal holdes ved lige og at det skal ske på den rigtige måde. Ved at bruge de historisk rigtige metoder og materialer også på de øvrige huse vil man kunne hæve både det æstetiske og ofte også det byggetekniske niveau.

35 REGULATIV FOR SKILTE O G FACADER Et af de nyere tiltag i forbindelse med porte og døre er kravene til niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede får lige så god adgang til forretninger og boliger som alle andre. Disse krav kan ofte være svære at honorere, og man bør derfor tidligt i et ombygningsforløb forholde sig hertil, så eventuelle ramper eller lignende kan etableres inde i bygningen eller i det mindste på egen grund. Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at få tilladelse til etablering af ramper på offentligt vejareal. Retningslinier: Nye vinduer, døre og porte skal have de samme formater og opdelinger, som husets oprindelige elementer. Sammenhængende vinduesbånd og store udstillingsvinduer i stueetagen skal undgås. Der skal være sammenhæng mellem husets alder og arkitektur, og de materialer og udførelser der vælges.

36 KOLDING KOMMUNE

37 REGULATIV FOR SKILTE O G FACADER Detaljer Gennem tiderne har det været almindeligt at udsmykke husene ved at forsyne facaderne med sandstensdetaljer, gesimser, gesimsbånd, feltopdelinger, indfatninger, pudsdetaljer, stik/mønster-muringer m.v. Disse detaljer skal respekteres og bevares ved ombygninger og istandsættelser, netop for at fastholde den specielle byggestil eller karakter, som det enkelte hus repræsenterer. De oprindelige huse har som oftest formået at føje sig ind i den bebyggelse og sammenhæng, husene er sat i, og dog markeret sig i detaljeringen alligevel. Denne skik kan også videreføres på nybyggeri, som føjer sig ind i en bestående bebyggelse. Med til detaljer, som der skal værnes om, hører også granittrapper, smedejernsgelændere, metaltage på tårne og karnapper og sirlige inddækninger. Retningslinier: Husets detaljer skal respekteres. Ved facaderestaurering skal eventuelle tidligere fjernede detaljer reetableres med respekt for oprindelige materialer og udførelse. Ved nybyggeri skal der arbejdes med detaljer, så huset i sin detaljeringsgrad samt udførelse tilpasser sig omgivelserne, men ikke som mål kopierer den omgivende bygningsmasse.

38 KOLDING KOMMUNE Materialer og overfladebehandling Som udgangspunkt skal en bygning, der er opført i blank mur, forblive sådan og ikke pudses eller vandskures. Tilsvarende skal oprindeligt pudsede huse vedligeholdes med puds. Facadebeklædninger og skalmuringer er ikke ønskelige og godkendes ikke ved facaderenoveringer. Der bør altid anvendes de materialer, der er typiske for den tid, huset er opført i. For et hus fra århundredeskiftet er plasttagrender, ståltagplader og acrylmaling således ikke naturlige og i tråd med den tids byggeskik. Omkring puds og maling er der indenfor de seneste år sket en markant udvikling og ændring i de produkter, der er på markedet. Tidligere blev der til murværk anvendt kalkmørtler, på udsatte steder tilsat jurakalk for at opnå en stærkere mørtel, og kalkning var eneste overfladebehandling. Disse materialer har mange fordele: De er ugiftige, husene kan ånde, kalkning er en billig overfladebehandling, og rent æstetisk giver det nogle smukke overflader med spil og glød uden højglans. Ulemperne er, at der er høje krav til den håndværksmæssige udførelse, når der anvendes kalkmørtler. Vejrliget har også stor betydning: Der må ikke være frost i afbindingstiden, og på den anden side må murværket heller ikke tørre for hurtigt ud. Endelig skal kalkning, for at opnå holdbarhed, udføres med 3-4 opstrygninger. Et godt alternativ til kalkningen er silikatmalinger. Denne type maling giver en finish tæt på kalkens matte overflade og giver også den diffusionsåbne overflade, som tillader murværket at ånde. Man skal dog være opmærksom på, at silikatmalingen stiller krav til den bund, hvorpå den stryges. Når malerbehandlingen udføres forskriftsmæssig og på en optimal bund giver silikaten en stor holdbarhed, fordi den binder sig til kalken i pudsunderlaget, men man bør tage fagfolk med på råd forud for maling af sit hus. De fleste steder behandles også træværk i dag anderledes end tidligere. Linolie har i århundreder været anvendt både ude og inde som maling og træbeskyttelse. Farvepigmentet har varieret og diverse tilsætningsstoffer ligeså, men de seneste år har budt på mange forandringer. Acrylmalingen (tidligere kaldet plastikmaling) og den arbejdsmæssige letpåførlige træbeskyttelse har vundet frem. Samtidig er de anvendte trækvaliteter blevet dårligere, og træindustrien har i en periode været for ukritisk i valg af materialer. Det har resulteret i ringe holdbarhed. Mange imprægneringer er forsøgt og anvendes stadig, til skade for miljøet. Der er dog en tendens til, at godt kernetræ, rette træsort på rette sted, kvalitet og ugiftige linolieprodukter igen vinder terræn. I de fredede bygninger findes mange eksempler på døre, vinduer og porte, som har både 200 og 300, ja enkelte 400 år på bagen. De er et bevis på, at god kvalitet og fornuftig vedligehold betaler sig. Konklusionen er, at de traditionelle materialer kræver tid, og det er ikke en ressource, der er overskud af i disse tider. At der er kommet mange nye produkter på markedet, som er hurtige at arbejde med, og som hver især har deres fordele, kan derfor ikke undre. Men man bør altid holde sig for øje, hvad disse produkter betyder for huset på langt sigt. Giver de risiko for skader? Kan fugt optages og afgives? Er de miljømæssigt forsvarlige? Er det de rigtige materialer for huset både historisk og vedligeholdelsesmæssigt? Retningslinier: Huset skal bibeholde den facadeoverflade (f.eks. blank mur eller pudset), som det er opført med. Der skal være sammenhæng mellem husets alder og byggeskik, og de materialer der anvendes.