Indhold - kapitel 4 ARBEJDSULYKKER...4.2

Transkript

1 Indhold - kapitel 4 4 ARBEJDSULYKKER DATAGRUNDLAG Beskrivelse af datamateriale ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Dødelige arbejdsulykker Andre alvorlige arbejdsulykker Samtlige arbejdsulykker Anmeldte arbejdsulykker sammenlignet med andre datakilder VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Handlinger i relation til arbejdsulykker og forebyggelse deraf Holdninger til sikkerhedsregler Opsummering ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER Indsatser BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER VURDERING

2 4 Arbejdsulykker Visionens tema er forebyggelse af ulykkeshændelser, der kan føre til død eller andre alvorlige skader på mennesker. Det bør bemærkes, at alle typer ulykker i princippet kan være dødelige eller på anden måde alvorlige, men i analysen af arbejdsulykker defineres graden af alvor ud fra den skade, ulykkerne resulterer i. Definition Der er ifølge Arbejdstilsynets definition tale om en arbejdsulykke, når der på en arbejdsplads sker skade på en person, og når hændelsen, der fører til skaden: er opstået pludseligt og uventet afviger fra normale, forventede forhold umiddelbart medfører personskade. Alle arbejdsulykker og forgiftningstilfælde på arbejdspladser i Danmark, som medfører uarbejdsdygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes af arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet på en særlig anmeldeblanket. Ved analyse af ulykkesforekomsten bruger man begrebet alvorlige ulykker om dødsulykker og andre alvorlige ulykker, hvor der er konstateret knoglebrud, mistet legemsdel eller omfattende skade på kroppen. Arbejdsulykker kontra arbejdsrelaterede lidelser Administrativt er forskellen mellem arbejdsulykke og arbejdsrelateret lidelse defineret ud fra den måde, hvorved skaden opstår. Skader, der opstår som følge af en pludselig hændelse, hvor en farekilde umiddelbart fører til skade, defineres som arbejdsulykker. Skader, der er relateret til en arbejdsmiljøpåvirkning over en længere periode, defineres som arbejdsrelaterede lidelser. Det er almindeligvis let at identificere det, der forvolder skaden ved en ulykke, fx højdeforskel, skarpe kanter, stor fart eller slag. Det vanskelige er at identificere de hændelser, der fører til, at man kommer i kontakt med farekilderne, og at identificere de grundlæggende omstændigheder, der medvirker til en ulykkeshændelses opståen. I den forbindelse bør man ikke kun se på de egentlige arbejdsulykker med personskade, men også på nærved-ulykker, farlige handlinger og farlige situationer. Nærved-ulykker, farlige handlinger og farlige situationer Nærved-ulykker kan beskrives som hændelser, der ligesom de egentlige ulykker er pludselige og uventede hændelser, som kunne have medført ting- og/eller personskade, men som i den aktuelle situation ikke gjorde det.

3 Farlige handlinger og situationer kan beskrives som henholdsvis handlinger og situationer, der rummer et faremoment og en farekilde, som, hvis og når en pludselig uventet hændelse sker, vil kunne medføre ting- og/eller personskade. Ulykker med alvorlig personskade Ulykker med mindre personskade Nærved-ulykker Farlige handlinger og farlige situationer Figur 4.1 Forholdet mellem de forskellige grader på ulykkesskalaen Figur 4.1 viser, at der for hver anmeldepligtig arbejdsulykke formodes at ske flere mindre ulykker, betydelig flere nærved-ulykker og endnu flere af farlige handlinger og situationer. Der er forskellig opfattelse af størrelsen af disse forhold, og forholdet vil givetvis være forskelligt fra branchegruppe til branchegruppe eller fra virksomhed til virksomhed. Det væsentlige er en forståelse af, at de grundlæggende årsager til såvel de farlige handlinger og situationer som til de anmeldepligtige ulykker i princippet er de samme. I arbejdet med forebyggelse af arbejdsulykker kan man derfor lære af omstændighederne ved såvel nærved-ulykker som farlige handlinger og situationer. Ulykkesrisiko En ideel overvågning af risikoen for arbejdsulykker ville man bedst kunne opnå ved at overvåge forekomsten af både farlige handlinger og situationer, nærved-ulykker og de arbejdsulykker, der fører til personskade. Det er ofte små tilfældigheder, der får betydning for, om en hændelse bliver til en ulykke med personskade, en ubehagelig oplevelse eller blot en hændelse, man måske knap lægger mærke til. Ved alene at følge forekomsten af de anmeldepligtige ulykker får man således kun syn for en lille del af risikobilledet, og ændringen skal være markant, før man reelt kan udtale sig om udviklingen i positiv eller negativ retning. Et andet fænomen ved forekomsten af ulykker er, at de 4.3

4 ikke behøver at forsvinde, selv om man får fjernet de risikokilder, der i første omgang ser ud til at føre til ulykker. Får man ikke samtidig ændret på de holdninger, der ligger til grund for de farlige handlinger, vil nye farlige situationer opstå og resultere i nye former for ulykker. Det er bl.a. noget af det, man kan se i forandringerne i både typen af skader og typen af hændelser, der fører til ulykkerne. Det er ofte set hos succesfulde virksomheder, som har fået ulykkestallet ned på et meget lavt niveau, at ulykkesforekomsten pludselig begynder at stige igen. I de fleste tilfælde er grunden, at man havde indtryk af at have løst problemerne og derfor holdt op med at give opmærksomhed til de risici, der fortsat var til stede, og til de nye, der kom til. Forebyggelse af arbejdsulykker er således en konstant og vedvarende proces, som hele tiden skal ajourføres og udvikles. 4.1 Datagrundlag Der er anvendt data fra Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker, Arbejdsskadestyrelsens register over anmeldte arbejdsulykker samt Statens Institut for Folkesundheds register og Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital s register over skadestuebehandlede arbejdsulykker til beskrivelse af udviklingen på dette område. Endvidere er inddraget resultater fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse fra 2. kvartal 1999 og Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred , som begge har medtaget spørgsmål om forekomsten af arbejdsulykker. Begge undersøgelser er baseret på telefoninterview af repræsentative stikprøver af henholdsvis alle, der står til rådighed på arbejdsmarkedet, og af lønmodtagere i Danmark. Hovedvægten i analysen af udviklingen i arbejdsulykker er de anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, mens de øvrige datakilder er medtaget som supplement og korrektiv til Arbejdstilsynets egen statistik. Da alle typer ulykker i princippet kan have alvorlige følger i visse tilfælde død er der med henblik på at følge den overordnede udvikling inden for visionsområdet anvendt data for følgende tre kategorier inden for de anmeldte arbejdsulykker: Dødsulykker Andre alvorlige ulykker Samtlige ulykker. Dermed er anvendt samme definition for alvorlige arbejdsulykker, som hidtil har været anvendt af Arbejdstilsynet. Det vil sige, at arbejdsulykker, der har medført tab af legemsdele, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet, betegnes andre alvorlige ulykker (bilag J). En samkørsel mellem Arbejdstilsynets register og Arbejdsskadestyrelsens register muliggør godt nok en ny og bedre afgrænsning af alvorligheden af de anmeldte ulykker ud fra bl.a. méngrad, men da en 4.4

5 sådan samkørsel kun kan foretages for de seneste fire år, som er for få år til at belyse udviklingen, er analyserne i denne rapport baseret på den hidtil anvendte afgrænsning. For de skadestuebehandlede arbejdsulykkers vedkommende følges udviklingen i samtlige arbejdsulykker behandlet på skadestuerne og udviklingen i de af de behandlede arbejdsulykker, der førte til henholdsvis amputation og knoglebrud. Udviklingen i disse to skadetyper følges også for de anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, sammen med de øvrige skadekategorier. Endvidere følges udviklingen i ulykkestyper. For både skade- og ulykkestyperne gælder, at det alene sker for samtlige branchegrupper, men med hensyn til samtlige anmeldte arbejdsulykker og andre alvorlige arbejdsulykker følges udviklingen inden for de 49 branchegrupper. Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter er beskrevet på baggrund af særlige tabeludtræk fra datafiler, som er dannet på baggrund af indsamlede data fra første runde af virksomhedsundersøgelsen. Der henvises til kapitel 3 for en beskrivelse af virksomhedernes generelle forebyggende aktiviteter. Hvad angår beskrivelse af de arbejdsmiljøprofessionelles forebyggende aktiviteter, indeholder rapporten oplysninger om Arbejdstilsynets indsatser Det er ikke muligt at opgøre Arbejdstilsynets reaktioner fordelt på visioner for 2000 og 2001, og der henvises i stedet til bilag G, hvor det samlede antal reaktioner er opgjort (fordelt på reaktionstype) i perioden De af branchearbejdsmiljørådenes projekter, som har særligt fokus på denne vision, er opgjort i kapitlet Beskrivelse af datamateriale Analyserne af udviklingen på arbejdsulykkesområdet er som nævnt baseret på Arbejdstilsynets eget register over anmeldte arbejdsulykker og en sammenligning med skadestueregistrene hos Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og Ulykkes Analyse Gruppen (UAG) på Odense Universitetshospital. De tre registre har forskellig dækning, Arbejdsskaderegistret er landsdækkende, mens SIF s register dækker fem skadestuer fordelt således over landet, at de giver et repræsentativt billede i forhold til befolkningen. UAG s register dækker over Odense og omkringliggende kommuner. Der er usikkerheder forbundet med anvendelsen af dem alle i forhold til vurdering af udviklingen i arbejdsulykker, men de har alle den fordel, at de er baseret på løbende registrering af hændelser, som opgøres på årsbasis, og derfor giver mulighed for en vurdering af den tidsmæssige udvikling. Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker er behæftet med en underrapportering på ca. 55 pct. (Arbejdstilsynet, 1996; Danmarks Statistik, 1999). Der ses betydelig variation mellem forskellige aldersgrupper, typer af skade og brancher. Sammenligning af anmeldte arbejdsulykker og skadestuebehandlede arbejdsulykker viser, at underrapporteringen er størst blandt de yngre og falder med stigende 4.5

6 alder. Med hensyn til skadens art viser det sig, at knusning eller tab af legemsdele stort set dækkes af Arbejdstilsynets statistik, mens underrapporteringen er størst for strålepåvirkning, bløddelsskade og indre kvæstelser. Det betyder, at man må regne med, at data fra Arbejdsskaderegistret og skadestuedata om de alvorlige arbejdsulykker som knoglebrud, amputationer o.l. må anses for at være næsten komplette. Desuden betjener skadestuerne alle i erhverv, herunder også selvstændige, hvis ulykker kun i mindre omfang opfanges af Arbejdstilsynets register over arbejdsulykker. For branchegruppernes vedkommende må sammenligninger mellem branchegrupper ske med forsigtighed på grund af de betydelige forskelle i underrapportering. Branchegrupper med høj anmeldeincidens må alt andet lige tegne et troværdigt billede af situationen, mens branchegrupper med lav anmeldeincidens ikke nødvendigvis reelt behøver at have færre ulykker. Dødsulykker dækkes formentlig fuldt ud i Arbejdstilsynets register, da de registrerede dødsulykker omfatter såvel de ulykker, der anmeldes direkte, som de ulykker, der findes via Arbejdsskadestyrelsens register og Dødsårsagsregistret. Inden for en fireårig periode medtages løbende oplysninger om fx forværring i skadernes følger, hvorfor tallene for de seneste fire år må betragtes som foreløbige. En nærmere beskrivelse af registret over anmeldte arbejdsulykker findes i bilag A. I datapræsentationen inddrages også Arbejdsskadestyrelsens register over anmeldte arbejdsulykker, som udelukkende rummer ulykker med konsekvenser, der kunne give eller som har givet anledning til erstatning fra arbejdsskadeforsikringen, og hvor skadelidte har ønsket rejst en erstatningssag. Dette spørgsmål om erstatning er den væsentligste årsag til, at statistikken over anmeldte arbejdsulykker til henholdsvis Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er forskellig. Endvidere dækker Arbejdsskadestyrelsen også søfarts- og luftsfartområdet, mens det ikke er tilfældet for Arbejdstilsynets ulykkesregister. Af øvrige forskelle skal her nævnes, at selvstændige ikke er dækket af loven om arbejdsskadeforsikring, men selvstændige kan tegne en særskilt forsikring, så de også kan få erstatning i tilfælde af en arbejdsulykke og dermed indgå i statistikken. Der er etableret en fælles arbejdsskadestatistik på basis af samkørsel af arbejdsulykker, som i perioden er blevet anmeldt til Arbejdstilsynet og til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen opererer med forskellige opdelinger af arbejdsskaderne, og der er ikke fuldstændigt sammenfald mellem opdelingen i arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser. Bl.a. er sager, der i Arbejdsskadestyrelsen er registreret som pludselige løfteskader, registreret som enten et ulykkestilfælde eller en arbejdsrelateret lidelse i Arbejdstilsynet afhængigt af hændelsen. I fællesstatistikken anvendes Arbejdstilsynets definition af arbejdsulykker. (For en nærmere beskrivelse af fællesstatistikken se Arbejdsskadestyrelsen, 2001). Det vurderes, at denne database er nær 100 pct. dækkende for dødsulykker og forholdsvis dækkende for andre alvorlige ulykker. Statens Institut for Folkesundheds register over behandling på skadestue af tilskadekomne som følge af ulykker er baseret på indsamling af data på fem sygehuse. Det drejer sig om Esbjerg (Ribe 4.6

7 Amt), Randers (Århus Amt), Frederikssund (Frederiksborg Amt) samt Glostrup og Herlev (begge i Københavns Amt). Siden 1990 er der kontinuerligt indsamlet data på de samme fem sygehuse. I 1998 blev optageområdet udvidet fra 38 kommuner til 40, hvorved optageområdet blev udvidet fra 14,4 pct. til 14,7 pct. af Danmarks befolkning fra og med Dækningsområdet anses at være repræsentativt i forhold til befolkningen. Ulykkes Analyse Gruppen (UAG), Odense Universitetshospital, har siden 1977 registret alle arbejdsulykker, der er indkommet på skadestuen. Optageområdet for denne skadestue er geografisk forholdsvis velafgrænset, selv om der i løbet af årene er sket en udvidelse af optageområdet, fordi flere mindre skadestuer langs den fynske kyst er nedlagt. Dækningsgraden er ca. 5 pct. af befolkningen i Danmark. I begge registre defineres arbejdsulykker som en ulykke, der indtræffer i arbejdstiden i forbindelse med lønnet arbejde eller arbejde som selvstændig. I vurderingen af skadestuedata er der flere forbehold, som skal tages i betragtning. For det første kan der over tid ske en ændring i befolkningens behandlingssøgning. Dette er fx sket for tilskadekomne børn, som søger skadestuen hyppigere end tidligere. Men der er ingen indikation på en ændret behandlingssøgning i forbindelse med en arbejdsulykke. For det andet har afstanden til de nærmest liggende skadestuer betydning for, hvilket behandlingssted der vælges. Det vil formentlig være sådan, at for ulykker, der sker i grænseområder mellem to eller flere alternative skadestuer, vil valget af behandlingssted være tilfældigt over tid. Dette kan give små forskydninger fra år til år. Denne problemstilling vil i særlig grad have betydning for de tre skadestuer i hovedstadsområdet og i nogen grad for skadestuen i Randers, hvor antallet af alternative skadestuer er flere end de fire i SIF s registering. For skadestuen i Odense er optageområdet rimelig velafgrænset, idet omkring 80 pct. af arbejdsulykkerne kommer fra virksomheder beliggende i Odense Kommune og syv omkringliggende kommuner. Det tredje, og nok det vigtigste forbehold, er de sygehus- eller skadestuelukninger, der er sket i perioden fra i de seks skadestuers nærområder. For en del af de seks skadestuer har nedlæggelser af alternative skadestuer sandsynligvis betydet et større pres og en deraf følgende stigning i antallet af skadestuebehandlinger. Ved sammenligning af skadestuebehandlede og anmeldte arbejdsulykker er det vigtigt at være opmærksom på, at arbejdsulykker, der behandles på skadestue, ikke i alle tilfælde vil medføre, at skadelidte er fraværende fra sit arbejde ud over tilskadekomstdagen. Derfor vil ikke alle skadestuebehandlede arbejdsulykker skulle indgå i Arbejdstilsynets ulykkesregister. Omvendt vil der være arbejdsulykker, hvor skadelidte ikke vil søge behandling på skadestue, fx hvor ulykken ikke kræver lægelig behandling, eller hvor skadelidte søger behandling 4.7

8 hos egen læge. Arbejdsskaderegistret indeholder endvidere tilfælde af vold og trusler om vold samt andre traumatiske hændelser, som ikke behøver at have medført legemlig skade. I forlængelse af skadestuetallene præsenteres resultaterne fra Arbejdsmiljøinstituttets spørgeskemaundersøgelse af lønmodtagernes arbejdsmiljø, som er blevet gennemført tre gange i henholdsvis 1990, 1995 og Resultaterne herfra er baseret på et repræsentativt udsnit af lønmodtagerne på knap og deltagere. I denne undersøgelse anvendes samme definition af arbejdsulykker som i Arbejdsskaderegistret, altså arbejdsulykker som har medført fravær ud over tilskadekomstdagen. En nærmere beskrivelse af undersøgelsen findes i Overvågning Rapport 2000, bilag C. 4.2 Anmeldte arbejdsulykker De seneste år er der anmeldt gennemsnitlig ca arbejdsulykker om året til Arbejdstilsynet og ca til Arbejdsskadestyrelsen (tabel 4.1). Alt i alt bliver der anmeldt mellem og arbejdsulykker om året til de to myndigheder. Tabel 4.1 Arbejdsulykker i perioden anmeldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen fordelt på ulykkesår og myndighed Myndighed *) Arbejdstilsynet (AT) Arbejdsskadestyrelsen (ASK) Fælles register Opgørelsen er baseret på fællesstatistikken og dennes definition af arbejdsulykker. *) På grund af opgørelsestidspunktet må antallet af anmeldte arbejdsulykker indtruffet i 2001 påregnes at vokse med 5-7 pct. Stigningen efter 1993 kan bl.a. relateres til indførelsen af den fælles anmeldeblanket for arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadeforsikringen. Tabel 4.2 viser fordelingen af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet på de forskellige grader af alvorlighed. Tabel 4.2 Arbejdsulykker i perioden anmeldt til Arbejdstilsynet fordelt på alvorlighed Alvorlighed *) Dødsulykker Andre alvorlige ulykker Andre ulykker Samtlige ulykker *) På grund af opgørelsestidspunktet må antallet af anmeldte arbejdsulykker indtruffet i 2001 påregnes at vokse med 5-7 pct. Tal for år 2001 bør tolkes med varsomhed, idet opgørelsen er foretaget på et tidspunkt, hvor ikke alle anmeldepligtige arbejdsulykker er tilgået registrene, idet der som regel det første år efter ulykkesåret indgår

9 pct. anmeldelser. Dertil kommer, at der kan ske rettelser som følge af korrigerende anmeldelser op til fire år efter det pågældende ulykkesår Dødelige arbejdsulykker I figur 4.2 ses udviklingen i anmeldeincidens for samtlige anmeldte dødelige arbejdsulykker i perioden I 2001 er anmeldt usædvanligt få dødsulykker, det laveste antal i de godt 20 år tallene er opgjort til denne rapport. Det lave antal i 2001 betyder i forhold til opgørelsen i 2000, at der nu er tale om en signifikant forskel i anmeldeincidensen for dødelige arbejdsulykker (p=0,03) på tværs af hele perioden. Der er ikke tale om et statistik signifikant fald for hele perioden, men ser man imidlertid kun på to af årene, nemlig 1995, hvor kurven topper, og det seneste år 2001, er der faktisk tale om et statistisk signifikant fald Figur 4.2 Anmeldte dødelige arbejdsulykker pr beskæftigede Der kan ske korrektioner af antallet af dødelige arbejdsulykker ved næste års opgørelse (fx er tallet for 2000 i år opjusteret med 4 tilfælde), og skulle dette resultere i, at antallet når op på 56 i 2001, vil det betyde, at man ud fra en statistisk analyse ikke længere kan sige, at der er forskel mellem årene. Branchegrupper I tabel 4.3 er anmeldte dødelige arbejdsulykker og den gennemsnitlige anmeldeincidens for perioden fordelt på de 49 branchegrupper. I overvågningsrapporten 1999 (Arbejdstilsynet, 2000) blev de 10 branchegrupper med højeste anmeldeincidens og/eller flest anmeldte dødelige arbejdsulykker fremhævet, og hertil kan bemærkes, at det forsat er de samme branchegrupper, som ville figurere på listen, blot i en lidt ændret rækkefølge. Ser man alene på forekomsten i antallet af dødsulykker inden for de enkelte brancher, er det fortsat ikke muligt at se, om der er tale om en udvikling eller tilfældigheder i de ændringer, der sker, idet tallene 4.9

10 generelt er meget små, når man deler op i 49 branchegrupper. Fx er den ændring, der sker i antallet af dødsulykker inden for Landbrug, ikke signifikant. Med 99 registrerede dødsulykker i perioden er Landbrug den branchegruppe, der har flest tilfælde. Det på trods af, at der i begyndelsen og slutningen af perioden er registreret 7-8 dødsulykker om året, mens der i den mellemliggende periode er registreret fra 12 og helt op til 16 dødsulykker om året. Reelt kan der være tale om ændringer i risici, men det er ikke muligt at eftervise statistisk. 4.10

11 Tabel 4.3 Antal dødelige arbejdsulykker pr beskæftigede fordelt på branchegrupper Gennemsnitligt Gennemsnitlig Branchegruppe Antal anmeldelser antal beskæftigede anmeldeincidens Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbr Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterap Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst

12 4.2.2 Andre alvorlige arbejdsulykker Der er statistisk signifikant forskel i anmeldeincidensen for øvrige alvorlige arbejdsulykker imellem årene i observationsperioden (figur 4.3). Anmeldeincidensen topper i 1996 for herefter at falde til et niveau svarende til i begyndelsen af perioden. (Anmeldeincidensen for 2001 hviler på en foreløbig opgørelse, og den endelig anmeldeincidens forventes at blive højere, svarende til niveauet i 1993). Kurvens forløb svarer til udviklingen i anmeldeincidensen for samtlige arbejdsulykker, som også topper i 1996, jf. nedenfor. Andelen af anmeldte alvorlige arbejdsulykker i forhold til samtlige anmeldte arbejdsulykker er tilsyneladende konstant i perioden , idet den varierer mellem 10,6 og 11,1 procent. I afsnit (skadetype) ses nærmere på udviklingen i amputationer og knoglebrud, som er indeholdt i andre alvorlige arbejdsulykker Figur 4.3 Anmeldte alvorlige arbejdsulykker pr beskæftigede Branchegrupper Udviklingen i anmeldeincidensen for øvrige alvorlige arbejdsulykker separat for hver af de 49 branchegrupper fremgår af tabel 4.4. De skraverede felter i søjlen Poisson regression, p-værdi viser, hvor der er statistisk signifikant forskel mellem årene i observationsperioden (p<0,1), mens de skraverede felter i søjlen Lineær regression, p-værdi viser, hvor der er en statistisk signifikant udviklingstendens (p<0,1) i perioden. Der henvises endvidere til bilag S, hvor udviklingen i anmeldeincidensen er afbildet i et diagram separat for hver af de 49 branchegrupper. 4.12

13 Tabel 4.4 Udviklingen i anmeldte øvrige alvorlige arbejdsulykker pr beskæftigede fordelt på branchegrupper Antal anmeldelser Gennemsnitligt antal beskæftigede Gennemsnitlig anmeldeincidens Poisson regres. Lineær regression Udvikling i anmeldeincidens Udvikling Branchegruppe p-værdi Hældning p-værdi Metal-, stålværker og støberier ,9 0,0015 0,1026 0,6962 Varierende Varierende 02 Fremstilling af transportmidler ,1 0,0897-0,1568 0,1277 Varierende Uændret 03 Skibsværfter ,4 0,0300-0,3114 0,0830 Faldende Faldende 04 El- og varmeforsyning ,8 0,0033-0,1770 0,0557 Faldende Varierende 05 Jern- og metalvareindustri ,1 0,0390-0,0626 0,3251 Varierende Varierende 06 Maskinindustri ,3 0,0073-0,0076 0,8931 Varierende Varierende 07 El- og elektronikindustri ,3 0,1648-0,0142 0,6678 Uændret Uændret 08 Autobranchen ,7 0,6925 0,0314 0,3210 Uændret Uændret 09 Jord, beton og belægning ,3 <0,0001-0,2635 0,0020 Faldende Faldende 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger ,2 0,0004 0,0210 0,7905 Varierende Uændret 11 Færdiggørelsesarbejde ,0 0,7835-0,0244 0,4993 Uændret Uændret 12 Isolering og installation ,1 0,3616 0,0022 0,9554 Uændret Uændret 13 Trykkerier og udgivervirksomheder ,9 0,8604-0,0266 0,0221 Uændret Uændret 14 Papir- og papvarer samt bogbinding ,1 0,5821-0,0853 0,2686 Uændret Uændret 15 Engroshandel ,5 <0,0001 0,0359 0,1833 Varierende Stigende 16 Transport af gods ,2 <0,0001 0,0744 0,0851 Stigende Varierende 17 Transport af passagerer ,2 <0,0001-0,1458 0,0030 Faldende Faldende 18 Brandvæsen og redningskorps ,0 0,0002-0,4423 0,0077 Faldende Faldende 19 Tekstil, beklædning og læder ,8 0,2091 0,0831 0,0473 Uændret Uændret 20 Træ- og møbelindustri ,2 0,0152-0,0815 0,2983 Varierende Varierende 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie ,8 0,0288-0,1239 0,0872 Faldende Uændret 22 Sten, ler og glas ,7 0,1621 0,0567 0,5861 Uændret Varierende 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv ,6 0,0601-0,1059 0,0292 Faldende Uændret 24 Kemisk industri ,6 0,0035-0,0776 0,4293 Varierende Varierende 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata ,6 0,7649 0,0033 0,9641 Uændret Uændret 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer ,7 0,0074-0,2019 0,0052 Faldende Faldende 27 Kontor og administration ,9 0,0010 0,0216 0,0292 Stigende Varierende 28 Butikker ,7 0,0792 0,0227 0,0625 Stigende Stigende 29 Supermarkeder og varehuse ,0 0,3651-0,0137 0,3855 Uændret Uændret 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbr ,9 0,1723-0,0933 0,4983 Uændret Uændret 31 Personlig pleje og anden service ,8 0,8394 0,0210 0,2636 Uændret Uændret 32 Rengøring, vaskerier og renserier ,9 0,0229-0,0676 0,1157 Varierende Varierende 33 Telekommunikation ,1 0,0466-0,0875 0,0278 Faldende Faldende 34 Militær og politi mv ,7 0,6071-0,0391 0,0354 Uændret Uændret 35 Hotel og restauration ,9 0,1105 0,0036 0,8602 Uændret Varierende 36 Kultur mv ,6 0,0037 0,0323 0,4582 Varierende Varierende 37 Svine- og kreaturslagterier ,0 0,9484 0,0087 0,8198 Uændret Uændret 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker ,0 0,4782-0,1710 0,0196 Uændret Uændret 39 Konserves og drikkevarer mv ,7 0,4162-0,1093 0,1701 Uændret Uændret 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer ,4 0,2193 0,0901 0,0168 Uændret Uændret 41 Mejeriprodukter og margarine ,6 0,2391-0,1695 0,0534 Uændret Uændret 42 Landbrug ,7 <0,0001 0,0937 0,0508 Stigende Stigende 43 Gartneri og skovbrug ,8 0,0223-0,0376 0,6218 Varierende Varierende 44 Sygehuse ,0 0,1185-0,0256 0,1150 Uændret Uændret 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne ,0 <0,0001-0,0654 0,0121 Faldende Varierende 1) 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge ,4 0,1640-0,0147 0,3838 Uændret Uændret 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterap ,6 0,9419 0,0076 0,3616 Uændret Uændret 48 Undervisning og forskning ,3 0,0850-0,0065 0,6693 Varierende Uændret 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv ,5 0,4141 0,0117 0,7543 Uændret Uændret De med kursiv markerede udviklingsbetegnelser viser hvor der er forskel fra udfaldet i

14 Følgende branchegrupper viser en faldende tendens fra : 03 Skibsværfter 1 04 El- og varmeforsyning 09 Jord, beton og belægning 17 Transport af passagerer 18 Brandvæsen og redningskorps 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 33 Telekommunikation 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne 2. Følgende branchegrupper viser en stigende tendens fra : 16 Transport af gods 27 Kontor og administration 28 Butikker 42 Landbrug. For 12 branchegrupper er der tale om ændret status i 2001 i forhold til Det gælder plast, gummi, asfalt og mineralolie og medicinsk udstyr, legetøj, foto mv., som er gået fra et uændret forløb til en faldende tendens, samt el- og varmeforsyning og hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne, der er gået fra et vekslende forløb til en faldende tendens. Engroshandel er gået fra en stigende tendens til et vekslende forløb. Branchegrupperne transport af gods og kontor og administration har skiftet status fra at have et vekslende forløb til en stigende tendens. Endvidere er fremstilling af transportmidler, murer-, snedker- og tømrerforretninger og undervisning og forskning gået fra et uændret forløb til en vekslende tendens, og sten, ler og glas og hotel og restauration gået fra et vekslende til et uændret forløb. Det skal bemærkes, at engroshandel, transport af gods samt sten, ler og glas nu er tilbage i samme status som i I disse branchegrupper er der overordnet set, som i de øvrige branchegrupper hvor anmeldeincidensen enten varierer eller er uændret, således hverken en signifikant stigende eller faldende tendens i perioden Samtlige arbejdsulykker Der er statistisk signifikant forskel i anmeldeincidensen for samtlige arbejdsulykker imellem årene (figur 4.4). Anmeldeincidensen topper i 1996 for herefter at falde til et niveau svarende til i begyndelsen af perioden. (Anmeldeincidensen for 2001 er en foreløbig opgørelse, og den endelig anmeldeincidens forventes at blive højere, svarende til niveauet i 1993). 1 Tendensen for hele perioden dækker over et fald frem til 1999, hvorefter anmeldeincidensen stiger. 2 Tendensen for hele perioden dækker over en stigning frem til 1996, hvorefter anmeldeincidensen falder. 4.14

15 Figur 4.4 Samtlige anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede Set over en 20-års periode (figur 4.5) har anmeldeincidensen for arbejdsulykker svinget af grunde, som ikke med sikkerhed kan fastslås. Dog synes pukkeldannelsen i midten af 1980 erne at kunne have sin årsag i, at første sygedag dengang var karensdag (sygetilfælde som følge af ulykke var undtaget), mens puklen i midten af 1990 erne formentlig bl.a. skal ses som funktion af indførelse af en kombineret anmeldeblanket mellem Arbejdstilsynet og erhvervsskadeforsikringsselskaberne Figur 4.5 Udviklingen i anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede Branchegrupper Udviklingen i anmeldeincidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker separat for hver af de 49 branchegrupper fremgår af tabel 4.5. De skraverede felter i søjlen Poisson regression, p-værdi viser, hvor der er statistisk signifikant forskel mellem årene i oberservationsperioden (p<0,1), mens de skraverede felter i søjlen Lineær regression, p-værdi viser, hvor der er en statistisk signifikant udviklingstendens (p<0,1) i perioden. Der henvises endvidere til bilag S, hvor udviklingen i 4.15

16 anmeldeincidensen er afbildet i et diagram separat for hver af de 49 branchegrupper. Følgende branchegrupper viser faldende tendens i perioden : 02 Fremstilling af transportmidler 3 03 Skibsværfter 4 04 El- og varmeforsyning 09 Jord, beton og belægning 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 17 Transport af passagerer 18 Brandvæsen og redningskorps 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 24 Kemisk industri 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 33 Telekommunikation 37 Svine- og kreaturslagterier 39 Konserves og drikkevarer mv. 43 Gartneri og skovbrug 44 Sygehuse 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne 5. Følgende branchegrupper viser stigende tendens i perioden : 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 11 Færdiggørelsesarbejde 6 15 Engroshandel 7 19 Tekstil, beklædning og læder 27 Kontor og administration 28 Butikker 8 36 Kultur mv Landbrug. For seks branchegrupper er der tale om ændret status i 2001 i forhold til Det gælder papir- og papvarer samt bogbinding, kemisk industri og hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne, der er gået fra et vekslende forløb til en faldende tendens. Branchegruppen sten, ler og glas er gået fra en stigende tendens til et vekslende forløb, og dermed er branchegruppen nu tilbage i samme status som i Tendensen for hele perioden dækker over en stigning frem til 1997, hvorefter anmeldeincidensen falder. 4 Anmeldeincidensen falder frem til 1999, hvorefter den igen stiger. 5 Anmeldeincidensen stiger frem til 1996, hvorefter den falder. 6 Anmeldeincidensen stiger frem til 1999, hvorefter den tilsyneladende ligger konstant. 7 Anmeldeincidensen stiger frem til 1997, hvorefter den tilsyneladende ligger konstant. 8 Anmeldeincidensen stiger frem til 1999, hvorefter den tilsyneladende falder. 9 Tilsvarende fodnote

17 Tabel 4.5 Udviklingen i samtlige anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede fordelt på branchegrupper Antal anmeldelser Gennemsnitligt antal beskæftigede Gennemsnitlig anmeldeincidens Poisson regres. Lineær regression Udvikling i anmeldeincidens Branchegruppe p-værdi Hældning p-værdi Metal-, stålværker og støberier <0,0001-0,2548 0,8152 Varierende 02 Fremstilling af transportmidler <0,0001-3,9431 0,0074 Faldende 03 Skibsværfter <0, ,3328 0,0043 Faldende 04 El- og varmeforsyning <0,0001-1,6507 0,0099 Faldende 05 Jern- og metalvareindustri <0,0001-0,9302 0,1337 Varierende 06 Maskinindustri <0,0001 0,1918 0,5218 Varierende 07 El- og elektronikindustri <0,0001-0,1403 0,4455 Varierende 08 Autobranchen ,1000 0,0844 0,4715 Varierende 09 Jord, beton og belægning <0,0001-1,5619 0,0105 Faldende 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger <0,0001 0,6863 0,0831 Stigende 11 Færdiggørelsesarbejde ,0027 0,3504 0,0562 Stigende 12 Isolering og installation <0,0001 0,0851 0,7268 Varierende 13 Trykkerier og udgivervirksomheder ,5103-0,0459 0,2878 Uændret 14 Papir- og papvarer samt bogbinding <0,0001-0,9115 0,0556 Faldende 15 Engroshandel <0,0001 0,2547 0,0555 Stigende 16 Transport af gods <0,0001 0,1437 0,6340 Varierende 17 Transport af passagerer <0,0001-1,6285 0,0012 Faldende 18 Brandvæsen og redningskorps <0,0001-2,9398 0,0026 Faldende 19 Tekstil, beklædning og læder <0,0001 0,8175 0,0006 Stigende 20 Træ- og møbelindustri <0,0001 0,0255 0,9496 Varierende 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie <0,0001 0,2854 0,4508 Varierende 22 Sten, ler og glas <0,0001-0,2532 0,6296 Varierende 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv <0,0001-0,7482 0,0025 Faldende 24 Kemisk industri <0,0001-0,9384 0,0807 Faldende 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata ,5298-0,3830 0,0562 Uændret 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer <0,0001-1,4808 0,0001 Faldende 27 Kontor og administration <0,0001 0,2661 0,0035 Stigende 28 Butikker <0,0001 0,1778 0,0574 Stigende 29 Supermarkeder og varehuse <0,0001 0,1138 0,2122 Varierende 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbr ,2226-0,0925 0,8226 Uændret 31 Personlig pleje og anden service ,0429 0,0425 0,6683 Varierende 32 Rengøring, vaskerier og renserier <0,0001-0,1021 0,6661 Varierende 33 Telekommunikation <0,0001-1,1598 0,0028 Faldende 34 Militær og politi mv <0,0001-0,2036 0,2894 Varierende 35 Hotel og restauration <0,0001 0,1114 0,4790 Varierende 36 Kultur mv <0,0001 0,2525 0,0715 Stigende 37 Svine- og kreaturslagterier <0,0001-1,4430 0,0294 Faldende 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker ,0013 0,2109 0,7058 Varierende 39 Konserves og drikkevarer mv <0,0001-1,4087 0,0276 Faldende 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer <0,0001 0,3942 0,1300 Varierende 41 Mejeriprodukter og margarine ,1068 0,1515 0,6428 Uændret 42 Landbrug <0,0001 0,3358 0,0304 Stigende 43 Gartneri og skovbrug <0,0001-1,2356 0,0194 Faldende 44 Sygehuse <0,0001-0,4875 0,0086 Faldende 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne <0,0001-1,0593 0,0114 Faldende 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge <0,0001-0,1807 0,3214 Varierende 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterap <0,0001 0,0485 0,5549 Varierende 48 Undervisning og forskning <0,0001-0,0164 0,8434 Varierende 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv ,2629-0,0393 0,6989 Uændret De med kursiv markerede udviklingsbetegnelser viser hvor der er forskel fra udfaldet i

18 Endelig er autobranchen gået fra et uændret til et vekslende forløb, og vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding er gået fra et vekslende forløb til et uændret. I disse branchegrupper er der overordnet set, som i de øvrige branchegrupper hvor anmeldeincidensen enten varierer eller er uændret, således hverken en signifikant stigende eller faldende tendens i perioden. Køn og alder Anmeldeincidensen for dødelige arbejdsulykker er væsentlig forskellig for kvinder og mænd, idet mænd uanset aldersgruppe har højere anmeldeincidens end kvinder i perioden (figur 4.6). For dødelige arbejdsulykker er anmeldeincidensen højest for mænd over 50 år. Næsthøjest ligger anmeldeincidensen for mænd mellem 25 og 49 år, og som nummer tre unge mænd mellem 18 og 24 år Køn & Alder K K K - >=50 M M M - >=50 Figur 4.6 Anmeldte dødelige arbejdsulykker pr beskæftigede fordelt på køn og alder 10 Opgørelsen af anmeldeincidensen fordelt på alder er ændret i forhold til Overvågning Rapport Anmeldincidensen opgøres således alene for unge mellem 18 og 24 år, mens børn under 18 år er udeladt grund af manglende valide beskæftigelsestal. Tidligere blev anmeldeincidensen for disse aldersgrupper præsenteret samlet (unge under 24 år). 4.18

19 Køn & Alder K K K - >=50 M M M - >=50 Figur 4.7 Anmeldte andre alvorlige arbejdsulykker pr beskæftigede fordelt på køn og alder Køn & Alder K K K - >=50 M M M - >=50 Figur 4.8 Anmeldte samtlige arbejdsulykker pr beskæftigede fordelt på køn og alder 4.19

20 For de øvrige alvorlige arbejdsulykker ligger mændene mellem 18 og 49 år højest i anmeldeincidens i begyndelsen af perioden, umiddelbart fulgt af mænd over 50 år. De seneste år synes forskellen at udligne sig mellem disse aldersgrupper (figur 4.7). For kvinder er det aldersgruppen over 50 år, der rammes hyppigst af alvorlige arbejdsulykker, mens kvinder under 49 år ligger lavest i anmeldeincidens. For samtlige arbejdsulykker er anmeldeincidensen højest for mænd mellem 18 og 24 år, efterfulgt umiddelbart af mænd mellem 25 og 49 år (figur 4.8), men de seneste år synes forskellen også her at udligne sig. For kvinder er der tilsyneladende ingen forskel i anmeldincidensen mellem aldersgrupperne, når man ser på samtlige anmeldte arbejdsulykker. Begrundelsen for den forskel, der ses på mænd og kvinders anmeldeincidens, er ikke nødvendigvis, at kvinder er mere forsigtige end mænd. Forskellen må i stedet i langt højere grad anses at være en følge af de forskellige typer job, mænd og kvinder varetager, og de risici, disse job indebærer. I figur 4.9 ses en opgørelse af kvinders anmeldeincidens i forhold til mænds uden hensyn til aldersgrupper. I begyndelsen af perioden er kvinders anmeldeincidens godt halvdelen af mænds, mens den i 2001 er 65 pct. Set hen over årene er forskellen imellem de relative risikoer signifikant (p<0,0001). Selv om forskellene er forholdsvis små med 0,55 som laveste værdi og 0,65 som højeste værdi, er der er tilsyneladende en tendens til, at forskellen mellem kvinder og mænd bliver mindre. Det kan ses som udtryk for, at de seneste års fald i anmeldeincidensen er knap så stort blandt kvinderne som blandt mændene. 0,68 0,66 0,64 0,62 0,6 0,58 0,56 0,54 0,52 0, Figur 4.9 Kvinders anmeldeincidens i forhold til mænds i pct

21 Skadetype Skademønstret har ændret sig i perioden , men perioden er muligvis for kort til at vise de store entydige tendenser. Generelt følger udviklingen for skadetyperne den generelle udvikling for samtlige anmeldte ulykker med en top i Men der er dog tendenser, som bør bemærkes Sårskade Andre forstuv. mv. Forstuv. mv. af ryg Bløddelsskader Andet og uoplyst Knoglebrud Figur 4.10 Samtlige anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede fordelt på de seks skadetypegrupper med højeste anmeldeincidens Væsentligst er det generelle fald i anmeldeincidensen for sårskader (figur 4.10), som har den næsthøjeste anmeldeincidens efter forstuvninger (samlet set). Dette fald er faktisk en fortsættelse af et næsten konstant fald siden midten af 80 erne for denne skadetype. Sårskader udgjorde således i alt tilfælde i 1986, hvor antallet i 2001 foreløbig ligger på tilfælde. Endvidere ses der i observationsperioden en faldende tendens for de tre skadetyper med laveste anmeldeincidens (figur 4.11). Det drejer sig om termiske skader, hvor der primært er tale om skader ved kontakt med varme genstande, ætsning og forgiftning og ikke mindst amputationer. Med det foreløbige tal for anmeldte amputationer i 2001 er faldet i anmeldeincidensen for amputationer blevet signifikant, hvilket det ikke var i

22 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, Termisk skade Ætsning og forgiftning Mistet legemsdel Figur 4.11 Samtlige anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede fordelt på de tre skadetypegrupper med laveste anmeldeincidens Ulykkestype En opdeling af de anmeldte arbejdsulykker i 12 ulykkestypegrupper viser, at der er sket et signifikant fald i arbejdsulykker ved brug af håndværktøj i perioden (figur 4.12), som er en fortsættelse af et konstant fald siden midten af 1980 erne, idet antallet af anmeldte arbejdsulykker ved brug af håndværktøj i 1986 var 9.898, mens det i 2001 var For ulykker ved arbejdsmaskiner, anlæg, apparater mv. er den faldende tendens en fortsat følge af en længerevarende tendens, der har eksisteret siden midten af 1980 erne. Således blev der i 1986 anmeldt arbejdsulykker ved brug af arbejdsmaskiner, hvor antallet i 2001 var arbejdsulykker. Endvidere ses med de foreløbige tal for 2001 et fald i anmeldeincidensen for ulykker med enkeltelementer, emballage mv., en tendens som ikke var signifikant i For vold, overraskelse mv. (personer) ses en stigning i perioden (figur 4.13) frem til 1998, hvorefter anmeldeincidensen falder, mens der for de øvrige ulykkestyper gennemgående ses et varierende forløb, på nær for vold, overraskelse mv. (ikke personer), som er konstant i perioden. 4.22

23 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Uhensigt. bevægelse 6. Fald i samme niveau mv. 1. Håndværktøj 2. Arbejdsmaskiner mv. 4. Enkeltelementer mv. 3. Transportmidler, - materiel mv. 7. Fald til lavere niveau Figur 4.12 Samtlige anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede fordelt på de syv ulykkestypegrupper med højeste anmeldeincidens 1 0,8 0,6 0,4 0, Vold, overraskelse mv. (personer) 8. Udskridning, nedfald mv. af konstruktion 9.2 Vold, overraskelse mv. (ikke personer) 10. Trafikulykker Figur 4.13 Samtlige anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede fordelt på de fire ulykkestypegrupper med laveste anmeldeincidens Anmeldte arbejdsulykker sammenlignet med andre datakilder Institut for Folkesundhed s (SIF) register over behandlede ulykker på fem skadestuer dækker, som tidligere nævnt, gennemsnitligt pct. af befolkningen. En tidligere analyse baseret på tal fra 1992 viste, at optageområdet for de fem skadestuer var repræsentativt med hensyn til erhvervsbeskæftigelsen og udgjorde 16 pct. af det samlede antal beskæftigede i Danmark (Arbejdstilsynet, 1996). Der foreligger ikke nyere analyser, og dette er grunden til, at tallene ikke opskrives til landsplan, og at beregning af incidenser er udeladt. 4.23

24 Ulykkes Analyse Gruppen (UAG) på Odense Universitetshospitals register over skadestuebehandlede ulykker dækker ca. 5 pct. af befolkningen, og heller ikke for dette område foreligger der nyere analyser af beskæftigelsen, som kan inddrages i skrivende stund. Antallet af behandlede arbejdsulykker på de fem skadestuer (SIF) stiger svagt (p=0,06) i perioden , mens udviklingen på skadestuen i Odense har været konstant (figur 4.14). I samme periode ses for de anmeldte arbejdsulykker en stigning i de absolutte tal frem til 1996 efterfulgt af et konstant fald i den resterende del af perioden (tabel 4.2). En væsentlig forklaring på de forskellige udviklingstendenser, der ses for henholdsvis skadestuedata og anmeldte arbejdsskader til Arbejdstilsynet, kan være, at en del skadestuer i de seks skadestuers nærområder er blevet lukket i opgørelsesperioden. Det har betydet et samlet større pres på de seks involverede skadestuer. Hvis det var muligt at tage højde for denne forskydning i skadestuernes optageområder, er det sandsynligt, at udviklingstendenserne mellem skadestuerne og Arbejdstilsynets register over arbejdsulykker ville blive mere sammenfaldende. Denne hypotese bestyrkes af, at en separat analyse for én af de involverede skadestuer viser, at der her faktisk er et signifikant fald i antallet af arbejdsulykker i skadestuens nærområde (Lauritsen, 2002). Endvidere skal udviklingen i de skadestuebehandlede arbejdsulykker ses i lyset af, at beskæftigelsen i landet som helhed har været stigende de seneste år, og at der kan være sket forskydninger i den erhvervsmæssige sammensætning i optageområderne SIF UAG Figur 4.14 Udviklingen i arbejdsulykker behandlet på henholdsvis fem skadestuer og én skadestue Men igen er det vigtigt at gå dybere ned i tallene for at se, om der er sket forandringer i typer af skader og ulykker. Bl.a. ses der et signifikant fald i behandlede brud (p=0,06) og i amputationer (p=0,02) på de fem skadestuer som følge af en arbejdsulykke. De tilsvarende tendenser for skadestuen i Odense er knap så tydelige, men der anes 4.24