Universiteternes organisering af optag til bacheloruddannelserne
|
|
- Gregers Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Universiteternes organisering af optag til bacheloruddannelserne 2
2 Universiteternes organisering af optag til bacheloruddannelserne 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
3 Universiteternes organisering af optag til bacheloruddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: POLFOTO
4 Indhold 1 De danske universiteters optagepraksis Variation i universiteternes beskrivelse af formålet med deres optagelsespraksis To måder at organisere optaget på Alternative optageprocedurer Forskellige overvejelser bag kvotefordeling Universiteterne analyserer deres optag Universiteterne oplever udfordringer med optagesystemet 11
5
6 1 De danske universiteters optagepraksis Optaget på universiteternes bacheloruddannelser er bestemt af en række regler fastsat i bacheloradgangsbekendtgørelsen 1. Optagelsesreglerne beskriver de overordnede principper for optaget og giver de enkelte universiteter et vist handlerum med hensyn til udvælgelsen af ansøgere. Det gælder især med hensyn til universiteternes praksis vedrørende udvælgelse af kvote 2-ansøgere samt fordelingen af uddannelsespladser på de to kvoter. I 2014 optog de 8 danske universiteter i alt ansøgere på en bacheloruddannelse. Nærværende rapport er en del af en række af undersøgelser, EVA foretager af optagesystemet på de videregående uddannelser i løbet af Du kan læse mere om EVA s fokus på optagesystemet på Som et led i EVA s undersøgelse af optagesystemet har EVA adspurgt samtlige danske universiteter om deres optagepraksis. Universiteternes redegørelser viser, at der er forskel imellem de enkelte universiteter med hensyn til, hvordan de udmønter optagelsesreglerne, og hvor i universiteternes organisation optagelsespraksissen er forankret. I rapporten beskriver vi universiteternes optagelsespraksis og sætter fokus på nogle af de udfordringer, universiteterne støder på i forbindelse med optagelse af studerende. Rapporten bygger på redegørelser, universiteterne har udarbejdet til EVA. 1.1 Variation i universiteternes beskrivelse af formålet med deres optagelsespraksis Universiteterne kan gennem deres optagepraksis medvirke til at bestemme, hvilke studerende der rekrutteres til universitetets uddannelser. Det fremgår af redegørelserne, at der er nogle fællestræk, men ligeledes variation i, hvordan universiteterne beskriver de mål og ambitioner, de ønsker 1 Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne. Universiteternes organisering af optag til bacheloruddannelserne 5
7 at indfri med den valgte optagepraksis. Hovedparten af universiteterne angiver det at tiltrække de bedst kvalificerede studerende som den centrale målsætning for optagelsessystemet. Her angiver nogle af universiteterne det at sikre en høj kvalitet af uddannelserne som en målsætning, man hermed ønsker at opfylde på længere sigt. Flere universiteter peger eksplicit på, at man vil tiltrække de bedst kvalificerede for at uddanne kandidater, der kan matche behovet for arbejdskraft til gavn for samfundet. Bag ønsket om at tiltrække de bedst kvalificerede studerende til uddannelserne ligger en overvejelse om, at det at tiltrække kvalificerede studerende er en vigtig forudsætning for at opretholde en høj kvalitet i uddannelsen, fx med hensyn til at kunne tiltrække de bedste forskere og undervisere. For et universitet er den centrale målsætning at skabe det bedst mulige match mellem ansøger og uddannelse, mens et andet universitets optagepraksis skal bidrage til at skabe en god balance mellem universitetets studieform, at opnå et positivt socialt og fagligt miljø samt at mindske frafaldet. 1.2 To måder at organisere optaget på Behandlingen af ansøgere til bacheloruddannelserne på universiteterne er delt mellem KOT og de enkelte universiteter. KOT varetager den overordnede koordinering af ansøgerne, mens universitetet træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger. Behandlingen af kvote 1- ansøgninger er forholdsvis ligetil og sker efter faldende optagelseskvotient inklusive eventuel bonus for tidlig studiestart. Behandlingen af kvote 2-ansøgninger sker efter en række regler fastsat af de enkelte universiteter. Det er forskelligt, hvor i universiteternes organisation vurderingen af kvote 2-ansøgerne foregår, og hvor kvote 2-kriterierne bliver formuleret og indholdsudfyldt. På en række af universiteterne er optaget centralt forankret i et optage- eller studiekontor, mens det på andre af universiteterne er delt mellem et centralt kontor og de enkelte uddannelser eller fagmiljøer. Universiteterne fordeler sig ligeligt i to forskellige modeller for sagsbehandlingen af kvote 2- ansøgningerne: 1 Central vurdering af alle kvote 2-ansøgninger 2 Central screening og decentral vurdering af kvote 2-ansøgninger. 6 Danmarks Evalueringsinstitut
8 På AAU, CBS og AU er optaget centralt forankret. Det indebærer, at vurderingen af kvote 2- ansøgere foregår i en central enhed. På disse universiteter er det typisk en central optageenhed eller et studiekontor, hvor administrativt personale læser og vurderer ansøgningerne. Fagmiljøerne involveres i indholdsudfyldelse af kriterierne for kvote 2-ansøgningerne samt evt. ved tvivlsspørgsmål i forbindelse med vurderingen af ansøgerne. Optagepraksis på AAU På AAU varetager en central enhed (Studiekontoret) sagsbehandling af alle ansøgere, herunder registrering af ansøgninger, indhentning af dokumentation, vurdering af adgangsgrundlag og eventuelle dispensationer, vurdering af relevante kvote 2 aktiviteter, prioritering af ansøgere samt fremsendelse af afgørelse på ansøgningen. Den centrale enhed inddrager de enkelte uddannelser i fagspecifikke spørgsmål, herunder fastlæggelse af kriterier for udvælgelse af ansøgere i kvote 2. Uddannelserne kontaktes desuden, såfremt der er tvivlsspørgsmål ved vurdering af ansøgeres kvote 2 aktiviteter. På KU, DTU, RUC, ITU og SDU er vurderingen af kvote 2-ansøgerne fordelt mellem en central enhed og de enkelte uddannelser. På disse universiteter sker der en screening af kvote 2- ansøgningerne i en central enhed, der bl.a. screener for, om ansøgerne lever op til de formelle adgangskrav. På baggrund af screeningen præsenteres de enkelte uddannelser eller fagmiljøer for et reduceret antal ansøgninger, som de foretager den endelige vurdering af. På ITU præsenteres fagmiljøet for alle kvote 2-ansøgninger, der opfylder de formelle adgangskrav. Optagepraksis på RUC På RUC er optaget af kvote 2-ansøgere delt mellem en central enhed (studieadministrationen) og de enkelte faglige miljøer. De overordnede rammer for vurderingen af kvote 2- ansøgere er fastsat i samarbejde mellem studieledere, studienævn og den centrale studievejledning for på den måde at sikre en ensartet overordnet ramme for kriterierne. Alle kvote 2-ansøgere screenes i en central enhed og opdeles i to grupper: 1. ansøgere, der skal vurderes i de faglige udvalg, og 2. ansøgere, der ikke skal vurderes i de faglige udvalg, fordi de enten ikke opfylder de formelle adgangskrav, opfylder adgangskvotient til uddannelser med garantikvotient eller søger optagelse på en uddannelse uden adgangsbegrænsning. Ansøgere i gruppe 1 vurderes derefter af de faglige udvalg. Universiteternes organisering af optag til bacheloruddannelserne 7
9 Ved optagelse gennem kvote 2 foretager universiteterne en konkret vurdering af ansøgerne på baggrund af en række objektive og faglige kriterier. Det er som tidligere nævnt op til de enkelte universiteter at fastlægge de kriterier, kvote 2-ansøgerne bliver vurderet på baggrund af. Der er stor forskel på kriterierne de enkelte universiteter og uddannelser imellem, ligesom der er forskel på, hvor i universiteternes organisation kriterierne fastlægges. I vurderingen af kvote 2-ansøgerne ser universiteterne typisk på karakterer i udvalgte fag, relevant erhvervserfaring, udlandsophold og frivilligt arbejde. På langt størstedelen af uddannelserne anvender universiteterne førnævnte kriterier i udvælgelsen af ansøgere i kvote 2. På enkelte uddannelser har man iværksat en alternativ og mere omfattende optagelsesprocedure for kvote 2- ansøgere. Det er typisk uddannelser, hvor en større del af studiepladserne tildeles gennem kvote 2 end det normale for universitetsuddannelserne. Det gælder fx en række sundhedsvidenskabelige uddannelser på SDU og veterinærmedicin på KU. 1.3 Alternative optageprocedurer Medicinuddannelsen på SDU har siden 2008 optaget 50 pct. af uddannelsens studerende gennem kvote 2 på baggrund af en multiple choice-test og et opfølgende interview. Udvælgelsen af de studerende sker gennem flere faser: Først gennemføres en multiple choice-test, derefter udvælges de ansøgere, der har klaret testen bedst, til et interview, og på baggrund af interviewet udvælges ansøgere til optagelse. For at blive udvalgt til mutiple choice-testen er det en forudsætning, at man har et karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen på minimum 6 samt opfylder de specifikke adgangskrav. På SDU forsøger man med den alternative optagepraksis at udfordre den enkelte ansøgers overvejelser om at kunne begrunde sit studievalg. Det gør man ud fra en forestilling om, at dette vil sikre optagelse af motiverede og målrettede studerende, der udviser drivkraft og vedholdenhed med hensyn til at fuldføre uddannelsen. Den multiple choice-test (kaldet MCQ), SDU anvender, er udviklet i et samarbejde mellem Australian Council for Educational Research (ACER) og Cambridge Assessment. Testen er valideret i forhold til australske universitetsstuderende, hvor den anvendes som supplement til det adgangsgivende karaktergennemsnit. Testen er oversat til dansk og er designet til at måle ansøgernes kognitive kompetencer med hensyn til kritisk, kvantitativt og sprogligt ræsonnement. Det opfølgende interview (kaldet Multiple Mini Interview eller MMI) er udviklet på Michael G. DeGroote School of Medicine på McMaster University i Canada og anvendes som optagelsesprocedure på en række universiteter. Et interviewforløb består typisk af 6-8 interviewstationer med én interviewer ved hver station. Interviewet varer 8 minutter, og når interviewet er slut ved én station, roterer ansøgerne videre til den næste station. Ved hver station bliver ansøgeren vurderet ud fra en række specifikke kriterier, der er udarbejdet af et fagligt panel af eksperter fra medicinuddannelsen. 8 Danmarks Evalueringsinstitut
10 På veterinærmedicin på KU optages 50 pct. gennem kvote 2 på baggrund af en multiple choicetest og et interview. Multiple choice-testen er modsat optagelsestesten på Medicinstudiet på SDU ikke en generel egnethedsprøve, men fokuserer på det veterinærmedicinske og husdyrvidenskabelige fagområde. Ansøgerne med de ca. 180 bedste besvarelser fra optagelsesprøven indkaldes til et opfølgende interview med en underviser, en studerende og en repræsentant fra Den Danske Dyrlægeforening. Under interviewet bedømmes ansøgerens studieegnethed og faglige kvalifikationer. I den samlede bedømmelse vægter multiple choice-testen en tredjedel og interviewet to tredjedele. AU har for medicinuddannelsen besluttet at fordoble kvote 2-optaget til 20 pct. og at ændre kvote 2-optaget i et 5-årigt pilotprojekt. Formålet er at give en ekstra chance til stærkt motiverede og egnede ansøgere uden et højt karaktergennemsnit. Optagelsen kommer til at bestå af tre trin: minimumskaraktergennemsnit, multiple choice-test samt en række mindre interviews, der skal teste relevante kompetencer med henblik på at sikre det bedste match mellem studerende og studie samt mellem studerende og arbejdsmarkedets behov. For at sikre dette har universitetet drøftet relevante kompetencer med aftagere, patientforeninger, undervisere og studerende og står nu over for at skulle i gang med selve udviklingsfasen. 1.4 Forskellige overvejelser bag kvotefordeling Det er Styrelsen for Videregående Uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der årligt fastsætter kvotefordelingerne på de enkelte uddannelser efter indstilling fra universiteterne. Styrelsen for Videregående Uddannelser har tidligere sigtet mod en kvotefordeling i forholdet 90/10, således at 90 pct. af studiepladserne blev fordelt via kvote 1 og de resterende 10 pct. via kvote 2. Siden 2012 har Styrelsen for Videregående Uddannelser givet universiteterne mulighed for at udvide andelen af optagne gennem kvote 2. Der kan ligge forskellige overvejelser bag fordelingen mellem kvote 1 og kvote 2. Et argument, flere af universiteterne nævner i forbindelse med kvote 2, er, at en bredere sammensat studenterpopulation kan være en gevinst for studiemiljøet og arbejdsformen på studiet. På CBS har man fx siden 2012 øget andelen af studerende, der bliver optaget gennem kvote 2, således at det nu er mellem 20 og 50 pct., der bliver optaget gennem kvote 2. Det sker ud fra et strategisk ønske om at få en mere blandet studenterpopulation og bevare et internationalt studentermiljø. Det samme gør sig gældende på den humanistiske basisuddannelse og den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på RUC, hvor 25 pct. af studiepladserne bliver tildelt via kvote 2, ud fra et ønske om at få en mere blandet studenterpopulation. På den samfundsvidenskabelige basisuddannelse er der desuden en forventning om, at en større mangfoldighed blandt de studerende er Universiteternes organisering af optag til bacheloruddannelserne 9
11 en gevinst for studiet og den problemorienterede projektarbejdsform. På jura på SDU er der ligeledes en forestilling om, at en mere blandet studenterpopulation er værdifuld for studiemiljøet. På ITU optager man 10 pct. af de studerende gennem kvote 2. ITU har et ønske om at optage velkvalificerede studerende, som har gode resultater fra deres adgangsgivende uddannelse. På den baggrund ønsker ITU at optage en stor andel via kvote 1. Der kan være forskellige forestillinger om den optimale kvotefordeling blandt forskellige uddannelser på samme universitet. På KU er det fx op til den enkelte uddannelse at fastlægge kvotefordelingen ud fra faglige hensyn, der fx tager udgangspunkt i analyser af de studerendes gennemførelse og frafald. 1.5 Universiteterne analyserer deres optag Det er oplagt, at optagelsespraksis kan have betydning for, hvordan de studerende klarer sig igennem den uddannelse, de er optaget på. Det giver dog ikke sig selv, hvilke konsekvenser de forskellige optagelsespraksisser har. Derfor kan der være god grund til løbende at analysere, hvordan studerende optaget på baggrund af forskellige kriterier klarer sig. EVA har bedt universiteterne beskrive, hvilke analyser de foretager for at få viden om, hvorvidt fordelingen mellem kvote 1 og kvote 2 er den rette. Langt de fleste af universiteterne følger løbende med i, hvilke forskelle der er mellem studerende, der optages via kvote 1, og studerende, der optages via kvote 2. Stort set alle universiteter har gennemført analyser af frafald. Eneste undtagelse er DTU, hvor begrundelsen er, at man ikke har et tilstrækkeligt stort antal kvote 2-studerende til, at det giver mening at undersøge forskellen mellem kvote 1 og kvote 2. Halvdelen af universiteterne kigger ligeledes på gennemførelsestid, mens 5 af de 8 universiteter analyserer optagekvotens betydning for karaktergennemsnit. RUC har desuden netop fået gennemført en profil- og frafaldsundersøgelse af et eksternt konsulentfirma. Der synes dog at være betydelig forskel i den praksis, universiteterne har med hensyn til at analysere konsekvenserne af deres optagelsespraksis. Mens nogle, fx CBS, systematisk gennemfører analyser og evalueringer, synes andre, fx DTU, i mindre grad at have et systematisk setup omkring dette. 10 Danmarks Evalueringsinstitut
12 1.6 Universiteterne oplever udfordringer med optagesystemet Den måde, optagelsessystemet er indrettet på, kan have mange forskelligartede konsekvenser, fx med hensyn til, hvilke frihedsgrader universiteterne har, og hvor ressourcekrævende det er for institutionerne at administrere optagelsessystemet. Derfor har EVA også spurgt universiteterne om, hvilke udfordringer de oplever i deres optagelsespraksis, samt om de har ændringsforslag i forbindelse med, hvordan arbejdet med optag kan forbedres. Udfordringer Ressourcebelastningen i forbindelse med administrationen af optaget er den udfordring, som flest universiteter peger på i forbindelse med indretningen af optagelsessystemet. Flere af universiteterne peger på dette som en central udfordring, og det er behandlingen af kvote 2- ansøgninger, der trækker på universiteternes ressourcer. Her fastsætter bekendtgørelsen, at studiepladserne skal tildeles efter en konkret vurdering. 2 Dette forhindrer universiteterne i at sortere kvote 2-ansøgninger efter objektive kriterier som fx karaktergennemsnit for på den måde at indsnævre feltet af ansøgninger, hvor der skal foretages en konkret vurdering af ansøgningen. Et af universiteterne bemærker, at de nye bestemmelser om startmerit, der er en del af fremdriftsreformen, er med til at øge dette ressourcepres. Som beskrevet ovenfor er der forskel på, hvordan universiteterne administrerer optaget af kvote 2-ansøgere; hvor det nogle steder primært er administrativt personale, der vurderer ansøgningerne, er det andre steder videnskabeligt personale. Der er således forskel på, hvordan universiteterne konkret håndterer den ressourceudfordring, som mange oplever i forbindelse med optagelse af nye studerende. Et af universiteterne peger endvidere på, at en betydelig del af de studerende, der søger ind via kvote 2 på det pågældende universitet, ender med at blive optaget via kvote 1, hvorfor en stor del af arbejdet med at vurdere kvote 2-ansøgninger ender med at være spildt arbejde. To af universiteterne peger på tidspres som en anden udfordring. Et af universiteterne peger på, at der særligt med hensyn til de studerende, der vil starte lige efter gymnasiet, er kort tid til at behandle de studerendes ansøgninger. Et universitet peger i forlængelse heraf på, at ansøgningsog svarfrister er særligt problematiske, når det gælder internationale studerende, hvor fristerne ofte ikke passer ind i den årscyklus, man har i andre lande. 2 Jf. 22, stk. 2, i Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne. Universiteternes organisering af optag til bacheloruddannelserne 11
13 Ændringsforslag Som løsning på ressourceudfordringen i forbindelse med optagelse af kvote 2-ansøgere foreslår tre af universiteterne, at de får mulighed for at anvende minimumskrav til kvote 2-ansøgernes karaktergennemsnit. På den måde kan karaktergennemsnittet anvendes som et objektivt kriterium til at sortere i ansøgerne, så der skal foretages færre konkrete vurderinger. Det kan desuden frigive ressourcer til at foretage den faglige vurdering. Forslaget går dels ud på at fjerne kravet om, at der skal foretages konkrete vurderinger af alle kvote 2-ansøgninger, og dels ud på at opfylde et ønske om at få mulighed for at anvende objektive kriterier til at sortere ansøgere via kvote 2. Som alternativ til karaktergennemsnit nævner et universitet muligheden for at anvende optagelsesprøver til at sortere i kvote 2-ansøgere. Et af universiteterne foreslår, at det bør være muligt for universiteterne at fastsætte en minimumskarakter for ansøgere i kvote 1, men uden at dette minimumskrav skal gælde for kvote 2. Et andet universitet opstiller samme forslag, dog med den tilføjelse, at det bør være muligt at anvende kvote 2-optaget til at supplere det samlede antal ansøgere op til en bestemt grænse. Et af universiteterne foreslår, at man forsøger at håndtere udfordringen med tidspresset, fx ved at behandle kvote 2-ansøgninger separat i forhold til kvote 1-ansøgninger. Et andet universitet mener ikke, det bør være muligt for årets studenter at søge via kvote 2, da det ville forhindre mange overflødige ansøgninger. Dette universitet foreslår også, at det bliver muligt at indskrive studerende udenom KOT allerede fra 2. semester. Endelig peger et universitet på, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis ansøgninger til kvote 1 blev behandlet i en central enhed, i stedet for at de, som i dag, skal behandles af alle de forskellige uddannelsessteder, som ansøgeren har angivet som ønsker i ansøgningen. 12 Danmarks Evalueringsinstitut
14 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler. ISBN:
Kort om undersøgelsen
Kort om undersøgelsen Analyse af engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser 1. Baggrund I forbindelse med den årlige afrapportering til SU-forligskredsen om udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mere(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august
Læs mereKarakterbog for karaktersystemet i gymnasiet
Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet Hvad kan karakterer? Danmarks Evalueringsinstitut bedømmer gymnasiale karakterer. Eksamensår: 2016 Karakterer i gymnasiet Hvad kan gymnasiekarakterer måle?
Læs mereFør du går i gang med din ansøgning. Sådan udfylder du ansøgningen
Sa dan udfylder du ansøgning om optagelse pa en 2- faglig kandidatuddannelse med kandidattilvalg i Russisk, Religionsvidenskab eller Oldtidskundskab- Vinteroptag Hvis din bacheloruddannelse er blevet forlænget
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereSå dån udfylder du en ånsøgning om optågelse på en kåndidåtuddånnelse
Så dån udfylder du en ånsøgning om optågelse på en kåndidåtuddånnelse Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem! Når du har logget på ansøgningssystemet, åbner systemet
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereKan vi optage studerende smartere?
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring om optagelse og uddannelsesmatch Jakob
Læs mereEvaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg
Læs mereOptag til videregående uddannelser i Sverige og Norge. En oversigt over optagesystemer til videregående uddannelser i Sverige og Norge
Optag til videregående uddannelser i Sverige og Norge En oversigt over optagesystemer til videregående uddannelser i Sverige og Norge 3 Optag til videregående uddannelser i Sverige og Norge En oversigt
Læs mereUDKAST af 16. december 2014
UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og
Læs mereReferat af møde i Det psykologiske Studienævn torsdag den 17. marts 2005, kl. 09.15 i mødelokale 424, bygning 1481
DET PSYKOLOGISKE STUDIENÆVN, AARHUS UNIVERSITET Referat af møde i Det psykologiske Studienævn torsdag den 17. marts 2005, kl. 09.15 i mødelokale 424, bygning 1481 Til stede: I. Preben Bertelsen, Henrik
Læs mereForslag til principper for fremtidige internationaliseringsregler
Forslag til principper for fremtidige internationaliseringsregler Det kræver færre og mere smidige uddannelsesregler, hvis de danske universiteter skal have gode muligheder for at deltage i internationale
Læs mere2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet
2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske
Læs mereBekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs merehttps://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...
Side 1 af 9 Vejledning til det elektroniske ansøgningsskema Alle felterne skal udfyldes, før det er muligt at gå til næste side. Klik på knappen "Næste" for at fortsætte. Hvis et eller flere felter ikke
Læs mereAFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan?
AFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan? F O T O : C O L O U R B O X. C O M A F T A G E R P A N E L E R A F T A G E R
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereVejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester Indledning Studiefremdriftsreformens fokus er, at de studerende
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereEvaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede
Læs mereMaster i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Læs mereJurastudiet 2016 1. Bech-Bruun Intelligence Jurastuderende: Højt forventningspres
Jurastudiet 2016 1 Bech-Bruun Intelligence Jurastuderende: Højt forventningspres Analyse August 2016 2 Jurastudiet 2016 Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Bech-Bruun Perspektiv 7 Data 8 Alle rettigheder
Læs mereDet bedste match. Om optagelses- og adgangsprøver på Syddansk Universitet. v/ Projektleder Maria Cecilie Vonsild. Kontakt:
Det bedste match Om optagelses- og adgangsprøver på Syddansk Universitet v/ Projektleder Maria Cecilie Vonsild Kontakt: mcv@sdu.dk Projekt: SDU Modellen for Testbaseret Bacheloroptag Januar 2015 Oktober
Læs mereRapport vedrørende projektnr. 127843
Rapport vedrørende projektnr. 127843 Næstved den 4. juli 2012 Titel: Faciliterings- og analyseprojekt i forbindelse med udvikling af grundlæggende elementer i HF-uddannelsen for at skabe bedre samspil
Læs mereStyrk Kernefagligheden på Arts!
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 Styrk Kernefagligheden på Arts! I forbindelse med universitets udviklings- og forandringsproces og de
Læs mereFolkeskolens rekrutteringsproblemer. Opsamling af ny og eksisterende viden
Folkeskolens rekrutteringsproblemer Opsamling af ny og eksisterende viden Folkeskolens rekrutteringsproblemer skal løses Forskningen viser, at dygtige lærere er den væsentligste enkeltfaktor til at sikre
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Dimittendundersøgelse juni 2014. Rapport med data. Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2.
Læs mereJob- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune
Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og
Læs mereJOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Østskolen Faxe Kommune 1. Indledning Faxe Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Østskolen. Stillingen ønskes besat per 1. August 2014. Dette notat er udarbejdet af Genitor ApS
Læs mereADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk
ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier og Dansk, har du
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier
ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereKvalitet i uddannelse
Kvalitet i uddannelse Seminar om kvalitetsudvikling på SDU 30. maj 2011 Tue Vinther-Jørgensen Områdechef på EVA To ord om EVA 1992: Evalueringscentret for de videregående uddannelser 1999: Lov om Danmarks
Læs mereProjektorienterede forløb. Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb
Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes
Læs mereDelpolitik for: Før uddannelsen
Delpolitik for: Før uddannelsen Tidspunkt for ikrafttræden: 19. juni 2008 1.0 Formål Gennem udviklingen af en delpolitik for Før uddannelsen at synliggøre og sikre en fortsat positiv udvikling af universitetets
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereVejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse
Ansøgningsblanket Vejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse Du kan ansøge om en vejledende udtalelse ved hjælp af denne blanket, hvis du har gennemført en udenlandsk uddannelse, men ikke kan fremskaffe
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Dania
Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Dania Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0085/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved
Læs mereGentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereVejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN
Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Indledning Reglerne om klager og anke over eksamen står i kapitel 10 og 11 i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse.
Læs mereDato: 13. november 2015 Rettet af: Anne Lund Version: 1 Sagsnr.: 00.01.10-P22-8-15 Projekt: Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik
Projekt: Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik Beslutningsgrundlag Organisering Projektnavn Projektejer Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik Direktør Peter Sinding Poulsen Program
Læs mereEVALUERING AF STRATEGI FOR BRUGERUNDERSØGELSER
EVALUERING AF STRATEGI FOR BRUGERUNDERSØGELSER NOVEMBER 2015 STRATEGI & UDVIKLING Indholdsfortegnelse Evalueringens formål 1 Strategien i korte træk.. 2 Evalueringens spørgsmål... 3 Samlet konklusion....
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereADGANGSKRAV for Kemi og Matematik
ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Kemi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget
Læs mereEASY-A og Elevplan efter Reformen
EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.
Læs mereRevideret indstilling om forslag til modeller for ændring af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Bilag 10. UDKAST TIL HØRING I REVISIONSUDVALGET Revideret indstilling om forslag til modeller for ændring af Københavns Kommunes revisionsordning,
Læs mereUdviklingsplan for Studienævn for Sundhed og Teknologi ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter i perioden 2008-2010
Udviklingsplan for Studienævn for Sundhed og Teknologi ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter i perioden 2008-2010 S-Studienævnets udviklingsplan status og fremadrettet mål PROFIL
Læs mereOptag af studerende i kvote 2 hvad er meningen?
Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen? Birgitta Wallstedt Enheden for Uddannelsesudvikling Det sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Hvad er meningen med kvote 2? Den adgangsgivende
Læs mere18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereProcedure for ansættelse af nye medarbejdere
Procedure for ansættelse af nye medarbejdere Formål Denne procedure beskriver retningslinjerne for, hvordan Hotel- og Restaurantskolen håndterer: rekruttering af nye medarbejdere annoncering af ledige
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereVejle, den 29. oktober 2014
Vejle, den 29. oktober 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Emne: "Høringssvar kombineret ungdomsuddannelse" Produktionsskoleforeningens
Læs mereDimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 3 4.0 Arbejdsbelastningen
Læs mereADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering
ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik og Matematik, har
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereTil Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK
Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Fra d. 15. januar 2010 er ansættelseskravene til lærere på AMU og
Læs mereRevisorkommissionen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Per . 15. august 2012
Revisorkommissionen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Per e-mail 15. august 2012 Høring om Revisorkommissionens rapport af juli 2012 Den fremtidige revisoruddannelse
Læs mereFælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet Disse regler er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse
Læs mereTilfredshed med uddannelsen. Udbytte af uddannelsen. Tilknytning til studiet. Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen?
Tilfredshed med uddannelsen Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen? Forestil dig den perfekte uddannelse. Hvor tæt på dette ideal er ^uddannelse^? Kunne være længere fra Kunne være tættere på Ved
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk
Læs mereTre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten
Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten Spies Information Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten 1. udgave, 2010 ISBN 87-92421-02-4 Spies Information ApS Ida Tesdorpfsvej
Læs mereHVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?
36 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 EVALUERINGSMETODER HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE? I ARTIKLEN
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereAARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 18. februar 2014 D 120 UFU-møde Pædagogisk psykologi
Møde den: 18. februar 2014 D 120 UFU-møde Pædagogisk psykologi REFERAT Til stede: Charlotte Mathiassen, Dorte Kousholt, Nils Christian Nickelsen, Simon Nørby, Lene Mejer, Lizette Burup, Michael Lyhne,
Læs mereDa det ikke har været muligt at behandle sagen politisk, tages der forbehold for evt. efterfølgende bemærkninger efter politisk behandling.
Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Holbergsgade 6 1057 København K KL s bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ny balance
Læs mereUdmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser
Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt
Læs mereRealkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne FOU-Konference (eud) mandag den 23. februar 2015 ved Specialkonsulent Michael Andersen www.eva.dk RKV praksis på erhvervsskolerne - belyst gennem
Læs mereMøde i Censorformandskabet. Møde afholdt: Onsdag den 24. oktober 2012 kl. 12.00-16.00
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET MØDEREFERAT 11. DECEMER 2012 Forum Møde i Censorformandskabet FAKULTETSSEKRETARIATET, Møde afholdt:
Læs mereUddannelses- parathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelses- parathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Indhold Forord 3 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) 4 8. klasse
Læs mereADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier
ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Internationale
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske
Læs mere