rdiget af: Lars Bo Jensen Vedrłrende: Vurdering af konsekvenserne ved indfłrelse af krav om lavenergiklasse 1 byggeri fra 2012 jf Klimaplan 2030

Transkript

1 Notat Forvaltning: Miljł og Teknik Dato: J.nr.: Br.nr.: 4. maj 2010 Udf rdiget af: Lars Bo Jensen Vedrłrende: Vurdering af konsekvenserne ved indfłrelse af krav om lavenergiklasse 1 byggeri fra 2012 jf Klimaplan 2030 Notatet sendes/sendt til: Direktionen Vurdering af krav om lavenergiklasse byggeri Indledning Dette notat har til form l at vurdere lavenergiklassebyggeriet i forhold til miljł, byggeteknik, etablerings- og driftsomkostninger, stłttet byggeri, lokalplanl gning og varmeforsyning. Klimaplan 2030 foresl r, at der i retningslinjerne for Kommuneplan 2013 indskrives, at al nybyggeri skal etableres som lavenergiklasse 1. Det vil sige, at forslaget tidligst vil tr de i kraft medio Klimaplanen foresl r endvidere at alt kommunalt byggeri med virkning fra 2012 (august-december) opfłres som lavenergiklasse 1. Krav om lavenergiklasse 1 skulle efter regeringens energiplan blive g ldende for alt nybyggeri fra 2015, ligesom at energirammen i lavenergiklasse 2 skulle blive ny standard for alt byggeri fra Det nye bygningsreglement (BR10) er dog endnu ikke p trapper, og det m derfor forventes, at de ovenn vnte kravs ikrafttr delse bliver udskudt Øt eller to r. Definitioner Lavenergiklasse 1 er et hus, hvor energirammen er reduceret 50 % ift. et almindeligt enfamiliehus Lavenergiklasse 2 er et hus, hvor energirammen er reduceret 25 % ift. et almindeligt enfamiliehus Passivhuse er huse, hvor energiforbruget er minimalt en slags superlavenergihus Nogle kommuner (fx Kolding og Middelfart) har meldt ud, at de ikke łnsker at vente p det nye bygningsreglement, men stiller krav om at lavenergiklasse 1 skal g lde for alt byggeri. Denne ret sikres kommunerne gennem planlovens bestemmelser. Andre kommuner (fx rhus, Hillerłd og Egedal) har bestemt, at der i nye byudviklings- og lokalplanomr der stilles krav om

2 - 2 - lavenergiklasse1). Flere kommuner har indfłrt krav og retningslinjer til eget og stłttet byggeri. Det g lder fx Kłbenhavn, Aalborg, rhus, Kolding, Odense m.fl. I rhus har man fx siden 1 januar i r stillet krav til at alt nyt eget og stłttet byggeri skal opfłres efter kravene om lavenergiklasse 1, og lige nu undersłger de mulighederne for at alt renovering af egne bygninger skal underl gges samme krav. Miljł Som pointeret i Klimaplan 2030 vil et lavere tilfłrt energiforbrug til en bolig betyde en tilsvarende lavere CO2-udledning fra energikilden (fx kraftvarmev rk, forbr ndingsanl g eller naturgasfyr) I nedenst ende tabel sammenlignes parcelhuses CO2-udledninger ved forskellige forsyningsformer. Husene er p 160 m 2. Fjernvarme giver anledning til v sentlig lavere CO2- udledning end naturgas. CO 2-regnskab Fjernvarme Naturgas kwh/ r Kg CO 2 kwh/ r Kg CO 2 Reference-hus Lavenergiklasse Lavenergiklasse Passiv hus Opfłrelse af en bygning i Øn af lavenergiklasserne vil ofte medfłre, at boligen opvarmes med varmepumpe og solvarme i stedet for fjernvarme eller naturgas. I forhold til CO2-udledning er der ikke nogen markant forskel mellem et fjernvarmetilsluttet hus og et lavenergihus med varmepumpe. rsagen hertil, er at kraftvarmen udnytter energien dobbelt (el + fjernvarme). Det betyder med andre ord, at den CO2-reduktion, der opn s gennem lavenergiklasse byggeri vil v re markant stłrst i de ikke fjernvarmeforsynede omr der. Til produktion af isoleringsmaterialer bruges en del energi, men energigevinsten ved en ekstra isolering vil dog langt overstige energiforbruget til produktion af ekstra isoleringsmateriale. Byggeteknik Lavenergibyggeri kan uden problemer opfłres med kendt byggeteknik. For at opn lavenergiklasse 2 i et hus opvarmet med fjernvarme skal der installeres mekanisk ventilationsanl g med varmegenvinding, 2-lags lavenergiruder og 100 mm ekstra v gisolering i forhold til referencehuset. Lavenergiklasse 1 kan fx opn s ved yderligere at installere solvarme, 3-lagsenergiruder, t tning af klimask rmen.

3 - 3 - Anl gs- og driftsłkonomi Nybyggeri til lavenergiklasserne 1 og 2 kan afh ngig af foruds tninger (rente, lłbetid p l n, udvikling i energipriser) opfłres udgiftsneutralt (i forhold til et normalt parcelhus) for bygherre uanset opvarmningsform. For at kunne holde byggeriet udgiftsneutralt vil det dog kr ve, at huset opfłres med stramme krav i forhold til udformning og placering p grunden. De beregninger, der ligger til grund for vurderingen, er baseret p foruds tninger om 5 % forrentning, 30- rig lłbetid og en rlig stigning i energipriserne p 2 %. En rapport fra Dansk Fjernvarme vurderer, at lavenergihuse ikke er samfundsłkonomisk fordelagtige ud fra 6 % rente og 20- rig lłbetid. Forskellen i łkonomien i at g fra et normalt parcelhus til et lavenergiklasse hus afh nger ogs i hłj grad af udviklingen i varmepriser. Forts tter de senere rs stigende varmepriser som tendens vil investeringer i lavenergibyggeri vise sig at v re yderst rentable. Statens Byggeforsknings Institut (SBI) har dog for lavenergiklasse 1 byggeri, beregnet, at anl gsudgiften vil medfłre en stigning p 10 % i forhold til lavenergiklasse 2, hvis kravet blev indfłrt med virkning lige nu. Men indenfor de n ste 5-6 r vil denne merudgift helt falde bort p grund af teknologisk udvikling, omstilling i udvikling og produktion af byggematerialer og opn et rutine p byggepladsen. Dette vil give faldende priser. Huse der er opfłrt som lavenergiklasse 1 har et effektbehov til rumopvarmning, der er reduceret s meget, at det betyder, at varmeanl gget kan głres mindre og dermed kr ve en mindre investering. Et normalt nyopfłrt parcelhus har eksempelvis en rlig varmeudgift p ca kr. Hvis huset var opfłrt som et lavenergiklasse 2 hus nedbringes varmeregningen til ca kr. Den rlige besparelse betyder, at de eventuelle merudgifter i anl gssummen tjenes hjem indenfor maksimalt 10 r. I forhold til et lavenergiklasse 1 hus vil varmeregningen lyde p ca kr. og der vil g ca. 15 r fłr merudgiften i anl gssummen er tjent hjem. I fjernvarmeforsynede omr der kan der ikke ud fra miljłm ssige eller łkonomiske vurderinger argumenteres for lavenergiklasse 1, idet łkonomien kr ver nye optimerede lłsninger og afregningsmodeller fłr det bliver rentabelt for s vel beboere som forsyningsselskab. Men sammen med det ny bygningsreglement (der vil głre det muligt at forsyne lavenergiklasse 1 huse med fjernvarme) og de fłromtalte reduktioner i anl gssummen, forventes det indenfor de n rmeste 4-5 r, at ogs lavenergiklasse 1 vil v re rentable i fjernvarmeforsynede omr der. Stłttet byggeri Hvordan harmonerer lavenergiklasse 1 byggeri med reglerne for stłttet byggeri? I og med at anl gsudgifterne ikke forventes at medfłre v sentlige stigninger, kan det som hovedregel heller ikke forventes at give problemer i forhold til de statslige rammebelłb til stłttet byggeri. Hovedproblemet med rammerne for stłttet byggeri har v ret de stigende grundpriser, h ndv rkerpriser i forbindelse med byggeboomet fłr finanskrisen og ikke kravene til miljł i byggeri og anl g. I łvrigt vil en eventuelt stłrre anl gsudgift modsvares af en lavere varmeudgift for den enkelte lejer, og v re et v sentligt argument, hvis der skal słges om lov til at bryde rammen.

4 - 4 - Lokalplanl gning For at sikre, at nybyggeri overholder en bestemt lavenergiklasse, skal kravene defineres i lokalplanl gningen. I den enkelte lokalplan skal der s ledes fasts ttes krav om lavenergiklasse-1, hvis bygningsreglementets almindelige bestemmelser skal erstattes. Bygningsgeometrien (bygningens form) har stor betydning for energiforbruget. Et et-plans parcelhus med en eller flere vinkler har et stłrre varmetab sammenlignet med et simpelt l ngehus. Arealet af bygningens overflade er stłrre i forhold til overfladen p et mere kubisk formet hus, og har dermed et stłrre varmetab og energiforbrug. Et kvadratisk hus i to etager har fx et lavere energiforbrug, og et r kkehus eller blot et dobbelthus har et endnu lavere energiforbrug. Boligens orientering har ogs betydning for varmeforbruget, hvor et sydvendt orienteret hus kan udnytte den passive solvarme direkte, b de til passiv opvarmning, og da det giver mulighed for at montere solfangere og solceller med en god virkningsgrad (vinkelindfald). Byggeri i lavenergiklasse 1, og i nogen grad ogs lavenergiklasse 2, vil ofte fłre til anvendelse af alternative energikilder som solvarme, jordvarme eller varmepumper, idet bygherrer skal gives dispensation for tilslutningen til kollektiv varmeforsyning, hvis der słges om det inden huset er bygget. Er huset fłrst bygget gives ikke dispensation dette kaldes forblivelsespligt. Ved udformningen af lokalplaner błr bygningernes udformning og orientering samt mulighederne for alternativ energiforsyning indarbejdes - og der błr ikke i lokalplanen v re forhold som begr nser en energim ssig optimal udformning af husenes geometri. Varmeforsyning Lavenergiklasse 2 byggeri kan uden problemer anbefales i alle typer af varmeforsyningsomr der. Lavenergiklasse 1 kan uden problemer anbefales i alle omr der uden etableret eller planlagt fjernvarmeforsyning, mens det i fjernvarmeforsynede omr der fłrst kan anbefales n r det nye bygningsreglement tr der i kraft indenfor de n ste par r (formodentligt i 2011 eller 2012). Det forventes at bygningsreglementet vil głre det muligt (fordelagtigt/rentabelt for s vel bygherre som forsyningsselskab) at bygge lavenergiklasse 1 med fjernvarme. Sammenfattende bem rkninger Med en vedtagelse Klimaplan 2030 vil Randers Kommune blive kendt for sine ambitiłse klimam l og de konsekvente tiltag til opfyldelse af m lene. Kommunens klimapolitik vil brande Randers som foregangskommune p klimaomr det. Valg af krav om lavenergiklasse byggeri m tr ffes ud fra en samlet vurdering af hensynene til s vel miljł, łkonomi, forsyning og arkitektur som branding. I forhold til miljł og klima błr der v lges byggeri med lavest muligt energiforbrug, da dette

5 - 5 - under alle omst ndigheder vil medfłre en mindsket udledning af CO2. S l nge at lavenergiklasse 1 fłrer til en ułkonomisk og d rligere udnyttelse af fjernvarmen, vil det ikke give mening at kr ve lavenergiklasse 1. Derfor har Klimaplan 2030 foresl et, at vente med krav om lavenergiklasse 1 for egne bygninger eller stłttet byggeri til 2012, hvor det ny bygningsreglement m forventes at v re tr dt i kraft; og til 2013 for alt nyopfłrt byggeri. I den mellemliggende periode vil forvaltningen gennem varmeplanl gningen og młder med kraftvarmev rkerne drłfte mulighederne for tilpasning af fjernvarmeforsyningen til lavenergibyggeri. Konklusion Forvaltningen anbefaler at klimaplanens tiltag vedrłrende lavenergiklasse 1 med start i fastholdes, men skal revurderes s fremt det kommende bygningsreglement mod forventning ikke afhj lper problemet med lavenergiklasse 1 huses muligheder for tilslutning til fjernvarmenettet. Spłrgsm let om lavenergiklasse tages op senere i 2010 i forbindelse med byr dets behandling af varmeplanen.