Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 1 - Klassen

Transkript

1 Kapitel 1 - Klassen 1. Jeg gider ikke lave dem i dag Annette: Louis. Louis, tag lige de hovedtelefoner af. Jeg vil lige snakke med dig. Louis: Hvad? Annette: Sig mig engang, har du ikke siddet der hele eftermiddagen og spillet computer? Louis: Jo, og hvad så? Annette: Nå men altså, jeg tænkte på Har du ikke nogen lektier for? Louis: Jo, men dem har jeg lavet. Annette: Har du lavet dem? Louis: Ja, jeg har lavet dem. Annette: Hvornår har du gjort det, fordi... æh altså i går sagde du, at du havde en hel masse matematik for. Louis: Ja, men det lavede jeg i aftes. Annette: Nå, jamen er der så ikke andre lektier? Louis: Jo, engelsk. Annette: Nå, jamen tror du så ikke, det er bedre, du slukker for computeren og så går i gang med at lave den engelsklektie? Louis: Nej, for jeg gider ikke lave dem i dag. Jeg laver dem i morgen. Annette: Jamen, kan du nå det? Louis: Ja. Annette: Suk! Nå, men o.k. Men under alle omstændigheder så vil jeg godt have, at du slukker for den maskine, fordi det er også din tur til at lave mad i dag. Louis: Ja. Annette: Og nu er klokken Louis: Det skal jeg nok snart. Annette: nu er klokken halv seks, så når klokken er seks, så skal du altså gå i gang med at lave mad. Louis: Ja, det skal jeg nok snart. Annette: O.k. Bare du slukker. Side 1

2 Kapitel 1 - Klassen 2. Så kan jeg nå at lave lektier først Simon: Er det din telefon den der? Issa: Nej. Det er faktisk min mors. Det er fordi min egen, den er gået i stykker. Jeg tabte den til en fest. Simon: Åh, det var da ærgerligt. Issa: Ja, det var ikke særlig rart. Men øhm ved du egentlig noget om mobiltelefoner, fordi at jeg skal ud og købe en ny? Simon: Jeg ved en lille smule. Issa: Er det rigtigt? Skal vi så ikke lave en aftale, om at vi kan gå ud og i byen eventuelt og købe en telefon? Simon: Jo, det kan vi godt. Men æh, jeg kan altså ikke i dag, fordi jeg skal på arbejde her senere. Issa: Nåh, o.k. Mm, kan vi mødes i morgen ude foran skolen klokken halv fire? Simon: Kan vi ikke gøre det klokken halv fem fordi så kan jeg nå at lave lektier først? Issa: Jo, det kan vi da godt. Simon: Men så må vi bare skynde os, fordi ellers så lukker butikkerne. Issa: Ja, de lukker ved en 6-tiden, ikke? Simon: Jo, det tror jeg. Issa: Jo. Simon: Det var foran skolen? Issa: Ja, lad os mødes foran skolen. Simon: O.k. Side 2

3 Kapitel 1 - Klassen 3. Så er hele eftermiddagen spoleret Katrine: Birgitte, skal vi ikke snart aftale, hvornår vi skal skrive vores opgave? Birgitte: Jo, det må vi nok hellere. Har du en kalender? Katrine: Ja, hvis jeg kan finde den. Birgitte: Hvornår var det, vi skulle aflevere opgaven? Katrine: Æhm, var det ikke den 14. februar? Birgitte: Øh, jeg troede egentlig, det var den 17., men det kan da godt være, du har ret. Katrine: Æh, jeg synes, det var den 14., men vi kan jo bare aftale en dag snart og så Birgitte: Ja, lad os bare komme i gang så hurtigt som muligt. Katrine: Mm. Hvordan, hvordan ser din uge ud, æh næste uge ud mandag? Birgitte: Mm. Katrine: Nej, faktisk... jeg skal i biografen mandag, så der kan jeg ikke. Birgitte: Nå, ja. O.k. Katrine: Men tirsdag, der har vi fri klokken to. Så der der kunne vi måske skrive? Birgitte: Ja, men der skal jeg til tandlægen allerede klokken tre. Katrine: Nå. Birgitte: Så er hele eftermiddagen spoleret. Katrine: Hm. Æh. Birgitte: Den næste dag, onsdag? Katrine: Ja, men der har jeg også en aftale. Æh, jeg skal i byen med en veninde. Så det kan jeg ikke så godt, men torsdag måske. Birgitte: Torsdag går jeg til salsa. Katrine: Ja, men vi har fri klokken et, så vi kunne starte tidligt. Birgitte: Ja, o.k. Det er først om aftenen, jeg skal danse. Katrine: Ja fordi så har vi den overstået inden weekenden. Birgitte: O.k., men. Ja, men så lige efter skole Katrine: Mm. Birgitte: eller skal vi sige, vi lige spiser frokost? Katrine: Det kan vi godt, men så Hvis nu vi skriver opgave klokken tretten? Birgitte: Ja, det kan vi godt. Vi kan også bare spise frokost sammen. Katrine: Ja. Birgitte: Klokken tretten. Katrine: Ja, så kan vi følges hjem og så skrive den hos dig måske? Birgitte: Ja, det kan vi godt sige. Katrine: Mm. Birgitte: Hvad er det, du skal se i biografen? Katrine: Jamen, det er en ny dansk film. Side 3

4 Kapitel 2 - Sprog 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Mikkel: Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Mikkel: Ja. Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg Mikkel: Nå, jeg har faktisk også tænkt på at tage tage derover. Hvordan klarede du dig med sproget og sådan noget? Cæcilie: Jeg havde lært lidt i Danmark til at starte med. Så da jeg kom derned, så Ja, jeg kunne ikke særlig meget, da jeg ankom i lufthavnen og skulle prøve at forklare taxachaufføren, hvor jeg skulle hen... Og så skulle jeg tale med hotelreceptionisten senere. Det gik heller ikke så godt. Men så gik der et par uger, og så lige så stille, så fik jeg det lært. Mikkel: Men havde du slet ikke, havde du ikke nogen lærere, altså nogen spanskundervisere? Cæcilie: Altså jeg tog danseundervisning i salsa. Så havde jeg en lærer, som kun ville undervise mig på spansk, for han kunne ikke engelsk, og han kunne ikke fransk, og han kunne selvfølgelig heller ikke dansk. Så de første par timer var hårde. Han prøvede at forklare mig med kropssprog, hvad han ville have mig til. Mikkel: Ja. Cæcilie: Men så altså meget hurtigt, så begyndte jeg at lære, hvad jeg skulle gøre, og hvad det hed på spansk. Og så kunne jeg tale med andre cubanere også. Mikkel: Mm. Cæcilie: Det var ikke så svært, som jeg troede. Mikkel: Hvad lærte du først? At forstå sådan at forstå, hvad folk siger eller selv at sige noget på spansk? Cæcilie: Jeg lærte at forstå først. Mikkel: Ja. Cæcilie: Når man sidder og lytter til folk, når de Jeg boede hos en cubansk familie også, når de talte ved aftensmaden, Mikkel: Ja. Cæcilie: så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne. Mikkel: Det går også hurtigt, ikke? Cæcilie: Det går virkelig hurtigt. Mikkel: Ja. Cæcilie: Det gør det. Der var små børn som talte utrolig hurtigt, men... Mikkel: O.k. Cæcilie:... så, når man først har lyttet, så går der ikke så lang tid, så begynder man at tale og så lige pludselig, så kunne jeg føre samtaler med folk. Mikkel: Jeg tror da ikke, jeg kan nå at lære spansk. Cæcilie: Ellers så Skal jeg undervise dig lidt? Mikkel: Det kunne du da godt. Cæcilie: Det kan jeg sagtens. Mikkel: Vil du det? Cæcilie: Ja, ja. Bare et par timer inden du tager af sted, så du lige har nogle grundlæggende ting. Mikkel: Ja, ja. Det vil jeg enormt gerne. Cæcilie: Det er en aftale. Mikkel: O.k. Side 4

5 Kapitel 2 - Sprog 2. Jeg plejer godt at kunne forstå svensk Thit: Hvordan kan det være, at du snakker svensk? Anna: Det er fordi min mormor kommer fra Sverige. Thit: Men bor hun I Sverige? Anna: Nej, hun har boet her i Danmark i mange år, men hun har ikke lært at tale dansk endnu. Thit: Hvad hvad med din kæreste? Hvor kommer han fra? Anna: Han kommer fra Finland. Thit: Men snakker de ikke både finsk og svensk der? Anna: Jo, det gør de. Men svensk er hans modersmål. Thit: Men det er bare fordi jeg kan overhovedet ikke forstå, hvad han siger, og jeg plejer godt at kunne forstå svensk. Anna: Jeg tror, han er begyndt at blande alle sprogene sammen, altså svensk, finsk og dansk. Så det er ret uforståeligt, det han siger. Thit: Men går han ikke til sådan danskkurser og sådan noget? Anna: Jo, han har prøvet, men han synes, det er meget svært at lære. Thit: O.k. Side 5

6 Kapitel 2 - Sprog 3. Der skal altså rigtig meget til for at lære to sprog Rikke: Hej! Paul: Hej, Rikke... Rikke: Hej. Paul: og Fritz! Hej! Hvordan går det? Rikke: Det går rigtig godt. Paul: Nåh, det var godt. Rikke: Ja. Paul: Hvor gammel er han blevet nu? Rikke: Han er blevet et halvt år. Paul: Hvor er han stor, hva? Rikke: Ja. Vi snakker vi snakker rigtig meget om det med sprog lige i øjeblikket. Du ved æh, Fritzes far er jo tysker. Paul: O.k., ja. Rikke: Æh, og du har en fransk far, ikke? Paul: Ja, det har jeg. Rikke: Hvad hvad gjorde I, da du var barn? Paul: Vi æh, du tænker med sprog? Jamen altså, jeg talte dansk med min mor, og min far talte jeg både dansk og fransk med. Æhm så og og så kom jeg på skole, på fransk skole, og først der, der lærte jeg at tale rigtigt fransk. Så jeg kunne faktisk ikke så meget fransk, da jeg da jeg startede skolen. Der skal altså rigtig meget til for at lære to sprog. Rikke: Og din far snakkede ikke fransk til dig derhjemme? Paul: Det gjorde han, men men ikke nok til at jeg kunne tale sådan... øh...flydende fransk, vil jeg sige. Jeg kunne ikke tale det sammenhængende. Så det var først, da jeg kom i skole, at jeg lærte det. Rikke: Hvorfor? Ved du, hvorfor han ikke talte fransk til dig? Paul: Jo, men han talte fransk til mig. Men der skal bare rigtig meget til, vil jeg sige, for at man lærer det. Rikke: Og, og hvad hvad gør du med din egen datter? Paul: Jeg har en datter på ti år, og jeg vil også rigtig gerne have, at hun lærer at tale fransk. Æh, så jeg har prøvet at læse godnathistorier for hende og prøvet at tale så meget til hende som muligt på fransk. Men der må jeg også sige, at der skal altså rigtig meget til, og hun går på dansk skole så Hun forstår en del fransk, men men kan ikke tale sådan i sammenhængende sætninger. Rikke: Nej. Paul: Så jeg vil sige, hvis jeg skal give et godt råd, så skulle Fritzes far tale tysk til ham hele tiden. Rikke: Ja, ja. Paul: Helt konsekvent. Så tror jeg, så så er der en chance for at eller så vil han kunne tale begge sprog, når han starter i skolen. Rikke: Ja. Har du en god ide til, hvis man synes, det er svært, det med konsekvent at tale tysk hele tiden, hvad man så kan gøre? Paul: Nej, altså fordi jeg vil sige, at man skulle nok begynde på det, fra han er helt lille allerede fra nu af, og så tale tysk... at Fritzes far taler tysk til ham helt konsekvent. Rikke: Ja, han prøver nemlig også. Han prøver at tale tysk til ham hele tiden, og han synger godnatsange for ham på tysk og Side 6

7 Kapitel 2 - Sprog 4. Og brudevals Mikkel: Nå for resten, har du hørt, at Maj er blevet gift nu? Bodil: Nej, er hun? Mikkel: Yes. Bodil: Nej, altså med ham fra Tyrkiet? Mikkel: Ja, med Salih. Ja. Bodil: Nej, til lykke! Mikkel: Tak, tak. Bodil: Er de blevet gift her eller der? Mikkel: De er blevet gift her i Danmark. Han kom herop, og så blev de gift i lørdags inde på Rådhuset. Bodil: Ja. Mikkel: Det var meget smukt Bodil: Ja. Mikkel: og så var der bryllupsfest bagefter ude på Majs skole... Bodil: Ja? Mikkel:... holdt vi sådan en kæmpefest med 80 mennesker var der. Bodil: Nej, en stor fest. Var det æh sådan typisk dansk bryllup eller var Mikkel: Ja. Bodil: eller var det? Ja. Mikkel: Det var det. Det var meget typisk dansk med lækker mad, og vi sad ved bordet i fem timer eller sådan noget, og og så var der sange og taler. Det var sådan et rigtig godt dansk bryllup. Bodil: Ja. Mikkel: Og brudevals. Bodil: Var der familie med fra Tyrkiet? Mikkel: Ja, altså Salih, han havde fået sin far herop og sin mor og æh to af hans venner. Og så skal der også være en stor fest æh stor bryllupsfest nede i Tyrkiet... Bodil: Nå? Mikkel: for Salihs familie og alle dem. Bodil: Ja. Mikkel: Men det er først her til efteråret. Til festen her i Danmark, der var der bare Salih og hans forældre Bodil: Ja. Mikkel: hans to venner der. Bodil: Hvad så med sproget? Altså til sådan en bryllupsfest Hvad? Kunne de forstå, hvad der foregik? Mikkel: Ja, men det var sådan en sjov sammenblanding af alle mulige sprog, fordi Salih snakker jo tyrkisk selvfølgelig, ikke? Og det gør hans familie også. Men Salih er også ret god til engelsk, så vi gjorde det sådan, at at mange af talerne, næsten alle talerne blev holdt... æhm... på engelsk. Og så min mor, hun kan snakke tyrkisk, fordi hun har arbejdet i Tyrkiet med noget film engang Bodil: Mm. Mikkel: så hun oversatte nogle af de her taler til Salihs far og mor, fordi de kan kun snakke tyrkisk og fransk. De kan ikke snakke engelsk. Så der var sådan en masse oversættelse frem og tilbage... Side 7

8 Bodil: Mikkel: Bodil: Mikkel: Bodil: Mikkel: Bodil: Mikkel: Bodil: Mikkel: Bodil: Mikkel: Bodil: Mikkel: Bodil: Mikkel: Bodil: Mikkel: Bodil: Mikkel: Bodil: Mikkel: Bodil: Mikkel: Bodil: Mikkel: Ja. af forskellige taler og forskellige sprog. Så de oplevede danske bryllupstraditioner? Ja, det gjorde de, og vi oplevede også tyrkiske. Ja? Det Hvordan det? Hvad var tyrkisk? Altså, det som jeg blev mest overrasket over, det var, hvor hvor følelsesladet de tyrkiske mænd reagerede på på talerne fx. Græd de? Ja, de græd. Ja. Og det bredte sig jo til resten af selskabet, og til sidst så sad alle og hulkede og syntes, at det var så smukt, ikke? Æhm... Der er danske mænd sådan lidt mere Reserverede? lidt mere reserverede og alvorlige, tror jeg. Men det var dejligt, at det ligesom Det bløder jo tingene lidt op, ikke? Når folk bliver rørte Skal de bo her i Danmark? De skal bo her i Danmark, ja. Ja. Han har fået, han har ja, fået lov til at blive her. Så han skal til at, han skal til at lære dansk nu, ikke? Så han kan få et arbejde og Ja. starte på en uddannelse og sådan noget. Ja. Han har ikke lært noget? Nej, ikke andet end sådan helt, sådan små ting som skål og jeg elsker dig og ja og nej og sådan nogle Ja. og hvad er klokken og sådan noget. Og så skal du til bryllup i Tyrkiet? Ja, det håber jeg jo meget på, ikke? Altså at jeg kan få sparet penge sammen og sådan. Men der er jo også noget med arbejde og sådan noget. Altså jeg skal have det planlagt, så jeg kan komme derned. Det er jo desværre ikke sikkert. Nej, Mikkel! Du skal da ned til din søsters bryllup! Jamen, det ved jeg godt. Jeg må kæmpe for det. Side 8

9 Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine: Skal du selv køre? Birgitte: Ja, og det er jeg jo ikke særlig vant til. Katrine: Hvor lang tid er det siden, du har fået kørekortet? Birgitte: Ja, men det var jo helt tilbage, da jeg var 18, så det er syv år siden. Men jeg har jo næsten ikke kørt bil i al den tid. Katrine: Nej, så du er lidt usikker, eller? Birgitte: Ja, jeg er også bange for, at jeg ikke kan finde vej. Katrine: Skal du køre alene? Birgitte: Jamen jeg skal have to veninder med. Vi skal køre til Odense Katrine: O.k. Birgitte: så, og min far har sagt, at der altid er trafikpropper og sådan noget, så nu er jeg rigtig nervøs. Katrine: Ja, det forstår jeg vel egentlig godt, men øh Birgitte: Jamen, hvad med dig? Har du egentlig også kørekort? Katrine: Ja, jeg har haft det i i fem år, men jeg kører sådan rimelig ofte. Birgitte: I din mors og fars bil? Katrine: Ja, jeg låner den, min mors bil, engang imellem, så jeg får lidt øvelse. Birgitte: O.k. Katrine: Ja. Birgitte: Ja, det får jeg ikke gjort så tit. Katrine: Nej, det skal nok gå. Hvad skal du egentlig derovre? Birgitte: Jeg skal til bryllup. Katrine: O.k. Hvem skal giftes? Birgitte: Jamen, det skal en, jeg gik i folkeskolen med. Så hendes forældre er fra Fyn... Katrine: Ja. Birgitte: så det skal foregå i Odense. Katrine: Og det er så den Birgitte: Ja, men... Katrine: lørdag eller søndag? Birgitte: Ja, men vi tager af sted den 14. Men brylluppet er først den 15. Side 9

10 Kapitel 3 - Biler, cykler og 2. Jamen, har du slet ingen ønsker? Annette: Louis! Louis, kom lige. Farmor, hun ringede, hun ville godt høre, hvad du ønsker dig i fødselsdagsgave. Louis: Ja. Det ved jeg ikke. Annette: Nå, jamen har du slet ingen ønsker? Louis: Jo, måske en Playstation 2. Annette: O.k. Har du også nogle ønsker, der ikke koster helt så mange penge? Louis: Måske en film eller noget tøj? Annette: Noget tøj? Hvad skulle det være for noget tøj? Louis: Nogle bukser eller en trøje eller sådan noget. Annette: Hm. Jamen, det er da også et godt ønske. Louis: Ja. Annette: Er der andre ting, du synes? Louis: Mm. Nej, det tror jeg ikke. Annette: Hvad med en god bog eller? Louis: Nej, jeg gider ikke at læse. Annette: Nå. Hvad så med en cd? Louis: Mm. Annette: Men hvis du kommer i tanke om noget, så må du lige sige til, ikke? Louis: Jo. Annette: Men, men de ønsker du har nu kan du ikke ringe til farmor og fortælle hende det? Louis: Kan du ikke bare selv gøre det? Annette: Nej, det må du altså gøre. Det er jo din fødselsdag! Louis: Kan jeg så ikke bare sende hende en mail eller sådan noget? Annette: En mail! Nej, Louis! Farmor, hun har altså ikke . Louis: Nå, o.k. Hm. Side 10

11 Kapitel 3 - Biler, cykler og 3. Det kunne bedre betale sig at købe en ny Issa: Øhm. Jeg tænkte på, vil du ikke komme til min fødselsdag? Birgitte: Jo, det vil jeg da gerne. Issa: Det er den 23. Og det er på næste lørdag igen, og du skal komme klokken seks. Birgitte: Klokken seks på næste lørdag. Det kan jeg godt. Issa: til aftensmad. Birgitte: Ja. Issa: og det bliver en masse af mine venner og så hele familien. Birgitte: O.k. Jamen, det lyder jo fint nok. Issa: Ja, jeg håber også, det bliver rigtig hyggeligt. Birgitte: Ja. Issa: Mm. Birgitte: Hvad ønsker du dig? Issa: Mmm. Nu ved jeg, at jeg får en cykel af mine forældre Birgitte: O.k? Issa: så en cykelcomputer. Det kunne være dejligt. Birgitte: Ja. Issa: Og jeg kunne også godt tænke mig en deodorant. Sådan en rigtig god en. Birgitte: O.k. Issa: og måske et par cykellygter. Nogle rigtig gode nogle. Birgitte: Ja. - - Hvad med Hvad med nogle cd er? Issa: Jo, noget godt musik kunne også være dejligt. Måske noget hiphop musik. Birgitte: O.k., eller en bog måske? Issa: En god bog kunne også være helt fint. Birgitte: O.k. Men hvorfor får du en ny cykel? Jeg troede, du havde en god cykel i forvejen. Issa: Nej, den var alt for gammel, og den var helt rusten. Birgitte: Er det rigtigt? Issa: Ja, så Og der var hele tiden problemer med den, så det kunne bedre betale sig at købe en ny. Birgitte: O.k. Hvad er det så for en? En racercykel? Side 11

12 Kapitel 3 - Biler, cykler og 4. Jeg gjorde fuldstændig det samme Issa: Nej, Daniel! Jeg har lige fået en bøde. Daniel: En bøde? Hvorfor det? Issa: Det var fordi, jeg kørte på min cykel uden lygter. Daniel: Uden lygter? Issa: Ja. Daniel: Hvor meget skal du betale? Issa: Jeg fik faktisk en bøde på 500, men fordi jeg er under 18, så skulle jeg kun betale 300 kroner så det var meget heldigt. Daniel: Ja. Issa: Hvad med dig? Har du nogensinde prøvet at få en bøde? Daniel: Jeg har ikke fået en, men jeg har været tæt på. Jeg gjorde fuldstændig det samme, men jeg var under 15, så de må ikke give mig en. Issa: Nå, der var du heldig. Daniel: Skal du selv betale den her bøde? Issa: Ja, den her bøde, den skal jeg faktisk selv betale, fordi for to måneder siden, da fik jeg også en bøde. Det var godt nok for at køre over for rødt, øhm... og da betalte min mor den, men den her gang, der er hun blevet lidt træt af, at jeg har fået for mange bøder. Daniel: Det kan jeg godt forstå. Issa: Det kan jeg også godt. Side 12

13 Kapitel 3 - Biler, cykler og 5. Den er lidt gammel og slidt Mikkel: Nej, jeg har simpelthen fået så møgbeskidte fingre. Cæcilie: Nå, hvad er der sket? Mikkel: Jeg lappede min cykel her. Cæcilie: Hvor var den punkteret? Mikkel: På forhjulet. Jeg kørte hjem fra arbejde i går og så lige pludselig så ja, så sprang dækket. Cæcilie: Du skal være heldig, du har en cykel. Jeg har fået stjålet min i sommers. Mikkel: Er det rigtigt? Cæcilie: Ja. Jeg vi var ude at feste. Så da jeg kom tilbage, så var den væk. Men jeg har meldt den til politiet, så jeg får forsikringspenge. Mikkel: Var du glad for den? Cæcilie: Meget. Jeg havde fået den i 18-års fødselsdagsgave. Den var gul, og så stod der Cæcilie nede langs æh Mikkel: Nej, hvor ærgerligt. Cæcilie: Ja. Og så var der en lækker saddel på. Så var der cykelkurv og bagagebærer. Den betød virkelig meget for mig. Mikkel: Jeg kender godt det der med at få stjålet cykler. Det er simpelthen møgirriterende. Jeg har fået stjålet fem cykler på tre år. Cæcilie: Fem cykler? Mikkel: Ja. Cæcilie: Det var mange. Mikkel: Nå, men hvad gør du så? Hvordan kommer du herover på arbejde? Cæcilie: Åh, jeg skal tage bussen, men det tager lang tid, og det koster rigtig mange penge. Mikkel: Men altså, jeg har jeg har faktisk en ekstra cykel. Den kan du godt låne. Cæcilie: Det vil jeg meget gerne. Mikkel: Ja. Den er sådan lidt Den er lidt gammel og slidt. Og den venstre pedal, den sidder den sidder løst. Men den skal bare lige ordnes. Det kan jeg godt gøre. Cæcilie: Nej, det lyder virkelig godt. Mikkel: Så ringer jeg til dig, når den er klar. Cæcilie: Ja, du får lige mit nummer. Mikkel: Ja.. Lige et sekund. Ja? Cæcilie: 26. Mikkel: Ja. Cæcilie: 27. Mikkel: 27. Cæcilie: 90. Mikkel: 90. Cæcilie: Og 24. Mikkel: Og 24. Godt. Cæcilie: Tusind tak. Det hjælper mig virkelig meget. Mikkel: Godt. Så er det en aftale. Vi ses. Cæcilie: Det gør vi. Side 13

14 Kapitel 4 - Morgen 1. Virkelig bombet Anna: Gud, hej Oskar! Oskar: Hej! Anna: Hej, hvad laver du her? Oskar: Jamen Søren, han er syg, så de har ringet efter mig. Og jeg er virkelig bombet. Jeg har været i byen hele natten simpelthen. Anna: Har du sovet? Oskar: Ja, højst en time, så jeg har hverken været i bad eller fået børstet tænder eller noget som helst. Anna: Nå. Hvad med morgenmad? Har du fået det? Oskar: Det spiser jeg normalt ikke faktisk. Anna: Nå, jeg ville slet ikke kunne fungere uden morgenmad. Oskar: Nej, men det kan jeg heller ikke i dag. Men... altså, jeg bliver nødt til at få en cola. Anna: O.k. Oskar: Så jeg smutter lige ned i kantinen. Anna: O.k. Oskar: Hej! Anna: Hej! Side 14

15 Kapitel 4 - Morgen 2. En lidt pinlig morgen Lone: Hej, Bodil! Bodil: Hej! Lone: Aj, du kan tro, jeg har haft en stresset morgen! Bodil: Nå, hvad er der sket? Lone: Ja, du ved.. Issa, han skulle til engelskeksamen. Og jeg havde et vigtigt møde, som jeg selv havde arrangeret på arbejdet. Og derfor så havde jeg stillet vækkeuret til klokken seks i morges - og vågnede kvart over syv! Bodil: Nej, nej. Hvad? Ringede det ikke? Lone: Jo, men jeg tror, jeg har været så træt, så jeg må bare have slukket det. Bodil: Nej, Lone, hvad så? Lone: Ja, og jeg nåede hverken at vaske hår eller spise morgenmad eller få lagt makeup eller noget som helst Bodil: Nej, det har ikke været sjovt! Lone: Nej, og så Issa, han fik lige børstet tænder, og så måtte vi skynde os ud ad døren, og Så ned på gaden og få fat i en taxa, og Issa han tog så ud på gymnasiet, og jeg tog ud på arbejdet. Bodil: Også i en taxa? Lone: Ja, jeg var nødt til at tage en taxa, fordi jeg var for sent på den. Bodil: Hold da op, det har været en dyr morgen, hva? Lone: Ja, det har været en dyr morgen - og en lidt pinlig morgen, fordi at de blev jo ikke glade. Der sad en masse mennesker og ventede på, at jeg skulle komme. Bodil: Du havde arrangeret mødet? Lone: Ja. Bodil: Nej, nej. Hvad med Issa? Nåede han det? Lone: Ja, jeg har snakket med ham her senere i dag. Og han havde nået det, men han var godt nok sur! Bodil: Ja, altså, det kan jeg på en måde godt forstå. Lone: Ja. Det kan jeg også godt! Side 15

16 Kapitel 4 - Morgen 3. I pyjamas og badekåbe også om vinteren Michael: Hej, Grethe! Grethe : Hej, Michael! Michael: Og tusind tak, fordi du lukkede mine elever ind. Grethe : Ja, du kom for sent. Det plejer du ikke. Michael: Nej, jeg kom et kvarter for sent. Men det var ikke mig. Det var DSB, det vil jeg sige. Altså hver gang, der er frostvejr, så kan dørene ikke lukke. Dørene kan ikke lukke. Toget kan ikke køre og så bliver toget forsinket. Så jeg kom et kvarter for sent. Men du ved, jeg er jo heller ikke noget A-menneske. Jeg kan ikke komme op om morgenen, så jeg har mit eget system derhjemme. Jeg laver en stor kande kaffe på termokanden, før jeg går i seng. Grethe: Laver du kaffe, inden du går i seng? Michael: Ja, så har jeg jo lavet den til næste dag. Grethe: Ah! Michael: Godt. Problemet: så skal jeg op. Jeg vågner altid klokken halv syv, fordi så skal jeg tisse altid. Første problem: ned ad trappen, Zzz, ikke? Men jeg kommer ud i køkkenet, og der står kaffen. Så får jeg den første kop kaffe. Så skal jeg ud og hente avisen. Og det er ude i postkassen, ude ved vejen. Der har jeg sådan nogle særlige postkassesko. Grethe : Postkassesko? Michael: Ja, postkassesko. Nogle dejlig store, gamle nogle. Så går jeg ud og henter avisen. Og det er jo altså i pyjamas og badekåbe også om vinteren. Tilbage - og så næste kop kaffe. Så i bad. Så tøj på. Og så skal jeg faktisk tidligt hjemmefra. Jeg skal hjemmefra klokken halv otte, når jeg skal være her halv ni, fordi jeg skal cykle til stationen. Det tager tyve minutter, ikke? Hvis jeg skal gå, tager det fyrre minutter. Så jeg cykler. Toget kommer klokken otte, og så er jeg her klokken halv ni. Hvad med dig? Grethe: Jeg står også tidligt op. Jeg står faktisk op kvart i syv, selv om jeg kun har fem minutter til arbejde. Michael: Nå. Grethe : Men jeg kan godt lide at stå tidligt på. Det er mig, der vækker hele familien. Michael: Så du har fem minutter, jeg har 12 kilometer, og vi står op samtidigt. Grethe : Ja, det gør vi faktisk. Side 16

17 Kapitel 4 - Morgen 4. Jeg kom enormt hurtigt ud af døren Mikkel: Åh ja, ved du hvad jeg er altså sulten. Skal vi ikke snart holde frokost? Cæcilie: Har du ikke fået morgenmad i morges? Mikkel: Nej, jeg kom enormt hurtigt ud af døren. Så jeg nåede det ikke. Cæcilie: Nå, jeg skal bruge mange timer. Jeg står først op. Så tager jeg et langt bad og får vasket hår. Så reder jeg sengen og jeg får luftet ud. Så skal jeg have to-tre kopper kaffe og jeg skal læse avisen og have tid til at høre på radioen og jeg vil gerne have en masse tid om morgenen. Mikkel: Jamen, det er da også rart. Jeg ved ikke, jeg det kan jeg bare ikke. Jeg falder så først i søvn klokken to eller tre nogle gange om natten. Cæcilie: Så er det klart, du er træt om morgenen. Altså, jeg går tidligt i seng, og så står jeg tidligt op. Mikkel: Og hvad med i weekenderne? Cæcilie: Der gør jeg det samme. Jeg vågner tidligt helt af mig selv. Mikkel: Står du også tidligt op i weekenderne? Cæcilie: Hver gang. Mikkel: Nå. Ja, det kan jeg slet ikke forstå. Side 17

18 Kapitel 5 - Rygning 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse, der ryger? Simon: Ja, Martin ryger - og så en anden dreng - og så fem piger ryger. Issa: Fem piger? Det er da meget sjovt sådan er det også i min klasse. Det er godt nok ikke lige præcis fem, men det er mest pigerne, der ryger. Simon: Ja, de begyndte ret tidligt i min klasse. Det er måske fordi de udvikler sig hurtigere. Issa: Ja, det kan da godt være. Simon: Har du nogen sinde prøvet at ryge? Issa: Ja, jeg har faktisk prøvet at ryge, men jeg bryder mig ikke særlig meget om det. Det kradser i halsen, og man får også sindssygt dårlig ånde. Simon: Jeg tror ikke, jeg at jeg ville kunne finde ud af at inhalere? Issa: Nej Simon: Hvorfor prøvede du at ryge? Issa: Det var bare sådan der var mange af mine venner, der røg, og så tænkte jeg: så slemt kan det heller ikke være. Og så tændte jeg en cigaret, og så tænkte jeg bare: Addd!!! Simon: Det kender jeg godt. - Ved du, hvad klokken er? Jeg skal til frisøren. Issa Nej, desværre ikke. Jeg har ikke noget ur på. Side 18

19 Kapitel 5 - Rygning 2. Aj, det er løgn! Thit: Hej! Anna: Hej! Thit: Hvornår har du fri? Anna: Æh jeg skal lige ordne nogle ting, og så er jeg færdig om et kvarters tid. Thit: O.k. Så ryger jeg bare lige en cigaret. Anna: Det må du altså ikke her. Thit: Aj, det er løgn! Man må slet ikke ryge nogen steder jo. Ude på vores skole, der er også kommet totalt rygeforbud over det hele. Anna: Aj!! Thit: Det er sindssygt irriterende. Så kan man stå udenfor og ryge. Anna: Aj, det er hårdt, hva? Thit: Nå, men så går jeg... ud. Anna: Ja, jeg kommer ud til dig. Thit: Vi ses. Anna: O.k. Ja. Side 19

20 Kapitel 5 - Rygning 3. En ny slags fællesskab Lone: Hej, Grethe! Grethe: Hej, Lone! Nej, hvor hyggeligt! Lone: Ja. Grethe: Sæt dig ned. Lone: Ja tak. Jeg er kommet for at hente Bodil. Vi skal i byen. Grethe: Nå, det lyder godt. Øhm jamen, hun er også færdig om et kvarters tid, tror jeg. Lone: Nå, går der så længe? Grethe: Ja, det gør der. Lone: O.k. Ja, men øh Grethe: Du må altså ikke ryge her, Lone. Vi har fået rygeforbud på hele skolen. Lone: Nå! Det er ligesom på mit arbejde. Der må man heller ikke. Grethe: Nej, men det er jo også et hospital. Lone: Allerede fra 1. januar 2004, der blev der rygning forbudt på hele hospitalsområdet for personalet. Og også for patienter inden døre. Men udenfor må de godt ryge. Grethe: Så står de alle sammen udenfor og ryger, alle dem, der kan stå. Lone: Ja, det gør de. Det kan jeg godt love dig. Så der er nærmest sådan en slags klub. En rygeklub. Det er den nye slags fællesskab, der er opstået. Grethe: Jamen, sådan er det også hjemme, der hvor jeg bor. Der er rigtig mange kontorer, ikke? Og så i frokostpausen, så kan man se, så går de alle sammen ned. De har fået rygeforbud. Altså først det ene kontor, og så det næste kontor. Og så går de ned. Og så har de frakker på her om vinteren, ikke? Og så står de og ryger. Og når man så kommer forbi, så ligger der bare cigaretskod over det hele. Lone: Ja. Men altså, man kan jo håbe på, at det ender med, vi alle sammen holder op. Grethe: Jamen, det er jeg sikker på. Lone: Ja, jeg vil gerne holde op, men det kan være svært. Grethe: Ja, det er vist meget svært for mange. Side 20

21 Kapitel 5 - Rygning 4. Og så skodder de garanteret på gulvet! Bodil: Michael, hvad er det egentlig blevet til med rygepolitikken her? Må man ryge, eller må man ikke? Michael: Der er totalt rygeforbud på hele skolen. Bodil: Er det rigtigt? Det har jeg slet ikke opdaget. Jeg troede, at man godt måtte ryge nogle steder. Michael: Nej. Altså, der er også sådan nogle skilte på gangene og på dørene og i lokalerne og sådan noget. Bodil: Nej, hvor er det godt! Michael: Ja. Bodil: Det var da dejligt! Michael: Men øh der er jo nogen, der ryger. Bodil: Ja, hvad gør de så? Michael: Ja, altså oppe på femte sal, der er der en lille altan, og der går de så ud i pauserne, Bodil: Fint! Michael: Så er der nogen, der går ned på gaden. Og så her på første sal, der er der nogen, der går ud på trappen. Og så står de derude og ryger. Bodil: Nej, det er altså ulækkert. Hvor Hvad. Er der askebægre? Michael: Nej, de tager sådan et plastikbæger med, og så asker de ned i det. Bodil: Og så skodder de garanteret på gulvet! Nej, det er ulækkert. Så er det bedre at gå helt ud, synes jeg. Michael: De skal jo også være her, ikke? Bodil: Aij, du Synes du ikke, det er godt, der er rygeforbud? Michael: Altså du ved, personligt jeg ryger ikke. Men jeg synes, de mennesker, der gerne vil have en cigaret, de må godt få den. Og vi kunne jo lave et rygerum. Bodil: Nej! Det er rigtig ulækkert! Michael: Altså, hvis døren kan lukkes, og vinduet kan åbnes og så videre, og de kun må ryge der, så bliver jeg jo ikke passiv ryger, vel? Bodil: Nej, men det altså så synes jeg virkelig, at det er bedre, at man bare går helt ud. Så holder de også op med at ryge. Det er meget bedre. Michael: Hm. Bodil: Altså jeg holdt op, ikke? Michael: Ja. Bodil: For et halvt år siden eller sådan noget og jeg synes altså, det er så... det hjælper dem, når der er rygeforbud. Det er meget nemmere at holde op. Og det vil de jo gerne. Michael: Vil de det? Ja altså vi bliver ikke enige. Det tror jeg ikke. Bodil: Nej, det kan godt være. Side 21

22 Kapitel 5 - Rygning 5. Har I rygepolitik? Grethe: Du, Qasim. Der står her I avisen, at der er alt for mange unge kvinder, der ryger. Er det også sådan ude hos jer? Qasim: Øh... Ja, nu har vi jo ikke så mange... æh... piger, kvinder ude hos os. Men af dem der er æh der er der mange, der ryger. Grethe: Hvad så, har I rygepolitik? Qasim: Ja, det har vi faktisk. Vi har lige fået en ny æh, som går ud på, at der både er ryge- og ikke-ryge-områder. Øh... Blandt andet i kantinerne, som vi har tre af. Så det er så det er der er ikke noget problem i at sidde et sted, hvor man kan ryge eller et sted, hvor man ikke kan ryge. Grethe: Hvad med dig? Ryger du? Qasim: Nej, det gør jeg ikke. Grethe: Har du aldrig røget? Qasim: Jeg har da prøvet at ryge, men ellers så ryger jeg ikke, nej. Grethe: Synes du, det er o.k. at man må ryge i kantinen for eksempel? Qasim: Ja, det generer mig ikke, men det er også et rimeligt stort område. Havde det været mindre, æh, og kunne man mærke mere til røgen, ville det måske være et problem. Grethe: Hvad med hjemme hos dig selv? Qasim: Æh, nej, jeg er vokset op med, at min far ryger. Og han ryger stadig. Æh. Og min mor hun ryger så ikke. Så det er ikke noget, jeg har tænkt over. Æh. Men det gør man måske mere med den debat, der er i dag. Side 22

23 Kapitel 6 - Uheld og ulykker 1. Uha, det må have gjort ondt Mette: Nå, hvordan går det? Annette: Jamen, det går godt Ja, bortset fra i går. Der måtte jeg bruge fire timer på skadestuen. Mette: Nej, hvad skete der? Annette: Jamen... Altså det var Sune, der havde været ude at spille fodbold, og så har han altså fået en hård tackling af en af modstanderne. Mette: Nej! Annette: Og så var træneren så kørt ind på skadestuen med ham. Mette: Ja. Annette: Så ringede de så efter mig. Mette: Ja. Annette: Og så viste det sig heldigvis den her gang Æh, for det er sket to gange før. Mette: Ja, jeg kan godt huske det. Annette: Men, men altså den her gang, da var det kun en forstuvning. Mette: Nå, kun en forstuvning! Annette: Ja, fordi de to andre gange, der brækkede han benet, Mette: Nej! Annette: så det måtte vi jo bruge hele eftermiddagen på. Mette: Ja. Det er forfærdeligt, så lang tid man skal vente somme tider, ikke også? Annette: Jo, det er dødssygt at sidde inde på en skadestue Mette: Ja, ja, ja. Annette: i så lang tid. Mette: Ja, du behøver ikke at fortælle mig om det. Altså vi har også været på skadestuen rigtig mange gange... Annette: Er det rigtigt? Mette:... dengang vores var små. Ja. Nej, det værste det var dengang Oscar var, jeg tror, han var seks år. Da brækkede han begge arme ovre på fritidshjemmet på en gang. Annette: Begge arme? Mette: Ja. Annette: Hold da op! Mette: Han, han stod og gyngede. Han stod op altså stod op og gyngede, ikke? Og så faldt han af gyngen og og og faldt ned på jorden og satte begge hænder i jorden på samme tid. Krasj! sagde det så. Annette: Uha, det må have gjort ondt. Mette: Da de sagde, han havde brækket begge armene Jeg fik et chok! Og så fik han armene i gips. Annette: Ja. Mette: Så han fik en rød gipsarm og en grøn gipsarm. Annette: Nej, hvor sjovt! Mette: Ja, det var jo flot. Det hjalp lidt på det. Annette: Altså, altså hvordan? Æh, var gipsen farvet rød og grøn? Mette: Ja, ja det havde det var et specielt tilbud, de havde til børn, Annette: O.k. Mette: til uheldige børn. Annette: Nej, det synes jeg er flot, at de gør sådan noget. Mette: Ja. Ja, han var smaddersød, lægen. Det var han virkelig. Annette: Din søn han må da også have været helt stolt af sådan en rød og en grøn... Side 23

24 Mette: Ja, det var han også. Det var han virkelig også. Side 24

25 Kapitel 6 - Uheld og ulykker 2. BANG! lige ind i en glasdør Bodil: Har du hørt, at... Nadia hun gik lige ind i glasdøren der og slog hovedet? De er ret arlige. Altså, der skete ikke noget. Michael: Altså, jeg kan fortælle dig jeg er også engang gået ind i sådan en glasdør. Og det var på en café her nede i gågaden. Du ved: to glasdøre, den ene er åben, den anden er lukket. Du kan ikke se forskel. Jeg var sammen med min mor. Vi snakkede sammen og BANG! lige ind i den ene glasdør. Bodil: Hvad skete der? Michael: Ja, venstre øjenbryn her, det flækkede, og det blødte og det blødte. Jeg kunne faktisk slet ikke se med venstre øje. Bodil: Neej! Michael: Og hvad så? Jeg måtte på skadestuen. Det var nede på gågaden. Der var ingen biler. Der var ingen taxaer og så videre, så jeg gik til Kommunehospitalet, - hele vejen. Bodil: Gud, der er da langt! Michael: Ja, jeg gik øh minutter. Bodil: Med blod i ansigtet? Michael: Ja. Men jeg kom til skadestuen. De var søde. Jeg kom ind, og de syede min flænge her. Bodil: Hvor mange sting fik du? Michael: Fem! Bodil: Nej, så har den været stor. Michael: Ja. Nå, men o.k. Og jeg kom så ud, og så skulle jeg lige sidde lidt, ikke? Og så kom der en mand på skadestuen. Han kunne ikke høre på det ene øre. Så sagde jeg: Hvorfor? Så sagde han, at han sad derhjemme og fordi det kløede i øret, så sad han med en blyant, du ved, med sådan et viskelæder på et lille viskelæder. Bodil: Jaa? Michael: Sådan: Dagadagadagadaga! Og det brækkede af, det der viskelæder, og han kunne ikke få det ud. Han kom ind. De tog det ud. Han kom ud igen. Og så kunne han høre igen! Bodil:... og så kunne han høre. Neeej! Side 25

26 Kapitel 6 - Uheld og ulykker 3. Nærmest ligesom et barberblad Grethe: Vil du have en kop kaffe, Lone? Lone: Ah, jeg ved ikke har du noget te? Jeg vil næsten hellere have te. Grethe: Te? O.k. Hov! Lone: Hov! Grethe: Ja. Har du hørt, jeg var på skadestuen? Lone: Nej! Grethe: Ih jeg skulle tage noget papir, der lå oppe på min reol, øverst oppe. Og så faldt det ned, og det ramte lige i øjet. Lone: Nej, det var da væmmeligt. Grethe: Ja, så jeg fik sådan ligesom en ridse eller en rift en rift i øjet, ikke? Lone: De kan også være rigtig skarpe, sådan nogle papirer sådan nærmest sådan ligesom et barberblad, ikke? Grethe: Ja, ja ja og så altså det gjorde så ondt. Jeg var lige ved at tude. Det gjorde så ondt! Og så sagde min mand, at jeg skulle ringe til vagtlægen. Og han sagde, jeg skulle tage ind på skadestuen. Lone: Ja, men når det er noget med øjne, så kan man altså ikke være for forsigtig, vel? Grethe: Nej, det er rigtigt. Så sad jeg på skadestuen i to timer. Lone: Aj! Grethe To timer, du! Lone: Og det gjorde bare ondt hele tiden? Grethe: Det gjorde ondt, men det var jo ingenting, fordi der var der kom en lille dreng, der havde brækket armen, og han åh, han græd, det var så synd. Han græd og han græd, og så kom han selvfølgelig først, ikke? Lone: Ja. Grethe: Og altså der var så en rift eller en ridse i øjet, ikke? Lone: Der var simpelthen gået hul på hornhinden? Grethe: Ja ja, det var sådan en rift. Lone: Ja. Grethe: Og så fik jeg nogle dråber. Så skulle jeg putte dråber i øjet, så jeg ikke fik en infektion, ikke? Og det skulle jeg gøre i fem dage. Lone: Og så... Hvor mange gange dagligt skulle du gøre det? Grethe: Ja, det var bare to gange om dagen. Lone: Nåh, o.k. Ja. Grethe: Men øh Lone: Nej, hvor væmmeligt! Grethe: Ja, det var ikke sjovt. Lone: Meget ubehageligt. Grethe: Men der skete ikke noget. Lone: Kunne man... kunne man se noget? Nogle gange, så Grethe: Nej, man kunne ikke se det man kunne ikke se det. Men lægen sagde, man skulle passe på. Lone: Hvad for et øje var det? Grethe: Det var det højre. Man kan ikke se noget. Lone: Næ, man kan da ikke se noget. Det ser da fint ud. Grethe: Ja. Side 26

27 Lone: Nå, det var da godt! Kapitel 6 - Uheld og ulykker 4. Så styrtede jeg i et sving Oskar: Var du ikke cykelbud, før du startede her? Anna: Jo, det var jeg. Hvorfor? Oskar: Øhm... fordi jeg er lidt træt af at være her. Jeg vil gerne prøve noget nyt. Anna: O.k. Ja, men det er også smaddersjovt at være cykelbud. Oskar: Hvordan blev du det? Anna: Øhm jeg ringede bare derind, og så kom jeg til en samtale, og så ansatte de mig. Oskar: Kunne du lide det? Anna: Ja, det var rigtig sjovt. Altså, jeg havde et par uheld, men øh ja, jeg havde engang, hvor jeg kørte i noget snevejr, hvor det var meget glat. Og så styrtede jeg i et sving, og så slog jeg hovedet ret meget. Så der kom en vagtlæge og konstaterede, at jeg havde fået en lille hjernerystelse. Oskar: O.k. Men du havde vel cykelhjelm på? Anna: Ja ja. Det skal man have. Oskar: O.k. Hvor meget kører du sådan..? Anna: Jeg tror, jeg kørte altså, det svinger lidt, men jeg kørte måske 80 kilometer om dagen eller sådan noget. Oskar: Så du var i god form? Anna: Ja, det var jeg. Side 27

28 Kapitel 6 - Uheld og ulykker 5. Bi eller Mariehøne Mette: Nå, jeg var ellers ude og se på cykelhjelm i går. Rikke: Nå, du skal have en cykelhjelm? Mette: Ja, altså måske. Nej, jeg vil gerne have en cykelhjelm. Rikke: Hvorfor det? Mette: Jeg skal have en cykelhjelm. Rikke: Du skal have en cykelhjelm? Mette: Ja, jeg skal have en cykelhjelm. Rikke: Hvorfor det? Mette: Jamen, jeg har tænkt på det i lang tid. Men så hørte jeg om én i går, som kørte på cykel uden cykelhjelm og væltede og er kommet på hospitalet. Og det er tre måneder siden. Rikke: Hold da op! Mette: Og nu er han ved at lære at tale og lære at gå igen. Og det er jo Rikke: Det lyder slemt. Mette: Ja, det er det også.. Så! Nu skal jeg have en cykelhjelm. Rikke: Ja. Mette: Men øh de er jo ikke smarte, vel? Rikke: Nej, det er de ikke. Nej. Mette: Nej. Jeg kan jo godt forstå, at der ikke er ret mange voksne, der går med sådan en. eller der cykler med sådan en. Rikke: Hvad Hvordan skal den se ud? Mette: Det ved jeg ikke rigtig. Den skal ikke være alt for sådan... strømlinet, sådan science fiction- agtig. Rikke: Altså, man kan jo få en, der ligner en bi eller en mariehøne. Mette: Nej, den skal passe til min pels, hvis man kan finde sådan en. Rikke: Ja. Mette: Hvad med dig og Fritz? Skal Fritz ikke have en cykelhjelm? Rikke: Jo, Fritz skal have en cykelhjelm. Når han skal til at cykle. Eller når jeg skal til at cykle med ham, skal han have en cykelhjelm. Og han kan godt få en mariehøne eller en bi. Mette: Ja, det ville klæde ham. Så kunne han få en mariehøne, og du kunne få en bi. Rikke: og jeg kunne få en bi. Ja, det ville være godt. Ja, men jeg cykler ikke med ham endnu, fordi at vi har ikke nogen Christiania-cykel. Altså, sådan en med en kasse foran, han kan sidde i. Mette: De er også enormt dyre, er de ikke? Rikke: De er rigtig dyre. Jeg tror, de koster over kroner. Mette: Ja. Rikke: så vi venter lige og ser Mette: Ja ja Rikke:... og så tror jeg, vi køber en barnestol, som vi kan have bag på cyklen i stedet for. Side 28