OBM 4914 Skrillinge SØ II, etape 3.

Transkript

1 OBM 4914 Skrillinge SØ II, etape 3. - Arkæologisk forundersøgelse med kulturlagsaflejringer fra ældre jernalder. Af arkæolog Michael Lundø Jakobsen Arkæologisk rapport nr. 289, 2009

2 Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 3 Undersøgelsens perspektiver... 3 Landskabet... 4 Andre fortidsminder i området... 4 Udgravningens data... 5 Udgravningsmetode... 5 Dataliste... 6

3 Indledning Ved forundersøgelse af et kvm. stort areal forud for anlæggelsen af en stamvej og et regnvandsbassin i forbindelse med byggemodning i Skrillinge, Middelfart Ø, blev der lokaliseret naturlige lavninger med bevaret kulturlag fra ældre jernalder (500 f e.kr.). Denne bygherre rapport omhandler resultaterne fra forundersøgelsen af et vejtracé og et regnvandsbassin forud for byggemodning i Skrillinge, Middelfart Ø. Bygherrerapporten dækker over arealets etape 3. Bygherre på projektet er Middelfart Kommune Trafik- og Vejafdelingen, Østergade 21, 5580 Nørre Aaby. Daglig udgravningsleder var arkæolog Michael Lundø Jakobsen. Ansvarlig museumsinspektør er Jesper Hansen. Udgravningens forhistorie I forbindelse med anlæggelsen af en stamvej og et regnvandsbassin forud for byggemodning, blev Odense Bys Museer anmodet om at foretage en forundersøgelse af et areal svarende til kvadratmeter. Forud for undersøgelsen var der ved tidligere lejligheder undersøgt større arealer med bebyggelse fra sen vikingetid og tidlig middelalder (OBM4913, Sb. 67 og OBM5490, Sb. 68) mod nordvest, ligesom der ved en tidligere kampagne af vejtracéet blev undersøgt bebyggelse fra bronze- eller jernalder (OBM4914, etape 1+2). Ved undersøgelsestidspunktet havde museet en igangværende undersøgelse umiddelbart nord for arealet med massive bebyggelsesspor fra ældre romersk jernalder (OBM5490, Sb. 20). Det var derfor nærliggende at tro, at der også på nærværende areal ville forekomme jordfaste fortidsminder, og det var derfor en central del i forundersøgelsen af få fastslået, hvorvidt sådanne fortidsminder var tilstede, og om det var muligt at få afgrænset jernalderbebyggelsen. Faktaboks. Ved en forundrsøgelsen graves en serie to meter brede søgegrøfter med en indbyrdes afstand på højst 20 meter over hele det berørte areal. Forundersøgelse afgør, om der skal foretages yderligere undersøgelser på stedet. Hvis det ikke er tilfældet, frigives arealet straks til anlægsarbejde. MS MP MQ MT MO MN NF NE ND NC NB NA MZ MW MX NG MY Meter Fig. 1. Udgravningsoversigt over det forundersøgte areal. Figur: Michael Lundø Jakobsen. 2

4 Udgravningens hovedresultater I alt blev der undersøgt 725 kvadratmeter af det samlede areal på ca kvadratmeter, hvilket svarer til en dækningsgrad på omkring 13 %. Ved undersøgelsen blev der registreret 19 nummererede anlæg, der kan opdeles i: Tre naturlige lavninger med bevaret kulturlag, der på baggrund af spredte keramikskår dateres til ældre jernalder. En nedgravning fra nyere tid, der indeholdt glaseret keramik og som sådan dateres til tiden efter 1250 e.kr. et bevaret kulturlag fra ældre jernalder (500 f. 250 e.kr.). Kulturlagene var især tydelige i søgegrøfternes østligste del, hvilket også var forventeligt i forhold til den igangværende udgravning på arealet nord for nærværende undersøgelse. Lavningerne nåede en maksimal tykkelse på 90 cm, og det bevarede kulturlag sås som et op til 15 cm tykt lag at lysgråt letsandet ler med nister af trækul og spredte oldsager i form af keramik, knogler og flint. Knoglerne var relativt skøre, men ellers velbevarede grundet det fugtige miljø. Kulturlaget var forseglet af et meget fedtet, næsten tørveagtigt lag, hvori der ikke sås oldsager men dog en smule trækul. Over dette lag et lag af mørkegråt ler eller let sandet ler med manganudfældninger. De øverste cm udgjordes af det nutidige muldlag. Faktaboks. Ved kulturlag forståes de jordlag, der naturligt aflejres i et område med menneskelig aktivitet. Kulturlag kan være en arkæologisk guldgrube, da der heri oftest findes mange af de dagligdagsredskaber og husgeråd, som datidens folk brugte. Det være sig alt lige fra kasserede redskaber og ituslåede lerkar til tilfældigt tabte genstande som mønter og perler. Fig. 2. I en naturlig lavning var der aflejret et kulturlag fra ældre jernalder. På billedet ses kulturlaget nederst som det lysgrå fyld ovenfor landmålerstokken. Foto: Odense Bys Museer.. Ét markskel, der kan genfindes på højkantskortet fra midten af 1800-tallet To udgravningstekniske anlæg, der udgøres af søgegrøfter til den arkæologiske undersøgelse. De resterende anlæg udgøres alle af recente drængrøfter eller lignende. Der blev hjemtaget fire fundnumre i form af x56-x59, der udgøres af keramik, knogle og flint fra de undersøgte kulturlag. Keramikken kunne ikke dateres nærmere end ældre jernalder. Ved undersøgelsen blev der kun påtruffet spredte fund fra forhistorien. Det drejer sig om to mindre lavninger, der begge indeholdt Kulturlagene blev ikke afgrænset, men sammenholdes nærværende gravning med de foreløbige resultater fra den igangværende undersøgelse (OBM5490) nord for arealet, er det tydeligt, at lavningen med kulturlagsresterne er en del af bebyggelseskomplekset mod nord, der dateres til tiden omkring e.kr. Undersøgelsens perspektiver Set i lyset af de allerede kendte lokaliteter - og her tænkes især på udgravningen OBM5490 umiddelbart nord herfor - er resultaterne på nærværende areal ganske interessante, og vil være med til at give et større indblik i udbredelsen af jernalderbebyggelsen i netop denne del af Middelfart området. Undersøgelsen viste, at selvom der ikke blev påtruffet væsentlige anlæg mod vest, så fortsætter kulturlagene og formodentlig også jernalder bebyggelsen længere mod syd og øst. Bebyggelsen er ligeledes vigtig i forbindelse med de historiske 3

5 1a 2a Meter Fig. 3. Højkantskort fra midten af 1800-tallet. På kortet ses det registrerede marksel. Figur: Michael Lundø Jakobsen 6f landsbyers opståen. Det er således tænkeligt, at bebyggelsen mod nord og aktiviteterne på det forundersøgte areal, kan ses som den mere spredte jernalderbebyggelse, der senere trækker sig sammen og endelig bliver til den historiske landsby Skrillinge. Landskabet På nærværende areal synes terrænet relativt jævnt, men der kunne dog anes et fald i koten fra vest mod sydøst og øst. Mod nordvest og nord stiger terrænet en smule, og det er på denne let sydøst vendte skråning, at bebyggelsen fra henholdsvis ældre jernalder og tidlig middelalder er lokaliseret. De undersøgte lavninger på lokaliteten og arealet mod nord var kun Fig.4. Kulturlaget indeholdt flere oldsager i form af keramik fra knuste lerkar, flint og her også tænder fra en ko eller hest. Foto: Odense Bys Museer. svagt synlige i overfladeniveau, og det var først under muldafrømningen og i undergrundsniveau at de for alvor lod sig afsløre. Forud for undersøgelsen var der blevet fjernet et levende hegn på noget af arealet, og undergrunden var her svært forstyrret. Muldlagets tykkelse varierede fra cm tykkelse, men i lavningerne kunne undergrundsniveauet ligge 90 cm under nuværende muldniveau. Undergrunden bestod overvejende af stiv ler i gule og brune nuancer, men i lavningerne synes undergrunden mere sandet. Andre fortidsminder i området Forud for undersøgelsen var der ved tidligere lejligheder undersøgt større arealer med bebyggelse fra sen vikingetid og tidlig middelalder (OBM4913, Sb. 67 og OBM5490, Sb. 68) mod nordvest, ligesom der ved en tidligere kampagne af vejtracéet blev undersøgt bebyggelse fra bronze- eller jernalder (OBM4914, etape 1+2). Ved undersøgelsestidspunktet havde museet en igangværende undersøgelse umiddelbart nord for arealet med massive bebyggelsesspor fra ældre romersk jernalder (OBM5490, Sb. 20). 4

6 OBM5490 et. 2 OBM2743 OBM2747 OBM4913 OBM5490 et. 1 OBM2755 OBM4914, et. 1+2 OBM4914, et. 3 Fig. 5. Oversigtskort over den store udgravningsaktivitet i Skrillingeområdet. Omtalte lokaliteter er markeret ved deres respektive journalnumre. Den store graveaktivitet har givet et unikt billede af jernalderbebyggelsen i netop denne del af det fynske område. Figur: Michael Lundø Jakobsen. Derforuden er der omkring 700 meter mod nordøst (OBM2743, OBM2747 og OBM2755) undersøgt en udstrakt jernalderbebyggelse, der strækker sig fra den sidste halvdel af førromersk jernalder og ind i yngre romersk jernalder (250 f e.kr.). Især på OBM2755 har man fået et unikt indblik i en jernalderlandsbys opståen og udvikling igennem flere generatioer. Udgravningens data Nedenstående gennemgåes hovedtrækkene i den administrative sagsgang : På vegne af bygherre (Middelfart kommune, Trafik og Vejafdelingen, Østergade 21, 5580 Nørre Aaby) kontakter ingeniør Peter Laier Petersen Odense Bys Museer m.h.p de arkæologiske undersøgelser (Museumslovens 25 og 26) : KUAS fremsender godkendelse af det reviderede budget for den arkæologiske forundersøgelse (Museumslovens 26, stk. 2.) : Fremsendte tilbud om arkæologisk forundersøgelse accepteres af bygherre (Museumslovens 26, stk. 2) : Området for forundersøgelsen frigives til anlægsarbejde (jf. Museumslovens 27). Udgravningsmetode Muldafrømningen blev foretaget med en gravemaskine påmonteret en 2 m bred skovl. Grøfterne blev orienteret omtrent øst-vest og fulgte vejtracéet. Alle anlæg blev streget op med skovl, markeret med en gul pind og herefter anlægsnummereret. Anlæg der ikke umiddelbart kunne afskrives som recente har fået en beskrivelse i forhold til fyld i fladen. I den forbindelse blev der udarbejdet en fyldbeskrivelsesnøgle. Opmåling blev foretaget med GPS af typen Trimble 5700 i system 34 Jylland/Fyn af arkæolog Michael Lundø Jakobsen. GPS en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Der blev taget enkelte oversigtsfotos samt digitalfotos af de afrensede profiler og kulturlagsaflejringer. Efter registrering af kulturlagene i fladen, blev de efterfølgende gravet væk for at afsløre eventuelt underliggende anlæg. 5

7 Dataliste Lokalitetens journalnummer er OBM4914 Skrillinge SØ II, etape 3 Skrillinge Sogn. Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Litteratur Jensen, Jørgen 2003: Danmarks Oldtid bd. 3. Ældre Jernalder. 6

8 Tidstavle År f./e. Kristus Historisk tid Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jægerstenalder Rensdyrjægerkultur Kystkultur Middelalder (1050/1536) Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder Ældre bronzealder Dolktid Enkeltgravskultur Tragtbægerkultur Ertebøllekultur Kongemosekultur Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur 7