En grænsegænger er en dansker med bopæl i udlandet og arbejde i Danmark eller en udlænding (med bopæl i udlandet) der arbejder i Danmark.

Transkript

1 N O T A T Grænsegængere, indførelse af individuelle personkoder (cpr.nr.) En arbejdsgruppe nedsat i Danske Regioner, med deltagelse fra Apotekerforeningen, Københavns folkeregister, Region Hovedstaden, Praktiserende Lægers Organisation, CSC Scandihealth og Danske Regioner, har arbejdet med at revidere den nuværende ordning for registrering af grænsegængere Sag nr. 07/398 Dokumentnr. Pia Lund Lunøe Tel pll@regioner.dk En grænsegænger er en dansker med bopæl i udlandet og arbejde i Danmark eller en udlænding (med bopæl i udlandet) der arbejder i Danmark. Med baggrund i at det i stigende grad er til gene for grænsegængeren og til administrativ byrde for bl.a. apotekerne at der ikke er individuelle personkoder, ønskes ordningen ændret. Målet er, at optimere administrationen af tilskud iht. Sundhedsloven, til grænsegængere. Ifølge sundhedsloven, EU og EØS-regler har personer (grænsearbejdere) der arbejder i Danmark men bor i et andet EU og EØS-land, ret til sundhedsydelser efter sundhedsloven, når de opholder sig i Danmark. Til brug for modtagelse af diverse sundhedsydelser i Danmark får denne gruppe i dag udstedt et Særligt Sundhedskort, der indeholder en generel personkode også kaldet nationalitetskode eller grænsegængerkode. Koden anvendes til alle grænsegængere som erstatning for et cpr.nr. Den generelle personkode har imidlertid vist sig at gøre det vanskeligere at modtage berettigede sundhedsydelser for grænsegængere end for øvrige danskere. Særligt vanskeligt er det ved henvendelse på apoteket, på laboratorier, hos tandlæge og læge etc. Se bilag 1. Beskrivelse af modellen Der er i arbejdsgruppen arbejdet med en model for en fremtidig registrering af grænsegængere.

2 Model / løsningsforslag: Side 2 Såvel det eksisterende Særlige Sundhedskort i papir som CTRidentifikationskort (apotek) erstattes af et nyt Særlig Sundhedskort i plast med person-identifikation (et CPR-nr) samt en 3-cifret nationalitetskode og helst en magnetstribe. Denne person-identifikation skal bruges i sundhedssektoren fremover til identifikation af den enkelte person/grænsegænger. Eventuelt kan det Særlige Sundhedskort fortsætte som nuværende løsning i papirform, dette bliver dog uden magnetstribe. Nationalitetskode grænsegænger udgår. Når grænsegængeren henvender sig til kommunen for at få et Særligt Sundhedskort, anvender sagsbehandleren kommunens Kommunale Sygesikringssystem til at finde personen. Enten i sygesikringssystemet eller hos SKAT. Grænsegængeren afgør, om hun vil indplaceres i sikringsgruppe 1 eller 2, samt oplyser bopælsland (3-cifret nationalitetskode), hvorefter sagsbehandleren registrerer dette og bestiller et Særligt Sundhedskort, alt via Kommunalt Sygesikringssystem. Grænsegængeren modtager efter en uge et Særligt Sundhedskort (lig EUsygesikringskortet / Sundhedskortet). Kortet, hvis der er tale om et plastkort, har magnetstribe, hvor kortets oplysninger også forefindes. I Sygesikringsregisteret (CSC) står danske grænsegængere med almindelig sygesikringsgruppe 7 bopæl i udlandet, men nu med besked om at de har fået udstedt Særlig Sundhedskort og samtidig valgt gruppe 1 eller 2. Udlændinge oprettes fremover i sygesikringsregisteret med deres skattecprnr og som danske sikrede grænsegængere med sygesikringsgruppe 7 bopæl i udlandet, med besked om at de har fået udstedt Særlig Sygesikringskort og samtidig valgt gruppe 1 eller 2. Med begrundelse i, at der er mange der får fornyet Særligt Sundhedskort kontinuerligt, ønskes mulighed for at give Særligt Sundhedskort i op til 2 år i stedet for det nuværende 1 år. Det vil spare både porto og det administrative arbejde der ligger i opgaven for kommunerne. CSC Scandihealth s analyse vedlægges som bilag 2.

3 Høring Side 3 Arbejdsgruppen anbefaler at modellen tages i anvendelse snarest muligt. Inden ændring af diverse systemer ønsker arbejdsgruppen/danske Regioner at forhøre sig hos myndigheder, organisationer, systemleverandører m.f. som anvender grænsegængerkoden i behandling/servicering af tilskud eller ydelser. Vi vil på denne baggrund gerne modtage de bemærkninger, senest med udgang af januar 2008, som den foreslåede model måtte give anledning til. På vegne af arbejdsgruppen Med venlig hilsen Pia Lund Lunøe Nærværende notat sendes til: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indenrigsministeriet Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen (CTR-registeret) Danmarks Apotekerforening Praktiserende Lægers Organisation Foreningen af Speciallæger Medcom (praksissystemer) Brugerklubben (Region Midtjylland) IT-systemleverandører (praksissystemer) Danske Regioner, kontor for IT- og Kvalitet Danske Regioner, Sundhedspolitik

4 Bilag 1 Side 4 Eksempler på forhold hvor den nuværende ordning giver problemer På apoteket Fiktivt CPR-nummer og Identifikationskort Når apoteket formidler medicintilskud til personer med en generel personkode skal apoteket udstede et CTR-Identifikationskort med et fiktivt CPRnummer til brug for fremtidige medicinkøb. Det papirtynde Identifikationskort med det vigtige fiktive CPR-nummer forsvinder let for patienterne. Medbringes Identifikationskortet ikke ved næste medicinkøb, må der udstedes et nyt kort. Det fiktive CPR-nummer kan ikke ikke genfindes i CTR, og patienten mister således retten til et eventuelt berettiget medicintilskud ved køb indenfor en periode på et år. Lægen anvender dansk CPR-nummer Når lægen anvender et dansk CPR-nummer og en udenlandsk adresse, fanger apoteket som oftest, at her er der tale om en udlænding. Er patienten på apoteket, kan man let få opklaret, hvorvidt det drejer sig om en grænsegænger eller en anden udlænding og om den pågældende har et Identifikationskort. Er patienten ikke på apoteket, må ekspedition af recepten vente til patienten kommer, så apoteket evt. kan få afklaret, hvorvidt den pågældende er berettiget til medicintilskud og om der allerede findes en CTR-saldo. Opdager apoteket ikke, at adressen er udenlandsk eller er adressen f.eks. en dansk sommerhusadresse, ekspederer apoteket recepten med tilskud på grundlag af det gamle danske CPR-nummer. En grænsegænger kan således risikere skiftevis at få oprettet en CTR-saldo på sit danske CPR-nummer og skiftevis på det fiktive CPR-nummer. Grænsegængeren får i disse tilfælde ikke det fuldt berettigede medicintilskud med mindre forholdet opdages og apoteket trækker alle beløb ud af den ene saldo og lægger disse over i den anden saldo. Denne procedure kræver ofte bistand fra Lægemiddelstyrelsen. Lægen sender via receptserveren med dansk CPR-nummer Når lægen sender recepter via Receptserveren, skal der anvendes et officielt/korrekt CPR-nummer. Vælger lægen at sende en recept via Receptserveren til en grænsegænger, anvendes det gamle danske CPR-nummer. Apoteket har ikke mulighed for at ændre CPR-nummer på en recept, der er sendt via receptserveren. Apoteket må derfor udskrive en receptkvittering, ekspedere med det fiktive CPR-nummer, således at købet kommer ind på

5 den korrekte CTR-saldo, og efterfølgende annullere recepten. Det er en meget dårlig løsning for patienten, der ikke får mulighed for at udnytte flere ekspeditioner på recepten og ikke får mulighed for at gøre sig bekendt med egne PEM-oplysninger. Den praktiserende læge får af samme årsag heller ikke mulighed for at se patientens PEM-oplysninger. Side 5 Når Henvisningsserveren kommer i brug vil det give tilsvarende problemer. Enkelttilskudsbevillinger Mange grænsegængere har fået tildelt en eller flere enkelttilskudsbevillinger fra Lægemiddelstyrelsen. Af tekniske årsager lægges enkelttilskudsbevillinger i CTR på patientens danske CPR-nummer. For at kunne ekspedere en recept med enkelttilskud, må apoteket først kontakte Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen ændrer CPR-nummeret til patientens fiktive CPR-nummer, således at medicinkøbet kan opføres på den korrekte CTRsaldo. Herefter kan apoteket starte ekspedition af recepten. Mister patienten det fiktive CPR-nummer, skal Lægemiddelstyrelsen kontaktes igen. Grænsegængere med bevillinger må derfor være forberedt på ventetid på apoteket. Sygeforsikringen "Danmark" En del grænsegængere er medlemmer af Sygeforsikringen "danmark". Da automatisk indberetning af lægemiddelkøb til "danmark" af tekniske årsager sker på patienternes individuelle "CPR-numre", kan apoteket ikke indberette medicinkøb for grænsegængere til "danmark". I Praksis (læger, tandlæger, laboratorier m.f.) Læger, tandlæger m.f. har vanskeligheder omkring journalisering af grænsegængere, da alle disse patienter bliver registret med samme grænsegængerkode Ved hvert nyt besøg, skal patienterne oprettes på ny med alle data, og det er ikke muligt at opbevare disse journaler elektronisk. Specielt for tandlæger giver dette problemer i forbindelse med afregning, idet alle regningsnumre vil være registreret på den sidst indtastede patients navn og grænsegængerkode.