h u sfo r bi 400 kroner mindre i kontanthjælp Beboerne vil bæres ud Klog bag tremmer kære læsere Velkommen hjem! vi har savnet jer

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 8 august årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort kære læsere Velkommen hjem! vi har savnet jer chokmelding fra skat 400 kroner mindre i kontanthjælp bolig på 8,5 m 2 Beboerne vil bæres ud frivilligt arbejde Klog bag tremmer hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou ole@husforbi.dk REDAKTØR-vikar Thomas Hye-Knudsen thomas@husforbi.dk SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Trine Kit Jensen Helle Horskær Hansen Johs. Bertelsen Kathrine Schmeichel Birgitte Höegh Niels Ole Qvist Morten Nøhr Mortensen (foto) Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) Claus Sjödin (foto) Randi Bastholm (foto) FORSIDEFOTO Caspar Miskin KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk Morten Munk Hansen, tlf René Køhn, tlf SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , rasmus@husforbi.dk Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, , ruth@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DEBATINDLÆG debat@husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller karina@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE 744 ISSN Næste nummer udkommer den 1. september OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Hvad er moralen? Jeg kendte for ti år siden en hjemløs kvinde, som kom på det værested, hvor jeg var ansat. Hun var på kontanthjælp og havde gennem flere år levet på gaden. Senere fik hun en lejlighed, som hun dog endte med at blive smidt ud af, fordi for mange af vennerne fra gaden ofte overnattede, når vind og vejr blev for meget af det gode. Hun drak heftigt og var til tider også kraftigt medicineret ud over den lægeordinerede metadon, som skulle dulme trangen til hårdere stoffer. På trods af hendes kaotiske liv besad hun en ganske særlig evne, som mange frimærkesamlere ville misunde hende. I sin håndtaske havde hun et rum, hvor Mest sandsynligt accepterer den omtalte kvinde fra før i dag bare bøderne, fordi hun stadig kan huske det gamle ordsprog om, at man ikke kan klippe hår af en skaldet. hun opbevarede bundter med nystrøgne busbilletter lagt i sirlig orden efter takstzone, dato og klokkeslæt, så hun kunne genbruge dem år efter år. I modsætning til hovedparten af mange andre af husets socialt udsatte mennesker behøvede hun aldrig at spørge, om hun kunne låne til bussen eller toget. Hun havde ikke råd til klippekort eller periodekort, men opnåede at holde fast i sin egen værdighed ved altid at kunne fremvise (næsten) gyldig rejsehjemmel. Jeg skal ikke kunne sige, om hun helt undgik bøder, men de færreste kontrollører kikkede på datoen, og endnu færre på årstallet for, hvornår billetten var udstedt. Om hun i dag godt 10 år efter stadig anvender den alternative rejsehjemmel, ved jeg ikke. Måske er det blevet for omstændeligt, fordi der i perioden er kommet så mange prisstigninger som man også kan se på billetterne. For priserne på bus og tog er eksploderet siden I foråret 2010 afgav transportminister Hans Christian Schmidt (V) et svar til Folketingets trafikudvalg, hvori han måtte konstatere, at det på ti år er blevet 58 procent dyrere at tage bussen eller toget. Og ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik er priserne på kollektiv trafik siden 1999 steget to en halv gang mere end de generelle priser i samfundet. Det er sket samtidig med nedskæringer og stramninger over for især kontanthjælpsmodtagere. Mest sandsynligt accepterer den omtalte kvinde fra før i dag bare bøderne, fordi hun stadig kan huske det gamle ordsprog om, at man ikke kan klippe hår af en skaldet. Hun betaler stadig af på indskuddet på den lejlighed, hun ikke længere bor i. Plus den ekstreme varmeregning, fordi hun altid havde døren åben til altanen for at få himmel over hovedet uden at slukke for varmen. I kulissen følger alle rykkerne og inkasso-gebyrerne og den for meget udbetalte boligsikring, fordi hun havde 'logerende', som kun kunne få sygesikringsbevis og offentlig hjælp, hvis de havde en folkeregisteradresse. Men hun tager fejl, den lille dame. For i skatteministerens handleplan for inddrivelse af gæld til det offentlige betegnes det som 'amoralsk' at køre gratis med S-tog og bus, hvorfor SKAT fremover skal have lov til at trække 400 kroner i hendes hjælp, uanset om hun i forvejen afdrager på anden offentlig gæld. For ikke lang tid siden fik en afgående (fyret) DSB-direktør 4 millioner kroner ikke i bøde, men i fratrædelsesgodtgørelse, fordi han blev gjort til hovedansvarlig for at have påført DSB et tab på 500 millioner kroner i forbindelse med DSBFirst. En regning, som nu sendes videre til alle samfundsborgere uanset om de altid går, cykler, kører bil, betaler eller ikke betaler når de kører i tog eller bus. Tænk, hvis alle private virksomheder tog den moral til sig. Frisørfaget ville i hvert fald blomstre, og de ville have en god sag, hvis de af Forbrugerrådet blev anklaget for at tage penge for at barbere de skaldede. Thomas Hye-Knudsen, redaktørvikar Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 8 august årgang

3 indhold kr danskere har udsigt til en økonomisk øretæve, der bliver til at tage at føle på. En ny bekendtgørelse giver nemlig mulighed for, at SKAT uden videre kan trække 400 kroner i kontanthjælpen, hvis man har gæld i form af togbøder, medielicens og p-afgifter. Det vil gælde, uanset om man i forvejen afdrager på anden offentlig gæld. 6 Rygning som dødsårsag overgår socialt udsatte langt hyppigere end andre rygere. Som vi beskrev i sidste nummer, er uligheden i sundhed øget markant. Paradoksalt viser erfaringer fra Røgfrihed for alle, at de socialt udsatte rygere selv har tillid til, at de kan klare et rygestop, mens et flertal af socialmedarbejderne tvivler ,9 millioner danskere er engageret i frivilligt arbejde. Det er stadig idrætsforeningerne, der trækker mest. Men det sociale område er ved at komme efter. Et af eksemplerne stammer fra Vridsløselille Statsfængsel. Frivillige gør deres til et opgør med myten om, at man ikke bliver klogere af at komme i fængsel måske snarere det modsatte. Med fødderne forrest. Sådan vil mange af Missionen blandt Hjemløses Kollegiums ældre herrer helst forlade deres bolig. De vil ikke derfra, selvom hver af de 148 beboere kun har 8,5 kvadratmeter at boltre sig på. Flere har boet der i mere end 20 år. Hus Forbi har fået lov at kikke indenfor - til en snak om nærvær, tryghed og kammeratskab. 9 noter Prostituerede mangler socialfaglig støtte, viser ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte. et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen Alle kan trænge til et knus, synes Adam. Kazys var den 'heldige' på Kultorvet i København. 22 debat Hvem må sælge Hus Forbi? 32 ny hus forbi-sælger Mød Taki, der har fået nyt mod på livet som sælger i Sønderborg. HUS FORBI nr. 8 august 15. årgang 3

4 Regeringens svar på statsunderskud: 400 kroner mindre udbetalt i kontanthjælp danskere risikerer at miste 400 kroner om måneden, indtil de har betalt deres gæld, som stammer fra togbøder, medielicens og p-bøder. Kontant- og starthjælpsmodtagere bliver ikke undtaget. Flere skubbes ud i social deroute, frygter eksperter. af Kathrine Schmeichel Mange kontanthjælpsmodtagere vil snart kunne opleve, at der står 400 kroner mindre på deres konto hver måned. Det sker, når en ny bekendtgørelse der er i høring til 10. august med stor sandsynlighed træder i kraft i sensommeren Bekendtgørelsen, der omfatter al slags gæld til det offentlige, er et brud med hidtidig inddrivelsespraksis. SKAT får nemlig mulighed for at trække 400 kroner om måneden fra alle, som har gæld til DSB, DR eller har gamle parkeringsbøder selvom de er på kontanthjælp, og uden at man vurderer deres betalingsevne eller skeler til, om de betaler af på anden gæld. Dog er der den ventil, at borgeren skriftligt skal varsles, 14 dage før SKAT foretager 'særskilt lønindeholdelse', som den nye form for gældsinddrivelse hedder. Det skulle give borgeren mulighed for at klage over afgørelsen. I regeringens 'Handleplan på inddrivelsesområdet' står der blandt andet, at 'disse særlige restance-arter har det tilfælles, at de udgør manglende betaling for en afgrænset og konkret offentlig ydelse, hvor manglende betaling er 'amoralsk', og som derfor bør afvikles, uanset om skyldnerens betalingsevne efter tabeltrækket i forvejen er udnyttet til afvikling af anden og bedre stillet offentlig gæld.' 1600 kroner at leve for I sit høringssvar til den nye bekendtgørelse siger Rådet for Socialt Udsatte, at særskilt lønindeholdelse udgør en risiko for at skubbe socialt udsatte mennesker ud over kanten: 'Et beløb på 400 kroner månedligt er måske i mange almindelige danskeres øjne et mindre beløb. For op mod halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne vil beløbet udgøre mellem 10 og 20 procent af deres månedlige rådighedsbeløb. Halvdelen af modtagere af de laveste kontanthjælpsydelser har et rådighedsbeløb på under kroner om måneden.' Rådet mener også, at det er uansvarligt, at myndighederne hverken foretager en vurdering af betalingsevnen, eller tager hensyn til, at man afdrager på anden gæld, ligesom det finder det betænkeligt, at trækket på de 400 kroner kan ske uden varsel, hvis kontanthjælpsmodtagere og andre modtagere af sociale ydelser ikke er tilmeldt folkeregisteret med en postadresse. Straffeekspedition Indsigelserne fra Rådet for Socialt Udsatte bakkes op af flere organisationer inden for det sociale område. Ole Skou, socialjurist i SAND, de hjemløses landsorganisation, siger: - Forslaget er for mig at se en straffeekspedition, der tager udgangspunkt i en småborgerlig moral om, at man ikke transporterer sig gratis med det offentlige, og at man betaler sin licens. Men faktum er, at de hjemløse slet ikke har råd til at betale de tårnhøje priser på bus og tog, når de skal rundt i byen. Skatteministeren har tidligere udtalt, at det ikke giver mening at holde fast i gæld, der ikke kan inddrives. Men i stedet for at hjælpe de hjemløse ud af fattigdomsfælden, ændrer han i en bekendtgørelse, så gælden kan inddrives uanset konsekvenserne. Regeringen burde hellere skabe en realistisk mulighed for at gældssanere hjemløse og så give de dokumenterbart hjemløse mulighed for et gratis bus-togkort og fritage dem for licens. Ole Skou forventer at få 'en storm af henvendelser fra hjemløse', hvis den nye bekendtgørelse træder i kraft. - Næsten alle hjemløse har den slags gæld specielt de gadehjemløse, der slet ikke får besked, fordi de bor under busk nummer 3, og som får et chok, hvis bekendtgørelsen får virkning. Det gælder selvfølgelig også alle dem, der har 'rudekuvert-fobi' (mennesker, som har så massive problemer, at de er holdt op med at reagere på strømmen af rudekuverter, red). Signalpolitik Line Barfod, socialpolitisk ordfører i Enhedslisten, er heller ikke begejstret for statens udvidede mulighed for at inddrive gæld til det offentlige. - Den nye lov er med til at forværre situationen for de svagest stillede og dermed fastholde folk i fattigdom. Men frem for at gå efter dem, der har mindst, burde regeringen ansætte flere folk til at inddrive gæld hos de store skyldnere, der tjener meget. Line Barfod mener, at der er tale om signalpolitik, hvor regeringen forsøger at sige, at den gør noget for at hente de mange penge, staten har til gode. - Men inddrivelse af 400 kroner per måned hos en stor del af de mennesker, som vil blive berørt, gør ingen forskel i statsbudgettet. I stedet vil de blive sat i en slags gældsfængsel, hvor de vil få mindre råd til at betale deres udgifter, fordi staten tager en stor andel af deres rådighedsbeløb, som for en kontanthjælpsmodtager nemt kan svare til en uges madbudget, siger hun. 200 millioner kroner årligt Hus Forbi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Peter Kristensen (V). Han henviser i stedet til Venstres skatteordfører Mads Rørvig. Han er ikke uventet uenig med Line Barfod. - Som medlem af Folketinget er Line Barfod også nødt til at forholde sig til, at Rigsrevisionen har kritiseret Folketinget for, at statsgælden på 80 milliarder kroner er alt for stor. Derfor er vi nødt til at tage yderligere initiativer for at få krævet flere penge ind fra alle dem, der har gæld til det offentlige. Selvfølgelig skal det kunne ske i forskellige tempi, alt efter hvordan folks privatøkonomiske situation er. Men vi skal lægge et snit et eller andet sted. Og jeg synes, det er fint, at vi har lagt niveauet på 400 kroner, og at man så også bliver varslet, siger han. Ifølge chefkonsulent i SKAT's inddrivelsesenhed, Merete Norup, vil den særskilte lønindeholdelse potentielt berøre mennesker og skaffe staten en forventet indtægt på 200 millioner kroner om året. 4 HUS FORBI nr. 8 august årgang

5 Social gældssanering flopper Et forsøg på at eftergive offentlig gæld til socialt udsatte for godt en milliard kroner er kuldsejlet. I løbet af tre år har 461 personer søgt kun 167 personer har fået gældssanering i forsøgsordningen. af Thomas Hye-Knudsen Hvad der var tænkt som en økonomisk håndsrækning og et incitament til at komme i gang med en uddannelse eller få et arbejde for håbløst forgældede og langvarige kontanthjælpsmodtagere er slået fejl. Selvom der efter planen stadig er et år tilbage af forsøgsordningen, bliver den ikke forlænget. Det viser et notat fra Skatteministeriet til Folketingets socialudvalg. Godt hjulpet af pres fra blandt andet Rådet for Socialt Udsatte var der i 2005 stort politisk fokus på at forsøge at fjerne én af de væsentligste barrierer, som flere undersøgelser har vist står i vejen for de udsatte gruppers motivation til at komme i arbejde. Nemlig den gæld, som mange har oparbejdet gennem mange år på kontanthjælp. Mindst mennesker var på daværende tidspunkt ifølge Socialministeriet og Skatteministeriet så forgældede, at de ikke økonomisk ville få noget ud af forsøgsordningen at påtage sig et arbejde. Gammel skattegæld, skyldigt børnebidrag, biblioteks- og DSB-bøder ville nemlig kunne indeholdes i lønnen, hvis de fik arbejde i stedet for kontanthjælp. Mikroskopisk effekt I forsøgsordningen, der trådte i kraft i januar 2007, blev målgruppens samlede gæld til det offentlige anslået til godt en milliard kroner. Og i lighed med mange almindelige gældssaneringer blev gælden fra starten nedskrevet til 10 procent. Da det blev anslået, at målgruppens samlede gæld til det offentlige var på godt en milliard kroner, blev der afsat 100 millioner kroner eller 10 procent. Hvis man for eksempel skyldte kroner, skulle man kun afdrage kroner over fire år, hvis man ellers opfyldte betingelserne om enten at have påbegyndt uddannelse eller fundet sig et job og så i øvrigt havde været på kontanthjælp i sammenlagt tre år inden for de sidste fire år. Der blev afsat 100 millioner kroner i forsøgspuljen til gældssanering. 167 kontanthjælpsmodtagere har fået bevilget i alt knap to millioner kroner til at afvikle deres gæld. Blandt kreditorerne har kommunerne høstet flest penge, nemlig kroner. SU-Styrelsen og gammel studiegæld tegnede sig for godt kroner, mens SKAT selv fik kr. Licensgæld til DR stod for kroner, mens DSB og Metro/Service måtte nøjes med godt kroner. Måske ikke overraskende tegner København, Aarhus og Aalborg sig for de fleste af pengene. I den modsatte ende af skalaen virker det påfaldende, at Lolland Kommune kun har indkasseret 360 kroner i betragtning af kommunens store andel af kontanthjælpsmodtagere. Kun Ballerup Kommune nøjedes med mindre, nemlig 50 kroner, som de nu har fået i kommunekassen. Der var ingen ansøgninger fra Gentofte. 'Gadens Konger' af Holger E. Henriksen er en enestående mulighed for at få indblik i et miljø, som ellers er lukket land for udenforstående. En fremragende og bevægende fotobog, der måske kan være med til at røre endog frostbidte hjerner og skabe debat. (Carsten Güllich-Nørby, lektørudtalelse) Gadens Konger koster 159,- kr. Beløbet ekskl. moms går ubeskåret til at hjælpe de hjemløse. Se salgssteder på eller ring til SAND på , eller indsæt beløbet + porto, i alt 199,- kr. i Danske Bank, reg.: 4180, konto: Husk at skrive din adresse, så sender vi bogen til dig. Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden FRIVILLIG ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Lad os få en snak, hvis du er interesseret. Kontakt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup, Albertslund,Lyngby og Hørsholm Christel Lous, tlf.: eller mail: c.lous@get2net.dk HUS FORBI nr. 8 august årgang 5

6 Socialarbejdere skal bakke udsatte op i rygestop Mange socialarbejdere opfatter rygning som de socialt udsattes mindste problem. Men hvis det forholder sig sådan, så var det måske en idé at begynde med netop det problem. Det mener projektleder Helle Stuart, der står i spidsen for Røgfrihed for alle en statsstøttet treårig indsats, der skal være med til at mindske uligheden i sundhed. af Helle Horskjær Hansen Cigaretterne er de socialt udsattes mindste problem. Sådan har holdningen længe været hos mange af de socialarbejdere, der møder brugerne på væresteder, misbrugscentre og boformer. - Hvis rygning er det mindste problem, hvorfor så ikke begynde med det mindste problem først? spørger Helle Stuart, der er projektleder for Røgfrihed for alle, en treårig indsats på landsplan, som arbejder med tobaksforebyggelse blandt hjemløse, alkohol- og stofbrugere og mennesker med sindslidelse. Røgfrihed for alle har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end socialt udsatte og medarbejdere i de 12 modelkommuner, der er med i projektet. Og af den fremgår det, at socialt udsatte, på lige fod med mange andre rygere, gerne vil lægge smøgerne på hylden. Men de mangler støtte og opbakning i deres omgivelser. Et følsomt emne Hver fjerde udsatte ryger mener selv, at de vil være i stand til at kvitte smøgerne, mens kun hver sjette af de medarbejdere, der møder de udsatte borgere på væresteder, misbrugscentre og bosteder, deler opfattelsen. - Ofte kan medarbejderne ikke honorere de udsattes ønske om at lægge smøgerne på hylden, fortæller Helle Stuart. Derfor er det, ifølge Helle Stuart, vigtigt at blive ved med at udvikle socialarbejdernes kompetencer i forhold til at arbejde med tobaksforebyggelse i det daglige arbejde med de socialt udsatte. - Rygestop og røgfrie væresteder kan være følelsesladede - Næsten ni ud af 10 af de socialt udsatte er rygere, mens det for resten af befolkningen er to ud af ti. Socialt udsatte rammes særlig hårdt, fordi mange også døjer med andre sundhedsproblemer og svære levevilkår. Helle Stuart, der er projektleder for Røgfrihed for alle emner for nogle socialarbejdere. En stor del af dem er selv rygere, fortæller Helle Stuart og pointerer, at alle medarbejdere skal være en del af indsatsen, uanset om de er rygere eller ikke-rygere, hvis indsatsen skal lykkes. Hun erkender, at der er udfordringer forbundet med projektet. - Hvis man som medarbejder selv ryger, er man mindre tilbøjelig til at erkende, at rygning er problematisk, siger Helle Stuart. Fælles holdning nødvendig Projektet har produceret faglig viden, der specielt har fokus på rygningen i relation til de udsatte grupper. I hele perioden har fokus netop været at inspirere og udvikle metoder, der skal hjælpe medarbejderne til at gå forrest. Hun mener samtidig, at det er nødvendigt at arbejdet med rygestop ikke udelukkende bliver den enkelte medarbejders ansvar, men det kræver stillingtagen og fælles holdning i hele organisationen. - Medarbejderne har fået værktøjer til at spotte og skabe anledninger til en snak om tobak. Det giver god mening, at medarbejderne systematisk spørger ind til rygning. Eksempelvis, når man laver handle- eller opholdsplaner, når man udleverer metadon, eller når der kommer en ny bruger, fortæller Helle Stuart. Systematikken sikrer, at det ikke bliver den enkelte medarbejders ansvar at tale rygestop og rygevaner, men en fælles opgave for bostedet, værestedet eller misbrugscentret. Fortsat indsats nødvendig Med knapt et halvt år tilbage af projektperioden er det stadig for tidligt helt at konkludere på resultaterne, men der er oparbejdet viden og erfaringer, og en proces er sat i gang, som er værd at følge op på. - Vi kan fornemme, at indsatsen har rykket ved nogle holdninger blandt medarbejderne, men der er stadig et stykke vej, siger Helle Stuart. Hun understreger, at der er mange gode grunde til at arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte mennesker: - Rygning er den væsentligste årsag til, at socialt udsatte lever mange år kortere end gennemsnittet. Og rygning har stor indflydelse på den sociale ulighed i sundhed. Næsten ni ud af 10 af de socialt udsatte er rygere, mens det for resten af befolkningen er to ud af ti. Socialt udsatte rammes særlig hårdt af rygningens skadevirkninger, fordi mange også døjer med andre sundhedsproblemer og svære levevilkår. Projektets indsamlede viden og erfaringer kan findes på ulighed i sundhed rygning og socialt udsatte 87 procent af socialt udsatte ryger dagligt det gælder 21 procent af befolkningen generelt. Andelen af storrygere er markant større blandt socialt udsatte 52 procent af dem ryger mere end 15 cigaretter om dagen, det gælder 11 procent i hele befolkningen. Andelen af storrygere er størst blandt alkoholmisbrugere, her ryger 64 procent. Storrygere lever mindst 8-10 år kortere end ikke rygere og kan se frem til langt flere år med belastende sygdomme end ikke-rygere. Næsten fem gange så mange socialt udsatte (14 procent) lider af kronisk bronkitis og/eller KOL som i resten af befolkningen (3 procent). Mange socialt udsatte vil gerne holde op med at ryge og forsøger også 6 HUS FORBI nr. 8 august årgang

7 Dén smøg kan jeg da godt undvære! 65 brugere fra misbrugscentret og socialpsykiatrien i Fredericia har deltaget i rygestopforløb og fået individuel vejledning. Målet er ikke nødvendigvis totalt rygestop, alene det at skære lidt ned på den daglige ration cigaretter bliver set som en sejr. af Helle Horskjær Hansen foto Claus Sjödin/cspress.dk Regnen pisker ned, og Værestedet Kontakten er affolket. To af brugerne står udenfor, i gårdhaven under markisen, med en tændt smøg. De holder sig langs muren, for hvis de skridter længere frem, slukker regnen cigaretten. Det er de vant til at stå der sommer og vinter, i regn og solskin. For værestedet er røgfrit. Og sådan har det altid været også før Fredericia Kommune kom med i projekt Røgfrihed for alle. på linje med andre. Hver tredje socialt udsatte ryger (30 procent) har forsøgt at holde op med at ryge, det svarer til landsgennemsnittet (32 procent). Hver fjerde af de socialt udsatte mener selv, at de vil være i stand til at holde op med at ryge. Denne tiltro deles kun af hver sjette medarbejder, der møder de udsatte borgere på være- og bosteder etc. Socialt udsatte har sværere end andre ved at holde op med at ryge og har derfor typisk større behov for støtte og medicin ved rygestop. Hver tredje af de socialt udsatte rygere, der ønsker at holde op med at ryge, vil gerne have hjælp til det. De efterspørger især hjælp i form af rygestopkurser og nikotinerstatning. Hvis man stopper med at ryge, samtidig med at man stopper med at drikke, mindsker det risikoen for tilbagefald til alkoholmisbruget. Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Røgfrihed for alle HUS FORBI nr. 8 august 15. årgang 7

8 - Jeg er tilbage, hvor jeg startede. Det gik efter planen et par måneder, men nu ryger jeg 20 cigaretter om dagen igen. Jeg er stadig en del af projektet og kan til enhver tid vende tilbage. Anders Grønning 36-årige Anders Grønning skodder smøgen. Det har han gjort rigtigt mange gange før. Han var 12 år, da han tændte sin første cigaret, og det var også der omkring, han drak sin første øl. - Jeg har jo altid røget og havde egentligt aldrig tænkt at stoppe med det, men efter at jeg kom ud af mit alkoholmisbrug for lidt over et år siden, fik jeg mod på at prøve, fortæller Anders. Ny livsstil Forsøget på at kvitte smøgerne er der rigtigt mange socialt udsatte i Fredericia, der har haft mod på. 65 borgere fra misbrugscentret og socialpsykiatrien har nemlig deltaget i rygestopforløb eller fået individuel vejledning, og selvom der ikke er ret mange af dem, der nu er helt røgfrie, så ryger de fleste brugere færre cigaretter nu, end før de kom med i projektet. Samtidig kan flere af dem, der skal motivere og inspirere, nemlig medarbejderne, nu kalde sig eksrygere. Anders fik individuel vejledning af en af de tre rygestopinstruktører, der er tilknyttet projektet. Hans motivation var et forsøg på at ændre livsstil. -Jeg ville lave nogle ting om i mit liv. Jeg ved jo godt, hvor usundt det er for mig at ryge, og jeg tænkte meget over mit forbrug. Hver gang jeg tændte en smøg, tænkte jeg, 'den kan jeg da godt undvære', fortæller Anders, som de sidste mange år har røget 20 hjemmerullede om dagen. Noget at tygge på Efter det første møde, hvor Anders' motivation og målsætning blev diskuteret, gik rygestopinstruktør og kursist på apoteket efter nikotintyggegummi og -plaster. Nikotinerstatning gør det nemlig nemmere at gennemføre og holde fast i rygestoppet. Det gælder især for socialt udsatte rygere, der ofte er meget afhængige. Derfor tilbyder Fredericia Kommune gratis nikotinerstatning i tre måneder til dem, der går i gang med at forsøge. - Vi kan ikke bare komme og sige, at vi gerne vil have tyggegummi og plaster udleveret. Vi skal engagere os og mødes til en snak hver uge om, hvordan det går, og hvad der skal ske fremover, fortæller Anders og understreger, at beslutningen om at deltage i projekt rygestop blev noget nemmere, da han hørte, at han ikke selv skulle betale noget for tyggegummi eller plaster de første tre måneder. Anders mål var beskedent, ifølge ham selv. - Jeg lagde mildt ud. Jeg var motiveret for at sætte mit forbrug ned, men jeg var ikke så motiveret for at stoppe 100 procent. Derfor startede jeg med at sige, at jeg ville ryge 19 i stedet for 20 smøger om dagen. Ingen moralprædiken Han smiler. Han ved godt, at det ikke lyder af meget, men når man de sidste 24 år har været vant til at tænde den ene smøg efter den anden, så er det meget, når en af dem mangler. Alligevel gik der ikke lang tid før han røg endnu mindre. - Lige pludselig røg jeg kun 15 om dagen. For Anders var det en kæmpe hjælp, at han havde sin rygestopinstruktør lige i nærheden, hvis han manglede opbakning. - Jeg ved, at hun har troet på mig hele tiden, og det er noget af det vigtigste for mig. Lige så vigtigt er det, at hun ikke prædiker eller mister troen på, at det kan lade sig gøre, hvis man falder i. Og det gjorde Anders. - Jeg er tilbage, hvor jeg startede. Det gik efter planen et par måneder, men nu ryger jeg 20 cigaretter om dagen igen. Jeg er stadig en del af projektet og kan til enhver tid vende tilbage. Jeg har også stadig noget nikotintyggegummi derhjemme, men lige nu vil jeg bare gerne have lov til at ryge mine smøger, siger han og rejser sig fra stolen. Han skal ud under markisen. ryger-døden overhaler stoffer og alkohol Halvdelen af alle rygere dør af følgesygdomme af rygningen. Blandt socialt udsatte er andelen af rygere tre til fire gange højere end i befolkningen generelt. Og det medvirker stærkt til den sociale ulighed i sundhed. Socialt udsatte mennesker har i forvejen langt større risiko for sygdom og for at dø tidligt, og på grund af blandt andet dårligere levevilkår slår rygningens skadevirkninger endnu stærkere igennem hos dem. Amerikansk forskning viser, at flere misbrugere af hårde stoffer og alkohol dør af rygning end af deres primære misbrug. Det er forholdsvis let for kommunerne at give tilbud om rygestop til den brede befolkning, men der er usikkerhed om, hvordan man bedst kan støtte de mest udsatte rygere. Erfaringer fra udlandet viser, at det er muligt at inddrage socialt udsatte i rygeafvænning med rimelige resultater, men der er stort behov for metodeudvikling og dokumentation på området. Og behov for mere systematisk erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs af kommunerne danskere dør hvert år som følge af rygning. Det svarer til hvert fjerde dødsfald. Kilde: Røgfrihed for alle 8 HUS FORBI nr. 8 august årgang

9 store kommuner vil lempe rigide aktiveringsregler Københavns Kommune har besluttet at stoppe jobsamtaler med misbrugere, psykisk syge og handicappede. I stedet bliver de henvist til Socialforvaltningen. Den københavnske beslutning vinder gehør i Aalborg, Aarhus og Esbjerg. I Esbjerg går både den konservative Henrik Vallø og Venstres Jesper Frost Rasmussen imod regeringen og beskæftigelsesminister Inger Støjbergs holdning om, at de skal aktiveres som andre kontanthjælpsmodtagere. De to borgerlige politikere støtter, at kommunen undersøger, om Esbjerg kan bruge samme fremgangsmåde. - De svageste ledige som for eksempel misbrugere eller hjemløse er ofte nødt til at få løst deres primære problemer, før det giver mening at tale om at komme i arbejde, siger de ifølge Dagbladet Arbejderen til P4 Esbjerg. hye Prostituerede mangler socialfaglig støtte Rådet for Socialt Udsatte fastslår i en ny rapport om socialt udsatte prostitueredes møde med systemet, at der er brug for en langt mere tværgående, socialfaglig indsats, hvis de prostituerede skal hjælpes ud af prostitutionen. Undersøgelsen viser, at hverken de prostituerede kvinder eller deres behandlere anser prostitution som et hovedproblem i kvindernes liv. Der er mange andre ting, som fylder meget mere i deres hverdag. For eksempel stofmisbrug, økonomi, ensomhed og forhold til familie og børn. Undersøgelsen viser også, at mange misbrugsbehandlere er bange for at tale med kvinderne om prostitution, fordi de ikke vil prikke til ubehagelige oplevelser. Relationen mellem behandler og kvinde går forud, mener mange behandlere. De prostituerede oplever heller ikke, at de sociale tilbud, der eksisterer, er relevante tilbud. Jann Sjursen, der er formand for rådet, mener, at regeringen og Folketinget bliver nødt til at tænke i nye baner og prioritere initiativer, der kan afhjælpe de komplekse problemer, kvinderne har. En af måderne er at give kvinderne én gennemgående støtte- og kontaktperson og målrette en tværfaglig indsats, så der tages hånd om de sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige problemer, kvinderne har, siger han i en kommentar til rapporten. hye vm i gadefodbold på web-tv Har du adgang til en pc med en rimelig netforbindelse, har du mulighed for at følge det danske hjemløselandsholds kampe, når de fra den august deltager i Homeless World Cup. Turneringen finder sted i Paris, og skulle du være i nærheden, skal du bare gå efter Eiffeltårnet. De 400 kampe, som skal afvikles før finalen, spilles på Champs de Mars. Du kan finde mere information på Danmark sluttede sidste år på en noget skuffende 31. plads ud af 48 hold, så det kan næsten kun gå fremad. Det betyder meget for drengene, hvis I kikker med, så giv dem al den støtte, de kan få. hye h u sfo r bi Hus Forbi fremlejer erhvervslokaler Hus Forbi fremlejer to erhvervslejemål på 1. salen i Bragesgade 10B, 2200 København N til overtagelse straks: 200 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på kroner, ekskl. moms 170 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på kroner, ekskl. moms Det er også muligt at leje begge lejemål samlet til en årlig leje på kroner, ekskl. moms. Ud over foranstående leje betales p.t.: A conto driftsomkostninger/fællesudgifter med 200 kroner pr. kvadratmeter pr. år Elforbrug efter måler direkte fra forsyningsselskab A conto varme med 99 kroner pr. kvadratmeter pr. år. Depositum svarer til seks måneders leje, og leje og øvrige ydelser betales månedsvis. Der er seks måneders gensidig opsigelsesaftale. Lejemålene er beliggende centralt i et roligt område på Nørrebro med gode parkeringsforhold og nem adgang til en bred vifte af butikker og rekreative områder. Billeder af lejemålene forefindes på Alle interesserede henvendelser og uddybende spørgsmål kan rettes til Hus Forbis sekretariatsleder, Rasmus Wexøe Kristensen, på tlf eller rasmus@husforbi.dk HUS FORBI nr. 8 august årgang 9

10 Ingen opbakning til social værnepligt for unge Et kontroversielt forslag om at forpligte unge til frivilligt socialt arbejde som en form for social værnepligt, bliver skudt ned af både Socialdemokratiet og Venstre. af Trine Kit Jensen Indfør social værnepligt for unge. Det vil skabe større sammenhængskraft og bidrage til at få velfærdsopgaverne løst i en tid med knap økonomi. Sådan lyder et forslag fra Henrik Jensen, historiker og lektor på RUC, Institut for Kultur og Identitet. Tanken luftede han - De unge kunne for eksempel løse omsorgsopgaver, der ikke kræver særlige forudsætninger eller faglig ekspertise, og på den måde hjælpe blandt andet ældre og socialt udsatte. Henrik Jensen, historiker og lektor på RUC. Forfatter til bogen 'Det ordentlige menneske', 2009 første gang i bogen 'Det ordentlige menneske' fra 2009, og som oplægsholder på kommunaldirektørernes landsmøde i maj i år slog han igen til lyd for idéen. Det samme har en kommunal praktiker, social- og arbejdsmarkedschef i Randers Kommune Knud Aarup, der for nylig udgav bogen 'Frivillighedens Velfærdssamfund'. I hans model skal alle unge udføre velfærdstjeneste i fire måneder. Tanken er, at der oprettes særlige stillinger i offentlige institutioner eller projekter, der årligt besættes på skift af tre unge. Dette betyder ekstra hænder til de trængte institutioner, og samtidig skal det give de unge større forståelse og ansvarsfølelse over for velfærdssamfundet, er en af hans pointer. De skal modtage løn svarende til SU for deres indsats. Henrik Jensen har ikke en grydeklar model for, hvordan den sociale værnepligt skal skrues sammen, men behovet er han ikke i tvivl om. - Generationerne og de forskellige sociale lag lever i dag adskilt uden ret meget kontakt med hinanden, og man kan se mit forslag som et forsøg på at øge integrationen i samfundet, siger Henrik Jensen. Indsats i nærmiljøet I lighed med Knud Aarup peger Henrik Jensen på, at velfærdssamfundet i disse år står over for så store økonomiske udfordringer, som kun kan løftes med et øget frivilligt engagement. Han mener, at den sociale værnepligt før vi ved af det kan blive en simpel nødvendighed. - Da jeg skrev min bog, var finanskrisen kun lige gået i gang. Nu tegner det til at blive noget mere langvarigt, og med risiko for radikale indgreb i, hvad velfærdssamfundet kan levere, er der - Nu tegner finanskrisen til at blive mere langvarig, og med risiko for radikale indgreb i, hvad velfærdssamfundet kan levere, er der brug for, at vi tænker alternativt. Henrik Jensen - Det skal være et valg, den unge selv tager og ikke et krav. Socialordfører Anne Mette Winther Christiansen (V) brug for, at vi tænker alternativt. Velfærd er ikke alene et statsanliggende, men også den enkeltes ansvar, siger han. Selvom 1,9 millioner danskere i dag udfører frivilligt arbejde, vil Henrik Jensen gerne give de unge et lille puf og nogle rammer, som trangen til at gøre en forskel kan udfolde sig i. Han forestiller sig, at alle unge i alderen år skal bidrage med et halvt års samfundstjeneste, evt. splittet op på flere perioder, så den ikke kolliderer med job eller uddannelse og måske med et lille, symbolsk vederlag som tak for indsatsen. - De unge kunne for eksempel løse omsorgsopgaver, der ikke kræver særlige forudsætninger eller faglig ekspertise, og på den måde hjælpe andt andet ældre og socialt udsatte. Indsatsen skal forankres i lokalmiljøet, som på den måde bliver styrket. Det skal med andre ord være noget, der foregår, hvor de unge bor i forhold til de mennesker, som bor der, siger han. Politikere siger nej Socialminister Benedikte Kiær (C) søsatte sidste år en civilsamfundsstrategi, der skal fremme aktivt medborgerskab og styrke det frivillige sociale arbejde. Men hun har meldt ud, at 'det skal være frivilligt at yde en frivillig indsats'. Den holdning deler Venstres socialordfører på Christiansborg, Anne-Mette Winther Christiansen. Bliver der tale om en obligatorisk ordning, frygter hun, at nogle vil gå til opgaverne med en negativ indstilling, som ingen kan være tjent med. - Det skal være et valg, den unge selv tager og ikke et krav, siger Anne-Mette Winther Christiansen. Socialordfører Mette Frederiksen (S) kalder tanken sympatisk, men også hun siger nej. - Styrken i det frivillige sociale arbejde er, at det er frivilligt. At de mennesker, der yder en indsats, selv har besluttet sig for, at de gerne vil gøre noget, der gavner. Fjerner man den drivkraft og lægger det i faste rammer, vil - Styrken i det frivillige sociale arbejde er, at det er frivilligt. Socialordfører Mette Frederiksen (S) det ødelægge for meget, siger hun. Trods den politiske skepsis og de pædagogiske udfordringer, er Henrik Jensen stadig overbevist om, at den sociale værnepligt har potentiale. - Det kan godt være, at nogen vil sige: 'Det gider jeg sgu' ikke'. Men jeg bilder mig ind, at der blandt unge generelt er et undertrykt behov for at blive forpligtede. De vil gerne gøre en indsats, men for mange kan det virke uoverskueligt at komme i gang, og her kunne social værnepligt være en hjælp, fastholder han. 10 HUS FORBI nr. 8 august årgang

11 Frivilligt socialt arbejde er i vækst Stadig flere danskere vælger at engagere sig i frivilligt arbejde, og indsatsen på det sociale område stiger mest markant. Det viser en rapport fra Socialministeriet, der også tegner et billede af, hvem de frivillige er, og hvad der driver dem til at gøre en forskel. af Trine Kit Jensen Det myldrer med frivillige over det ganske land. Mere end danskere eller fire ud af 10 stillede sidste år op i en god sags tjeneste uden at få løn for indsatsen, og det er flere end nogensinde før. Tilbage i 2004 var det således kun tre ud af 10, der arbejdede frivilligt. - Vi vidste godt, at der var en fremgang. Men det kom som en overraskelse, at stigningen var så stor, og at næsten to millioner danskere i 2010 var engageret i at hjælpe andre end sig selv og de nærmeste, siger Ole Christian Madsen, konsulent på Center for frivilligt socialt arbejde. Han er medforfatter til en årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark, bestilt af Socialministeriet. Rapporten gør status på et område, som regeringen med den såkaldte civilsamfundsstrategi satser stort på, og den frivillige sektor anno 2010 belyses fra mange forskellige vinkler. Der er flest aktive inden for kultur, fritid og idræt, men det sociale område ligger lige i hælene. Ifølge undersøgelsen arbejder knap 18 procent af danskerne frivilligt på det sociale felt, og det er her, væksten lige nu er størst. Det forklares blandt andet med, at der i offentligheden er sat fokus på betydningen af at gøre en frivillig indsats, og at sociale organisationer og foreninger, der trækker på frivillige, har påtaget sig et større ansvar for velfærdssamfundets udfordringer. - Organisationerne er meget innovative og reagerer lynhurtigt med nye tilbud, når de ser et behov, som det offentlige system ikke tilgodeser. Det giver plads til flere frivillige. Samtidig er organisationerne i dag dygtigere til at få fat i de frivillige og tilpasse sig deres ønsker, for eksempel ved at give dem mulighed for at hjælpe til 'ad hoc', så de ikke føler sig forpligtede til mere, end de kan overskue i en travl hverdag, siger Ole Christian Madsen. Ud over at flere engagerer sig i frivilligt socialt arbejde, bruger den enkelte også flere timer, og de frivillige er ofte engageret i mere end én organisation. Omregnet til årsværk svarer danskernes frivillige indsats til mere end fuldtidsstillinger. Mange motiver Generelt er der flest mænd, som arbejder frivilligt. Men på det sociale område er det kvinderne, der har førertrøjen på, og her er det de ældre og de yngre årgange, der fylder mest. - Unge er typisk interesseret i at lave verden om og melder sig derfor som frivillige i sociale eller humanitære organisationer, siger Ole Christian Madsen. Ser man på alle former for frivilligt arbejde, er de årige mest aktive. Men i de år, hvor danskerne har børn, er indsatsen ofte koncentreret om for eksempel idræt og andre fritidsaktiviteter eller aktiviteter i forbindelse med børnenes skolegang. - Det handler om, hvor man er i sin livscyklus, men når børnene er flyttet hjemmefra, skifter mange til frivilligt arbejde på det sociale område, siger han. Rapporten afdækker også, hvad der driver de frivilliges engagement i de sociale og humanitære organisationer. Og motiverne spænder fra behov for fællesskab til social indignation. Halvdelen er blevet personligt opfordret. 36 procent oplyser, at det er interessen for området eller en pårørendes situation, der har spillet en rolle for deres frivillige engagement, mens 22 procent er drevet af indignation, hvor de reagerer på urimelige forhold eller uretfærdighed. Også andre faktorer spiller dog ind. Hele 45 procent oplyser for eksempel, at de har tid tilovers, og samme procentdel svarer, at de gerne vil være med i et fællesskab. Ikke 'amatører' Frivillige i sociale organisationer er også blevet spurgt, om de har særlig viden eller specifikke faglige kompetencer inden for det felt, de arbejder på som frivillige. Og svarene på det spørgsmål dementerer forestillingen om en flok 'glade amatører', hvis indsats alene er drevet af et stort, varmt hjerte, der banker for samfundets svageste. Godt 80 procent siger nemlig ja til, at de har særlig viden eller kompetencer på det sociale område enten erhvervet via deres uddannelse, via nuværende eller tidligere jobs eller gennem frivilligt arbejde et andet sted. Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at de deltager i introduktionskurser og andre former for forløb, der giver støtte, vejledning og klæder dem på til arbejdet. Tidligere undersøgelser har vist, at det er den veluddannede del af befolkningen, der er mest tilbøjelig til at arbejde frivilligt, og det billede har ikke ændret sig. Rapportens interviewundersøgelse viser nemlig, at engagementet stiger i takt med uddannelsesniveauet. Kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og efterlønnere, som på papiret har tid nok, er paradoksalt nok den gruppe, der udfører mindst frivilligt arbejde. Rapporten afdækker ikke årsagerne, men Frivilligrådet, der består af repræsentanter for en lang række humanitære og sociale organisationer, peger på stive og uoverskuelige regelsæt, hvis man laver frivilligt arbejde, mens man får arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, seniorydelse og overgangsydelse. Nogle former for frivilligt arbejde medfører nemlig træk i dagpenge. - Det tænder en 'gul' lampe, så vi må have afklaret, om der er eller ikke er et problem med reglerne på det her område, siger Ole Christian Madsen. Rapporten om den frivillige indsats i 2010 vil de kommende år blive fulgt op af nye rapporter. Idéen bag udgivelsen er at synliggøre den frivillige indsats, indsamle viden og følge udviklingstendenserne på feltet. danmark i førertrøjen Nye tal fra EU-agenturet Eurofound viser, at næsten halvdelen, nemlig hele 45 procent, af alle danskere udfører en eller anden form for frivilligt og ulønnet arbejde. Vi bliver dog åndet lige i nakken af vores nordiske naboer i både Sverige og Finland. De ligger på anden og tredjepladsen med henholdsvis 43 og 44 procent, der arbejder frivilligt. Gennemsnittet for hele EU ligger helt nede på 20 procent. Dermed laver vi altså over dobbelt så meget frivilligt arbejde som gennemsnittet for hele Europa. hye HUS FORBI nr. 8 august årgang 11

12 12 HUS FORBI nr. 8 august årgang

13 I Ungdommens Røde Kors gør flere tusinde unge en indsats for udsatte grupper. Én af dem er 28-årige Johanne Pontoppidan Tuxen, der er med i Netværket for Studerende Fanger. Hun sørger for støtte og opbakning til indsatte i Vridsløselille, der bruger fængselsopholdet til at blive klogere. Frivillig blandt fanger af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller 'Hvorfor gør du egentlig det her?' Sådan lød det allerførste spørgsmål fra fangerne, da Johanne Pontoppidan Tuxen begyndte som frivillig studiestøtte i Statsfængslet i Vridsløselille. Og netop de indsattes undren er en del af forklaringen på, hvorfor hun gerne stiller op. - Symbolværdien er vigtig. For i fængslerne har man en ofte at gøre med mennesker, der ikke nødvendigvis er vant til, at man gør noget for dem uden at skulle have noget igen, siger hun. Johanne Tuxen er cand.public i journalistik, kriminologi og socialpsykiatri. Hun arbejder som freelancejournalist og gik ikke og ledte efter en ekstra tjans som frivillig, men da hun via en ven fik kendskab til Netværket for Studerende Fanger, var hun dog straks solgt. - Projektet rammer lige ned i alt dét, jeg interesser mig for, og det er sindssygt vigtigt, at indsatte med lyst til tage en uddannelse kan få støtte og opbakning til at klare det, siger hun. Med en uddannelse har de indsatte fanger større chancer for at bryde den kriminelle løbebane, når de har afsonet deres straf. Men i fængslerne er der ingen undervisning og støtte til selvstuderende på HF- eller universitetsniveau. Det får mange til miste motivationen og tvivle på, om de overhovedet kan gennemføre, og derfor er Netværket For Studerende Fanger blevet til. Isoleret fra verden De frivillige i netværket er såkaldte studiestøtter i fag, som de i kraft af deres uddannelse har viden om. Johanne er studiestøtte i samfundsfag på HF, og et lille halvt års tid har hun hver mandag taget turen til Vridsløselille for at hjælpe fire indsatte med at få deres enkeltfagseksamen. Selv uden for murene kan selvstudier være en stor mundfuld, og de halvanden time om ugen har Johanne blandt andet brugt på at hjælpe dem med at strukturere læsningen og få talt om stoffet. - Det kan være svært at disciplinere sig selv - De har haft tusinde spørgsmål, og jeg har mødt nogle store personligheder. Johanne Tuxen, frivillig studiestøtte til at læse et helt års pensum op helt alene, specielt hvis man ikke har siddet på skolebænken i mange år, siger hun. De indsatte har til hver gang haft lektier for og er på skift blevet bedt om at holde oplæg, så de kunne forberede sig på eksamenssituationen og øve sig i at bruge fagtermer i stedet for fængselsjargon. Johanne har også selv holdt oplæg, og en journalistkollega har været forbi for at fortælle om EU. I fængslet er der stærkt begrænset adgang til computere og internet, så ud over at se nyheder på tv har de indsatte meget få muligheder for at skaffe sig informationer om, hvad der foregår i det omkringliggende samfund. For at give dem indsigt i, hvad de forskel- HUS FORBI nr. 8 august 15. årgang 13

14 - Som indsat har man brug for nogle succeshistorier, og jeg kan lige så godt bruge tiden til noget fornuftigt. De input, vi ellers får i fængslet, er minimale, og jeg vil helst ikke komme dummere ud, end jeg var, da jeg kom herind. Så jeg forsøger at holde hovedet i gang. KB, indsat HF-studerende lige politiske partier står for, har Johanne for eksempel været nødt til at rekvirere trykt materiale. - Så det har været sådan lidt 'old school', siger hun. Alligevel gik det strålende, da de indsatte for nylig var til eksamen. Alle endte i toppen af skalaen, og Johanne kunne sige tillykke til en flok pavestolte fanger, der fik deres eksamensbeviser ved en lille reception i fængslet. Her deltog også andre selvstuderende indsatte og deres studiestøtter. 12-tal til eksamen En af de fire indsatte, der har haft glæde af Johanne Pontoppidan Tuxens studiestøtte, er - Johanne har stillet krav om, at vi skulle læse nogle ting til hver gang og på den måde holdt os til ilden. KB, indsat HF-studerende 45-årige KB. Han scorede til eksamen topkarakteren 12 på et spørgsmål om, hvilken drejning partiet Venstre tog, da Anders Fogh Rasmussen i sin tid overtog roret. - Johanne har stillet krav om, at vi skulle læse nogle ting til hver gang og på den måde holdt os til ilden. Herinde har vi ikke ret meget kontakt til samfundet. Vi kan selvfølgelig tale med hinanden om det, vi læser, men det er godt med én udefra, der både kan skaffe informationsmaterialer og fortælle, hvad vi skal lægge vægt på, siger KB, der tager hatten af for Johanne og andre frivillige, som hjælper uden at få løn. - Det er virkelig imponerende. Jeg har gennem årene mødt en del frivillige, og alle har været meget engagerede. I fængslet møder man mest modgang, så det er rart at få nogle ind, hvor det hele bare kører, siger han. KB har foreløbig siddet fængslet i otte år og har først udsigt til at blive løsladt i Han har tidligere taget enkeltfag på HF-niveau i engelsk og psykologi og vil til efteråret forsætte med religion og historie. - Som indsat har man brug for nogle succeshistorier, og jeg kan lige så godt bruge tiden til noget fornuftigt. De input, vi ellers får i fængslet, er minimale, og jeg vil helst ikke komme dummere ud, end jeg var, da jeg kom herind. Så jeg forsøger at holde hovedet i gang, siger han. Når KB er færdig med at afsone sin straf, regner han med at være for gammel til at kunne bruge HF-studierne i fagligt øjemed. Men studierne betyder, at han bliver klogere på både samfundet, sig selv og på andre mennesker, så indsatsen er investeringen værd. - Det, jeg lærer, kan jeg godt bruge i mit liv, siger han. Superentusiatiske Inden Johanne begyndte som frivillig, var hun til introduktionssamtale hos Ungdommens Røde Kors, og en koordinator fra netværket tog med på den første fængselstur. Johanne var ikke skræmt af de indsattes lange domme, og før hun sagde ja til at blive studiestøtte i Statsfængslet i Vridsløselille, havde hun kun én betænkelighed. Den gik på, at der er tale om et mandefængsel. Hun orkede ikke al den opmærksomhed, som alle af hunkøn automatisk bliver tildelt. - Jeg gik dog hurtigt fra at være 'hende den nye kvinde' til at bare at være Johanne, der kom og hjalp en gang om ugen. Så det var slet ikke noget problem, siger hun. Undervejs i forløbet har Johanne heller ikke haft brug for at finde skolemesterattituden frem, løfte pegefingre eller være 'hende den sure'. For eleverne har hele vejen igennem været superentusiastiske, meget videbegærlige og også sjove at have med at gøre, fortæller hun. - De har haft tusinde spørgsmål, og jeg har mødt nogle store personligheder, siger hun. Inklusive forberedelse og turen til og fra fængslet har Johanne brugt pænt meget tid på at være frivillig i Netværket for Studerende Fanger. - Det har kostet en hel dag hver gang, men jeg er i den heldige situation, at jeg ikke har de store udgifter og derfor ikke nødvendigvis skal tjene en hel masse penge, siger hun. Øjenåbner Hvorfor Johanne har valgt at stille op som frivillig, finder hun det svært at tale om, fordi flosklerne let kommer til at stå i kø. Derfor bliver det ved forklaringen om symbolværdi og hendes store interesse for kriminologien. Personligt har hun fået stort udbytte af det frivillige arbejde og sætter pris på at have fået adgang til en lille, lukket verden, der er meget forskellig fra de miljøer, hun færdes i privat. - Det er altid godt at gå otte skridt til siden og se tingene fra et andet perspektiv, end man er vant til, siger hun. Ungdommens Røde Kors er landets største humanitære ungdomsorganisation. Alene her arbejder mere end 3500 unge ildsjæle med mange forskellige aktiviteter i forhold til udsatte grupper. Det gør både de og Johanne ulønnet, frivilligt og af helt egen drift. Selvom flere røster i samfundsdebatten nu slår til lyd for at indføre en social værnepligt for unge, falder idéen ikke umiddelbart i god jord, og der skal i hvert fald ikke være løn involveret. Ved nærmere eftertanke er hun dog ikke afvisende over for, at en form for social værnepligt kan styrke fællesskabet og være en øjenåbner for unge, der endnu ikke er med på vognen. - Min automatreaktion er, man ikke skal klemme sådan en ordning ned over folk. De skal selv have lyst til at smide nogle kræfter i arbejdet. Men måske er der nogle, som har brug for et lille skub, så de opdager de muligheder, der også ligger i at være frivillig, siger hun. Hus Forbi har valgt at anonymisere navnet på den indsatte, men det er redaktionen bekendt. 14 HUS FORBI nr. 8 august årgang

15 kommentar af Johs. Bertelsen, forstander for Kristeligt Studenter-Settlement og formand for Frivilligt Forum, Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivillighedsårets paradokser 'Sammenhængskraft' har i de senere år været et modeord i den danske politiske debat. Nu bruges det så også af forskeren Henrik Jensen til at begrunde behovet for en civil værnepligt, hvor unge mennesker skal tvinges til at aftjene deres værnepligt som frivillige medarbejdere. Umiddelbart kan det jo lyde som en god idé, at unge mennesker skal lære medborgerskab og at vise samfundssind. Men forslaget rummer samtidigt de paradokser, at frivilligt arbejde netop er frivilligt, og at man som frivillig deltager, fordi man har nogle særlige værdier og holdninger, som man gerne vil praktisere. Dybest set er konsekvensen af denne holdning, at det frivillige arbejde ikke tages alvorligt, men nærmest sidestilles med en uskyldig spejderbevægelse. En spejderbevægelse kan meget, respekt for - En spejderbevægelse kan meget, respekt for det. Men det er ikke seriøst, når det frivillige arbejde fra politisk hold i samme åndedrag fremhæves som værende løsningen på fremtidens velfærdsproblemer. det. Men det er ikke seriøst, når det frivillige arbejde fra politisk hold i samme åndedrag fremhæves som værende løsningen på fremtidens velfærdsproblemer. Politiske perspektiver Som et udtryk for dette har regeringen lanceret en civilsamfundsstrategi. Problemet er, at den stort set ikke løfter sig over spejderbevægelsesperspektivet. Man ser gerne mere samarbejde med kommunerne og erhvervslivet og et kvalitetsløft i den frivillige sektor, men man er ikke villig til at tilføre de økonomiske ressourcer, som er nødvendige for virkelig at inddrage potentialet i civilsamfundet eller i den frivillige sektor. Strategien baserer sig på en udbredt misforståelse i regeringen og blandt ledende oppositionspolitikere, nemlig at det frivillige arbejde kan leve af de frivilliges engagement og gode viljer tilføjet lidt puljemidler. Et område, som via de frivillige organisationer engagerer knapt to millioner mennesker i Danmark, skal slås om 100 millioner kroner over fire år. Hvis området skal udvikles og reelt bidrage til at sikre velfærd og afbøde øget social ulighed, så er det nærmest pinligt. Ikke mindst set i lyset af, at der kun er afsat 7,5 millioner til forskning i det frivillige sociale arbejde. Udviklingspotentialet er der Man overser områdets innovationspotentiale, der ligger i samspillet mellem de tre store samfundssektorer: det offentlige, markedet og civilsamfundet. Skal vi virkelig have velfærdsinnovation, skal der investeres i udviklingsprojekter mellem de tre sektorer på et langt mere ambitiøst niveau. Lad os tage et eksempel, som for øjeblikket koster det offentlige milliarder af kroner. De sidste mange år har de siddende regeringer haft den idé, at alle borgere skal gøres til en del af arbejdsmarkedet. For at realisere denne idé har man udviklet et aktiverings-, sanktionerings- og kontrolsystem, som er utroligt dyrt, og som har utrolig lille effekt. Og samtidig har man givet alle udsatte borgere en oplevelse af, at det offentlige er deres fjende og ikke deres tryghed og sikkerhedsnet. Man har slet ikke haft øje for det udviklingspotentiale, der ligger i at inddrage civilsamfundet og den frivillige sektor som et legitimt udfoldelsesrum for borgere, der ikke lige matcher det normale arbejdsmarked. Dette på trods af, at der ligger mange undersøgelser, som viser, at udsatte borgere på kontanthjælp og førtidspension i høj grad trives og udvikler sig i lokale projekter, hvor de kan få tid foto Carsten Clausen, Settlementet og ro til at få styr på deres problemer. Måske arbejder de kun i de lokale projekter 15 timer om ugen, men de føler sig som aktive samfundsborgere, og det minimerer deres behov for medicin og stimulanser. Fra vagthund til førerhund I det frivillige sociale arbejde har vi en fornem rolle som vagthund over for det offentlige system. Denne vagthunderolle har nogen gange betydet, at de frivillige fremstår som 'de gode', mens det offentlige system og medarbejderne her er 'de onde'. De stereotype billeder skal og kan udskiftes. En ny funktions- og rollefordeling skal formuleres og accepteres af alle parter. Fra Frivilligt Forum er vi gået i dialog med fagforeningerne om disse problemstillinger, og her viser det sig faktisk, at vi som borgernes vagthunde har et interessefællesskab med de offentligt ansatte. Alle har interesse i, at de offentligt ansatte kan få mulighed for at udfolde den faglighed, som de er uddannet til. De ønsker ikke at være skrankepaver og har selvfølgelig også behov for at være i kontakt med borgeren. - De sidste mange år har de siddende regeringer haft den idé, at alle borgere skal gøres til en del af arbejdsmarkedet. For at realisere denne idé har man udviklet et aktiverings-, sanktionerings- og kontrolsystem, som er utroligt dyrt, og som har utrolig lille effekt. I dette samspil mellem borgernes behov, de frivilliges rolle og de offentligt ansattes rolle ligger der et kæmpe innovationspotentiale, hvor vi fra den frivillige verden kan bidrage til at bygge bro og skabe nye samarbejdsrelationer og løsningsmuligheder til glæde for alle parter til gavn for borgerne. Det vil kræve et stort lærings- og udviklingsarbejde mellem de frivillige og de offentligt ansatte, hvor hidtidige praksisser sættes i spil, og nye samarbejdsmodeller udvikles. Lad os nu komme i gang! HUS FORBI nr. 8 august 15. årgang 15

16 Go'e gamle hr. Sørensen: Rock Nalle alias Roland Sørensen blev født i 1943 i Odense. I 60'erne og 70'erne var han en feteret rockstjerne, men så gjorde en fejlslagen slankeoperation ham til narkoman. I 15 år levede han som hjemløs narkoman i Odense. 16 HUS FORBI nr. 8 august årgang

17 Hvis disse rynker kunne tale - Det er et nådesløst liv. Hårdere end nogen kan forestille sig, siger Rock Nalle om sine mange år på gaden som narkoman. Den rynkede rullesten var 15 år i helvede, men kom igennem og nægter nu at lade sig pensionere. af Niels Ole Qvist foto Morten Nøhr Mortensen Det vil kræve mere end én ansigtsbehandling og et par kilo rynkecreme at få Rock Nalle til at se yngre ud. Der skal nok nærmere et entreprenørfirma til. Men det generer ham ikke, at ansigtet ligner bagsiden af Månen. Som han siger, så har han gjort sig rigelig fortjent til hvert ar og hver eneste fure. - I 15 år levede jeg som hjemløs i Odense. Det er et nådesløst liv. Hårdere end noget menneske kan forestille sig. Jeg sov på banegården. Hutlede, tiggede og bedrog mig gennem dagene. Juleaften fiskede jeg en bolle op fra containeren ved sygehuset og spiste den. På det tidspunkt var alt ligegyldigt. Jeg kunne lige så godt gøre en ende på det, fortæller han. Da Hus Forbi møder Nalle i hans rækkehus i udkanten af Odense er det en af årets første forårsdage. Han går udenfor i haven for at ryge en cigaret og stirrer op på den blanke himmel. Han taler gerne om fortiden. Om de sorte pletter. Og om hvordan han fandt tilbage til livet og musikscenen i håbet om, at andre kan lære af hans erfaringer. Først og fremmest er han glad for, det er slut med de hvileløse vandringer i Odenses gader, hvor han måtte stille sulten ved at rode i skraldespande. - Jeg er lykkelig for, at jeg er ude af stofhelvedet og fik et nyt liv. Mens jeg var afhængig af heroin, gjorde jeg ALT for at overleve. De første par gange var det fedt, fordi junken gav mig et utroligt kick. Men herefter var det bare én lang, desperat jagt på næste rus. Jeg brugte utrolige summer på det. Penge, jeg tiggede mig til på gaden eller hos min mor. Til slut handlede det kun om at holde abstinenserne på afstand, fortæller Nalle og tilføjer: - Jeg håbede sådan set hele tiden, at det ville ende med en overdosis. - Alt gik i stykker omkring mig. Jeg mistede tænderne, vennerne, min stolthed og selvrespekten. Som narkoman kan du ikke holde fast på noget. Alt drejer sig kun om dig selv. Mens Nalle levede på gaden, var han ikke kun hjemløs, men også fredløs. Han gled uden for samfundet og dermed også uden for den beskyttelse, som de fleste mennesker nyder godt af, når trusler og vold bliver en del af hverdagen. Han husker især én narkohandler, der terroriserede ham. - Fyren blev ved med at kræve penge af mig og truede mig med et jagtgevær. Jeg burde nok have sat mig op mod ham. For selvom jeg kun vejede 56 kilo, kunne jeg godt slå en proper HUS FORBI nr. 8 august 15. årgang 17

18 næve. Men jeg er ikke den voldelige type. Jeg går hellere min vej. Stemmen fra 60'erne For at forstå, hvorfor det gik skævt for Nalle, skal tiden skrues en del år tilbage. I 60'erne var han her, dér og alle vegne. Han blev kaldt Odenses svar på Little Richard, og hans borgerlige navn, Roland Sørensen, blev hurtigt udskiftet og kendt som Rock Nalle. I 1967 var han lige så populær som Elvis Presley (ifølge en læserafstemning på Ekstra Bladet). Og i 1978 toppede han hitlisten med 'Goe gamle fru Olsen'. To år senere blev 'Amanda' med tekst af Kim Larsen årets mest solgte danske single. Men så traf han en fatal beslutning. Nalle, der altid havde været ekstremt glad for mad, åd sig simpelthen en pukkel til. Til slut var han bred som et garageanlæg. Vejede 147 kilo og var flov over sig selv. - For at slippe af med de mange ekstra kilo indvilgede jeg i at få foretaget en slankeoperation. Desværre gik det grueligt galt. Jeg kom til at døje helt vildt med smerter og begyndte at tage Ketogan (smertestillende morfinpræparat på recept, red.) for at dulme det. Det var starten på mit liv som narkoman, forklarer han. Da stofferne overtog hans liv, forsvandt musikken. Eller rettere: Han fortrængte den. Savnet var der hele tiden, men han kunne ikke holde ud at blive mindet om sit tidligere liv som rockstjerne. Nalle skråede konsekvent over på den anden side af gaden, hvis der strømmede toner ud af et åbent vindue. Han undgik butikker med muzak og skruede ned for lyden, hvis radioen spillede rock. - Det gjorde for ondt at lytte til. Indimellem forsøgte folk på værtshusene at lokke mig til at give et af mine gamle numre for et par skillinger. Og når jeg virkelig var på røven, gjorde jeg det, men jeg ville helst være fri. Folk troede, at de skulle have et billigt grin. Men det sjove var, at jeg aldrig mistede stemmen. Hvis Nalle gjorde sig umage, kunne han synge ligesom i gamle dage. Han var ikke bare - Jeg har genfundet mine rødder, som er i bluesmusikken. Det er 100 procent mig at synge i den 'toneart'. - Indimellem forsøgte folk på værtshusene at lokke mig til at give et af mine gamle numre for et par skillinger. Og når jeg virkelig var på røven, gjorde jeg det, men jeg ville helst være fri. gøglerens abe, der stod i sin lænke og gjorde sig til. Når han ville, kunne han stadig få folk til at lytte. - Men dengang skænkede jeg det ikke en tanke, at jeg måske kunne gøre comeback en dag. Jeg var for langt ude, siger Nalle, som husker, hvordan han kunne se sig selv i spejlet og tænke: - Det er sgu ikke så mærkeligt, at Roland Sørensen er endt i den her suppedas, men hvordan er det gået til, at selveste Rock Nalle er det? - Alt gik i stykker omkring mig. Jeg mistede tænderne, vennerne, min stolthed og selvrespekten. Som narkoman kan du ikke holde 18 HUS FORBI nr. 8 august årgang

19 - Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt overskuddet til at opsøge behandlingscenteret. Men jeg var nok klar over, at det var eneste chance for at overleve. Det var ikke noget med, at jeg havde 'set lyset' eller noget andet religiøst. fast på noget. Alt drejer sig kun om dig selv. I starten brød jeg mig ikke om at tigge, men efterhånden flyttede grænserne sig. Jeg blev ligeglad med alt, fortæller Nalle. Redningen To ting blev hans redning: Egeborg Behandlingscenter og ikke mindst Jette Sørensen, hans nuværende kone, der er 12 år yngre end Nalle og altid har været vild med hans stemme. Hun kom til en af hans første koncerter, da han var stoffri, og oplevede en helt anden mand end ham, hun havde set strejfe rundt i Odenses gader. - Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt overskuddet til at opsøge behandlingscenteret. Men jeg var nok klar over, at det var eneste chance for at overleve. Det var ikke noget med, at jeg havde 'set lyset' eller noget andet religiøst, siger han. Efter et års behandling følte han sig rustet til at vende tilbage til Odense. Han flyttede ind hos Jette, og sammen gik de i gang med at forvandle den tilgroede have foran rækkehuset til en japansk oase. Havearbejdet er en form for terapi, der hjælper Nalle til at kunne føle værdien i de nære ting. Da der kom orden på hans tilværelse, genfandt han hurtigt glæden ved musikken og har i sin høje alder fået et solidt comeback. Blandt andet har han to gange vundet en Danish Music Award for Årets Blues-udgivelse. Aktuelt er han ude med en samling bluesnumre og har i foråret fået både engle og odenseanere til at synge med i 'Rocktemplet' i Vollsmose Kirke, hvor han ud over de aktuelle bluesnumre gav prøver på de gamle ørehængere fra Elvis, Little Richard og Jerry Lee Lewis. På trods af sine 68 år har Nalle ingen planer om at lade sig pensionere. - Jeg har genfundet mine rødder, som er i bluesmusikken. Det er 100 procent mig at synge i den 'toneart', siger Nalle, som godt ved, at han er privilegeret over at være undsluppet gaden. Mange af hans bekendte fra dengang er døde i dag. Resten hutler sig stadig igennem. Nalle ser ikke bort eller går over på den anden side, når han møder dem inde i Odense. Men han tænker sit: - Godt, at det ikke er mig! Nalle har spillet sammen med mange af de helt store, her er han sammen med et af idolerne, James Brown, også kaldet The Godfather of Soul. De to mødtes efter en koncert i Danmark. foto Nalles scrapbog HUS FORBI nr. 8 august 15. årgang 19

20 utopi eller virkelighed? Konference om hjemløsestrategien fra brugerperspektiv Kan hjemløshed løses ved at give folk en bolig? Hvad med alle de regninger, der kommer væltende, når man får egen hoveddør med tilhørende brevsprække? Hvordan får man styr på tilværelsen igen efter et liv som hjemløs? SBH og SAND sætter fokus på hjemløsestrategien set fra de hjemløses synspunkt. Konferencen finder sted tirsdag, den 30. august kl på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 Kbh. K. Dagens program Ankomst, indskrivning, kaffe mv Åbning ved SAND og SBH Brugererfaringer: I egen bolig og hva så? Ordstyrer: Ask Svejstrup, SAND Kan det overhovedet hænge sammen? Økonomi v. Gustav Juul, Luksusfælden (TV3). Med udgangspunkt i forskellige cases gennemgår Gustav Juul, kendt fra tv-programmet Luksusfælden, økonomien for fire tidligere og nuværende hjemløse Hjemløshed i fremtiden hvor er vi på vej hen? V. fremtidsforsker Uffe Paludan. Ordstyrer: Ole Skou, SAND Frokostpause: Sandwich og øl/vand Intentioner for hjemløseområdet socialordførere fra en række partier fremlægger deres politik for hjemløseområdet. Ordstyrer: Ask Svejstrup, SAND Spørgsmål fra salen Afrunding og tak for i dag Tilmelding: Pris: 600,- kr. Tilmeldingsfrist: den 23. august Ved tilmelding efter denne dato opkræves et administrations gebyr på 250,- kr. Yderligere oplysninger: Thomas Søndberg, SBH på tlf Ole Skou, SAND på tlf h u sfo r bi 20 HUS FORBI nr. 8 august årgang