Rapport fra arbejdsgruppen om forebyggelse. Målrettet og forstærket samarbejde om brandforebyggelse og robusthed mv.

Transkript

1 REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG 26. marts 2014 Rapport fra arbejdsgruppen om forebyggelse Målrettet og forstærket samarbejde om brandforebyggelse og robusthed mv. 1. Indledning Antallet af udrykninger til brande er faldet med ca de sidste fem år. I 2012 var der udrykninger til brande mod udrykninger i Af de udrykninger til brande var der udrykninger til bygningsbrande. Ca. 900 af disse brande kan betegnes som store bygningsbrande. I samme periode omkom mellem 64 og 91 personer i brande pr. år. Hertil kommer de mange mennesker, som hvert år kommer alvorligt til skade i forbindelse med brande. Dette er der dog ingen statistik over. Kort sagt er brande et samfundsmæssigt problem. Det område, der behandles i rapporten, ligger inden for beredskabslovens rammer. Det er dog vigtigt at understrege, at en række af de områder, der omfattes af beredskabsloven, også har snitflader til og relevans for en række andre myndigheder, organisationer m.fl. Samarbejde mellem myndigheder, organisationer og virksomheder er derfor et nøgleord i det videre arbejde. I denne rapport benyttes begrebet forebyggelse i bred forstand, hvori fx både indgår elementer af forberedelse og afhjælpning, se nærmere nedenfor. 2. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse mv. Arbejdsgruppen om forebyggelse blev nedsat af Redningsberedskabets Strukturudvalg den 5. december Opgaven for arbejdsgruppen er at afdække, hvordan forebyggelsesområdet kan udvikles, og på den baggrund fremsætte anbefalinger over for strukturudvalget. Anbefalingerne skal udgøre grundlaget for efterfølgende at formulere en national forebyggelsesstrategi, der har til sigte at understøtte en udvikling rettet mod større medansvar i befolkningen og blandt virksomheder, lokale institutioner, brancheforeninger m.fl. i forhold til ulykker som fx brande og oversvømmelser. Endvidere skal arbejdsgruppens forslag kunne integreres i det fremtidige redningsberedskab, uanset hvilken struktur redningsberedskabet indrettes efter. Arbejdsgruppens kommissorium (notat af 5. december 2013) er medtaget som bilag 1. En oversigt over arbejdsgruppens medlemmer fremgår af bilag 2. Kommissoriet for Redningsberedskabets Strukturudvalg fremhæver, at en konkret model for en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab skal vurderes i forhold til en række kriterier, der er centrale i forhold til at etablere et effektivt og robust beredskab. Af betydning for det forebyggende arbejde nævnes i kommissoriet, at det også fremadrettet (vil) være nødvendigt, at der er et entydigt myndighedsansvar for redningsberedskabets forebyggende og planlæggende opgaver, og at redningsberedskabets brandforebyggende aktiviteter er vigtige og skal have et fortsat stærkt fokus.

2 Centralt for arbejdsgruppen har været: At arbejdsgruppens forslag er uafhængige af en ny, fremtidig struktur for redningsberedskabet. At vurdere mulighederne for at forenkle og tilpasse brandsynsreglerne, så brandsynene i højere grad fokuseres mod risikoobjekter, bliver mere relevante for borgere og virksomheder og mindre ressourcekrævende. At vurdere mulighederne for at styrke den borgerrettede, adfærdspåvirkende forebyggelse. At vurdere mulighederne for at udvikle den generelle robusthed, så myndigheder, virksomheder og borgere bliver bedre i stand til at håndtere krisesituationer. At indtænke nye (sociale) medier i opgaveløsningen. At indtænke frivillige, herunder frivillige fra Beredskabsforbundet, i opgaveløsningen. At fremlægge konkrete anbefalinger til det videre arbejde med brandforebyggelse og robusthed mv. Arbejdsgruppen har afholdt seks møder og gennemført fire workshops. Der henvises til bilagssamlingen. Bilag 3-8 indeholder referater af arbejdsgruppens møder og bilag indeholder sammenfatninger, inkl. deltagerlister, af de gennemførte workshops med tilhørende underbilag (præsentationer mv.). Herudover findes skriftlige bidrag til arbejdet fra arbejdsgruppens medlemmer m.fl. i bilag Formanden for arbejdsgruppen og sekretariatet har løbende koordineret arbejdet i arbejdsgruppen med strukturudvalgets samlede arbejde. Arbejdsgruppen afgiver denne rapport i enighed. Arbejdsgruppen har afrapporteret resultatet til Redningsberedskabets Strukturudvalg den 2. april 2014 i form af en præsentation ledsaget af denne rapport. Præsentationen er medtaget som bilag Sammenfatning Arbejdsgruppens arbejde har været bygget op omkring fire workshops med bred deltagelse og seks møder til drøftelse af temaerne for disse workshops og relaterede problemstillinger. Drøftelserne i arbejdsgruppen og resultaterne af de afholdte workshops afspejles i nedenstående forslag til tre nationale mål for forebyggelse og opbygningen af en øget generel robusthed og resiliens samt i en række initiativer, som støtter op omkring målene. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der bør tages udgangspunkt i nogle få, klare mål, som både er fagligt og politisk relevante: 1. Færre alvorligt tilskadekomne og omkomne i forbindelse med brande 2. Færre brande, herunder bygningsbrande 3. Styrkelse af selvhjulpenhed og gensidig hjælpsomhed blandt borgere, virksomheder m.fl. i forhold til ulykker og katastrofer Udgangspunktet er, at initiativer på forebyggelsesområdet, der er omfattet af den politiske aftale fra november 2012, fortsætter, dvs. Udarbejdelse af national forebyggelsesstrategi Udvikling af kampagne- og oplysningsinitiativer Øget nyttiggørelse af frivillige på det forebyggende område 2

3 Udvikling og udbygning af befolkningsuddannelsen Forstærket vidensbaseret, tværsektorielt samarbejde, inkl. Ph.d.-studie. Arbejdsgruppen har haft fokus på, at den forebyggende indsats generelt bør målrettes mod grupper, steder og emner, hvor der kan konstateres særlige behov, og hvor indsatsen derfor må forventes at medføre positive resultater. Arbejdsgruppen fremsætter en række anbefalinger, der støtter op om de overordnede mål inden for nedenstående områder: Målrettede brandsyn efter enklere regler Brandsyn fastholdes som et relevant instrument i forebyggelsesarbejdet og skal ses som et element i den samlede informations- og kommunikationsindsats i forbindelse med brandforebyggelse. Der gennemføres ændringer og forenklinger i brandsynsreglerne med henblik på ressourceoptimering, således o at brandsyn målrettes de bygninger og brandfarlige oplag mv., hvor brandsynene ud fra lokale risikoovervejelser giver mest effekt, o at der fastsættes brandsynsterminer for alle brandsynsobjekter inden for fælles minimumsstandarder, o at der stilles særlige krav for så vidt angår særlige brandobjekter, o at den automatiske kobling mellem de driftsmæssige forskrifter og brandsyn bortfalder. Relevante egenkontrolordninger overvejes. I forhold til private boliger fokuseres på initiativer som fx brandforebyggende hjemmebesøg, og nyttiggørelsen af frivillige indtænkes. Behovet for en hjemmel til at påse brandsikkerheden i og omkring bl.a. beboelsesejendomme ( fællesarealer ) ud fra lokale risikovurderinger vurderes nærmere. Styrket dataindsamling og vurdering Sammenhængen mellem Beredskabsstyrelses kommende indrapporteringssystem og andre registreringssystemer, som anvendes på redningsberedskabets område, herunder Foreningen af Kommunale Beredskabschefers (FKB) brandsynsregistreringssystem (FRIDA), sikres bedst muligt. Viden om brandårsager optimeres fx ved en forbedret indrapportering om brandårsager i redningsberedskabets indrapporteringssystem og angivelse af formodede brandårsager, hvor dette er muligt. Mulighederne for at etablere et tættere og systematiseret samarbejde med politiet om politiets brandårsagsefterforskning undersøges nærmere. Mulighederne for et tættere samarbejde med sundhedsvæsenet om data af relevans for brandforebyggelsen undersøges nærmere, herunder særligt mulighederne for at tilvejebringe data om alvorligt tilskadekomne i brand. Viden om brande, hvor mennesker omkommer eller kommer alvorligt til skade, samt større brande og mere specielle brande indsamles mere systematisk med henblik på at få bedre overblik over brandårsager og de omstændigheder, der kan føre til brand. Koordineret fokus på udvalgte målgrupper Der sker en tydeligere koordination af informationskampagner om brandforebyggelse, herunder i forhold til udpegede risikogrupper og andre målgrupper. Det overvejes nærmere, hvorvidt der bør indføjes en særlig hjemmel vedrørende gennemførelse af informations- og andre kommunikationsinitiativer i forbindelse med en mere gennemgribende ændring af kapitel 7 i beredskabsloven om forebyggende foranstaltninger mv. 3

4 Ny relevant viden om brandforebyggelse inddrages løbende i redningsberedskabets uddannelsessystem. Aktiviteterne vedrørende befolkningsuddannelse i forebyggelse tilpasses løbende samfundets behov for den enkelte borgers robusthed og resiliens. Beredskabsstyrelsen etablerer korte kursusmoduler og kampagneaktiviteter om bl.a. Ældre og brand, som kan gennemgås lokalt af eksempelvis personale fra hjemmeplejen. Det overvejes i samarbejde med relevante parter at udvikle et undervisningselement til skoler og gymnasier mv. om brandforebyggelse og sikkerhed. Det overvejes i samarbejde med relevante parter at udvikle et undervisningselement til erhvervsskoler. Kapaciteten i Beredskabsstyrelsen til at udvikle virksomhedsrettede dilemmaøvelser vedr. brandforebyggelse og ulykker styrkes. Initiativer til at styrke samfundets, virksomhedernes og den enkelte borgers resiliens og robusthed Der tilvejebringes en større viden om inddragelse af borgere og brugen af kommunikation, herunder via sociale medier, i beredskabsarbejdet. Relevante erfaringer fra andre lande om opbygning af resiliens og brugen af medierne, herunder de sociale medier, inddrages i beredskabsarbejdet. Muligheden for anvendelse af digitale frivillige undersøges i samarbejde med relevante aktører. Virksomheders og befolkningens adfærd under kriser, herunder samspillet mellem myndigheder, virksomheder og borgere, samt den krisekommunikation, der finder sted, følges og evalueres løbende. Øvrige anbefalinger Særligt det nordiske samarbejde om brandforebyggelse skal fortsat have stor fokus. Det overvejes nærmere, hvorledes koblingen mellem forebyggelse og afhjælpning kan tydeliggøres i forbindelse med dimensioneringen af redningsberedskabet. 4. Begrebsafklaring om bl.a. forebyggelse, forberedelse, robusthed, resiliens og beredskab Forebyggelse og forberedelse Forebyggelse i snæver forstand handler om at undgå eller reducere antallet af uønskede hændelser og hvis der alligevel indtræffer en uønsket hændelse, at begrænse konsekvensen af denne. Brandforebyggelse har primært til formål at undgå, at der opstår en brand. God adfærd, fx at undlade at ryge i sengen, kan være et eksempel. Til brandforebyggelse henregnes fx også opsætning af røgalarmer og anskaffelse af brandslukkere. Men hverken en røgalarm eller en brandslukker hindrer en brand i at opstå. Til gengæld varsler røgalarmen om branden, og brandslukkeren kan bruges til at slukke den. Foranstaltninger som opsætning af røgalarmer og anskaffelse af brandslukkere er således vigtige midler til at begrænse konsekvenserne af brand, og derfor medregnes de som elementer i de forebyggende foranstaltninger. Denne bredere forståelse af begrebet forebyggelse er i overensstemmelse med praksis i forhold til gennemførte brandkampagner. Forebyggelse i denne sammenhæng omfatter dermed også initiativer til at gøre virksomheder og borgere bedre rustet til at håndtere ulykkes- og katastrofesituationer, fx opfordringer til at udarbejde simple beredskabsinstrukser, afholde dilemmaøvelser, gennemføre kurser i forebyggelse mv. 4

5 Der kan også tales om indbygget forebyggelse. Konstruktion af veje med tydelig vejafmærkning, gode afvandingsmuligheder, rundkørsler og lign., sikre gas- og elinstallationer, bygningsdele med brandmodstandsevne mv. indeholder betydelige elementer af forebyggelse. Ofte benyttes ordet sikre ; vi har således trafiksikre veje, brandsikre boliger mv. Krav om brandsikre bygninger og bygningsdele er en vigtig forudsætning for, at det er muligt at begrænse brandspredningen i tilfælde af brand. Det er vigtigt at være opmærksom på sondringen mellem de direkte konsekvenser og de indirekte konsekvenser af en hændelse. En brand i en kabelbakke kan betyde, at et hus nedbrænder, og at personer omkommer eller kommer til skade. Men en sådan brand kan fx også have den yderligere konsekvens, at en bydel mister strømmen i en længere periode, hvis kabelbakken har en kritisk funktion. Begrebet kritisk infrastruktur anvendes om de dele af samfundets infrastruktur, hvor et svigt har (betydelige) afledte konsekvenser ud over den primære skade. Resiliens og robusthed Begrebet resiliens er begyndt at vinde indpas i beredskabssammenhæng. Resiliens har haft mange betydninger igennem tiden og i forskellige fagdiscipliner. Der har inden for beredskabsområdet udviklet sig en forståelse af begrebet, som handler om et systems evne til at modstå en påvirkning og fortsætte sin funktion tilpasset de ændrede forhold. Der ses dog også en noget videregående anvendelse af begrebet resiliens inden for andre områder, herunder humanitær bistand og genopbygning, hvor resiliens anvendes som en form for paraplybegreb for disaster risk reduktion 1, disaster risk mangement 2, adaptation 3, mitigation 4 og preparedness 5. Resiliens og robusthed er i beredskabsmæssig sammenhæng overvejende knyttet til systemers (borgere, virksomheder og myndigheder) evne til at fortsætte og tilpasse sig, når de bliver påvirket af en uønsket hændelse. Systemers design er i denne sammenhæng vigtige, idet et systems robuste design er afgørende for evnen til at modstå en påvirkning og fortsætte sin funktion. Vedrørende den nærmere forståelse af begreberne henvises til afsnit Resiliens og disaster risk reduction er bl.a. centrale begreber i Hyogo Framework for Action, der blev tiltrådt på verdenskonferencen i Japan i Beredskabsplanlægning Grundlæggende har beredskabsplanlægningen i Danmark siden midten af 1950 erne haft fokus på samfundets evne til at opretholde og videreføre funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger (beredskabslovens kapitel 5 og relevante sektorlove). Olieberedskabet er et klassisk eksempel på beredskabsplanlægningen inden for den civile sektor, hvor der under den kolde krig blev etableret en række særligt sikrede opbevaringsmuligheder til olieprodukter. Planlægningsforpligtelsen efter beredskabsloven retter sig mod ministre, kommunalbestyrelser og regionsråd. Offentlige og private virksomheder kan af vedkommende minister blive pålagt at yde bistand ved beredskabsplanlægningen. Fokus for beredskabsplanlægningen er evnen til at varetage de opgaver, som er centrale i forbindelse med ulykker og katastrofer (krisestyring). 1 Katastrofeforebyggelse 2 Katastrofe risikostyring 3 Tilpasning 4 Afbødning 5 Beredskab 5

6 Efter praksis anvendes beredskabsloven ikke til at pålægge kommunalbestyrelser eller virksomheder at gennemføre forebyggende foranstaltninger. Praksis er, at sådanne forpligtelser fastlægges i de relevante sektorlovgivninger eller øvrige regulering (fx inden for energi- og teleområdet samt vandområdet). Denne rapport behandler ikke beredskabsplanlægningen efter beredskabslovens kapitel 5, herunder udpegning eller beskyttelse af kritisk infrastruktur, men der er elementer i rapporten, som indirekte har betydning for dette arbejde. 5. Samfundsmæssige forhold og tendenser af betydning for forebyggelse, beredskab og sikkerhed Antal brande og brandårsager I 2012 rykkede det kommunale redningsberedskab ud i alt gange. Redningsberedskabet løste i den forbindelse opgaver fordelt på brand, redning, miljøuheld og andet, mens resten af udrykningerne skyldtes blinde eller falske alarmer. Brande udgør den klart overvejende del af det kommunale redningsberedskabs reelle opgaver. I perioden er brandvæsenet rykket ud til mellem ca og brande om året. Lidt under halvdelen af det samlede antal årlige udrykninger til brand (ca pct.) går til bygningsbrande. I 2012 var tallet Heraf var udrykninger til beboelsesejendomme, til erhvervsbygninger og de resterende 188 udrykninger til andre eller ikke nærmere angivne bygninger. I 2012 fordelte de formodede brandårsager for bygningsbrande sig således: Ca. 39 pct. skyldtes uforsigtighed, herunder i forbindelse med rygning, madlavning, arbejde, brug af el, åben ild og skorsten og andet. Ca. 23 pct. skyldtes andre udefra kommende årsager, så som teknik, fejl i installationer, selvantændelse, vejrlig, eksplosion og andet. Godt 7 pct. var påsatte. I resten (ca. 31 pct.) af tilfældene blev den formodede brandårsag angivet som ukendt. Der ses en tydelig sammenhæng mellem menneskelig adfærd og brande. Hvis den formodede årsag andet henregnes til gruppen af brande med ukendt årsag mangler der rent statistisk viden om brandårsagerne for mere end 40 pct. af alle bygningsbrande. Til sammenligning med tallene fra redningsberedskabet skal nævnes, at forsikringsselskaberne gennemsnitligt i perioden har modtaget knap skadesanmeldelser i forbindelse med brande om året. En vis del af anmeldelserne drejer sig om de samme brande fx hvor flere beboere i en opgang anmelder skader på grund af den samme brand i ejendommen men det er oplagt, at en meget væsentlig del af skadesanmeldelserne drejer sig om mindre brande, som folk selv har slukket, og hvor redningsberedskabet derfor ikke har været alarmeret. Med andre ord er der et stort antal brande, som ikke figurerer i redningsberedskabets brandstatistik, men som potentielt kunne have udviklet sig til brande, hvor redningsberedskabet var blevet tilkaldt. 6

7 Branddøde Antallet af dødsbrande og branddøde svinger fra år til år. I de seneste 10 år ( ) har antallet af dødsbrande ligget mellem 60 og 90 brande om året. Gennemsnittet for de sidste fem år ( ) har været ca. 70 dødsbrande om året. I langt de fleste tilfælde dør der kun én person i hver dødsbrand. I de seneste 10 år ( ) har antallet af branddøde således ligget mellem 64 og 92 om året. Gennemsnittet for de sidste fem år ( ) har været 73 branddøde om året. I Danmark defineres branddøde rent statistisk som personer, der omkommer som følge af brandpåvirkning under branden eller inden for 30 dage efter branden. Det er et højt antal sammenlignet med visse andre nordeuropæiske lande og fx Canada set i forhold til befolkningstallet, men afviger ikke væsentligt fra de øvrige nordiske lande. Danmark ligger nogenlunde på niveau med Sverige, noget under Finland, men noget over Norge. Langt hovedparten omkommer i deres eget hjem (mellem 58 og 83 personer i perioden ). Der er stort set ingen, der omkommer i brand på deres arbejdsplads eller i forbindelse med ophold på hotel el.lign. Den mest fremtrædende, enkeltstående brandårsag er uforsigtighed ved rygning, og lidt færre angives som påsat eller selvmord, andet eller uoplyst årsag. Andre årsager er uforsigtighed ved madlavning og uforsigtighed/fejl med brug af el og åben ild. Lidt over halvdelen af de branddøde er mænd. Lidt over halvdelen er mellem 50 og 79 år. Mere end 20 pct. af de omkomne er over 80 år. For at give et helt klart billede af risikoen for at omkomme i brand skal den procentvise fordeling holdes op mod befolkningens generelle aldersmæssige sammensætning, men der kan under alle omstændigheder udledes en tendens, der viser, at risikoen for at omkomme i brand er størst for personer over 50 år, og at risikoen stiger med alderen. Undersøgelser viser, at dødsbrande ikke rammer vilkårligt, men også må ses i en social og medicinsk sammenhæng. Risikoen for at omkomme i brand viser sig i høj grad at hænge sammen med nedsat eller manglende evne til at tage vare på sig selv og reagere rationelt på brand. Følgende karakteristika kan fremhæves: Velfungerende, raske mennesker dør sjældent i brand Ældre mennesker og personer med alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer, herunder misbrug, har en betydeligt højere risiko for at omkomme i brand Rygning er den væsentligste årsag til dødsbrande I tabellen vises antallet af omkomne ved brand i de nordiske lande i perioden

8 Se nærmere om dødsbrande og omkomne ved brand i bilag 19. Befolkningsudviklingen Der forventes en samlet befolkningstilgang på 3 pct. frem til Den største fremgang forventes at ske omkring de større byer, specielt i Københavnsområdet, Aarhus, Aalborg, Horsens og Odense. På trods af den generelle stigning i befolkningstallet forventes der et fald i befolkningstallet i 52 af landets kommuner. Faldet forventes i særlig grad at ramme udkantsdanmark med størst fald på Læsø, Bornholm og Lolland. Gruppen af 65-årige og ældre forventes at stige fra 17,8 pct. i 2013 til 21 pct. i 2023 og 25 pct. i I København har befolkningen en lavere gennemsnitsalder end andre steder i landet. Her udgør aldersgruppen over 65 kun 11,9 pct. i dag og forventes at forblive på samme niveau de kommende 10 år. I alle andre dele af landet forventes aldersgruppen over 65 at stige. Nationalt Risikobillede I Nationalt Risikobillede fra 2013 beskrives de 10 alvorligste naturskabte og menneskeskabte risici set i dansk perspektiv. Når disse hændelser indtræffer, kan det få alvorlige konsekvenser for liv, helbred og velfærd, der kan opstå store skader på ejendom og miljø, kritisk infrastruktur kan svigte eller komme under voldsomt pres, og herudover koster de ekstreme hændelser samfundet store summer. Nationalt Risikobillede viser, at de risici som præger vores moderne samfund er komplekse, ofte grænseoverskridende og under stadig forandring. I rapporten peges på betydningen af det forebyggende arbejde, så sandsynligheden for og konsekvenserne af hændelserne nedbringes mest muligt. Men forebyggelse kan ikke løse alle problemer, så samfundet skal også være klar til at yde en effektiv operativ indsats og til at foretage krisestyring på tværs af organisationer og administrative niveauer og på tværs af den offentlige og private sektor. 8

9 I Nationalt Risikobillede vurderes de udvalgte hændelsestypers mulige konsekvenser frem for deres sandsynlighed. Ekstraordinære hændelser er pr. definition vanskelige at forudse, og de konkrete hændelsesforløb vil næsten altid overraske. Naturskabte hændelser Ekstreme vejrfænomener 1. Orkaner, storme og stormfloder 2. Kraftig regn og skybrud Alvorlige smitsomme sygdomsudbrud 3. Pandemisk influenza 4. Husdyrsygdomme og zoonoser Menneskeskabte hændelser Ulykker (utilsigtede handlinger, tekniske fejl mv.) 5. Transportulykker 6. Ulykker med farlige stoffer på land 7. Forureningsulykker til søs 8. Nukleare ulykker Sikkerhedsmæssige trusler (forsætlige handlinger) 9. Terrorhandlinger 10. Cyberangreb Udvælgelsesprocessen var omfattende, bl.a. fordi konsekvenserne af én hændelse kan være årsag til en anden. Brande nævnes således ikke blandt de 10 risici, der er udvalgt som de alvorligste trusler mod samfundet, men kan være en konsekvens af flere af disse hændelsestyper eller evt. være en udløsende årsag. 6. Nationale mål for forebyggelse og opbygning af en øget generel robusthed og resiliens Det er arbejdsgruppens overordnede vurdering, at ulykkesforebyggende initiativer bør sættes ind, hvor man opnår den størst mulige samfundsmæssige gevinst ved en intensiveret forebyggende indsats, dvs. målrettes efter behovet. Der må forebyggelsesmæssigt sondres mellem initiativer, der retter sig mod design, og initiativer, der retter sig mod at påvirke menneskelig adfærd. Designet kan være udtryk for en passiv forebyggelse, fx visse bygningsmæssige foranstaltninger, eller en aktiv/teknisk beskyttelse, fx røgalarmer. Adfærden kan påvirkes gennem information og medinddragelse, hvilket igen fører til øget viden, forståelse og medansvar i befolkningen for egen sikkerhed. Indsatsen bør efter arbejdsgruppens opfattelse overvejende fokusere på uhensigtsmæssig adfærd og befolkningsgrupper, der er særligt udsatte for brande, i særdeleshed for dødsbrande eller med risiko for alvorlig tilskadekomst i forbindelse med brand. Målsætninger om mere effektiv brandforebyggelse og en deraf følgende reduktion i antallet af brande og antallet af omkomne i brande, og en højere grad af generel robusthed og resiliens vil kræve koordinerede nationale og lokale indsatser. Der er tale om en langsigtet investering, og resultaterne kan ikke måles fra den ene dag til den anden. Arbejdsgruppens arbejde har været bygget op omkring fire workshops med bred deltagelse og seks møder til drøftelse af temaerne for disse workshops og relaterede problemstillinger. Drøftelserne i arbejdsgruppen 9

10 og resultaterne af de afholdte workshops afspejles i nedenstående forslag til tre nationale mål for forebyggelse og opbygning af en øget generel robusthed og resiliens og i de efterfølgende initiativer, som støtter op omkring målene. Arbejdsgruppen anbefaler følgende nationale mål: 1. Færre alvorligt tilskadekomne og omkomne i forbindelse med brande 2. Færre brande, herunder bygningsbrande 3. Styrkelse af selvhjulpenhed og gensidig hjælpsomhed blandt borgere, virksomheder m.fl. i forhold til ulykker og katastrofer Arbejdsgruppen finder, at disse tre mål samlet set vil være gode pejlemærker for det fremadrettede arbejde med brand- og ulykkesforebyggelse, herunder selvhjulpenhed, i Danmark. Det har i arbejdsgruppen været drøftet, hvorvidt disse mål bør kvantificeres yderligere, men konklusionen har været, at der på nuværende tidspunkt bør tages udgangspunkt i nogle få, klare mål, som både er fagligt og politisk relevante. Arbejdsgruppen finder, at en kvantificering vil kunne tage fokus fra selve målene, og at en eventuel kvantificering bør fastlægges politisk. To af forslagene omfatter brandområdet, mens beredskabsloven planlægningsmæssigt omfatter en lang række andre områder. De to første brandrelaterede mål kan umiddelbart måles. Det mindre brandrelaterede mål vedrørende selvhjulpenhed og hjælpsomhed kan eksempelvis formuleres i nogle handlingsorienterede tiltag i form af praktiske råd, der efterfølgende måles ud fra en 0-punktsmåling. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de foreslåede mål har betydning for flere myndigheder. Brande i elektriske installationer har således interesse for Sikkerhedsstyrelsen. Fx forekommer brande i komfurer/kogeplader relativt ofte, og der er derfor efterhånden tradition for, at der i Danmark gennemføres en komfurkampagne. En sådan kampagne er senest gennemført af Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen i oktober Udgangspunktet er, at initiativer på forebyggelsesområdet, der er omfattet af den politiske aftale fra november 2012, fortsætter, dvs. Udarbejdelse af national forebyggelsesstrategi Udvikling af kampagne- og oplysningsinitiativer Øget nyttiggørelse af frivillige på det forebyggende område Udvikling og udbygning af befolkningsuddannelsen Forstærket vidensbaseret, tværsektorielt samarbejde, inkl. Ph.d.-studie. Arbejdsgruppen har drøftet sammenhængen mellem den risikobaserede dimensionering af det afhjælpende kommunale redningsberedskab og de forebyggende foranstaltninger efter de nugældende regler. Arbejdsgruppen finder, at sammenhængen mellem forebyggelse og afhjælpning bør præciseres i forbindelse med en ændring af regelgrundlaget for dimensioneringen af redningsberedskabet med henblik på, at der opnås en tydeligere sammenhæng mellem de to områder. Det er endvidere arbejdsgruppens vurdering, at det nordiske samarbejde har stor værdi for udveksling af erfaringer, idet de nordiske lande erfaringsmæssigt ofte står over for ensartede problemstillinger, herunder på det brandforebyggende område. Det gode samarbejde bør fortsætte og evt. styrkes. Dette gælder også samarbejdet med Tyskland i den sydlige del af landet. 10

11 Endelig efterlyser arbejdsgruppen generelt mere viden om brandårsager, brandudvikling og omstændighederne i forbindelse med brande samt den effektive brand- og ulykkesforebyggende kommunikation, der eventuelt kan bidrage til at reducere antallet af brande. Dette er opgaveområder, som der med aftalen om redningsberedskabet er taget initiativ til at styrke, men hvor der kan være potentiale i en yderligere styrkelse på udvalgte områder. I sommeren 2013 blev to børn slemt forbrændt i forbindelse med optænding af en grill. Optændingen af grillen var gået i stå, og faderen hældte bioethanol på grillen. Handlingen førte til en mindre flammeeksplosion, og børnene blev forbrændt, den ene meget alvorligt. Der gik ikke ild i bygninger el. lign. Det kommunale brandvæsen blev ikke tilkaldt, idet opgaven blev løst af ambulancetjenesten og politiet. Beredskabsstyrelsen fik oplysninger om hændelsen via omtale i medierne. Anvendelse af grill er omfattet af bekendtgørelse om ild og lys m.v. (nr. 963/2009). I Norge viser en undersøgelse, at 16 pct. af alle boligbrande med kendt brandårsag i femårsperioden var forårsaget af tørkogning eller overophedning. Dette gør komfuret/kogepladen til hjemmets største brandkilde i Norge. Kilde: Samfunnssikkerhet nr. 3/oktober Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at særligt det nordiske samarbejde om brandforebyggelse fortsat skal have stor fokus, at det overvejes nærmere, hvorledes koblingen mellem forebyggelse og afhjælpning kan tydeliggøres i forbindelse med dimensioneringen af redningsberedskabet. 7. Initiativer der understøtter målene for forebyggelse og opbygning af en øget generel robusthed og resiliens Følgende initiativer kan både understøtte målene for brandforebyggelse og målene for opbygningen af en øget generel robusthed og resiliens. Der er i praksis et sådant sammenfald mellem disse emner og mål, at det ikke er muligt at opdele initiativerne entydigt Målrettede brandsyn efter enklere regler Regelgrundlag Et brandsyn er et lovpligtigt tilsyn af brandsikkerheden i brandfarlige virksomheder og oplag samt visse bygninger mv., herunder fredede bygninger. Det fremgår af brandsynsbekendtgørelsen, at brandsyn skal medvirke til, at brandværnsforanstaltninger overholdes, således at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, samt at skader på personer, ejendom og miljø finder sted, formindskes mest muligt, og således at der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Ud over denne kontrol har brandsyn til formål gennem dialog at rådgive, informere og motivere ejeren/brugeren/den driftsansvarlige med henblik på at fremme forståelsen for brandværnsforanstaltninger 11

12 og nødvendigheden af, at disse overholdes. Dialogen skal bruges til at drøfte brandforebyggelse generelt og forventes også at foregå i perioden mellem to brandsyn. Brandsyn gennemføres som ordinære brandsyn, der følger de terminer, der er fastsat i bilaget til brandsynsbekendtgørelsen for de forskellige kategorier af bygninger. Herudover kan der mellem de ordinære brandsyn gennemføres såkaldte temabrandsyn. Det fremgår, at der ved temabrandsyn påses udvalgte forhold efter kommunalbestyrelsens bestemmelse. Efter hvert brandsyn skal kommunalbestyrelsen udarbejde en rapport om brandsynet. Rapporten skal indeholde oplysning om evt. meddelte forbud, påbud og anbefalinger. Brandsynsterminerne kan i det enkelte tilfælde fraviges, hvis der foreligger en konkret, faglig begrundelse herfor, hvis brandsynsrapporten fra det seneste brandsyn viser, at brandsikkerheden er tilfredsstillende, og hvis det findes sikkerhedsmæssigt forsvarligt under hensyn til en række nærmere angivne bygningsmæssige forhold, sikkerhedskultur, ejerforhold mv. Brandsyn kan højst udskydes i to år, og kun én gang uden gennemførelse af et fornyet brandsyn. En beslutning om udskydelse af et brandsyn skal begrundes og anføres i brandsynsrapporten. Der er ca brandsynsobjekter (2012) og der foretages ca (2012) brandsyn om året. Der er ingen tal for, om brandsyn virker - og brandsyn giver kun et øjebliksbillede af brandforebyggelsen. Brandårsagerne de steder, hvor der bliver foretaget brandsyn, ser umiddelbart ud til at være de samme som andre steder. De nugældende regler om brandsyn beskrives nærmere i bilag 14 (Beredskabsstyrelsens notat om brandsyn af 7. januar 2014 med 6 underbilag) Workshop om brandsyn Arbejdsgruppen afholdt en workshop den 6. januar 2014, hvor reglerne og praksis for brandsyn med fokus på en højere grad af risikobasering, forenkling og ressourceoptimering blev drøftet. Fokus i drøftelserne var i særlig grad rettet mod, hvorledes et ændret brandsynskoncept kan udformes. På en anden workshop om brandforebyggelse den 20. januar 2014 blev der givet en præsentation af de norske og svenske regler for brandsyn, herunder udkastet til de kommende nye regler i Norge. Der var på workshoppen den 6. januar 2014 enighed om, at brandsyn er et relevant instrument, som har betydning for brandsikkerheden, især når det gælder personsikkerhed. Det er særligt rådgivnings- og motivationsaspekterne i forhold til ejeren, brugeren eller den driftsansvarlige, der er vigtige i forbindelse med brandsyn. Drøftelserne på workshoppen er sammenfattet i bilag 10, der tillige indeholder en deltagerfortegnelse Arbejdsgruppens drøftelser om brandsyn Arbejdsgruppen har vurderet mulighederne for at forenkle og tilpasse reglerne på brandsynsområdet, så brandsynene i højere grad fokuserer på områder med høj risiko, bliver mere hensigtsmæssige for borgere og virksomheder og mindre ressourcekrævende for redningsberedskabet at forvalte. Fokus har således været på effektiviseringsovervejelser. 12

13 Arbejdsgruppen har drøftet flere konkrete tiltag, herunder også de tiltag, der er peget på i Deloittes budgetanalyse af redningsberedskabet fra 2012, og har i sine vurderinger inddraget de synspunkter, der kom frem på de gennemførte workshops. Udfordringer i forhold til brandsyn Selv om den nugældende afgrænsning af brandsynsobjekter bygger på en vurdering af de potentielle skader ved brand, tages der ikke højde for, at brande, herunder ikke mindst dødsbrande, hyppigst forekommer i private boliger, som ikke omfattes af reglerne om brandsyn, og hvor der heller ikke gennemføres andre forebyggende tiltag. Der er ikke mange eksempler på, at folk omkommer i brand på deres arbejdsplads eller i forbindelse med ophold på hotel el.lign. Selv om der gennemføres brandsyn i en række pleje- og ældreboliger, omkom mellem 9 og 14 personer pr. år i perioden i sådanne boliger. Brandsyn på sådanne lokaliteter omfatter sjældent de forhold, der fører til brand/dødsbrand. Det er normalt uforsigtig adfærd hos den enkelte borger, som er årsag til branden. Der er endvidere set flere eksempler på, at brandsyn i forhold til brandfarlige oplag mv., ikke har afdækket manglende godkendelser. Udfordringen er således at skabe et system på brandsynsområdet, der fører til mere målrettede og kvalitetsbaserede brandsyn. Der er enighed om, at der er behov for at prioritere ressourcerne således, at brandforebyggelsesinitiativer i højere grad rettes mod risikogrupper, som er mere udsat for at komme alvorligt til skade i brand eller omkomme i brand. Gennemførelse af brandsyn bør endvidere tilrettelægges, så brandsynet i højere grad sker på baggrund af risikoovervejelser. Også for at tilvejebringe ressourcer til en ændret prioritering af opgaverne er der behov for nøje at vurdere de ressourcer, der anvendes til gennemførelse af brandsyn. Arbejdsgruppens anbefalinger Brandsynsområdet kan ikke anskues isoleret, men må ses som et relevant element i den samlede informations- og kommunikationsindsats i forbindelse med brandforebyggelse. Brandsynsområdet bør effektiviseres, og arbejdsgruppen finder, at der skal være større fokus på brandforebyggelse de steder, hvor folk kommer alvorligt til skade, omkommer i brand, eller hvor der ødelægges store værdier i forbindelse med brand. Det vurderes dog ikke relevant at udvide brandsynspligten til fx også at omfatte private boliger. I forhold til disse boliger ser arbejdsgruppen initiativer som fx brandforebyggende hjemmebesøg som relevante. Arbejdsgruppen finder i den forbindelse, at initiativer som fx Brandsikker Bolig (pilotprojekt om brandforebyggende hjemmebesøg) bør udvikles yderligere med henblik på at understøtte brandsikkerheden i de grupper af befolkningen, som i særlig grad er udsat for at omkomme eller komme alvorligt til skade i brand. I denne sammenhæng bør anvendelsen af fuldtids- og deltidsmandskabet og de frivillige i redningsberedskabet til forebyggende opgaver have større fokus. Det er arbejdsgruppens vurdering, at bekendtgørelsen om brandsyn bør ændres. Der skønnes ikke at være behov for at ændre den grundlæggende struktur i bekendtgørelsen om brandsyn med hensyn til de objekter, der skal brandsynes, eller medtage nye kategorier. Der kan dog være behov for at beskrive objekterne klarere og inddele en række af objektkategorierne mere specifikt fx omfatter forsamlingslokaler så forskellige objekter som diskoteker, virksomhedskantiner, restauranter mv. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at data fra forskellige datakilder så vidt muligt bør være sammenlignelige. Det bør således i processen 13

14 med revision af brandsynsbekendtgørelsen vurderes, om bygningskategorierne i brandsynsbekendtgørelse med fordel kan paralleliseres til de bygningskategorier, der findes i reglerne om bygnings- og boligregistrering (BBR). Det er vurderingen, at en ny brandsynsbekendtgørelse bør forenkle det nugældende system. Der skal endvidere foretages en forenkling af kravene i bekendtgørelsen, jf. også Deloittes budgetanalyse, med henblik på at opnå en effektiviseringsgevinst. Arbejdsgruppen finder, at brandsyn fremover med fordel kan baseres på nogle fælles minimumsstandarder suppleret med konkrete risikovurderinger, og at der bør fastsættes en individuel brandsynstermin for alle brandsynsobjekters vedkommende. Terminerne for brandsyn for de enkelte kategorier af bygninger og virksomheder bør angives i en ny forenklet bekendtgørelse. For visse brandsynsobjekters vedkommende bør det sikres, at der overalt i landet gennemføres brandsyn med en vis hyppighed. Udpegningen af disse særlige objekter bør ske på basis af objekternes karakter og den samfundsmæssige betydning af, at der regelmæssigt gennemføres brandsyn disse steder. Arbejdsgruppen foreslår, at disse brandsynsobjekter benævnes særlige brandobjekter. For de særlige brandobjekters vedkommende bør terminerne kun variere individuelt inden for nærmere angivne grænser, som ikke kan fraviges. For alle andre objekter bør terminen kunne fastsættes efter en lokal, konkret risikovurdering. Dette indebærer, at frekvensen både kan fastsættes som højere og lavere herunder 0, dvs. ingen planlagte brandsyn. Terminerne bør fastsættes ved et brandsyn på baggrund af en vurdering af objektets karakter, tilstand, brandhygiejnen på stedet mv. I vurderingen bør indgå samspillet med relevante egenkontrolordninger. En virksomhed eller institutions egenkontrol vil således kunne have betydning for frekvensen af brandsynene. Det er væsentligt, at frekvensen tages op til revurdering, hvis der eksempelvis modtages klager over forholdene på stedet, ejer- eller lejerforholdene ændres, anvendelsen ændres, der opstår brand på lokaliteten, eller der modtages hyppige blinde alarmer mv. Arbejdsgruppen har gennemgået alle brandsynskategorier og underkategorier med henblik på at vurdere, hvilke ændringer i brandsynsfrekvensen der kunne være beredskabsmæssigt forsvarlige. Det skema, der medtages som bilag 18 til rapporten, afspejler arbejdsgruppens foreløbige vurdering af den mulige og forventede fremtidige frekvens for brandsyn sammenholdt med den nuværende frekvens. Disse forslag indebærer ikke, at mulighederne for at gribe ind ved nedprioritering af brandsynsområdet, falder bort. Der vil fortsat være krav om, at brandmyndigheden skal begrunde og dokumentere beslutninger om fastsættelse af terminer, herunder om at undlade brandsyn. Beredskabsstyrelsen vil endvidere fortsat føre tilsyn med brandmyndigheden på brandsynsområdet. Med ovennævnte forslag kan systemet med udskydelse af brandsyn ophæves. Temabrandsyn vil dog formentlig fortsat være relevante og efter behov kunne afvikles uden for de fastlagte brandsynsterminer. Det skal endvidere i brandsynsbekendtgørelsen gøres tydeligere, hvorledes en ny bygning eller et nyt oplag vurderes i henhold til de foreslåede kategorier og terminer, og hvorledes der etableres de mest hensigtsmæssige overgangsbestemmelser. Visse virksomheder er omfattet af en omfattende regulering i medfør af risikobekendtgørelsen. Disse virksomheder vil derfor selv om de er risikovirksomheder brandsynsmæssigt kunne placeres i kategorien med en lav tilsynsfrekvens eller uden fastsat tilsyn efter en konkret vurdering. 14

15 Koblingen mellem de driftsmæssige forskrifter og brandsyn fjernes som en konsekvens af ovenstående ændringsforslag, idet bygninger mv., der er omfattet af de driftsmæssige forskrifter i dag rutinemæssigt skal brandsynes. Der er dog ikke fagligt grundlag for at foreslå, at de driftsmæssige forskrifter grundlæggende ændres. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at brandmyndighederne i et vist omfang vil stille driftsmæssige krav til flere bygninger mv., hvis de ikke automatisk brandsynes. Med arbejdsgruppens forslag vil kravene tydeligere hvile på ejere, brugere og driftsansvarlige af bygninger, hvor der stilles driftsmæssige vilkår i henhold til de driftsmæssige forskrifter. De vil fremover selv skulle sørge for at overholde de driftsmæssige forskrifter samt føre kontrol hermed. Ved brandsyn af fredede bygninger, der ikke anvendes efter de driftsmæssige forskrifter, herunder typisk private boliger, ses der efter brandsynsbekendtgørelsen alene på nogle få ordensmæssige forskrifter vedrørende trapper, kælder- og loftsrum mv. At en fredet bygning ikke indeholder kælder eller loft fritager ikke kommunalbestyrelsen fra at foretage brandsynet. Beredskabslovgivningen rummer ikke mulighed for at give påbud eller forbud ved brandsyn på fredede bygninger. Såfremt der konstateres særlige forhold ved indretning eller ved anvendelse, der skønnes at kunne medføre alvorlige bygningsskader i tilfælde af brand, skal ejeren og Kulturstyrelsen dog underrettes herom. Det er arbejdsgruppens vurdering, at brandsyn af fredede bygninger, som ikke anvendes efter de driftsmæssige forskrifter (hoteller, forsamlingslokaler mv.), og visse andre brandsynsobjekter, hvor der ikke vurderes at være risikomomenter, i mange tilfælde vil kunne undlades. I forhold til de fredede bygninger, som konkret besluttes brandsynet, bør der foretages en revurdering af regelgrundlaget. De nugældende regler om brandsyn på fredede bygninger beskrives nærmere i bilag 14, underbilag 2. Det foreslås, at det på sigt nærmere bør undersøges, om der er behov for en hjemmel, der giver brandmyndigheden adgang til at påse brandsikkerheden i og omkring bl.a. beboelsesejendomme ( fællesarealer /lofter/kældre/trapper mv.) ud fra lokale risikovurderinger. Disse arealer kan udgøre en særlig brandfare samtidig med, at der kan være tale om flugtveje. Endvidere kan brande disse steder være forbundet med meget store omkostninger. En sådan hjemmel kunne i givet fald give brandmyndigheden tilsvarende beføjelser som for de fredede bygningers vedkommende. Det er dog ikke hensigten, at der skal indføres en forpligtelse til at foretage brandsyn af denne art. Det kunne være muligt at indtænke sådanne tilsyn i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg, jf. ovenfor. Det bør endvidere overvejes, om brandsyn af cirkustelte mv. bør beskrives på en mere nutidig måde, idet brandsynet er noget atypisk i forhold til andre traditionelle brandsyn. Det kan derfor overvejes at indføre et særligt arrangementstilsyn i forhold til objekter, der anvendes til andre formål end dem, de er indrettet efter (fx koncert i skolelokaler), eller i forhold til objekter, der etableres til et konkret formål, fx cirkustelte. Arbejdsgruppen har noteret sig, at antallet af brandsyn i Sverige var ca pr. år før 2004, hvor loven om beskyttelse mod ulykker trådte i kraft. I årene herefter har antallet af brandsyn stabiliseret sig på ca pr. år, hvor ressourcerne samtidigt er blevet anvendt i forhold til andre brandforebyggende initiativer. Dette ses ikke at have haft en negativ virkning på antallet af brande i denne periode. Arbejdsgruppen finder, at en tilsvarende model kan anvendes i Danmark. Arbejdsgruppen er bekendt med det norske forslag til ændring af forskriften om brannforebyggende tiltak og tilsyn. Dette forslag giver kommunerne langt større frihed til at tilrettelægge det forebyggende arbejde og vælge virkemidler, end de har efter de nugældende forskrifter. Kommunerne skal udarbejde en plan, som begrunder de tiltag i form af tilsyn og/eller andre foranstaltninger, der skal gennemføres for at reducere sandsynligheden for og konsekvenserne af brand. Efter forslaget kan kommunerne således bestemme, 15

16 hvilke objekter, der skal føres tilsyn med, således at tilsynene kan målrettes mod de steder, hvor dødsbrande opstår, eller hvor de i øvrigt vurderes at være en relevant forebyggende foranstaltning. På baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen er der enighed om følgende anbefalinger: at brandsyn fastholdes som et relevant instrument i forebyggelsesarbejdet og skal ses som et element i den samlede informations- og kommunikationsindsats i forbindelse med brandforebyggelse, at der gennemføres ændringer og forenklinger i brandsynsreglerne med henblik på ressourceoptimering således o at brandsyn målrettes de bygninger og brandfarlige oplag mv., hvor brandsynene ud fra lokale risikoovervejelser giver mest effekt, o at der fastsættes brandsynsterminer for alle brandsynsobjekter inden for fælles minimumsstandarder, o at der stilles særlige krav for så vidt angår særlige brandobjekter, o at den automatiske kobling mellem de driftsmæssige forskrifter og brandsyn bortfalder, at relevante egenkontrolordninger overvejes, at der i forhold til private boliger fokuseres på initiativer som fx brandforebyggende hjemmebesøg, og at nyttiggørelsen af frivillige indtænkes, at behovet for en hjemmel til at påse brandsikkerheden i og omkring bl.a. beboelsesejendomme ( fællesarealer ) ud fra lokale risikovurderinger vurderes nærmere Styrket dataindsamling og vurdering Datakilder Beredskabsstyrelsen udarbejder statistikker over redningsberedskabets udrykninger til brande, redningsopgaver og miljøuheld mv. Statistikkerne giver et billede af skadeudviklingen i Danmark og bruges bl.a. til at iværksætte forebyggende tiltag og til at understøtte tilpasningen af redningsberedskabet til de lokale risici. Beredskabsstyrelsen driver Redningsberedskabets Statistikbank, hvis data hovedsagligt hentes fra redningsberedskabernes løbende indberetninger til indrapporteringssystemet ODIN. Endvidere overvåger Beredskabsstyrelsen antallet af dødsbrande og omkomne ved brand. Der pågår for tiden et arbejde med at udvikle et nyt indberetningssystem, hvor en forbedret indrapportering om brandårsager indtænkes. Herudover registreres brandsynsdata bl.a. i Foreningen af Kommunale Beredskabschefers brandsynsregistreringssystem (FRIDA). Foruden redningsberedskabets registreringer foretages der i Danmark en række andre registreringer i forbindelse med ulykker og tilskadekomst. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet, men også i forbindelse med fx færdsels- og arbejdsrelaterede ulykker. Hospitaler og sygehuse foretager registrering af patienter, men der findes hverken konkret brandårsagsregistrering (med henblik på fx forebyggende initiativer) eller en samlet database for alle landets hospitaler, akutmodtagelser eller skadestuer. Der findes dog forskellige registre, der rummer oplysninger af relevans for det forebyggende arbejde på brand- og ulykkesområdet, herunder dødsårsagsregisteret og skadestuedata. Politiet foretager brandårsagsefterforskning, som alene sigter på strafforfølgning. Politiets data i forbindelse med sådanne undersøgelser ligger på de respektive sager, men anvendes som udgangspunkt ikke offensivt i et bredere brandforebyggende perspektiv. 16

17 Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at Vejdirektoratet fører statistik over trafikulykker, der bygger på politiets rapporteringer i forbindelse med trafikuheld. Hver gang der sker en trafikulykke med personskade, hvor politiet har været involveret, modtager Vejdirektoratet oplysninger om dette fra politiet. Heri indgår bl.a. en beskrivelse af tilskadekomsten, som konverteres af Vejdirektoratet til de kategorier, der anvendes i trafikulykkesstatistikken. I praksis foregår udvekslingen af data ved, at politiet sender et ugentligt udtræk fra deres system POLSAS til Vejdirektoratet, hvor det indlæses i Vejdirektoratets system, der tillige indeholder oplysninger om vejnettet for alle statsveje og et større antal kommuneveje. Dermed kan uheldene kobles sammen med vejoplysninger, hvilket bl.a. muliggør udpegning af de sorte pletter dvs. steder, hvor der sker flere uheld, end man skulle forvente i forhold til vejudformning og trafik. I forbindelse med dødsulykker foretages der en udvidet registrering af informationer bl.a. baseret på besigtigelse af ulykkesstedet foretaget af Vejdirektoratets lokale folk og politiet. Er ulykken sket på en kommunevej inviteres kommunen med. Desuden indgår oplysninger om køretøjerne baseret på information fra en af Rigspolitiets bilinspektører, hvis denne har været tilkaldt, hvilket normalt sker i forbindelse med dødsulykker. Herudover findes en Havarikommission for VejtrafikUlykker med sekretariat og formandskab i Vejdirektoratet. Havarikommissionen foretager dybdeanalyse af et antal ulykker inden for ét udvalgt tema, der udpeges hvert 1½ år. Havarikommissionen er sammensat af personer fra en række institutioner ud over Vejdirektoratet, bl.a. Trafikstyrelsen, Rigspolitiet, DTU-Transport og Odense Universitetshospital. Med henblik på at forbedre de data, der har interesse for at forbygge trafikulykker bedst muligt, har Vejdirektoratet desuden samarbejdet med UlykkesAnalyseGruppen i Odense og Sundhedsstyrelsen i forhold til en forbedring af registreringerne i Landspatientregisteret. Arbejdsgruppen finder, at en lignende samarbejdsmodel vil kunne finde anvendelse på det brand- og ulykkesforebyggende område Workshop om brandforebyggelse På arbejdsgruppens workshop den 20. januar 2014 var der bl.a. fokus på registreringer på sundhedsområdet og politiets brandårsagsefterforskning. På sundhedsområdet blev dødsårsagsregisteret og skadestuedata fremhævet som datakilder, der kan anvendes til oplysninger om personskader, herunder i forbindelse med brand. Politiet foretager kun efterforskning i strafforfølgende øjemed. Der vil altså kun blive foranstaltet en nærmere politimæssig undersøgelse, hvis der er mistanke om en forbrydelse. Er brande forårsaget af el, skal Sikkerhedsstyrelsen underrettes, og i tilfælde af dødsfald ved brand bliver Beredskabsstyrelsen i visse tilfælde underrettet, idet der udfyldes et dødsbrandsskema. Alle dødsbrande undersøges af politiet. Der er ikke indberetningspligt i forbindelse med andre brande og deres brandårsager. Drøftelserne på workshoppen er sammenfattet i bilag 11, der tillige indeholder en deltagerfortegnelse Arbejdsgruppens drøftelser om dataindsamling og brandforebyggelse Beredskabsstyrelsen er landets centrale brandmyndighed, og det er vigtigt for styrelsen at kunne følge udviklingen inden for det samlede brandområde for at kunne iværksætte relevante initiativer. Kvalificerede overvejelser om forebyggelsesinitiativer forudsætter kendskab til, hvad der sker, hvorfor det sker, og om de 17

18 forebyggende tiltag, der iværksættes, virker. Arbejdsgruppen finder, at data er en central parameter, og evnen til at analysere data må have fokus. Indberetning af data Der bør være en sammenhæng mellem Beredskabsstyrelsens kommende indrapporteringssystem og andre registreringssystemer, som anvendes på redningsberedskabets område, herunder Foreningen af Kommunale Beredskabschefers (FKB) brandsynsregistreringssystem (FRIDA), således at en synergieffekt opnås. Der er generelt kendskab til de primære årsager til brande, herunder dødsbrande. Arbejdsgruppen finder dog, at der med fordel kunne tilvejebringes mere detaljeret information og viden om brandårsager og udvikling af brande generelt og mere information om årsagerne til og omstændighederne omkring de brande, hvor folk kommer alvorligt til skade eller omkommer. Et tættere og systematiseret samarbejde med politiet på dette område vil kunne give en række relevante oplysninger for forebyggelsesarbejdet. I redningsberedskabets indberetningssystem (ODIN) har brandvæsenet mulighed for at angive en formodet brandårsag. Dette sker dog ikke så tit. Dels kan der være tvivl om brandårsagen, dels kan der være en bekymring for, om en oplysning om en formodet brandårsag i visse situationer efterfølgende kan blive benyttet i retlig eller forsikringsmæssig sammenhæng, og endelig er der traditionelt en vis tilbageholdenhed på dette område. Nødvendigt datagrundlag Når brandårsagen angives som ukendt eller andet, er der ingen mulighed for at uddrage brandforebyggende læring af hændelsen. Det er derfor arbejdsgruppens vurdering, at det er bedre, at der anføres en formodet brandårsag end slet intet i redningsberedskabets indberetningssystem. For at stimulere hertil bør der være mere fokus på dette i holdleder- og indsatslederuddannelsen, ligesom det bør overvejes at præcisere, at angivelsen af en oplysning om formodet brandårsag ikke kan benyttes i retlig sammenhæng. Det er arbejdsgruppens vurdering, at alene politiets undersøgelser af brandårsager har en sådan karakter, at oplysningerne kan anvendes i retlig sammenhæng. Der findes allerede i dag grundlæggende data vedrørende dele af to af de nationale mål. Der findes således grundlæggende data om antallet af brande, herunder større bygningsbrande, samt simple opgørelser over antal omkomne i brande. Men der findes ikke umiddelbart data om alvorligt tilskadekomne i forbindelse med brande. Det vurderes hensigtsmæssigt at undersøge mulighederne for at tilvejebringe sådanne data med henblik på at sikre bedre viden om årsagerne til disse brande samt omstændigheder i forbindelse hermed. Et udbygget samarbejde med Rigshospitalets Brandsårsafdeling på dette område vil kunne give en række relevante oplysninger for forebyggelsesarbejdet. Det anbefales, at der indsamles viden om brande, hvor mennesker omkommer eller kommer alvorligt til skade, samt større brande og mere specielle brande med henblik på at afdække brandårsagen og de omstændigheder, der førte til branden. At udvide registreringerne yderligere eller foretage andre målinger herudover vil kræve betydelige ressourcer. Effekten står efter arbejdsgruppens vurdering ikke mål med indsatsen. Et bedre datagrundlag vil give Beredskabsstyrelsen bedre muligheder for at vurdere behovet for forebyggende initiativer, herunder hvilken slags initiativer der vil være mest relevante, og hvilke målgrupper, initiativerne skal rettes mod. 18

19 Det bemærkes, at data vedr. omkomne i brande eller tilskadekomst i forbindelse med brand ikke nødvendigvis registreres i redningsberedskabernes indberetningssystemer, idet der ikke i alle tilfælde ved brand sker en alarmering af det kommunale redningsberedskab, jf. eksemplet ovenfor i afsnit 6 med optænding af en grill. På baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen er der enighed om følgende anbefalinger: at sammenhængen mellem Beredskabsstyrelses kommende indrapporteringssystem og andre registreringssystemer, som anvendes på redningsberedskabets område, herunder Foreningen af Kommunale Beredskabschefers (FKB) brandsynsregistreringssystem (FRIDA), sikres bedst muligt, at viden om brandårsager optimeres fx ved en forbedret indrapportering om brandårsager i redningsberedskabets indrapporteringssystem og angivelse af formodede brandårsager, hvor dette er muligt, at mulighederne for at etablere et tættere og systematiseret samarbejde med politiet om politiets brandårsagsefterforskning undersøges nærmere, at mulighederne for et tættere samarbejde med sundhedsvæsenet om data af relevans for brandforebyggelsen undersøges nærmere, herunder særligt mulighederne for at tilvejebringe data om alvorligt tilskadekomne i brand, at viden om brande, hvor mennesker omkommer eller kommer alvorligt til skade, samt større brande og mere specielle brande indsamles mere systematisk med henblik på at få bedre overblik over brandårsager og de omstændigheder, der kan føre til brand Koordineret fokus på udvalgte målgrupper Arbejdsgruppen har valgt at indlede dette afsnit med en kort beskrivelse af den nye norske kommunikationsstrategi for brandsikkerhed. Strategien blev offentliggjort i slutningen af 2013, og det er arbejdsgruppens vurdering, at en række elementer i strategien også kan anvendes i Danmark Norge ny kommunikationsstrategi Udgangspunktet for udarbejdelsen af den norske kommunikationsstrategi er, at der i Norge er mange aktører på brandområdet, som har meldt hver deres budskaber ud. Mange forskellige budskaber gør budskaberne mindre tydelige, hvilket kan føre til, at gennemslagskraften i forhold til målgruppen reduceres. De to bærende elementer i den norske kommunikationsstrategi er en målrettet indsats mod risikogrupper og en mere koordineret indsats. Det er vurderingen, at dette kan medvirke til en reduktion i antallet af brande og antallet af omkomne i brande. Det understreges, at aktørerne skal formidle ensartede og koordinerede hovedbudskaber. Strategiens vigtigste enkeltforslag er således oprettelsen af en national koordinationsgruppe for information og kommunikation. Der peges bl.a. i strategien på, at der er behov for langsigtede og flerårige kampagner. De fire hovedstrategier er: - Styrket koordination - Målrettet indsats - Videns- og kompetenceudvikling - Evaluering Den nationale koordinationsgruppe skal ledes af Direktoratet for Samfunnssikkerhet og beredskap (DSB) og have repræsentation fra de vigtigste aktører. 19

20 I bl.a. en norsk stortingsmelding (St. meld. Nr. 35 ( ), Brannsikkerhet, Forebygging og brannvesenets redningsopgaver) er der udpeget en række risikogrupper: Ældre og plejekrævende, indvandrergrupper, arbejdsindvandrere, asylsøgere og personer med nedsat funktionsevne. Der peges også på behovet for at have fokus på to målgrupper, som ikke kan henregnes til risikogrupperne: Børn og unge samt befolkningen som helhed. Den arbejdsgruppe, som har udarbejdet kommunikationsstrategien, har identificeret andre grupper, som det også er vigtigt at nå med information om brandsikkerhed: Unge, som etablerer sig i egen bolig, enlige mænd, som ryger og drikker, unge lejere i ældre boliger samt førstegangsforældre. Den store fokus på at målrette informationen skyldes, at hovedparten af den nuværende kommunikationsindsats alene er rettet mod befolkningen som helhed samt børn og forældre. Det anføres, at der gøres meget lidt for at nå de grupper, som faktisk er mest udsatte for at omkomme i brand. For at målrette informationen mod risiko- og målgrupperne er det vigtigt at kende grupperne og deres adfærdspsykologiske karaktertræk. Hvilke kommunikationskanaler benytter de? Hvordan skal budskabet formuleres, så det kan forstås, og så adfærden ændres? Hvilke netværk indgår de i? Den nødvendige indsigt i målgruppernes behov og adfærd forudsætter en opsøgende tilgang blandt udvalgte dele af målgruppen. På denne baggrund er viden og kompetence vigtig. Der peges i kommunikationsstrategien på, at der i dag er mangelfuld viden om risikogrupperne. Der er allerede nu fokus på målrettet information og kommunikation til risikogrupper på et kursus på Norges Brandskole Praksis Fælles for Beredskabsstyrelsens etablerede oplysningsaktiviteter er, at de tager udgangspunkt i et relevant beredskabsfagligt og samfundsnyttigt emne og har til formål at opbygge, vedligeholde eller påvirke holdninger og adfærd hos den enkelte borger. Dette sker med henblik på at nedbringe hyppigheden og konsekvenser af ulykker. Ved at gennemføre forebyggelsesindsatser sammen med en række samarbejdspartnere sikres det, at budskaberne er konsistente og håndtering af aktiviteterne er koordinerede. Hovedparten af den nuværende kommunikationsindsats på brandforebyggelsesområdet er - ligesom i Norge - rettet mod befolkningen som helhed samt børn og forældre. Der iværksættes få initiativer for at nå de grupper, som faktisk er mest udsatte for at omkomme i brand nu og her. Flere andre myndigheder og organisationer, herunder kommunerne og Beredskabsforbundet, udsender også information af relevans for brand- og ulykkesforebyggelse. Kommunikationen fra de forskellige aktører er imidlertid heller ikke altid i Danmark koordineret i tilstrækkelig grad, hvilket kan efterlade borgeren med en vis usikkerhed om, hvad de relevante budskaber egentlig er, fx omkring opsætning af røgalarmer. Ensartede budskaber må forventes at have større effekt på modtagerne. BrandBevægelsen har siden 2006 fungeret som et samarbejde mellem private og offentlige organisationer om at reducere antallet af omkomne og kvæstede ved brande og desuden reducere samfundets materielle tab ved brande. BrandBevægelsen er et frivilligt samarbejde uden en fast organisation, men med en styregruppe med repræsentanter fra en række organisationer m.fl. BrandBevægelsen har særligt haft fokus på at gennemføre en årlig røgalarmkampagne ( Red farmor ) og at afholde et årligt temamøde. Sikkerhedsbranchen har, med støtte fra TrygFonden, varetaget sekretariatsfunktionen for BrandBevægelsen. 20