PSYKIATRI INFORMATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSYKIATRI INFORMATION"

Transkript

1 2 Juni 2014 nr årgang Snak om det Børn af traumatiserede flygtninge har brug for at tale med andre voksne om de voldsomme oplevelser, der præger hverdagen i familien. Når traumet sætter sig fast En traumatisk oplevelse kan udvikle sig til PTSD. Men sygdommen kan behandles, så man igen kan leve et normalt liv, siger psykolog Casper Aaen. PSYKIATRI INFORMATION Udgivet af Psykiatrifonden TEMA MIT LIVS MARERIDT FLERE OG FLERE FÅR DIAGNOSEN PTSD KRIGSFOTOGRAF JAN GRARUP ER EN AF DEM. LÆS HANS OG ANDRES PERSONLIGE BERETNINGER OM PTSD.

2 2 PsykiatriInformation LEDER vi været så privilegerede at have en række ambassadører, som har fortalt og skrevet om livet med sygdommen. Camillas blog på Psykiatrifondens hjemmeside er et godt eksempel. Og det, hun og mange andre fortæller, er det samme, som tallene viser, nemlig at man kan blive rask efter en svær psykisk sygdom, og selv om man stadig har sygdommen, kan man få et liv med glæde og trivsel. Det er modigt af de mange, der nu fortæller om livet med psykisk sygdom. Man kan tale om forskellige former for ekspertise: den erfaringsbaserede og den professionelle. Anne Lindhardt Nye veje Af Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand Psykiatrifonden, Dansk Psykiatrisk Selskab og Sind afholdt i slutningen af april konferencen Nye veje i psykiatrien. Konferencen blev holdt, før regeringen her i foråret vil fremsætte den handleplan for psykiatri, som længe har været ventet. På konferencen lagde vi op til, at handleplanen bør være langsigtet og konkret: At planen skal sikre, at de mange danskere, der har behov for behandling, får den til tiden og i tilstrækkeligt omfang, og at de ikke bliver tabt imellem sundheds- og socialsystemerne og i forhold til arbejdsmarkedet. Vi appellerede til, at der investeres i landsdækkende udbredelse af de metoder, der har dokumenteret virkning. Både når det gælder forebyggelse, behandling og recovery. Vi appellerede også til, at man ikke fra politisk hold spiser en udsultet sektor og de hundredetusinder af danskere, der er ramt af psykisk sygdom, af med nye pilotprojekter og satspuljemidler. Sundhedsminister Nick Hækkerup, der åbnede konferencen, fastslog, at der både er et stort behov og politisk vilje til at ændre vilkårene for mennesker med psykisk sygdom i Danmark. Han nævnte fx den usynlige gruppe af krigsveteraner, hvis psykiske problemer efter udstationering først i de senere år er blevet anerkendt. Han fastslog, at en af de største udfordringer i psykiatrien er behovet for en kulturændring, men anerkendte dog også, at psykiatrien er sakket langt bagud i tildelingen af ressourcer og indirekte, at de to ting kan hænge sammen. En stemme i debatten Personligt mener jeg, at noget af det bedste, der er sket for kulturen i psykiatrien, er, at mennesker, som enten har eller har haft en psykisk sygdom, har taget og fået en stemme i debatten. Det er fortællingerne fra de mennesker, der ved, hvor skoen trykker, der ændrer opfattelsen af, hvad psykisk sygdom er. I vores nu afsluttede landsdækkende kampagne om skizofreni har Psykiatridagene I april stod jeg for første gang for de såkaldte psykiatridage i henholdsvis København og Århus. Det var en rigtig god oplevelse for mig. Psykiatrifondens stifter Jes Gerlach startede for mange år siden psykiatridagene. Formålet har hele tiden været at give faglig opdateret viden om psykiske sygdomme, hvordan de viser sig, hvordan de kan behandles, og om hvad vi ved om de ofte meget komplekse årsager. Nu holder vi psykiatridage fem gange om året fordelt over hele landet. Til efteråret gælder det Aalborg, Odense og København. Det var utroligt at opleve, hvordan eksperter med personlige erfaringer (fra patientforeninger) og fagfolk stillede op og delte ud af deres viden. Jeg husker, hvordan mødet mellem fagfolk og brugere og pårørende for år tilbage ofte slog gnister. Fagfolkene har nok været svære at råbe op, måske fordi mange inden for murene ser mennesker, når de er allermest ramt af deres sygdomme, og har haft sværere ved at se det hele mennesker og dets ressourcer. Det, synes jeg, er ved at ændre sig. Psykiatrifonden har spillet en stor rolle i den ændring. Det afspejles også i medierne, fx med Danmarks Radios udsendelsesrække om mennesker med psykisk sygdom, der blev vist i prime time i april. Det rykker! Det afdramatiserer, nedbryder fordomme og gør virkeligheden konkret og ubesmykket. Åbenhed, objektivitet og ægte interesse er noget af det allervigtigste. På vores konference fortalte Birthe Bondo fra LAP (Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere) om sin egen psykiske sygdom. Hun sagde, at ligegyldigt hvor psykotisk man er, har man brug for nogen at tale med. Nogen, som interesserer sig for, hvordan man har det, og hvad man går og tænker på. Ingen af os kan leve på isolerede øer. Vi har brug for med- og modspil i vores forskellige livsfaser og livskriser, og det er sådan set uafhængigt af, om vi rammes af sygdom, ulykker eller andre svære begivenheder.

3 PsykiatriInformation 3 Psykiatri-Information udgives af Psykiatrifonden Hejrevej København NV Tlf Giro Psykiatrifondens Telefonrådgivning Tlf Tryk AKA-PRINT A/S POSTTRAUMATISK BELASTNINGSREAKTION (PTSD) PTSD er en psykisk sygdom, der kan opstå efter voldsomme eller traumatiske begivenheder, som man enten har været involveret i eller været vidne til. Undervejs har man følt, at man enten selv eller at andre var i livsfare. Hos nogle sætter oplevelsen sig fast og udvikler sig til PTSD. Andre formår at bearbejde den og leve videre uden mén. Alvorlig PTSD kan, hvis lidelsen ikke behandles, invalidere den ramte person både følelsesmæssigt og socialt. Men det er muligt at behandle PTSD, og der er meget, man selv kan gøre, hvis man enten har PTSD eller har haft traumatiske oplevelser, som præger ens hverdag. Det kan du læse om i dette nummer af bladet, hvor der også er en lang række personlige beretninger om at leve med PTSD. Redaktionen Oplag Forside Foto af Jan Grarup INDHOLD Abonnement Psykiatrifonden Tlf Fax Bladet udkommer fire gange årligt Deadline for næste nr. 1. juli 2014 Næste nr. udkommer september 2014 ISSN X Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Sponsorer AstraZeneca Janssen-Cilag A/S Lundbeck Pharma A/S Otsuka Pharma Scandinavia Når traumet sætter sig fast Side Leder Nye veje Af Anne Lindhardt 04 Når traumet sætter sig fast Af Tina Juul Rasmussen 08 Mærk verden Interview med fotograf Jan Grarup Af Marie Ejlersen 11 Nyt fra Psykiatrifonden 12 Min hverdag med PTSD Personlige beretninger 14 Når robustheden undermineres Af Tina Juul Rasmussen 20 Shawk og traumerne Af Annemette Grant Larsen 21 Traumer smitter Af Annemette Grant Larsen 22 Min hverdag med PTSD Personlige beretninger 23 Nyt fra forskningen Af Per Vendsborg 24 Træning kan forebygge PTSD Af Mette Damgaard Sørensen 26 Telefonrådgivninger løfter stor samfundsopgave Af Dorthe Lysdal Sponsorer har ingen indflydelse på bladets indhold. 16 Min hverdag med PTSD Personlige beretninger 28 Bøger fra Psykiatrifonden Protektor HKH Kronprinsesse Mary 18 Bussen kører igen Af Dorthe Lysdal 31 Kurser og temadage i 2014 Daglig ledelse direktør Marianne Skjold 19 Min hverdag med PTSD Personlige beretninger Interview med fotograf Jan Grarup Side 8-10 DET ARBEJDER VI FOR Psykiatrifonden arbejder for, at vi alle sammen kan have et godt liv på trods af psykiske sygdomme og problemer. Vi vil styrke den enkeltes modstandskraft og arbejde for et samfund, hvor færre bliver syge, og flere kommer sig.

4 4 PsykiatriInformation NÅR TRAUMET SÆTTER SIG FAST Af journalist Tina Juul Rasmussen En traumatisk oplevelse kan sætte sig fast og blive til sygdommen PTSD. Det kan i værste fald invalidere personen socialt og følelsesmæssigt. Men PTSD kan godt behandles, så man kan leve et normalt liv igen, siger psykolog Casper Aaen, forfatter til ny selvhjælpsbog om PTSD. Voldtægtsofre, soldater i krig og ofre for overfald og ulykker. Det er de tre grupper af mennesker, som hyppigst udvikler Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) på dansk posttraumatisk belastningsreaktion. PTSD er en psykisk sygdom, der kan opstå efter voldsomme eller traumatiske begivenheder, som man enten selv har været involveret i eller været vidne til. Og hvor man undervejs har troet, at man ville miste livet eller troet, at andre ville dø, fx i en trafikulykke eller et overfald. Hos nogle sætter den oplevelse sig fast og udvikler sig til PTSD, mens andre formår at bearbejde den og leve videre uden mén. Alvorlig PTSD kan, hvis lidelsen ikke behandles, i sidste ende invalidere den ramte både følelsesmæssigt og socialt. Det forklarer psykolog Casper Aaen, som har mange års erfaring med at behandle mennesker med personlighedsforstyrrelser og traumer. Han er forfatter til Psykiatrifondens nye selvhjælpsbog om PTSD og har tidligere udgivet bogen Lev med dine følelser. Til daglig er han ansat på Glostrup Hospital. DET ER IKKE PTSD NÅR... Det er vigtigt at skelne mellem PTSD, akut belastningsreaktion og sorg. De tre tilstande minder om hinanden, men skal håndteres forskelligt. En akut belastningsreaktion er den krise, som kommer inden for de første tre måneder efter en traumatisk oplevelse. I den periode er man rystet over begivenheden og har svært ved at forstå, hvad der er sket. Man er ofte ængstelig og ked af det og har let til gråd eller vrede. Man kan være selvbebrejdende, og tankerne kredser konstant om det, der er sket. En akut belastningsreaktion kan fx opstå på baggrund af stort arbejdspres, en krise i parforholdet, skilsmisse, en ulykke eller i forbindelse med en stor overgang i livet, fx pensionering. Reaktionen udvikler sig ikke nødvendigvis til PTSD. De fleste kommer sig, som tiden går, eller i takt med at problemerne bliver løst. Sorg er en naturlig reaktion på et traumatisk tab, og selv om man sørger meget, behøver det ikke at udvikle sig til PTSD. Tristhed over et tab i livet er naturligt, og det kan tage lang tid at komme over det. Mennesker, der er i sorg, har ikke flashbacks eller genoplevelser. Ved sorg kan der opstå ruminering hvilket vil sige, at det er svært at acceptere tabet. Har man fx mistet et barn, vil ens tanker og tale hele tiden kredse om tabet. Målet i sorgbearbejdelse er derfor at acceptere tabet og vende tilbage til at leve i nuet. Velvidende at man altid vil have sorgen med i bagagen. PTSD kan ramme alle også ressourcestærke mennesker. Men vi ved, at det væsentlige er, hvor lang tid der går, inden man får bearbejdet tingene. Hvert andet voldtægtsoffer får PTSD Casper Aaen understreger, at risikoen for at udvikle PTSD afhænger af flere individuelle faktorer. Det er ikke sikkert, at to soldater, som oplever den samme vejsidebombe, og som begge tænker: Jeg dør, begge to udvikler PTSD. Vi mennesker har meget forskellig sårbarhed og har forskellige ressourcer, afhængig af opvækst og vilkår i livet. Det har betydning for, om man udvikler PTSD eller ej. Men vi ved, at 10-18% af de udsendte soldater udvikler PTSD, mens 50% af voldtægtsofrene gør det. Ifølge Casper Aaen er det afgørende, hvor personligt truet man har følt sig. Voldtægtsofre udvikler hyppigere PTSD end fx mennesker, som oplever naturkatastrofer, fordi et jordskælv eller en tsunami ikke opleves som en personlig trussel på samme måde, som et overfald gør. Et andet kriterium for diagnosen PTSD er, at man genoplever traumet i nutiden, dvs. at man måske halve eller hele år efter bliver ved med at få billeder, tanker, flashbacks og mareridt om det, man har oplevet. Det sker, enten fordi man selv aktiverer det, eller fordi man er vidne til ting i ens nutid de såkaldte traumetriggere som bringer det frem. For en soldat, som har været i krig, kan det fx være fyrværkeri, der lyder som skud eller eksplosioner. Det kan være pladser med mange mennesker,

5 PsykiatriInformation 5 som man ikke kan overskue, og derfor føler man sig sårbar og måske udsat for at blive beskudt igen, forklarer Casper Aaen. Derfor udvikler mennesker med PTSD også typisk en undgåelsesadfærd de undgår ting, steder, aktiviteter og mennesker i hverdagen, som er forbundet med traumet, fordi det kan reaktivere det. Mennesker med PTSD har også typisk en øget vagtsomhed de tjekker altid mulige flugtveje ud, scanner miljøet for potentielle farer selv på helt neutrale steder som Netto, fordi de ikke ved, hvad der er rundt om hjørnet. Det er en frygt, som var rationel i det øje blik, traumet indtraf, men som siden har udviklet sig til en irrationel frygt. Det er også et kriterium, at symptomerne på PTSD varer længere end tre måneder. I de første tre måneder efter en traumatisk oplevelse er der tale om det, man kalder en akut belastningsreaktion, som man kan komme sig over uden, at det udvikler sig til PTSD. Men får man PTSD, vil man typisk længe efter tynges af mange svære følelser, forklarer han. Traumet kan udløse både angst, skyld, skam, aggression og sorg. Mange tænker: Jeg skulle have set det barn løbe ud foran bilen. Eller Jeg burde have håndteret situationen på en anden måde, så var det ikke sket. Eller Hvorfor skreg jeg ikke, da jeg blev overfaldet? Mange mennesker med PTSD evaluerer og diskuterer deres egen indsats, og mange bliver utilfredse med deres egen reaktion. Det udløser svære følelser som skyld, skam og vrede. Sorg over de muligheder, man har mistet i livet, fordi man ikke længere kan det samme som før, er også udbredt, forklarer Casper Aaen. Op på hesten igen Som udgangspunkt er det helt naturligt at reagere, når man oplever noget voldsomt og traumatisk, understreger Casper Aaen. Det afgørende for, hvordan reaktionen udvikler sig, er, hvordan man får bearbejdet de følelser og tanker, der fylder i tiden efter. PTSD kan ramme alle også ressourcestærke mennesker. Men vi ved, at det væsentlige er, hvor lang tid der går, inden man får bearbejdet tingene. Den naturlige reaktion chokket, belastningen kan udvikle sig til noget fastlåst eller kronisk, hvis man begynder at undvige traumet efterfølgende hvis man ikke vil tænke på det, Illustration: Gitte Skov

6 6 PsykiatriInformation undlader at tale om det osv., siger Casper Aaen og understreger, at den eneste vej frem er at komme op på hesten igen, når det gælder de helt almindelige hverdagsaktiviteter, som fx at køre bil. Jeg havde en kvindelig klient, som havde været involveret i et alvorligt harmonikasammen stød. Hun undgik bagefter at køre i bil og senere også at flyve. Hun blev ekstremt angst, hvis hun var nødt til at sætte sig ind i en bil. Og en sådan adfærd gør risikoen for PTSD større. En anden vigtig måde at bearbejde oplevelsen på og dermed forebygge PTSD er at tale om det, der er sket. Tal den traumatiske begivenhed igennem 8-10 gange med alle, du kender fortæl historien fra start til slut rigtig mange gange. Hvis man ikke udtrykker alle tanker og følelser, man har oplevet, bearbejder man dem ikke. Mange isolerer sig Bliver den traumatiske oplevelse, man har været vidne til eller med i, ikke bearbejdet, kan den som nævnt sætte sig fast og blive til PTSD. Et typisk symptom er ifølge Casper Aaen isolation. For mange er det en naturlig vej at gå, desværre. Når du er alene, kan du overskue tingene, der er ikke så mange stressfaktorer, og der er færrest mulige ting, som kan udløse tanker, følelser og erindringer om traumet. Derfor foretrækker mange isolation. Vi ser også meget vrede, irritabilitet og lav frustrationstærskel, fordi man har det dårligt med det, man har oplevet, og der er masser af ting, man ikke længere kan overskue. Det gør det svært at leve et almindeligt familieliv med job og børn. RÅD TIL DIG DER HAR PTSD 1. Beslut dig til at overvinde din PTSD Du skal tro på det og turde kaste dig ud i systematisk at udfordre dine symptomer på PTSD. Det tager nemlig tid at bryde et gammelt mønster og at afprøve en ny adfærd. Du skal lære at udholde den kortsigtede tvivl, usikkerheden og ubehaget. Kan du det, vil du på den måde på længere sigt vinde over din angst og undvigelsesadfærd. 2. Bliv opmærksom på, at PTSD skyldes oplevelser i fortiden Uanset oprindelsestidspunktet er det aldrig for sent at få behandlet din PTSD. Det er vigtigt at forstå, at PTSD skyldes traumatiske hændelser, som har så stor styrke, at de kan påvirke dig i din nutid. Men din nutid kan blive meget anderledes. Folk med PTSD lever i skyggen af fortiden og glemmer ofte, at nutiden er væsentlig mere sikker og tryg, end de tror. 3. Erkend, at du kan reducere ubehag på andre måder end ved undvigelse At undvige PTSD-symptomer virker på kort sigt. Men på længere sigt vil undvigelsen vedligeholde symptomerne. Når du udfordrer dig selv, vil du med tiden få mod til at udfordre din frygt mere og mere. Og det vil på langt sigt reducere dine PTSD-symptomer. 4. Accepter, at du har PTSD Du er nødt til at acceptere, at du har PTSD, for at kunne arbejde med sygdomme og få det bedre. Når du accepterer, at du har PTSD, har du mulighed for ikke at skamme dig over, at du ikke kan magte mere, end du kan. Mange fortæller, at når de accepterer symptomerne, fx genoplevelserne af den traumatiske hændelse, så føles de mindre belastende for dem. Kilde: Psykolog Casper Aaen Og, pointerer Casper Aaen, bliver der ikke taget hånd om traumet, kan PTSD i sidste ende invalidere mennesker både socialt og følelsesmæssigt. Det vanskelige ved at have PTSD er, at de ting, som kan aktivere tanker og følelser om traumet, breder sig til flere og flere ting, som ikke er traumerelaterede. Hvis man har oplevet noget krænkende fra én mand for 15 år siden, så begynder alle mænd potentielt at blive farlige. Der sker en voldsom generalisering fra det, man har oplevet, til livet i øvrigt, så mange ellers objektivt sikre områder og personer ikke længere er det for personen med PTSD. Og, fortsætter Casper Aaen: Vedkommende befinder sig altså i en konstant overvagtsomhed, hvilket er meget belastende. Man bliver hurtigt udmattet bare en tur i Netto kan koste kræfterne resten af dagen. Så den energi, man har til at forholde sig til hverdagen, er meget begrænset, og derfor bliver undvigelsen nemmest. En tur med S-tog kan pludselig blive helt uoverskuelig. Så fra at være en enkeltstående begivenhed, udvikler oplevel sen sig til at omfatte hele livet. Gode behandlingsmuligheder Der findes flere metoder til at behandle PTSD, bl.a. Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi og Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR). Men

7 PsykiatriInformation 7 den mest evidensbaserede metode, som også er den, Casper Aaen er tilhænger af, er prolonged exposure, der er udviklet af psykologen Edna B. Foa i USA. Metoden vinder udbredelse mange steder i verden, bl.a. i forsvaret, på kvindekrisecentre og i misbrugsbehandling. Casper Aaens selvhjælpsbog til mennesker med PTSD tager udgangspunkt i denne metode. Den metode er skræddersyet til folk med PTSD og går ud på, at personen med PTSD skal genfortælle den traumatiske historie både højt til sig selv og til mennesker, som er kærlige og støttende. Denne strategi kan andre mennesker, som har oplevet voldsomme begivenheder uden at have udviklet PTSD, i øvrigt også have gavn og glæde af. Den anden del af metoden er at komme op på hesten igen ved at stoppe undvigelsesadfærden i hverdagen. Casper Aaen understreger, at har man PTSD, er anbefalingen, at man bearbejder og behandler den sammen med en professionel dvs. en psykolog eller psykiater. Hvis man har svær PTSD, er anbefalingen helt klart at få professionel hjælp, fordi det både er vanskeligt og forbundet med ubehag og angst at udfordre sin undvigelsesadfærd. Bogen er rettet mod personer med mild PTSD. Men alle også mennesker med svær PTSD kan få mere viden om PTSD og om de mekanismer, der vedligeholder symptomerne. Selvhjælpsbogen giver gode værktøjer til alle, men har man i mange år haft PTSD, så anbefales professionel hjælp. Har man mildere PTSD, kan man bruge værktøjerne i bogen til at forbedre sin hverdag. PTSD kan heldigvis helbredes. Mange får det markant bedre, når de behandles efter prolonged exposure-metoden, og de bryder på kort tid med deres undgåelsesadfærd. Erindringen om den traumatiske oplevelse går ikke helt væk, men folk, der er kureret for PTSD, siger: HVEM FÅR PTSD OG HVOR MANGE? 5-10% af mennesker, der oplever en naturkatastrofe, udvikler PTSD. Med en naturkatastrofe menes fx en tsunami eller et jordskælv. 1-5% af mennesker, der udsættes for en bilulykke eller andre ulykker, der involverer legemsbeskadigelse, udvikler PTSD. Professionelle, fx politi, brandmænd, togførere, buschauffører og psykiatrisk plejepersonale har risiko for at udvikle PTSD som følge af deres arbejdsopgaver. Det sker for 7-10%. 10% af mennesker, der udsættes for overfald, udvikler PTSD. Hvis overfaldet inkluderer grov vold, vil en højere procentdel udvikle PTSD % af soldater i krig udvikler PTSD som følge af de voldsomme oplevelser, der er forbundet med at opholde sig i krigszoner. Mere end 50% af flygtninge, der har oplevet krig og tortur i deres hjemland, udvikler PTSD. 50% af mænd og kvinder, der har oplevet voldtægt eller andre seksuelle overgreb i barndommen, udvikler PTSD Der er omkring personer i Danmark, der har udviklet PTSD de sidste 10 år som følge af voldtægter og andre seksuelle overgreb kvinder i Danmark blev i 2012 udsat for grov partnervold. Af disse vil de fleste udvikle PTSD, hvis ikke de får bearbejdet oplevelsen. Mange af dem har børn. Omkring 30% af de mennesker, der behandles for borderline, har også PTSD som følge af deres vanskelige opvækstvilkår. Kilde: Psykolog Casper Aaen (Søndergård, Videbeck, Neumann, Tremblay & Piche, DSM-IV og APA) Den traumatiske begivenhed generer mig ikke mere. Nu kan jeg lægge den bag mig og komme videre med mit liv. I Psykiatrifondens mentale motionscenter kan du få mere viden og gode råd til at håndtere PTSD. Se

8 8 PsykiatriInformation INTERVIEW MED FOTOGRAF JAN GRARUP MÆRK VERDEN Af redaktør, cand.mag. Marie Ejlersen, Psykiatrifonden Fotograf Jan Grarup har dokumenteret krig og katastrofer i hele verden igennem de sidste 25 år. For ham har billedet og historien altid været det vigtigste også selv om de mange voldsomme oplevelser har givet ham mild PTSD. Jeg har kravlet hen over flere børnelig, end jeg har lyst til at huske, sagde den verdensberømte danske fotograf Jan Grarup for nyligt om sit arbejde i verdens brændpunkter. Han fortalte også, hvordan han skruede op for bilradioen, så man ikke kunne høre skrigene under folkedrabet i Rwanda for 20 år siden. Mere detaljeret har han ikke lyst til at fortælle om de mange gruopvækkende oplevelser. Hans ofte prisvindende fotografier taler jo for sig selv, siger han. Til gengæld er han helt åben om sin PTSD og om de konsekvenser, sygdommen har haft for hans liv. Jan Grarup var 17 år, da han rejste ud i verden og tog sine første billeder af krig og ødelæggelse. I dag har han diagnosen mild PTSD, han tager medicin, har været i kognitiv terapi og undgår selvmedicinering med alkohol og stoffer, som ellers var ved at tage overhånd for nogle år siden. Han blev skilt fra moren til hans tre store børn i 2009 og bor i dag sammen med sin kæreste og deres datter på tre år. At arbejdet ville få konsekvenser for hans psykiske velbefindende var hans mindste bekymring dengang, fortæller han. Jeg var kun interesseret i at dokumentere det, der skete rundt om i verden. Det var i starten af 90 erne, og jeg husker ikke, at PTSD var noget, man havde fokus på. Jeg kom hjem med nogle voldsomme oplevelser, men det var ikke før i slutningen af 90 erne, at jeg kunne mærke, at der var et eller andet galt. Der havde jeg nogle stressnedbrud. Men jeg kunne fungere i hverdagen, selv om jeg fór op over de mindste ting. Han husker en episode, efter han kom hjem fra bombardementerne i Gaza i Jeg tastede min pinkode til mit dankort ind tre gange, og den rationelle del af mig vidste, at jeg nok havde glemt koden, men jeg fik overbevist mig selv om, at det var ham tossen i supermarkedet eller bankmanden, der havde lavet en fejl. Jeg eksploderede fuldstændig og knaldede hånden ned i en massiv bordplade og knækkede håndrodsknoglen. Billedet er fra jordskælvskatastrofen i Haiti i Jan Grarup vandt Leica Oscar Barlack-prisen for sin Haiti-fotoserie. Foto: Jan Grarup

9 PsykiatriInformation 9 Han fortsætter: Sidste år, da jeg var i Afghanistan, talte jeg med soldaterne om deres reaktioner. Mange fortalte, at de kunne klare mange rigtig store belastninger, mens de var udstationeret, men når de var hjemme, så reagerede de voldsomt på noget så banalt, som at ungerne ikke spiste pænt. Jeg husker en episode, hvor min teenagedatter skulle bruge min telefon, fordi hun havde ødelagt sin egen. Jeg bad hende aflevere den hurtigt, hvilket hun glemte. Da hun langt om længe kom med telefonen, smed jeg den ud ad vinduet. Min datter spurgte hvorfor, og jeg sagde: Jamen, hvis ikke jeg har min telefon, når jeg skal bruge den, så er det jo ligegyldigt, og så kan jeg lige så godt smide den væk. På alle måder irrationelt og uigennemtænkt! Hvis du spørger min familie og mine ekskærester, så vil de sige, at de sgu aldrig helt vidste, hvor de havde mig. En anden reaktion var følelsen af ligegyldighed, når han var hjemme: At se alle de døde mennesker påvirkede mig slet ikke, mens jeg var ude og arbejde. Når jeg er af sted, er jeg altid super fokuseret. Men efter jeg kom hjem fra Rwanda i 1994, kunne jeg slet ikke koncentrere mig om livet herhjemme. Jeg var helt ligeglad med regninger og alt, hvad man vil betegne som den almindelige hverdag. Det virkede meningsløst. Det var lavpraktisk, dansk ligegyldighed, når man nu kom fra de der voldsomme ting. Efter Rwanda følte jeg, at der var sket et markant skift, og også at jeg følte mig mere hjemme de steder, hvor jeg rejste hen. Det var, som om det var dér, jeg var i mit es. Sådan er det stadig, forklarer han: Jeg tror, det handler om, at jeg kan finde ud af at være til stede og arbejde i de områder. Jeg ved, hvad jeg har med at gøre, og jeg synes, det er vigtige ting, jeg laver. Var du selv klar over, at du havde en kort lunte og handlede irrationelt, når du var hjemme? Ja, jeg vidste det godt, men jeg var mange år om at gøre noget ved det. Det er den største fejl. Da jeg mistede en meget stor kærlighed, tænkte jeg, at nu måtte jeg gøre noget. Der var konsekvensen blevet for stor. På det tidspunkt opsøgte Jan Grarup modvilligt psykologhjælp. Jeg har altid haft det sådan, at psykologer var noget, fanden havde skabt. Jeg har været bange for at tage fat i noget med psykologer. Nok fordi jeg følte, at jeg skubbede et godstog af oplevelser foran mig. Og hvis jeg først åbnede for den pose, så ville det hele komme væltende. Jeg har været til debriefing masser af gange, når jeg er kommet hjem fra mine rejser, men jeg har altid kunnet snyde psykologerne. Jeg har altid haft det sådan, at psykologer var noget fanden havde skabt, siger den verdensberømte pressefotograf Jan Grarup. Blandt andet derfor ventede han for længe med at søge hjælp for sin PTSD. Hvordan? Jeg sagde det, de gerne ville høre, så de konkluderede, at jeg var cool nok. De ville gerne høre, at jeg reflekterende over det, jeg havde været igennem. Så jeg kom hjem til Danmark og virkede udadtil, som om oplevelserne ikke påvirkede mig. Det var der nu også mange af oplevelserne, der ikke gjorde, sådan direkte, forklarer Jan Grarup. For, som han siger, så har der været hundredevis af hændelser: bombardementer, folkemord, naturkatastrofer, lemlæstelser, forældre der begravede deres børn. Det er egentlig ligegyldigt, hvad de konkrete oplevelser var. Faktum er, at jeg troede, jeg kunne deale med det selv, og det kunne jeg ikke. Den psykolog, som jeg endte med at gå hos, kunne se Foto: Isak Hoffmeyer

10 10 PsykiatriInformation Foto: Isak Hoffmeyer lige igennem mig. Han spottede det lige med det samme, når jeg løj for mig selv. Det hjalp mig meget at få taget fat i nogle af de ting. Tænk på, at jeg jo har lavet det, jeg gør, siden jeg var 17. Jeg har aldrig frygtet for mit liv ude i verden. Tværtimod har jeg næsten haft en lemfældig omgang med mit liv, for jeg har altid ment, at historierne og vigtigheden af dem var større. Jeg har aldrig sat mig selv i fokus og tænkt på, hvorvidt det var det værd, eller om det nu fik for store konsekvenser for mig som person. Men jeg har stor respekt for sygdommen PTSD. Netop fordi jeg ved, at når man går i stykker, så gør man det virkelig. Jeg har flere kollegaer, der er gået helt ned og aldrig er kommet sig, siger Jan Grarup, der trods medicin og terapi stadig har flashbacks og mareridt om de hændelser, han har været vidne til. Er du gjort af et andet stof? Næ, men jeg er ikke bange for at tale om det, der er tabubelagt. Jeg skal ikke holde en facade. Jeg er den, jeg er, og jeg er åben om min sygdom. Jeg er verdensberømt for det, jeg laver. Jeg er skide ligeglad med, hvad folk tænker om mig. På den måde hviler jeg nok meget i mig selv. Jeg er klar over, at mit arbejde har haft konsekvenser, og der er ting, jeg ikke er stolt af, fx at jeg har mistet stor kærlighed, men jeg er ikke berøringsangst, og det, oplever jeg, gør en forskel. Den generelle opfattelse af mænd er, at de kan selv, vil selv og nok skal klare det selv, mener Jan Grarup. Og at mange mænd ikke taler om det, der er svært. Derfor var det interessant at lave fotobogen Mærket for livet om de danske soldater i Afghanistan. Jeg opdagede, hvor åbne soldaterne egentlig var om, hvordan de havde det. Meget mere end man skulle tro. Det var helt tydeligt i lejren, at det var tilladt at reagere på det, man oplevede. Jeg lærte noget om at takle de svære oplevelser, da jeg var sammen med de danske soldater. For eksempel at åbenhed har kolossal betydning. Men, siger Jan Grarup, man kan ikke forvente, at alle andre forstår eller kan forholde sig til ens oplevelser: Jeg har altid tænkt over, hvem jeg fortalte mine oplevelser til. Mange af mine bedste venner er internationale krigsfotografer, og i den gruppe har vi følt, at vi kunne snakke. Nok primært fordi At se alle de døde mennesker påvirkede mig slet ikke, mens jeg var ude og arbejde. Men efter jeg kom hjem fra Rwanda i 1994, kunne jeg slet ikke koncentrere mig om livet herhjemme. Jeg var helt ligeglad med reg ninger og alt, hvad man vil betegne som den almindelige hverdag. der er en forståelse for det. Så sidder man ikke over for et menneske, som man kan se bliver helt blank i blikket. Man kan ikke forvente, at kæresten eller familien forstår, hvad det er, man laver, når man er ude de steder. Det gælder jo også for sygeplejersker, læger og andre nødhjælpsarbej dere. Deres arbejde er det også svært for andre at forholde sig til. Er det også derfor, det kan være vanskeligt at komme hjem? Fordi oplevelserne er svære at dele med dem, man er tæt på? Det er ikke, fordi man ikke vil dele det. Det er fordi, man ikke vil belemre dem med det. Men det er en farlig holdning, fortsætter han. Det handler også om en selv. Det er os, fx mig eller soldaterne, der har været så lukkede, at familierne ikke har fået muligheden for at forstå det. Den åbenhed er vigtig. At sige det, som det er: Jeg er ikke på toppen i dag, eller jeg har haft mareridt eller flashbacks igen. At give folk en mulighed for at forstå. Ellers skaber det usikkerhed. Åbenhed kan fjerne usikkerheden hos en selv og hos omgivelserne. Så er der åbent for næste skridt. Man bliver ikke rask af åbenhed alene, men det fjerner barrieren for at gøre noget ved problemet. Mine børn har set mange af mine billeder ikke de aller voldsomste men jeg har villet, at de skulle forstå, hvorfor jeg rejste væk hele tiden. Jeg har jo alle de fysiske beviser på, hvad jeg har oplevet. På den måde ser jeg jo også de øje blikke igen og igen. Men jeg tror det, der har hjulpet mig aller mest, er, at jeg er kommet hjem til en hverdag med børn, der gør krav på deres liv herhjemme uden at skulle forholde sig til mine oplevelser. Det har betydet meget, at de har kunnet trække mig tilbage til en anden virkelighed. Er det nemmere at forholde sig til konsekvenserne, når du selv har valgt at tage af sted? Ja, det tror jeg. Jeg er ikke et offer, det er selvvalgt. Derudover har jeg altid set på mine billeder og på de folk, jeg har mødt, og tænkt: Det kan godt være, at jeg har det slemt, men dem, jeg har fotograferet, har det jo gange værre. Jan Grarop er født i Han har arbejdet for blandt andet Politiken og New York Times og har vundet World Press Photo syv gange.

11 PsykiatriInformation 11 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN VI SÆTTER PTSD TIL DEBAT PÅ FOLKEMØDET 2014 PTSD er den diagnose, der sender flest på førtidspension, når man ser på den samlede gruppe af mennesker, der førtidspensioneres på grund af en psykisk lidelse. Hvad er udfordringerne og begrænsningerne i sundhedssystemet, når så mange med PTSD ender på førtidspension? Det spørgsmål sætter Psykiatrifonden til debat på Folkemødet Forklaringerne på denne store andel kan være mange. For det første har PTSD-diagnosen indtil for nylig ikke været aner kendt og er derfor blevet stedmoderligt behandlet i systemet, hvor man slet ikke har haft specialiserede behandlingstilbud til mennesker med PTSD. Diagno sen er først blevet blåstemplet, da krigsveteranerne begyndte at få en masse opmærksomhed, anerkendelse, behandling, erstatning mv. indenfor de sidste 5-10 år. På den måde har veterandebatten været med til at give anerkendelse til hele diagnosen. For det andet søger mange mennesker med PTSD hjælp og diagnosticeres så sent, at de allerede er svært invaliderede af deres sygdom, når behandlingen starter. Sidst men ikke mindst findes der meget få specialiserede tilbud til dem, der søger hjælp og får en diagnose. Derfor sætter Psykiatrifonden diagnosen PTSD, de PTSDramte og ikke mindst opsporing og behandling af PTSD til debat på det årlige folkemøde på Bornholm. Debatten foregår fredag den 13. juni kl. 10 i debat-teltet Menings-Ministeriet på havnen i Allinge. Udover at være værter for PTSD-debatten deltager Psykiatrifonden i en række andre debatter om bl.a. psykisk sygdom og arbejdsmarkedet og om psykisk sårbare unge i uddannelsessystemet. Folkemødet finder sted fra juni (Debatten er sponsoreret af Janssen-Cilag A/S). Følg med på psykiatrifonden.dk, på facebook.com/psykia trifonden eller abonnér på vores nyhedsbrev, hvis du vil vide mere om Psykiatrifondens aktiviteter på Folkemødet. NY UDDANNELSE TIL UNGE MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER Psykiatrifonden udbyder nu i samarbejde med Hans Knudsen Instituttet (HKI) en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for unge med psykiske vanskeligheder, der har brug for særlig støtte til at gennemføre en uddannelse. StuP, som ungdomsuddannelsen kaldes, er 3-årig og ruster de unge til at komme i ordinær uddannelse eller job. Eleverne er selv med til at tilrettelægge uddannelsen, og der er fokus på, at eleverne både udvikler skolefaglige og sociale og personlige kompetencer. Gennem hele uddannelsesforløbet er der fokus på, at eleverne får den rette hjælp og støtte, både i STU-regi og udenfor, fordi det giver dem overskud og overblik, hvilket kan være med til at sikre, at de får gennemført deres uddannelsesplan. Uddannelsen har derfor fokus på støtte- og hjælpeforanstaltninger, fx dialog og kontakt til støttekontaktperson og til psykiatrien, men også hjælp til praktiske forhold som kontakt til og opfølgning i praktikker eller kompetencegivende kursusforløb på fx uddannelsesinstitutioner. Psykiatrifonden bidrager med tæt individuel kontakt og opfølgning, undervisning og træning i personlige og sociale temaer, herunder psykoedukation, indsigt og recovery. Koordinering af de forskellige indsatser til eleven er således et vigtigt omdrejningspunkt i den støtte, HKI tilbyder i samarbejde med Psykiatrifonden. Skoleundervisningen foregår i mindre basisgrupper, der danner en tryg ramme for eleverne. En central del af uddannelsen er undervisning og praktik i HKI s virksomhedscenter og i eksterne virksomheder. Alle, som er interesserede i at blive optaget på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, skal visiteres via UU (Ungdoms- og Uddannelsesvejledningscenter) i deres kommune. På baggrund af en indstil ling fra UU-vejlederne afgøres optagelsen af det kommunale visitationsudvalg. De unge skal være mellem 16 og 25 år ved visitationstidspunktet, for at kunne begynde på uddannelsen. SKIZOFRENI-INDSATS MED EFFEKT Skizofreni er ikke kronisk, man kan godt leve et godt og menings fuldt liv med sygdommen og omgivelsernes måde at være på gør en kæmpe forskel. Det har været nogle af de centrale budskaber i Landsindsatsen om Skizofreni de sidste godt tre år. Fire faggrupper har været i fokus for Psykiatrifondens indsats og har fået tilbudt viden og værktøjer på 9til5.dk samtidig med, at vi har holdt foredrag og kurser for mere end sosu-studerende, sygeplejersker, ejendomsfunktionærer, jobcentermedarbejdere og andre. En evaluering fra Epinion viser, at 68% af dem, der har deltaget i evalueringen, finder hjemmesiden relevant i høj eller meget høj grad. Målgrupperne inklusive de studerende mener også, at hjemmesiden i høj eller meget høj grad har givet forståelse for mennesker med skizofreni. Det mener 3 ud af 4. Mens knap 7 ud af 10 mener, de har fået ny viden på hjemmesiden. Mere end halvdelen af de ansatte i Psykiatrien har henvist patien ter til hjemmesiden. Og 2 ud af 3 mener, at de er blevet mere fokuserede på, at man kan komme sig af skizofreni. Kampagnen er nu slut, men hjemmesiden lever videre, og det samme gør Psykiatrifondens fokus på skizofreni. Fx blogger Camilla fortsat om livet med skizofreni på blog.psykiatrifonden.dk Landsindsatsen var støttet af Det Obelske Familiefond. Også tak til Camilla, Marianne, Jan- Alexander, Susanne, Kasper og alle de andre ambassadører. Besøg

12 12 PsykiatriInformation MIN HVERDAG MED PTSD Vi har spurgt en række mennesker om deres hverdag med PTSD. Her fortæller de hver især om de oplevelser, der har udløst sygdommen, hvordan PTSD påvirker deres liv, og hvad de har gjort for at få det bedre. I Psykiatrifondens mentale motionscenter på tænkdigstærk.dk kan du læse de forskellige beretninger i deres fulde længde. I motionscentret kan du også få gode råd og øvelser til hverdagen med PTSD. KARINA, 28 ÅR, OFFER FOR DRUGRAPE Hvilke oplevelser har udløst din PTSD? Jeg var udsat for et drugrape i 2004 og et seksuelt overgreb i min lejlighed i Det er helt tydeligt, at jeg har haft PTSD i mange år det kan jeg se nu. Inden jeg fik hjælp, troede jeg bare, at det var mig, der var mærkelig, og at det hele var min egen skyld. Hvilke symptomer har du haft? Jeg havde flashbacks, mareridt, intet selvværd og destruktive tanker og adfærd. I en periode var det så slemt, at jeg skar mig selv heldigvis aldrig alvorligt, så jeg har ingen ar i dag. Jeg kunne finde på at barrikadere min dør til lejlig heden indefra, for så kunne jeg i hvert fald hurtigt høre, hvis der kom nogen. Jeg gemte en skarp kniv under min seng og ved min hoveddør for at kunne forsvare mig. Det lyder helt grotesk i dag, men dengang føltes det som en naturlig nødvendighed. Jeg var meget angst over for mænd. Jeg tog ikke kontakt, men jeg turde omvendt ikke afvise dem, hvis de tog kontakt til mig. For hvad kunne de så finde på? Jeg græd utroligt meget i alle de år, og mit selvværd var ikkeeksisterende. Jeg var min egen værste fjende, alt var min skyld, og jeg fortjente at have det så dårligt. Efter jeg fik hjælp, fortsatte flashbacksene og blev faktisk værre. Formentlig fordi jeg endelig fik bearbejdet traumerne. Tidligere har jeg forsøgt at undgå at tænke på dem, fordi jeg var bange for, hvad der ville ske, hvis jeg sådan rigtig tænkte det hele igennem. Jeg flyttede til en ny lejlighed og kom for første gang til at bo i stue-etagen. I den periode turde jeg ikke have vinduerne åbne, hvis jeg ikke var der til at holde øje med, om nogen var på vej ind. Hvornår søgte du hjælp? Jeg fortalte et par veninder om drug-rapet lige efter, men der var ingen, der reagerede. Og jeg forsøgte at få hjælp hos min læge uden held. Derfor sagde jeg det ikke til nogen, og jeg anmeldte det ikke. Efter det seksuelle overgreb i 2009 begyndte jeg at få blackouts og hysteriske anfald, og en god veninde forlangte, at jeg fortalte, hvad der foregik. Endelig fik jeg fortalt det hele og søgt hjælp. Det faldt så uheldigt, at jeg umiddelbart efter skulle i udlandspraktik, og derfor begyndte jeg først at gå fast hos en psykolog i Efter mine ti gange hos ham stoppede jeg, da jeg som studerende ikke syntes, at jeg havde råd. Jeg fik hjælp på hvor jeg blev tilbudt et terapiforløb, og jeg fik diagnosen i 2011 i Center for Voldtægtsofre i Århus. Er der ting eller steder, du undgår? Jeg undgår det område, hvor drugrapen foregik. Derudover er der en bestemt sang, som blev spillet til festen, hvor drugrapen foregik, som jeg ikke kan holde ud. Og lugten af tis, da jeg pga. drugrapen ikke kunne holde mig, og det lugtede så forfærdeligt. Har du et råd, du vil give videre til andre i samme situation? Søg hjælp, da du ikke er alene! Vær ikke bange for at sætte ord på, hvad du føler og tænker det hjælper at få tankerne luftet.

13 PsykiatriInformation 13 KEESHA, 34 ÅR, VOLDSOFFER Hvad har udløst din PTSD? I september 2007 blev jeg vækket ved, at min ekskæreste stod og slog mig i ansigtet. Han overfaldt mig simpelthen, mens jeg sov, og bankede mig i min lejlighed. Det lykke des mig at slippe ud af lejligheden, men jagten fortsatte ude på gaden, hvor han truede og slog mig. Der gik mange timer med trusler og vold. Hvilke symptomer har du haft? Jeg har flashbacks, angst og mareridt, og jeg har tendens til at isolere mig. Jeg har koncentrationsbesvær, føler mig rastløs og har pro blemer med hukommelsen. Jeg reagerer på lyde, som giver mig fysisk ubehag i kroppen. Hvordan påvirker din PTSD din hverdag? Om natten har jeg mareridt om vold, om dagen får jeg flashbacks. Mareridt er noget, jeg har vænnet mig til at have hver nat. Jeg har perioder, hvor jeg slet ikke sover om natten, og så har jeg perioder, hvor jeg sover 3-5 timer, men hver eneste nat vågner jeg mange gange fra gange til 50 gange. Nogle gange kan jeg sove om dagen, fordi det er lyst, men det er dårligt for min døgnrytme. Jeg kan også vågne op og svede så meget, at jeg må skifte sengetøj, og ofte er jeg bange for at falde i søvn igen, for jeg ved, at jeg vil få mareridt igen. Min angst for mørke gør det svært at besøge familie eller venner om aftenen. Det er besværligt om vinteren, hvor det bliver mørkt kl. 15. Når jeg laver aftaler med venner og familie ved de, at det er med fare for, at jeg aflyser i sidste øjeblik. Jeg ved aldrig, hvordan min dag bliver det afhænger bl.a. af min søvn, så selv om jeg skal noget vigtigt, så aflyser jeg ofte mine aftaler. Jeg hader at sove. Jeg hader at lukke mine øjne, og jeg hader mørke. Jeg er ofte bange for, at min ekskæreste står uden for min dør, eller at han er i rummet, når jeg sover. Jeg har tendens til at isolere mig, men bor pt. i et bofællesskab, så i de perioder, hvor jeg ikke kommer ud, ser jeg alligevel mennesker stort set hver dag. I de første år af min sygdomsperiode gik der år imellem, at jeg så mine nære venner. Jeg har problemer med at koncentrere mig og har svært ved at læse og følge med i tv-programmer og i samtaler med andre. Jeg har meget svært ved at huske, selv små ting. Jeg bruger naturligvis en kalender, men jeg kan fx ikke huske at kigge i den. Jeg har ikke kunnet arbejde siden Jeg reagerer også meget på lyde. Ved bestemte høje lyde føles det, som om der står en og slår eller sparker mig i ryggen. Jeg har svært ved berøringer fra andre mennesker og foretrækker fx at lade være med at give kram, heller ikke til dem, jeg kender godt. Jeg græder rigtig meget, hele tiden. Ofte uden årsag. Små ting, som er uforudsete, giver angst og kan slå mig helt ud. Hvis jeg fx skal til fødselsdag, skal jeg vide, hvem der kommer, hvornår de kommer, hvornår jeg kan tillade mig at gå, og hvordan jeg kommer frem og tilbage. Hvis nogle af disse ting er uvisse, kan det gøre, at jeg ikke kan overskue at komme. Hvilken behandling har du modtaget? Jeg har gået hos en psykolog i seks år og været hos flere psykiatere. Jeg har været indlagt på både åbne og lukkede psykiatriske afdelinger, hvor jeg har fået forskellig behandling. Jeg har været i angstgrupper. Jeg har været indlagt på Psykiatrisk Center Stolpegården. Jeg har gået i forskellige kropsterapeutiske grupper, fx BAT (Body Awareness Therapy) og mindfulness. Jeg har også fået Tankefelt-terapi. Har du selv gjort noget for at mindske din PTSD? Jeg træner i et fitnesscenter 4-6 gange om ugen. Jeg ved, at motion er godt for mit sind. De dage, hvor jeg ikke træner, prøver jeg at gå en tur. Jeg læser om PTSD på nettet, følger forskellige blogs og er medlem af en PTSD-gruppe på Facebook. Alle illustrationer til de personlige beretninger om PTSD: Anja Gram

14 14 PsykiatriInformation NÅR ROBUSTHEDEN UNDERMINERES Af journalist Tina Juul Rasmussen At arbejdet med mennesker, der er pressede i livet, indebærer en risiko for voldsomme og traumatiske oplevelser. Derfor skal det såkaldte frontpersonale være opmærksom på tegn på PTSD. Det er en tirsdag i juli 2005, at Susannes liv tager en afgørende drejning. Hun er 34 år, lykkeligt gift og har to drenge på 11 og 13 år. Familien lever et aktivt liv med masser af sport og venner. Susanne arbejder på en lukket institution for kriminelle, der er for unge til almindelige fængsler. Hun er dybt engageret i sit job og har tårnhøje ambitioner for sin socialrådgiverkarriere. Normalt føler Susanne sig tryg, når hun er på arbejde, også selv om de unge er blandt de mest hårdkogte i landets sikrede institutioner. Denne formiddag er stemningen lidt anspændt. Nogle af de årige drenge på institutionen vil have lommepenge og er ikke tilfredse med et nej. De vandrer derfor uroligt rundt uden for lokalet, hvor Susanne og hendes kolleger holder møde. Pludselig peger en af kollegerne hen mod et stort vindue og udbryder: Der står en og peger herind med en pistol. Susanne drejer sig rundt på sin stol. Og stirrer direkte ind i et pistolløb. Der er kun en glasrude imellem hende og det lille sorte automatvåben og tankerne flyver rundt: TIL FRONTPERSONALET: SÅDAN FOREBYGGER DU PTSD Træn potentielt faretruende situationer på forhånd, så du er forberedt på, hvad der kan ske, og hvordan du kan håndtere det. Sørg for, at der på arbejdspladsen er mulighed for at få råd, vejledning og evt. krisehjælp, når noget er sket. Det giver tryghed at vide, at man er en del af et system, som hjælper med at håndtere voldsomme oplevelser. Det er naturligt at være påvirket i en tid efter oplevelsen, men chokreaktionen er relativt kortvarig og bør aftage. Derfor: Vær opmærksom på, om du over tid får et forhøjet trussels- og angstberedskab. Ser du flere farer og trusler end før, og har du mareridt og flashbacks af det, du har oplevet, svært ved at slappe af, være dig selv, møde andre tillidsfuldt og tendens til at overfortolke verden og farer omkring dig, kan det være tegn på, at du har brug for hjælp til at bearbejde dine oplevelser. PTSD kommer ikke over night, men er en reaktion over længere tid. Man stiller typisk først diagnosen PTSD tre måneder efter den traumatiske hændelse. Kilde: Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling Hvornår trykker han på aftrækkeren? Er der flere? Kan vi slippe ud? I dag lever Susanne isoleret på en ø i Danmark med diagnosen PTSD. Hun har måttet opgive nogensinde at arbejde som socialrådgiver igen og siger i et interview til fagbladet Socialrådgiveren i oktober 2012: Det værste er skammen, når folk spørger: Nå, hvad laver du så? For hvad skal jeg svare? Folk forstår det jo ikke, når jeg ikke har nogen synlige skavanker. Hvis bare jeg manglede en arm eller et ben Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal fylde min dag ud med. Alting står bare helt stille, og jeg laver ikke noget meningsfuldt med mit liv. Jeg kan ikke holde koncentrationen til at læse en bog, jeg kan ikke se andet end madprogrammer og den slags i fjernsynet, fordi jeg er bange for, at der kommer skud. Frontpersonalet er udsat Susannes historie er voldsom og et alvorligt eksempel på den risiko, såkaldt frontpersonale kan opleve i arbejdet med mennesker, som er pressede, bange eller har det svært. Det kan fx være medarbejdere på hospitaler, pædagoger på institutioner, falckreddere, politifolk og socialrådgivere eller andre på offentlige kontorer. Men, påpeger Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling, det gælder også ansatte i banker, på tankstationer eller i den lokale kiosk og lignende steder. Mennesker med meget stor berøringsflade i kraft af deres arbejde kan være udsat for ubehagelige og voldsomme oplevelser. Der er dog den forskel på gruppen af medarbejdere i typisk offentlige erhverv. De må påregne en vis risiko for at blive vidne til eller involveret i en masse svære skæbner. De kan derfor være udsat for en gradvis påvirkning, mens gruppen af medarbejdere i fx banker, butikker osv. i højere grad risikerer en pludseligt opstået situation, fx et røveri eller et overfald.

15 PsykiatriInformation Det er, påpeger han, bl.a graden af det uventede, som har betydning for reaktionen på situationen og dermed også for risikoen for efterhånden at udvikle PTSD. Det værste er skammen, når folk spørger: Nå, hvad laver du så? For hvad skal jeg svare? Folk forstår det jo ikke, når jeg ikke har nogen synlige skavanker. Hvis bare jeg manglede en arm eller et ben Jo mere livstruende og voldsomme livsbegivenheder, du bliver udsat for, og jo mere uventede de er, jo større betydning har de også for din efterfølgende reaktion. Her spiller det en vigtig rolle, om der er en procedure på arbejdspladsen for at håndtere oplevelserne, fx at sætte ind med råd og vejledning umiddelbart efter, siger Michael Danielsen og understreger, at vi mennesker som udgangspunkt alle har en iboende modstandskraft og robusthed. Men man kan opleve, at den efterhånden bliver undermineret, og at det derfor bliver svært at håndtere den virkelighed, man arbejder i, fordi man risikerer at være i en mere eller mindre permanent stresstilstand med et forhøjet trusselsberedskab. Og det kan have voldsomme konsekvenser, hvis der ikke bliver taget hånd om det, som i Susannes tilfælde, hvor hun helt må opgive at arbejde. Men det er også vigtigt at sige, at ikke alle udvikler reaktioner det er meget forskelligt, og her spiller den enkeltes robusthed, det fællesskab og det system, man er den del af, en stor rolle. TIL DIG, DER ER KOLLEGA: SÅDAN STØTTER DU EN KOLLEGA MED PTSD Vær opmærksom på, om en person, som har oplevet noget voldsomt, grundlæggende ændrer adfærd og personlighed eller deltager mindre i fællesskabet. Vær opsøgende uden at være anmassende: Jeg kunne forestille mig, at det er svært håber du er ok? Og håber, du har nogen at tale med om det? Lad ikke nogen være i fred, bare fordi du har hørt fra kollegerne, at vedkommende går til psykolog. Kilde: Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling ER LIVET SVÆRT FOR DIG ELLER FOR EN DU KENDER? RING TIL

16 16 PsykiatriInformation MIN HVERDAG MED PTSD LONE, 50 ÅR, TIDLIGERE LOKOFØRER Hvilke oplevelser har udløst din PTSD? Jeg arbejdede som lokofører ved DSB i 16 år, hvor jeg var involveret i en lang række hændelser. Nogle var de såkaldte tæt på-påkørsler, andre var selvmordere, som hoppede ud foran toget og blev dræbt. Som lokofører bliver man nødt til at være lidt hårdhudet og sej, og det var jeg da! Når der skete tæt påpåkørsler, tog jeg det i stiv arm. Det kunne jeg sagtens klare. Børn, der lå og trillede rundt på sporet, folk, der lige nåede over, inden jeg kom buldrende. Kollegers oplevelser, der blev drøftet i pauserne. Jo, jeg var en af gutterne. Desværre tog det lang tid, før det gik op for mig, at det her var alvorligt. Jeg har 14 sager liggende hos Arbejds skadestyrelsen, og udover dem var der flere, jeg aldrig fik registreret. Hvilke symptomer har du? Jeg har følelser af chok og afmagt, mareridt, vågner om natten, farer let op og er mistroisk over for alle omkring mig. Jeg havde i de første mange år, mens min sag kørte i Arbejdsskadestyrelsen, en følelse af, at jeg ikke kunne være her mere, og jeg følte, alle var bedre tjent uden mig, da jeg kun voldte dem pro blemer. I starten angreb jeg ofte mine børn og var meget skuffet, da nogle familiemedlemmer ikke forstod mig og sagde, at jeg skulle tage mig sammen. Det kunne jeg ikke. Jeg følte tit, at alle folk var mine fjender også mine børn. En dag følte jeg mig så presset af min datter, at jeg satte speederen i bund og var som i trance. Da jeg hørte hendes råb, blev jeg mig selv igen og følte så stor en skyld, at jeg gik helt ned. Mine flashbacks begyndte at dreje sig meget om mine børn. Jeg drømte, at det var dem, der stod på skinnerne, og som jeg påkørte. Især én drøm vendte tilbage til mig af flere omgange: Min datter gik foran mig på sporet, men hun ville ikke flytte sig, selv om jeg tudede i hornet, og jeg så bare, at hun kom nærmere og nærmere, og så vågnede jeg, lige før jeg ramte. På det tidspunkt sov jeg kun 1-2 timer hver nat. Jeg begyndte også at være angst for, at nogen ville gøre mine børn ondt. Hvornår fik du diagnosen? Den hændelse, der har printet sig fast, var hændelsen, hvor tre drenge løb ud foran toget. Jeg gik i sort og var sygemeldt i tre uger. Da jeg kom tilbage, var jeg der kun kort, inden min psykologs advarsel til blev virkelighed: Jeg kunne INTET. Efter flere besøg hos en psykiater fik jeg den endelige dom: kronisk svær PTSD efter katastrofeoplevelser med ingen form for helbredelse og personlighedsændring efter katastrofeoplevelser. Det var i 2010 tre år efter jeg gik hjem med en sygemelding. Hvordan påvirker din PTSD din hverdag? Jeg kan ikke være på mere end et par timer, så kommer der en meget stærk træthed over mig, og jeg kan falde i søvn lige på stedet. Jeg skal sove lidt i løbet af dagen for at kunne være der for børnene. Jeg kan ikke altid fuldføre de besøg, jeg har sagt ja til. Jeg skal være i ro og ikke have for meget at se til, for så kan jeg ikke tænke eller huske. Jeg er meget lyd- og lysfølsom. Og følsom over for lugte. Jeg kan ikke klare noget, der lugter grimt, og grill om sommeren minder mig om lugten af brændt kød. Det er, som om mine sanser er blevet forstærket af at have lugtet død. Er der ting eller steder, du undgår pga. din PTSD? Jeg undgår pludselig larm. Jeg kan godt være til stede en nytårsaften, men hvis der er fyrværkeri næste dag, går jeg i panik. Alt skal jeg vide på forhånd for at kunne forholde mig til det. Hvilken behandling har du modtaget? Jeg har fået medicin i flere år, men det gør, at jeg er i en osteklokke og hverken kan føle smerte eller glæde, og jeg har derfor prøvet at være foruden. Indimellem, når mine depressioner Fortsættes nederst på næste side.

17 PsykiatriInformation 17 MARTIN, 40 ÅR, TIDLIGERE SOLDAT Hvilke oplevelser har udløst din PTSD? Jeg har været udsendt som soldat på Balkan i 1990 erne, i Irak i 2005 og i Afghanistan i Jeg har oplevet død og ødelæggelse, set massegrave samt haft kolleger, der mistede livet. Jeg er selv blevet beskudt og hårdt såret under en mission, der gik galt, da fjenden løb os over ende. Hvilke symptomer har du? Jeg har flashbacks, mareridt og angst. I perioder har jeg isoleret mig i op til flere uger ad gangen, hvor jeg kun var ude og købe ind, når jeg vidste, at der ikke var mange mennesker i butikken. Hvornår fik du diagnosen? Jeg stoppede i forsvaret i 2007 og skulle til at leve et civilt liv, men min krop kunne ikke finde ro, og jeg kunne ikke have et 8-16-job. Jeg var på det tidspunkt misbruger af amfetamin og kom i behandling for mit misbrug i Her var jeg for første gang hos en psykiater og fik diagnosen PTSD. Jeg var hos en psykiater igen i 2009 for at få papir på, at jeg ikke kunne fungere på arbejdsmarkedet som civil. Jeg flyttede til Lolland og kontaktede kommunen for at søge kontanthjælp. Men da jeg skulle fortælle min sagsbehandler om min karriere som soldat, brød jeg helt sammen. Sagsbehandleren sagde med det samme, at vi skulle søge pension til mig. Derefter kom jeg igen til psykiater, blev udredt og fik igen stillet diagnosen PTSD. Tre måneder efter fik jeg min pension. Hvordan påvirker din PTSD din hverdag? Der må ikke ske ting, der ikke er planlagt i mit tidsskema. Der må fx ikke komme gæster, der ikke har aftalt det med mig på forhånd. Jeg har undgået græs og grus, hvis jeg kunne. Hvilken behandling har du modtaget? Jeg har modtaget psykologhjælp og går stadig til psykolog. Jeg har fået medicin for min PTSD, men har været medicinfri i ca. 1½ år nu. Har du selv gjort noget for at mindske din PTSD? Min kone og jeg bor på landet med vores heste, hund og kat. De har alle fra konen til katten været med til at give mig det rigtige skub fremad. Jeg har også fået nogle værktøjer til at finde min indre ro. sniger sig ind på mig, bliver jeg nødt til at tage medicin i en kort periode, men i de perioder føler jeg ikke, at jeg lever. Jeg har ved hjælp af en familierådgiver fået mere struktur på min hverdag, så jeg kan finde ro i mig selv. Jeg har gået til kranio-sakral terapi, traume-terapi og været to gange to uger på et sindsro-ophold ved Steen Koefoed, som var med til at give mig et vendepunkt i forhold til at leve med min PTSD. I form af meditation, maleterapi, haveterapi og sindsro-behand linger, fik jeg redskaber, der kan hjælpe mig, når jeg har det dårligt. Har du et råd du vil give videre til andre i samme situation? Mit råd er helt klart at lytte efter kroppens signaler og ikke slå det hen. Det gjorde jeg selv hver gang, jeg havde en påkørsel. Når jeg ikke lyttede til det psykiske, blev jeg altid syg fysisk med bl.a. migræne og i dag lever jeg med følgerne: PTSD.

18 18 PsykiatriInformation BUSSEN KØRER IGEN Af pressechef Dorthe Lysdal, Psykiatrifonden Hvert fjerde barn mellem 11 og 15 år har dårlig psykisk trivsel. Vi ved, at børn og unge vokser op i en familie med psykisk sygdom og endnu flere i familier med misbrugsproblemer. Vi ved også, at mental sundhed har social slagside. I mere end ti år har Psykiatrifondens Informationsbus tilbudt undervisning om mental sundhed og psykisk sygdom til skolebørn mange steder i landet. I år kører det rullende klasseværelse udelukkende i Region Sjælland. Psykiatrifonden og TrygFonden har netop startet projektet ReachOut, der er en mobil mental sundhedsindsats over for skoleelever, lærere og forældre i regionen. Fra 2014 til 2017 vil Psykiatrifondens og TrygFondens rullende klasseværelse derfor besøge skoler i hele Region Sjælland og tilbyde undervisning, oplysning og øvelser til elever i klasse samt deres lærere og forældre. På den enkelte skole undervises eleverne i trivsel og i betydningen af mental sundhed for skolegang og trivsel. Alle elever med behov eller lyst tilbydes en individuel samtale efterfølgende. Samtidig undervises lærerne i bl.a. problemløs ning, konflikthåndtering, mulighed for at tale om følsomme emner og sætte tidligt ind i forhold til sårbare børn. Skolerne kan også få hjælp i forhold til at involvere forældre. Målet er at forebygge psykiske problemer hos børn og unge på skoler, hvor den sociale profil (målt ved lav uddannelse blandt forældrene) indebærer højere risiko for psykiske eller sociale problemer blandt eleverne og deres familier. Med indsatsen vil vi medvirke til at forebygge, at mistrivsel hos skolebørn udvikler sig til dårligt mentalt helbred nu og senere i livet. Hver fjerde skoleelev oplever psykisk mistrivsel. Og endnu flere møder mennesker med psykiske problemer eller sygdom i deres familie eller vennekreds. I ReachOut arbejder vi for at øge trivslen blandt skolebørn og mindske den sociale ulighed i mental sundhed. Det siger projektchef i TrygFonden, Dorthe Lysgaard. Det er ambitionen at fremme elevernes mentale sundhed ved at styrke deres handlekompetence og understøtte skolernes trivselsfremmende arbejde. Formålet er dels at øge sårbare elevers mulighed for at få hjælp, dels at alle elever får viden om, hvordan de kan fremme egen og andres psykiske sundhed og trivsel, siger projektleder Katrine Finke. Psykiatrifondens projekt ReachOut er baseret på mere end 10 års erfaring med undervisning af skolebørn. GIV EN GAVE FOR LIVET BETÆNK PSYKIATRIFONDEN I DIT TESTAMENTE OG VÆR MED TIL AT SIKRE EN BEDRE FREMTID FOR MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM. FÅ MERE AT VIDE PÅ

19 PsykiatriInformation 19 MIN HVERDAG MED PTSD MARIANNE, 46 ÅR, POLITIASSISTENT Hvilke oplevelser har udløst din PTSD? Som politiassistent har jeg set lemlæstelser, dødsfald, overfald, færdselsuheld og selvmord. Jeg har underrettet om dødsfald også til forældre, hvis børn var døde. Det var ekstremt hårdt psykisk, men jeg sagde aldrig fra, for jeg var god til mit arbejde. Jeg har oplevet et treårigt barn, som var faldet ud af vinduet fra 4. sal og landede på fortovet. Halvdelen af barnets hoved var knust, men barnet levede stadig. Det er noget af det grusomste, jeg har set. Jeg havde selv en søn på samme alder. Jeg har oplevet, at en ung kvinde blev knivdræbt af en ekskæreste i en lejlighed. Jeg var første patrulje på stedet. Gav førstehjælp, men hun døde, inden ambulancen kom. Hendes to børn havde overværet drabet og var der også. Ved rømning af et værtshus for rockere blev jeg truet på livet. En truede mig med, at han vidste, hvad jeg hed, hvor jeg boede, og hvor mine børn gik i skole. Efter det anskaffede jeg mig en stor schæferhund, ellers turde jeg ikke være hjemme alene med børnene. Jeg var med første patrulje til en vuggedød. Synet af det døde barn, forældrenes panik og voldsomme reaktion og sorg. Vi håndterede det hele, men synet, og stemmerne... jeg glemmer det aldrig. I kriminalpolitiet fik jeg til opgave at sortere børnepornobilleder fra en konfiskeret pc. Der var over 500 billeder med det værste børneporno. Ekstrem mishandling af babyer, små og større børn. På det tidspunkt var jeg alene med mine to sønner på 3 og 9 år. Hvilke symptomer fik du? Første symptom var voldsomt vægttab, og jeg tabte også 2/3 af mit lange flotte hår. Jeg havde eksem i hele ansigtet og sov kun, når jeg faldt om eller havde fået nok stesolid. I dag lider jeg af flashbacks. Hvis jeg hører en udrykning, stiger min puls til 200, og alle billederne kører på 200 km/t i min overbelastede hjerne, indtil jeg for det meste får et angstanfald. I mange år har søvn været lig med voldsomme mareridt. Jeg nærer mistro til alle andre end mine forældre og mine to sønner. Jeg kan ikke klare nærhed med andre, og slet ikke mænd. Hvornår fik du diagnosen? Jeg flygtede fra Københavns gader, fra mit drømmejob i kriminalpolitiet og søgte til lufthavnen, hvor det trods alt er begrænset med voldsomme anholdelser og døde mennesker. 14 dage efter min overflyttelse til politiet i lufthavnen, kollapsede jeg på jobbet. Det er syv år siden nu. Jeg blev vækket og sendt hjem. Jeg kørte selv hjem, men kan intet huske. En kollega mødte mig på vej til bilen og kunne se, at den var gal. Hun ringede til mig, og jeg talte sort. Hun fik mig indlagt på en psykiatrisk skadestue, og jeg var indlagt i fem måneder. Jeg fik mange diag noser: depression, bipolar, generaliseret angst, socialfobi, men ikke PTSD. Fra sidste voldsomme hændelse til jeg kollapsede, gik der ca. tre uger. Men da havde jeg allerede 20 års voldsomme hændelser i hovedet. Jeg søgte ikke hjælp. Jeg havde ingen sygdomserkendelse. For 2½ år siden fik jeg tilkendt flexjob, men jeg erkendte stadig ikke, at jobbet var skyld i, at jeg havde det dårligt. Jeg fastholdt desværre, at det skyldtes alt andet af frygt for at miste mit job. Først da jeg skiftede psykiater for 1½ år, siden sagde han, at jeg havde PTSD. Er der ting eller steder du undgår? Jeg ser aldrig tv-udsendelser om politiarbejde, fx Station 2. Så får jeg det fysisk dårligt. Jeg undgår at køre politibil, hvis jeg kan, og hvis jeg skal, så fører jeg ikke bilen. Har du selv gjort noget for at mindske din PTSD? Det vigtigste er, at jeg har erkendt, at jeg har PTSD, og at jeg aldrig bliver en superwoman igen, og at jeg nu må finde en ny måde at leve resten af mit liv på. Har du et råd til andre i samme situation? Vær åben om dine problemer og oplevelser. Giv ikke dig selv skylden. Bliv ved med at søge hjælp, indtil du møder nogen, som du er tryg ved.

20 20 PsykiatriInformation SHAWK OG TRAUMERNE Af journalist Annemette Grant Larsen Da Shawk Al-Badri var tre måneder gammel, flygtede familien fra Kuwait. Begge hendes forældre er traumatiserede af krig, flugt og tortur og har PTSD. Men det er ikke noget, hun ved så meget om. En svag erindring om en sød dame, der hjalp med at passe Shawk og hendes søskende, når deres mor var på sygehuset. Det er noget af det første, Shawk husker. Mindet er fra det asylcenter, hun boede på, fra hun var et til fem år. I dag er Shawk Al-Badri 15 år, går i 7. klasse og bor med sin familie i Odense. Siden dengang har begge forældre fået diagnosen PTSD, og hendes mor har fået konstateret en kronisk tarmsygdom, der er en følge af al den stress og angst, hun har oplevet. Forældrene er traumatiserede af krig, tortur og flugt. Lige nu venter de på at komme i gang med et nyt behandlingsforløb for deres traumer, og i mellemtiden er de i gang med et samtaleforløb på Indvandrer Medicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Også Shawks tre ældre søskende har en del at slås med og har fået en henvisning til en psykiater. Har vi været i fængsel? Shawk ved, at hendes forældre bærer på en tung bagage. Mest fordi hun har overhørt samtaler, eller fordi der har været episoder, hvor tingene er spidset til. Men hvad det er, forældrene har oplevet, er ikke noget, de har snakket særlig meget om. Engang hørte hun helt tilfældigt, at familien har siddet i fængsel i Grækenland i et år, før de kom til Danmark. De var ude at besøge nogle venner, og Shawk sad og tegnede, da hun hørte sin mor fortælle det. Senere fortalte hun det til sine søskende, og det viste sig, at hendes bror, der var syv år på det tidspunkt, kan huske opholdet i fængslet. Han og faren blev skilt fra moren og Shawk og de to andre søskende, men faren og broren boede hver for sig. Nogle gange føler jeg mig bare så sur, uden jeg ved hvorfor, fortæller 15-årige Shawk, der er vokset op med krigstraumatiserede forældre. Til daglig tænker Shawk ikke så meget over, hvad hendes forældre har været igennem, eller hvordan de har det. Dagene går, og hendes mor laver mad, gør rent og passer lillebroren på otte måneder. Faren ligger det meste af tiden på en madras på gulvet og hviler sig og ser tv. Shawk har tænkt over, at det virker, som om han tænker meget, og at han er meget stille. Hun har også lagt mærke til, at hendes far tit råber av, av ved 3-4-tiden om natten, og at han sommetider også går rundt og ømmer sig om dagen. Hun ved ikke hvorfor, men har ikke hørt andet, end at han har det godt. Indimellem har jeg tænkt, at det måske bare er noget, han siger, fordi han ikke vil have, at vi skal synes, det er synd for ham, siger hun. Til gengæld er hun sikker på, at hendes mor har det rigtig godt, måske fordi hun er så glad for hendes lillebror. Sur uden at vide hvorfor I skolen har Shawk lavet en masse ballade. Hun har talt meget grimt og har tit været oppe at slås og har skændtes med sin lærer. Nu er det lidt bedre, men nogle gange føler jeg mig bare så sur, uden jeg ved hvorfor, fortæller hun. På grund af problemerne fik Shawk mulighed for at starte i en pigeklub. Her fik hun gode råd til, hvordan hun kan styre sit temperament, og det var rart at tale med den voksne i klubben, fx om skænderier, synes hun. Hun går der ikke mere, for kommunen har ikke fortsat bevillingen. Men Shawk håber, hun kan komme der igen, for hun har det skidt indimellem. Uden at vide hvorfor. Bange for at moren dør Morens tarmsygdom er ikke noget, Shawk har tænkt nærmere over. Indtil en dag i december sidste år. Her dumpede et brev ind ad brevsprækken om, at familien skulle til Irak, fordi den livsvigtige medicin, som moren får for sin tarmsygdom, nu kan fås der. Det var Shawk, der læste brevet op for resten af familien, for hendes forældre er ikke så gode til dansk. Min far blev meget stille og ville ikke spise. Og så kiggede han igen og igen rundt på mig og mine søskende, husker Shawk. I dagene efter græd moren meget, og hun blev indlagt på sygehuset i to dage med ondt i maven. Hjemme i lejligheden græd Shawks søster meget af tiden, og Shawk var bange for, at moren skulle dø. Shawk kunne ikke koncentrere sig i skolen og græd indimellem. Hun snakkede med sin bedste veninde om, hvad der var sket. Og klasselæreren, der vidste besked fra familiens kontaktperson på Odense Sygehus, fortalte klassen, hvorfor Shawk var ked af det. Bagefter snakkede jeg med nogle af pigerne, og det var rart at få det ud. Jeg troede jo, vi skulle være her i Danmark for evig og altid, fortæller hun. Fortsættes nederst på næste side.

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Når psykisk sygdom rammer parforholdet Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere