Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Jens Krogh
|
|
- Tina Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Jens Krogh Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007
2 Indhold Forord 1. Bedriften Næringsstoffer Besætning Halm Markbrug Forslag og valg af løsning Forslag og bemærkninger fra gruppen Udvalgt løsning Det økonomiske resultat... 6 Bilag 1 Generelle forudsætninger... 9 Bilag 2 Dækningsbidrag, økologisk malkekvæg Bilag 3 Dækningsbidrag, stude Forord Denne rapport er udarbejdet i projektet Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, som Økologisk Landsforening har kørt i Formålet med projektet er at belyse muligheder og konsekvenser for økologisk landbrug i Danmark, hvis der udelukkende må anvendes økologisk gødning og halm. Projektet supplerer et projekt, som foreningen kørte i 2005, hvor udfordringen blev belyst ud fra en beskrivelse af det samlede forbrug af konventionel gødning og halm baseret på sammenlignelige registreringer i landbruget i Den anvendte metode giver et alt andet lige og gennemsnitligt resultat. Der var behov for at se nærmere på de regionale forskelle, samt de irrationelle beslutninger, som knytter sig til driftslederen, der skal fungere under de nye vilkår. Gårdrapporten er derfor baseret på et besøg på en bedrift, der er udvalgt til at repræsentere en specifik produktion i en given egn. Den ansvarlige driftsleder har udvalgt et forslag til, hvordan den pågældende virksomhed skal køre, hvis der kun må anvendes økologisk gødning og halm. Forinden har en kreds af inviterede landmænd præsenteret værten for deres forslag til, hvilke tilpasninger, de ville overveje, hvis de stod for driften på virksomheden. Niels Tvedegaard fra Københavns Universitet, Life Fødevareøkonomisk Institut har regnet på forskellen på det økonomiske resultat mellem nudriften og de udvalgte tilpasninger. Forskellen er præsenteret som et samlet tab eller tab/hektar. Der er som udgangspunkt kun regnet på ét forslag til en tilpasning. I nogen tilfælde er der stillet et alternativt scenarie op, hvis der var et oplagt alternativ, som ville give et væsentlig anderledes økonomisk resultat. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 2
3 Beregningerne er gennemført med it-redskabet Ø-plan og baserer sig i øvrigt på en række generelle forudsætninger, som der er redegjort for i bilaget generelle forudsætninger i denne rapport. Der er aflagt besøg på 10 forskellige bedrifter, der hver for sig skal være repræsentative for forskellige landbrugsproduktioner i forskellige egne af landet. Rapporten er således én af 10 gårdrapporter omfattende fire malkebedrifter, to i Nordjylland, én i Vestjylland, én i Sønderjylland, tre planteavlsbrug, ét i Sønderjylland, ét på Sjælland og ét i Østjylland, to grøntsagsbedrifter én i Østjylland med pakkeri, én i Vestjylland med jord på et økologisk kvægbrug og endelig et væksthusgartneri på Fyn. 1. Bedriften Det er en mælkebedrift beliggende i Vestjylland, som drives af Jens Krogh. I området var der i 2004 en økologisk belægningsgrad på 0, DE/ha. Det samlede økologiske areal i området er på ha (Indberetninger til Plantedirektoratet 2004). Området er defineret som kommunegrænsen før de nuværende storkommuner blev dannet i Næringsstoffer Besætning Kvægholdet udgør i alt 105 årskøer og 40 stude, i alt 173 dyreenheder og belægningen er ca. 1,40 DE pr hektar harmoniareal. Alle dyr er på dybstrøelse Der produceres årligt tons dybstrøelse med et total N indhold på 7,36 kg pr. tons og ca tons kvæggylle med et total-n på 2,12 kg. pr. tons. I alt er der en gødningsproduktion på kg total N inkl. hvad der afsættes under afgræsning. Heraf opsamles kg total-n, som kan fordeles på afgrøderne. Indkøb og salg af næringsstoffer Bedriften modtager ikke konventionel gylle. Der indkøbes foder: 72 tons kraftfoder 150 tons korn FE græsensilage 1.2 Halm Der anvendes ca. 15 tons halm til stråfoder om året (fra egen avl) Der indkøbes hvert år ca. 290 tons konventionel halm, eller ca rundballer. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 3
4 Halmen købes for 10 øre pr kg: Presning og transport: I alt kr kr kr. Der anvendes strømaskine i stalden 1.3 Markbrug Markplanen udgør i alt ca. 177 hektar, hvor der næsten udelukkende produceres grovfoder til kvægbesætningen. Kvælstoffikserende afgrøder udgør 36% af markplanen Den opsamlede gødning kg totaln fordeles på i alt ca. 89 hektar med i gennemsnit 142 kg total N pr hektar. 2. Forslag og valg af løsning Jens Krogh præsenterede sin bedrift med følgende kommentarer: Opdræt er på græs 25 km væk fra ejendommen. Sædskiftet består af 2-3 års kløvergræs, korn med udlæg af italiensk rajgræs, helsæd med udlæg. Tidligere blev der dyrket majs, men det er hørt op pga. dårlige udbytter. Der er overskud af næringsstoffer på ejendommen og ingen problem med Kali-tal på kort sigt. 2.1 Forslag og bemærkninger fra gruppen Forslag Ombygning af stalden til sengebåse Kun dybstrøelse i sengebåse Mere korn i sædskiftet Færre køer så der kan produceres halm nok Samarbejde med planteavler Købe eller forpagte mere jord (jordpris kr.) = urealistisk Sælg gylle i bytte med grovfoder dvs. kløvergræs Majs tilbage i sædskiftet Mangler ca. 200 hektar i sædskiftet for at kunne producere nok økologisk halm Bemærkninger Gamle stalde skal fortsat kunne strø med konventionelt halm Der skal IKKE udfases Tillad konv. halm men ikke gylle Vil gerne eksportere lidt gylle Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 4
5 Stemmer ja til udfasning men giv os tid Det går nok Vil ikke sælge gylle Typisk mangler 2-3 kg kraftfoder pr. ko pr dag. 2.2 Udvalgt løsning Jens er fast besluttet på ikke at opgive sit dybstrøelsessystem, og vælger derfor at satse på at få etableret et samarbejde med en planteavler, hvor der handles halm for gødning. Han er i øvrigt interesseret i at få en vurdering af muligheden for at lægge om til en studeproduktion. Case 1 fastholder mælkeproduktion i dybstrøelse Jens Krogh anvender i nudriften sit eget korn til foder. Ud over egen avl, indkøbes 150 tons korn. Det antages, at der er en prisforskel på 20 kr. pr hkg mellem salg og køb af korn. Jens Krogh avler vårbyg og prisen sættes internt til 220 kr. pr hkg. Køb af kløvergræs til foder Jens køber årligt FE kløvergræs. Efter udfasning vil en økologisk planteavler sandsynligvis være betænkelig ved at afgive Kali via salg af kløvergræs. Her kunne det derfor komme på tale at bytte kali i form af dybstrøelsesmøg for kløvergræs i forholdet 1: FE græsensilage indeholder 3,12 kg kali FE indeholder kg kali. Dybstrøelsen på ejendommen indeholder 8,8 kg K pr tons. Jens Krogh skal derfor levere 180 tons dybstrøelse i bytte for kløvergræsensilagen. Det antages, at sælgeren af kløvergræsensilagen betaler for transport og udbringning af dybstrøelsen. Køb af halm til strøelse Før udfasningen er det antaget, at der indkøbes knap 290 tons halm. Udgiften til køb af halm ekskl. presning og transport er før udfasning på kr. Efter udfasningen skal der indkøbes 300 tons halm til bedriften pga. et lidt mindre areal med korn i egen markplan. Halmen byttes med dybstrøelse således, at kali byttes kg for kg. 300 tons halm indeholder kg kali. Der byttes med 340 tons dybstrøelsesmøg. Jens Krogh betaler for transporten af halm og dybstrøelsen. Det antages, at halmen skal hentes i Østjylland eller i en afstand på ca. 100 km. Der skal flyttes 300 tons halm og 340 tons dybstrøelse. Prisen for flytning af halm estimeres til 170 kr. pr tons. Prisen for flytning af dybstrøelse sættes til 110 kr. pr tons. Det er billigere at flytte dybstrøelsen, da der kan læsses flere tons på lastbilen. Den samlede omkostning til transport er herefter på ca kr. om året. Det er i øvrigt antaget, at den nødvendige halmmængde ikke stiger efter udfasningen. Det vil sige at evt. halm fra havre erstatter halm fra hvede i forholdet 1:1. Næringsstoffer og afgrøder i markplanen Jens Krogh afgiver i alt 520 tons dybstrøelse. Herefter er der 480 tons dybstrøelsesmøg tilbage Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 5
6 på bedriften. Den afhændede dybstrøelse (520 tons) indeholder ca kg total-n. De kg total-n antages at fragå gødskningen af kløvergræsmarkerne (udbragt når kløvergræsmarkerne omlægges). Med en respons på 5,5 FE pr kg total-n giver det en udbyttenedgang på FE. Som følge heraf øges arealet med kløvergræs til slæt med 4 hektar. Arealet med vårbyg til modenhed nedsættes tilsvarende. Oversigt over ændringer på bedriften: Antal køer Kg total-n til fordeling Udbragt kg total-n i gns/ha Halmbehov/indkøb tons Kornandel i sædskiftet, % Kvælstoffikserende afgrøder % før efter Afgrødefordelinger før og efter udfasning Ha, før Pct. Ha, efter Pct Grønært til ensilage Kløvergræs til afgræsning, omdrift Kløvergræs til slæt Vedv. græs/miljøgræs Vårbyg til grønkorn 15 8,5 15 8,5 Vårbyg m. udlæg I alt Det økonomiske resultat Det isolerede dækningsbidrag i marken er før udfasning på kr. pr hektar. Efter udfasningen er dækningsbidraget på kr. En forskel på ca.100 kr. pr hektar eller kr. for det samlede markbrug. De samlede omkostninger på bedriften er følgende: Transport af halm og dybstrøelses møg: Mistet dækningsbidrag i marken: Sparet indkøb af konventionelt halm: Samlet økonomisk påvirkning kr kr kr kr. Case 2 studeproduktion Jens Krogh kunne forestille sig, at produktionen efter en udfasning bliver lagt om fra mælk til stude. Omlægningen vil ikke kræve ombygning af staldene. Studene skal fortsat gå på dybstrø- Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 6
7 else. Det forudsættes, at dækningsbidraget pr. ko er på kr. pr år. Med 105 årskøer er det samlede dækningsbidrag på kr. Ved ophør af mælkeproduktion vil der være følgende besparelser: Der sælges 900 tons kvote til en pris på 2,5 kr. pr kg. I alt kr. som forrentes med en realrente på 4 pct. svarende til en rentebesparelse på kr. om året. Udgifter til vedligehold og energi antages at falde med kr. om året Ved omlægning til studeproduktion kan der spares udgifter til medhjælp på kr. Sparede meromkostninger til transport af halm og møg på kr. Det antages, at besætningsværdien ved mælkeproduktion og studeproduktion er den samme. Besparelserne er på i alt kr. om året. Der kan produceres 120 stude om året på ejendommen. Dækningsbidraget forudsættes at være på kr. pr stud eller i alt kr. Markbruget Markbruget lægges om, så foderet til studene avles på bedriften. Al afgræsningen sker på arealerne uden for omdrift (miljøgræs og vedv. græs). Afgrødefordeling tilpasset studeproduktion ha Vedr. græs/miljøgræs 68 Kløvergræs til slæt 27,25 Vintersæd 27,25 Bælgsæd 27,25 Vårsæd med udlæg 27,25 I alt 177 hektar Den producerede halm dækker behovet til studene. Gødningsproduktion fra studene Det antages, at studene er på græs halvdelen af året. Der er ca. 200 dyr på stald. Der skal 2,9 stude (årsdyr) til en DE. Bedriftens besætning udgør således 69 DE. Halvdelen af gødningen afsættes ved afgræsning. Tilbage er der 34,5 DE eller i omegnen af kg total-n, som antages at være i form af dybstrøelsesmøg. Det antages, at N-total indholdet i dybstrøelsen er det samme som i dag, og der vil således være 469 tons dybstrøelsesmøg. Gødningen fordeles på de i alt ca. 27 hektar med vårsæd med udlæg. Det svarer til ca. 17 tons dybstrøelse pr hektar. Der tildeles således kun gødning hver 4. år på omdriftsarealerne. Dækningsbidraget i marken falder til kr. pr. hektar eller i alt kr. Årsagen til at dækningsbidraget i marken falder, er, at en stor del af græsset på de vedvarende græsarealer/miljøgræs ikke kan udnyttes med den forudsatte besætning. Foderenhedernes værdi ved afgræsning Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 7
8 er sat højt til 1,40 kr. pr FE. Samlet økonomisk forskel ved studeproduktion og mælkeproduktion efter udfasning Mælk: Stude: DB køer DB stude DB mark DB mark I alt Transport Vedligehold og energi Løn Renter I alt Den økonomiske forskel kan beregnes til i størrelsesorden kr.! Følsomhed Det er antaget, at der gives en høj pris mælkepris på 3,30 kr. pr kg. Regnes der med en mælkepris på 3,00 kr. falder DB pr ko med ca kr. eller i alt kr. Den økonomiske forskel mellem mælke- og studeproduktion reduceres tilsvarende ved denne forudsætning. Der er dog samtidigt antaget en høj afregningspris for studekød på 30 kr. pr kg (slagtet vægt) eller en kødværdi på ca kr. pr stud. Samtidig forudsættes et tilskud på ca kr. pr stud. Det vurderes derfor, at dækningsbidraget ved studeproduktion er vurderet højt. De bagvedliggende beregninger for DB på mælk og stude findes som bilag 2 og 3. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 8
9 Generelle forudsætninger Bilag Oversigt Resultatmål Som resultatmål tages der udgangspunkt i dækningsbidraget pr hektar. Dækningsbidraget som angives er inkl. enkeltbetaling og tilskud til miljøbetinget drift; i alt kr. pr hektar. Ligeledes indgår arbejds- og maskinomkostninger ved beregning af dækningsbidraget. Respons Kernerespons (FE) pr kg total-n i husdyrgødning (blandet kvæg og svinegylle) Sandjord: 17 Lerjord: 13 I kløvergræs er responsen sat til 5,5 FE. Det antages at responsen i fast møg og for gylle er den samme. Udbytter og tilgængelighed af kvælstof Tabet af udbytte beregnes marginalt. Først er det beregnet hvor meget kvælstof der p.t. er til rådighed på bedriften. Dernæst beregnes den tilgængelige mængde kvælstof efter udfasning. Heraf beregnes forskellen i det økonomiske resultat. Forskellige forfrugters kvælstofværdi (kg pr ha) omregnet til værdi af N-total i husdyrgødning: Vinterraps: 39 Ærter: 27 Lupiner: 27 Blandsæd 13 Frøgræs: 14 Kløvergræs: 124 Lucerne: 124 Rent græs 27 Efterafgrøde: 20 Priser Kornprisen er fastsat til 2,00 kr. pr kg Prisen på blandsæd er fastsat til 1,90 kr. pr kg. Prisen på bælgsæd er den samme som kornprisen: 2,00 kr. pr kg. Grovfoderprisen er fastsat til 1,40 kr. pr FE. Prisen på frøgræs før udfasning er fastsat således at det økonomiske resultat er kr. bedre end ved dyrkning af korn Prisen på foder- og brødkorn er ikke gradueret. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 9
10 Maskinomkostninger Der anvendes maskinstationstakster for alle maskinoperationer (økologikalkuler 2007). Prisen for at udføre maskinoperationerne på de enkelte bedrifter holdes således uafhængig af aktuel mekaniseringsstrategi. Hvidkløver og rødkløver til frø Især på planteavlsbedrifterne havde man lyst til at opstarte dyrkning af kløver til frø. På landsbasis er behovet for kløverfrø dog meget begrænset (ca hektar). Omsætningen i marker med kløverfrø er derfor sat relativt lavt (5.600 kr. pr hektar) ud fra en betragtning om at markedet ødelægges hvis mange pludselig vil i gang med produktionen. Dyrkning af kløver til frø er således antaget at være lidt dårligere end dyrkning af korn. Halm Halmudbyttet er sat i forhold til kerneudbyttet i kornarterne. Når der avles 1 kg kerne opnås der følgende mængder halm, kg: Byg: 0,55 Hvede: 0,55 Havre: 0,60 Triticale: 0,80 Rug: 0,80 Forudsætninger ved bytte af husdyrgødning for halm og grovfoder 100 FE kløvergræs indeholder ca. 3 kg K 100 FE majs indeholder ca. 1,8 kg K 100 FE korn indeholder ca. 0,4 kg K 100 kg halm indeholder ca. 1 kg K Det antages at der byttes kali i forholdet 1:1 mellem husdyrproducent og planteavler når der handles grovfoder og halm. Indholdet af Kali i dybstrøelse fra malkekvæg og halm er omtrent det samme. Der byttes således normalt 1 tons dybstrøelse for 1 tons halm. Ved bytte af halm for gødning forudsættes det, at omkostningerne til transport betales af husdyrbruger men at planteavleren betaler for udbringning på marken. Med denne model antages det, at der ikke betales penge for halmen og dybstrøelsen. Fosfor og kali Det er antaget, at det er muligt at tilvejebringe den nødvendige mængde fosfor og kali. Det er i dag tilladt, at indkøb både råkali og råfosfat, hvis jordbundsanalyser dokumenterer, at der er behov for dette. Eventuelle omkostninger til at købe mineralsk kali og fosfor er ikke indregnet i konsekvensberegningerne. Generelle usikkerheder På bedrifterne tages der udgangspunkt i dyrkningsåret 2006/2007 som kan være afvigende i forhold til normal praksis set over tid. Der kan derfor være risiko for, at der i nogle cases sammenlignes en ikke optimeret situation før udfasning med en mere optimeret situation efter udfasning. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 10
11 ØKOLOGISK MALKEKVÆG, stor race, majsensilage og græsprodukter 1 årsko + 1,1 stk årsopdræt kalkule Udbytte Kg Stk Pris 2007 Kg EKM mælk , Udsætterkøer á 584 kg 280 0, Spædkalve á 40 kg 0, Slagtekvier á 454 kg 230 0,05 22,8 262 Mælk til småkalve 320 1, I alt Stykomkostninger kg FE C-blanding 831 3, Byg, købspris , Mineralblanding 230 Silomajs ,4 Afgræsning ,4 Kløvergræsensilage ,4 Byg/ærte-helsædsensilage 728 1,4 Byghalm 15 0, Dyrlæge, avl, kontrol I alt Dækningsbidrag pr årsko Dækningsbidrag pr kg EKM 1,74 1,25 Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 11
12 Stude, stor race. Sædskiftegræs Indkøbes som 96 kg's kalve (90 dage) og slagtes ved en alder på 23 mdr. (700 dage). Fodring med 2 års kløvergr. 70 pct. afgræsset 477 kg tilv. pr dyr, 6,92 FE pr kg tilvækst 610 foderdage, 782 g daglig tilvækst Udbytte Kg Stk Pris Kroner 120 Indkøbte kalve à 96 kg -1, Stude á 573 kg lev.vægt. Sl.v ,980 30, Studepræmie 0, I alt 7830 Antal prod. pr år Stykomkostninger FE Kg Kalveblanding , kg Byg, købspris , kg Mineralblanding Græsensilage , FE Afgræsning , FE Byghalm 397 0, kg Dyrlæge 85 I alt måned 3223 FE 5422 Dækningsbidrag pr prod. stud 2409 Dækningsbidrag/foderdag 610 dage 3,95 Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 12
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs mereUniversity of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015
university of copenhagen University of Copenhagen Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tvedegaard,
Læs mereøkonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede
Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater i salgsafgrøder såvel som i grovfoderproduktionen Tema > > Konsulent Tina Tind
Læs mereGår jorden under? HighCrop
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk planteavl
Læs mereBilag 2. Malkekøer i tidlig laktation
Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet
Læs mereAnvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose
Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer Torkild Birkmose Næringsstofværdi, kr. pr. ton Næringsstofværdien af husdyrgødning 300 250 200 150 100 50 0 Kvæggylle Slagtesvinegylle Sogylle
Læs mereAftenkongres 2015. Produktionsøkonomi
Aftenkongres 2015 Produktionsøkonomi Emner Highlights fra BC 2014 Afstandens betydning for lejepris Kr./ha Ha stivelseskartofler Business Check 2014 Gns. BC 2014 Gns. BC 2013 Gns. BC 2012 Bruttoudbytte
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 3, august 2010 Tingenes tilstand her og nu I løbet af andet kvartal 2010
Læs mereØkonomien i mælkeproduktionen under ændrede rammevilkår
Økonomien i mælkeproduktionen under ændrede rammevilkår V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Erhvervsøkonomisk Sekretariat, S:\Prodsyst\Kongres2003\SUCoverheads.ppt 1 Indhold! Økonomien i mælkeproduktionen
Læs mereafgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.
afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet
Læs mereER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?
ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk
Læs mereSimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse
SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Jehan Ettema, konsulent 25. november 2015 Att. J. SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX Indholdsfortegnelse Overordnede
Læs mereEffektiv økologisk studeproduktion
DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret,
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mereHalmpotentialet i Danmark
Halmpotentialet i Danmark En geografisk analyse viser halmoverskuddet i Danmark Kasper Jessen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne analyse
Læs mereDen økonomisk bedste slætstrategi
Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet
Læs mere1 Introduktion perspektiver ved 100 pct. økologisk fodring
1 Introduktion perspektiver ved 100 pct. økologisk fodring Troels Kristensen og Jakob Sehested Op gennem 1990'erne var økologisk mælkeproduktion begunstiget af gode prisforhold og afsætningskontrakter.
Læs mereKvægbedriften udledning af klimagasser
Kvægbedriften udledning af klimagasser Troels Kristensen og Lisbeth Mogensen Århus Universitet, Institut for Agroøkologi Sammendrag Med et klimaregnskab for kvægbedriften får driftslederen et grundlag
Læs mereUniversity of Copenhagen. Tilskud til fastholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015
university of copenhagen University of Copenhagen Tilskud til fastholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereMod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro
Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før
Læs mereOrientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28
Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering om brug af teknologier til erstatning af nedfældning Anvendelse af undtagelsesbestemmelser i relation til brug af teknikker/teknologier i
Læs mereMastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark
Mastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark En konsulent spørger fire mælkeproducenter: Går det godt nok med yversundheden for øjeblikket? Landmand A: Celletallet er 320.000,
Læs mereOmlægning til økologisk planteavl. -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter. Niels Tvedegaard
Omlægning til økologisk planteavl -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter Niels Tvedegaard SJFI Working Paper no. 2/2000 - 3 - )RURUG Dette Working Paper har til formål,
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2013
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2013 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2013 Bidragyder(e): Fotograf(er): Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereSTYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION
Dine data omsættes til overblik og værdi STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Foto: Camilla Kramer PRODUKTIONSØKONOMI ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION William Schaar
Læs mereGræs til biogas: Business case i Danmark?
Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs-til-biogas II seminar 2/3-2016 på SDU Odense Campus Kurt Hjort-Gregersen, AgroTech, Teknologisk Institut Beklager, men jeg er altså ret pessimistisk ifht.
Læs mereProteinkvalitet i græs og bælgplanter
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort
Læs mereØvelser med SimHerd modellen
Øvelser med SimHerd modellen Forberedelser: Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se nedenfor) Vælg besætningen "God Repro" (se boksen nedenfor, vælg God repro
Læs mereTilpasningsmuligheder i en dynamisk verden
Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden
Læs mereSåfremt der ikke returneres Afgasset Husdyrgødning, betales der i tillæg til ovenstående yderligere DKK 0,55 pr. ton pr. km. ud over 20 km.
Bilag 1 Priser og gebyrer for afhentning, transport og returnering Nærværende priser og gebyrer gælder for transport af hele læs. Størrelsen af et helt læs fastsættes af Biogasselskabet på baggrund af
Læs mereEfterafgrøder til markplan 2015
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereBL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015
BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af de grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav Indhold 8.1 Hvad indeholder felterne?... 2 8.2 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 8.3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 8.3.1 Ombytning
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl uden brug af @Risk
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl uden brug af @Risk Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Indtastningsfelter... 2 Bedriftsoplysninger... 2 Anvender
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune
ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse Bo Vægter Århus Vand og Spildevand Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Indvindingsboringer uden fund
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mere2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent
2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål Christian Hansen Planteavlskonsulent 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereOm svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereSEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING
SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING Forpagtning/bortforpagtning af jord - beregning af pris Brugervejledning: Beregningerne er delvis automatiske,
Læs mereServicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede og psykisk syge Økonomiske potentiale af initiativ 1.000 kr. 2008 PL
BILAG 2 Bruttosparekatalog - forslag til servicereduktioner på hjemmeplejeområdet i 2008 17-03-2008 Sagsnr. 2008-884 Dokumentnr. 2008-49550 Budgetanalyse Bevilling Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede
Læs mereKvælstof. N-fertilization. 301-2013 Annual Report. Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57
301-2013 Annual Report Kvælstof N-fertilization Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu 45 23 61 70 57 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu 45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond)
Læs merePræsentation af jordbrugsanalyserne. Af fuldmægtig Casper Ingerslev Henriksen
Præsentation af jordbrugsanalyserne Af fuldmægtig Casper Ingerslev Henriksen Indhold Formålet med jordbrugsanalyserne Om www.jordbrugsanalyser.dk Registerdata Administration af jordbrugsanalyserne Udstilling
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.
Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og
Læs mereForslag til ændret estimering af nøgletal for gødningsomkostningerne til Produktionsgrenstatistikken Andersen, Johnny Michael
university of copenhagen University of Copenhagen Forslag til ændret estimering af nøgletal for gødningsomkostningerne til Produktionsgrenstatistikken Andersen, Johnny Michael Publication date: 2012 Document
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereFriske regnskabstal for 2015. v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi
Friske regnskabstal for 2015 v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi Noteringen 2015 kr./ kg 10,00 9,50 Gns. 9,21 9,00 8,50 Gns. 9,00 8,00 7,50 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31
Læs mere1: Jeg er god til at handle med korn Jeg behøver ingen rådgivning
1: Jeg er god til at handle med korn Jeg behøver ingen rådgivning Problem: Flere landmænd har ikke fået udarbejdet en strategi for køb og salg af korn i samarbejde med en rådgiver. De ender med at sælge
Læs mereØkonomien ved produktion af slagtekalve og ungtyre på kort sigt og lang sigt
Økonomien ved produktion af slagtekalve og ungtyre på kort sigt og lang sigt Tema 2 Kødproduktion i lyset af EU-reformen Specialkonsulent Bjarne Boysen, Dansk Kvæg S/Prodsyst/bab/0001glj081003.ppt 1 Økonomien
Læs mereFodring af får Vissenbjerg 19. november 2012
Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger
Læs mereUniversity of Copenhagen. Udvikling og status på indtjeningen i landbruget Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis. Publication date: 2015
university of copenhagen University of Copenhagen Udvikling og status på indtjeningen i landbruget Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereREGLER FOR ØKOLOGISK KVÆGBRUG
FOTO: CAMILLA KRAMER, SEGES REGLER FOR ØKOLOGISK KVÆGBRUG FEB 2016 DET FØLGENDE GIVER EN KORT OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE REGLER INDEN FOR ØKOLOGISK KVÆGBRUG OG NOGLE EKSEMPLER PÅ OMLÆGNINGSFORLØB. OMLÆGNING
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereAfgørelse om ikke-godkendelsespligt, Sønderbyvej 28, 6731 Tjæreborg
Henrik Andersen Sønderbyvej 28 6731 Tjæreborg Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 20. november 2014 Sagsbehandler Laurids Knudsen Telefon direkte 76 16 51 21 Sags id 14/28361 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt,
Læs mereØkologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning
Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/
Læs mereSammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004.
Sammenligning af i CHR og i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder -------------------------------------------------------------------1
Læs mereRationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden
Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 75000 Version 4 Dato 19-08-2015 00:00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 75000 Version 4 Dato 19-08-2015 00:00:00 Navn Hans Kurt Høgedal Adresse Vilevej 3 Telefon 97731492 Mobil 22261492 E-Mail hkmink@mail.dk
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereRikke Holm Sennels 2. december 2015
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Rikke Holm Sennels RHS@Billund.dk 2. december 2015 Udtalelse vedrørende udbringning af husdyrgødning fra Skovvej 55, 7260 Sdr. Omme på arealer i Ikast-Brande
Læs mereFoderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko
47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau
Læs merePositive tegn på boligmarkedet
P R E S S E M E D D E L E L S E Positive tegn på boligmarkedet Boligmarkedsstatistik: Salgstiderne faldt, mens både priserne og antallet af handler stabiliserede sig i 2013. Hovedstaden holder boligmarkedet
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mereNotat. Regulering af fosfor og ammoniak. Jacob Sterup 09.00.00-P21-4-07. Udarbejdet af: Dato: 07-04-2014. Sagsnummer.: Version nr.
Notat Regulering af fosfor og ammoniak Udarbejdet af: Sagsnummer.: Jacob Sterup Dato: 07-04-2014 Version nr.: 1 09.00.00-P21-4-07 Fosfor I forhold til husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau stiller
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereYara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen
Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -
Læs mereNotat. Partnering-aftale for værkstedsydelser supplerende notat
Notat Sag Kunde Supplerende notat vedr. Konsekvensberegning for scenariet hvor KTK indgår partnering-aftale for værkstedsydelser KTK Notat nr. 2 d. 02.05.05 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereBeregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen
Læs mereHjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG
Hjemmeavlet såsæd,- Er det en god ide? JA - NEJ - OG DOG v / Ole Schou Er det en god ide? JA: Hvis man husker at medregne prisen for fremtidens sorter. NEJ: Hvis man gør det for at spare forædlerafgiften.
Læs mereTILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. Kvægbruget Aastrupvej 42, 9440 Aabybro
TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Kvægbruget Aastrupvej 42, 9440 Aabybro Godkendelsesdato / offentliggørelse: 23. februar 2016 Indhold: Indhold:... 2 Ejer og driftsforhold... 3 Miljøgodkendelse efter Husdyrloven...
Læs mereDen danske gartnerisektor
Den danske gartnerisektor Vidste du, at Dansk gartneris produktionsværdi er på knap 4,3 mia. kr. Gartneriet beskæftiger knap 10.000 personer fordelt på 1.200 virksomheder. Hertil kommer beskæftigelsen
Læs mere