Evidensbaseret anbefalinger for sygeplejefaglige rygestopinterventioner i relation til kirurgi.
|
|
- Bertha Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel Søgeord Arbejdsgruppe Godkendelse Dato Bedømt af Målgruppe Evidensbaseret anbefalinger for sygeplejefaglige rygestopinterventioner i relation til kirurgi. Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopsintervention. Sasja Jul Håkonsen, sygeplejerske, cand.cur, kirurgisk afdeling P280, Århus Sygehus (kontaktperson) sasjahaakonsen@ofir.dk, tlf: Nete Villebro, sygeplejerske, MI, udviklingskonsulent, Sygehus Nord. Thordis Thomsen, sygeplejerske, ph.d, forskningsleder, Anæstesiologisk Afdeling, Herlev Sygehus Konsulenter: Ann Møller, overlæge, dr.med. Anæstesiologisk Afdeling, Herlev Sygehus. Hanne Tønnesen, overlæge, dr.med. centerleder, WHO Collaborating Center, Bispebjerg Hospital Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato: (Dette udfyldes af Center for kliniske Retningslinjer men teksten skrives ind.) Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Plejepersonale, læger, rygestoprådgivere, og andre faggrupper som arbejder med patienter, der ryger, og som indlægges på en kirurgisk afdeling med henblik på operation, og som ryger dagligt.
2 Resumé Resumé Baggrund Resumé Formål Her følger et kort resume af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som bilag 2. Problemstilling: Rygning er en kendt risikofaktor for udvikling af postoperative komplikationer. Det er vist i over 100 observationelle studier at rygere generelt har flere komplikationer både under og efter operationer end ikkerygere. Omtrent 21% af voksne danskere ryger dagligt. Blandt kirurgiske patienter i den vestlige verden er rygefrekvensen rapporteret til at være så høj som 30%, hvilket betyder at ca. 1/3 af de patienter som skal have foretaget et kirurgisk indgreb er i øget risiko for at udvikle postoperative komplikationer. Patientgruppe: Patienter over 18 år, der er daglige rygere, som indlægges på kirurgisk afdeling, og som skal gennemgå enten elektiv eller akut kirurgi. Hovedmål: At opstille evidensbaserede anbefalinger for sygeplejefaglige rygestopinterventioner i relation til kirurgi, som: 1: Kan reducere hyppigheden af postoperative komplikationer hos rygere, der gennemgår kirurgi. 2. Kan motivere den rygende patient til rygeophør i relation til kirurgien og på længere sigt. Forventning til den kliniske retningslinje og anvendelse i kliniske praksis: Resume Anbefalinger Det forventes: 1: At et højere antal af rygere får tilbudt hjælp til rygestop i relation til kirurgi. 2: At der opstår færre postoperative komplikationer hos rygere, der gennemgår kirurgi 3: At patienter, der tilbydes rygestopintervention i relation til kirurgi stopper med at ryge på kort og lang sigt. Anbefaling 1: - Rygere, der skal gennemgå elektiv kirurgi, bør tilbydes rygestopintervention med ugentlig
3 rådgivning og nikotinerstatning i en periode på minimum 4 præoperativt og med en total perioperativ varighed af 8 uger (Ia, A, 20) Anbefaling 2: - Rygere som skal have foretaget elektiv kirurgi mindre end 4 uger efter diagnosticering bør informeres, som alle rygere, om risikoen ved rygning i relation til kirurgi samt i forhold til udvikling af rygerelaterede sygdomme såvel som der tilbydes støtte til rygestop. (Ib, A, 29). Anbefaling 3: - Rygere, som indlægges akut med fraktur af øvre eller nedre ekstremitet, og som opereres akut, bør tilbydes rygestopintervention umiddelbart i relation til kirurgien og varende 6 uger postoperativt med ugentlig rådgivning og supplerende nikotinerstatning med henblik på reducering af postoperative komplikationer (Ia, A, 21). Resumé Indikatorer Se bilag 6 med forslag til indhold i rygestopintervention. Indikatorer (standarder (mål) angivet i %): 1) Andel af patienter hvor der er optaget tobaksanamnese (Er patienten ryger eller ikkeryger, antal pakkeår samt nikotinafhængighed målt ved Fagerströmstest) (95%). 2) Andel af patienter som er blevet tilbudt hjælp til rygestop og har accepteret dette (70%). 3) Andel af elektive og akutte patienter som informeres omkring fordele ved rygestop ved indlæggelsen, hvad enten det er i forhold til postoperative komplikationer eller langvarige skadevirkninger (95%). 4) Andel af elektive og akutte patienter hvor der i journalen er dokumenteret hvilken individuel hjælp til rygestop der er foretaget, herunder nikotinerstatning, henvisning til egen læge m.m. (interventionen) (90%).
4 5) Andel af patienter hvor rygestop er dokumenteret i forbindelse med operation eller postoperativt, enten ved selvrapporteret rygestop og/eller kuliltemåling (90%). 6) Andel af rygere, som opereres, og som udvikler postoperative komplikationer (30 % reduktion af postoperative komplikationer). Der henvises til standardnummer i Den Danske Kvalitetsmodel (31). Plan for auditering: Ad 1-6: Stikprøve årligt ved gennemgang af journaler og/eller relevant sygeplejedokumentation (tjeklister med mere). Baggrund Problemstilling: Rygning er en kendt risikofaktor for udvikling af postoperative komplikationer (1). Det er vist i over 100 observationelle studier at rygere generelt har flere komplikationer både under og efter operationer end ikkerygere (2, 3). Omtrent 21% af voksne danskere ryger dagligt (4). Blandt kirurgiske patienter i den vestlige verden er rygefrekvensen rapporteret til at være så høj som 30%, hvilket betyder at ca. 1/3 af de patienter, som skal have foretaget et kirurgisk indgreb, er i øget risiko for at udvikle postoperative komplikationer. (5, 6, 7, 8, 1, 9). Formodede patofysiologisk effekt af rygning: Tobaksrøg indeholder mere end 4000 kemiske stoffer en stor del af disse er toksiske. Effekten af mange af disse stoffer er ukendt. Ligeledes kender man ikke sammensætningen, mængden og formålet med at tilsætte mange af stofferne. Kun en mindre del af stofferne er undersøgt i detaljer - heriblandt nikotin, kulilte og tjære. Den patofysiologiske effekt af mange stoffer i tobaksrøg er derfor stadig uvis. Effekten af nikotin og kulilte på postoperative komplikationer er mest undersøgt, om end man ikke ved om de alene er årsag til den øgede forekomst af komplikationer postoperativt hos rygere (10). Sårheling: Nikotin fra røg stimulerer det sympatiske nervesystem.
5 Hjertefrekvensen og den systemiske vaskulære modstand øges, hvilket medfører øget iltbehov til organismen. Samtidig er ilttilbuddet til organismen nedsat på grund af ophobning af kulmonoxid. Dette medfører at ilttransporten til vævene nedsættes og mikrocirkulationen i huden ændres både akut og kronisk af rygning. Dette har tilsammen stor betydning for sårheling efter operation, idet vævet behøver god blodgennemstrømning og ilt for at kunne heles og regenereres (11, 7, 12, 13). Rygere har herudover nedsat produktion af kollagen, som også er en vigtig faktor i sårheling. Studier viser, at der er op til 3 gange forhøjet risiko for udvikling af sårkomplikationer hvis du ryger forud for operation (7, 14). Rygning påvirker immunsystemet negativt og rygere er mere modtagelige for sårinfektioner og infektioner generelt. Rygning er endvidere en risikofaktor for arteriosclerose, nedsat perifer cirkulation og dermed sekundært risiko for nedsat sårheling (8, 12). Det skal nævnes, at eksisterende evidens tyder på at nikotinerstatning ikke påvirker sårhelingen (15). Luftvejs/kredsløbs påvirkning: I lungevævet nedbrydes de kollagene strukturer, samtidig med at overfladespændingen i alveolerne ændres. Derved opstår lungeforandringer i de perifere lungeafsnit, således at de lukker for eksspirationsluften inden de er helt tømt. Den pulmonale makrofagfunktionen påvirkes negativt, således at det pulmonale immunforsvar hos rygere svækkes. Tjæren i røg nedsætter transporten af sekret fra lungerne på grund af nedsat fimrehårsfunktion (16) Tilsammen øger disse mekanismer risikoen for postoperativ hypoxi, pneumoni og respirationssvigt (12, 13, 16, 17). Længere indlæggelsestid: Rygere der gennemgår operation har gennemsnitligt længere indlæggelsestid, heri medregnet flere sengedage på intensivt afsnit (18) Nuværende anbefalinger for rygning og operationer: De nuværende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen anbefaler totalt rygestop i en periode på 8 uger før
6 operation med henblik på reducering af postoperative komplikationer (19). Flere aktuelle studier indikerer dog, at rygestop helt ned til 4 uger før operationen kan have en signifikant positiv effekt på udviklingen af postoperative komplikationer. Samtidig lader det til at tilbud om rådgivning og nikotinerstatning, blot 4 uger før operationen, har positiv effekt på rygeophørsraten både på kort og lang sigt efter operationen (20, 21). En klinisk retningslinje om rygestop i forhold til operation synes altså nødvendig for, at sygeplejersker og patienter opnår tilgang til og mulighed for, at anvende den eksisterende evidens i praksis. Patientgruppe: Patienter over 18 år, der er daglige rygere uanset mængde, som indlægges på kirurgisk afdeling for at gennemgå enten elektiv eller akut kirurgi. Patienternes perspektiv: Ca. 59 % af alle danskere som ryger, har et ønske og/eller planer om at foretage et rygestop. Dog giver mange rygere udtryk for, at de har svært ved at tage det første skridt på vejen mod at blive røgfri (5, 9). Dette indikerer at ønsket om at foretage et rygestop er til stede hos en stor del af rygerne, og at kontakten med sundhedsvæsnet i forbindelse med eksempelvis en operation, kan være en oplagt mulighed for, at give patienten, som ryger, den ønskede støtte og hjælp til at foretage det rygestop, som mange patienter netop efterspørger. I 2004 publiceredes et kvalitativt studie hvori 18 patienter, som havde fået foretaget knæ- eller hoftealloplastik, blev interviewet med henblik på evaluering af et præoperativt rygestopinterventionsprogram Patienterne blev adspurgt om deres tanker om og oplevelse af rygestopintervention forud for operation (17). Resultater: Patienterne anså interventionsprogrammet som en oplagt mulighed for at foretage rygestop. De anså den forestående operation som en motivationsfaktor dog var det for nogle få overvældende både at skulle foretage rygestop såvel som at forberede sig til operation. En vigtig faktor var en empatisk og respektfuld rådgiver, som gav
7 individuel vejledning omkring rygestop. Der blev ligeledes anvendt nikotinerstatning med stor succes (22). I 2009 publiceredes endnu et kvalitativt studie hvori 11 kvinder blev adspurgt omkring deres oplevelse af rygestopintervention før operation for brystkræft. Dataene resulterede i 4 temaer: 1) refleksion over rygning og helbred 2) at undslippe det sociale stigma knyttet til det at være ryger 3) øget bevidsthed om afhængighed af tobaksrygning 4) at ville være ansvarlig (22). Rygestopinterventioner kan give patienter en følelse af, at de aktivt kan deltage i kampen mod deres sygdom og/eller lidelse. Ligeledes kan en øget bevidsthed om tobakkens skadelige virkning på helbredet samt bevidsthed om tobaksafhængighed give et ønske om at fortsætte et evt. rygestop og vedligeholde kampen mod tobakken (26). Definitioner: Rygning: Patienten som ryger defineres som en person, der dagligt ryger tobak, herunder cigaretter, cigarer, cerutter og pibe. Rygning defineres altså som rygning af tobak på daglig basis uanset mængde (23, 24). Komplikationer: Komplikationer er i denne sammenhæng tilstande som opstår per- eller postoperativt, og som kræver medicinsk og/eller kirurgisk behandling og/eller skærpet observation og/eller forlænget indlæggelsestid. Komplikationer kan være respiratoriske problemer (bronchospasmer, atelektase, pneumoni osv.), sårinfektioner, hjertekredsløbsproblemer, problemer med knogleheling og død (25). Interventioner: Med interventioner menes der sygeplejehandlinger, som iværksættes i samarbejde med patienten med henblik på, at sikre og forbedre patientens velvære og sundhed (26). Præoperativ: Præoperativ er den periode som ligger forud for operationen. Postoperativ: Postoperativ er den periode som ligger efter operationen.
8 Perioperativ: Perioperativ inkluderer både den præ- og postoperative fase. Formål Hovedmål: At opstille evidensbaserede anbefalinger for sygeplejefaglige rygestopinterventioner i relation til kirurgi, som: 1: Kan reducere hyppigheden af postoperative komplikationer hos rygere, der gennemgår kirurgi. 2. Kan motivere den rygende patient til rygeophør i relation til kirurgien og på længere sigt. Metode Forventning til den kliniske retningslinje og anvendelse i kliniske praksis: Det forventes: 1: At et højere antal af rygere får tilbudt hjælp til rygestop i relation til kirurgi. 2: At der opstår færre postoperative komplikationer hos rygere, der gennemgår kirurgi 3: At patienter, der tilbydes rygestopintervention i relation til kirurgi stopper med at ryge på kort og lang sigt. Fokuserede spørgsmål: 1: Hvilken evidens er der for, at perioperativ rygestopintervention (systematisk rådgivning om rygestop og tilbud om supplerende nikotinerstatning) i relation til kirurgi sammenlignet med usystematisk eller ingen støtte kan reducere forekomsten af postoperative komplikationer hos kirurgiske patienter der ryger? 2: Hvilken evidens er der for, at perioperativ rygestopintervention (systematisk rådgivning om rygestop og tilbud om supplerende nikotinerstatning) i relation til kirurgi sammenlignet med usystematisk eller ingen støtte kan motivere til rygestop i relation til kirurgien og på længere sigt hos patienten der ryger? Strategi for systematisk litteratursøgning:
9 INKLUSIONSKRITERIER: Patientpopulation: - Voksne over 18 år, som ryger tobak dagligt, og som skal igennem en planlagt eller akut operation. Litteraturtyper: - Publikationer med evidensstyrke A: Metaanalyser, systematiske oversigter og randomiserede kontrollerede studier. Hvor disse ikke har kunnet identificeres, er undersøgelser af svagere evidensniveau og styrke inddraget. De anvendte kilders referencer er desuden gennemgået for at identificere yderligere relevante undersøgelser. EKSKLUSIONSKRITERIER: - Artikler hvis formål der faldt udenfor problemstillingen er blevet ekskluderet. - Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk er ekskluderet. DATASØGNINGEN: Databaser: Litteratursøgningen er foretaget i databaserne The Cochrane Library, CINAHL, Embase og PubMed (MEDLINE). Søgeord: Smoking, postoperative complications, preoperative interventions, preoperative smoking, smoking reduction, smoking cessation, elective-surgical patients, nursing interventions, acute smoking cessation, short-term smoking cessation, long-term smoking cessation, efficacy, abstinence, tobacco. Søgeperiode: Tidsperioden har ikke været begrænset. Søgningen er sidst foretaget medio Udvælgelse og vurdering af litteratur: Som første skridt i litteraturudvælgelsen blev abstract/artikler udvalgt med følgende inklusionskriterier:
10 1) omhandler effekten af præoperative rygestopinterventioner på udviklingen af postoperative komplikationer og rygestop, 2) studiedesign samt intervention er beskrevet samt 3) vurderet statistisk. Efter in- og eksklusion og som følge af talrige datasøgninger kombineret med fornævnte metodefilter, resterede i alt 19 abstracts med følgende design: Randomiserede Kliniske Kontrollerede studier og Systematiske Reviews. De 19 studier blev rekvireret i den fulde tekstform og blev herefter gennemlæst og vurderet i forhold til inklusions- og eksklusionskriterierne samt de fokuserede spørgsmål. Efter yderligere eksklusion resterede kun 3 studier som var relevante i denne kliniske sammenhæng. Se bilag 1 for evidenstabel over inkluderede studier. 6 af de 16 ekskluderede studier, som er randomiserede klinisk kontrollerede studier, indgår i det systematiske Cochrane Review (20) hvorfor de ikke er medtaget som enkeltstudier. De resterende 10 studier blev ekskluderet pga. metodiske svagheder såsom manglende blinding og/eller manglende beskrivelse af randomiseringsmetode. Med henblik på vurdering af den metodiske kvalitet blev de 3 studier nøje gennemlæst, kvalitetsvurderet og sammenfattet ved hjælp af manualer for tjeklister og tjekskema udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer (27). Den anvendte litteratur er vurderet efter evidensgradueringstabel med evidensniveau/styrke (28). Litteraturen er individuelt læst og vurderet af 3 personer. Formuleringen af anbefalinger og udvælgelsen af standarder og indikatorer er sket ved drøftelse ved uenighed er studierne/anbefalingerne atter gennemgået og konsensus er opnået mellem arbejdsgruppens 3 medlemmer. Se bilag 3-5 for detaljeret søgeprotokol samt udskillelsesproces.
11 Litteratur gennemgang Effekt af rygestopinterventioner på postoperative komplikationer: Effekten af præoperativ intervention i forbindelse med generel kirurgi: I litteraturen foreligger der få randomiserede kontrollerede studier, som undersøger effekten af præoperativ rygestoprådgivning på udviklingen af postoperative komplikationer. I 2010 blev et opdateret Cochrane Review publiceret. Reviewet konkluderer på baggrund af meta-analyse af resultaterne fra 5 randomiserede kontrollerede studier, at præoperativ rygestoprådgivning kan reducere forekomsten af postoperative komplikationer. Endvidere konkluderes, at rygestoprådgivning initieret mindst 4 uger før operation, og med en total perioperativ varighed af 8 uger (herefter benævnt højintensive interventioner), synes nødvendig for at forebygge postoperative komplikationer (20 Ia). To randomiserede kontrollerede studier, som undersøgte effekten af rygestopintervention af denne varighed, fandt en reduktion i forekomsten af postoperative komplikationer på op til 50% hos patienter, som fik foretaget elektiv kirurgi (20 Ia). Videre konkluderes, at kortvarig præoperativ rygestoprådgivning 0-4 uger før operationen (herefter benævnt kortvarige interventioner) hverken reducerer eller øger risikoen for udvikling af postoperative komplikationer. Der er altså ikke nogen statistisk signifikant forskel på forekomsten af postoperative komplikationer i interventions- og kontrolgrupper når rygestoprådgivningen er kortvarig (29 Ib). Effekten af intervention initieret umiddelbart i relation til akut kirurgi: Resultaterne fra et randomiseret kontrolleret studie fra 2010 indikerer, at rygestoprådgivning initieret umiddelbart i relation til og varende i alt 6 uger efter akut operation for fraktur i øvre eller nedre ekstremitet kan reducere risikoen for udviklingen af postoperative komplikationer med op til 50% (21, Ib). Effekten af rygestopinterventioner i relation til kirurgi på rygestop:
12 Resultaterne fra 2 mindre randomiserede kontrollerede studier indikerer, at højintensive interventioner placeret enten 6-8 uger før operation eller 4 uger før og 4 uger efter operation øger rygestop både på kort og lang sigt, det vil sige 12 måneder efter operation (20 Ia). Interventionerne var af motiverende karakter med ugentlig rådgivning, personligt (face to face) og/eller telefonisk, suppleret med nikotinerstatning (20 Ia). Seks studier testede effekten af kortvarige interventioner, inklusive nikotinerstatning, på rygestop på kort sigt (20 Ia, 29 Ib). Interventionerne bestod af engangsrådgivning á minutters varighed administreret uger før eller umiddelbart inden operation. Fem af de 7 studier øgede rygestop signifikant på kort sigt (20 Ia, 29 Ib). To af de 7 studier vurderede også effekten på rygestop på lang sigt uden at finde nogen statistisk signifikant forskel, dvs. at kortvarige interventioner hverken reducerede eller øgede frekvensen af rygestop 12 måneder efter operation. (22 Ia, 29 Ib). Der er ikke evidens for at diagnosen influerer på evnen til rygestop (20 Ia). Sammenfatning: Der er evidens for, at patienter, der ryger, og som skal opereres 4 uger og mere efter diagnosticering, bør tilbydes højintensiv hjælp til rygestop. Det vil sige ugentlig rådgivning og supplerende nikotinerstatning fra mindst 4 uger inden operation, med henblik på forebyggelse af postoperative komplikationer samt rygestop både på kort og lang sigt. Endvidere, hvis interventionen starter 4 uger inden operationen, anbefales det, at interventionen fortsættes 4 uger efter operationen, altså en total perioperativ varighed af 8 uger (20 Ia). Hvis perioden fra diagnosticering til operation er kortere end 4 uger, er der evidens for, at der ikke er forøget risiko for udvikling af komplikationer postoperativt ved kortvarig præoperativ rygestopintervention. Konfidensintervallerne i studierne, som undersøgte effekten af kortvarige interventioner, udelukker med andre ord ikke en positiv effekt af intervention kort før operation på postoperative komplikationer.
13 Der konkluderes derfor, at patienter som opereres mindre end 4 uger efter diagnosticering bør rådgives som alle patienter - om risikoen ved rygning i relation til kirurgi og for udvikling af rygerelaterede sygdomme samt tilbydes støtte til rygestop (29 Ib). Der foreligger kun 1 studie, som vurderer effekten af postoperativ rygestopintervention hos patienter, der gennemgår akut kirurgi for fraktur af øvre eller nedre ekstremitet. Dette studie finder effekt af ugentlig rygestoprådgivning initieret umiddelbart i relation til kirurgien med supplerende nikotinerstatning over en periode på 6 uger postoperativt på postoperative komplikationer (21, Ib). Som benævnt ovenfor, foreligger der kun 3 studier, som undersøger effekten af højintensive rygestopinterventioner i relation til kirurgi. To undersøger effekten af præoperativ intervention (20 Ia, 29 Ib), et undersøger effekten af intervention initieret i relation til akut kirurgi (21 Ib). De undersøgte patientgrupper i disse studier omtales som generel kirurgi. Mere præcist omfatter dette ortopædkirurgi, hernieoperationer og laparoskopiske operationer. Umiddelbart er der ikke noget, der taler imod relevansen af resultaterne fra disse studier for andre kirurgiske patientgrupper jævnfør afsnit om Patienternes Perspektiv. Derfor betragtes anbefaling 1 og 2 i denne kliniske retningslinje som relevante indenfor andre kirurgiske regi. Perspektivering: Der er behov for fremtidige studier, der undersøger effekten af kortvarig præoperativ rygestopintervention med supplerende højintensiv postoperativ intervention hos patienter, der gennemgår kirurgi mindre end 4 uger efter diagnosticering. Hvis effektiv, ville en sådan intervention kunne implementeres på de fleste kirurgiske afdelinger (29). Der er endvidere brug for studier, som undersøger effekten af 4-8 ugers præoperativ rygestopintervention på komplikationer og rygestop ved kirurgiske indgreb med højere risiko for morbiditet f. eks. abdominal kirurgi,
14 Anbefalinger Anbefaling 1: thoraxkirurgi. Der mangler studier som undersøger effekten af andre farmaka end nikotin på rygestop i relation til kirurgi og på lang sigt. Organisatoriske hindringer: Rygestoprådgivning er en opgave, der kan varetages både i primær og sekundær sundhedssektor. Præoperative patienter vil imidlertid ofte ikke komme i kontakt med den primære sundhedssektor før i den postoperative periode. Der er derfor en fare for, at denne patientgruppe ikke tilbydes rygestoprådgivning, hvis det ikke eksplicit aftales hvorledes ansvaret for rygestoprådgivning organiseres i de enkelte regioner (det kunne indgå som en del af sundhedsaftalerne) Økonomiske hindringer: En cost-benefit analyse af en højintensiv præoperativ rygestopintervention til hofte- og knæpatienter viser, at højintensiv præoperativ rygestopintervention som foreslået i anbefalingerne i denne kliniske retningslinjer, er økonomisk gavnlig både for de offentlige udgifter og for patienterne (30). Der foreligger, så vidt vi ved ikke cost-benefit analyser af rygestopintervention som den, der anbefales i denne kliniske retningslinje, til andre kirurgiske patientpopulationer, hvorfor vi på nuværende ikke kender de reelle omkostninger heraf. - Rygere, der skal gennemgå elektiv kirurgi, bør tilbydes rygestopintervention med ugentlig rådgivning og nikotinerstatning i en periode på minimum 4 præoperativt og med en total perioperativ varighed af 8 uger (Ia, A, 20) Anbefaling 2: - Rygere som skal have foretaget elektiv kirurgi mindre end 4 uger efter diagnosticering bør informeres, som alle rygere, om risikoen ved rygning i relation til kirurgi samt i forhold til udvikling af rygerelaterede sygdomme såvel som
15 der tilbydes støtte til rygestop. (Ib, A, 29). Anbefaling 3: - Rygere, som indlægges akut med fraktur af øvre eller nedre ekstremitet, og som opereres akut, bør tilbydes rygestopintervention umiddelbart i relation til kirurgien og varende 6 uger postoperativt med ugentlig rådgivning og supplerende nikotinerstatning med henblik på reducering af postoperative komplikationer (Ia, A, 21). Se bilag 6 med forslag til indhold i rygestopintervention. Monitorering Indikatorer (standarder (mål) angivet i %): 7) Andel af patienter hvor der er optaget tobaksanamnese (Er patienten ryger eller ikkeryger, antal pakkeår samt nikotinafhængighed målt ved Fagerströmstest) (95%). 8) Andel af patienter som er blevet tilbudt hjælp til rygestop og har accepteret dette (70%). 9) Andel af elektive og akutte patienter som informeres omkring fordele ved rygestop ved indlæggelsen, hvad enten det er i forhold til postoperative komplikationer eller langvarige skadevirkninger (95%). 10) Andel af elektive og akutte patienter hvor der i journalen er dokumenteret hvilken individuel hjælp til rygestop der er foretaget, herunder nikotinerstatning, henvisning til egen læge m.m. (interventionen) (90%). 11) Andel af patienter hvor rygestop er dokumenteret i forbindelse med operation eller postoperativt, enten ved selvrapporteret rygestop og/eller kuliltemåling (90%). 12) Andel af rygere, som opereres, og som udvikler postoperative komplikationer (30 % reduktion af postoperative komplikationer). Der henvises til standardnummer i Den Danske Kvalitetsmodel (31).
16 Plan for auditering: Ad 1-6: Stikprøve årligt ved gennemgang af journaler og/eller relevant sygeplejedokumentation (tjeklister med mere). Referencer 1. Tønnesen, H; Nielsen, PR; Lauritzen, JB; Møller, AM.Smoking and alcohol intervention before surgery: evidence for best practice. British Journal of Anaesthesia.2009;102: Sundhedsstyrelsen. Rygning og operationer, %20operationer.aspxx Downloadet d.23.april Rheinländer, T. Rygestop til kræftpatienter: et litteraturstudie af effekt og metoder. Kræftens Bekæmpelse, København.2008; Kræftens Bekæmpelse. Fakta om rygning. fakta+rygning/fakta+rygning.htm?category=1. Downloadet d Tønnesen, H. Forebyggelse for planlagt. Ugeskrift for Læger.2004;166(33): Mundt, K. Rygeophør på sygehuse. Fakta, metoder og anbefalinger. Kliniske enhed for sygdomsforebyggelse.københavn Moores, FD. Smoking and pulmonary and cardiovascular diseases. Clinics in Chest Medicine. 2000;21(1): Møller, AM. Tobaksrygnings betydning for risiko ved anæstesi og operation. Ugeskrift for Læger. 1999;166(30): Sundhedsstyrelsen. Danskernes rygevaner. /Tobak/Tal_og_undersoegelser/Danskernes_rygevan er.aspx Downloadet d Hansen, Niels Søren. Tobakkens Biologi. Tobaksskaderådet. 1994;1.udgave,2.oplag: Tønnesen, H; Villebro, N, Pedersen, T. Effects of a perioperative smoking cessation intervention on postoperative complications. Annals of Surgery. 2008;248(5): Whiteford, L. Nicotine, CO and HCN; the detrimental
17 effects of smoking on wound healing. British Journal of Community Nursing:2003;8; Warner, D. Perioperative abstinence from cigarettes. Anesthesiology. 2006;104: Jørgensen, T; Sørensen, LT. Less collagen production in smokers. Surgery. 1998;123: Sørensen, LT; Karlsmark, T. Abstinence from Smoking Reduces Incisional Wound Infection. Annals of Surgery. 2003;238(1): MacAllister-Sistilli, C; Caggicula, A; Knopf; S; Rose, C; Miller, A; Donny, E. The effects of nicotine on the immune system. Psychoneuroendocrinology. 1998:23(2): Møller, A; Villebro, N. Preoperative smoking intervention. What do patients think? A qualitative study. Ugeskrift for Læger. 2004:166: Møller, A M. Effect of preoperative intervention on postoperative complications: a randomized controlled trial. The Lancet. 2002;359(12): Sundhedsstyrelsen. Rygning og operationer, %20operationer.aspx Downloadet d Thomsen T., Villebro N., Møller AM. Interventions for preoperative smoking cessation (Review). Cochrane Database of Systematic Reviews. 2010:7: Nåsell, H; Tønnesen, H. Effect of smoking cessation intervention on results of acute fracture surgery: a randomized controlled trial. The Journal of Bone and Joint Surgery. 2010;92(6): Thomsen, T; Esbensen, BA; Samuelsen, S. Brief preoperative smoking cessation counselling in relation til breast cancer surgery: a qualitative study. European Journal of Oncology Nursing. 2009;13(5): KRAM-undersøgelsen. om kramundersøgelsen Downloadet d Sekretariatet for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Det tobaksforebyggende sygehus: definition og strategi for implementering. 2005:1-40.
18 25.Theadom,T. Effects of preoperative smoking cessation on the incidence and risk of intraoperative and postoperative complications in adult smokers: a systematic review. Tobacco Control. 2006:15: Inderigs- og Sundhedsministeriet. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden ; Sundhedsstyrelsen, Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer. 2004; Skabelon og manual til evidensbaserede kliniske retningslinier Thomsen, T; Tønnesen, H; Okholm, M. Effect of brief preoperative smoking cessation intervention in relation to breast cancer surgery: A randomized controlled trial. Nicotine and Tobacco Research ; Møller, A; Kjellberg, J; Pedersen, T. Sundhedsøkonomisk analyse af rygestop før operation baseret på et randomiseret studie. Ugeskrift for læger. 2006;168(10): Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel for Sygehuse version:
19 Bilag Bilag 1: Evidenstabel over inkluderede studier Bilag 2: Resume Bilag 3: Fokuserede spørgsmål og søgeprotokol Bilag 4: Litteratursøgningens søgestrategier Bilag 5: Datasøgnings- og udskillelsesprocessen Bilag 6: Forslag til indhold i rygestopintervention Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje.
20 Evidenstabel over inkluderede studier. Bilag 1 Forfatter År Thomse n et.al. Thomse n et.al. Studietype Studiets kvalitet 2010 Systematis k Review (med RCT) Befolkningstype Intervention ++ Patienter som har et tobaksforbrug forud for operation RCT patienter som skal opereres for brystkræft. Alle interventioner som kan støtte patienten til rygestop forud for operation. Både lavintensive interventioner udført i umiddelbar relation til indgrebet, både i form at interaktiv, face to face og telefonisk rådgivning. Højintensive interventioner i form af nikotinerstatni ng samt ugentligt rådgivning. Intervention begyndte 3-7 dage før operationen og bestod af 1 session rådgivning á min varighed med Resultater (outcome) Højintensiv rygestopinterve ntion fra 4 uger præoperativ (total 8 ugers perioperativ periode) kan reducere forekomsten af postoperative komplikationer samt motivere til rygeophør både på kort og land sigt. Lavintensiv rygestopinterve ntion i en kort periode er effektiv til reducere rygestop forud for operation, men er tvivlsom i forhold til reducering af komplikationer og rygeophør på lang sigt. Rygestopinterv entionen resulterede i en øgning af rygestop forud for operation der sås dog ingen reduktion eller øgning af KOM- MEN- TARER Et metodisk stærkt studie. Ingen nedgraduering. Er det eneste review som findes indenfor dette område (rygning og operatio n) Der er foretaget blinding og der er redegjort for randomiseringsmetode.
21 Forfatter År Nåsell et.al. Studietype Studiets kvalitet 2010 RCT patienter med tobaksforbrug indlagt akut med fraktur af øvre eller nedre ekstremitet. en trænet rygestoprådgi ver Der blev tilbudt nikotinerstatni ng. Rygestop blev anbefales fra 2 dg før operation til 10 efter operation. Kontrol modtog ingen behandling. Befolkningstype Intervention Interventionen påbegyndte indenfor 2 dage efter indlæggelse. De indbefattede ugentlig rådgivning (tlf. eller face to face) i en periode på 6 uger efter operationen. Der blev tilbud nikotinerstatni ng. postoperative komplikationer. Resultater (outcome) Studiet påviste reduktion af postoperative komplikationer hos interventionsgr uppen, hvorfor det anbefales at der tilbydes intensiv hjælp til rygestop i 6 uger efter operation for akut fraktur. Der er taget højde for bias. Studiet nedgradueres ikke. KOM- MEN- TARER Der er foretaget blinding og der er redegjort for randomiseringsmetode. Der er taget højde for bias. Studiet nedgradueres ikke.
22 SKABELON TIL RESUME Titel Evidensbaseret anbefalinger for sygeplejefaglige rygestopinterventioner i relation til patienten som skal opereres. Arbejdsgruppe Godkendt af Baggrund Sasja Jul Håkonsen, sygeplejerske, cand.cur, kirurgisk afdeling P280, Århus Sygehus (kontaktperson). Nete Villebro, sygeplejerske, MI, udviklingskonsulent, Sygehus Nord. Thordis Thomsen, sygeplejerske, ph.d, forskningsleder, Anæstesiologisk Afdeling, Herlev Sygehus Godkendt af Center for Dato for revision: Ophørs dato: Kliniske retningslinjer, den Problemstilling: Rygning er en kendt risikofaktor for udvikling af postoperative komplikationer. Det er vist i over 100 observationelle studier at rygere generelt har flere komplikationer både under og efter operationer end ikke-rygere. Omtrent 21% af voksne danskere ryger dagligt. Blandt kirurgiske patienter i den vestlige verden er rygefrekvensen rapporteret til at være så høj som 30%, hvilket betyder at ca. 1/3 af de patienter som skal have foretaget et kirurgisk indgreb er i øget risiko for at udvikle postoperative komplikationer. Formål Patientgruppe: Patienter over 18 år, der er daglige rygere, som indlægges på kirurgisk afdeling, og som skal gennemgå enten elektiv eller akut kirurgi. Formålet med denne kliniske retningslinje er: 1: At et højere antal af rygere får tilbudt hjælp til rygestop i relation til kirurgi. 2: At der opstår færre postoperative komplikationer hos rygere, der gennemgår kirurgi 3: At patienter, der tilbydes rygestopintervention i relation til kirurgi stopper med at ryge på kort og lang sigt.
23 Anbefalinger Anbefaling 1: - Rygere, der skal gennemgå elektiv kirurgi, bør tilbydes rygestopintervention med ugentlig rådgivning og nikotinerstatning i en periode på minimum 4 præoperativt og med en total perioperativ varighed af 8 uger (A, 1). Anbefaling 2: - Rygere som skal have foretaget elektiv kirurgi mindre end 4 uger efter diagnosticering informeres, som alle rygere, om risikoen ved rygning i relation til kirurgi samt i forhold til udvikling af rygerelaterede sygdomme såvel som der tilbydes støtte til rygestop. (A, 2). Anbefaling 3: - Rygere, som indlægges akut med fraktur af øvre eller nedre ekstremitet, og som opereres akut, bør tilbydes rygestopintervention umiddelbart i relation til kirurgien og varende 6 uger postoperativt med ugentlig rådgivning og supplerende nikotinerstatning med henblik på reducering af postoperative komplikationer (A, 3). Monitorering Indikatorer (standarder (mål) angivet i %): 1) Andel af patienter hvor der er optaget tobaksanamnese (Er patienten ryger eller ikke-ryger, antal pakkeår samt nikotinafhængighed målt ved Fagerströmstest) (95%). 2) Andel af patienter som er blevet tilbudt hjælp til rygestop og har accepteret dette (70%). 3) Andel af elektive og akutte patienter som informeres omkring fordele ved rygestop ved indlæggelsen, hvad enten det er i forhold til postoperative komplikationer eller langvarige skadevirkninger (95%). 4) Andel af elektive og akutte patienter hvor der i journalen er dokumenteret hvilken individuel hjælp til rygestop der er foretaget, herunder nikotinerstatning, henvisning til egen læge m.m. (interventionen) (90%). 5) Andel af patienter hvor rygestop er dokumenteret i forbindelse med operation eller postoperativt, enten ved selvrapporteret rygestop og/eller kuliltemåling (90%). 6) Andel af rygere, som opereres, og som udvikler postoperative komplikationer (30% reduktion af postoperative komplikationer).
24 Der henvises til standardnummer i Den Danske Kvalitetsmodel (37). Plan for auditering: Ad 1-6: Stikprøve årligt ved gennemgang af journaler og/eller relevant sygeplejedokumentation (tjeklister med mere). Referencer Link 1) Thomsen, Villebro & Møller (2010). Interventions for preoperative smoking cessation (Review). Cochrane Database of Systematic Reviews.7: ) Thomsen, T.et.al. (2010). Effect of brief preoperative smoking cessation intervention in relation to breast cancer surgery: A randomized controlled trial. Nicotine and Tobacco Research. 12; ) Nåsell et.al (2010). Effect of smoking cessation intervention on results of acute fracture surgery: a randomized controlled trial. The Journal of Bone and Joint Surgery.92(6): Link til en mere omfattende udgave af den kliniske retningslinje
25 Fokuserede spørgsmål og søgeprotokol Bilag 3 Fokuserede spørgsmål: 1) Hvilken evidens er der for, at rygestopintervention (systematisk rådgivning om rygestop og tilbud om supplerende nikotinerstatning) i relation til kirurgi sammenlignet med vanlig behandling kan reducere forekomsten af postoperative komplikationer hos kirurgiske patienter der ryger? Patientpopulation Intervention Modsvarende intervention Voksne patienter Rygestopintervention Sammenlignet (over 18 år) der x med sædvanlig ryger, som skal antal uger før eller ingen igennem planlagt operation. tiltag/behandling. eller akut operation. Måleparametre Udviklingen af postoperative komplikationer, herunder sår-, lunge- og hjertekredsløbskomplikationer. 2) Hvilken evidens er der for, at rygestopintervention (systematisk rådgivning om rygestop og tilbud om supplerende nikotinerstatning) i relation til kirurgi sammenlignet med vanlig behandling kan motivere til rygestop i relation til kirurgien og på længere sigt hos patienten der ryger? Patientpopulation Intervention Modsvarende intervention Voksne patienter (over 18 år) der ryger, som skal igennem planlagt eller akut operation. Interventioner/tiltag der kan motivere til rygestop. Eks. information, rådgivning telefonisk eller personlig, medicinsk støtte el.a. Sammenlignet med sædvanlig eller ingen tiltag/behandling. Måleparametre Antallet af rygere som er røgfrie både præ- og postoperativt samt på længere sigt.
26 Søgeprotokol Inklusionskriterier: Eksklusionskriterier: Litteratursøgning: Patientpopulation: - Artikler hvis formål Databaser: - voksne over 18 år, som ryger tobak dagligt, og som skal igennem en akut eller planlagt operation. faldt udenfor studiets problemstilling er blevet ekskluderet The Cochrane Library PubMed (Medline) CINAHL Embase Litteraturtyper: - Metaanalyser - Systematiske litteraturgennemgange - Randomiserede kliniske kontrollerede studier. Kliniske nøgleområder: - Betydningen af rygestopintervention x antal uger før planlagt operation. - Postoperative komplikationer ved rygestopintervention x antal uger før operation. - Sygeplejeinterventioner overfor den rygende patient og effekten af disse interventioner. - Artikler på andre sprog end dansk, engelsk, norsk og svensk er blevet ekskluderet. Søgeperiode: - Ubegrænset søgeperiode Internetsider: - SIGN - New Zealand Guidelines Group - Cancerlit - International Journal of Colorectal Disease - Sygeplejersken - Tobacco Control Online - Tobacco Addiction Group - Kræftens Bekæmpelse Håndsøgning: - Referencelister. Søgeord: - smoking, postoperative complications, preoperative interventions, preoperative smoking, smoking reduction, smoking cessation, elective-surgical patients, nursing interventions, acute smoking cessation, short-term smoking cessation, long-term smoking cessation, efficacy, abstinence,
27 tobacco. Inklusionskriterier: Patientpopulation: Voksne over 18 år, som ryger tobak dagligt, og som skal igennem en planlagt eller akut operation. Litteraturtyper: Med henblik på at opnå højest mulig grad af evidens blev litteraturen primært udvalgt til at omfatte publikationstyper tilhørende under evidensstyrke A. Metaanalyser, systematiske oversigter og randomiserede kontrollerede studier. Hvor disse ikke har været muligt at finde, er litteratur af svagere evidensstyrke anvendt. Den anvendte litteratur er altså vurderet efter evidensgradueringstabel med evidensniveau/styrke som udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer (se tabel 1) Tabel 1: Graduering af evidensniveau Publikationstype: Evidensniveau: Evidensstyrke: Metanalyse, systematisk oversigt. Ia A Randomiseret kontrolleret studie Ib Randomiseret, ikke-kontrolleret IIa B studie. Kohorte undersøgelse. Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) IIb Case-kontrol undersøgelse C Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse III Mindre serie, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel IV D Da der under litteratursøgningen under evidensstyrke A fremkom adskillige referencer med kildehenvisninger til litteraturtyper under evidensstyrke B, blev der foretaget litteratursøgninger med fokus på evidensstyrke B for at undgå at udelade potentielt relevant og brugbart litteratur (se bilag 3 for nærmere uddybning). Litteratursøgningen under evidensstyrke B gav dog ingen relevante hits, hvorfor det udelukkende er litteratur under evidensstyrke A som er anvendt i denne kliniske retningslinie.
28 Kliniske nøgleområder: Søgningen er omfattet at 3 kliniske hovedområder. 1) Betydningen af rygestopintervention (systematisk rådgivning og nikotinerstatning) x antal uger før planlagt operation. 2) Postoperative komplikationer ved rygestop/intervention x antal uger før operation. 3) Effekten af disse interventioner der kan motivere til rygestop, hos patienten der ryger. Eksklusionskriterier: - Artikler hvis formål der faldt udenfor problemstillingen er blevet ekskluderet. - Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk er ekskluderet. Databaser: Litteratursøgningen er foretaget i databaserne The Cochrane Library, CINAHL, Embase og PubMed (MEDLINE). Søgeperiode: Ubegrænset søgeperiode. Internetsøgning og håndsøgninger: Udover søgningerne på de internationale online databaser, er der blevet søgt på internetsider for kliniske retningslinier/referenceprogrammer (SIGN og New Zealand Guidelines Group) såvel som nationale standarder og retningslinier er inddraget. Der er endvidere suppleret med søgninger på internetsider som var relevante for den kliniske problemstilling (CancerLit, Tobacco Addiction Group, Tobacco Control Online, Sygeplejersken, Kræftens Bekæmpelse mv.), såvel som der er suppleret med håndsøgninger fra de udvalgte artiklers referencelister. Søgeord: Smoking, postoperative complications, preoperative interventions, preoperative smoking, smoking reduction, smoking cessation, electivesurgical patients, nursing interventions, acute smoking cessation, short-term smoking cessation, long-term smoking cessation, efficacy, abstinence, tobacco. Søgeordene er blevet afprøvet og anvendt i forskellige kombinationer/søgestrategier og booelske søgeoperatorer (AND, OR, NOT) er anvendt for henholdsvis at indsnævre, udvide og udelukke søgninger. Der blev under litteratursøgningerne anvendt i alt 9 forskellige kombinationer/søgestrategier på de forskellige databaser. Databaserne har desuden hver deres thesaurus, som er et opslagsværk, hvor man kan få sig et overblik over emneordenes betydning. Disse thesaurus er anvendt i de forskellige online søgedatabaser, for at sikre korrekt anvendelse af og definition af søgeordene.
29 Bilag 4 Litteratursøgningens søgestrategier Oversigt over litteratursøgningens søgestrategier på online databaser: Nedenstående søgeord/søgestrategier blev kombineret med et metodefilter som nævnt under bilag 1 med vægt på metaanalyser, systematiske oversigter og randomiserede klinisk kontrollerede studier, samt en ubegrænset søgeperiode. PubMed Søgestrategi/søgeord Antal hits/resultater Antal læste abstracts Søgestrategi 1: smoking AND surgery Søgestrategi 2: smoking AND surgery AND postoperative complication* AND smoking cessation Søgestrategi 3: smoking AND surgery AND preoperative 6 6 intervention* Søgestrategi 4: preoperative smoking cessation AND postoperative complication* Søgestrategi 5: smoking reduction AND surgery OR short-term smoking cessation OR long-term smoking cessation Søgestrategi 6: efficacy AND smoking cessation OR abstinence AND surgery Søgestrategi 7: elective-surgical patient* 3 3 AND smoking cessation Søgestrategi 8: tobacco AND acute smoking cessation AND surgery 20 20
30 Søgestrategi 9: nursing interventions OR preoperative interventions AND smoking cessation AND surgery Antal hits ialt: 357 The Cochrane Library Søgestrategi/søgeord Antal hits/resultater Antal læste abstracts Søgestrategi 1: smoking AND surgery 2 2 Søgestrategi 2: smoking AND surgery AND postoperative 0 0 complication* AND smoking cessation Søgestrategi 3: smoking AND surgery 1 1 AND preoperative intervention* Søgestrategi 4: preoperative smoking cessation AND 1 1 postoperative complication* Søgestrategi 5: smoking reduction AND surgery OR short-term 9 9 smoking cessation OR long-term smoking cessation Søgestrategi 6: efficacy AND smoking 0 0 cessation OR abstinence AND surgery Søgestrategi 7: elective-surgical patient* 1 1 AND smoking cessation Søgestrategi 8: tobacco AND acute smoking cessation AND surgery 2 2
31 Søgestrategi 9: nursing interventions OR preoperative interventions AND 2 2 smoking cessation AND surgery Antal hits ialt: 18 CINAHL Søgestrategi/søgeord Antal hits/resultater Antal læste abstracts Søgestrategi 1: smoking AND surgery 2 2 Søgestrategi 2: smoking AND surgery AND postoperative 0 0 complication* AND smoking cessation Søgestrategi 3: smoking AND surgery AND preoperative 6 6 intervention* Søgestrategi 4: preoperative smoking cessation AND 0 0 postoperative complication* Søgestrategi 5: smoking reduction AND surgery OR short-term smoking cessation OR long-term smoking cessation Søgestrategi 6: efficacy AND smoking cessation OR abstinence AND surgery Søgestrategi 7: elective-surgical patient* 1 1 AND smoking cessation Søgestrategi 8: tobacco AND acute smoking cessation AND surgery 5 5
32 Søgestrategi 9: nursing interventions OR preoperative interventions AND 3 3 smoking cessation AND surgery Antal hits ialt: 88 EMBASE Søgestrategi/søgeord Antal hits/resultater Antal læste abstracts Søgestrategi 1: smoking AND surgery Søgestrategi 2: smoking AND surgery AND postoperative complication* AND smoking cessation Søgestrategi 3: smoking AND surgery AND preoperative intervention* Søgestrategi 4: preoperative smoking cessation AND postoperative complication* Søgestrategi 5: smoking reduction AND surgery OR short-term smoking cessation OR long-term smoking cessation Søgestrategi 6: efficacy AND smoking cessation OR abstinence AND surgery Søgestrategi 7: elective-surgical patient* AND smoking cessation Søgestrategi 8: tobacco AND acute smoking cessation AND surgery
33 Søgestrategi 9: nursing interventions OR preoperative 8 8 interventions AND smoking cessation AND surgery Antal hits ialt: 176
34 Datasøgnings- og udskillelsesprocessen Bilag 5 DATASØGNING 1. GENNEMLÆSNING AF ABSTRACTS 1. litteratursøgning med metode filter: - evidensstyrke A (metaanalyser, systematiske oversigter, randomiserede klinisk kontrollerede studier) - ubegrænset søgeperiode - 9 søgestrategier med i alt 14 søgeord. Der søges på i alt 4 online internationale databaser 2. litteratursøgning med metode filter: - evidensstyrke B (kohorteundersøgelser, Randomiseret, ikkekontrolleret studie, Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) - ubegrænset søgeperiode - 9 søgestrategier med i alt 14 søgeord. Der søges på i alt 4 online internationale databaser Håndsøgning af referencelister 639 abstracts gennemlæses på de forskellige databaser. 189 abstracts gennemlæses på de forskellige databaser. 36 artiklers referencelister vurderes. 2. GENNEMLÆSNING AF ARTIKLER 19 artikler rekvireres og læses grundigt igennem. 14 artikler rekvireres og læses grundigt igennem. 9 artikler rekvireres og læses grundigt igennem. 3. UDVALGTE ARTIKLER 3 studier/artikler udvælges og kvalitetsvurderes 0 studier/artikler udvælges 0 studier/artikler udvælges
35 Forslag til indhold i rygestopintervention Bilag 6 Hver afdeling/institution/organisation bør overveje hvorledes de vil gribe rygestopintervention i forhold til patienter som skal opereres an lokalt i forhold til de angivne anbefalinger i denne kliniske retningslinje. Nedenstående er en idé / inspirations pjece hertil med tilhørende kilder. Den personlige rådgivningssamtale: Motivation for rygestop fastslås (se motivationssamtalen (1)). Information om risici ved rygning i forbindelse med operation både på kort og lang sigt. Information om generelle helbredsproblemer som følge af et tobaksforbrug. Planlægning af rygestop. Takling af abstinenser. Kulilte måling. Fastholdelse af rygestop (både på kort og lang sigt) ud fra individuelle behov og ønsker. Patienten kan informeres om følgende tilbud: STOPlinien gratis telefonrådgivning: STOPlinien kommunale tilbud Apotek.dk rygestop. Nikotinerstatning: Nikotinafhængighed fastslås ud fra Fagerströms test, som består af 6 simple spørgsmål. Resultatet af testen anvendes med medblik på dosering af nikotinsubstitution. Kig på følgende link - her er Fagerströms test og ideer til en nærmere beskrivelse af rådgivningen: Det anbefales at rygestoprådgivning varetages af rygestoprådgivere. Der udbydes kurser af 2-3 dages varighed i rygestoprådgivning hos kræftens bekæmpelse se Der kan arrangeres kurser lokalt. Referencer: 1. Motivationssamtalen. Miller WR & Rollnick S. Gyldendals Akademiske Bogklubber Rygeafvænning - Teori og praksis for professionelle rådgivere. Lind M, Jaspers K, Kjær NT. Kræftens Bekæmpelse Rygeafvænning - Et uddannelsesprogram for sundhedspersonale. Pfizer Danmark, 2005
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Indeksering Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for rygestopinterventioner i relation til et kirurgisk indgreb hos patienter der er daglige rygere. Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord:
Læs mereViden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention.
Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for rygestopinterventioner i relation til et kirurgisk indgreb hos patienter der er daglige rygere. Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning,
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereEffektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Tredje del: Fra evidens til anbefaling DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereProjekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation
Deltagerinformation Syntetisk knogletransplantat ved opretningsoperation for bagfodsplatfod Den 11-01-2011 VEK journal nr. 23442 Side 1 af 5 Til patient og forældre I er henvist til Børnesektoren, Ortopædkirurgisk
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for behandling af moderat og svær bulimi PICOs søgning på sekundær- og primærlitteratur. Kontakt Fagkonsulent Tine Pedersen, fagkonsulent
Læs mereKonkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Workshop Baggrund: Evidensbaseret praksis Præsentation af
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs merePartikler fra tobaksrøg. Et litteraturstudie
1 Indledning 5 6 Partikler fra tobaksrøg. Et litteraturstudie 1 Indledning 1 Hvorfor denne rapport? Der har været flere diskussioner og indlæg i medierne og de videnskabelige kredse om, hvor skadeligt
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereårsrapport 2010: eksperimentel behandling
årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;
Læs mereRØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN
KAPITEL 3: RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Der gives en kort indføring i de reaktioner der sker i kroppen, når man starter
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Baggrund og formål Det skønnes, at 1-10 % af danske patienter med
Læs mereErgo 15 Den 11. november 2015
Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen
Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs merePå Herlev Hospital får ældre patienter ernæringstæt og appetitvækkende måltider i overskuelige portioner.
Herlevs herligheder Ernæring På Herlev Hospital får ældre patienter ernæringstæt og appetitvækkende måltider i overskuelige portioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Mange ældre indlagte patienter
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for forebyggelse og behandling af organisk delirium
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for forebyggelse og behandling af organisk delirium Baggrund og formål Organisk delirium (delir) (delir ved somatisk sygdom) er en alvorlig
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereRÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME
JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE ME Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE MEME Sundhedsstyrelsens
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis Baggrund og formål I Danmark lever 2-3 % af den danske befolkning - dvs. cirka 150.000 danskere - med den kroniske
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mere01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet gynækologi og obstetrik under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereSlutevaluering af forebyggelsesprojekt vedr. udgående Akut-team på Herlev Hospital i samarbejde med Egedal, Gladsaxe og Herlev kommuner
Planlægningsafdelingen Til: Region Hovedstaden Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev Telefon 44 88 40 00 lokal 84698 Fax 44 88 43 43 Mail Petben01@heh.regionh.dk Dato: 23. juni 2009 Slutevaluering
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer
Læs mereEffekter af beskæftigelsesindsatser. svær psykisk sygdom. Thomas Christensen Forskningsenheden Psykiatrisk Center København 12.3.
Effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk Thomas Christensen Forskningsenheden Psykiatrisk Center København 12.3. 2012 Baggrund Mange mennesker med svær psykisk har ønske om at
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mere21-03-2016. Træning er den mest effektive nonoperative behandling af knæartrose. Behandlingsanbefalinger. Godt Liv med Artrose i Danmark
21-3-216 1 -et non-profit projekt under ledelse af postdoc Søren Thorgaard Skou og professor Ewa Roos Godt Liv med Artrose i Danmark Evidensbaseret behandling af knæ- og hofteartrose i klinisk praksis
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus byråd Den 18. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940-2805 Jour. Nr.: AAK/2004/00333-30
Læs mereShared care mellem almen praksis og psykiatri
Shared care mellem almen praksis og psykiatri Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d. Merete Lundsteen, speciallæge almen medicin Morten Birket-Smith, overlæge, dr. med. Shared care Baggrund Resultater Systematisk
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereBias Bias betyder skævhed. Bias forligger, når et materiale ikke er, hvad det giver sig ud for at være.
Ordforklaring Akkreditering Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder. Audit Fagpersoners systematiske
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereFAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.
Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel. Knut Borch-Johnsen Formand DSKS Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus Hvor
Læs mereFørste udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008
Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014 Videreførelse af Hjerneskadeteam 1. Resume Etablering og udviklingen af Hjerneskadeteamet
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Læs mere7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent
7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent Udvalget for fremtidens sygehuse 2068433 Brevid: Resume På mødet den 5. marts 2013 drøftede Udvalget for fremtidens sygehuse belægning
Læs mereFor Familiecentret 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk
Læs mereUngdomsuddannelser og arbejdet med rygning
Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning - Tilbud og materialer fra Kræftens Bekæmpelse Temadag om unge og tobak, København og Kolding, 19.-20. januar 2016 Lene Winther Ringgaard (lener@cancer.dk), Projektleder,
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereSTYRKELSE AF SOCIALE FÆRDIGHEDER KAN FOREBYGGE STOFMISBRUG BLANDT UNGE
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2007 Artiklen bygger på denne forskningsoversigt: Faggiano F, Vigna-Taglianti FD, Versino E, Zambon A, Borraccino A, Lemma P: School-based
Læs mereNår r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer
Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s Århus Universitetshospital Århus Sygehus 22. september 2010 Program Fra viden til handling Motivation Tidsperspektivet Fra indsendelse
Læs mereNeurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital
Planlagt indlagte patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (35) 4,31 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (33) 4,55 O Patientinvolvering
Læs mereKvalitetsmål 2007/2008
Politisk godkendt d. 9. november 2006 Kvalitetsmål 2007/2008 på sygehusområdet i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereLITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)
LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store
Læs mereSåledes inddeles gruppeundersøgelser i:
Gruppeundersøgelser Indledning En gruppeundersøgelse kan iværksættes med udgangspunkt i en patient, undersøgt på Arbejdsmedicinsk klinik, hvor man erfarer, at der er et generelt arbejdsmiljøproblem på
Læs mereHvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer
Læs mereForløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen
Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereTrivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm
i projekt SundhedscenterThyholm Projektleder Åse Skytte Sundhedsstyrelsens afsluttende konference i projekt Forebyggelse i Nærmiljøet 19. marts 2015 Projekt SundhedscenterThyholm Et firårigt satspuljeprojekt
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereMeget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs mereNotat. Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet Udviklingen på sygedagpengeområdet Af
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mere