Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
|
|
- Emilie Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn og unges familieliv... 5 Børn og unges sociale, kulturelle og faglige udvikling... 6 Rettidig og forebyggende støtte til børn og unge... 7 En tryg og inkluderende by for børn og unge
2 Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar En af Københavns Kommunes vigtigste opgaver er at skabe sunde, trygge og udfordrende rammer for byens børn og unge. Vi ønsker at skabe chancelighed, så alle børn og unge får gode trivsels- og udviklingsmuligheder, og vi vil arbejde for at udligne betydningen af de forskellige livsvilkår, der er i vores by. Alle københavnske børn og unge uanset deres baggrund skal sættes i stand til at klare sig godt både personligt, socialt og fagligt. Vi lægger vægt på, at alle børn og unge trives og udvikler sig gennem positive relationer til både voksne og deres jævnaldrende. København er en helt særlig by at være barn og ung i. Der er nemlig en mangfoldig blanding af børn, unge og voksne med forskellig social baggrund, handicap, sprog, nationalitet, seksualitet og kultur. I hverdagens fællesskaber møder børn og unge derfor andre, som ikke nødvendigvis ligner dem selv. Denne mangfoldighed giver byen styrke, og der skabes helt særlige muligheder for børn og unge, når forskelligheden bruges positivt til at lære af hinanden. Men der følger også et ansvar med mangfoldigheden. Vi har en fælles opgave med at sikre, at alle føler sig som en del af fællesskabet, og at alle børn og unge har lige muligheder for udfoldelse, udvikling og deltagelse i samfundet. Vi har brug for uddannelse. Uddannelse giver den enkelte unge de bedste forudsætninger for en meningsfuld og tryg tilværelse og et højt uddannelsesniveau får byen til at blomstre. Derfor skal alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige de kan, så de kan gennemføre folkeskole og en ungdomsuddannelse, der er adgangsbilletten til en god overgang til voksen- og arbejdsliv. Københavns Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik er struktureret med udgangspunkt i de sammenhænge barnet eller den unge bevæger sig i, og den udtrykker de værdier og mål, Københavns Kommune har for tilbud og indsatser målrettet børn og unge. Politikken udstikker de overordnede rammer for vores daglige arbejde, så både borgere og medarbejdere ser kommunes indsatser på børne- og ungeområdet som del af en helhed. På denne måde skal politikken medvirke til at skabe sammenhæng mellem vores tiltag og dermed være med til at højne kvaliteten i børnenes og de unges dagligdag. Vi er glade for at kunne præsentere en samlet Børne- og Ungepolitik, der sætter børn og unges trivsel og udvikling i centrum. Politikken rummer Københavns Kommunes visioner for det gode børneog ungeliv og afspejler samtidig de forventninger, vi har til både børn, unge, forældre, medarbejdere og frivillige i kommunen. Børne- og Ungepolitikkens succes skal først og fremmest måles på, om vi som voksne politikere, medarbejdere, forældre formår at indtænke politikken som en naturlig del af hverdagen og fastholde fokus på børn og unges liv og trivsel. Børne- og Ungepolitikken gør det klart, at byens børn og unge er et fælles ansvar, der angår os alle. Anne Vang & Mikkel Warming 2
3 Indledning Børne- og Ungepolitikken udtrykker de værdier og den vision, der ligger til grund for alt arbejde med børn og unge i Københavns Kommune. Politikken skal derfor ses som en paraply for den samlede indsats på børne- og ungeområdet og går på tværs af fagområder og forvaltninger. Ved at vise sammenhængen i de generelle, forebyggende og særlige indsatser for de 0-18årige, vil vi styrke det helhedsorienterede arbejde med børn og unges livsvilkår i centrum. Børne- og Ungepolitikken opstiller ikke nye værdier og mål. Den er et sammendrag af de eksisterende værdier og politikker. Politikken er essensen af både vores politiske pejlemærker og målene for arbejdet med børn og unge, der er formuleret gennem inddragelse af et bredt udsnit af medarbejdere fra kommunes forskellige børne- og ungetilbud. Konkret udmøntes den overordnede Børneog Ungepolitik i de strategier, politikker og handleplaner, der er iværksat inden for forskellige områder, som fx læring, inklusion, social udsathed, sundhed, integration osv. Børne- og Ungepolitikken tager afsæt i eksisterende lovgivning på området, og den baserer sig på København Kommunens fire kerneværdier: Respekt Ligeværdighed Dialog Tillid. Børne- og Ungepolitikken henvender sig til alle kommunens børn, unge og deres familier samt politikere og medarbejdere. Set fra et borgerperspektiv kan politikken bruges til at få indsigt i, hvilke værdier og mål, der arbejdes med på børne- og ungeområdet. Medarbejdere kan bruge politikken som retningsanvisende for tilrettelæggelse af det daglige arbejde med byens børn og unge. Ligesom iværksættelsen af indsatser, ydelser og planlægning af nye projekter, skal tilrettelægges med udgangspunkt i værdierne i politikken. 3
4 Tekst til figur. Afsnittene i den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er opdelt efter de forskellige sammenhænge børn og unge indgår i. Hver sammenhæng griber ind og skaber forudsætningerne for hinanden. Børn og unges demokratiske dannelse Vi ønsker, at vores børn og unge skal deltage i mangfoldige børne- og ungefællesskaber, hvor der er plads til alle uanset køn, etnicitet, handicap eller social baggrund. Børn og unge tilbringer en stor del af deres hverdagsliv i skoler og dagtilbud, og har der ret til hver dag at blive imødekommet med positiv voksenkontakt. Demokratisk dannelse spiller her en afgørende rolle for børn og unges lyst til deltagelse i samfundet. Aktiviteter i skoler og dagtilbud udvikles derfor med fokus på respekt for forskellighed og med udgangspunkt i medansvar. Vi mener, at børn og unge skal være en aktiv del af et mangfoldigt fællesskab, men de skal også hjælpe andre til at være en del af fællesskabet. Vi ved, at en aktiv deltagelse i sociale fællesskaber, er en forudsætning for, at børn og unge trives og udvikles. Børn og unge lærer sociale spilleregler gennem venskaber og ved at være en del af et forpligtende og rummeligt fællesskab, hvor der er accept af egne og andres forskelligheder og grænser. Derfor skal vi som forældre og medarbejdere støtte børn og unges trivsel, selvværd og sociale udvikling, så vi skaber inkluderende miljøer, hvor børn og unge ikke udelukker andre, eller selv bliver udelukket fra fællesskabet. 4
5 Det er altafgørende for det gode børne- og ungeliv, at man har familie eller netværk, der drager omsorg for ens udvikling. At man har kammerater og er en del af et fællesskab. At man møder voksne, der ser muligheder i én og forstår ens behov, og at man møder professionelle der handler, hvis der er behov for en særlig indsats. Derfor skal barnet eller den unge altid ses ud fra den helhed og de sammenhænge og fællesskaber den enkelte er en del af. Vi skal som kommune arbejde sammen om at indrette vores tilbud, indsatser og byrum med denne sammenhæng for øje. Børn og unges familieliv Børn og unges vigtigste omsorgsgiver er forældrene, som har hovedansvaret for deres barns trivsel, sundhed, opdragelse og udvikling. Forældre bør deltage aktivt i deres barns dagligdag både hjemme og i dagtilbud, skole, institutions- og fritidsliv og i forhold til at ruste barnet og den unge til et voksenliv med uddannelse, beskæftigelse og livskvalitet. Forældre skal være positive rollemodeller for egne og andres børn. Den måde forældre taler om klassekammeraterne, skolen, dagtilbuddet, lærerne og pædagogerne på, påvirker barnets holdninger og adfærd. Derfor ønsker vi, at forældrene bakker op om kommunens kerneværdier om ligeværdighed, og respekt. Forældre, dagtilbud, skole- og fritidstilbud skal indgå i et tæt og ligeværdigt partnerskaber og samarbejde om barnets eller den unges udvikling og trivsel. Forældrenes aktive deltagelse i deres barns læring og øvrige udvikling er en helt central forudsætning for, at barnet kan klare sig nu og senere i livet. I samarbejdet omkring støtte til familien vil det omgivende netværk af familie, bekendte og professionelle blive inddraget. Et tæt samarbejde med familien og netværket omkring børn og unge i vanskeligheder er afgørende for at hjælpe barnet eller den unge tidligt og effektivt. Det skyldes ikke mindst, at inddragelse af familie og netværk både giver bedre løsninger og større ejerskab for de beslutninger, der træffes. Det skaber motivation for at bidrage til at nå målene for barnet eller den unge og deres familie. Forældre ønsker det bedste for deres barn. Men hvis forældrene ikke kan yde tilstrækkelig støtte og tryghed, skal vi som kommune hjælpe dem med at skabe gode rammer for barnet eller den unge. Barnet eller den unge skal altid sættes i centrum. Hvis familien ikke har ressourcerne til at varetage barnets grundlæggende behov for tryghed og omsorg, er vi i alle sammenhænge klar til at hjælpe barnet. For på den måde at sikre, at barnet eller den unge kan komme i positiv udvikling og udnytte sit fulde potentiale. 5
6 Børn og unges sociale, kulturelle og faglige udvikling Alle børn og unge har ret til tilbud, der understøtter deres faglige, kulturelle og sociale udvikling. Alle børn og unge skal trives i dagtilbud eller skoletilbud de har og har ret til positiv voksenkontakt hver dag. Derfor har Københavns Kommune udarbejdet pejlemærker for kvaliteten i dagtilbud og folkeskoler, som et samlet perspektiv på, i hvilken retning dagtilbud og skoler skal bevæge sig. Vi ønsker, at børn og unge skal gøres fortrolige med demokratiske værdier. De skal være aktive medborgere, som gennem deltagelse oplever, at de kan præge deres egen hverdag og yde et bidrag til fællesskabet. Medbestemmelse kræver et inkluderende socialt fællesskab, der er baseret på ligeværdighed og mangfoldighed. Vi ønsker, at alle børn og unge skal blive dygtigere samtidig med, at vi mindsker skellet mellem de dygtige og de mindre dygtige. Alle børn og unge skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan. Ambitionen at skabe chancelighed gennem styrket faglighed starter allerede i dagtilbuddene, hvor medarbejdere skal arbejde fokuseret med at udvikle børns personlige, sociale, fysiske og sproglige kompetencer. Det er et prioriteret mål, at vores børn og unge får en kvalificerende skolegang, og at flere dermed får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse senere i livet. Børn og unge lærer på forskellige måder, og derfor er undervisningsdifferentiering et bærende princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i skolen. At være i positiv trivsel og udvikling fagligt og socialt hænger uundgåeligt sammen med sundhed og bevægelse. Vi vil fremme børns læring og trivsel ved at lade leg, bevægelse og sund mad være en naturlig del af hverdagen i dagtilbud, skoler og klubber. Samtidig er det centralt, at de unges uddannelse og sociale udvikling giver dem mulighed for, at de kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. De unge skal have mulighed for at udvikle de specifikke og generelle kompetencer, der ruster dem i overgangen til en ungdomsuddannelse og et arbejdsliv med livslang læring. Det sker særligt gennem tidlige erfaringer på arbejdsmarked som fritidsjob og praktik. Alle medarbejdere skal være indstillede på at imødekomme børn og unge med særlige behov socialt eller fagligt. Det skal ske med støtte og særlig tilrettelæggelse i almenområdets institutioner og skoler. Vi skal sammen skabe forudsætningerne for, at dette kan lade sig gøre. Vi har et særligt fokus på, at børn, unge og forældre oplever sammenhæng og tryghed i overgangen fra ét tilbud til et andet. Alle medarbejdere skal gennem faglig refleksion og metodisk systematisk fortsat udvikle egen praksis med det formål at styrke indsatsen for alle børn og unge samt forældres tillid til vores tilbud. 6
7 Rettidig og forebyggende støtte til børn og unge Vi skal handle, hvis et barn eller en ung viser tegn på at være i sociale eller udviklingsmæssige vanskeligheder. En rettidig indsats fra det professionelle netværk kan være hjælp til barnet, den unge, børne- eller ungegruppen eller familien. Det er vigtigt, at der sker en tidlig identifikation af børn og unge i vanskeligheder, og at der iværksættes en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, hvor barnet eller den unge, forældre og nærmiljø inddrages. Alle børn og unge har ret til støtte der, i forhold til deres udviklingspotentiale, giver den enkelte de bedste forudsætninger for et videre liv. Ved en styrket rettidig indsats skal vi støtte børn og unge, så snart vi er opmærksomme på, at de er i vanskeligheder. For at kunne sætte ind tidligt, er der behov for at de medarbejdere, der omgiver barnet eller den unge til dagligt, reagerer på tegn på faldende trivsel fysisk, psykisk eller socialt. Rettidig indsats handler i høj grad om at forebygge, at vanskelighederne vokser sig så store, at de ikke kan afhjælpes i hjemmet eller det nære miljø. Forebyggelsesindsatsen skal sikre, at barnet eller den unge kan forblive i sin skole eller institution. Men en rettidig indsats handler også om tidligt at identificere børn og unge med behov for særlig støtte, således de modtage det rette specialtilbud. Vanskeligheder knytter sig sjældent til barnet eller den unge alene. Derfor er barnets familie, netværk og personer i barnets nærmiljø i skolen eller institutionen helt centrale medspillere i forhold til at finde holdbare løsninger og understøtte barnet eller den unges udviklingspotentiale. Uanset om barnet eller den unge har et langvarigt handicap eller oplever at stå i en pludselig krisesituation, er det vigtigt, at den nødvendige støtte som udgangspunkt gives der, hvor barnet eller den unge er. Med fokus på rettidighed og fællesskab ønsker vi at forebygge, at børn og unge udsættes for eller deltager i kriminalitet. Derfor skal kommunen sikre, at medarbejderne støtter børn og unge, der er på vej eller er inde i en kriminel løbebane, hvilket bl.a. indebærer inddragelse, ansvarliggørelse og understøttelse af forældre, familie og netværk omkring barnet eller den unge. Medarbejderne omkring barnet eller den unge skal arbejde tværfagligt og sætte barnet og familien i centrum. Helhed og brobygning mellem institutioner skal derfor være det bærende element i et tværfagligt samarbejde. Derfor skal medarbejderne kunne samarbejde på tværs af traditionelle fagligheder og professioner samt med frivillige på børne- og ungeområdet. 7
8 En tryg og inkluderende by for børn og unge København skal være en mangfoldig og inddragende by, der fordrer, at alle voksne såvel som børn og unge gør brug af byens tilbud. Også i byens rum skal børn og unge føle sig anerkendt og inkluderet. Derfor skal byens rum indrettes, så de indbyder til bevægelse og samvær. Vi ønsker, at udvikle lokale faciliteter til kultur, hvor der bor mange børn og unge, da vi ved, at kort afstand er afgørende for deltagelse. Vi ønsker, at børn og unge kan bevæge sig sikkert rundt til fods og på cykel på tværs af byen. Derfor skal bevægelse og leg tænkes ind i byplanlægningen og udbygningen af nye tilbud og byområder samt i renoveringen af de eksisterende. Der er et særligt fokus på de byområder, der har brug for ekstra støtte til at kunne tilbyde sunde og trygge rammer. Derfor samarbejder medarbejdere i Københavns Kommune med politi, boligselskaber mv. for at forebygge kriminalitet og sørge for at København, for alle børn og unge, er en inkluderende og tryg by at vokse op i. På det kriminalpræventive område arbejder vi sammen om, hvordan den kriminalitetsforebyggende indsats kan gøres endnu bedre, og hvordan vi kan styrke indsatsen for at hjælpe unge, der er kommet ind på en kriminel løbebane, på ret kurs igen. At have et aktivt kultur- og fritidsliv er for børn og unge med til at styrke sundhed, sociale kompetencer og medbestemmelse. Og det giver børn og unge mulighed for at være en del af et interessefællesskab. Et aktivt liv i barndommen og ungdommen medfører oftest, at børn og unge fortsætter med at være aktive i deres voksenliv. Derfor skal kultur- og foreningslivet tilbyde en mangfoldig og varieret vifte af tilbud, hvor børn og unge kan udfolde sig i fritiden, blive dygtige til deres interesser og ikke mindst lære betydningen af indflydelse og medbestemmelse. På samme måde skal de unge gennem fritidsjob have mulighed for at afprøve drømme og ønsker for et fremtidigt arbejdsliv. Drivkraften skal være lysten og glæden ved at være aktiv, blive udfordret, lære nyt og være sammen med andre, når børn, unge og deres forældre deltager i kultur- og fritidslivet. Det at være aktiv skal give en merværdi, der rækker ud over den enkeltes glæde ved aktiviteten. Vi håber, at brugen af kultur- og foreningsaktiviteter er med til at skabe et aktivt medborgerskab og et medansvar for byens udvikling. Fattigdom kan være en trussel mod børn og unges sundhed og trivsel, og social ulighed i bl.a. sundhed er en fortsat udfordring. Kommunen arbejder for at skabe rammer, der gør det nemt for alle at deltage i kultur- og foreningslivet. Københavns Kommune støtter frivillige foreninger, der løfter en målrettet indsats for grupper af børn og unge med særlige udfordringer. Vi ønsker at hjælpe på vej også når børn og unge har særlige udfordringer for at deltage. 8
BØRNE- og UNGEPOLITIK
Københavns Kommunes BØRNE- og UNGEPOLITIK - Perspektiver på tværs af sektorer En tryg og inkluserende by for børn og unge Rettidig og forebyggende støtte til børn og unge Børn og unges sociale, kulturelle
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereBørne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015
Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015 1 Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Vision s. 5 1. Børnesyn sådan ses og mødes børn og unge s. 6 2. Børn- og ungepolitik s. 9 2.1 Forældre, netværk
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereNetværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik
Indledning Ifølge Lov om social service skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereByrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret
Handicappolitik Forord Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret og fornyet. Favrskov Kommune vil med handicappolitikken skabe et fundament, der sikrer
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereMedborgerskabspolitik
l Medborgerskabspolitik 1 2 Forord Fredensborg Kommunes medborgerskabspolitik har til formål at sikre, at kommunens borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere, der søger indflydelse og bidrager
Læs mereIntegrationsstrategi. Det aktive medborgerskab
Integrationsstrategi Det aktive medborgerskab Nyt politikkoncept Gennem fælles indsats vil vi øge vores livskvalitet og velstand væsentligt. Vi tænker større og bredere også internationalt. Vi udvikler
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereSkolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen
Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereKultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.
Kultur- og fritidspolitik 2010-2015 Indledning Egedal Kommunes kultur- og fritidspolitik er et resultat af en dialog og et samarbejde med borgerne, som har udgangspunkt i dels en mindre spørgeskemaundersøgelse
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereSammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereHØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk
HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk Egedal Kommunes Ungestrategi 2015 1 2 Forord 138 unge i Egedal har besøgt campingvognen Egedal
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen
ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse SFO- Myretuen - Dybkærskolen Arendalsvej 271 Fritidsleder. Jimmy Wistisen 8600 Silkeborg 89702590 -jiw@silkeborg.dk Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereJob- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune
Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereSocialpolitiske pejlemærker for København
Socialpolitiske pejlemærker for København Socialforvaltningens kerneopgave er at hjælpe socialt udsatte københavnere og københavnere med særlige behov og at understøtte og udvikle deres potentialer. Det
Læs merePolitik for integration
Politik for integration Nordfyns Kommune 2016-2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Hvorfor denne politik?... 3 Hvem henvender integrationspolitikken sig til?... 3 Hvad vil vi med politikken?... 3 Hvad
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereHANDICAPPOLITIK 2015-2018
HANDICAPPOLITIK 2015-2018 Titel: Handicappolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereVision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:
Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereTalentstrategi 2016 2019
Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016 Horsens Kommunes værdighedspolitik 1 HORSENS KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK VELFÆRD
Læs mereEt Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde
Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs merePolitikområde : Børnepasning
Politikområde : Børnepasning Vision Visionen for børnepasningsområdet er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt og godt liv. Indhold Politikområde børnepasning omfatter: kommunal dagpleje
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereKompetencecenter. for børn i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område
Kompetencecenter på Skanseskolen for børn i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område Kompetencecenter på Skanseskolen Hvad omfatter det? Specialpædagogisk i bistand,
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereFrederiksbergs Kultur- og fritidspolitik
UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mere