Vidensblad 3, Januar 2016
|
|
- Mia Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vidensblad 3, Januar 2016 Jan Arvidsen, Jens Høyer- Kruse og Søren Andkjær Active Living Research Unit Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Centrale begreber i spørgeskemaundersøgelsen Introduktion Projektet Nature Moves har til formål at undersøge børn og unges friluftsliv og naturoplevelser i fritiden, og søger svar på følgende spørgsmål: 1) Hvordan og i hvilket omfang er børn og unge i Danmark aktive i naturen i fritiden, og hvilke begrænsninger for aktivitet kan identificeres? 2) Hvorfor er børn og unge aktive i naturen, og hvilken betydning har friluftsliv og naturoplevelser for børn og unge? 3) Hvilken betydning har de fysiske rammer for børn og unges friluftsliv?, 4) Hvordan kan man fremme børn og unges friluftsliv fx med strukturelle tiltag? Allerede denne korte introduktion af projektets formål og central spørgsmål peger på behovet
2 for en afklaring af en række centrale begreber: Hvad menes med natur og naturoplevelser, med (børns) friluftsliv, med børn og fritid? Den følgende begrebsafklaring knytter sig specifikt til spørgeskemaundersøgelsen. Mange af de begrebsdefinitioner, der følger nedenfor, er gældende på tværs af projektets dele, men man vil også kunne finde variationer og nuancer i forhold til andre dele af projektet. Disse variationer kan skyldes såvel praktiske som erkendelsesmæssige hensyn. Naturområder I spørgeskemaundersøgelsen skelner vi overordnet mellem udendørsområder og naturområder. Begrebet udendørs områder dækker alle områder og landskaber udenfor bygninger, dvs. alt fra skov og strand over haver og havne til indkøbsgader og idrætsanlæg. Begrebet naturområder derimod anvendes mere eksklusivt om udendørsområder og landskaber, hvor større dele er relativt upåvirkede af menneskelig indgriben. I spørgeskemaundersøgelsen operationaliseres naturområder i følgende typer: Strand, sø eller å, Parker eller grønne områder i byen, Skov eller krat, Naturstier, Eng, hede eller mark, samt Naturlegeplads. Når der i spørgeskemaundersøgelsen opereres med såvel med det generelle begreb udendørsområde og det mere snævre begreb naturområder, så er det overordnet et forsøg på at skabe et nuanceret overblik over børns udendørs steder og udeliv. Det er væsentligt at bemærke, at opdelingen hverken er teoretisk funderet eller logisk nødvendig, men udtrykker en udbredt hverdagssproglig konstruktion, der af praktiske årsager er værd at videreføre i denne del af projektet. Spørgeskemaet henvender sig hovedsagligt til børn, og det er vores vurdering, at valget af begrebsapparat skal afspejle dette, således at børnene kan forstå de begreber, de forventes at forholde sig til i undersøgelsen. Vi er opmærksomme på, at opdelingen ikke er uproblematisk. Således forstås naturområder som et underbegreb i forhold til begrebet udendørsområder, men afgrænsningen af de
3 særlige naturområder rummer en række grænsefænomener, hvilket fremgår af udredningen nedenfor. De ovenfornævnte naturområder antyder, at vi opererer med en bred naturforståelse, der tillader en udstrakt grad af menneskelig påvirkning af omgivelserne. Påvirkningen kan både være intentionel og utilsigtet, men fælles for de inkluderede områder er: 1) At de naturlige 1 (grønne, brune og blå) elementer er fremherskende, og omvendt, at de anlagte elementer indtager en mere begrænset del af omgivelserne. 2) At de naturlige elementer i omgivelserne tillades at udbrede sig og forandrer sig relativt frit. En række udendørsområder, som fx haver og idrætsanlæg inkluderes ikke i de dele af undersøgelsen, der specifikt undersøger børnenes vaner og forhold til naturen. Dette til trods for, at disse områder på mange måder falder ind under definitionen af natur. Haver og idrætsanlæg ekskluderes af andre grunde: Haver ekskluderes, fordi det er private områder og som sådan falder udenfor projektets overordnede målsætning om at fremme børns friluftsliv (se definition nedenfor) i det offentlige rum. Idrætsanlæg ekskluderes, idet det vurderes, at børnenes reelle interaktioner med områdets naturlige elementer er begrænsede, og at idrætsanlæg derfor bredt set ikke er en væsentlig kilde til naturoplevelser. Naturoplevelser Begrebet naturoplevelser defineres som kropslige, følelsesmæssige og kognitive erfaringer af naturen. Naturoplevelser dækker således både de stemninger, som naturen giver anledning til (fx mystisk, fredeligt, hyggeligt og spændende), og de kvaliteter, som børnene tilskriver naturen (fx som kilde til stilhed, tryghed, viden, alene- tid, varierede aktiviteter og udfordringer). Forståelsen af naturoplevelse i dette projekt læner sig op af et naturoplevelsesbegreb, der fremføres af Stephen R. Kellert (2002), og som opererer med tre grundlæggende forskellige former for naturoplevelser: direkte, indirekte og vikarierende naturoplevelser. Direkte naturoplevelser (direct experience) involverer fysisk kontakt med naturlige omgivelser i 1 Her tænkes på vegetation, jord, sten, sand, vand og lignende gevækster og materialer.
4 forbindelse med spontan leg og aktivitet (Kellert 2002). Det er de direkte naturoplevelser, der er i fokus på i spørgeskemaundersøgelsen, dog med den bemærkning at spontaniteten ikke alene kan udgå fra børnene, men også bredere fra familien. Kellert opererer ligeledes med to andre former for naturoplevelser. Dels indirekte naturoplevelser (indirect experience), der ligeledes involverer faktisk fysisk kontakt, men adskiller sig fra de direkte naturoplevelser på to væsentlige punkter. For det første forstås kontakten og oplevelsen som resultatet af en planlagt og fremmedstyret aktivitet præget af voksen- involvering. For det andet forstås naturen i indirekte naturoplevelser som produkt af en udstrakt human påvirkning, og indbefatter børns møder med planter, dyr og habitater i fx zoologiske og botaniske haver, museer, udstillinger, haver og akvarier. Dels peger Kellert på vikarierende eller symbolske naturoplevelser (vicarious or symbolic), der udmærker sig ved sit fravær af fysisk kontakt med naturlige omgivelser. Den natur, børnene møder her, er repræsentationer af den naturlige verden, der formidles gennem forskellige medier som billede, tekst, tale, film, fortællinger og animationer. Hverdagsfriluftsliv I en dansk sammenhæng eksisterer der i modsætning til fx en norsk kontekst ikke en officiel definition på friluftsliv. Projektet henter derfor inspiration til en definition af projektet fra forskellige kilder. I Nudansk Ordbog (Becker- Christensen 1999) defineres friluftsliv som det at dyrke udendørs aktiviteter, fx sejlsport, fiskeri eller lignende. Heller ikke i Regeringens Natur og Miljøpolitiske Redegørelse 1999 ekspliciteres en definition, men rapporten bemærker dog, at begrebet særligt bliver anvendt om en lang række menneskelige aktiviteter, der foregår i fritiden udenfor hjemmet, arbejdspladsen og sportspladsen, og som vælges af lyst. (Miljø- og Energiministeriet 1999, s.452). Andkjær (2008) læner sig op af denne forståelse af friluftsliv og peger på, at Friluftsliv forstås bredt som aktiviteter i naturen, der ikke direkte er knyttet til hjemmet (f.eks. havearbejde), arbejde (f.eks. skovbrug) eller sportskonkurrencer (f.eks. et orienteringsløb). Friluftsliv dyrkes primært i fritiden, evt. i forbindelse med uddannelse, og vælges ofte af lyst (Andkjær 2008:11). Projektet knytter grundlæggende an til denne forståelse af friluftsliv, men begrebet rummer alle de aspekter,
5 som vi ønsker at fremhæve. 2 Dels ønsker vi at betone, at interaktionen med naturen er et væsentligt element ved friluftsliv, dels ønsker vi at fokusere på de dele af børnenes friluftsliv, som de selv har stor indflydelse på, og vi anvender derfor begrebet hverdagsfriluftsliv for at markere denne forskel. Begrebet hverdagsfriluftsliv defineres i projektet som børns lystbetonede (autoteliske) aktiviteter og ophold i naturen - alene eller sammen med andre - der muliggør kropslige, følelsesmæssige og/eller kognitive interaktioner med omgivelserne (se Naturoplevelser ovenfor). Indeholdt i definitionen er en lang række af børns aktivitetsformer, som fx badning, gåture, klatring, fiskeri, rollespil, cykling, ting- finderi, motion, samvær og transport, der ikke i sig selv nødvendigvis kan betegnes som friluftsliv. Det, der i undersøgelsen gør disse lege-, aktivitets- og samværsformer til friluftsliv, er hovedsagligt, at de foregår i det, vi forstår som naturområder (Se Naturområder ovenfor). Således er indendørs svømning og badning ikke friluftsliv, men bliver det, når det foregår i naturen. Efter samme logik forstås gåture, motion og transport i naturen som friluftsliv, mens det ikke er tilfældet for de selv samme aktiviteter, når de foregår andre steder. Aktivitetsomgivelsernes beskaffenhed er dog ikke enerådende i vurderingen af, om noget kan karakteriseres som friluftsliv eller ej - selvom det er tilfældet i de anførte eksempler. Fx er arbejds- og skoleaktiviteter ikke friluftsliv upåagtet at de kan foregå i naturen idet disse diskvalificeres af at være drevet af løn og læring, hvorved de unddrager sig den autoteliske fordringen om at være drevet af nysgerrighed, fascination eller engagement. Disse kvaliteter kan meget vel være indeholdt i både arbejde og skolegang, men er tilfældige og ikke nødvendige kvaliteter ved disse aktivitetsformer. Grunden til, at vi insisterer på en nødvendig 2 I den nye friluftspolitiske redegørelse fra Miljøministeriet præsenteres en bred forståelse af friluftsliv: Friluftsliv er ophold og aktiviteter udendørs. Det kan udfolde sig i byen, på landet, i luften eller i vandet. Som udgangspunkt er friluftsliv lystbetonet og knyttet til vores fritid. Det er et grundlæggende træk, at friluftsliv giver os en oplevelse af at komme nærmere naturen. Friluftslivet i Danmark er mangfoldigt. Det kan udover i fritiden også finde sted som et afbræk i arbejdsdagen, i forbindelse med undervisning og andre pædagogiske aktiviteter eller som led i et behandlingsforløb. Friluftsliv kan være roligt, afslappende eller fysisk krævende. Det kan rumme leg, konkurrence eller transport. Formålet kan være en god oplevelse, at møde andre, blive dygtigere, klogere eller sundere. Der opstår hele tiden nye former for friluftsliv (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2015).
6 forbindelsen mellem friluftsliv og natur, er, at aktivitet og ophold ses som en erfaringsvej til naturoplevelser, der tænkes at være en vigtig kvalitet ved friluftsliv. I en nordisk sammenhæng rummer friluftslivsbegrebet nogle normative medbetydninger af menneske- natur- relationen, idet friluftsliv forstås som [ ] a Norwegian tradition for seeking the joy of and identification with free nature (Faarlund 2007:56), og forbindes ofte med et enkelt liv i naturen med simple midler (Fx Tordsson 2006, Edinger 1997, Ulstrup 1997). Når vi i dette projekt insisterer på en nødvendig forbindelse mellem friluftsliv og natur, så er det ikke intentionen at videreføre et naturbegreb, der ofte både implicit og eksplicit medtænkes i en traditionel nordisk kontekst. I dette naturbegreb forstås naturen ofte som aldeles uberørt af mennesker og kultur (se fx Fjørtoft 2004 og Tordsson 2003), hvilket ikke er tilfældet i vores definition af natur. Gennemgående kredser undersøgelsen om børnenes friluftsliv i fritiden og i hverdagen. Fritidsbegrebet behandles selvstændigt nedenfor, og her skal der derfor blot knyttes et par kommentarer til hverdagsbegrebet. Betoningen af Hverdag skal pege på, at undersøgelsen hovedsagligt angår børns eget friluftsliv, dvs. de dele af friluftslivet, som de selv i et vist omfang - er herre over, og hvor de derfor ikke nødvendigvis er afhængige af voksne. Begrebet lystbetonede i definitionen er et forsøg på at indfange dette aspekt. Vores brug af begrebet hverdagsfriluftsliv er inspireret af dele af Margrete Skårs (2010) forståelse af begrebet. Hun betoner bl.a., at hverdagsfriluftslivet langt overvejende foregår i lokalområdet, hvilket er i overensstemmelse med vores brug af begrebet, hvor friluftsliv i forbindelse med rejser ikke undersøges. Vores begreb adskiller sig fra Skårs brug i den forstand, at vi ikke medtænker skolestyrede aktiviteter i naturen under vores friluftslivsbegreb. Børn Begrebet børn anvendes af formidlingsmæssige årsager som samlebetegnelser for de deltagende børn og unge i spørgeskemaundersøgelsen. Respondenterne er mellem 10 og 15 gamle, og begrebet børn afspejler derfor ikke nødvendigvis børnenes selvforståelse, idet nogle af børnene formentlig opfatter sig selv som unge eller teenagere.
7 Børn opfattes i undersøgelsen som sociale aktører, der - på lige fod med voksne kan, og har ret til, at udtrykke viden om og holdninger til deres egen personlige og sociale virkelighed (Prout 2005; Mitchell 2006). Børnenes besvarelser i spørgeskemaet afspejler derfor deres virkelighed, der ikke er mere eller mindre virkelig end de voksnes besvarelser. Fritid Fritid forstås bredt som al den tid, der ikke er skoletid. Med til fritiden hører således i udgangspunktet også transporttid til og fra skole, fritidsinteresser og lignende, samt arbejdstid og sovetid. Funktionelt vil arbejdstid og sovetid dog ofte være uden betydning, da børnene her sjældent er i naturen. Referencer Andkjær, S. (2008). Friluftsliv i Danmark. Unges deltagelse i friluftsliv set i kulturelt perspektiv. Institut for Idræt og Biomekanik Odense: Syddansk Universitet. Ph.d.- afhandling. Edinger, A. (1997). Den rene vare. Friluftsliv og naturoplevelser. In: T. Berg- Sørensen, Dansk Forum for Natur- og Friluftsliv, s Faulaund, N. (2007). Defining friluftsliv. In: Henderson & Vikander. Toronto: Natural Heritage Books, Fjørtoft, I. (2004). Landscape as playscape: the effects of natural environments on children s play and motor development. Children, Youth and Environments, 14(2), Kellert, S.R. (2002). Experiencing Nature: Affectiv, Cognitive, and Evaluative Development in Children. In: Kahn & Kellert 2002: Children and Nature. Psychological, Socialogical and Evolutionary Investigations, Masachusetts Institute of Technology. s Mitchell, L. M. (2006). Child Centered? Thinking Critically about Children s Drawings as a Visual Research Method. Visual Anthropology Review. 22 (1): Prout, A. (2005): The future of childhood. Towards the interdisciplinary study of children. Abingdon: Routledge Falmer. Skår, M. (2010): Experiencing nature in everyday life. Doctoral thesis 2010:07, Ås: UMB.
8 Tordsson, B. (2003). Å svare på naturens åpne tiltale. Dr. Scient. Avhandling, Institutt for samfunnsfag, Norges Idrettshøgskole. Oslo 2003 Ulstrup, S. (1997). Natur- og friluftsliv. In: T. Berg- Sørensen, Dansk Forum for Natur- og Friluftsliv, s
Hvad er friluftsliv? Udviklingstendenser og perspektiver Friluftsliv på tværs Kolding Fjord 21/6 2016
Hvad er friluftsliv? Udviklingstendenser og perspektiver Friluftsliv på tværs Kolding Fjord 21/6 2016 Søren Andkjær, Ph.D. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereRespektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Læs mereSpor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?
Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier
Læs mereUANMODEDE HENVENDELSER (SPAM)
UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM) VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED INDHOLD 1. Kort fortalt... 3 2. Uanmodede henvendelser.... 3 3. Nærmere om samtykke til henvendelse.... 7 3.1. Krav om forudgående samtykke...
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereMedborgerskabspolitik
l Medborgerskabspolitik 1 2 Forord Fredensborg Kommunes medborgerskabspolitik har til formål at sikre, at kommunens borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere, der søger indflydelse og bidrager
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereSamspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Store politiske forventninger til foreninger og frivillige XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereFormål Fremgangsmåde Trækteori generelt
Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereFN s børnekonvention og dansk national ret
Impossibilium nihil obligatio FN s børnekonvention og dansk national ret Børns rettigheder og samvær med forældre FN s børnekonvention siger i artikel 9: 3. Deltagerstaterne skal respektere retten for
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereNye mødesteder i naturen NatureMoves Idan konference den april 2018 i Vejen Idrætscenter
Nye mødesteder i naturen NatureMoves Idan konference den 10. 11. april 2018 i Vejen Idrætscenter Søren Andkjær, Ph.D. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
6.-9. klasse Antal besvarelser: 131 Svarprocent: 96 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole.
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereTo bud på hvad evaluering er:
Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereSemesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015 Indhold
Semesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015 Indhold Semesterevaluering, bachelor i offentlig innovation & digitalisering, efterår 2015... 1 Indledning... 2 Skriftlig
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Almenklasse beelser: 61 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mere1. FORORD. Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.
HANDICAPPOLITIK 1. FORORD Handicappolitikken er vedtaget af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune. Efter oprettelsen af Furesø Kommune den 1. januar 2007 tog Byrådet initiativ til
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereFritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Læs mereIndhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar
Vores idégrundlag 3 Indhold Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag Værdighed Fællesskab Engagement og ansvar Potentiale og begrænsninger 4 6 8 10 12 14 4 Idégrundlag
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereBørn og Unge sekretariatet 2013. Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud
Børn og Unge sekretariatet 2013 Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud Formål med tilsyn: Baggrund for tilsyn med dagtilbud Holbæk Kommune har pligt til at sikre, at dagtilbuddene lever op til lovgivningen
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereForældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012
Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...
Læs mereHar du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune
Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid i Holbæk Kommune En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune Hvordan arbejder vi hen imod Røgfri arbejdstid i Holbæk Kommune? Denne guide er
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereICS trekantens højre side. At forholde sig undersøgende til omsorgsgiverkompetence - specielt med fokus på affektregulering og mentalisering
ICS trekantens højre side At forholde sig undersøgende til omsorgsgiverkompetence - specielt med fokus på affektregulering og mentalisering Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1.
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole
Datarapportering Medarbejderundersøgelse Ingrid Jespersens Gymnasieskole ASPEKT R&D Medarbejderundersøgelse på IJG - Sådan læses tabellerne De arbejdsområder, du har i dag 76 Særdeles tilfreds 5 6,% Tilfreds
Læs mereFritidspolitik Langeland Kommune
Fritidspolitik Langeland Kommune Langeland kom og vær med! Indledning og udarbejdelse af fritidspolitik Fritidspolitikken er en af de politikker, kommunalbestyrelsen besluttede at formulere i den nye Langeland
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereMinistertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl. 14.00
Kommunaludvalget 2011-12 L 160, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Side 1 af 5 Samrådssvar 15. maj 2012 Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl.
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereByrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret
Handicappolitik Forord Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret og fornyet. Favrskov Kommune vil med handicappolitikken skabe et fundament, der sikrer
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereKulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.
Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,
Læs merePrincipper for udeliv i dagtilbud
Principper for udeliv i dagtilbud UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indhold - Indledning - Mål - Principper for udeliv - Særligt for naturbørnehaver 2. udgave - oktober 2014 Vedtaget af Børne- og Skoleudvalget
Læs mereHandlingsplan for implementering af visionen Vi i naturen Dok 62918-15
Handlingsplan for implementering af visionen Vi i naturen Borger & Arbejdsmarked Dok 62918-15 Handling Hvordan bidrager handlingen til at understøtte visionen? Starttidspunkt Sluttidspunkt Ansvarlig 1)
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereVi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011
Platangården Socialpsykiatri 06.04.2016 Anbragte børn som gaver til deres omgivelser et insisterende udviklingsperspektiv institutionen som del af noget større Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mere- 20 - Personligt niveau Gruppeniveau Organisatorisk niveau Kvinder er ikke gode til bestemt job. Udelukket fra socialt samvær Kommentering af kvinden
- 20 - Figur 4: Adfærdskategorier i sammenhæng med situation Generel nedgøring af kønnet Personlig nedgøring med udgangspunkt i kønnet Uønsket seksuel opmærksomhed Personligt niveau Gruppeniveau Organisatorisk
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 6 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod skole* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk 30-45
Læs mereUDDANNELSESPOLITISKE PEJLEMÆRKER FLERE VELFÆRDSUDDANNEDE EN FRAFALDSANALYSE OPDATERING AF BEHOVSANALYSEN
UDDANNELSESPOLITISKE PEJLEMÆRKER FLERE VELFÆRDSUDDANNEDE EN FRAFALDSANALYSE OPDATERING AF BEHOVSANALYSEN Kommunaldirektør Søren Abildtrup Læsø medlem af den uddannelsespolitiske koordinationsgruppe KKR
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereKvindelige meningsdannere
2016 Kvindelige meningsdannere - for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk - med særlig fokus på kommunikation i fagbevægelsens demokrati- og på kongres. Baggrund: Fagbevægelsen og samfundet mangler
Læs mereChristiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April 2016 1
Christiansø Skole 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 6 5 4 3 2 1 0 God skole Tryg ved at God God og Godt og sende mit barn information ligeværdig tillidsfuldt dialog samarbejde
Læs mereNye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring
Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereUDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10
UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og
Læs mereAarhus Kommune. Dato 20. januar 2014
Dato 20. januar 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Nedenstående er en besvarelse af en 10-dages forespørgsel fra Socialistisk Folkeparti til Børn og Unge modtaget den 10. januar 2014. Spørgsmål: I hvilket
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012 Generel info om SFO Gnisten SFO Gnisten er en skolefritidsordning, der er beliggende på Kalbyrisskolen i Næstved. Vi har ca. 160 børn i alderen 5 til
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mere