Euroen og krisen i europæisk og dansk økonomi
|
|
- Andreas Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Euroen og krisen i europæisk og dansk økonomi Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 01. juni 2009 Den aktuelle politiske og økonomiske debat om konsekvenserne af udviklingen i valutakurser og renter for landene i og uden for euro-zonen er desværre skæmmet af en række misforståelser. Det fører let til en skævvridning af debatten om finanskrisens årsager og konsekvenser for europæisk og for dansk økonomi. Den mest udbredte misforståelse er vel den, at de lande der er medlemmer af Det økonomisk monetære samarbejde i EU (ØMUen) ikke er udsat for nogen valutakursrisiko, og at de ikke er underlagt nogen betalingsbalancerestriktion. Den i dansk sammenhæng ligeså udbredte misforståelse er, at den danske 'fastkurs-politik' er en forsikring mod valutakurs usikkerhed; men til en pris af en lidt, overgangsvist noget, højere rente i forhold til ØMU-landene. Endelig bliver svensk valutapolitik ofte fremstillet som fejlslagen, da den indebærer tilpasninger i valutakursen, der opfattes som udtryk for en mislykket økonomisk politik, hvilket står i kontrast til det forhold, at svensk BNP/capita i 2007 oversteg det danske opgjort i købekraftskorrigeret valutakurser. Disse tre synspunkter er alle udtryk for en for simpel forståelse af den makroøkonomiske betydning af valutakursen og ændringer heri. Betydning af valutakursen En fastlåst nominel valutakurs vil som hovedregel betyde en ustabil real effektiv valutakurs. Den danske krones reale værdi er således steget med 20 procent i forhold til f.eks. den tyske netop på grund af den uændrede nominelle valutakurs, hvilket har skadet den danske internationale konkurrenceevne. Svensk valutakurs sigter derimod på at fastholde en stabil konkurrenceevne, hvilket bl.a. har resulteret i en nedskrivning i forhold til euro og dermed også til den (overvurderede) danske krone. En styret, men samtidig fleksibel valutakurs, er derfor et vigtigt konjunkturpolitisk instrument, navnlig i situationer med voldsomme ændringer i vilkårene for den internationale handel. Figur 1 - Udviklingen i den reale valutakurs - konkurrenceevnen 1 / 7
2 Øgede spændinger inden for ØMUen Indledningsvist kan det være rimeligt at fastslå, at lande, der handler meget med hinanden, som det er tilfældet mellem alle EU-landene, har et betydeligt økonomisk skæbnefællesskab. Der vil altid være en betydelig afsmittende effekt mellem sådanne lande. Effekten vil naturligvis være størst, når det er konjunkturudviklingen i de større EU-lande, der ændrer sig. Her har Tyskland en særskilt position, som den absolut største økonomi, der samtidig er placeret som 'riget i midten'. Derfor har den tyske valutakurs-, rente- og budgetpolitik speciel interesse. De lande, der er formelle medlemmer af Den Økonomisk Monetære Union (der alle har indført euro'en som betalingsmiddel), eller som har bundet værdien af deres nationale valuta til eurokursen, (der sammen med ØMU-landene udgør euro-zonen) har dog en særlig interesse i den økonomiske udvikling i Tyskland. Disse landes internationale konkurrenceevne er nemlig bestemt af euro-kursen over for samhandelspartnere uden for euro-zonen. Internt er konkurrenceevnen bestemt af lønudviklingen i de enkelte euro-zone lande. Her dominerer tysk industri, hvor omkostningsudviklingen år for år har ligget 2-3 pct. lavere end gennemsnittet for euro-zonen, hvilket har skabt spændinger i form af svækket konkurrenceevne og stigende betalingsbalance uligevægte. Betydningen heraf har været undervurderet både politisk og i dele af den økonomiske faglitteratur. En række økonomer har endog fremført det synspunkt, at betalingsbalanceligevægt ophører med at være en restriktion på den økonomiske politik for de lande, der er gået over til euro som formel valuta, se f.eks. Vastrup (2009). Dette er en misforståelse. Et vedvarende betalingsbalanceunderskud udgør en forøgelse af det pågældende lands udlandsgæld - uanset om gælden optages i euro eller i f.eks. dollar. Gælden skal forrentes og afdrages af indkomst, som nødvendigvis må erhverves i udlandet, hvis gælden skal nedbringes. Så længe udlandsgælden vokser, skal den finansieres ved øget udenlandsk låntagning og efterfølgende rentebetalinger. Her er det landets internationale kreditværdighed, der er bestemmende for de vilkår, som udenlandske kreditorer stiller ved yderlig långivning. Problemstillingen er for så vidt velkendt også fra den kommunale verden - blot fordi Farum Kommune benytter sig af danske kroner, bliver der ikke stillet en ubegrænset kredit til rådighed for Farums borgmester på det danske kapitalmarked. Kommunen blev sat under administration, da lånemulighederne var opbrugt! Noget tilsvarende vil gøre sig gældende for et ØMU-land, der har nedslidt sin internationale 2 / 7
3 kreditværdighed. Når lånemulighederne i udlandet er opbrugt, så bliver landet sat under en form for administration, ikke nødvendigvis af Bruxelles for det har EU-kommissionen ikke bemyndigelse til. Den eneste udvej, hvis en international bankerot skal undgås, vil derimod være låntagning i Den internationale Valutafond (IMF) med dertil knyttede krav om ændringer i den økonomiske politik. Det er den skæbne, der inden for det sidste år er blevet bl.a. Letland og Ungarn (og Island uden for EU) til del. Som det fremgår af figur 2, så er der en række ØMU-lande, der i dag har oparbejdet uholdbart store betalingsbalanceunderskud. Grækenland, Spanien og Portugal har en løbende gældsætning over for udlandet på mere end 10 pct. af BNP. Figur 2 Uholdbar betalingsbalanceudvikling i ØMU-landene Note. Det bemærkes, at der både inden for Euro-zonen er en tendens til stigende betalingsbalanceunder- og overskud i perioden fra 1998 til Det belaster disse landes internationale kreditværdighed ganske betydeligt. Hvilket allerede har sat sig dybe spor i renteudviklingen. Skal der lånes penge til f.eks. Grækenland, bliver der krævet en overrente på 3 pct. p.a., fordi den nationale kreditværdighed er nedslidt. I Danmark er overrenten i forhold til Tyskland blot en ½ pct. p.a. på lån med længere løbetid (der er bestemmende for de reale investeringer), og i Sverige kan der ligefrem lånes billigere end i Tyskland. Se figur 3. Figur 3. Rentespænd over for Tyskland for 10-årige statsobligationer 3 / 7
4 Modstykket til de store sydeuropæiske betalingsbalanceunderskud er overskud i de nordeuropæiske lande med Tyskland som det helt dominerende land, hvor den meget beskedne lønudvikling igennem de seneste ti år har styrket den tyske internationale konkurrenceevne betydeligt. Denne inden for euro-zonen divergerende udvikling er langsomt, men sikkert blevet bygget op igennem den periode, hvor ØMUen har eksisteret, og valutakurserne har været låst fast. Hvert eneste år har den tyske inflation, som nævnt, været den laveste i euro-området. Den har ligget 2-3 pct. under de lande med den højeste inflation. Det ser måske ikke ud af så meget; men når en sådan divergent udvikling får lov til at stå på igennem mere end 10 år, så har det en akkumulerende effekt, der forrykker landenes økonomiske balance. Denne ubalance er blevet yderligere eksponeret af den økonomiske krise, idet modstandskraften i de i forvejen svækkede lande er væsentligt reduceret. De har ikke det fornødne overskud til at føre en ekspansiv økonomisk politik. Et forhold, der allerede nu har sat sig spor i arbejdsløsheden. I Spanien er arbejdsløsheden på ét år steget fra 10 pct. til 17 pct., de baltiske lande (medlemmer af eurozonen) har oplevet en endnu større stigning fra 5 pct. til 15. pct., mens arbejdsløsheden i Tyskland (endnu) kun er steget med ½ pct. point til 7, 6 pct. (marts 2009). Det er uden sammenligning de lande med overskud på betalingsbalancen, hvilket er et udtryk for en stærk konkurrenceevne både inden for og uden for euro-zonen, der har haft de bedste muligheder for at ride den økonomiske krise af uden alvorlige realøkonomiske konsekvenser. Bør den danske 'fast-kurs' politik opgives? Den økonomiske krise sætter derfor også dansk valutakurspolitik til diskussion. Der har tilsyneladende været et komfortabelt overskud på den danske betalingsbalance igennem de seneste 15 år. I 1990erne kunne det henføres til en blanding af (relativ) lav økonomisk aktivitet (høj arbejdsløshed) og en omkostningsudvikling, der var meget tæt på den tyske. Det ændrede sig i indeværende tiår, hvor arbejdsløsheden faldt til en af de laveste i EU, hvilket bidrog til, at de danske omkostninger begyndte at løbe hurtigere, end i de lande vi handler mest med. Som det fremgår af figur 4 har den faste kurs over for D-mark og siden euro trukket den effektive (dvs. sammenvejede) valutakurs op helt tilbage fra begyndelsen af 1980erne. Den hast hvormed konkurrenceevnen forringes er dog blevet forstærket i det indeværende årti, idet en hurtigere omkostningsudvikling nu også bidrager til at forringe konkurrenceevnen, hvilket ses i figuren ved en hurtigere stigning i den lilla end den blå kurve. Figur 4. Den reale og den nominelle effektive kronekurs. 4 / 7
5 Noter: Den røde kurve måler udviklingen i den internationale konkurrenceevne. Jo højere indeks, desto højere dansk omkostningsniveau (real valutakurs) Den blå kurve viser opskrivningen af kronens internationale værdi målt i forhold til vores samhandelspartneres valutaer (effektiv valutakurs) Den forringede konkurrenceevne har dog (endnu) ikke udmøntet sig i et betalingsbalanceunderskud, idet den stigende olie- og gasproduktion i Nordsøen har mere end opvejet de modsatrettede tendenser i udenrigshandlen. Men dette overskud vil blive eroderet i takt med, at olie- og gasproduktionen begynder at falde (og stort set ophører inden for en år). Herved opstår en ny situation - nogen vil sige den gamle velkendte situation, hvor betalingsbalancen udgør en restriktion for den økonomiske politik. Så vil det være umuligt at opretholde fuld beskæftigelse og betalingsbalanceligevægt samtidig med, at der føres fastkurspolitik. Der må vælges! Hvis arbejdsløsheden vedvarende skal reduceres til et niveau, der minder om fuld beskæftigelse, er der en risiko for, at omkostningsudviklingen i perioder løber hurtigere end i ØMU-landene, hvor arbejdsløsheden traditionelt har ligget væsentligt højere (8-10 pct.). En ændring af den danske valutapolitik vil gå på tværs af den igennem årene etablerede politiske (og økonomiske) retorik, at dansk deltagelse i euro-zonen har været en forudsætning for den gunstige udvikling i dansk økonomi siden Dette dogme er på trods af den systematiske forringelse af den danske konkurrenceevne blevet gentaget til ulidelighed. Det er blevet et mantra, der fremsiges primært af frygt for valutaspekulation, men formentlig også på grund af en manglende forståelse af den stigende reale valutakurs og dens realøkonomiske betydning, fordi olie- og gasproduktionen har sløret det reelle billede. Skiftende danske regeringer med Nationalbankdirektøren som loyal sekundant har igennem mere end 25 år klamret sig til den såkaldte fastkurspolitik over for først D-marken og siden euro'en. De negative konsekvenser heraf er aldrig blevet grundigt diskuteret - end ikke i forbindelse med ØMUafstemningen i Den spagfærdige opposition til dansk deltagelse i ØMU'en argumenterede for en bibeholdelse af fastkurspolitikken krydret med en betydelig nationalistisk retorik omkring bevarelsen af de specifikke danske pengesedler. Diskussionen af dansk valutakurspolitik stoppede ved en fastholdelse af fastkurspolitikken og fortsat medlemskab af euro-zonen. Beslutningen om at bevare den nationale valuta muliggjorde dog, at den valutapolitiske diskussion på et senere tidspunkt kunne genoptages, om ikke før så når betalingsbalancen atter udgør en begrænsning for 5 / 7
6 den økonomiske politik. Her bør erfaringerne fra Sverige med hensyn til håndteringen af den aktuelle økonomiske krise dog inddrages i diskussionen. Den svenske valutamodel Den svenske befolkning valgte ved en folkeafstemning i 2003 at stå uden for euro-zonen. Det betyder, at den svenske regering har en ekstra frihedsgrad ved tilrettelæggelsen af den økonomisk politisk. Dette har regeringen bl.a. benyttet til at sikre det betydelige overskud på betalingsbalancen, se figur 2, som er blevet skabt gennem en målrettet valutakurs-politik. Den svenske krone er således faldet i værdi, når der var behov for en styrkelse af konkurrenceevnen. Dette er senest sket i de første måneder af 2009, hvor kronen er blevet nedskrevet med ca. 10 procent, hvilket har bragt svensk industri omkostningsmæssig på linje med en række konkurrentlande både inden for og uden for euro-zonen. Faldet i valutakursen har også muliggjort et rentefald, der har styrket erhvervslivet og reduceret omkostningerne ved at låne til eksportkreditter og reale investeringer. Da den økonomiske krise satte ind for ca. ½ år siden, gav den mere fleksible valutapolitik Den svenske Riksbank mulighed for at sænke renten, hvilket havde en dobbelt stimulerende effekt på konjunktur forløbet. For det første bidrog den lavere rente til at sænke kronekursen over for euro, hvorved den effektive valutakurs forblev stort set uændret, idet bl.a. det britiske pund var faldet væsentligt mere i værdi. De svenske forbrugere har dog udtrykt ærgrelse over, at importerede varer er steget i pris, hvilket på den anden side har givet svensk industri en saltvandsindsprøjtning, så en række arbejdspladser har kunnet bevares. For det andet betyder en lavere rente, at det bliver billigere at gennemføre reale investeringer i boliger og i erhverv, hvilket også understøtter konjunkturen. Denne ekstra frihedsgrad i den økonomiske politik har understøttet en stabil økonomisk vækst, der igennem de seneste ti år har været væsentligt højere end f.eks. den danske. Det har resulteret i, at det svenske nationalprodukt opgjort pr. indbygger (og i købekraftskorrigeret valutakurser) i 2007 overhalede det danske og forskellen blev yderligere forøget i netop fordi den svenske valuta ikke er overvurderet! Ligesom det er lykkedes for den svenske regering at holde de indenlandske pris- og omkostningsforhold i ro. Således har den svenske inflation været lavere end eurogennemsnittet (herunder det danske). På den baggrund er det naturligvis ikke overraskende, at der på den danske side af Sundet er blevet udtrykt utilfredshed med den svenske valutakurspolitik; for den har simpelthen givet svensk økonomi en komparativ fordel på alle væsentlige parametre i den økonomiske udvikling. I stedet for at kritisere den svenske politik, ville det derfor være mere konstruktivt, hvis den danske regering og andre med en såkaldt fastkurs-politik overvejede at ændre denne politik til fordel for en mere fleksibel valutakurs, der bedre kunne tilgodese både eksterne og interne forhold. Fremtidens valutakurspolitik Ved udformningen af fremtidens valutakurspolitik i ØMU og i euro-zonen bør det gælde, at det i første række er de faktiske forhold der lægges til grund for udformningen af valutakursregimer. Det var afsættet, da Bretton Woods aftalen tilbage i 1944 blev udformet. Her var det faste, men justerbare valutakurser, der udgjorde rygraden i det internationale valutasystem. Et system der blev undermineret af dels international finans-spekulation, og dernæst landenes uvilje mod at foretage de nødvendige valutakursjusteringer. Der gik politik i valutakurserne. I erkendelse heraf blev valutakurspolitikken i en række lande afpolitiseret ved overgangen til flydende valutakurser. Bestemt ikke noget ideelt system, idet de enorme internationale finanstransaktioner har fået en meget stor indflydelse på valutakursudviklingen. Inden for ØMU'en blev valutaerne afpolitiseret, ved at politikerne simpelthen opgav at føre valutakurspolitik og valgte at benytte én fælles valuta, uanset at de deltagende landes økonomier udvikler sig endog meget forskelligt. Det vil med sikkerhed skabe 6 / 7
7 andre politiske problemer i EU og derved tappe noget af den politiske kraft i EU, der kunne have været brugt mere konstruktivt. De lande i euro-zonen, der har bevaret deres egen valuta kan dog lettere overgå til den svenske model - men for at politikerne kan samle mod hertil vil der formentlig kræves en endnu dybere økonomisk krise end den aktuelle. Det var vilkåret både i Sverige og i Storbritannien i begyndelsen af 1990erne. Her kan dog de stigende spændinger inden for ØMU'en - ikke mindst den stærkt stigende arbejdsløshed blive en øjenåbner for bl.a. den danske regering, men også for en række øst- og centraleuropæiske regeringer, der endnu ikke har fået adgang, og som næppe heller får adgang til ØMU'en på grund af den stigende divergens. Set i lyset af disse øgede spændinger i ØMU'en var det udtryk for en sjælden grad af politisk opportunisme, at den nu forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen ville benytte den valutariske uro omkring den danske krone i vintermånederne 2008/09 som et argument for at nu skulle kronen afskaffes til fordel for et permanent medlemskab af ØMU'en. Som det fremgår af ovenstående analyse var der ingen saglige grunde til at knytte kronen endnu stærkere til ØMU'en, hvis fremtid er blevet endnu mere usikker. Statsministeren fokuserede ensidigt på renteforskellen mellem Nationalbankens rente og Den europæiske centralbanks rente. Havde han set på den reelle renteudvikling som vist i figur 3, ville det have været åbenbart, at forskellene i lånerenten var bestemt af andre faktorer og væsentlig højere end den danske i en række ØMU-lande. Men statsministeren havde formentlig blikket rettet et andet sted. Der er således et stærkt behov for en gennemgribende og ikke mindst uvildig analyse af både udviklingen inden for ØMU'en og dernæst af udviklingen i de lande, der har valgt hhv. at være en del af euro-zonen, og endelig af de lande der har en fleksibel valutakurs 1. Lad os håbe den bliver gennemført inden udskrivning fa den næste folkeafstemning om en eventuel dansk deltagelse i ØMUen. Kilder Jesper Jespersen (2009), Dansk valutakurspolitik i et EU-perspektiv. København: Nyagenda. (Den kan downloades fra www. NyAgenda.dk) Claus Vastrup, Økonomiske konsekvenser af ØMU'en, DIIS Working Paper 2009:01. Note 1 Det økonomiske Råds formandskab har bebudet, at det i dette forår ville gennemføre en sådan analyse. Hvorvidt det er lykkedes kan der endnu kun gisnes, idet formandskabets redegørelse først offentliggøres efter færdiggørelsen af denne artikel. 7 / 7
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereDI-prognose: Fortsat lav dansk vækst
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereFORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108
FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 RESUMÉ På baggrund af en længere analyseproces og dialog med Danske Bank har Furesø kommune modtaget et forslag til omlægning af gældsporteføljen. Dette
Læs mereDiskussion af. Løn, konkurrenceevne og betalingsbalance
Diskussion af Løn, konkurrenceevne og betalingsbalance Niels C. Beier og Erik H. Pedersen Danmarks Nationalbank af Henrik Jensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet EPRU og CEPR Artiklens formål
Læs mereANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise
ANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Vi har taget hul på 2016 med krise på det kinesiske aktiemarked.
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM
i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.
Læs mereANALYSENOTAT Dansk eksport & Brexit RESUMÉ
ANALYSENOTAT Dansk eksport & Brexit AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG HANS LIEN RASMUSSEN, STUD. POLIT RESUMÉ Der er stor fokus på den engelske økonomi forud for englændernes EU-afstemning til
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mereDansk krise blandt de største i Europa
Dansk krise blandt de største i Europa Man kan ikke finde et belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod viser denne analyse, at Danmark
Læs mere.i:\maj-2001\ost-b-05-01.doc. Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724. Maj 2001 RESUMÈ FORSKELLE MELLEM ANSØGERLANDE BLIVER STØRRE
.i:\maj-2001\ost-b-05-01.doc Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724 RESUMÈ Maj 2001 FORSKELLE MELLEM ANSØGERLANDE BLIVER STØRRE Den økonomiske udvikling i størsteparten af de ansøgerlande, der er længst
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereRegeringens vækstpakke blev en fuser
Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, maj 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016 Verdensøkonomien og dansk økonomi er aktuelt i bedring oven på en langstrakt finans- og gældskrise. Både i verdensøkonomien og dansk økonomi er der gode takter, og
Læs mereErfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte
Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både
Læs mereRealkredittens udlån er godt sikret
NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereUdlånsredegørelse 2. halvår 2012 01.07.2012-31.12.2012
Udlånsredegørelse 2. halvår 2012 01.07.2012-31.12.2012 www.djs.dk Redegørelse om udlånsudviklingen i Den Jyske Sparekasse for 2. halvår 2012 Den Jyske Sparekasse har modtaget kapitalindskud fra den danske
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.5.2007 KOM(2007) 257 endelig 2007/0091 (CNB) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereDansk eksport har mange styrker
Den 22. maj 212 Chefkonsulent Allan Sørensen Dansk eksport har mange styrker Dansk eksport er langt mere forskelligartet end i mange sammenlignelige lande, har en større up-market andel og en betydelig
Læs mereDanmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP
Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereFlere lande har problemer med EU-henstillingen
DI Analysepapir, december Flere lande har problemer med EU-henstillingen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk En række EU-lande, herunder også kernelande som og, har problemer med at leve
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mereVelkommen til LD medlemsmøde
Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 5. november 2014 Hollænderhallen, Dragør Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth Burgaard
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mere8. Familiernes IT-anvendelse
Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet
Læs mereKonjunktur - forår 2012
Konjunkturbarometer forår Konjunktur - forår NB Dette konjunkturbarometer er det første fra DANSKE ARK som behandler arkitektbranchen særskilt. Læs mere om baggrund og metode sidst i dette notat. Tabel
Læs mereI SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S
Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 1. kvartal 2016 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S April 2016 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 20 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser 2020-planen: Hvor skal væksten komme fra? Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Lille fald i antallet af jobannoncer Internationalt
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereVirksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereNY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ-
Dansk Metal NY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ- KONJUNKTUR OG LAVKONJUNKTUR 18. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter: Kunde: Svend Torp Jespersen Dansk Metal Dato: 18. maj 2011 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL
Læs mereBoligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af
Boligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet, men i et lavere tempo end i de forudgående kvartaler, hvor priserne især steg kraftigt
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereInvestor Brief. Løft dit forventede risikojusterede afkast
2015 Løft dit forventede risikojusterede afkast : De seneste måneders turbulens på aktiemarkedet giver anledning til at sæ tte fokus på væ rdien af risikospredning, som er nøglen til at reducere udsvingene
Læs mereResultat for 1. kvartal 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3. Resultat for 1998, 1999 og 2000 side 3
Indhold Resultat for 1. kvartal 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Resultat for 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereOrientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stabilisering af konjunkturerne Dansk økonomi lever op til EU's konvergenskrav
Læs mere30-05-2012. Forventninger til den økonomiske udvikling og hvad det betyder for privatøkonomien
1 Forventninger til den økonomiske udvikling og hvad det betyder for privatøkonomien 2 Den økonomiske situation Gældskrisen i eurozonen er igen blusset op Eurozonen hænger fast i recession USA holder sig
Læs mereKvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereOffentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar
Læs mereEU høster frugterne af finanspolitisk disciplin
EØK ANALYSE november 5 EU høster frugterne af finanspolitisk disciplin De europæiske lande høster nu frugterne af de senere års finanspolitiske stramninger. Til næste år ventes 9 EU-lande at have bragt
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs merePOLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK
POLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK Skatteunddragelse og skatteplanlægning er ikke et nyt problem, men med den globale økonomi og den teknologiske udvikling
Læs mereAldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger
Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger Jesper Linaa og Katrine Ringsted, De Økonomiske Råds Sekretariat May 27, 2016 Abstract Der er i Dansk Økonomi, forår 2016 foretaget beregninger,
Læs mereI Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU
I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereRente- og valutamarkedet
28. februar 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Overordnede konklusioner Nøgletallene i USA er stærke og der er udsigt til over trendvækst i USA hele næste år og i 2012. Væksten
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Letland
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.6.2013 COM(2013) 337 final 2013/0176 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Letland DA
Læs mereTale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012
Tale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012 Jeg vil gerne byde alle velkommen til denne høring, hvor vi har fokus på akademikere som iværksættere. Vi er glade for at se, at dette
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs merePuljeafkast for 2. kvartal samt 1. halvår 2000. Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999
PuljeNyt Nr. 3-2000 Puljeafkast for 2. kvartal samt 1. halvår 2000 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Puljekommentarer 2. kvartal 2000 Spar Nord Banks forventninger 3. kvartal Kommentarer til puljens
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mere