Ph.d som baggrundsmateriale for dette foredrag
|
|
- Lise Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Ph.d som baggrundsmateriale for dette foredrag Hvor kommer disse indsigter fra? Hvad vil det sige at bliver radikaliseret? Hvem bliver radikal? Veje ind i et radikalt miljø. Hvilket problematikker skaber deltagelse i en ekstrem gruppe? Veje ud af et ekstremt miljø Hvordan man kan hjælpe folk videre efter deltagelse
3 Baggrunden for dette projekt og for min forståelse af radikaliseringsprocessen Dette studie er baseret på et projekt om fællesskab og identitetskonstruktioner blandt deltager I Ungdomshusbevægelsen i 2007 Deltage i fælles aktioner og social interaktion med andre deltager i ungdomshus bevægelsen får deltagerne til at identificere med den social bevægelser og den reference ramme Social interaktion, fælles handlinger og aktioner samt de narrativer der cirkulere blandt deltagerne synes at have en overvældende effekt på deltager i social bevægelser som Ungdomshus bevægelsen Den virkelighed som bevægelsen præsenter og forholder sig til kommer til at betinge deltagerens forståelses og fortolkningsramme og over tid deres identiet
4 PROJEKTET ØNSKER OVERORDNET AT: Give svar på om det giver mening at forstå løsrivelse fra ekstreme grupper som en individuel proces eller om løsrivelsen også er afhængig af social interaktion. OG AT: Undersøger betydning af social interaktion i den proces, som tidligere deltager i højre ekstreme miljøer gennemgår, når de bliver klienter ved EXIT. Give svar på hvilke forhold, der kan fører til at en person løsriver sig fysisk som mentalt fra ekstreme grupperinger for derved at kunne sige noget om hvilket tiltag, der støtter personen i løsrivelsesprocessen.
5 Fryshuset EXIT er en del af Fryshuset Grundlagt i 1984 som resultat af et samarbejde mellem KFUM og entusiastiske mennesker. Fryshuset er baseret på normative værdier: Vi giver opmuntring, tillid og ansvar. Det skaber viden og selvværd, som fremhæver den enkeltes iboende kraft I Fryshuset har utanförskab och passion (marginalisering og lidenskab) en særlig betydning, da disse udtryk anvendes som begrundelser for, hvorfor unge kan udvikle sig i en henholdsvis positiv eller negativ retning. Bander og eksterme grupper er betragte som destruktive grupper udemokratisk, anvender vold og trusler og skaber negative identiteter og fællesskaber
6 EXIT EXIT er et selvhjælpsprogram og en del af Fryshuset Startet af tidligere ny Nazis i 1998, der på baggrund af egne erfaringer af hvor svært det kan være at forlade ekstreme grupper, ønskede at hjælpe andre Støtter højre ekstremister i at forlade den ekstreme højre fløj ved brug af coach/mentor ordninger, hvor coachen selv har en fortid i højre ekstreme bevægelser
7 Metode METODE: 2 måneders feltarbejde ved EXIT i Fryshuset, Stockholm Deltagende observation af den daglige praksis i kontoret i Fryshuset samt deltagelse i to efteruddannelseskurser for coaches 21 interviews; af medarbejder og nuværende samt tidligere klienter Interviews af ansatte ved EXIT om: Arbejdes metoder og klientarbejdet Klienterne: betydning af at have en coach og hvad coachen betyder for klientens mulighed for løsrivelse og videre udvikling.
8 EXIT EXIT Stockholm er inspireret af Tore Bjørgo professor ved Politihøjskolen i Oslo Du udvikler en ideologisk overbevisning via deltagelse i en gruppe, som du er kommet ind i, af andre årsager: Ekstremisme og bandetilhørighed er i EXIT og Fryshusets optik et resultat af: marginalisering, gruppemekanismer, svære følelser, mindreværd og en opleves af at være social udelukkelse
9 Deltagelse i ekstremistiske og racistiske miljøer er også: En søgen efter spænding og fællesskab Et fællesskab der fører til det næste Fascination af rekvisitter fra Nazismen
10 Identitet og radikalisering italesættes i øjeblikket som et psykosocial fænomen Deltagelse i den ekstreme højre fløj er sjældent baseret på et rationelt valg eller en politisk overbevisning Det er et resultat af subjektive følelser af marginalisering fra det større samfund Individets involvering med ekstreme gruppe er baseret på muligheden for at blive en del af et fællesskab, som samtidig gør det muligt for individet at kanalisere hendes/hans svære følelser over på andre ting
11 Radikalisering er udviklingen af en sort/hvid tænkning Et resultat af politiske processer i det større samfund Framing: bestemte politisk narrativer og måder at italesætte begivenheder på danner rammen om individets forståelse og fortolkninger som genfortolker andre hændelser, mennesker og begivenheder på baggrund af et ofte unuanceret perspektiv Et aspekt der er ved at forsvinde ud af debatten om og forståelsen af radikalisering.
12 Identitetsdannelse og radikalisering er resultater af sociale processer Højre ekstremister udvikler deres ideologiske orientering og identiet pga. af deres deltagelse i ekstremistiske bevægelser situeret i kulturelle og historisk betinget tider. Radikalisering og identiteten som højre ekstremist er et resultat af sociale processer, der er informeret af både bestemte grupper og strømninger i det større samfund
13 Og hvem er højre ekstremisterne så? De kan groft opdeles i fire overordnede kategorier: Den ideologiske motiveret højre ekstremist Xenophoben eller etnocentrikeren Den kriminelle og marginaliseret unge Medløberen
14 Billedet er broget og der er ingen tydelige profiler Individer på den ekstreme højre fløj er forskellige i forhold til : Social baggrund Måder de bliver deltager på og årsagerne til deres involvering Motiver for deres handlinger Den typer organisationer de bliver deltagere i Deres udvikling i gruppe fra medløber til leder
15 Deltagelsen forandre deltageren De udvikler: Et sort/hvidt tankesæt Ideen om, at samfundet er ved at blive overtaget af muslimske horder, kultur som essens og som så forskellig, at mennesker med forskellig kultur ikke kan sameksistere, bliver en del af deltagerens forståelse og fortolkningsramme At de som ikke er en del af gruppen er fjender og skal bekæmpes At vold, trusler og chikane er legitime redskaber i den politiske kamp.
16 De problematikker tidligere ekstremister kæmper med: Trusler fra tidligere venner som bliver nuværende fjender Ensomhed og meningstab Aggression Voldelige reaktionsmønstre Mistillid til andre mennesker Sort og hvid tænkning Antagelser om at samfundet er udsat for en sammensværgelse Svært ved at håndtere stress og løse konflikter Skyld og skam Manglende jobmuligheder
17 Hvordan støtte ekstremister i udviklingen af en alternativ identitet? EXITs metode for at støtte dem, de kalder deres klienter/mentee et individ, der er ved at løsrive sig fra den ekstreme højre fløj er, at forbinde klienten med en coach, der selv har en fortid som højre ekstremist En tillidsbaseret relation mellem de to danner udgangspunkt for social udpegning via: Fælles aktiviteter Samtaler omkring klientens fortid, nutid og fremtid knytte til dagligdags eksempler og udpegning Coachen som rollemodel og tænkeredskab
18 Situerede læring via aktiviteter og dialog Vægttræning skaber udover store muskler også; Rutiner og kropskontrol Mulighed for samvær uden tale At hjælpe hinanden tillid og at, nu er det min tur og så er det din i kombination med andre arenaer som cafe, restaurant, museum, træning af pengeforbrug, være i offentlig transport.
19 Aktiviteter og dialog skaber også Areaner for ekstra læring, der positionere coachen som en rolle model og et eksempel eller en artefaktor som klienten kan: Tænke med Efterligne Få et konkret bevis på at man kan forandre både sig selv, sit liv og andre opfattelser af en.
20 Fordelen ved en coach med egen fortid i ekstreme bevægelser Coach og klient: Coachen har selv erfaring fra den ekstreme højre fløj kan tale med om følelser, ideologi, fællesskab etc. Har legitimitet God vurderingsevne af klientens ståsted og ærlighed Betydningen af overraskelsen via en anden adfærd jeg hader dig, men du hader ikke mig! Bliver en rolle model for klienten Kan samtale uden fordomme Lader klienten danne egne meninger Social liv og socialitet noget man lærer (miljøterapi), fremfor en karakter man har
21 Kendskab til målgruppen Formers som medarbejder, skaber detaljeret kendskab til målgruppen også den følelsesmæssige side af sagen Coachen styrker: de ligner klienten, taler samme sprog men coachen bruger aktiv ting han har lært ved EXIT, vurdering af klienten, skaber accept, læring via deltagelse Fysisk stærk og socialt tydelig person, der ikke er autoritær, men kender spillet og korrigere og nedbryder sociale handlinger og rutiner i mindre enheder som klienten kan forstå social træning og distance til egen fortid.
22 Empati, fælles historie og ønsket om at hjælpe andre er ikke nok! For at coachen egen erfaring kan blive anvendelig for en organisation som EXIT, skal hans personlige erfaring knyttes til redskaber og professionelle praksisser Coachen skal være en del af et blandet team og modtage løbende supervision og efteruddannelse
23 Foredrag og workshops Jeg rådgiver, holder foredrag og laver workshops om radikalisering, afradikalisering, exit og løsrivelsesprocesser fra ekstreme grupper. Alle foredrag og workshops tilpasses målgruppens behov Ring til mig på eller skriv på Se beskrivelser af foredrag på Linkedin.com under mit navn
24 Vil du vide mere? Download ph.d.en og andre artikler via
A QUESTION OF PARTICIPATION DISENGAGEMENT FROM THE EXTREME RIGHT, A CASE STUDY FROM SWEDEN. Tina Wilchen Christensen, Roskilde Universitet
A QUESTION OF PARTICIPATION DISENGAGEMENT FROM THE EXTREME RIGHT, A CASE STUDY FROM SWEDEN Tina Wilchen Christensen, Roskilde Universitet UNGDOMSHUSBEVÆGELSEN fra perifer tilskuer til overbevist aktivist
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereForandringsteori for selvhjælpsgrupper
Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereBilag 10. Interview med Arda
Interview med Arda 5 10 15 20 25 30 Cecilia: Vil du ikke starte med at fortælle lidt om din motivation for at søge ind til Politiet? Arda: Min motivation for at søge ind til Politiet Der er rimelig mange.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereUdviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen
Udviklingssamtaler Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen Du skal have den årlige medarbejdersamtale med en af dine medarbejdere, Rita Ravn. Rita er pligtopfyldende og dygtig, og hun udgør i høj grad
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereTrivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %
Trivsel 2016 Besvarelse: 80 % Forord Kære ansatte i Med trivselsundersøgelsen Trivsel 2016 ønsker vi at få et samlet billede af det oplevede psykiske arbejdsmiljø i. Trivslen er et vigtigt parameter, som
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereS. 04 S. 07 S. 08 S. 10 S. 11
BARNETS VEN INDHOLD S. 04 S. 07 S. 08 S. 10 S. 11 BARNETS VEN ET PROJEKT MED UDGANGSPUNKT I DET ENKELTE BARN BØRN I BARNETS VEN VIL DU VÆRE FRIVILLIG? ER DU FORÆLDER? TIL SAMARBEJDSPARTNERE I BARNETS VEN
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/0) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse,
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereAccept af at være stressramt
Første fase Accept af at være stressramt Det bedste, du kan gøre som stressramt, er hurtigst muligt at acceptere situationen. Det lyder enkelt, men for mange, er det den sværeste del af processen. Mange
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereAL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8
AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8 Svarfordelingen på de to spørgsmål om kvantitative krav blandt danske lønmodtagere: Altid Ofte Somme- Sjældent Aldrig/ tider Næsten 1A. Kommer du bagud med dit arbejde? 5 % 12 %
Læs mereEt træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade
Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Træningen Træningstilbuddet foregår primært i et privat fitnesscenter, men kan også foregå ude enten i form af ture i skoven eller lignende. Det
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereIndhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar
Vores idégrundlag 3 Indhold Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag Værdighed Fællesskab Engagement og ansvar Potentiale og begrænsninger 4 6 8 10 12 14 4 Idégrundlag
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs merePsykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne?
Psykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne? Der er gennem de sidste årtier sket en markant stigning i udviklingen af stress, depression, angst, selvskadende adfærd, ensomhed m.m.. Mange
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereRespektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereKompendie til kompetencefag
Kompendie til kompetencefag - om de 4 dimensioner og ressourcer og belastninger Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 IDENTITET... 2 DE 4 DIMENSIONER... 3 RESSOURCER OG BELASTNINGER... 6 1 Identitet
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereForebyggelse og håndtering af radikalisering i Hedensted Kommune
Forebyggelse og håndtering af radikalisering i Hedensted Kommune Vi skal have øget opmærksomhed på at opdage, forebygge og forhindre ekstremisme og radikalisering Indhold Hvad er radikalisering og ekstremisme?.............
Læs mereSpeciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah 20127119 & Matilde 20111134, September 2014 Bilagsdokumenter
Bilag 1: Beskrivelse af Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Følgende redegørelse er baseret på skriftlig information fra DFUNK s sekretariat omkring deres ung-til-ung grupper, informationer fra organisationens
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereSamtalegruppen "Sapanngat" på Skolen Ukaliusaq Et tilbud til piger fra 5.-8. klassetrin
Samtalegruppen "Sapanngat" på Skolen Ukaliusaq Et tilbud til piger fra 5.-8. klassetrin Mål: Det selvreflekterende barn (at kunne tænke over sig selv) At barnet udvikler muligheder til at kunne vurdere
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereSSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017
0. - 2. klasse Forældreaftaler/forældrenetværk Forældrearrangement (ca. 45 min.) SSP konsulenten laver et oplæg, der skal styrke sammenholdet blandt elever og forældre. Undgå mobning og optimere elevernes
Læs mereLeder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI
Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereSpor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?
Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier
Læs mereSpecialpædagogiske metoder Autisme / ADHD
+ Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD + Hvorfor struktur? n Empati/ Central coherence / Eksekutive funktioner n Brug teknikker som hjælper til at organisere og fastholde viden visuelt n Forskellige
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereSpecialisering i autisme
Specialisering i autisme Specialiseringsuddannelse i autisme Specialiseringsuddannelse i autisme henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Uanset vores livshistoriske baggrund vores aktuelle situation eller tilstand (herunder diagnose) stræber vi alle efter at være med til at opbygge en god nok tilværelse for os selv og for hinanden. En god
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016. Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016 Temaer: Definition af læring Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereOver for arbejdsgiver Kommunikation Vise glæde og vilje Det opgaven der tæller ikke dig
Drøft hvad I forstår ved de personlige kompetencer nævnt ovenfor Fleksibel - tilpas privat livet til arbejdslivet Yde lidt ud over rammen Nogen med noget arbejde i Ikke fastlåst i arbejdstiden Hjælp ud
Læs mereBilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
Bilag 1 side 1 Pjece Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 1 side 2 Projektbilag 2/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 2 side 1 AFSLUTTENDE TELEFONINTERVIEW 6 mdr. efter dødsfald
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereForebyg stress og social isolation: V/arbejdspsykolog Tina Mulvad, COWI
Workshop 6 Forebyg stress og social isolation: V/arbejdspsykolog Tina Mulvad, COWI Arbejdsmiljø 1301 1 Forebyg stress og social isolation: I virtuelt arbejde kan der være risiko for isolation, ude af øje-ude
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereAt forstå og håndtere forskelle Kultursensitivitet i den frivillige rådgivning. 04.04.2016 Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0
At forstå og håndtere forskelle Kultursensitivitet i den frivillige rådgivning 04.04.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2. Et retligt perspektiv på forskelle:
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereKonsulenthuset FREMDRIFT Anerkendelse og hvad så?
Konsulenthuset FREMDRIFT Anerkendelse og hvad så? Program 45 min. Anerkendelse som metode har som begreb vundet stort indpas i pædagogisk kompetenceudvikling. Men hvad ligger der i at være anerkendende
Læs mereKULTURSENSITIVITET I ARBEJDET MED FLYGTNINGEFAMILIER
Side 0 At forstå og håndtere forskelle KULTURSENSITIVITET I ARBEJDET MED FLYGTNINGEFAMILIER Side 2 Jeres kulturelle udfordringer > Hvad møder I i jeres dagligdag? > Hvad kan være svært at håndtere? Side
Læs mereNLP. Læseprøve. Metaprogrammer - en profiltest. futurefactor.dk - 2009 - Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra forfatterne.
NLP Metaprogrammer - en profiltest Forord Nøglen til udvikling og forandring ligger hos det enkelte menneske. Der findes ganske vist mennesker, som har den overbevisning, at man ikke kan ændre sig eller
Læs mereIndbyder til søskende kursus
Indbyder til søskende kursus Lørdag den 21. september og 22.september 2013 På Vilcon Hotel og Konferencecenter i Slagelse Hvordan lærer man at være søster eller bror til en handicappet søskende Det kan
Læs mereMaglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov
Tryghed, omsorg & beskyttelse Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Maglesøhus er et privat opholds- og behandlingssted samt botræningstilbud, til børn og unge i alderen 12-25
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mere1. Om projektet. 2. Problemstillinger. Det Fælles Ansvar II. Emne Workshop Brugernes Væresteder (projekt 222) 7. november 2008, Fredericia
Projekt Det Fælles Ansvar II Emne Workshop Brugernes Væresteder (projekt 222) Dato og sted 7. november 2008, Fredericia Referent Jacob Holch Deltagere Niels Danstrup, centerleder Helle Foged, teamchef,
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Glæde Forskning TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen, får mennesker
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereHvordan får vi borgerne involveret i at forbygge skader fra ekstremt vejr?
Hvordan får vi borgerne involveret i at forbygge skader fra ekstremt vejr? Danskernes adfærd i forbindelse med ekstreme hændelser Adjunkt Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Agenda Intro til forskningsprojekt
Læs mereTydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30. Birgit Schøn
Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30 Birgit Schøn Program Velkomst og intro til dagen - Tjek ind Evidens- og læringsparadigmet De gode læringsmål og kriterier
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Nyborg/Kerteminde Tirsdag d. 19. maj 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereFakta om Kvindehjemmet
Fakta om Kvindehjemmet Kvindekrisecenter og botilbud i henhold til Servicelovens 109 og 110. Akutinstitution åbent og med personale hele døgnet. Kvindehjemmet har plads til 41 kvinder og ca. 25 børn fordelt
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereHar du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune
Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid i Holbæk Kommune En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune Hvordan arbejder vi hen imod Røgfri arbejdstid i Holbæk Kommune? Denne guide er
Læs mere