Effekten af en interventionsform i praksis - en workshop kombineret med coaching. Et randomiseret studie.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af en interventionsform i praksis - en workshop kombineret med coaching. Et randomiseret studie."

Transkript

1 Side 1 Effekten af en interventionsform i praksis - en workshop kombineret med coaching. Et randomiseret studie. Abstrakt I det seneste årti har erhvervslivet haft et stigende fokus på trivsel, fordi flere og flere medarbejdere får stresssymptomer. Dette tyder på et behov for større fokus på effekten af de interventioner, vi iværksætter i praksis. Formålet med denne undersøgelse var at teste effekten af en workshop over for coaching kombineret med en workshop. Under en toårig periode deltog 71 ud af 80 plejepersonaler i undersøgelsen. Alle gennemførte 5 workshops med de samme undervisere. Undervisningen var ens for alle deltagerne. Plejepersonalet var inddelt i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Den ene gruppe på 31 plejepersonaler var interventionsgruppen, de fik løbende 5 coaching sessioner imellem workshopsene. Den anden gruppe på 40 plejepersonaler var kontrolgruppen, som kun fik undervisning på workshopsene. Effektmålingen blev fortaget ud fra sygefraværsstatistik og selvrapporterende spørgeskemaer før, undervejs og efter undersøgelsen. Den første effektmåling blev dog fravalgt, på grund af at plejepersonalet meldte tilbage, at de ikke havde svaret oprigtigt på spørgsmålene, fordi de var bekymret for, at deres leder ville læse dem. Første og anden måling lå dog få procenter fra hinanden. Resultatet var, at niveauet for arbejdsglæde for interventionsgruppen steg med 23,08 %, samarbejdet steg med 7,14 %, oplevelsen af vold faldt med 42,11 % og oplevelsen af stress faldt med 12 %. I kontrolgruppen var arbejdsglæden faldet med 8,38 %, samarbejde faldt med 22,73 %, oplevelsen af vold ingen ændring og oplevelsen af stress steg med 8,86 %. Interventionen viste en signifikant effekt hos dem, der fik coaching kombineret med en workshop. Dem der fik undervisning alene havde væsentlige negative resultater Baggrund for artiklen Der investeres store summer i workshops både i det private og offentlige regi til at skabe trivsel. 1 Størstedelen af erhvervslivet har mere og mere fokus på medarbejdernes sundhed. Ifølge ugebrevet 24 timer, har 3 ud af 4 virksomheder sundhedstilbud til de ansatte. 2 I en anden del af statistikkerne ser det herimod ud som om, at statistikkerne går den forkerte vej, fordi flere og flere stadigvæk får stress. Statens Institut for Folkesundhed har offentliggjort deres seneste undersøgelse omkring stress, som viser, at stressen er steget fra 8,7 procent i 2005 til 12,8 1 Dansk Erhverv, undersøgelse blandt 292 virksomheder inden for forskellige brancher, september

2 Side 2 procent i Denne udvikling bevirker at flere og flere konsulenter tilbyder at hjælpe erhvervslivet med denne udfordring ved at sælge adskillige workshops eller lignende. Det er i år 2012 blevet et faktum, at flere og flere danskere får stress, hvorfor erhvervslivet forsøger at holde skuden oven vande ved for eksempel at sende medarbejderne på stresshåndteringsworkshops, workshops om arbejdsglæde, skabelsen af god kultur, samarbejde og kommunikation. Men man har i årtier talt om, at det danske samfund stadigvæk bliver mere og mere individualistisk. Hvis man har undervist i erhvervslivet og givet en kollektiv besked, selvom man understreger, at det er vigtigt og de skal høre godt efter, så er der altid nogen, som ikke lige hørte, hvad beskeden omhandlede eller gik ud på. Tager man højde for dette, når man sender medarbejdere på en workshop? Eller vil man bare sige, at det var en god workshop og ærgerligt, at de ikke brugte viden i praksis. Er det spild af penge? Hvorfor effektmåler man ikke på undervisning, når samfundet er struktureret omkring undervisning og skabelsen af et videns samfund? Kan man overhovedet tale om en effekt efter en workshop? Hvad virker egentlig i praksis, når vi taler om effektmåling? Derfor vil jeg stille spørgsmålet; Hvad virker i praksis i forhold til trivsel? Der er skrevet adskillige bøger og artikler om, hvordan man udfører en optimal undervisning (Honey, Peter & Mumford, Alan (2006), Boström, Lena (2000), Entwistle, Noel & Smith, Colin (2002), Malberg, Anne (2003) og Mezirow, Jack (1991)). Det har ligget implicit i ovenstående referencer, at når man benytter denne tilgang, så får man de resultater, som man ønsker. Men tager man højde for, at det oftest er op til medarbejderne at omsætte viden i praksis. Artiklen eneste formål er, at undersøge og diskutere: hvad virker i praksis, når vi taler om medarbejderne trivsel. Dette spørgsmål tager udgangspunkt i et projekt, hvor man har målt på undervisning som kontrolgruppe over for en interventionsgruppe, som fokuserede mere på det individuelle perspektiv. 3 Den nationale sundhedsprofil 2010

3 Side 3 Design og metode 2.1. Studiedesign Designet tager udgangspunkt i et projekt foregået over 1 ½ år, hvor man sammenlignede to grupper (N=80 med et frafaldt på N=9) henholdsvis en kontrolgruppe som kun fik undervisning på et kursus over for en interventionsgruppe, som både fik undervisning og et sideløbende coaching forløb. Studiet blev gennemført som et klynge-randomiseret studie, dvs. med tilfældig lodtrækning blandt hele gruppen til enten at indgå i interventions- eller kontrolgruppen 4. Plejepersonalet havde ingen indflydelse på, hvilken gruppe de blev placeret i. Dog blev der lagt vægt på, at dette var en invitation til at deltage, og en mulighed for at få personlig udvikling. Undersøgelsen blev gennemført på en plejeenhed, som er en samlet betegnelse for plejehjem, plejecenter eller lignende bo-enhed for ældre. Projektet omfattede en kommunal plejeenhed. Plejepersonalet repræsenterede social- og sundhedshjælpere/-assistenter samt deres ledere. Det er kun social- og sundhedshjælpere/-assistenter, der er med i denne undersøgelse. Plejepersonalet alder varierede mellem år. De var ligeledes bredt repræsenteret i anciennitet, nogle var nyansatte, og andre havde været i faget helt op til 30 år. Plejepersonalet var meget bange for at blive genkendt, hvorfor flere lagde vægt på anonymitet. Dette vanskeliggør generaliseringer både i forhold til alder, udannelsesniveau og anciennitet. Undervisningen foregik over forskellige dage, hvor deltagerne alle var afhængige af deres arbejdsdage og dækning af de enkeltes køreplaner. Det var lederne og centerchefen som fordelte plejepersonalet. Derfor var plejepersonalet, som normalt fungere i teams, spredt på forskellige undervisningshold. Der var 4 hold undervisninger 5 gange over 1 ½ år. Det var altid de samme undervisere med det samme materiale på alle holdene. Plejepersonalet havde mulighed for at flytte imellem de forskellige hold, hvis de f.eks. skulle på ferie, have barnet sygedag, selv var syge, etc. Det var lederens opgave at sørge for, at plejepersonalet deltog. 4 Det var ikke muligt at gennemføre en randomisering på afdelingsniveau, hvorfor der var en mulighed for en kontamineringsbias. Kontamineringsbias opstod, hvis f.eks. plejepersonale i kontrolgruppen blev påvirket af coachingaktiviteterne, der foregik den anden enheden/afdelingen. Da plejepersonalet arbejdede sammen i teams og kunne skifte imellem undervisningsholdene, var det ikke muligt at isolere denne påvirkning.

4 Side 4 Formålet med interventionen var, at forbedre plejepersonalets vilkår inden for områderne: sygefravær, arbejdsglæde, samarbejde og selvvurderet psykisk arbejdsmiljø (stress/trivsel og oplevelsen af vold). Spørgeskemaundersøgelserne tog derfor udgangspunkt i disse vilkår. Hovedtrinene i projektets forløb var: Forberedelse af materialer, herunder spørgeskema til effektmåling, samt interventionsmaterialet Rekruttering af enhed Baseline dataindsamlinger Randomisering af plejepersonale i interventions- og kontrolgruppe Undervisning og implementering af intervention Midtvejs og Afsluttende dataindsamlinger Dataindsamling I både interventions- og kontrolgruppen indsamledes der data vedrørende plejepersonalet og deres ledere. Områderne i spørgeskemaet: Kommunikation Samarbejde Arbejdsglæde Nærmeste leder Trivsel og stress Overskridelse af grænser (typer af vold)

5 Side 5 Områderne fremkommer i tabel 1: Baseline Aug. Jan./Feb. Sep. Datatype Kommunikation x x x Samarbejde x x x Arbejdsglæde x x x Nærmeste leder x x x Stress og trivsel x x x Overskridelse af grænser (typer af vold) Måling af sygefravær (enhedens måling) x x x x x x Der blev i alt foretaget tre baseline dataindsamlingsrunder for plejepersonalet og lederne. Projektlederen blev gjort opmærksom på, at medarbejderne havde givet en bedre besvarelse i Aug. 2009, fordi de skulle indgive deres besvarelse til lederen i en lukket kuvert. Selvom den enkelte medarbejder havde et nummer, som kun projektlederen var indviet i, så var plejepersonalet bekymret for, hvilke konsekvenser det havde, hvis han/hun var helt ærlig. Derfor blev de efterfølgende målinger foretaget i forbindelse med undervisningen, hvor lederen ikke deltog. Om første baseline måling derfor er valid, kan der stilles spørgsmålstegn til, fordi størstedelen af plejepersonalet var bange for konsekvenserne af en ærlig besvarelse. Nogle havde derfor valgt ikke at udfylde første spørgeskema ud fra, hvordan de faktisk oplevede deres hverdag, hvilket de gjorde underviserne opmærksomme på. Hvorfor effektmålingen kun tager udgangspunkt i midtvejs indsamlingen og den sidste indsamling.

6 Side 6 Spørgeskemaerne målte både på kvalitative og kvantitative spørgsmål. Det var dog kun de kvantitative spørgsmål, som blev anvendt til baseline målingerne. De kvalitative spørgsmål blev anvendt til undervisningen, hvor underviserne fik indblik i plejepersonalets holdninger, oplevelser og evt. fremskridt. Udover spørgeskemaet på 79 spørgsmål, hvor de 17 spørgsmål var kvalitative, blev der inddraget sygefraværsmålinger, som den plejeenheden stod for. Sygefraværet blev således målt månedligt ud fra om plejepersonalet var tilstede eller ej. Sammen med den sidste baseline måling foretog underviserne ligeledes skriftlige evalueringer både af undervisningen og coachingen Statistisk analyse Den statistiske analyse er foretaget ved anvendelse af intention to treat tilgangen, dvs. at alle deltagere er inkluderet og analyseret i den gruppe, de blev udtrukket til, uanset om de har modtaget/anvendt undervisning og coaching eller ej. Deltagerne havde ingen mulighed for at blive undtaget fra interventionen eller at blive ikke deltagende, medmindre de ophørte deres virke på enheden. Under projektforløbet var der et beskedent frafald, som ikke blev medregnet i analysen. Det var kun de deltagere som deltog i alle tre målinger, der blev medtaget i det statistiske materiale. Analysen af scoreændringerne over tid omfatter således kun de personer, hvorfra der var data fra både baseline og den afsluttende dataindsamling. Følgende fremgangsmåde anvendtes til analyse af data fra plejepersonalet: a) Deltagelse ved hvert dataindsamlingstidspunkt b) Deskriptiv analyse ved baseline, med følgende formål: At beskrive deltagernes karakteristika ved baseline samt identificere evt. forskelle mellem interventions- og kontrolgruppen ved baseline Den statistiske analyse blev foretaget ud fra et udsagn, som kunne vurderes på en skala f.eks. indeholdte området kommunikation spørgsmålet: Jeg har aldrig talt grimt eller nedladende til mine kollegaer. Herefter kunne plejepersonalet vurdere ud fra udsagnet: meget enig, delvis

7 Side 7 enig, mere enig end uenig, mere uenig end enig, delvis uenig og meget enig. Alle disse udsagn var koblet op på skalaen. F.eks. var meget enig scoren 1, hvor meget uenig var scoren Interventionen coaching Der deltog 71 plejepersonaler, hvoraf næsten halvdelen fik coaching. Alle plejepersonaler deltog i Hvert af de 31 plejepersonaler, der fik coaching, fik fem coachinger med den samme coach under hele undersøgelsen. Der har været få medarbejdere, der ikke er dukket op til samtalerne, da de er blevet forhindret af ukendte grunde. Adspurgt, siger plejepersonalet, at lederen ikke har informeret dem om, hvornår de havde coaching. Adspurgt, siger lederne, at det var tilgængeligt i deres arbejdsplaner. Der kan ikke vurderes, hvordan dette faktiske forholdte sig. Nogle medarbejdere har været meget åbne overfor coaching ved at forberede sig inden samtalerne, og disse medarbejdere har deltage aktivt i samtalerne. Andre har ikke forberedt sig inden samtalerne, men har dog været åbne over at blive coachet på et selvvalgt emne. Andre ville gerne tale om ubetydelige emner, og ønskede ikke at blive coachet. Alle der fik coaching fem gang udfyldte et personligt evalueringsskema. Her kan man se at 98 %, har synes at coachingerne generelt har været god eller super. Det var underviserne, som varetog coachingen. Medarbejderne var fordelt således, at hver underviser havde 20 medarbejdere i alt. Undervisernes coachingen var etableret ud fra ICF internationale kriterier Undervisningen Undervisningen blev udført i form af workshops. Definitionen på en workshop er, når der vægtes interaktion mellem et lille antal deltagere. På holdene måtte der maksimalt være 20 deltagere, men oftest var der mellem deltagere. Workshops omhandlede: Stress og trivsel

8 Side 8 Kommunikation Samarbejde og konflikthåndtering Håndtering af vold God kultur I alle workshops er der lagt stor vægt på deltagerinddragelse i oplæggene, hvor der blev brugt deltagernes egne fortællinger og synspunkter i undervisningen. Derudover blev der anvendt film, youtube klip, fysisk aktivitet, teambuildingsøvelser og lydspor (musik), for at tilgodese plejepersonalet. På alle workshops har der desuden været refleksionsøvelser både i små grupper og individuelt Opsummering af undervisernes erfaringer Der var forskel på de enkeltes holds indstilling, fokusområder og engagement i workshopsene. Nogle hold var meget positive i deres fokus på deres arbejdssituation, mens andre grupper har været mere fokuseret på, hvad der ikke fungerede på deres arbejde. Undervisere forsøgt at give dem luft for frustrationerne, og samtidigt inddraget frustrationen hen imod en fremadrettet løsningsorientering. I evalueringsskemaerne kan vi se at 96,4 % har synes at workshopsene generelt har gode eller super. Vi kan desuden se, at der er meget stor forskel på, hvad deltagerne syntes om redskaberne. Tilfredsheden afhang dog af deres personlige behov. Flere medarbejdere gav udtryk for at de sidst to workshops om: Håndtering af vold og God kultur, var de bedste. Dette kan skyldes emnerne, og deres relevans i dagligdagen samt at undervisningsmetoderne tilgodeså de fleste. Det var især, at undervisning igennem film med efterfølgende refleksionsøvelser, som havde den største indflydelse Resultater Når man ser på resultaterne af henholdsvis interventions- og kontrolgruppen, så er det væsentligt at fremhæve, at disse plejepersonaler arbejde på det samme center, med den samme leder, under

9 Side 9 de samme vilkår, både i dag-, aften- og nattevagter. Den eneste forskel der her kan fremhæves, var de 5 coachinger. Herudover var de generelle arbejdsvilkår ens. Jeg vil ligeledes påpege, at de deltog på de samme undervisningshold, men som resultaterne viser, så har kontrolgruppen, som kun fik undervisning en forringelse i deres arbejdsglæde, samarbejde og selvvurderet psykisk arbejdsmiljø. Resultaterne er opstilet til Tabel 2: Område Kontrolgruppen Interventionsgruppen Sygefravær En stigning på 6,36 % Arbejdsglæde Et fald på 8,38 % En stigning på 23,08 % Samarbejde Et fald på 22,73 % En stigning på 7, 14 % Selvvurderet psykisk arbejdsmiljø Vold: Ingen ændring Stress: En stigning på 8,86% Vold: Et fald på 42,11% Stress: Et fald på 12 % Det var dog problematisk i forhold til sygefraværsstatistikken, fordi statistikken ikke blev adskilt imellem de to grupper, så man kunne i materialet ikke sige om, sygefraværet steg eller faldt i forhold til interventionsgruppen, hvorfor man bør se bort fra denne faktor. Det er påfaldende, at plejepersonalet oplevede så store forskelle på trods af, at de arbejdede under de samme vilkår. Retter vi f.eks. opmærksomheden på området stress, så oplevelser kontrolgruppen en stigning på 8,86 % hvorimod interventionsgruppen oplevelser et fald på 12 %, dette er en forskel på 20,86 % ud fra 5 coachinger fordelt over et 1 ½ år, hvor plejepersonalet selv kunne vælge, hvad de ville anvende coachingen til. Ser man på de andre områder, oplever plejepersonalet ligeledes en endnu større difference. Set ud fra effektmålingen har coachingen haft en betydelig større effekt end selve undervisningen på workshopene. Jeg vil her fremhæve, at 96,4 % af deltagerne vurderede, at workshopsene generelt har været gode eller super. Dette kan tydeligvis ikke ses på resultaterne i forhold til de ønskede effekt områder. Ser jeg udelukkende på resultaterne, så vil jeg sige, at undervisningen forringede de områder, som undervisningen skulle

10 Side 10 forbedre. Dette er et noget påfaldende resultat, og noget vi bør overveje fremadrettet, når man sælger undervisning som en forbedring til virksomheder Diskussion Der kan diskuteres om resultaterne skyldes kontamineringsbias, hvor interventions- og kontrolgruppen har påvirket de forskellige resultater hos hinanden. Det er eksempelvist muligt, at denne kontaminering har bidraget til, at kontrolgruppen mente, at de som gruppe blev overset, hvorfor de ville gøre underviserne opmærksom på dette i deres besvarelser. Der er ligeledes muligt, at denne kontamineringsbias påvirkede stemningen på undervisningen, hvorfor plejepersonalets læring blev påvirket negativ. Kontamineringsbiasen kunne også ligge i, at det plejepersonale der fik coaching anså det som noget særligt, fordi de fik særlig opmærksomhed fra underviserne. Dem der fik coaching, havde underviserne individuelt, hvorfor de kunne syntes, at deres arbejdssituation var bedre. Man kan ligeledes kigge på det individuelle perspektiv, som jeg nævnte i indledningen, hvor medarbejderne først høre budskabet, når det kun bliver gentaget over for dem selv. I coaching er der udelukkende fokus på det individuelle plejepersonale og deres udfordringer samt handlemuligheder. Dette øger muligheden for læring og omsætning til praksis. Samtidig vil jeg påpege, at plejepersonalet ofte indgik aftaler om, hvad de skulle arbejde videre med næste gang, hvilket ligeledes blev fulgt op på i den efterfølgende coaching. Herudover kan man også diskutere om gentagelsen fra undervisningen kunne have en påvirkning på, at det plejepersonale der fik coaching bedre kunne omsætte deres viden i praksis. Men på den anden side, så kunne medarbejderne selv vælge teamet i coachingen, hvorfor det nødvendigvis ikke var et tema omkring arbejdspladsen. Det kunne være individuelle håndteringsstrategier som: perfektionisme, selvværd, sætte grænser, etc., hvorfor temaet ikke direkte påvirkede trivslen på arbejdspladsen, men hjalp det enkelte plejepersonale. Undersøgelsen har nogle begrænsninger. For det første bygger resultaterne på selvrapporterede om plejepersonalet oplevelsen af samarbejdet, arbejdsglæde, stress, vold, etc. Selvom informationerne var hentet direkte fra plejepersonalet, så var der bekymringer anonymiteten,

11 Side 11 hvorfor plejepersonalet ville have, at deres besvarelser blev skjult. De ville derfor ikke udfylde alder, køn, anciennitet, etc. På den anden side må informationerne om selvoplevelserne dog anses som pålidelige, fordi plejepersonalet i interventionsgruppen selv kunne mærke en forskel i arbejdet, hvilket deres ledere ligeledes kunne. Desuden kan det, at vi indhentede informationer om oplevelsen af samarbejdet, arbejdsglæde, stress, vold, etc. fra én informationskilde (det vil her sige plejepersonalet selv), ligeledes bidrage positivt til pålideligheden i sammenligningen af resultaterne. Repræsentativiteten skal være til stede, for at det er muligt at generalisere ud fra undersøgelsens resultater. Det har ikke været muligt tage udvalgte baggrundsvariable med hensyn til køn og geografi. Undersøgelsen er primært baseret på kvinder. Geografien var Vestjylland, hvor plejepersonalet boede. Flere pendlede frem og tilbage til Esbjerg, hvor plejeenheden lå. Om end den er repræsentativt for andre faggrupper, køn og uddannelsesniveau må bero på yderligere undersøgelser. Undersøgelsen må anses at være valid og pålidelig. Validitet udtrykker i hvilken grad, de svar, der fremkom fra plejepersonalet undervejs, afspejler respondenternes faktiske holdninger. Disse holdninger blev bekræftet af plejepersonalet mundtligt både på undervisningen og i coachingen. Pålidelighed ses som et udtryk for, at det samme resultat vil nås, hvis målingen gennemføres på ny i den samme målgruppe. Alt i alt må det således konkluderes, at datamaterialet giver et godt grundlag for at effektmåle i forhold til denne gruppe af plejepersonale i forhold til coaching som interventionsform. 5.2 Konklusion I dagens Danmark er der behov for at tænke i bedre og mere effektive løsninger. Koblingen imellem undervisningen og coaching havde de bedste resultater i forhold til arbejdsglæde, samarbejde og selvvurderet psykisk arbejdsmiljø (vold og stress). Denne kobling er muligt for konsulenter at udføre i praksis. Selvom det ville kræve en ekstra udgift for erhvervslivet, så må det anses at være bedre at investere i en praksismetode, som virker og kan skabe resultater samt herigennem øge bundlinjens resultater i praksis og ikke kun teorien.

12 Side Perspektivering Inddrager vi igen det store perspektiv fra et samfundsmæssigt lys, så er det betydningsfuldt, at vi forsker mere i effektmålingen af undervisningsformer. Vi kan i Danmark ikke blive et velfungerende videns samfund, hvis undervisningen måske har en effekt eller overhovedet igen effekt. Det danske erhvervsliv er afhængigt af medarbejdernes sundhed, hvis man ønsker at skabe vedvarende udvikling og resultater i forhold til den globale konkurrence. Skulle der laves en ny undersøgelse, hvor man undersøgt effektmålingen af undervisningen, så burde man tage mere højde for kontamineringsbiasen, hvor man adskilte medarbejderne på hver deres hold. Det ville være mere besværligt for virksomhederne, men øge muligheden for en mere klar effektmåling. Herudover kunne man vælge at finde en virksomhed, hvor der var en jævn fordeling på køn, alder og geografi, hvorefter det repræsentative billede ville kunne øges Referencer Sundhedsstyrelsen (2010). Den Nationale sundhedsprofil hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen, København. Boström, Lena (2000) Fra undervisning til læring - læringsstile i praksis. Forlaget Dafolo, Frederikshavn. Entwistle, Noel & Smith, Colin (2002) Personal understanding and target understanding: Mapping influences of the outcomes of learning. British Journal of Educational Psychology, 72: Honey, Peter & Mumford, Alan (2006) How to become a more effective learner. Peter Honey Publication, Berkshire. Malberg, Anne (2003) E-læring og læringsstile - teori og praksis. Forlag Dafolo, Frederikshavn. Mezirow, Jack (1991) Transformative Dimensions of Adult Learning. Jossey-Bass Inc, San Francisco.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Fører trivselsmålinger til mere trivsel? De allerfleste

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor 15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Resultater fra Facilitatorordningen i Region Hovedstadens Kronikerprogram - Sammenskrivning af evalueringen af Facilitatorordningen

Resultater fra Facilitatorordningen i Region Hovedstadens Kronikerprogram - Sammenskrivning af evalueringen af Facilitatorordningen Resultater fra Facilitatorordningen i Region Hovedstadens Kronikerprogram - Sammenskrivning af evalueringen af Facilitatorordningen Udarbejdet af Facilitatorordningens projektgruppe på baggrund af evalueringsrapporten

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER EVALUERING KURSUS Alle ansatte ved Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, Glostrup Hospital, har gennemgået kurset kommunikation med den coachende tilgang. Kurset gennemførtes fra et 2011 til vinteren

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010

Konsekvenser af fleksible arbejdstider. Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Konsekvenser af fleksible arbejdstider A H l G d Anne Helene Garde 7. Oktober 2010 Hvad siger sygeplejerskerne? 100 80 60 40 20 0 Dag Aften Nat 2-hold 3-hold Andelen (%) af sygeplejersker, som oplever,

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering

PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering Det har givet en vis ro med hensyn til det faktum, at jeg ikke står alene, stress rammer i alle samfundslag og brancher og det er en trøst. Jeg

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Rengøring April 2008 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse Indledning. Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2007 at sætte forstærket fokus på trivslen

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

BILAG til HOVEDRAPPORT 2015

BILAG til HOVEDRAPPORT 2015 2015 Resultater fra Brugerundersøgelse 2015 December 2015 BILAG til HOVEDRAPPORT 2015 0 Arbejdstilsynets Brugerundersøgelse 2015 Bilag til Hovedrapport CapaHouse ApS 8. Bilag 8.1 Datagrundlag 8.2 Spørgeskema

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked udført for Magasinet Arbejdsmiljø 17. februar 2009 Udarbejdet af Lars Wiinblad Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen (anfy@aarhus.dk) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring

Læs mere

Introduktion til projekt Ledelse af Team. Ann-Louise Holten

Introduktion til projekt Ledelse af Team. Ann-Louise Holten Introduktion til projekt Ledelse af Team Ann-Louise Holten Indhold Fokus Design Metoder Forløbet Overordnet fokus - Sammenhængen mellem: Teamorganisering Trivsel og tilfredshed Ledelsesstil Transformationsledelse

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere