Effekten af en interventionsform i praksis - en workshop kombineret med coaching. Et randomiseret studie.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af en interventionsform i praksis - en workshop kombineret med coaching. Et randomiseret studie."

Transkript

1 Side 1 Effekten af en interventionsform i praksis - en workshop kombineret med coaching. Et randomiseret studie. Abstrakt I det seneste årti har erhvervslivet haft et stigende fokus på trivsel, fordi flere og flere medarbejdere får stresssymptomer. Dette tyder på et behov for større fokus på effekten af de interventioner, vi iværksætter i praksis. Formålet med denne undersøgelse var at teste effekten af en workshop over for coaching kombineret med en workshop. Under en toårig periode deltog 71 ud af 80 plejepersonaler i undersøgelsen. Alle gennemførte 5 workshops med de samme undervisere. Undervisningen var ens for alle deltagerne. Plejepersonalet var inddelt i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Den ene gruppe på 31 plejepersonaler var interventionsgruppen, de fik løbende 5 coaching sessioner imellem workshopsene. Den anden gruppe på 40 plejepersonaler var kontrolgruppen, som kun fik undervisning på workshopsene. Effektmålingen blev fortaget ud fra sygefraværsstatistik og selvrapporterende spørgeskemaer før, undervejs og efter undersøgelsen. Den første effektmåling blev dog fravalgt, på grund af at plejepersonalet meldte tilbage, at de ikke havde svaret oprigtigt på spørgsmålene, fordi de var bekymret for, at deres leder ville læse dem. Første og anden måling lå dog få procenter fra hinanden. Resultatet var, at niveauet for arbejdsglæde for interventionsgruppen steg med 23,08 %, samarbejdet steg med 7,14 %, oplevelsen af vold faldt med 42,11 % og oplevelsen af stress faldt med 12 %. I kontrolgruppen var arbejdsglæden faldet med 8,38 %, samarbejde faldt med 22,73 %, oplevelsen af vold ingen ændring og oplevelsen af stress steg med 8,86 %. Interventionen viste en signifikant effekt hos dem, der fik coaching kombineret med en workshop. Dem der fik undervisning alene havde væsentlige negative resultater Baggrund for artiklen Der investeres store summer i workshops både i det private og offentlige regi til at skabe trivsel. 1 Størstedelen af erhvervslivet har mere og mere fokus på medarbejdernes sundhed. Ifølge ugebrevet 24 timer, har 3 ud af 4 virksomheder sundhedstilbud til de ansatte. 2 I en anden del af statistikkerne ser det herimod ud som om, at statistikkerne går den forkerte vej, fordi flere og flere stadigvæk får stress. Statens Institut for Folkesundhed har offentliggjort deres seneste undersøgelse omkring stress, som viser, at stressen er steget fra 8,7 procent i 2005 til 12,8 1 Dansk Erhverv, undersøgelse blandt 292 virksomheder inden for forskellige brancher, september

2 Side 2 procent i Denne udvikling bevirker at flere og flere konsulenter tilbyder at hjælpe erhvervslivet med denne udfordring ved at sælge adskillige workshops eller lignende. Det er i år 2012 blevet et faktum, at flere og flere danskere får stress, hvorfor erhvervslivet forsøger at holde skuden oven vande ved for eksempel at sende medarbejderne på stresshåndteringsworkshops, workshops om arbejdsglæde, skabelsen af god kultur, samarbejde og kommunikation. Men man har i årtier talt om, at det danske samfund stadigvæk bliver mere og mere individualistisk. Hvis man har undervist i erhvervslivet og givet en kollektiv besked, selvom man understreger, at det er vigtigt og de skal høre godt efter, så er der altid nogen, som ikke lige hørte, hvad beskeden omhandlede eller gik ud på. Tager man højde for dette, når man sender medarbejdere på en workshop? Eller vil man bare sige, at det var en god workshop og ærgerligt, at de ikke brugte viden i praksis. Er det spild af penge? Hvorfor effektmåler man ikke på undervisning, når samfundet er struktureret omkring undervisning og skabelsen af et videns samfund? Kan man overhovedet tale om en effekt efter en workshop? Hvad virker egentlig i praksis, når vi taler om effektmåling? Derfor vil jeg stille spørgsmålet; Hvad virker i praksis i forhold til trivsel? Der er skrevet adskillige bøger og artikler om, hvordan man udfører en optimal undervisning (Honey, Peter & Mumford, Alan (2006), Boström, Lena (2000), Entwistle, Noel & Smith, Colin (2002), Malberg, Anne (2003) og Mezirow, Jack (1991)). Det har ligget implicit i ovenstående referencer, at når man benytter denne tilgang, så får man de resultater, som man ønsker. Men tager man højde for, at det oftest er op til medarbejderne at omsætte viden i praksis. Artiklen eneste formål er, at undersøge og diskutere: hvad virker i praksis, når vi taler om medarbejderne trivsel. Dette spørgsmål tager udgangspunkt i et projekt, hvor man har målt på undervisning som kontrolgruppe over for en interventionsgruppe, som fokuserede mere på det individuelle perspektiv. 3 Den nationale sundhedsprofil 2010

3 Side 3 Design og metode 2.1. Studiedesign Designet tager udgangspunkt i et projekt foregået over 1 ½ år, hvor man sammenlignede to grupper (N=80 med et frafaldt på N=9) henholdsvis en kontrolgruppe som kun fik undervisning på et kursus over for en interventionsgruppe, som både fik undervisning og et sideløbende coaching forløb. Studiet blev gennemført som et klynge-randomiseret studie, dvs. med tilfældig lodtrækning blandt hele gruppen til enten at indgå i interventions- eller kontrolgruppen 4. Plejepersonalet havde ingen indflydelse på, hvilken gruppe de blev placeret i. Dog blev der lagt vægt på, at dette var en invitation til at deltage, og en mulighed for at få personlig udvikling. Undersøgelsen blev gennemført på en plejeenhed, som er en samlet betegnelse for plejehjem, plejecenter eller lignende bo-enhed for ældre. Projektet omfattede en kommunal plejeenhed. Plejepersonalet repræsenterede social- og sundhedshjælpere/-assistenter samt deres ledere. Det er kun social- og sundhedshjælpere/-assistenter, der er med i denne undersøgelse. Plejepersonalet alder varierede mellem år. De var ligeledes bredt repræsenteret i anciennitet, nogle var nyansatte, og andre havde været i faget helt op til 30 år. Plejepersonalet var meget bange for at blive genkendt, hvorfor flere lagde vægt på anonymitet. Dette vanskeliggør generaliseringer både i forhold til alder, udannelsesniveau og anciennitet. Undervisningen foregik over forskellige dage, hvor deltagerne alle var afhængige af deres arbejdsdage og dækning af de enkeltes køreplaner. Det var lederne og centerchefen som fordelte plejepersonalet. Derfor var plejepersonalet, som normalt fungere i teams, spredt på forskellige undervisningshold. Der var 4 hold undervisninger 5 gange over 1 ½ år. Det var altid de samme undervisere med det samme materiale på alle holdene. Plejepersonalet havde mulighed for at flytte imellem de forskellige hold, hvis de f.eks. skulle på ferie, have barnet sygedag, selv var syge, etc. Det var lederens opgave at sørge for, at plejepersonalet deltog. 4 Det var ikke muligt at gennemføre en randomisering på afdelingsniveau, hvorfor der var en mulighed for en kontamineringsbias. Kontamineringsbias opstod, hvis f.eks. plejepersonale i kontrolgruppen blev påvirket af coachingaktiviteterne, der foregik den anden enheden/afdelingen. Da plejepersonalet arbejdede sammen i teams og kunne skifte imellem undervisningsholdene, var det ikke muligt at isolere denne påvirkning.

4 Side 4 Formålet med interventionen var, at forbedre plejepersonalets vilkår inden for områderne: sygefravær, arbejdsglæde, samarbejde og selvvurderet psykisk arbejdsmiljø (stress/trivsel og oplevelsen af vold). Spørgeskemaundersøgelserne tog derfor udgangspunkt i disse vilkår. Hovedtrinene i projektets forløb var: Forberedelse af materialer, herunder spørgeskema til effektmåling, samt interventionsmaterialet Rekruttering af enhed Baseline dataindsamlinger Randomisering af plejepersonale i interventions- og kontrolgruppe Undervisning og implementering af intervention Midtvejs og Afsluttende dataindsamlinger Dataindsamling I både interventions- og kontrolgruppen indsamledes der data vedrørende plejepersonalet og deres ledere. Områderne i spørgeskemaet: Kommunikation Samarbejde Arbejdsglæde Nærmeste leder Trivsel og stress Overskridelse af grænser (typer af vold)

5 Side 5 Områderne fremkommer i tabel 1: Baseline Aug. Jan./Feb. Sep. Datatype Kommunikation x x x Samarbejde x x x Arbejdsglæde x x x Nærmeste leder x x x Stress og trivsel x x x Overskridelse af grænser (typer af vold) Måling af sygefravær (enhedens måling) x x x x x x Der blev i alt foretaget tre baseline dataindsamlingsrunder for plejepersonalet og lederne. Projektlederen blev gjort opmærksom på, at medarbejderne havde givet en bedre besvarelse i Aug. 2009, fordi de skulle indgive deres besvarelse til lederen i en lukket kuvert. Selvom den enkelte medarbejder havde et nummer, som kun projektlederen var indviet i, så var plejepersonalet bekymret for, hvilke konsekvenser det havde, hvis han/hun var helt ærlig. Derfor blev de efterfølgende målinger foretaget i forbindelse med undervisningen, hvor lederen ikke deltog. Om første baseline måling derfor er valid, kan der stilles spørgsmålstegn til, fordi størstedelen af plejepersonalet var bange for konsekvenserne af en ærlig besvarelse. Nogle havde derfor valgt ikke at udfylde første spørgeskema ud fra, hvordan de faktisk oplevede deres hverdag, hvilket de gjorde underviserne opmærksomme på. Hvorfor effektmålingen kun tager udgangspunkt i midtvejs indsamlingen og den sidste indsamling.

6 Side 6 Spørgeskemaerne målte både på kvalitative og kvantitative spørgsmål. Det var dog kun de kvantitative spørgsmål, som blev anvendt til baseline målingerne. De kvalitative spørgsmål blev anvendt til undervisningen, hvor underviserne fik indblik i plejepersonalets holdninger, oplevelser og evt. fremskridt. Udover spørgeskemaet på 79 spørgsmål, hvor de 17 spørgsmål var kvalitative, blev der inddraget sygefraværsmålinger, som den plejeenheden stod for. Sygefraværet blev således målt månedligt ud fra om plejepersonalet var tilstede eller ej. Sammen med den sidste baseline måling foretog underviserne ligeledes skriftlige evalueringer både af undervisningen og coachingen Statistisk analyse Den statistiske analyse er foretaget ved anvendelse af intention to treat tilgangen, dvs. at alle deltagere er inkluderet og analyseret i den gruppe, de blev udtrukket til, uanset om de har modtaget/anvendt undervisning og coaching eller ej. Deltagerne havde ingen mulighed for at blive undtaget fra interventionen eller at blive ikke deltagende, medmindre de ophørte deres virke på enheden. Under projektforløbet var der et beskedent frafald, som ikke blev medregnet i analysen. Det var kun de deltagere som deltog i alle tre målinger, der blev medtaget i det statistiske materiale. Analysen af scoreændringerne over tid omfatter således kun de personer, hvorfra der var data fra både baseline og den afsluttende dataindsamling. Følgende fremgangsmåde anvendtes til analyse af data fra plejepersonalet: a) Deltagelse ved hvert dataindsamlingstidspunkt b) Deskriptiv analyse ved baseline, med følgende formål: At beskrive deltagernes karakteristika ved baseline samt identificere evt. forskelle mellem interventions- og kontrolgruppen ved baseline Den statistiske analyse blev foretaget ud fra et udsagn, som kunne vurderes på en skala f.eks. indeholdte området kommunikation spørgsmålet: Jeg har aldrig talt grimt eller nedladende til mine kollegaer. Herefter kunne plejepersonalet vurdere ud fra udsagnet: meget enig, delvis

7 Side 7 enig, mere enig end uenig, mere uenig end enig, delvis uenig og meget enig. Alle disse udsagn var koblet op på skalaen. F.eks. var meget enig scoren 1, hvor meget uenig var scoren Interventionen coaching Der deltog 71 plejepersonaler, hvoraf næsten halvdelen fik coaching. Alle plejepersonaler deltog i Hvert af de 31 plejepersonaler, der fik coaching, fik fem coachinger med den samme coach under hele undersøgelsen. Der har været få medarbejdere, der ikke er dukket op til samtalerne, da de er blevet forhindret af ukendte grunde. Adspurgt, siger plejepersonalet, at lederen ikke har informeret dem om, hvornår de havde coaching. Adspurgt, siger lederne, at det var tilgængeligt i deres arbejdsplaner. Der kan ikke vurderes, hvordan dette faktiske forholdte sig. Nogle medarbejdere har været meget åbne overfor coaching ved at forberede sig inden samtalerne, og disse medarbejdere har deltage aktivt i samtalerne. Andre har ikke forberedt sig inden samtalerne, men har dog været åbne over at blive coachet på et selvvalgt emne. Andre ville gerne tale om ubetydelige emner, og ønskede ikke at blive coachet. Alle der fik coaching fem gang udfyldte et personligt evalueringsskema. Her kan man se at 98 %, har synes at coachingerne generelt har været god eller super. Det var underviserne, som varetog coachingen. Medarbejderne var fordelt således, at hver underviser havde 20 medarbejdere i alt. Undervisernes coachingen var etableret ud fra ICF internationale kriterier Undervisningen Undervisningen blev udført i form af workshops. Definitionen på en workshop er, når der vægtes interaktion mellem et lille antal deltagere. På holdene måtte der maksimalt være 20 deltagere, men oftest var der mellem deltagere. Workshops omhandlede: Stress og trivsel

8 Side 8 Kommunikation Samarbejde og konflikthåndtering Håndtering af vold God kultur I alle workshops er der lagt stor vægt på deltagerinddragelse i oplæggene, hvor der blev brugt deltagernes egne fortællinger og synspunkter i undervisningen. Derudover blev der anvendt film, youtube klip, fysisk aktivitet, teambuildingsøvelser og lydspor (musik), for at tilgodese plejepersonalet. På alle workshops har der desuden været refleksionsøvelser både i små grupper og individuelt Opsummering af undervisernes erfaringer Der var forskel på de enkeltes holds indstilling, fokusområder og engagement i workshopsene. Nogle hold var meget positive i deres fokus på deres arbejdssituation, mens andre grupper har været mere fokuseret på, hvad der ikke fungerede på deres arbejde. Undervisere forsøgt at give dem luft for frustrationerne, og samtidigt inddraget frustrationen hen imod en fremadrettet løsningsorientering. I evalueringsskemaerne kan vi se at 96,4 % har synes at workshopsene generelt har gode eller super. Vi kan desuden se, at der er meget stor forskel på, hvad deltagerne syntes om redskaberne. Tilfredsheden afhang dog af deres personlige behov. Flere medarbejdere gav udtryk for at de sidst to workshops om: Håndtering af vold og God kultur, var de bedste. Dette kan skyldes emnerne, og deres relevans i dagligdagen samt at undervisningsmetoderne tilgodeså de fleste. Det var især, at undervisning igennem film med efterfølgende refleksionsøvelser, som havde den største indflydelse Resultater Når man ser på resultaterne af henholdsvis interventions- og kontrolgruppen, så er det væsentligt at fremhæve, at disse plejepersonaler arbejde på det samme center, med den samme leder, under

9 Side 9 de samme vilkår, både i dag-, aften- og nattevagter. Den eneste forskel der her kan fremhæves, var de 5 coachinger. Herudover var de generelle arbejdsvilkår ens. Jeg vil ligeledes påpege, at de deltog på de samme undervisningshold, men som resultaterne viser, så har kontrolgruppen, som kun fik undervisning en forringelse i deres arbejdsglæde, samarbejde og selvvurderet psykisk arbejdsmiljø. Resultaterne er opstilet til Tabel 2: Område Kontrolgruppen Interventionsgruppen Sygefravær En stigning på 6,36 % Arbejdsglæde Et fald på 8,38 % En stigning på 23,08 % Samarbejde Et fald på 22,73 % En stigning på 7, 14 % Selvvurderet psykisk arbejdsmiljø Vold: Ingen ændring Stress: En stigning på 8,86% Vold: Et fald på 42,11% Stress: Et fald på 12 % Det var dog problematisk i forhold til sygefraværsstatistikken, fordi statistikken ikke blev adskilt imellem de to grupper, så man kunne i materialet ikke sige om, sygefraværet steg eller faldt i forhold til interventionsgruppen, hvorfor man bør se bort fra denne faktor. Det er påfaldende, at plejepersonalet oplevede så store forskelle på trods af, at de arbejdede under de samme vilkår. Retter vi f.eks. opmærksomheden på området stress, så oplevelser kontrolgruppen en stigning på 8,86 % hvorimod interventionsgruppen oplevelser et fald på 12 %, dette er en forskel på 20,86 % ud fra 5 coachinger fordelt over et 1 ½ år, hvor plejepersonalet selv kunne vælge, hvad de ville anvende coachingen til. Ser man på de andre områder, oplever plejepersonalet ligeledes en endnu større difference. Set ud fra effektmålingen har coachingen haft en betydelig større effekt end selve undervisningen på workshopene. Jeg vil her fremhæve, at 96,4 % af deltagerne vurderede, at workshopsene generelt har været gode eller super. Dette kan tydeligvis ikke ses på resultaterne i forhold til de ønskede effekt områder. Ser jeg udelukkende på resultaterne, så vil jeg sige, at undervisningen forringede de områder, som undervisningen skulle

10 Side 10 forbedre. Dette er et noget påfaldende resultat, og noget vi bør overveje fremadrettet, når man sælger undervisning som en forbedring til virksomheder Diskussion Der kan diskuteres om resultaterne skyldes kontamineringsbias, hvor interventions- og kontrolgruppen har påvirket de forskellige resultater hos hinanden. Det er eksempelvist muligt, at denne kontaminering har bidraget til, at kontrolgruppen mente, at de som gruppe blev overset, hvorfor de ville gøre underviserne opmærksom på dette i deres besvarelser. Der er ligeledes muligt, at denne kontamineringsbias påvirkede stemningen på undervisningen, hvorfor plejepersonalets læring blev påvirket negativ. Kontamineringsbiasen kunne også ligge i, at det plejepersonale der fik coaching anså det som noget særligt, fordi de fik særlig opmærksomhed fra underviserne. Dem der fik coaching, havde underviserne individuelt, hvorfor de kunne syntes, at deres arbejdssituation var bedre. Man kan ligeledes kigge på det individuelle perspektiv, som jeg nævnte i indledningen, hvor medarbejderne først høre budskabet, når det kun bliver gentaget over for dem selv. I coaching er der udelukkende fokus på det individuelle plejepersonale og deres udfordringer samt handlemuligheder. Dette øger muligheden for læring og omsætning til praksis. Samtidig vil jeg påpege, at plejepersonalet ofte indgik aftaler om, hvad de skulle arbejde videre med næste gang, hvilket ligeledes blev fulgt op på i den efterfølgende coaching. Herudover kan man også diskutere om gentagelsen fra undervisningen kunne have en påvirkning på, at det plejepersonale der fik coaching bedre kunne omsætte deres viden i praksis. Men på den anden side, så kunne medarbejderne selv vælge teamet i coachingen, hvorfor det nødvendigvis ikke var et tema omkring arbejdspladsen. Det kunne være individuelle håndteringsstrategier som: perfektionisme, selvværd, sætte grænser, etc., hvorfor temaet ikke direkte påvirkede trivslen på arbejdspladsen, men hjalp det enkelte plejepersonale. Undersøgelsen har nogle begrænsninger. For det første bygger resultaterne på selvrapporterede om plejepersonalet oplevelsen af samarbejdet, arbejdsglæde, stress, vold, etc. Selvom informationerne var hentet direkte fra plejepersonalet, så var der bekymringer anonymiteten,

11 Side 11 hvorfor plejepersonalet ville have, at deres besvarelser blev skjult. De ville derfor ikke udfylde alder, køn, anciennitet, etc. På den anden side må informationerne om selvoplevelserne dog anses som pålidelige, fordi plejepersonalet i interventionsgruppen selv kunne mærke en forskel i arbejdet, hvilket deres ledere ligeledes kunne. Desuden kan det, at vi indhentede informationer om oplevelsen af samarbejdet, arbejdsglæde, stress, vold, etc. fra én informationskilde (det vil her sige plejepersonalet selv), ligeledes bidrage positivt til pålideligheden i sammenligningen af resultaterne. Repræsentativiteten skal være til stede, for at det er muligt at generalisere ud fra undersøgelsens resultater. Det har ikke været muligt tage udvalgte baggrundsvariable med hensyn til køn og geografi. Undersøgelsen er primært baseret på kvinder. Geografien var Vestjylland, hvor plejepersonalet boede. Flere pendlede frem og tilbage til Esbjerg, hvor plejeenheden lå. Om end den er repræsentativt for andre faggrupper, køn og uddannelsesniveau må bero på yderligere undersøgelser. Undersøgelsen må anses at være valid og pålidelig. Validitet udtrykker i hvilken grad, de svar, der fremkom fra plejepersonalet undervejs, afspejler respondenternes faktiske holdninger. Disse holdninger blev bekræftet af plejepersonalet mundtligt både på undervisningen og i coachingen. Pålidelighed ses som et udtryk for, at det samme resultat vil nås, hvis målingen gennemføres på ny i den samme målgruppe. Alt i alt må det således konkluderes, at datamaterialet giver et godt grundlag for at effektmåle i forhold til denne gruppe af plejepersonale i forhold til coaching som interventionsform. 5.2 Konklusion I dagens Danmark er der behov for at tænke i bedre og mere effektive løsninger. Koblingen imellem undervisningen og coaching havde de bedste resultater i forhold til arbejdsglæde, samarbejde og selvvurderet psykisk arbejdsmiljø (vold og stress). Denne kobling er muligt for konsulenter at udføre i praksis. Selvom det ville kræve en ekstra udgift for erhvervslivet, så må det anses at være bedre at investere i en praksismetode, som virker og kan skabe resultater samt herigennem øge bundlinjens resultater i praksis og ikke kun teorien.

12 Side Perspektivering Inddrager vi igen det store perspektiv fra et samfundsmæssigt lys, så er det betydningsfuldt, at vi forsker mere i effektmålingen af undervisningsformer. Vi kan i Danmark ikke blive et velfungerende videns samfund, hvis undervisningen måske har en effekt eller overhovedet igen effekt. Det danske erhvervsliv er afhængigt af medarbejdernes sundhed, hvis man ønsker at skabe vedvarende udvikling og resultater i forhold til den globale konkurrence. Skulle der laves en ny undersøgelse, hvor man undersøgt effektmålingen af undervisningen, så burde man tage mere højde for kontamineringsbiasen, hvor man adskilte medarbejderne på hver deres hold. Det ville være mere besværligt for virksomhederne, men øge muligheden for en mere klar effektmåling. Herudover kunne man vælge at finde en virksomhed, hvor der var en jævn fordeling på køn, alder og geografi, hvorefter det repræsentative billede ville kunne øges Referencer Sundhedsstyrelsen (2010). Den Nationale sundhedsprofil hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen, København. Boström, Lena (2000) Fra undervisning til læring - læringsstile i praksis. Forlaget Dafolo, Frederikshavn. Entwistle, Noel & Smith, Colin (2002) Personal understanding and target understanding: Mapping influences of the outcomes of learning. British Journal of Educational Psychology, 72: Honey, Peter & Mumford, Alan (2006) How to become a more effective learner. Peter Honey Publication, Berkshire. Malberg, Anne (2003) E-læring og læringsstile - teori og praksis. Forlag Dafolo, Frederikshavn. Mezirow, Jack (1991) Transformative Dimensions of Adult Learning. Jossey-Bass Inc, San Francisco.

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked udført for Magasinet Arbejdsmiljø 17. februar 2009 Udarbejdet af Lars Wiinblad Indholdsfortegnelse:

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE I HELSINGØR KOMMUNE

TRIVSELSUNDERSØGELSE I HELSINGØR KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSE I HELSINGØR KOMMUNE H-MED har besluttet, at Helsingør Kommune gennemfører en fælles trivselsundersøgelse for alle ansatte hvert andet år. Særligt ved Trivselsundersøgelsen 2015: Ledere,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Borgermåling om vindmøller i København

Borgermåling om vindmøller i København Borgermåling om vindmøller i København Københavns Energi Februar 2011 Konklusion Undersøgelse blandt myndige borgere i Københavns Kommune Stort set alle borgere i Københavns kommune er meget positive overfor

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne Evaluering af projekt 5i12 Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne 1 Evaluering af Projekt 5 i 12 Bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden Kære deltager Vi er nu nået til sidste laboratoriedag,

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole Fællesbestyrelsen N. Kochs Skole, 2008 Kochs Skole som arbejdsplads Side 1 RESUME...2 BAGGRUND OG FORMÅL...3

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere