Hvis man spørger eleverne. Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Søgårdsskolen

Transkript

1 Hvis man spørger eleverne Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Søgårdsskolen Rapport af Poul Exner, maj

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Sådan er undersøgelsen gennemført... 3 Svarprocent... 3 Forbehold... 3 Statistisk usikkerhed... 4 Rapportens opbygning... 5 Undersøgelsens resultater... 5 Generel tilfredshed med skolen og klassen... 5 Klassen og kammeraterne regler og opførsel... 8 Mobning... 9 Konflikter typer og årsager Klasselæreren Timerne og undervisningen motivation, arbejdsformer, medindflydelse Stress lektier, fritidsjob, pligter og fritidsaktiviteter Skolens rammer 1 lokaler, udearealer, indretning og æstetik Aktivitetsmuligheder inde og ude, vilkår og adfærd Skolens rammer 2 ergonomi og indeklima Sikkerhed Kost og rygning Helbred og velbefindende Konklusion

3 Indledning Elever har ret til et godt undervisningsmiljø. Derfor skal skoler mindst hvert tredje år udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolerne. Det fremgår af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø fra Undervisningsmiljøvurderingen i denne rapport baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne på Søgaardsskolen foretaget i efteråret På baggrund af undersøgelsens konklusioner er der udarbejdet en handleplan. Sådan er undersøgelsen gennemført Skolen har gjort brug af et web-baseret spørgeskema Termometeret udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Spørgeskemaundersøgelsen indeholdt 142 spørgsmål fordelt på 13 temaer. Undersøgelsen er gennemført blandt alle elever undtagen indskolingen. På Søgårdsskolen er indskolingen, hvad der svarer til 1. og 2. klasse, samlet i afdeling A, mens de øvrige elever tilsvarende er fordelt efter klassetrin i afdelingerne B, C og D. På en specialskole som Søgårdsskolen er der naturligvis stor variation i børnenes intellektuelle og sociale formåen, men de fleste har betydelige indlæringsvanskeligheder. Hvad angår de yngste børn i afdeling A, giver det ikke mening at spørge til deres vurdering. Nogle ville nok være i stand til med hjælp at svare på en række spørgsmål, men det ville til gengæld være så få, at det ikke vil være muligt at konkludere noget på den basis. Derfor har eleverne i afdeling A ikke deltaget i undersøgelsen. Når der i rapporten konkluderes noget om holdningen blandt skolens elever, skolens drenge eller skolens piger, gælder det således kun elever, drenge og piger i afdelingerne B, C og D; dvs. at eleverne i undersøgelsen er fra cirka tredje klassetrin og op. Svarprocent Da undersøgelsen blev gennemført var der 24 elever i afd. A, 24 i B, 21 i C og 21 i D. Det samlede elevtal var således 90. Af dem var 61 drenge og 29 piger. Se man alene på B, C og D var det samlede elevtal på undersøgelsestidspunktet 66. Heraf var 47 drenge og 19 piger. 53 af B, C og D s 66 elever har svaret på spørgeskemaet, men det er ikke alle, der har svaret på alle spørgsmål. 53 elever set i forhold til de tre afdelingers samlede elevtal giver det en deltagelse på 80 procent. Set i forhold til skolens samlede elevtal på 90 er deltagelsen på 59 procent. Forbehold Rapportens konklusioner skal læses med det forbehold, at der er en risiko for, at resultaterne er baseret på en her og nu-vurdering, der kan være præget af den følelsesmæssige situation, som børnene befandt sig i netop den dag. 3

4 Hver afdeling er opdelt i tre eller fire grupper (B1, B2, B3, B4, C1, C2, C3, D1, D2, D3). Og spørgeskemaundersøgelsen er først udført med en opdeling i grupper. Men med mellem fire og syv elever i hver gruppe var datagrundlaget for svagt til at lave sammenligninger holdene imellem. Besvarelserne er derfor samlet på afdelingsniveau. Organiseringen i afdelinger og grupper giver i øvrigt en vis usikkerhed, når eleverne svarer på spørgsmål om klassen. Her er det nemlig ikke til at vide, om den enkelte elev har tolket klassen som afdelingen eller som gruppen. Når nogle elever for eksempel i et svar giver udtryk for, at de er blevet mobbet af elever fra en anden klasse, kan man ikke deraf konkludere, at der forekommer mobning på tværs af afdelingerne. Erfaringen på skolen er dog, at eleverne oftest associerer begrebet klasse med den gruppe, de er i. Søgårdsskolen er Gentofte Kommunes specialskole for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder og børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. En del af eleverne har autismespektrumforstyrrelser, hvad der betyder noget for, hvordan de opfatter og vurderer deres omgivelser. Det er således almindeligt forekommende ved autismespektrumforstyrrelser, at man har vanskeligheder med socialt samspil og social kommunikation, og at man har nedsat social forestillingsevne. Nogle kan svare helt præcist, mens det for andre vil være en stor udfordring at forholde sig til mange af de generelle spørgsmål, de møder i undersøgelsen. Statistisk usikkerhed Når man foretager spørgeskemaundersøgelser, og ikke alle i den gruppe, man vil undersøge, svarer, er der naturligvis en vis usikkerhed ved resultaterne. Og når den population, man vil undersøge, er lille, skal svarprocenten være høj, før man kan konkludere noget. Beregningerne af den statistiske usikkerhed 1 forudsætter desuden, at den gruppe, der svarer er udvalgt tilfældigt af den samlede population. I denne undersøgelse har alle de elever, der kunne, svaret. Men det er klart, at det i spørgsmål om f.eks. fravær ikke er rimeligt, at antage at den gruppe, der deltager i undersøgelsen, er tilfældigt udvalgt, da netop de elever, der er fraværende den dag, jo ikke deltager. Usikkerheden er størst, når halvdelen af deltagerne i en undersøgelse svarer det samme. Og usikkerheden spejler sig i en akse med 50 procent, så usikkerheden ved et svar på 80 procent er den samme, som ved et svar på 20 procent. For eksempel har 20 elever sat kryds ved Ja, for det meste til spørgsmålet Overholder du selv reglerne for, hvordan du skal opføre dig over for dine klassekammerater?. 20 ud af 39 er 51 procent, men ved et svar på 51 procent fra 39 deltagere, som udgør 80 procent af populationen, bliver usikkerheden 7 procent. Så i stedet for 51 procent, må vi sige, at resultatet er mellem 44 og 58 procent. Jo mindre den gruppe, man har svar fra, er, og jo mindre svarprocenten er, jo større bliver usikkerheden. Ser man på svarene fra pigerne alene, bliver usikkerheden højere, end hvis vi ser på drengenes svar alene. 1 Usikkerhedsberegningerne i denne rapport er med 95 procents sikkerhedsniveau. De er foretaget ved hjælp af værktøjet Beregning af sikkerhedsinterval for en andel i en stikprøve, som er udviklet af Flemming Svith og tilgængelig på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling. Den direkte adresse er 4

5 14 ud af B, C og D s 19 piger deltog i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 74. Usikkerheden ved et svar, som 7 af pigerne (50 procent) er enige om, bliver dermed hele 13,4 procent. Dvs. at den nedre grænse for svaret er 50-13, nemlig 37 procent, og den øvre grænse er 50+13, nemlig 63 procent. Så hvis syv piger i denne undersøgelse siger det samme, kan man konkludere, at mellem procent at pigerne i B, C og D mener det samme. I alt 39 drenge fra B, C og D har svaret på spørgeskemaet. Med et samlet drengetal i B, C og D på 47 bliver svarprocenten så på 83. Hvis 20 af de 39 drenge svarer det samme, bliver resultatet 51 % +/- 6,5 % eller procent. Mange af spørgsmålene har fået svar fra alle 21 elever i afdeling C. Det betyder, at der ikke er nogen usikkerhed, når man i de spørgsmål skal sige noget om holdningen blandt eleverne i afdeling C. En forskel er signifikant, hvis de to svars usikkerheder ikke møder hinanden. For eksempel svarer 50 procent af pigerne i undersøgelsen, at de mener, at konflikter tit bliver løst på en god måde. Af drengene er det kun 26 procent, som vil bruge ordet tit i den sammenhæng. Med usikkerheden medregnet mener procent af pigerne i B, C og D, at konflikter tit bliver løst på en god måde. Drengenes svar har en usikkerhed på 6 procent. Det vil sige, at procent af drengene mener, at konflikter tit bliver løst på den måde. Og da mindst 37 pigerne mener det, og højst 32 procent at drengene mener det, så er forskellen signifikant. Et andet eksempel er svarene på spørgsmålet hvad er dit indtryk af jeres udearealer?. Her har 12 piger og 35 drenge svaret. 6 piger (50 procent) siger samstemmende det er et godt/rart sted at være. Det samme siger 12 drenge (34 procent). 34 er væsentligt lavere end 50, men med beregnet usikkerhed er de 6 pigers svar udtryk for, at procent at pigerne mener, udearealerne er et godt/rart sted at være. Og de 12 drenges svar er udtryk for at procent af drengene mener, det er et godt/rart sted af være. De to svar rækker ind over hinanden, og dermed er der ingen signifikant forskel på drengenes og pigernes svar. Rapportens opbygning I det følgende gennemgås alle undersøgelsens resultater. Hvis ingen forskelle er angivet, er det fordi, de ikke er signifikante. Der er medtaget en del tal, og der er indsat tabeller, hvor det letter overblikket, eller der er særlige forskelle at iagttage. Kapitlet med undersøgelsens resultater er opdelt i afsnit med hver sit tema. I slutningen af hvert afsnit er der en sammenfatning af resultaterne inden for temaet. Til slut konkluderes på baggrund af gennemgangen af resultaterne. Undersøgelsens resultater Generel tilfredshed med skolen og klassen Alle blev spurgt, om de er glade for at gå i skole. Det kunne langt hovedparten heldigvis svare bekræftende på. Størstedelen af eleverne er enten altid glade eller for det meste glade for at gå i skole. Men dermed 5

6 er der så også et antal elever mellem 16 og 26 procent som enten ikke så tit eller slet ikke er glade for at gå i skole. Der er ingen signifikant forskel at spore i dette spørgsmål hverken mellem drenge og piger eller mellem afdelingerne. Ja, altid Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 25 % (+/- 5 %) 55 % (+/- 6 %) 11 % (+/- 4 %) 9 % (+/- 3 %) Til spørgsmålet Er du glad for dine lærere?, er elevernes svar igen overvejende positivt. Ingen elever svarer, at der ikke er nogle af lærerne, de er glade for. En fjerdedel til en tredjedel af eleverne er glade for en eller flere af lærerne procent af eleverne er glade for de fleste af deres lærere, mens procent af eleverne er glade for alle lærerne. Ja, dem alle Ja, de fleste Ja, en eller nogle Nej, ingen af dem sammen enkelte Er du glad for dine lærere? 26 % (+/- 5 %) 45 % (+/- 6 %) 28 % (+/- 5 %) 0 % Den mest negative kommentar Nej, ingen af dem er der som sagt ingen, der har valgt, men ser vi på den næstringeste kommentar Ja, en eller nogle enkelte, så er der forskel på de tre afdelinger. Det kan være et tegn på, at eleverne bliver gladere for lærerne, jo længere tid de går på skolen. Har markeret Ja, en eller nogle enkelte ved Er du glad for dine lærere? Afd. B Afd. C Afd. D 40 % (+/- 15 %) 33 % 12 % (+/- 7 %) På spørgsmålet om, hvor tit eleverne glæder sig til at komme i skole, svarer cirka to tredjedele, at det gør de altid eller for det meste, mens omtrent en tredjedel svarer ikke så tit eller sjældent eller aldrig. Der kan ikke spores nogen variation ud over den statistiske usikkerhed på hverken køn eller afdeling. Hvor tit glæder du dig til at komme i skole? Altid For det meste Ikke så tit Sjældent eller aldrig 17 % (+/- 4,4 %) 49 % (+/- 5,9 %) 26 % (+/- 5,2 %) 8 % (+/- 3 %) Mere positivt er svarene på, hvorvidt eleverne glæder sig til at se deres klassekammerater. Her er der ingen, som svarer sjældent eller aldrig, og kun mellem 4 og 11 procent af eleverne svarer ikke så tit. Flere siger For det meste, og allerflest, nemlig mellem 64 og 75 procent svarer, at de altid glæder sig til at se deres klassekammerater. Der er en tendens til, at drengene svarer lidt mere negativt på spørgsmålet, end pigerne. Og ser man på svarene fra de forskellige afdelinger, er der små, men signifikante forskelle, der viser, at eleverne i afdeling C glæder sig mere end eleverne i afdeling D, men at eleverne i afdeling B glæder sig mest af alle til at se klassekammeraterne. 6

7 Hvor tit glæder du dig til at se dine klassekammerater? Altid For det meste Ikke så tit Sjældent eller aldrig Afd. B 87 % (+/- 11 %) 13 % (+/- 11 %) 0 0 Afd. C 2 67 % 19 % 14 % 0 Afd. D 59 % (+/- 10 %) 35 % (+/- 10 %) 6 % (+/- 5 %) 0 B + C + D 70 % (+/- 5 %) 23 % (+/- 5 %) 8 % (+/- 3 %) 0 Størstedelen af eleverne er glade for deres klasse. Men et mindretal på mellem 9 og 17 procent af eleverne er det ikke så tit eller slet ikke. Tilsvarende svarer størstedelen af eleverne, at de føler sig trygge i klassen, mens mellem 9 og 17 procent ikke så tit, og mellem 2 og 6 procent slet ikke føler sig trygge i klassen. Eleverne kan generelt godt lide dem, de går i klasse med. Kun en enkelt elev svarende til mellem 0,3 og 4 procent af alle elever i B, C og D har svaret, at han ikke kan lide nogle af kammeraterne i klassen. En stor del af eleverne (mellem 32 og 43 procent) har svaret, at de kan lide dem alle sammen, mens en anden stor andel (mellem 43 og 55 procent) har svaret, at de kan lide de fleste. Kun mellem 8 og 15 procent af eleverne har svaret en eller nogle enkelte. Det er meget forskelligt, hvor meget eleverne er sammen med hinanden uden for skoletiden. Pigerne svarer mest tit, mens drengene mest svarer engang imellem, og så er der flere drenge end piger, som kun sjældent eller aldrig er sammen med deres klassekammerater uden for skoletiden. Blandt eleverne i B, C og D er der mellem 6 og 12 procent af eleverne aldrig er sammen med kammeraterne i fritiden. Her er afdeling D mest markant med en andel på mellem 10 og 26 procent, som aldrig er sammen med deres klassekammerater i fritiden. Er du sammen med dine klassekammerater uden for skoletiden? Ja, tit Engang imellem Sjældent Aldrig Piger 57 % (+/- 13 %) 29 % (+/- 12 %) 7 % (+/- 7 %) 7 % (+/- 7 %) Drenge 15 % (+/- 5 %) 56 % (+/- 6 %) 18 % (+/- 5 %) 10 % (+/- 4 %) Afd. B 27 % (+/- 14 %) 47 % (+/- 15 %) 20 % (+/- 12 %) 7 % (+/- 8 %) Afd. C 33 % 38 % 24 % 5 % Afd. D 18 % (+/- 8 %) 65 % (+/- 10 %) 0 18 % (+/- 8 %) B + C + D 26 % (+/- 5 %) 49 % (+/- 6 %) 15 % (+/- 4 %) 9 % (+/- 3 %) Sammenfatning De fleste af eleverne er glade for at gå i skole, glade for Søgårdsskolen og glade for lærerne. Men et mindretal er ikke så glade for at gå i skole, er kun glad for en enkelt eller nogle få af lærerne. Og en tredjedel af eleverne glæder sig aldrig eller i hvert fald ikke så tit til at komme i skole. Lidt flere især blandt de yngste glæder sig til at se klassekammeraterne. 2 Når der her og i flere andre tabeller ikke er nogen usikkerhed angivet ved svarene fra afd. C, så er det fordi svarprocenten her er 100. Senere i spørgeskemaet er svarprocenten dog lavere 7

8 Størstedelen af eleverne er også glade for deres klasse, de føler sig trygge, og de kan lide hinanden. Men nogle få af eleverne er sjældent glade for klassen, hvor de ikke føler sig trygge og ikke kan lide ret mange af de andre. Og så er et ikke uvæsentligt mindretal af eleverne stort set ikke sammen med deres klassekammerater i fritiden. Klassen og kammeraterne regler og opførsel Heldigvis er der ingen, som svarer, at de ingen venner har i klassen. Mellem 3 og 8 procent af eleverne siger, de har en enkelt ven i klassen. Mellem 49 og 61 procent siger, de har 2 til 5 venner i klassen, mens mellem 32 og 43 procent siger, de har flere end 5 venner i klassen. Det er rimeligt at antage, at eleverne tænker på gruppen, når de bliver spurgt til forhold i klassen. En gruppe på Søgårdsskolen består af 6-7 elever, og set i forhold til normale skoleklasser på 20 eller flere elever, kan antallet af venskaber på klasseniveau for Søgårdsskolens elever kan se mere negativt ud, end det reelt er. Til spørgsmålet om, hvor mange fra klassen, eleverne tror, vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, svarer de fleste (mellem 75 og 84 procent) 2 til 5 eller flere end 5. Der er dog nogle få drenge (mellem 4 og 11 procent) fordelt på alle tre afdelinger, som svarer ingen. Selv om alle har venner i klassen, er det ikke alle, som mener, de har en ven, de kan fortælle en vigtig hemmelighed til. Mellem 18 og 28 procent af eleverne svarer, at der er ingen, de vil kunne fortælle en vigtig hemmelighed til. Mellem 30 og 42 procent svarer en enkelt, og mellem28 og 40 procent svarer flere end 5. Også her er der flere drenge (22-34 procent) end piger (0-14 procent), som svarer ingen. Der er ingen signifikante forskelle at se i svarene de tre afdelinger imellem. Til spørgsmålet føler du, at dine klassekammerater kan lide dig som den, du er?, svarer procent Ja, altid, procent Ja, for det meste, procent engang imellem og 4-11 procent sjældent eller aldrig. Vægten er altså til den positive side med mellem 70 og 81 procent, der har svaret ja, altid eller ja, for det meste. Men der er der altså også mellem 20 og 30 procent, som svarer engang imellem eller sjældent eller aldrig. Og mellem 32 og 43 procent af eleverne føler sig altid, for det meste eller engang imellem uden for kammeratskabet i klassen. Der er ingen signifikant forskel på svarene fra henholdsvis drenge og piger eller afdelingerne imellem. Synes du, I taler grimt om hinanden i klassen?, lyder næste spørgsmål. Det mener mellem 27 og 38 procent kun sjældent eller aldrig er tilfældet. Mellem 39 og 51 procent siger, at det sker engang imellem procent svarer ja, for det meste, og 4-11 procent svarer ja, altid. Eleverne er også blevet spurgt, om de ved, hvordan de skal opføre sig overfor de andre i klassen. Også her svarer eleverne meget ens på tværs af køn og afdeling. Mellem 49 og 61 procent af eleverne svarer ja, i høj grad, mellem 30 og 42 procent svarer ja, i nogen grad, mellem 3 og 8 procent svarer nej, kun i mindre grad, og mellem 2 og 6 procent svarer nej, slet ikke. 8

9 Et flertal af eleverne (68-79 procent) svarer bekræftende til spørgsmålet om de har regler for, hvordan de skal opføre sig over for hinanden i klassen. Fire drenge (4-11 procent), men ingen piger, mener ikke, der findes sådanne regler. Resten (14-24 procent) svarer ved ikke. Selv om der er 4, som har svaret nej, og 10, der har svaret ved ikke (i alt procent), er der kun 5 (5-13 procent), som har svaret ved ikke til spørgsmålet om, hvem der har lavet disse regler. Flere piger (52-77 procent) end drenge (23-34 procent) mener, reglerne er lavet i et samarbejde mellem eleverne og klasselæreren. Et lille antal drenge (2-8 procent) mener, det er eleverne alene, som har lavet reglerne. Det mener ingen af pigerne. Uenigheden er størst i afdeling B, hvor lige mange (25-55 procent) svarer henholdsvis eleverne og klasselæreren og klasselæreren alene. I både C og D mener flertallet, at reglerne er lavet af eleverne og klasselæreren i fællesskab. Ingen elever svarer, at de sjældent eller aldrig overholder regler for, hvordan de skal opføre sig over for deres klassekammerater. De fleste (32-42 procent) svarer, at de for det meste overholder reglerne procent svarer ja, altid, mens kun 6-13 procent svarer engang imellem procent af eleverne oplever hver dag eller næsten hver dag, at andre elever i klassen bryder reglerne procent svarer, at de oplever det engang imellem, mens 8-15 procent svarer, at de sjældent eller aldrig oplever det. Sammenfatning De fleste elever har det på alle måder godt med deres klasse. Alle elever har mindst en ven i sin gruppe eller i sin afdeling. Men det er alligevel ikke alle, der mener, de har en ven, som de kan betro en vigtig hemmelighed eller forvente hjælp fra, hvis de har brug for det. En fjerdedel af eleverne mener, at de andre aldrig eller kun engang imellem kan lide dem, som de er, og en tredjedel af eleverne kender til at føle sig uden for kammeratskabet. Et flertal af eleverne kender også til at tale grimt til hinanden i klassen. En fjerdedel svarer nej eller ved ikke til om klassen har regler for, hvordan man skal opføre sig overfor hinanden. Det er uklart, hvordan de eventuelle regler er blevet til, men det store flertal af eleverne overholder dem altid eller i hvert fald for det meste, når de selv skal sige det. Kigger eleverne på de andre i klassen, er det kun meget få elever, som sjældent eller aldrig oplever, at de andre bryder reglerne. Mobning Der er elever på Søgårdsskolen, som oplever at blive moppet. Til spørgsmålet Er du inden for de sidste to måneder blevet moppet af en eller flere elever på skolen?, er der tre elever (3-8- procent), som svarer ja, mange gange, der er fire elever (4-11 procent), som svarer ja, flere gange, og fem elever (6-13 procent), som svarer ja, en enkelt gang. Det er i alt 12 elever, og det svarer til mellem 18 og 28 procent af eleverne i afdelingerne B, C og D. 41 elever (72-82 procent) svarer nej til spørgsmålet. Der er ingen signifikant forskel på drenge og piger, og der er ingen særlig forskel på afdelingerne. 9

10 Er du inden for de sidste 2 måneder blevet mobbet af en eller flere elever på skolen? Ja, mange gange Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej Piger 7 % (+/- 7%) 7 % (+/- 7%) 7 % (+/- 7%) 79 % (+/- 11%) Drenge 5 % (+/- 3 %) 8 % (+/- 3 %) 10 % (+/- 4 %) 77 % (+/- 6 %) Afd. B 0 7 % (+/- 8 %) 20 % (+/- 12 %) 73 % (+/- 14 %) Afd. C 9,5 % 9,5 % 4,8 % 76,2 % Afd. D 6 % (+/- 5 %) 6 % (+/- 5 %) 6 % (+/- 5 %) 82 % (+/- 8 %) B + C + D 6 % (+/- 3 %) 8 % (+/- 3 %) 9 % (+/- 3 %) 77 % (/- 5 %) 13 % (+/- 4 %) 23 % (+/- 5 %) Nogle af de 12 elever, der fortæller, at de er blevet mobbet inden for de sidste to måneder, er blevet mobbet af andre fra klassen, og nogle af de 12 er blevet mobbet af elever fra andre klasser. Eleverne er også blevet spurgt, om de inden for de sidste to måneder har mobbet eller været med til at mobbe en eller flere andre elever. En enkelt af drengene (1-5 procent) erkender, at han har gjort det mange gange, to drenge (2-8 procent) svarer, at de har gjort det flere gange, og fire piger (17-41 procent) og tre drenge (4-11 procent) siger, de har gjort det en enkelt gang. Det er i alt 10 elever (14-24 procent), som erkender, at de har moppet inden for de sidste to måneder. 17 elever (27-38 procent) svarer, at de inden for de sidste to måneder har set en eller flere elever bliver udsat for noget, som de mener, er mobning. Af de 17, svarer de 14, at de selv eller sammen med andre har gjort noget for at stoppe mobningen. Og 11 af de 17 svarer, at de har haft lyst til at gribe ind, når de så en elev bliver mobbet, men gjorde det ikke. Mellem 55 og 66 procent af eleverne svarer, at klasselæreren helt bestemt vil gøre noget ved det, hvis nogen i klassen bliver mobbet procent svarer ja, måske, mens 2-6 procent svarer nej, det tror jeg ikke, og 3-9 procent af eleverne svarer nej, helt bestemt ikke. I alt 6-13 procent af eleverne svarer enten nej, det tror jeg ikke eller nej, helt bestemt ikke. En dreng fra afdeling D synes, der er rigtig meget mobning i klassen. En pige fra afdeling C synes, der er meget mobning i hendes klasse. De to svar svarer til 2-6 procent af eleverne. To drenge fra henholdsvis afdeling B og afdeling C synes, der er hverken meget eller lidt, 14 elever fordelt på begge køn og alle tre afdelinger (21-32 procent af eleverne) synes, der er lidt, mens hovedparten (35 elever, procent) synes, der er meget lidt eller slet ikke mobning i deres klasse. Den mobning, de 18 elever registrerer, er både øgenavne/grimme ord, hånlige kommentarer, udelukkelse, fysiske overgreb, ubehagelige sms er og andet. Og de registrerer det både i klasseværelset, på gangen, i skolegården, på toiletterne, i fællesrum, på vej til skole, på vej hjem fra skole og andre steder. Halvdelen af de 18 svarer dog, at de ikke ved, hvor det foregår. Tre drenge og en pige eller hvad der svarer til 4-11 procent af eleverne, har inden for de sidste to måneder flere gange oplevet at føle sig mobbet af en lærer, og to drenge og en pige har haft oplevelsen en enkelt gang de sidste to måneder. Det er i alt syv elever, svarende til mellem 9 og 17 procent af alle eleverne. Ingen af de syv var fra afdeling D. 10

11 Det store flertal af eleverne (68-79 procent), svarer bekræftende til, om skolen har regler mod mobning. En minoritet (2-6 procent) svarer nej, mens procent ikke ved det. Sammenfatning Omtrent hver fjerde elev kender til at blive moppet procent af eleverne er blevet det mange gange eller flere gange inden for en periode på to måneder. Og procent af eleverne erkender, at de har moppet inden for de sidste to måneder. Cirka hver tredje elev har inden for en to-måneders periode været vidne til mobning en eller flere gange. 82 procent af dem har gjort noget for at stoppe et tilfælde af mobning, men 65 procent har også haft lyst til at gribe ind uden at gøre det. Kun godt halvdelen af eleverne mener, deres klasselærer helt bestemt vil gøre noget ved det, hvis nogen i klassen bliver moppet, og 6-13 procent af eleverne tror ikke eller er ligefrem overbeviste om, at klasselæreren vil gøre noget ved det procent af eleverne oplever at føle sig moppet af en lærer. Ingen af dem er fra afdeling D. I forhold til antallet af elever i B og C er det procent. Konflikter typer og årsager procent af eleverne siger, at de meget tit oplever konflikter på skolen procent siger engang imellem, procent siger ikke ret tit, mens procent siger sjældent eller aldrig. Svarene fordeler sig jævnt mellem afdelingerne og mellem drenge og piger. Elevernes svar til, hvad det er for nogle konflikter, viser, at der er en tendens til, at der er flere konflikter mellem drengene indbyrdes end mellem pigerne indbyrdes og mellem piger og drenge, men der er også markant flere drenge end piger på skolen. Svarene tyder også på, at det ikke i så høj grad er konflikter i forhold til skolens regler, og at der ikke er de store problemer med kliker på skolen. Så må det altså hovedsagelig være personlige konflikter. Hvad er det for nogle konflikter? (sæt gerne flere krydser) Det er konflikter i klassen Det er konflikter på tværs af klasser Det er konflikter mellem drengene Det er konflikter mellem elever og lærere 24 % 3 22 % 22 % 19 % Det er konflikter mellem pigerne Det er konflikter mellem piger og drenge Det er konflikter i forhold til regler på skolen Det er konflikter mellem bestemte elevgrupper eller kliker 17 % 17 % 16 % 13 % Konflikternes årsager er ifølge eleverne for det meste grimt sprog. Næsthøjeste score går til andet. Det er derfor svært at udlede noget præcist om konflikternes årsager. 3 Når der ikke er angivet nogen usikkerhed på procentsatserne, så er det fordi det kun er dem, der har svaret bekræftende på en forudgående spørgsmål, som har svaret her. Og det har de alle gjort. Procentsatserne er altså ikke udtryk for, hvor mange af eleverne i B, C og D, der mener sådan, men skal læses som en rangordning. 11

12 Hvad ser du som årsager til konflikterne? (sæt gerne flere krydser) Grimt sprog 4 Andet Misforståelser Mangel på respekt for hinanden 56 % 53 % 47 % 44 % Uenighed om hvem der skal bestemme hvad Forskellighed Sladder/rygter Tyveri eller ødelæggelse af hinandens ting 42 % 38 % 31 % 24 % 1-6 procent af eleverne oplever meget tit selv at være en del af konflikter på skolen oplever det engang imellem, procent oplever det ikke ret tit, mens procent sjældent eller aldrig oplever det. Det er kun drenge fra afdeling C, som svarer meget tit. De udgør 2-8 procent af drengene og 7-13 procent af eleverne i afdeling C. De øvrige svar fordeler sig jævnt over afdelingerne og mellem kønnene. Svarere på, hvad det er for nogle konflikter, eleverne oplever sig selv som en del af, antyder igen, at kliker ikke er noget særligt problem. Hvad er det for nogle konflikter, du oplever dig selv som en del af? (sæt gerne flere krydser) Det er konflikter mellem mig og en anden elev Det er konflikter i klassen Det er konflikter i forhold til regler på skolen Det er konflikter mellem mig og lærerne Det er konflikter på tværs af klasser Det er konflikter mellem mig og flere andre elever 53 % 44 % 41 % 38 % 28 % 19 % 16 % Det er konflikter i forhold til bestemte elevgrupper eller kliker De konflikter, elever selv er en del af, har ifølge eleverne stort set de samme årsager, som de konflikter, de ellers oplever. Her spiller grimt sprog dog ikke længere hovedrollen, mens til gengæld mangel på respekt er rykket op i hierarkiet. Der er også en tendens til, at grimt sprog ikke spiller så stor en rolle for drengene, som for pigerne. Hvad ser du som årsager til konflikterne, som du selv er en del af? (sæt gerne flere krydser) Andet Mangel på respekt for Misforståelser Grimt sprog hinanden Uenighed om hvem der skal bestemme hvad Forskellighed Sladder/rygter Tyveri eller ødelæggelse af hinandens ting procent af drengene, men ingen af pigerne, oplever tit, at konflikter i skolen gør dem kede af det procent af eleverne er engang imellem kede af det på grund af konflikter procent af eleverne siger ikke ret tit, og procent siger sjældent eller aldrig procent af eleverne synes, konflikter tit giver en dårlig stemning i klassen procent synes, det sker engang imellem, procent siger ikke ret tit, mens procent siger sjældent eller aldrig. Der 4 Se fodnote 3. 12

13 er ingen signifikante forskelle i den opfattelse afdelingerne imellem eller mellem henholdsvis drenge og piger procent af eleverne synes, konflikter tit bliver løst på en god måde procent siger, det sker engang imellem, mens procent siger ikke ret tit, og 9-18 procent siger sjældent eller aldrig. De to sidste svar kommer fra sammenlagt procent af eleverne. De mest positive elever er fra afdeling B. Her er der kun 0-14 procent af eleverne, som svarer ikke ret tit eller sjældent eller aldrig. I afdeling C svarer procent af eleverne, at konflikter ikke ret tit eller sjældent eller aldrig bliver løst på en god måde. I afdeling D er der procent af eleverne, som ikke ret tit eller sjældent eller aldrig synes, konflikter bliver løst på en god måde. Sammenfatning Elevernes opfattelse af hyppigheden af konflikter på skolen er meget varierende, men det er ikke urimeligt at konkludere, at konflikter er almindelige. En gruppe på procent af eleverne oplever dog kun sjældent eller aldrig at være en del af en konflikt. Svarene tyder i øvrigt på, at konflikter fylder mere i afdeling C end i afdeling B og D. Konflikterne er hovedsagelig personlige, og årsagerne er mange forskellige. Grimt sprog er en væsentlig faktor, men det betyder mere for pigerne, end for drengene. Konflikterne giver dårlig stemning i klassen, og en lille gruppe af drengene bliver tit kede af det på grund af konflikterne. Godt hver fjerde elev synes, det ikke sker ret tit eller kun sjældent eller aldrig, at konflikter bliver løst på en god måde. Men der er også procent, som synes konflikter tit bliver løst på en god måde, og procent, som siger det sker engang imellem. Kritikerne fylder mest i afdeling C, næstmest i afdeling D og mindst i afdeling B. Klasselæreren De fleste elever synes, deres klasselærer viser interesse for dem. Mellem 65 og 77 procent mener, deres klasselærer interesserer sig meget eller noget for dem. Mellem 8 og 16 procent mener, klasselæreren interesser sig hverken meget eller lidt for dem. En tilsvarende andel af eleverne svarer nej, kun lidt, mens mellem 3 og 9 procent af eleverne mener, deres klasselærer slet ikke interesserer sig for dem. De sidste to grupper udgør tilsammen procent af eleverne. En majoritet af eleverne (mellem 80 og 89 procent) mener, deres klasselærer gør meget eller noget for, at alle i klassen skal have det godt. Den holdning har alle pigerne. Mellem 8 og 16 procent at eleverne (kun drenge) mener, klasselæreren kun gør lidt eller slet ikke noget for, at alle i klassen skal have det godt. Over halvdelen af eleverne (54-67 procent) mener, deres klasselærer tit eller meget tit taler med eleverne om, hvordan de har det i klassen procent mener, det sker sommetider, mens 9-18 procent mener det kun er sjældent eller aldrig. I det spørgsmål fordeler piger og drenge sig nogenlunde ens. Til spørgsmålet om, hvorvidt eleverne taler sammen om, hvad de kan gøre for at få en god klasse, svarer procent, at det sker tit eller meget tit procent siger, der sker sommetider, mens procent mener, det kun sker sjældent eller aldrig. 13

14 Mellem 11 og 22 procent af drengene mener ikke, de har nogle problemer i skolen, og svarer derfor nej, for jeg har ingen problemer til spørgsmålet om, hvorvidt de fortæller deres klasselærer om det, hvis de har problemer i skolen. Den svarmulighed vælger ingen af pigerne. Men mellem 33 og 46 procent af alle eleverne svarer ja, altid eller ja, for det meste procent svarer sommetider, mens 8-16 procent svarer sjældent eller aldrig. Når det handler om problemer, der ikke har med skolen at gøre, svarer mellem 16 og 27 procent, at det taler de ikke med deres lærer om, fordi de ikke har nogen problemer. Og den holdning går på tværs af både køn og afdelinger. Men andre procent af eleverne fortæller det til gengæld altid eller for det meste til deres klasselærer, når de har problemer, der ikke har med skolen at gøre procent svarer sommetider, og procent svarer sjældent eller aldrig. Mellem 39 og 52 procent af eleverne siger, at de altid kan få hjælp af læreren, hvis de har brug for det procent siger, at de for det meste kan få hjælp, 9-18 procent siger sommetider, mens kun en enkelt dreng (hvad der svarer til mellem nul og fire procent af eleverne) svarer, at han sjældent eller aldrig kan få hjælp af sin klasselærer, hvis han har brug for det. Og så er der mellem 9 og 19 procent af drengene, men ingen piger, som svarer, at de ikke ved, om de kan få hjælp, hvis de har brug for det. Godt halvdelen af eleverne (54-76 procent) siger, at de altid eller for det meste kan få hjælp af en anden voksen på skolen procent siger sjældent eller aldrig, mens procent svarer ved ikke. Sammenfatning De fleste elever synes, deres klasselærer viser interesse for dem. Men for procent er det kun lidt eller slet ikke. Her er der to forbehold, det er vigtigt at tage i betragtning. Dels har hvert gruppe på skolen flere end en fast tilknyttet lærer, og de kan derfor være, de er mere knyttet til en anden lærer eller pædagog end lige nøjagtig den lærer, som har klasselærerfunktion. Dels er mange af eleverne socialt handicappede og har derfor svært ved at vurdere andre personers interesse. Klasselærerne arbejder ifølge eleverne for at alle skal have det godt i klassen. Kun en lille del af drenge mener, deres klasselærer kun gør lidt eller slet ikke noget for, at alle i klassen skal have det godt. Klasselærerne taler også ifølge flertallet med deres elever om, hvordan de har det i klassen, og et flertal af eleverne, men åbenbart ikke alle, taler også sammen om, hvordan de har det i klassen procent af eleverne taler ikke med deres klasselærer om deres problemer i skolen. Til gengæld er der en stor gruppe elever, som også taler med deres klasselærer om problemer, der ikke har med skolen at gøre procent af drengene, men ingen af pigerne, siger, at de ikke ved, om de kan få hjælp af klasselæreren, hvis de har brug for det, og procent af alle eleverne siger, at de ikke ved, om de kan få hjælp af en anden voksen på skolen. 14

15 Timerne og undervisningen motivation, arbejdsformer, medindflydelse Der er ingen signifikant forskel på, hvordan eleverne selv vurderer deres faglige præstation i forhold til de øvrige elever i klassen, og hvordan eleverne tror, deres klasselærer vurderer dem. Cirka en fjerdedel af eleverne vurderer, de er blandt de bedste i klassen. En tilsvarende andel svarer, at der er nogle få, der er bedre end dem. Kun når det kommer til vurderingen der er mange, der er bedre end mig, er der forskel på, hvordan eleverne vurderer sig selv, og hvordan de mener, klasselæreren vurderer dem procent af eleverne vurderer selv, at de passer i den kategori, men der er kun mellem 1 og 7 procent, som mener, deres klasselærer vil kategorisere dem sådan. Der er ingen klare forskelle mellem pigernes og drengenes svar, og der er heller ikke nogen klare forskelle afdelingerne imellem. Hvordan synes du selv, at du klarer dig i klassen - rent fagligt? Jeg er en af de bedste Der er nogle få, der er bedre end mig Der er mange, der er bedre end mig Det er forskelligt fra fag til fag Ved ikke B + C + D 22 % (+/- 6 %) 22 % (+/- 6 %) 12 % (+/- 5 %) 27 % (+/- 6 %) 16 % (+/- 5 %) Hvad tror du, at din klasselærer mener om, hvordan du klarer dig? Jeg er en af de bedste Der er nogle få, der er bedre end mig Der er mange, der er bedre end mig Det er forskelligt fra fag til fag Ved ikke B + C + D 29 % (+/- 7 %) 29 % (+/- 7 %) 4 % (+/- 3 %) 18 % (+/- 6 %) 20 % (+/- 6 %) Kun en enkelt dreng fra afdeling C vover at svare, at han aldrig keder sig i timerne. Men der er ingen signifikant forskel, hverken mellem drenge og piger eller afdelingerne imellem i det spørgsmål procent af eleverne keder sig meget tit i timerne, 9-19 procent keder sig tit. Til sammen udgør de to grupper procent af eleverne. Hovedparten af eleverne (48-62 procent) svarer, at de sommetider keder sig i timerne, og 8-17 procent kun keder sig sjældent. To drenge siger, at de aldrig får ros af lærerne for deres arbejde. Ingen svarer sjældent, mens procent af eleverne sommetider får ros, og procent af eleverne meget tit eller tit får ros af lærerne for deres arbejde. Omtrent en fjerdedel af eleverne (17-28 procent) siger aldrig til spørgsmålet om, de savner at arbejde mere sammen med andre om opgaver procent siger sjældent, procent siger somme tider, 9-19 procent siger, at de savner det tit, mens procent savner det meget tit. Sammenholdt med spørgsmålet til eleverne, om de savner at arbejde mere alene med opgaver, understreges tendensen til at eleverne vurderer det positivt at arbejde sammen om opgaver. Kun to elever (drenge) savner meget tit at arbejde mere alene med opgaver. Forskellen mellem piger og drenge er dog ikke signifikant. 15

16 B + C + D Ja, meget tit Ja, tit Sommetider Sjældent Aldrig Savner du at 16 % (+/- 5 %) 14 % (+/- 5 %) 35 % (+/- 7 %) 12 % (+/- 5 %) 22 % (+/- 6 %) arbejde mere sammen med andre om opgaver? Savner du at arbejde mere alene om opgaver? 4 % (+/- 3 %) 10 % (+/- 4 %) 22 % (+/- 6 %) 27 % (+/- 6 %) 37 % (+/- 7 %) Til gengæld er der klar forskel på piger og drenge, når man spørger dem, om de savner mulighed for at arbejde mere praktisk eller kreativt i de boglige fag. 15 drenge (34-49 procent af drengene, procent af eleverne), men ingen piger, svarer sjældent eller aldrig. Den største gruppe elever (34-48 procent) svarer sommetider, mens procent af eleverne savner det tit eller meget tit. Forskellen mellem kønnene i afvisningen af det praktiske eller kreative arbejde med de boglige fag kan i øvrigt ikke spores i den positive ende af skalaen, hvor piger og drenge er lige tilbøjelige til at svare tit og meget tit. Der er igen forskel på drenge og piger, når de bliver spurgt, om de synes, at der for det meste stilles for store eller for små krav til dem fra lærerne. Her er det tydeligt, at drengene er mere tilbøjelige til at mene, at der bliver stillet for store krav til dem. En anden klar tendens er, at de yngre børn er mere tilbøjelige end de ældre børn til at mere, at kravene er for store. Synes du, at der for det meste stilles for store eller for små krav til dig fra lærerne? For store krav Passende krav For små krav Piger 8 % (+/- 8 %) 77 % (+/- 13 %) 15 % (+/- 11 %) Drenge 26 % (+/- 7 %) 66 % (+/- 8 %) 9 % (+/- 5 %) Afd. B 43 % (+/- 17 %) 57 % (+/- 17 %) 0 Afd. C 17 % (+/- 6 %) 72 % (+/- 8 %) 11 % (+/- 5 %) Afd. D 6 % (+/- 6 %) 75 % (+/- 10 %) 19 % (+/- 9 %) B + C + D 21 % (+/- 6 %) 69 % (+/- 7 %) 10 % (+/- 5 %) Omtrent halvdelen af eleverne (41-55 procent) mener, at der altid eller for det meste er den nødvendige ro, når der undervises procent siger sommetider, mens 8-17 procent siger sjældent eller aldrig. Meningerne er delte, når eleverne bliver spurgt, om de må være med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i timerne procent siger altid, 8-17 procent siger for det meste, procent siger sommetider, procent siger sjældent, og procent siger aldrig. Lige så uklart er billedet, når man ser på, hvad eleverne svarer på, om de må være med til at bestemme, hvordan/på hvilken måde de skal arbejde med et emne eller en opgave procent siger altid, procent siger for det meste, procent siger sommetider, procent siger sjældent, og 9-20 procent siger aldrig. 16

17 Der er også meget spredte opfattelser af, om eleverne synes, de lærer noget i skolen procent siger altid, procent siger for det meste, 9-20 procent siger sommetider, 8-17 procent siger sjældent, og 4-12 procent siger aldrig. Lærerens undervisning vurderes klart mest effektiv i afdelingen for de ældste elever, afdeling D, hvor stort set alle synes, de lærer mest, når det er læreren, der underviser. Lærerens undervisning har også flere tilhængere blandt drengene end blandt pigerne. Der er også flere blandt drengene end blandt pigerne, som mener gruppearbejde med nogen fra de andre klasser er meget lærerigt. Pigernes fravær af krydser i denne rubrik gør, at gruppearbejde på tværs af klasser bliver den mindst populære af spørgeskemaets valgmuligheder. Hvornår synes du, at du lærer mest i skolen? (sæt gerne flere krydser) Når det er læreren, der underviser os Når vi har gruppearbejde med nogle fra klassen Når vi har gruppearbejde med nogen fra de andre klasser Når vi arbejder hver for sig Når vi løser opgaver på en kreativ eller praktisk måde (maler, tegner, synger, bygger, spiller, dramatiserer osv.) Piger 39 % 46 % 8 % 62 % 62 % (+/- 15 %) (+/- 15 %) (+/- 8 %) (+/- 15 %) (+/- 15 %) Drenge 69 % 60 % 49 % 51 % 60 % (+/- 8 %) (+/- 8 %) (+/- 8 %) (+/- 8 %) (+/- 8 %) Afd. B 43 % 50 % 29 % 29 % 71 % (+/- 17 %) (+/- 17 %) (+/- 15 %) (+/- 15 %) (+/- 15 %) Afd. C 44 % 56 % 44 % 61 % 67 % (+/- 9 %) (+/- 9 %) (+/- 9 %) (+/- 8 %) (+/- 8 %) Afd. D 94 % 63 % 38 % 69 % 44 % (+/- 6 %) B + C + D 60 % (+/- 7 %) (+/- 12 %) 56 % (+/- 7 %) (+/- 12 %) 38 % (+/- 7 %) (+/- 11 %) 54 % (+/- 7 %) (+/- 12 %) 60 % (+/- 7 %) Når vi har temadage eller projekter på tværs af fag 46 % (+/- 15 %) 54 % (+/- 8 %) 57 % (+/- 17 %) 44 % (+/- 9 %) 56 % (+/- 12 %) 52 % (+/- 7 %) Andet 77 % (+/- 13 %) 37 % (+/- 8 %) 43 % (+/- 17 %) 56 % (+/- 9 %) 44 % (+/- 12 %) 48 % (+/- 7 %) Sammenfatning Det lader til, at eleverne vurderer deres faglige formåen forholdsvis nøgternt. I hvert fald fordeler de sig jævnt over skalaen, når de sammenligner deres evner med klassekammeraternes. Kun er der en tendens til, at eleverne tror, deres lærer vurderer dem højere, end de selv gør. Hele spektret har i hvert fald forskubbet sig lidt i retning af den bedre ende af skalaen. Mellem en fjerdedel og en tredjedel af eleverne siger, at de keder sig meget tit eller tit i timerne. Til gengæld siger procent af eleverne, at de meget tit eller tit får ros af lærerne for deres arbejde. Eleverne vurderer det positivt at arbejde sammen. Nogle elever vil gerne have mere af det, mens en mindre gruppe efterspørger muligheden for at arbejde mere alene. En stor del af drengene, ønsker ikke at arbejde mere praktisk eller kreativt i de boglige fag, men det vil pigerne til gengæld gerne. 17

18 I afdeling B, synes omtrent halvdelen af eleverne, at lærerne stiller for store krav. I afdeling C er det mindre end en fjerdedel, og i afdeling D er det kun 0-12 procent af eleverne, som synes lærerne stiller for store krav. Knap en fjerdedel af alle eleverne mener, lærerne stiller for store krav. I afdeling B er det holdningen hos procent af eleverne, i C hos procent, og i D hos 0-12 procent af eleverne. Det ser altså ud til, at eleverne håndterer lærernes krav bedre, jo længere tid, de har gået på skolen. Det er desuden en signifikant større andel af drengene end af piger, som synes, kravene er for store. Et mindretal på 8-17 procent synes ikke, der er den nødvendige ro, når der undervises. Eleverne deler sig i nogenlunde lige store grupper, der siger altid, for det meste, sommetider, sjældent eller aldrig til spørgsmål om medindflydelse på undervisningen og om de synes, de lærer noget i skolen. Den form for undervisning, eleverne synes de lærer mest af, varierer. De ældste elever synes i højere grad end de yngre, at de lærer mest, når det er læreren, der underviser. Gruppearbejde på tværs af klasser vurderes lavest af eleverne, men her er der også en signifikant forskel mellem drengene, som ikke lige så kritiske som pigerne. Stress lektier, fritidsjob, pligter og fritidsaktiviteter Der er ingen signifikant forskel på drengenes og pigernes vurdering af, om de har for mange eller for få lektier for procent af eleverne synes, de har for mange lektier for procent synes, det er passende, mens 9-20 procent synes, de får for få lektier for. Afdeling B skiller sig ud fra C og D ved at have flere elever (40-74 procent), som synes, de får for mange lektier for. Heldigvis føler eleverne i afdeling B sig ikke mere stressede af lektiebyrden, end eleverne i C og D. Der er heller ingen signifikant forskel på drenge og piger i dette spørgsmål procent føler sig altid stressede på grund af lektier, procent føler sig tit stressede på grund af lektierne, procent siger sommetider, mens procent siger sjældent eller aldrig. Mellem 13 og 25 procent af eleverne har et fritidsjob. De er alle fra C og D, og hyppigheden er lige stor blandt piger og drenge. Omkring to tredjedele af dem arbejder mere end 10 timer om ugen procent af eleverne har pligter derhjemme ud over lektier. Der er færre elever i afdeling B, end der er i C og D, som har pligter i hjemmet. Pligterne er for omtrent halvdelens vedkommende klaret på under en halv time om dagen, mens nogle få bruger mere end to timer hver dag på pligterne. Cirka hver tredje af eleverne går ikke til nogen fritidsaktiviteter, mens 4-12 procent af eleverne går til 5 eller flere om ugen. Der er ingen piger, som går til mere en tre ugentlige fritidsaktiviteter, mens der blandt drengene er 8-20 procent, som går til mindst fire fritidsaktiviteter om ugen. Det er også kun drenge, som synes, de altid har for meget at se til. Og ud af alle eleverne, er det kun omkring en fjerdedel, som sjældent eller aldrig synes, de har for meget at se til. 18

19 Synes du, at du generelt har for meget at se til? Ja, altid Ja, tit Sommetider Sjældent eller aldrig Piger 0 8 % (+/- 8 %) 69 % (+/- 14 %) 23 % (+/- 13 %) Drenge 11 % (+/- 5 %) 9 % (+/-5 %) 54 % (+/- 8 %) 26 % (+/- 7 %) Afd. B 14 % (+/- 12 %) 0 57 % (+/- 17 %) 29 % (+/- 15 %) Afd. C 6 % (+/- 4 %) 17 % (+/- 6 %) 50 % (+/- 9 %) 28 % (+/- 8 %) Afd. D 6 % (+/- 6 %) 6 % (+/- 6 %) 69 % (+/- 11 %) 19 % (+/- 9 %) B + C + D 8 % (+/- 4 %) 8 % (+/- 4 %) 58 % (+/- 7 %) 25 % (+/- 6 %) Sammenfatning Omtrent en fjerdedel af eleverne synes, de har for mange lektier, godt halvdelen synes omfanget af lektierne er passende, og knap 20 procent synes, de får for få lektier for. Det er især i afdeling B, eleverne synes, der er for mange lektier. En ikke ubetydelig andel af eleverne på procent føler sig altid (8-17 procent) eller tit (17-29 procent) stressede over lektiebyrden. Ingen elever i afdeling B, men procent af eleverne i C og D har fritidsjob. Og omkring to tredjedele af dem arbejder mere end 10 timer om ugen. De fleste elever har pligter derhjemme, og to tredjedel går til fritidsaktiviteter. Et mindretal på 4-12 procent (kun drenge) går til fem eller flere fritidsaktiviteter om ugen procent af drengene synes, de generelt har for meget at se til. Pigerne er knapt så pressede. Skolens rammer 1 lokaler, udearealer, indretning og æstetik I afdeling B er der procent af eleverne, som synes, deres klasselokale er helt i orden. I afdeling C er der procent, som synes, deres klasselokale er helt i orden, og i afdeling D er der kun 5-20 procent, som synes, klasselokalet er helt i orden. Samlet set synes procent af eleverne, deres klasselokale er helt i orden, procent synes, det er nogenlunde i orden, mens procent af eleverne giver klasselokalet karakteren ikke i orden. Pigerne kan godt finde ud af at svare, men mellem 6 og 17 procent af drengene ved ikke, hvad de skal mene om deres klasselokale. Med hensyn til pladsforholdene i klasselokalet, så er der en tendens til, at der er lidt flere utilfredse blandt drengene end blandt pigerne procent af eleverne synes, pladsforholdene er helt i orden, procent synes, de er nogenlunde i orden, og procent karakteriserer pladsforholdene som ikke i orden. Indretningen af klassen er for procents vedkommende helt i orden. Lige så mange synes, indretningen af nogenlunde i orden, mens 4-13 procent siger ikke i orden til indretningen. De sidste 6-15 procent ved ikke, hvad de skal svare. En stor del af eleverne (33-48 procent) synes, antallet af lokaler eller steder til gruppearbejde er helt i orden, procent synes, de er nogenlunde i orden, mens procent siger ikke i orden procent synes, indretningen af lokalerne eller stederne til gruppearbejde er helt i orden, procent siger nogenlunde i orden, og procent siger ikke i orden. 19

20 Skolens faglokaler er ifølge procent af eleverne helt i orden, procent mener, de er nogenlunde i orden, mens procent krydser af i ikke i orden. Der er en tendens til, at færre af eleverne i afdeling D end i B og C synes faglokalerne er helt i orden, og hele procent af eleverne i afdeling D karakteriserer skolens faglokaler som ikke i orden. Elevernes vurdering af adgangen til pc er tegner ikke et klart billede procent siger helt i orden, procent siger nogenlunde i orden, og procent siger ikke i orden. Til gengæld tegnes der et forholdsvis positivt billede at muligheden for at opbevare overtøj og egne ting mm. Her siger procent helt i orden, procent siger nogenlunde i orden, og 8-18 procent siger ikke i orden. Omkring en fjerdedel af eleverne synes ikke, toiletforholdene er i orden procent siger dog, de er helt i orden, og procent siger de er nogenlunde i orden. Til spørgsmålet om, hvad eleverne synes om antallet af steder/områder, hvor man kan være i ro, er der flest (33-48 procent) kryds ved nogenlunde i orden. To mindre grupper siger henholdsvis helt i orden (23-37 procent) og ikke i orden (13-25 procent). Skolens legeplads er mest populær i afdeling B. Her er der procent af eleverne, som synes, den er helt i orden, og der er ingen fra B, som siger ikke i orden. Knap så populær er legepladsen i de ældre elevers afdelinger. I afdeling C siger procent af eleverne ligesom procent af eleverne i D ikke i orden til legepladsen. Der er ingen signifikant forskel på drengenes og pigernes holdning til spørgsmålet. Eleverne svarer for procents vedkommende helt i orden på spørgsmålet om, hvad de synes om skolegården procent svarer ikke i orden. Elevernes vurderinger af skolens boldbaner og/eller andre udendørs aktivitetsområder viser en klar tendens til, at drengene er mere kritiske end pigerne, og at de ældre elever er mere kritiske end de yngre elever. Den udtrykte utilfredshed med boldbanerne afspejles også i arbejdet i elevrådet, hvor eleverne har diskuteret boldbaner og søger pt. fondsmidler til faldunderlag på boldbanen. Hvad synes du om skolens boldbaner og/eller andre udendørs aktivitetsområder? Helt i orden Nogenlunde i orden Ikke i orden Ved ikke/findes ikke Piger 42 % (+/- 17 %) 42 % (+/- 17 %) 0 17 % (+/- 13 %) Drenge 34 % (+/- 8 %) 17 % (+/- 6 %) 31 % (+/- 8 %) 17 % (+/- 6 %) Afd. B 71 % (+/- 15 %) 14 % (+/- 12 %) 7 % (+/- 9 %) 7 % (+/- 9 %) Afd. C 24 % (+/- 9 %) 35 % (+/- 10 %) 18 % (+/- 8 %) 24 % (+/- 9 %) Afd. D 19 % (+/- 9 %) 19 % (+/- 9 %) 44 % (+/- 12 %) 19 % (+/- 9 %) B + C + D 36 % (+/- 7 %) 23 % (+/- 7 %) 23 % (+/- 7 %) 17 % (+/- 6 %) De fælles opholdsarealer vurderes også forskelligt af eleverne procent af eleverne siger, det er et godt/rart sted at være, og procent siger det er hverken godt eller dårligt. Men procent af drengene siger, at det er et trist/kedeligt sted af være. Ingen af pigerne har den holdning. 20