Aktivering der virker

Transkript

1 Aktivering der virker - Aktiveringsstrategi for ledige, sygemeldte, revalidender og borgere på ledighedsydelse 31. august 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling Målet med aktiveringsindsatsen er hurtigst mulig selvforsørgelse. Aktiveringsindsatsen baseres derfor på det, der virker bedst i forhold til at bringe ledige og sygemeldte hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet inden for den givne økonomiske ramme. Lovgivningsmæssigt er det således, at kun matchgruppe 1 og 2 er omfattet af pligt til aktivering, mens matchgruppe 3 henvises til anden hjælp, sideløbende med at Jobcentret afholder samtaler med dem. Det skyldes, at de ikke er i stand til at deltage i aktivering, og at loven derfor fritager dem herfor. Matchgruppe 3 er derfor ikke omfattet af aktiveringsstrategien. Loven har få begrænsninger i forhold til hvilke aktive tilbud man kan give borgere i de forskellige matchgrupper. Borgerens indplacering i matchgruppe 1 eller matchgruppe 2 har ingen betydning for, hvilke typer af tilbud borgeren er berettiget til. Den enkeltes rettigheder og pligter i forhold til aktive beskæftigelsesrettede tilbud er alene styret af, hvilken af LAB-lovens 1 målgrupper borgeren tilhører. Borgere, som er indplaceret i matchgruppe 3 kan som nævnt ikke deltage i tilbud efter LAB-loven, men vil derimod kunne få foranstaltninger efter anden lovgivning. Andre matchgrupper kan også få foranstaltninger efter anden lovgivning, men det er i givet fald som et supplement til tilbud efter LAB-loven. Målet om hurtigst muligt tilbagevenden til arbejdsmarkedet opnås gennem overordnede strategier, som efterfølgende af Beskæftigelse konkretiseres i forhold til de enkelte målgrupper i form af et overordnet redskabsvalg. Efterfølgende udarbejder Beskæftigelse en liste over, hvilke konkrete redskaber, borgerne kan få tilbudt i den konkrete situation. I nogle tilfælde vil der være tale om entydige redskabsvalg, mens der i andre tilfælde vil være tale om en vifte af muligheder. Denne liste vil udgøre sagsbehandlernes arbejdsværktøj, og vil løbende kunne revideres under hensyntagen til nye relevante leverandører og priser. 1 Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats

2 Overblik over målgrupperne Rudersdal Kommune havde følgende fordeling af ledige og sygemeldte i 1. kvartal 2011: Antal fuldtidspersoner, 1. kvartal 2011 Match 1: Jobklar Antal fuldtidspersoner Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv A-dagpenge Kontant- og starthjælp Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse I alt I alt Matchgruppe 1 Ledige i matchgruppe 1 forventes at kunne være selvforsørgende inden for 3 måneder, og har udelukkende ledighed som problem og modtager udelukkende beskæftigelsesrettede aktiveringstilbud. Det kan også være ledige fleksjobberettigede, som mangler et fleksjob. For sygemeldte i matchgruppe 1 gælder, at de forventes at være selvforsørgende inden for 3 måneder eller have genoptaget arbejdet delvist, og at de kan modtage aktiveringstilbud. Matchgruppe 2 Ledige i matchgruppe 2 adskiller sig fra matchgruppe 1 ved ikke umiddelbart at kunne blive selvforsørgende inden for 3 måneder. Det skyldes, at de har andre problematikker ud over ledighed. Disse personer kan modtage en kombination af beskæftigelsesrettet aktivering og foranstaltninger efter serviceloven eller støtte til at gennemføre aktiveringen. For sygemeldte i matchgruppe 2 gælder, at man ikke kan forvente, at de er selvforsørgende inden for tre måneder, men at de kan genoptage arbejdet delvist, og at de kan modtage aktiveringstilbud. Der er typisk 2

3 tale om personer, hvor der er usikkerhed om diagnosen eller varigheden eller konsekvensen af sygdommen. Matchgruppe 3 Beskæftigelse foranlediger, at ledige i matchgruppe 3 får foranstaltninger efter serviceloven i andre dele af forvaltningen. Når sagsbehandleren ved samtale med borgeren erfarer, at borgeren er i stand til at deltage i aktivering, ommatches borgeren til matchgruppe 2 og følger aktiveringsstrategien herfor. For de sygemeldte gælder tilsvarende, at matchgruppe 3 ikke er omfattet af aktivering. 3

4 Overordnede aktiveringsprincipper I det følgende gennemgås de overordnede principper for aktivering for henholdsvis borgere inden for a-dagpenge og kontanthjælp, og for sygemeldte samt for revalidender og borgere på ledighedsydelse. Principperne regulerer aktiveringsindsatsen for matchgrupperne 1 og 2, da matchgruppe 3 som sagt består af borgere, der ikke er i stand til at deltage i aktiveringstilbud. Principper for og prioritering af aktivering af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Aktiveringen baseres på følgende principper: Vi giver den aktiveringsindsats, der hurtigst muligt giver en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vi anvender samme aktiveringsstrategi for alle borgere uanset forsørgelsesgrundlag. Vi bruger vores faglige og processuelle viden til gennem dialog med borgeren at hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Vores aktivering har som udgangspunkt den varighed, som opfylder aktiveringsforpligtelsen. Vi tager udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen, når vi tilrettelægger aktiveringstilbud. Vi er opmærksomme på muligheden for seks ugers selvvalgt uddannelse til a-dagpengemodtagerne. Vi benytter andre aktører til at varetage dele af sagsbehandlingen, når det er fagligt og økonomisk fordelagtigt eller loven foreskriver det. Indsatsen prioriteres på følgende vis og afspejler den økonomiske incitamentsstruktur, som igen afspejler erfaringer omkring aktivering der virker: 1. Aktivering i private virksomheder i form af løntilskud eller virksomhedspraktik. 2. Aktivering i offentlige virksomheder i form af løntilskud eller virksomhedspraktik. Prioriteringen mellem private og offentlige løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser skyldes, at undersøgelser hos bl.a. Beskæftigelsesregion Hovedstaden har vist, at flere får tilbudt en fast stilling efter en aktivering i private virksomheder end efter aktivering i det offentlige. 4

5 Særlig indsats for unge: Vi giver unge under 30 år en tidligere indsats end loven foreskriver, fordi der i den gruppe er en tydelig effekt af en tidlig indsats. Vi giver især ordinær uddannelse til unge, fordi undersøgelser har vist, at især unge kommer tættere på arbejdsmarkedet af denne indsats. Vi giver tilbud om f.eks. læse/skrivekursus, personlig økonomi m.m. til de unge, hvor det er nødvendigt at flytte den unge før der kan igangsættes virksomhedsrettede tilbud. Yderligere relevant aktivering begrænses til forløb for særligt prioriterede målgrupper: Vi giver især ordinær uddannelse til ufaglærte fordi undersøgelser har vist, at især ufaglærte kommer tættere på arbejdsmarkedet af denne indsats. Vi giver tilbud om læse/skrivekursus, hvor det er relevant. Vi giver kurser, herunder jobsøgningskurser, der retter sig mod gode beskæftigelsesmuligheder til ledige med specifikke uddannelsesbaggrunde, eller som kommer fra brancher, der har forhøjet risiko for langtidsledighed. Arbejdsmarkedsbalancens vurderinger skal altid ligge til grund for opgørelse af risikogrupperne. Vi giver intensiv aktivering til langtidsledige, som er omfattet af kravet herom. Til de grupper og personer, hvor ingen af ovenstående tilbud er relevante eller mulige, anvendes økonomisk mest fordelagtige aktiveringstilbud, når det er nødvendigt for at overholde den lovpligtige rettidighed i aktiveringen. Denne prioritering er valgt for at sikre tilstrækkelige økonomiske midler til den samlede aktivering. 5

6 Principper for og prioritering af aktivering af sygedagpengemodtagere Udgangspunktet for sygemeldte borgere er, at der ikke er nogen tidsmæssig plan for aktivering fra lovgivers side. Borgeren har dog pligt til at medvirke i den aktivering, som kommunen foreslår, idet kommunen udelukkende aktiverer med det formål at afklare mulighederne for eller støtte borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Manglende deltagelse medfører derfor stop for ydelsen ligesom det er gældende for de øvrige grupper. Aktiveringen baseres på følgende principper: Vi giver den aktiveringsindsats, der hurtigst muligt giver en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vi tilbyder aktivering, når vi har en forventning om, at aktiveringen vil forkorte sygedagpengeperioden. Vi bruger vores faglige og processuelle viden til gennem dialog med borgeren at hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Vi tager udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og borgerens helbredsmæssige situation, når vi tilrettelægger aktiveringstilbud. Vi benytter egne virksomhedskonsulenter til at finde egnede praktikpladser tilpasset den konkrete borger. Vi benytter eksterne firmaer til afklaring og vurdering af arbejdsevnen hos borgeren, hvor det skønnes relevant. Vi giver tilbud om stresshåndtering og rygtræning med henblik på at bedre arbejdsevnen hurtigst muligt, så borgeren kan genoptage tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen prioriteres på følgende vis og afspejler den økonomiske incitamentsstruktur, som igen afspejler erfaringer omkring aktivering der virker: 1. Delvis raskmelding, hvor borgeren genoptager arbejdet delvist. 2. Virksomhedspraktik med henblik på at støtte borgeren i at genoptage arbejdet helt eller delvist. 3. Afklaring af ressourcer hos de borgere, hvor vi er i tvivl om muligheden for hel eller delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 4. Vejledning og opkvalificering med henblik på at genoptage tilknytningen til arbejdsmarkedet. 6

7 Principper for og prioritering af aktivering af revalidender og forrevalidender Når andre muligheder for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet er udtømte eller ikke kan anvendes, vurderes det, om borgeren er berettiget til en revalidering. Aktiveringen baseres på følgende principper: Vi giver den aktiveringsindsats, der hurtigst muligt giver en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vi bruger vores faglige og processuelle viden til gennem dialog med borgeren at hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Vi tager udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen, når vi tilrettelægger revalideringstilbud. Vi tilrettelægger indsatsen i tæt samarbejde med borgeren. Indsatsen prioriteres på følgende vis: Vi prioriterer virksomhedsrevalidering for personer over 30 år. Vi prioriterer uddannelsesrevalidering for personer under 30 år. 7

8 Principper for og prioritering af aktivering af borgere på ledighedsydelse Aktiveringen baseres på følgende principper: Vi giver den aktiveringsindsats, der hurtigst muligt giver en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vi bruger vores faglige og processuelle viden til gennem dialog med borgeren at hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Vi er opmærksomme på muligheden for seks ugers selvvalgt uddannelse til ledighedsydelsesmodtagerne. Vi henviser til anden aktør, hvis vi ikke har kunnet skaffe et fleksjob inden for 18 måneders ledighed. Indsatsen prioriteres på følgende vis: Vi benytter først og fremmest afklaringsforløb i form af virksomhedspraktikker for at vurdere om borgeren fortsat er berettiget til et fleksjob, eller om borgeren skal indstilles til førtidspension. Vi benytter egne virksomhedskonsulenter til at finde egnede praktikpladser Vi afklarer eventuelle skånebehov og sikrer den nødvendige personlige assistance i samarbejde med borgeren og arbejdsgiveren. 8

9 Bilag: Økonomiske forhold Med sin arbejdsmarkedsreform i december 2010 omlagde VKregeringen refusionsordningen for forsørgelsesudgifter, således at de aktiveringsformer, der erfaringsmæssigt giver den største tilbagevenden til selvforsørgelse, nu giver den højeste refusion. Der er derfor overensstemmelse mellem det der virker bedst og kommunens økonomiske incitamenter. Samtidig blev alle aktiveringsudgifter sidestillet refusionsmæssigt, idet alle former for aktivering kom ind under driftsloftet. Med reformen lagde regeringen dermed sporet ud for en strategi, som bringer borgerne hurtigst muligt tilbage i selvforsørgelse. Overordnet set har kommunen to typer af udgifter i forbindelse med aktivering: Udgifter til forsørgelse Udgifter til aktivering, dvs. kurser og uddannelse mv. Når borgeren ikke er i aktivering har kommunen kun udgifter til forsørgelse. Udgifter til forsørgelse Kommunerne får høj refusion, 50 pct., på forsørgelsesydelsen når følgende aktivering gives: virksomhedspraktik ordinær uddannelse Ved ordinær uddannelse med høj refusion forstås: 1) der skal være tale om en uddannelse, som har hjemmel i lov, 2) der skal være tale om en uddannelse, som udbydes generelt til alle, 3) som hovedregel skal uddannelsen være direkte rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet - som undtagelse hertil kan være visse forberedende uddannelser. Kommunen modtager dog fortsat 65 pct. i refusion for revalidender i virksomhedsrevalidering med revalideringsydelse. For modtagere af ledighedsydelse gælder ligeledes andre refusionssatser, idet der ydes 50 pct. refusion, såfremt den ledige har været ledig i mindre end 18 måneder, og 0 pct., hvis modtageren har været ledig i mere end 18 måneder. Der gives lav refusion, 30 pct., på: vejledning og opkvalificering seks ugers selvvalgt uddannelse perioder, hvor ledige ikke er i aktivering 9

10 Kommunen får ingen refusion, såfremt borgeren ikke er i aktivering på et tidspunkt, hvor loven foreskriver, at vedkommende skal være det. For de sygemeldte er der følgende refusionssatser i forhold til længden af sygeperioden: Sygdomsperiode Kommunens refusionssats uge 100 % uge 50 % uge 50 % ved delvis raskmelding og virksomhedspraktik og 30 % ved fuld sygemelding Efter 52. uge 0 % Udgifter til aktivering, dvs. kurser og uddannelse mv. Kommunen får dækket 50 pct. af udgifterne til aktiveringsindsatsen indenfor driftsloftet på kr. pr. fuldtidsperson. Med en antagelse om, at der er knap helårspersoner på de omfattede ydelser vil driftsloftet i Rudersdal i 2011 udgøre 25 mio.kr. og refusionen dermed 12,5 mio.kr. Alle udgifter til aktivering ud over driftsloftet vil blive finansieret 100 pct. af kommunen. De 25 mio.kr. fordeler sig således på grupperne: Budget 2011 Mio.kr. Forsikrede ledige 11,3 Kontant- og starthjælpsmodtagere 6,0 Revalidender 2,2 Sygedagpengemodtagere 2,6 Ledighedsydelsesmodtagere 0,4 Seks-ugers selvvalgt uddannelse 2,5 I alt 25,0 For hver gruppe deles budgettet op i to dele, en del til ordinær uddannelse og en del til vejledning og opkvalificering i form af f.eks. kurser. Når en borger er på en ordinær uddannelse får kommunen 50 pct. i refusion på borgerens forsørgelsesydelse i forhold til 30 pct. hvis borgeren er på et vejlednings- og opkvalificeringskursus. 10

11 Refusion Nettoudgift Eksempel på årlig udgift til kontanthjælpsmodtager (højeste sats): Passiv Løntilskud privat Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik Aktivering med ordinær uddannelse Aktivering med vejledning og opkvalificering Ydelse/udgift Nettodriftsudgift * * I alt *Gennemsnitlig pris for aktiveringsforløb og ordinær uddannelse, inkl. 50 pct. refusion Kommunens bidrag Nettoudgift Eksempel på årlig udgift til forsikret ledig (højeste sats) Passiv Løntilskud privat Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik Aktivering med ordinær uddannelse Aktivering med vejledning og opkvalificering Ydelse/udgift Nettodriftsudgift Kommunens udgift i alt * *Udgift til pension, som ikke dækkes af løntilskud Ovenstående beregninger er overslag over de gennemsnitlige udgifter. Der kan være en række personlige forhold, der gør sig gældende, så udgifterne i den konkrete sag kan være højere eller lavere. 11

12 Som det ses af ovenstående tabeller er der en direkte besparelse ved at anvende både private og offentlige løntilskudspladser i forhold til aktivering i vejledende og opkvalificerende kurser. Dertil kommer en ikke opgjort besparelse til kortere forsørgelsesydelse som følge af større effekt af indsatsen. 12