ADHD MAGASINET. TEMA: Juletiden. NYT I ADHD MAGASINET: ADHD-foreningens tips og ideer til forældre (KIK-kassen) Side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADHD MAGASINET. TEMA: Juletiden. NYT I ADHD MAGASINET: ADHD-foreningens tips og ideer til forældre (KIK-kassen) Side 4"

Transkript

1 TEMA: Juletiden NYT I ADHD MAGASINET: ADHD-foreningens tips og ideer til forældre (KIK-kassen) Side 4 ADHD MAGASINET NUMMER 6 DECEMBER 2014 Er du i sidste øjeblik med julegaverne? Side 29 Fra hektisk til herlig juletid Side 8 Vild og Stille Side 6 Mød op til generalforsamling i din lokalafdeling Side 35

2 NYT I ADHD MAGASINET: ADHD-foreningens tips og ideer til forældre (KIK-kassen) Side 4 Er du i sidste øjeblik med julegaverne? Side 28 Fra hektisk til herlig juletid Side 8 Vild og Stille Side 6 Mød op til generalforsamling i din lokalafdeling Side 33 NUMMER 6 DECEMBER 2014 Invester før det sker! LEDEREN JETTE MYGLEGAARD, FORMAND ANNONCETEGNING Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, 5540 Ullerslev, tlf kl og hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. UDGIVET AF ADHD-foreningen Pakhusgården Odense C Tlf.: CVRnr: REDAKTØR Anja Jakobsen Redaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: Artiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: www. adhd.dk TRYK Glumsø Bogtrykkeri A/S ISSN Oplag: 8300 DEADLINE for blad nr. 1/ januar Udkommer februar. Forsidefoto: ADHD-foreningens Venne-spil ADHD MAGASINET Martins mor ringer Telefonen ringer, og da du tager den og hører, at det er Martins mor, der er i røret, kan du, før hun siger andet end sit navn, mærke, hvordan pulsen slår lidt hurtigere, maven snører sig sammen, og du ved allerede, at din søn igen har været voldsom over for Martin. Begge drenge er 9 år og meget udadvendte. Din Jakob er fysisk overlegen, og da han ofte kommer til at reagere kraftigt, når noget synes uretfærdigt, er det desværre ikke første gang, du har en mor i røret, der vil beskytte sit barn mod din søns udadreagerende adfærd. Du bliver kontaktet af skolen Nogle dage senere bliver du ringet op af skolen med besked om, at Jakob er stukket af. Du tager hjem fra arbejde og finder en vred og knust Jakob, der har oplevet, at de voksne altid giver ham skylden. Det var jo også Matias og Martin, der var med til at slås. Hvorfor er det altid mig, der får skylden?, græder Jakob. Det er for alle forældre en stor sorg og grobund for evig bekymring, når éns barn ikke trives. Hver eneste dag søges forklaringer, og der forsøges nye måder at tackle situationen på. Samtidig med hober undskyldningerne sig op om, at det nok bare var en dårlig dag, en forkert kammerat, fordi han ikke havde husket sin legeaftale, eller fordi du ikke havde forklaret det, så han forstod det. Alt sammen forklaringer, der skal hjælpe dig med at fastholde troen på, at det nok skal gå. Den dag - Du, som forælder, accepterer, at I som familie har brug for hjælp. - Du skyder hjertet op i halsen og ringer til Martins mor og siger, at du er ked af, hvis du var afvisende, at du er klar over, at Jakob har været al for voldsom, at du håber drengene finder ud af det - Du tager den alvorlige samtale med skolelederen - I enes om at lave en bekymringsskrivelse, så I sikrer, at kommunens familieafdeling har hørt, at I har brug for hjælp. Netop den dag må der ske noget. Den dag er det som at vinke med det hvide flag, at overgive sig, at ophøre med at være helt alene i en ulige kamp for, som forældre, at sikre sit barns trivsel. Der skal noget mere til. Netop den dag er der virkelig brug for at nogen stiller op. Investér før det sker Invester før det sker, hedder KL s udspil til en bedre indsats i kommunerne. Jeg troede, det betød, at der skulle tages hånd om problemerne i tide, så unødvendige omkostninger til meget indgribende foranstaltninger kunne undgås. Med en mors oplevelse af at - Der ingenting sker på trods af opfølgende opringninger, mails og personlige henvendelser - En bekymringsskrivelse, efter adskillige rykkere, blot afføder et brev om et møde halvanden måned fremme i tiden, selv når Jakob allerede har været hjemme fra skole i et par uger,...så er jeg alvorligt bekymret for, at Investér før det sker alene er skåltalen, at det er tomme floskler. Det giver ingen mening, at en mor, der endelig overgiver sig og beder om hjælp, skal opleve at blive behandlet sådan. Og hvad sker der med Jakob den næste lange periode? Ni år og hver skolemorgen så ondt i maven, i hovedet, i fingeren, i ørerne, i tænderne eller så utilpas at han kaster op og ikke kan komme afsted. Hvad gør det ved familien? Kære kommuner Tro mig, når en familie først er nået derud, at den kapitulerer og beder om hjælp - den dag er der alvorligt brug for hjælp, her og nu. Den dag må jeg kunne forlange, at I som kommune lever op til den forpligtelse, I har, og til ordene Invester før det sker. Rockwoolfondens forskningsenhed har netop offentliggjort en rapport, der afslører, at det koster op mod 3 mia. om året, at mennesker er fyldt 18 år, før det er blevet afklaret, at de har ADHD, og før der er startet en indsats. Med det in mente, så har vi ikke økonomisk råderum til, at flere vokser ind i den statistik. Men mest af alt kan vi, rent medmenneskeligt, ikke tillade, at Jakob og hans familie ikke får den hjælp, der skal til. Det er ikke sikkert Jakob har ADHD, men det er helt sikkert, at familien har brug for hjælp. Brug for hjælp så Jakob kan begynde at trives igen, kan genoptage sin skolegang og få lagt et grundlag for at kunne få sig en uddannelse og finde sin plads i livet. Og mor kan fortsætte sit arbejde og ikke risikere at ende på kontanthjælp efter år på sygedagpenge pga. stress og depression. Mit juleønske Til jul må man ønske sig gaver, og den gave, jeg ønsker, er, at familier som Jakobs kommer til at opleve, at kommunerne lever op til de ord, der giver så meget mening, Investér før det sker! Glædelig Jul 3

3 Nyt i ADHD Magasinet - ADHD-foreningens tips og idéer til forældre med et barn med ADHD har meget praktisk at se til. Der er måske en del transporttid. Og der er helt sikkert masser af ubærlig ventetid og uvished. AF ANNA FURBO REWITZ, UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS Julen er over os. Det er en spændende og dejlig tid, men det er ofte også en hård prøvelse for børn med ADHD og deres familier. Mangel på hverdagens rutiner I juleferien er der ikke de rutiner og faste rammer, som hverdagen ellers består af. De mange, lange feriedage byder på ekstra fri tid, hvor barnet ikke ved, hvad han skal, eller hvad der forventes af ham. Dertil kommer alle dagene med et, for barnet, ofte kaotisk og uforudsigeligt indhold. Der er måske tale om fortravlede forældre, der Ubesvarede spørgsmål og nye indtryk Barnets hoved er fyldt med flere spørgsmål end normalt. Får jeg det, jeg ønsker mig? Kommer julemanden i år? Hvornår må vi få slikket? Tænder de ikke snart lysene på træet? Hvordan deler vi mon gaverne ud? Og hvor hulen er den pokkers mandel? Barnet skal måske besøge uvante hjem og håndtere mange og uvante gæster. Og oven i alt dette bombarderes han hele tiden af et virvar af sanseindtryk. Læsset vælter hurtigere Det kokser for alle børn en gang imellem. Alle børn kommer jo i 4

4 konflikt med deres forældre og andre børn som en del af deres generelle udvikling og opdragelse. Især i julen er der mere på spil i form af tættere samvær end normalt, flere spændte og måske flere skuffede forventninger, træthed osv. Julen kan være stressende for alle børn og forældre, men med ADHD er det en ekstra udfordring. Barnet bliver hurtigere utålmodigt, hurtigere overstimuleret, hurtigere udmattet, følelserne koger hurtigere over, og filmen knækker tidligere end for andre børn på samme alder. Barnet reagerer naturligt Den øgede stress resulterer for mange familier i, at den søde juletid ender med at blive en blandet fornøjelse med mange bitre indslag undervejs. For børn reagerer med ængstelse, hysteri eller grænseoverskridende adfærd som en naturlig reaktion på, at de ikke kan overskue det, de står i. Det er således ikke en bevidst handling fra barnets side. Det er ikke pga. ringe forældreevne. Og det er ikke pga. mangel på respekt over for forældre, værter, omgivelser eller lign. Det er pga. barnets kognitive funktioner i hjernen, som fungerer på et mindre effektivt niveau end hos jævnaldrende uden ADHD. Barnet kan ikke magte situationen og bliver overvældet af usikkerheden og følelsen af ikke at kunne leve op til forventningerne. Brug for hjælp og støtte Barnet har derfor brug for mere hjælp og støtte og for reducerede krav for at kunne trives i juledagene. Der er mange ting, man kan gøre, for at imødekomme en mindre stressende juletid for barnet. Her er ADHD-foreningens 8 tips til dig som forælder til et barn med ADHD: 1. Lav en visuel plan Sæt dig sammen med barnet i et roligt øjeblik inden ferien. Lav sammen en visuel plan over juledagene. Så kan han bedre overskue dagene og kan ud fra den grafiske fremstilling se, hvornår han skal hvad, og hvor mange dage, der er til. Ros barnet løbende for alt det, der lykkes og går godt, og for barnets mange anstrengelser. Når det kikser, så tag det roligt, og snak med ham om, hvordan I kommer godt videre. 2. Underspil julehysteriet Sig fx til dit barn: Kan du se alle de dekorationer, lys og skilte for alt muligt? Prøv at høre hvor larmende den TV reklame for julegaver er? Det er forretningernes måde at få vores opmærksomhed på, så vi bruger vores penge hos dem. Men vi behøver ikke at se og høre på det. Vi kan bare gå videre eller slukke for fjernsynet 3. Sørg for et helle-sted Barnet har brug for et hellested, hvis I besøger familie. Fx et gæsteværelse eller forældrenes soveværelse. Vis hende/ham med det samme, hvor han/hun må gå hen, og læg hans/hendes ipad, bøger eller tegnesager derind. 4. Tving ikke barnet til at hilse Forlang ikke at barnet skal hilse på ukendte gæster eller perifere familiemedlemmer eller deres børn. At tvinge ham til at hilse kan vække ubehagelige følelser hos et måske allerede overvældet barn. Uregerlig adfærd vil være hans eneste forsvar. Ros ham derimod, når han interagerer positivt med de andre gæster, men forvent ikke at det sker før de har været sammen noget tid. 5. Besvar alle barnets spørgsmål Besvar alle barnets spørgsmål om, hvad der skal ske i juledagene med korte, præcise svar. Hvor mange kommer der? - Jeg tror omkring 15. Tak hende for at lade dig vide, hvad hun tænker på. Jeg er rigtig glad for dine spørgsmål, skat. Jeg vil gerne sørge for, at du har det rart, så når jeg ved, hvad du spekulerer over, er det en stor hjælp. 6. Øv jer på sætninger ved konflikter Er der risiko for at barnet kommer i konflikt med sine søskende, fætre eller kusiner, så sørg for at øve nogle hjælpe-sætninger på forhånd. Må jeg bede om den, når du er færdig? eller Kan vi lege det her sammen?, er gode udsagn at træne inden. Hvis dit barn kommer og fortæller, hvad de andre har gjort, så sig: Hvordan vil du håndtere det?. Hvis det handler om mobberi eller voldelig adfærd, må du selvfølgelig gribe ind. 7. Blæs på andres mening Når der er ADHD i familien, er det vigtigt at kunne blæse på andres mening. Det er okay at gøre tingene anderledes og ikke altid følge de sociale kodekser eller traditioner. Måske har dit barn brug for at have været med til at købe sin egen julegave og selv pakke den ind. Måske kan man godt stikke en mandel ned i skålen til et barn, der egentlig er for gammel til den slags. Måske er det okay, at børnene rejser sig før de voksne er færdige med at spise. Slap af, børnene skal nok lære de ægte spilleregler på sigt. 8. Giv barnet et job Hold barnet beskæftiget og indgyd selvværd ved at give ham et vigtigt stykke arbejde. Sæt barnet til at være den, der serverer drikkelse, når gæsterne kommer, eller tage imod folks jakker og bestemme, hvor de skal ligge. Det kan være barnet, der står for at dække bord, røre risalamanden sammen, smage på sovsen osv. Han hjælper til, får det godt med sig selv, og du får som forælder god mulighed for at rose barnets adfærd og holde den positive stemning kørende. Husk, at det selvfølgelig er vigtigt, at opgaven ikke er for svær. Nyd nuet denne jul Vi håber, at du kan bruge de 8 tips eller dele af dem. Sørg for at være til stede i nuet og rigtigt nyde dine børn denne jul. Til forskel fra det de får i julegave, så vil minderne om en god juleaften blive hos dem for altid. Om KiK-Kassen Glædelig jul til alle! KiK-Kassen er et nyt, tilbagevendende indslag i ADHD Magasinet. Udviklingskonsulent Anna Furbo Rewitz skriver om tips og idéer til hverdagslivet med børn med ADHD. KiK står for Kærlighed i Kaos, som er navnet på ADHDforeningens forældretræningsprogram, idet KiK-Kassens råd og redskaber ligger i tråd med programmets indhold. Denne gang handler det om julen. Læs også med næste gang, hvor det handler om teenageliv. Kommentarer og ønsker til KiK-Kassen modtages meget gerne på 5

5 En guide til det pædagogiske 1 VILD & STILLE DET AKTIVE VENNESPIL KLAP HER Så er vi på banen igen med årets indskolingskampagne Vild & Stille. Denne gang sætter vi fokus på arbejdet med social inklusion og har udviklet et spil, der skal bidrage til at sætte fokus herpå, samtidig med at børnene skal være aktive sammen. Om kampagnen Du kigger her med på årets Vild & Stille-kampagne, og denne gang har ADHD-foreningen udviklet et spil, der bl.a. sætter fokus på, at børnene skal være aktive sammen. Spillet er målrettet indskolingsklasserne, og materialet er ganske gratis og er udsendt til indskolingsklasser i alle folkeskoler, privatskoler, friskoler og specialskoler i Danmark. Om spillet Det ligner et almindeligt vendespil, men kan bruges til meget mere end det. Vi kalder det et VENNE-SPIL, for det går ud på at lave noget meningsfyldt sammen i fællesskab. VILD & STILLE DET AKTIVE VENNESPIL Vild & Stille spillet er også lavet i en online-udgave til tablet, hvor man kan spille én eller flere spillere. Find det på eller via denne QR-kode C4k U/rude.indd 1 26/09/ I materialet er en folder med tre forslag til, hvordan skolerne kan bruge spillet. Men vi opfordrer alle skoler til at være kreative og se, om de kan videreudvikle nye versioner eller aktiviteter med spillet. En af aktiviteterne er at bruge materialet til at lave klasseregler. Læs bl.a. mere om klasseregler og andre gode råd i pjecen 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger på under Materialer/materialer til professionelle. 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger Om kampagnen Kampagnen er udviklet af ADHD-foreningen med støtte fra Den. A.P. Møllerske Støtte-fond, Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond, Familien Hede Nielsens Fond, Lemvigh- Müller fonden og Undervisningsministeriet. 6 arbejde i børnehave og indskoling Guiden er målrettet børn med ADHD, men kan med fordel bruges til alle børn

6 HER ER GODT AT VÆRE FOR ALLE Illustrationerne på spillebrikkerne viser forskellige måder, hvorpå man kan skabe et godt socialt fællesskab i klassen. I pakken finder du også plakaten: Her er godt at være for alle samt et klistermærkeark med alle spillebrikkernes illustrationer. Tanken er, at I som klasse skal finde de brikker, som I synes er vigtigst for, at alle i klassen skal have det godt. Når I har snakket jer frem til, hvad der er klassens favoritbrikker, klistrer I dem op på plakaten. Vælg ikke for mange I kan altid tilføje en regel mere, når I er gode til de første. Plakaten hænges op i klassen, så I jævnligt kan blive mindet om de fælles klasseregler. Klasseregler hjælper til socialt fællesskab Det er vigtigt at have regler, som eleverne kender, og som de har været med til at fastsætte. Ved at synliggøre reglerne ved alle elever, hvad der forventes af dem, og dermed hjælpes de elever, som kan have svært ved at aflæse de usagte sociale spilleregler. Det er også vigtigt, at reglerne er konkrete og anvisende. En regel som vær en god kammerat er for abstrakt. Mens en regel der anviser, hvordan man er en god kammerat bliver meget mere håndgribelig. Det kunne f.eks. være tal pænt til hinanden, invitér til leg eller hjælp hinanden. VILD & STILLE HER FINDER DU SPILLET ON-LINE OG KAN HENTE SPILLEREGLERNE Udviklet af ADHD-foreningen med støtte fra Den. A.P. Møllerske Støttefond, Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond, Familien Hede Nielsens Fond, Lemvigh-Müller Fonden og Undervisningsministeriet. DET AKTIVE VENNESPIL AKTIVITETSFOLDER Spillet består af: 20 x 2 spillebrikker 8 aktivitetsbrikker VILD & STILLE K LASSEREGLER HER ER GODT AT VÆRE FOR ALLE HER FINDER DU SPILLEREGLERNE OG KAN FÅ ADGANG TIL VENNESPILLET ON-LINE Udviklet af ADHD-foreningen med støtte fra Den. A.P. Møllerske Støttefond, Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond, Familien Hede Nielsens Fond, Lemvigh-Müller Fonden og Undervisningsministeriet. 7

7 Fra hektisk til herlig - julet AF SUSANNE PLOUG-SØRENSEN, KONSULENT I ADHD-FORENINGEN Artiklen er oversat og bearbejdet fra en artikel af Karen Sampson, CHADD Nu er den søde juletid over os. For familier med ADHD er det ofte en både spændende og hektisk tid. For voksne, par og familier med ADHD kræver juletiden ekstra omtanke og planlægning og en god portion humor. Vi har alle en forestilling om, hvordan den perfekte jul skal være. Mange af os skaber unødigt stress i vores liv i forsøget på at opnå denne forestilling og ender med helt at gå glip af juletidens glæder. Men hvis vi i stedet bevæbner os med papir, kalender og realistiske mål, kan vi planlægge og nyde juletiden. Så her er nogle idéer til, hvordan I kan få dette års juletid til at forløbe lidt mindre hektisk og blive en god oplevelse også hjemme hos jer. Juleøkonomi Mange mennesker med ADHD har allerede i hverdagen et hyr med at holde styr på budgetter og økonomisk planlægning. Og særligt i juletiden kan det være svært at modstå butikkernes smukke udsmykning og de mange reklamer, som spiller netop på forestillingen om den perfekte jul. Og opfordringen fra butikkerne lyder, at du ved at bruge penge kan få del i drømmen. Det virker som om, at den moderne juletid nærmest er designet til at få folk til at bruge flere penge, end de har råd til. Men i en tid, hvis budskab egentlig er glæde og nærvær, giver overforbrug snarere anledning til stress over regningerne og udsigt til overskredne budgetter. Så her er nogle tips til, hvordan du kan kontrollere dine juleudgifter før de ender med at kontrollere dig. Lav en juleudgiftsplan, hvor du også skriver ind, hvad, hvor og hvornår, dine gaver skal købes. Med en god plan kan du også undersøge, hvornår de forskellige butikker har tilbud og få overblik over, hvornår du skal gå i gang for at nå det hele. Hvis du har planen på plads i god tid, så sæt penge til side, hvor du deler dem op i nødvendige udgifter og i gaveudgifter. Flyt IKKE penge mellem de to poster. Få evt. en ven eller en partner til at hjælpe med at overholde planen. Køb ind på kendte steder Salgspersonale er trænet til at få dig til at bruge penge. For mennesker med ADHD kan deres taktik være svær at modstå. Men hvis du køber ind i god tid og med en tydelig og præcis plan, har du bedre chancer for at stå imod. Hvis en sælger presser på, så gå væk og find enten en anden eller vent til vedkommende er optaget af en anden kunde, så du kan overveje dit køb i fred. Øv dig i at sige Nej tak, ikke i dag. Den sætning kan du bruge over for alle, der forsøger at få dig til at købe noget, der ikke står på din seddel. Det kan også være godt at tage på juleindkøb uden at medbringe penge og dankort. Altså shopping, hvor det ikke er muligt for dig at købe noget, men kun at planlægge dine indkøb. På den måde kan du undersøge udvalget, sammenligne priser i forskellige butikker og overveje dine beslutninger hjemmefra, når du så efterfølgende går på den egentlige indkøbstur. Husk at tilføje beslutningerne til den skrevne plan inden du går hjemmefra. Kend konsekvenserne Viden om de potentielle økonomiske konsekvenser af overforbrug kan motivere dig til at holde planen for dine indkøb. Det vil muligvis gøre dig glad at købe et eller andet her og nu, men vil det egentlig gøre nogen forskel i forhold til, hvorvidt det bliver en god jul? Hvis julefreden for alvor skal indfinde sig i din familie, er du nødt til at vide at: Der er penge på kontoen til regningerne Kend dig selv og dine egne grænser Det er vigtigt, du forstår, hvordan ADHD påvirker dit liv helt generelt, og især hvordan det påvirker din måde at bruge penge på. 8

8 ips til familier med ADHD Der er råd til julemaden Familien bruger tiden sammen, uden at det er mængden af penge, der er brugt, som er det bærende. Planlægning, planlægning, planlægning Så nu har du finkæmmet omgivelserne og været ude og rekognoscere uden penge. Dit budget er lagt, og det er på tide, at du lægger en præcis indkøbsplan og arbejder inden for dens grænser. Lav en indbygget tidsplan med deadlines i din indkøbsoversigt, så du pacer dig selv og undgår panikkøb i sidste øjeblik. Husk også at overveje, at der på nogle dage/tidspunkter kan være rigtig mange andre ude og shoppe, og at det derfor kan tage længere tid. Planlæg, hvorvidt du skal shoppe alene eller sammen med en anden. Vælg butikker og tider ud fra dine behov og saml indkøb sammen ud fra butikkers beliggenhed. Julerejser Du har været tidligt ude og har fået arrangeret julens rejser tidligt for at kunne spare penge. Du har overvejet nøje, hvornår det er bedst for dig og din familie at rejse. Nu er I nået til rent faktisk at skulle af sted. Når man har ADHD og skal ud og rejse, skal man planlægge mere end afgangstid og overnatning. For dig selv Overvej dag for dag hvad du har behov for, og hvordan disse behov kan opfyldes under rejsen. Hvor afhængig er du f.eks. af din kalender eller af andre systemer, du har derhjemme? Hvad med pc og telefon? Tager du medicin for ADHD? Er der en bestemt snack du har brug for? Tag stilling til alt dette og planlæg dagene på forhånd, så du kan pakke de ting, der skal til, for at dine dage forløber godt. Undersøg om der er andre, der kan hjælpe dig med specielle behov (f.eks. i toget, på hotel eller i familien, hvis du skal bo privat). Sørg for at spørge om de ting, du har brug for hjemmefra, så du ikke bliver presset af usikkerheden over, hvorvidt det er muligt. Sørg for at få pakket eventuel medicin på en god og sikker måde, så den ikke tager skade eller bliver væk. Hvis du skal uden for Danmarks grænser, skal du også sørge for et medicinpas. Når du pakker din håndbagage, så overvej, hvordan du bedst håndterer inaktivitet i f.eks. en lufthavn eller et bussæde. Pak ting som kan aflede dig og underholde dig på vejen. For din partner Hvis du rejser med én, der har ADHD, skal du måske tage mere initiativ i forhold til både dine og din partners rejse- og pakkeplaner. Mange af ovenstående forslag kan være gode for dig at tænke på også. Derudover kan det være godt Hvis du hjælper og støtter din partner i selv at gøre ovenstående fremfor at overtage opgaven og gøre det for ham/hende. Gør det med små påmindelser mere end ved at stille krav på den måde, kan det blive en god proces, hvor din partner også bliver bedre i forhold til næste gang, I skal rejse. Prøv også om du kan forudse, hvad I kommer til at mangle og hjælp din partner med at undgå, at det sker. For familien Når voksne rejser med børn, handler det stort set altid om at tænke forud og hele tiden være på forkant med, hvad der skal ske bagefter. 9

9 Præcis som for voksne, der tager medicin, skal der også være styr på børns medicin. Voksne, der rejser med børn, der tager medicin, skal have styr på de samme ting i forhold til barnets medicin, som man selv skal have styr på som voksen. Medbring al den nødvendige information og ved rejser ud af landet, så sørg for at medicinpas og forsikring er i orden i god tid. Overvej barnets behov og undersøg de muligheder, der er for at tage hensyn i toget, på hotellet osv. Det kan være, det er bedst, at få pladser der er helt bagerst, eller måske er der et legeområde, som kan hjælpe til, at rejsen forløber godt. Pak en mindre taske med de ting, der er brug for til at fordrive tiden undervejs for barnet. Måske en ny og spændende aktivitetsbog, noget musik eller spil. Tanken er at beskæftige barnet, så turen bliver hyggelig for alle. Julesamvær Juletiden er voldsomt spændende og stimulerende, da der her ofte er flere sociale arrangementer både i skolen/på jobbet og derhjemme. Man gør andre ting i hverdagen og ses med mennesker, som man måske ikke ser så tit. Det kan let blive for meget både for børn og voksne med ADHD. Den bedste hjælp til børn med ADHD er, at de voksne omkring dem forstår, hvad det hektiske sociale program i juletiden gør ved deres dagligdag og udviser interesse i at hjælpe dem ved at give dem tid til at fordøje indtryk i rolige omgivelser og muligheder for at trække sig tilbage. Det samme gælder for så vidt for voksne med ADHD. Så måske skal der ikke hænge 1000 nisser i alle rum i huset, og måske skal man se på dagenes skema og på forhånd prioritere, hvornår man forventer at have brug for pauser. Prøv i god tid at gennemtænke, hvilke situationer, der især vil være vanskelige og se, om I sammen kan finde frem til afkølingsaktiviteter, der kan hjælpe jer med at få overblik og kontrol i disse mere stressede situationer. Nedenfor er nogle forslag til, hvad det kan være for afkølingsaktiviteter, men måske er det noget helt andet, der virker for netop jer. For små børn Sæt god musik på og få børn til at danse deres uro/stress ud. Hav en særlig snack, som barnet skal sidde roligt ned og nyde. Rul ærmerne op og lad barnet lege med badelegetøj i håndvasken. Hav en særlig CD eller en bog til juletiden, som kan distrahere barnet, når legen/opførslen eskalerer. For ældre børn Lav små aktivitetspakker med klistermærker, malebøger, farveblyanter mv. Få børnene til at lave madpakker og lav små udflugter, hvor I spiser frokost andre steder i huset end normalt og evt. på steder uden for hjemmet. Lav et julekunstværk, som kan arbejdes på over længere tid. Det kan f.eks. være en lang tegning (på rullepapir), som i juletiden hænger i hele stuens længde og langsomt bliver mere og mere dekoreret også af husets gæster. Find en god familie-juleserie på nettet eller på DVD. Det kan f.eks. være en julekalender. Brug den til at få lidt stilletid For voksne Planlæg på forhånd, hvor længe du vil deltage i et arrangement Overvej, hvad du er bedst til, før du tilbyder din hjælp. Vil det være bedst for dig at hjælpe med opvasken eller at tage ungerne ud og være lidt fysisk aktiv? Spørg evt. arrangementets vært om der er et sted, som du kan trække dig tilbage til for at få lidt ro Hjælp hinanden i familien med at tage pauser inden det bliver for meget Julehjemmet At forberede juletiden derhjemme kan være en prøvelse for enhvers tålmodighed. Det kan både være svært at komme i gang med forberedelserne og svært at komme i mål med dem. For nogle familier med ADHD kan den bedste løsning være, at man holder jul hos andre, og måske tilbyder sin hjælp i forhold til specifikke dele af arrangementet, så man er mere end bare en gæst. Måske kan bedsteforældre holde jul, men som familie sørger I for juletræ og pynt, eller I medbringer noget af maden. Kan det ikke lade sig gøre, så kan man hjælpe sig selv. Det kan være, at man har én, som kan være med-vært, deltage i planlægning og hjælpe i juledagene. Ellers er her lidt forslag til, hvordan man kan klare det projekt, det er at holde jul. Rutiner Du har sikkert hørt det før: Rutiner er vigtige, og det gælder også i juledagene. Dette gælder alle familier, men i familier med ADHD er det altafgørende, for at tingene kører på en måde, hvor alle hygger sig. Så sørg for, at de rutiner, I har som familie, ikke bliver sat ud af drift i juledagene. Det vil gøre det meget nemmere for jer både i juledagene og i dagene efter julen, når I ellers skal til at genoprette dem. Lav en plan Jo større et projekt er, desto vigtigere er planen. Tag en tur rundt I huset og find ud af, hvad der skal gøres. Hvilke rum skal bruges? Prioritér de forskellige opgaver efter vigtighed, vurdér hvor stor arbejdsopgaven er og lav en plan for arbejdet. På den måde kan du sikre, at det vigtigste bliver gjort. Brug timer eller æggeur Når planen er lavet, finder du æggeuret frem. Sæt det på 10 eller 15 minutter og gå ind i det første af de rum, der skal bruges. Sæt uret i gang og gå til angreb med oprydning, rengøring osv. Når uret ringer, går du til det næste rum, der skal bruges og går til angreb på det på samme måde. Og så videre til du er igennem alle de rum, som skal bruges. 11

10 Derefter tager du en runde mere på samme måde og fortsætter indtil du enten er færdig eller ikke har mere tid. Husk at holde pauser, f.eks. for hver runde. Er der meget, der skal gøres, så del det op på flere dage. På denne måde sikrer du, at få de vigtigste ting gjort hvert sted, og ender ikke med kun at have et skinnende rent badeværelse, mens resten af huset sejler, når der ikke er mere tid eller du er blevet helt træt. Følg disse tips Læg en ekstra skraldepose i bunden af skraldespanden. På denne måde har du den hurtigt klar, når den fulde pose tages af. Sørg for at have ekstra af de mest almindelige husholdningsartikler hjemme, så du ikke bliver overrasket i juledagene og løber tør for håndsæbe, plastikposer, toiletpapir eller hvad det nu kan være. Sæt alle rengøringstingene samlet, så de er nemme at finde gulvspanden er f.eks. god til at opbevare det hele samlet i. Begræns, hvor mange gæster I inviterer på én gang. Det er nemmere at overskue forberedelserne til en mindre gruppe gæster. Del evt. gæsterne op på flere dage. Mange supermarkeder og slagtere tilbyder at lave al julemaden samlet. Bestil den i god tid, følg anvisningerne i forhold til tilberedning/opvarmning og øs op på dine egne fade komplet julemiddag med meget mindre besvær og stress. Juleopfindsomhed Husk at humor og spontanitet kan gøre en stor forskel i juletidens stress. Tillad dig selv at være kreativ, når du bliver udfordret. Julen er også hjerternes fest og du vil opleve, at folk omkring dig vil sætte pris på din indsats også selv om resultatet måske ikke lige lever op til dine egne forventninger om den perfekte jul. Og hvad så Hvis der ikke er købt lys til juletræet? De små papirvifter, som du foldede sent i går aftes er meget mere personlige og lyser i øvrigt op på grenene hele aftenen. Hvis du ikke nåede at få alle aviserne smidt ud, inden gæsterne kom til julefrokost? De er lige ved hånden, og de suger fint under dugen, når faster Else spilder sin julesnaps. Med et smil og et ærligt forsøg vil disse ting ikke ødelægge noget, men tværtimod være beviset på, at du har gjort dit bedste, og at det vigtigste i julen er at være sammen og hygge sig med sine nære. Rigtig herlig jul til alle. ADHD-foreningens PILGRIM smykker ADHD-foreningen og Pilgrim har siden 2009 samarbejdet om årligt at designe og producere et specielt ADHD-smykke. Alle smykker kan købes i ADHD-foreningens webshop Her er et galleri over alle de smukke PILGRIM ADHD-smykker, der gennem årene er blevet designet. 13

11 Socialrådgiverens side DIGITAL POST KONTAKT ADHD-FORENINGENS SOCIALRÅDGIVER, KIRSTEN NØRGAARD: TELEFON TIRSDAG: TORSDAG OG FREDAG: MAIL: Fra 1. november 2014 skulle alle borgere over 15 år kunne modtage post fra det offentlige digitalt i sin e-boks, med mindre man af forskellige grunde er blevet fritaget. Kommunikationen med det offentlige er blevet mere og mere digital. Efterhånden kan man klare flere og flere ting på computeren i stedet for at møde op på kommunens borgerservice. Den Digitale selvbetjening og post skal gøre det lettere for borgere og det offentlige det gør sagsbehandlingen hurtigere, og som borger undgår du transport og ventetid. Det kan være en stor udfordring For mange mennesker er digitaliseringen virkelig en serviceforbedring. For andre er det en stor udfordring, der kan være svær at forholde sig til. Det gælder borgere, der har meget lidt erfaring med IT eller mennesker med særlige behov, som gør, at de har brug for støtte til at lære at anvende og/eller skabe struktur for brug af de digitale løsninger. ADHD-foreningens Rådgivning har fået henvendelser om Digital post Det er især forældre til unge og voksne børn med ADHD, der har kontaktet Rådgivningen for at få råd og vejledning om støtten til deres børn. Forældrene er typiske bekymrede for, at deres unge og voksne børn ikke får læst deres e-post, og hvilke konsekvenser dette vil få f.eks. i samarbejdet med kommunen. Der er også voksne med ADHD, der har nævnt deres særlige udfordringer ved Digital post: Glemme at læse posten Mobiltelefonen, ipad eller computer går ned Nøglekortet bliver let væk og der skal bestilles nyt ventetid på det Glemmer koder Kan ikke tænke systematisk og mister overblik i processen Er ordblind Ingen tvivl, der er mange udfordringer. Det er selvfølgelig vigtigt, at alle får den post, som de skal have. Det kan få alvorlige konsekvenser i forhold til mødeindkaldelser og aftaler, hvor nogle kan risikere at miste ydelser, når de ikke møder op til aftaler. Men det kan også ske ved almindelig post. Breve kan også blive væk eller ligge ulæste hen i en bunke af andre breve, reklamer og aviser. Det er nødvendigt at lave en plan for håndtering af Digital Post Det er en god idé at lave en plan og indarbejde en rutine for at læse e-posten. Det er værd at overveje: Opbevaring af nøglekort eller nøglebrik et sikkert sted og en fast placering Fastlægge dage i ugen, hvor der tjekkes e-post. OBS på regninger. Tilmeld sms- og påmindelse, når der kommer ny digital post Aftale om SMS påmindelse til mødeindkaldelse - og andre aftaler Give adgang til e-posten til en pårørende Hvis computeren er gået ned, er det altid en mulighed at tjekke sin digitale post på biblioteker og på Borgerservice ja, eller hos familie, venner og bekendte med adgang til internettet. Kompenserende hjælpemidler og værktøjer Der findes hjælpemidler, som gør det muligt at betjene internettet og den digitale postkasse. Der findes bl.a. et oplæsningsprogram, som kan være en stor hjælp for mennesker med læsevanskeligheder. Det kan være svært at danne sig et overblik og navigere rundt på en hjemmeside, hvis man ikke er i stand til at skimme en tekst og få forståelser af informationen. I disse tilfælde kan ovenstående program også være hjælpsomt. Nogle mennesker med kognitive vanskeligheder kan have behov for billeder og lyd for at forstå teksterne på internettet. Her kan et oplæsningsprogram og et talegenkendelsesprogram være hjælpsomt. Læs mere på Pårørende til mennesker med ADHD og de professionelles støtte Det er vigtigt at få talt om brugen af den Digitale post. Hvordan kan der sættes ind med en hjælpsom støtte til at få etableret en god rutine for tømning af den digitale postkasse? Der skal motivation og opmuntring til at lære at bruge Digital selvbetjening og Digital post. Det er en mulighed at give læseadgang til en pårørende, som herefter kan se den digitale post i sin egen digitale postkasse. Den pårørende kan også modtage besked på eller SMS når den, man har adgang for, får digital post. Digital post er kommet for at blive. Der er behov for støtte og vejledning, så alle kan få glæde af det! Der er altid mulighed for at tale med ADHD-foreningen, hvis man ønsker råd og vejledning. Fritagelsesgrunde for Digital post Man kan blive fritaget fra at modtage Digital post fra det offentlige, hvis man opfylder mindst én af fritagelsesgrundene: Kognitiv og fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer borgeren i at modtage sin post digitalt. Manglende adgang til computer i eget hjem eller opholdssted. Udrejse af Danmark eller ophør af fast ophold i Danmark. Sproglige barrierer Praktiske vanskeligheder med at skaffe et NemID 15

12 Ny hjemmeside til ADHD-foreningen bliver i december til en lækker brugervenlig hjemmeside med flot design og gode funktionaliteter. Den har været på vej længe, og det er med glæde, at vi nu kan præsentere en ny forbedret hjemmeside. Lettere at finde viden adhd.dk har fået ny menustruktur, der skal gøre det lettere for brugerne at finde den viden, de søger. Derudover er sidens søgefunktion blevet forbedret, så det nu er muligt at søge direkte på de emneord, man ønsker at finde viden om. Har du tidligere været inde på adhd.dk og kommer igen, er det nemt for dig at genfinde de 10 sider, som du har brugt mest tid på. Du trykker blot på fodsporene i siden. Overblik over arrangementer Der er nu kommet en kursuskalender på vores hjemmeside. Her kan man hurtigt få et overblik over de kurser, temadage og foredrag, som ADHD-foreningen afholder. Din egen side Når du bruger adhd.dk har du mulighed for at få din egen side. Her kan du se, hvilke arrangementer, du er, eller har været tilmeldt, dine indkøb fra butikken samt dine kontaktdata. For at komme ind på din egen side, skal du logge ind øverst på siden. Din egen side gør det også nemmere for dig, når du vil bestille eller tilmelde dig arrangementer, da dine kontaktdata så allerede er indtastet i systemet. Samtalefora Det velkendte samtalefora fra tidligere er flyttet med på det nye site. Dog har det været igennem en kraftig oprydning, så kun nyere debatter fra 2014 er flyttet med. Derudover har samtaleforaet fået en ny, flot indpakning. På samtalefora kan du stadig debattere anonymt, stille spørgsmål til andre brugere om ADHD og skrive om dine oplevelser med ADHD. Første gang du skal bruge det nye samtalefora, skal du oprette dig som bruger, også selvom du har været bruger på det gamle samtalefora. Webshop ADHD-foreningens webshop er også kommet med på det nye site. I den nye webshop er det blevet nemmere at finde rundt i de gode tilbud, og her i den søde juletid er der også kommet gode juletilbud med. Nye tekster mere viden Samtidig med at adhd.dk har fået nyt design og nye funktioner, er teksterne også blevet opdateret. Nogle tekster er blevet slettet, andre er blevet opdateret, nye er kommet til og andre er stadig på vej. Del med dine venner Skulle du finde en artikel eller andet, som du har lyst at dele med dine venner, er det blevet let at dele på facebook og Twitter via to knapper øverst i artiklerne. Ny viden om ADHD På adhd.dk er det stadig muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet: nytom adhd. Det kan eksempelvis gøres nederst på siden. Nyhedsbrevet udsendes hver mandag og bringer nyt om ADHD. Både om forskning, den politiske verden, og hvad der rører sig i medierne. Nyhedsbrevet er som udgangspunkt rettet mod professionelle, som arbejder med ADHD, men man kan som medlem af ADHDforeningen sagtens få god viden denne vej fra. Alt i alt er der mange gode grunde til at besøge adhd.dk. Velkommen på vores nye site! 17

13 DIREKTØRENS KLUMME CAMILLA LOUISE LYDIKSEN, DIREKTØR Kære medlemmer Hvordan taler vi om hinanden, med hinanden og til hinanden? Hvordan vi taler om hinanden, med hinanden og til hinanden er én af ting, der fylder meget i mit daglige virke. Tænker, at alle der læser ADHD-foreningens medlemsmagasin har stået i en situation, hvor ordene omkring livets udfordringer med ADHD ikke har været velovervejet og inkluderende. Ord som sætter sig i hjertet og iblandt skaber utryghed og frustration. Jeg synes dog, at vi at generelt set er nået langt, hvad angår måden, vi taler om ADHD på. Der er mange steder opbygget en vis enslydende måde at tale om ADHD på, og der udvises bedre forståelse for, hvad ADHD er, hvordan det kan komme til udtryk og accept af, at der er brug for støtte. Og det er jo alt i alt godt nok. Men så blev min alt for romantiske forståelse da lige sat på prøve. Jeg havde fornøjelsen af at være sammen med ca. 80 pædagoger for ganske nylig, hvor jeg skulle holde oplæg om inklusion med efterfølgende drøftelse. Jeg var blevet givet den noget markante overskrift: Al den inklusion er gået for vidt! Men jeg fik hurtigt sat dagsordenen til, at vi skulle drøfte: Er al den inklusion gået for vidt?, da området jo er et udviklingsemne, som ikke er færdigdebatteret eller færdigudviklet. Og vel aldrig bliver det! Jeg ankommer i god tid og glæder mig til dagen. Med mig har jeg tasker til uddeling, der indeholder godt og relevant materiale om ADHD, som jeg for en stund stiller fra mig for at indtage lidt mokka. Ud fra salen kommer så de småsnakkende kursister til 15 minutters pause med kaffe og kage. Stemningen er god, og der debatteres lystigt. Jeg bliver grebet af den gode stemning, og derfor er det et ekstra slag i maven, da følgende ord kan høres højt og tydeligt henne ved mine materialer: Hvad er det der? (henvist til net med materialer). ADHD det tror jeg ikke på, og jeg vil ikke bruge min tid på at høre om det, for det gør vi ikke i hos os. Dilemma; skal jeg nu blande mig eller ej! Jeg kan simpelthen ikke lade være. Henvender mig til kvinden og siger: Det er en noget pudsig fornemmelse at komme her for at tale om inklusion og blive mødt med dine ord. Jeg ved, jeg kan klare det, men håber du vægter dine ord ganske anderledes, når du møder børn og forældre med ADHD. Alt andet er jo ganske uacceptabelt. Offentlige udtalelser baseret på tro, holdninger og uvidenhed har jeg svært ved at klare Jeg synes, jeg har oplevet meget, og sådan set er svær at vælte, men denne form for offentlige udtalelser baseret på tro, holdninger og uvidenhed har jeg forrygende svært ved at klare. Først bliver jeg varm i kinderne og får følelsen af forbitrelse. Men så afløses følelsen heldigvis af en meget stærkere følelse af handletrang, og straks har jeg motiveret mig selv til at gøre endnu mere for at forbedre måden, hvorpå vi taler om hinanden og til hinanden på hos folk, der skal støtte og arbejde med børn med ADHD og deres forældre i dagligdagen. Lad os tænke over, hvordan vi taler til hinanden og om hinanden. Og det er det, jeg fortsat vil have som et af mine personlige mål for det forestående år, og jeg opfordrer jer alle til at tage del, så vi i al sin enkelthed tænker over, hvordan vi taler om hinanden og til hinanden og samtidig finder overskud til at hjælpe dem på vej, som til stadighed har brug for at udvikle et inkluderende sprog over for mennesker med ADHD og deres familier. PS. Det er heldigvis ikke ofte jeg møder disse udmeldinger og slet ikke fra den faggruppe. Nærmest tværtimod! 19

14 David Daley Om forståelse og forklaring... AF LOUISE HÜBERTZ POULSEN, KANDIDAT I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI OG UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN Hovedoplæg på ADHD-foreningens konference i Kolding, september 2014 David Daley har en mission Han vil forklare hvad ADHD er, så det kan forstås. ADHD bliver ofte misforstået, underkendt og fejlagtigt fortolket og genfortalt, både i det brede mediebillede og blandt professionelle. Daleys forklaring er, at det er fordi, det er så vanskeligt at få begreb om, hvad ADHD egentlig er, og så fordi ADHD symptomerne, som Daley betegner dem, er ordinære. Hvad han egentlig mener med det, vender jeg tilbage til. Hvad betyder det, at ADHD er en neurodevelopmental disorder?... Når Daley forklarer ADHD som en neurodevelopmental disorder, refererer han til, at man ved studier kan se, at hjernens struktur er anderledes hos mennesker med ADHD. Det kan bl.a. ses ved, at den er tykkere nogle steder og tyndere andre steder, end den er hos mennesker, som ikke har ADHD. Det har den konsekvens, at hjernen fungerer anderledes på visse områder. Derfor er hjernen simpelthen mindre effektiv på visse områder hos mennesker med ADHD. Det har betydning for den generelle psykologiske udvikling, f.eks. i forhold til at udvikle selvstyrende systemer. Faktaboks Neurodevelopmental disorder kan oversættes til en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse red.). At man ikke kan se på mennesker, at de har ADHD er jo ingen nyhed!... Ikke desto mindre er det stadig det, der gør, at rigtig mange børn, unge og voksne med ADHD misforstås. Et barn med ADHD udvikler sig jo fysisk fuldstændig som andre børn, men når det handler om evner inden for områderne opmærksomhed, impulsivitet og aktivitet, udvikler børn med ADHD sig ikke alderssvarende. Daley sammenligner det med, at det svarer til at stille krav til en 4-årig, som passer til en på 6 år. Og det sker netop fordi barnet, på alle andre områder end det psykologiske, udvikler sig fuldstændig som andre børn. Vi stiller altså ofte krav og forventninger til børn med ADHD, som de ganske enkelt ikke kan honorere, uanset, hvor meget de gerne vil. Krav og forventninger til børn med ADHD skal derfor svare til deres hjernemæssige udviklingsniveau, i stedet for deres aldersmæssige niveau. David Daley forklarer, hvad ADHD er, så det kan forstås. Foto: Poul Jensen. Så er der det med ADHD og ordinære symptomer Daley påpeger, at en væsentlig årsag til at ADHD kan være så svært at få begreb om er, at de symptomer man har, når man har ADHD, ikke er direkte usædvanlige. Han stiller det op imod de symptomer, vi ser hos mennesker, som lider af skizofreni eller som har OCD. Det er de færreste, der kan nikke genkendende til at lukke døren 10 gange eller høre stemmer. Vi kan derfor hurtigt blive enige om, at disse symptomer kan betegnes som usædvanlige. Når man har ADHD og meget svært ved at huske eller at koncentrere sig, så er det symptomer, som de fleste mennesker føler, de kan nikke genkendende til. Eksempelvis er utålmodighed og at blive distraheret noget alle mennesker kender til. Især, hvis de eksempelvis skal koncentrere sig eller vente på noget i længere tid. Daley brugte eksemplet at vente i lufthavnen, hvor flyet pludselig er forsinket. Hos mennesker, som ikke har ADHD, vil ADHD-symptomer optræde efter minutters ventetid. Men forskellen ligger i, at hos den med ADHD, tager det bare kun et par minutter. Når man har ADHD, er graden og volumen af symptomerne altså markant afvigende fra det sædvanlige. Om David Daley David Daley er professor i psychological Intervention and Behaviour Change ved University of Nottingham. 21

15 Specialpsykolog Dorte Damm på ADHD-foreningens konference 2014 Inklusion og børn med ADHD - Et neuropsykologisk perspektiv hvorfor og hvordan vi skal hjælpe dem, gennemgår Dorte Damm først, hvordan vi bruger hjernens energi. AF LENE BUCHVARDT, UDVIKLINGSCHEF I ADHD-FORENINGEN På årets konference gjorde Specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri Dorte Damm det klart, at selv om der er meget genetik i det med ADHD, så er der også rigtig meget, omgivelserne kan gøre, for at et barn med ADHD kan fungere bedre i skole og institution. Slides fra Dorte Damms præsentation er året ud tilgængelige på ADHD-foreningens hjemmeside Ændrede krav til nutidens børn Dorte Damm begynder med de store ændringer, der er sket på danske institutioner og skoler gennem de seneste 20 år. Der stilles blandt andet øgede krav til fleksibilitet, fordi børn, fra de er helt små, skal skifte voksne, lokaler, kammerater og skema nogle steder hver eller hver anden uge. Derudover er kravene til børnenes selvstændighed øget, fordi de nu skal tage ansvar for egen læring og selv planlægge og forvalte deres tid. De mange åbenplan-institutioner, hvor der er en mindre tydelig struktur, stiller endvidere store krav til børnenes overblik. Der er færre rutiner og mere støj, og der er større børnegrupper. De åbne rum forudsætter evnen til at udelukke og udholde støj, og de forudsætter, at børnene kan klare sig uden visuel afskærmning. De skal også kunne klare mange skift, mindre grad af kendthed og mindre grad af forudsigelighed, ligesom der stilles større krav til børnenes indlevelse og sociale kompetencer, når de fx skal arbejde i grupper, fortæller Dorte Damm. Hvad betyder det for børn med ADHD? Alle disse krav er en stor udfordring for børn med ADHD. Kravene til fx fleksibilitet, selvstændighed og overblik forudsætter nemlig gode eksekutive funktioner. Det er overordnede funktioner, der er nødvendige i alle sammenhænge, hvor vi bevidst skal forarbejde information, vælge og træffe beslutninger. Børn med ADHD har problemer med de eksekutive funktioner, og for at vi skal forstå, Hjernens tre energiniveauer De kognitive funktioner kan opdeles i tre niveauer, forklarer Dorte Damm. 1. niveau er der, hvor man bare opfatter en stimulus. Det niveau fungerer altid, også når vi sover. Man regner med, at der kommer 1 million stimuli i sekundet, og af dem skal der kun 40 videre til forarbejdning. Derfor skal vi hele tiden sortere, så det kun er det mest relevante, der kommer op til forarbejdning. 1. niveau kræver næsten ingen hjernemæssig energi. 2. niveau er automatisk forarbejdning. Alt det vi kan gøre uden at tænke fx at køre bil eller cykle. Automatiseringen er hjernemæssig energistyring, og 2. niveau kræver da heller ikke ret meget hjernemæssig energi. Så jo mere vi har automatiseret, jo mere kan vi håndtere på næste niveau. 3. niveau er bevidst forarbejdning, der kræver eksekutive funktioner. Her træffes beslutninger, tænkes abstrakt, nyindlæres og foretages valg. Man regner med, at vi kan være på 3. niveau ca. 10% af tiden. Der er ingen, der hjernemæssigt kan tåle at være på 3. niveau hele tiden. Forudsætningen for at vi kan tænke abstrakt, lære nyt, og tage viden til os i skolerne, det er, siger Dorte Damm, at vi 90% af tiden er på niveau 1 og 2, hvor hjernen kan slappe af, så der er overskud til det, der er svært. Børn med ADHD har problemer på alle niveauer. På 1. niveau er problemet at sortere effektivt i stimuli, så kun det relevante kommer videre til forarbejdning. På 2. niveau har de problemer med at automatisere. Det betyder, at vi skal arbejde meget bevidst på at skabe automatisering, fordi vi så skaber overskud til deres nyindlæring, sociale træning og til, at de kan tage verden til sig. Vi skal være opmærksomme på, at rutineopgaver ikke kræver eksekutive funktioner, fortæller Dorte Damm. Støj, for store krav og uforudsigelighed påvirker især børn med ADHD Noget af det, der påvirker muligheden for at lære, er støj. Forskningsresultater viser, at støj påvirker alle mennesker, men børn med ADHD bliver mere negativt påvirket end andre. Støj bevirker, at børn lærer mindre, husker dårligere, har sværere ved at fokusere og bliver mindre intelligente. De bliver mere aggressive, mere stressede, og de oplever læreren som mere stresset og negativ, fortæller Dorte Damm. Den mest belastende form for afledning Den mest belastende form for afledning er snak. Hvis vi ser på projektarbejde, hvor børnene ikke nødvendigvis ved, hvem de skal være sammen med, hvor de skal være, hvad det går ud på, og hvor lang tid det tager, så stiller det meget store krav til de eksekutive 22

16 Dorte Damm fortæller om, hvad omgivelserne kan gøre, for at et barn med ADHD kan fungere bedre i skole og institution. Foto: Poul Jensen. funktioner. Dorte Damm understreger, at der ikke er noget problem i at stille krav til børnenes eksekutive funktioner, vi skal bare gøre os klart, at det er os som voksne, der bestemmer, hvad børnenes 10% skal bruges til. Hvis børnene bruger de 10% til at finde ud af, hvem de skal være sammen med, hvad de skal lave, hvor de skal være, og hvor længe de skal arbejde med opgaven, så bliver der ikke overskud til at diskutere, hvordan opgaven skal løses. Hvis børn med ADHD konstant mødes med for store krav i forhold til selvstændig organisering, vedholdenhed, planlægning, valg og overblik, så reagerer de ligesom andre børn med forvirring, uro, aggressivitet og tilbagetrækning. Hvordan tilpasser vi miljøet, så også børn med ADHD kan fungere i institutioner og skoler? Vi skal skabe forudsigelighed og tilpasse miljøet, vi skal udvikle barnets kompetencer, og vi skal udvikle kompenserende strategier sammen med barnet, siger Dorte Damm. Forudsigeligheden får vi ved at skabe rutiner, og i det øjeblik, vi har skabt rutinerne, så kan vi fylde på med noget spændende og kreativt så kan de indlære nyt. Visuelle støttesystemer gør, at vi kan undgå urealistiske krav til børnene, og det giver mulighed for variation og skift, uden at det bliver uforudsigeligt. Betyder det så, at det skal være kedeligt? Nej det gør det ikke, siger Dorte Damm. Der kan skabes masser af variation, hvis det bliver en del af rutinen, fx kan børn deles op i grupper og skifte mellem forskellige aktiviteter uden af det giver støj og problemer, hvis planen er visualiseret og indøvet, så det er blevet en rutine. Det er OK, at de voksne sætter strukturen for det lille barn, men vi skal efterhånden arbejde med at få barnet motiveret til selv at skabe en ny rutine. Det er ikke nok, at vi automatisk ændrer i miljøet, så barnet fungerer bedre. Det skal bevidstgøres om, hvorfor vi gør det, og barnet skal inddrages i vurderingen af, om ændringen hjælper. Barnet skal have det op på 3. niveau, for at det kan indlæres som en ny rutine. Men barnet med ADHD begynder ofte at kede sig, inden ændringen når at blive rutine. Det skal have hjælp til at holde det spændende og oppe på 3. niveau, ellers forsvinder det bare igen, og så kan man starte forfra. Gruppearbejde Gruppearbejde er det sværeste i hele verden, mener Dorte Damm. Hvis vi skal profitere af at arbejde i grupper, så har vi brug for at vide, hvad det går ud på, hvor lang tid vi har, og hvordan vi gør det, men vi har også brug for, at læreren danner gruppen. Når principperne for gruppearbejde er automatiserede for børnene, så kan de have alle mulige emner på programmet, siger Dorte Damm. Social færdighedstræning Børn skal udvikle kompetencer fra de er helt små. Dorte Damms kæphest er den sociale færdighedstræning. Hvis børn ikke har et legerepertoire, når de kommer i skole, så hjælper det ikke noget, at de spørger andre, om de må være med i legen, for de ved ikke, hvordan man gør. Man skal have et legerepertoire, man skal kunne spille nogle spil og lege nogle lege, inden man kommer i skole. Børn vil gerne, hvis de magter det Hvis vi stiller for store krav til vores børn med ADHD, så bliver der et misforhold mellem det, vi kræver, og det barnet magter. Det kommer der altid uhensigtsmæssige adfærdsmønstre ud af. Vi skal derfor være opmærksomme på at tilpasse kravene, for børn vil nemlig gerne, hvis de magter det, slutter Dorte Damm. 23

17 KURSUS MAGASINET ADHD-FORENINGEN 2015 Uddannelse der du r 21 Har dit barn fået diagnosen ADHD? - Og ved du ikke nok om, hvad det vil sige for din familie og for fremtiden? ADHD-foreningen afholder basiskursus for forældre - og netværket er også meget velkommen. På kurset får du basisviden, og kommer bag om bogstaverne ADHD. Du lærer bl.a. også om, hvordan diagnosen kan være med til at give dig handlemuligheder. Læs meget mere om kurset på At blive mødt, at blive set, at blive forstået og støttet er vigtigt for alle mennesker. Viden og forståelse er den bedste forebyggende indsats, så man kan arbejde konstruktivt med udfordringerne frem for at blive lagt ned af dem. For mange mennesker kan det, at deltage på det rette kursus være den ting, der ændrer hverdagen fra besværlig til overskuelig. Kursus for lærere og pædagoger - Skoleliv med ADHD Inklusion er på alles læber i disse år, og ofte kobles problemerne omkring inklusion sammen med børn med ADHD og andre kognitive forstyrrelser. Dette kursus sætter fokus på, hvordan du som lærer eller pædagog kan arbejde med disse børn og være med til at gøre skolelivet bedre for alle parter. Skoleliv med ADHD Kursus nr , februar 2015 Er du kvinde med ADHD? Så er denne workshop noget for dig. På denne workshop tager vi fat i nogle af de styrker og udfordringer der kan være forbundet med ADHD. Vi vil især se på nogle af de generelle udfordringer, mange kvinder med ADHD oplever. Workshop for kvinder med ADHD Kursus 04-15, 14. marts 2014, ADHD-foreningen, Pakhusgården 50, 5000 Odense C Vil du vide mere? Ta et kig på adhd.dk/kurser eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart: - telefon Nydiagnosticeret, basiskursus for forældre Kursus nr , 28. februar 1. marts 2015 eller Kursus nr , september 2015 Synes du, at livet som forælder til en teenager med ADHD kan være vanskeligt? Har du brug for at få opdateret din viden omkring denne nye fase i dit barns liv, så er dette kursus for dig. På kurset får du bl.a. Viden om og indsigt i hvilke fysiologiske og psykologiske processer, der finder sted hos teenagere med ADHD Indsigt i hvordan du kan støtte din teenager i forhold til bl.a. sociale relationer, seksualitet, risikoadfærd, uddannelse, mv. Teenageliv med ADHD Kursus nr , 31. januar februar 2015 Eller Kursus nr , september 2015 Temadag om voksen med ADHD Kom til Temadag med Europas førende ekspert i ADHD hos voksne, Sandra Kooij fra Holland den19. februar 2015 i Odense. Tjek ind på eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart: - telefon Bestil et skræddersyet kursus eller oplæg om ADHD Hos ADHD-foreningen kan I bestille et kursus eller oplæg, der er tilpasset lige præcis de behov, som I har i jeres hverdag. Og vi holder det naturligvis gerne på jeres arbejdsplads, så omkostningerne kan holdes nede. Lad os tage en uforpligtende snak, så vi i fællesskab kan afdække, hvilke behov I har, og hvordan vi bedst kan imødekomme dette. For mere information kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på tlf eller skriv til: 24

18 Kursusoversigt Kommende kurser i foråret 2015 Emne Målgruppe Dato Sted Kursus nr. Forældre og familienetværket Teenageliv med ADHD Forældre til teenagere 31. jan.-1. febr. Fyn med ADHD Teenageliv med ADHD Forældre til teenagere 26. sep.-27. feb. Fyn med ADHD Nydiagnosticeret Forældre til børn og unge, 28. febr.-1. marts Jylland Basiskursus for forældre der har fået diagnosen ADHD. Netværket er velkommen Konflikthåndtering Forældre til både små og 30. jan.-1. febr. Fyn 7-15 Modul 1+2 store børn med ADHD. og marts Familienetværket er velkommen Konflikthåndtering For dig der har deltaget april Fyn 9-15 Modul 2 i konflikthåndteringskurset modul 1 Familier Kom godt på vej med ADHD Familier med ADHD marts Fyn 8-15 (børn med ADHD 4-8 år) Stærkere samarbejde i familier Familier med ADHD april Fyn 5-15 (børn med ADHD 8-12 år) som vil vide mere om ADHD Bedsteforældre Børnebørn med ADHD Bedsteforældre til børn 13. juni Fyn 6-15 med ADHD Voksne Kvinder med ADHD Kvinder med ADHD 14. marts Fyn 4-15 Fagfolk Skoleliv med ADHD Lærere og pædagoger februar Jylland Ret til ændringer forbeholdes Tilmelding Du kan tilmelde dig på hjemmesiden: www. adhd.dk under menupunktet kurser eller anvende QR-koden her: Økonomisk støtte Har du spørgsmål til ansøgning om økonomisk støtte for at kunne deltage i kurserne, er du velkommen til at kontakte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten Nørgaard på tlf.: eller mail: Mere info Se mere info om uddannelse på ADHD-foreningens hjemmeside: eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på mail: - telefon Se også kurser for 2015 i Kursus Magasin 2015, som kan findes på adhd.dk/kurser eller i ADHD Magasinet nr. 4/

19 Livet med ADHD ADHD og seksualitet RIKKE OG JAN HAVE ODGAARD BESVARER HER SPØRGSMÅL OM LIVET MED ADHD. BEGGE HAR STOR ERFARING FRA DET FAGPRO- FESSIONELLE ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG VOKSNE MED ADHD IGENNEM DERES FIRMA JHO CONSULT. DE HAR SELV ADHD, OG TILSAM- MEN HAR DE TRE BØRN MED ADHD OG ANDEN KOMORBIDITET Vi har de seneste år fået mange spørgsmål om ADHD og seksualitet. Både fra mennesker med ADHD og fra pårørende. Derfor har vi valgt at belyse emnet mere grundigt, og en del af disse svar kan hentes i beskrivelsen nedenfor. Seksualitet er naturligvis præget af de kendte symptomer ved ADHD, fx forstyrrelser i impuls og opmærksomhed. Ofte er den også præget af en mere umiddelbar og åben tilgang og håndtering af egen og andres seksualitet. Almindeligvis hæmmes det enkelte menneskes seksualitet i forhold til angsten for at blive forkastet, hvis man går ud over grænsen for det alment accepterede og rummede. Da mennesker med ADHD jo ikke bruger så megen energi på dette fokus, kan deres seksualitet fremstå som umiddelbart grænseoverskridende i forhold til normerne. Både som den tænkte og den udlevede seksualitet. Derfor er det vigtigt, at den enkelte anerkender, at det er naturligt. Men det er også vigtigt at anerkende og forstå, at andre ikke altid har de samme normer. Omgivelserne skal være gode til at sætte deres egne grænser på en kærlig måde, fordi de anerkender, at der blot er tale om to forskellige normer. Opmærksomhedsforstyrrelsen ved ADHD Opmærksomhedsforstyrrelsen ved ADHD kan have den virkning, at man risikerer at agere seksualiserende enten verbalt eller fysisk i det offentlige rum. Man har måske kun været opmærksom på det, man var i, og ikke på det, der foregik omkring én. Et godt råd er at få omgivelserne til at gøre opmærksom på det, hvis det sker. Opmærksomhedsforstyrrelsen kan også have indflydelse på evnen til at holde fokus i forbindelse med selve akten. Det er svært for en person med ADHD at have fokus på sig selv og på en anden på samme tid. Små forstyrrelser kan også være med til at flytte fokus. Det kan være vanskeligt at bearbejde eller integrere sanseinput. Fx fysisk nærhed som berøring, kropsvæsker, lugtpåvirkninger, tale, lyde osv.. Dette kan være meget forstyrrende for en person med ADHD og kan påvirke fokus og nydelse i den seksuelle akt. Mennesker med ADHD er ofte plantænkere Mennesker med ADHD er ofte plantænkere. Det kan få stor betydning for det seksuelle spil mellem partnerne. Spillet og dets variationer vil typisk opstå i en uudtalt interaktion mellem mennesker, og det harmonerer ikke med plantænkningen. Det kan have stor betydning i forhold til stedet det foregår, måden det foregår på, sammenhængen det foregår i osv.. Plantækningen kan også betyde, at personen med ADHD går helt i stå, hvis partneren umiddelbart pludseligt foretager sig eller ønsker sig noget uventet. Personen med ADHD har brug for tid til at ændre planen. De non-verbale signaler og intuitiv forståelse Det seksuelle rum mellem to parter er præget af nonverbale signaler og intuitiv forståelse og tilpasning. Det er vanskeligt for partnere, der ikke tænker ens. Derfor stiller det krav om åbenhed og kommunikation på forhånd, så begge forstår hinanden, og begges behov imødekommes, så begge føler sig velfungerende. Har du spørgsmål til Livet med ADHD? SPØRG OM ADHD Send dit spørgsmål til Rikke og Jan Have Odgaard på mail: Vi bringer udvalgte spørgsmål i denne spalte. Venlig hilsen ADHD-foreningen 26

20 Det er også vigtigt, at personen med ADHD taler med sin partner om: Hvorvidt de kan give og modtage samtidigt Hvorvidt de forstyrres sansemæssigt under selve akten af bestemte ting/berøringer Hvad de evt. ønsker eller kan give i stedet. Impulser og associationer ved ADHD kan også få den betydning, at personen med ADHD, der har fokus på det seksuelle, kan handle pludseligt uden at tænke over konsekvenserne. Det kan være stærkt grænseoverskridende for partneren, og kan også bevirke at personen selv medvirker til ting, som efterfølgende viser sig at have været grænseoverskridende med deraf følgende angst. Derfor er det vigtigt, at personen med ADHD opdager det, og på forhånd tager stilling til, hvor meget man kan tillade sig at give slip på sig selv i forbindelse med seksuelt samvær med et andet menneske. Børn med ADHD kan være grænseoverskridende Børn med ADHD kan sammen med andre børn komme til at være grænseoverskridende i den naturlige forfølgelse af seksuelle impulser. I det omfang et barn uden ADHD, oftest vil stoppe fordi de er bange for, at de voksne eller andre opdager dem, så har barnet med ADHD ikke den samme mulighed for at have delt opmærksomhed. Derfor kan de komme til at være grænseoverskridende overfor både sig selv og de andre børn. Dette kræver, at de voksne tidligt hjælper børnene med ADHD til at forstå normerne og tage stilling, således børnene selv inddrages i at finde personlige strategier til at håndtere dette. Der skal lægges strategier Mennesker med ADHD beskrives ofte som promiskuøse, og oftest med baggrund i et ønske om at passe ind og blive elskede og anerkendte. Dette er en udbredt misforståelse! Den tilsyneladende promiskuitet finder meget sjældent årsag i et behov for anerkendelse. Derfor kan den heller ikke med nogen form for succes afhjælpes ved tiltag rettet mod dette. Derimod kan der være tale om flere forskellige motiver: Herunder er det typisk enten ønsket om at hjælpe/give andre, eller at personen med ADHD helt akut oplever en reel og stor kærlighed til partneren, eller at akten foregår uden at personen med ADHD har fået taget stilling på forhånd, og dermed ikke formår at gøre det i nuet, da det kræver evne til delt opmærksomhed. Disse tre motiver vil oftest kun genkendes hos den, der ikke har ADHD, hvis de fx. er under stærk indflydelse af alkohol. Men for mennesker med ADHD er det hverdag og normaludfordringer. Det er derfor vigtigt på dette område, at den enkelte person med ADHD erkender dette, og får lagt egne strategier i forholdet til disse udfordringer. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at seksuel handling og tilfredsstillelse udløser dopaminvirkende stoffer i hjernen. Hvorfor der ved ADHD i lighed med ved andre aktiviteter der udløser lignende dopamin-kick, såsom fx. gambling, stoffer og alkohol, kan være en tendens også til misbrug af sex. Omgivelserne I omgangen med børn og unge med ADHD vil omgivelserne ofte opleve, at disse kommer og delagtiggør dem i enten seksuelle tanker og fantasier, eller i konkrete handlinger vedrørende det seksuelle. Det kan også være henvendelser i form af spørgsmål i forbindelse med ønsket om at vide og forstå mere om egen og andres seksualitet. Det er her vigtigt, at omgivelserne har klare oplevelser af, hvor grænsen går for at føre disse samtaler. Det er vigtigt for barnet/den unge med ADHD at få den rigtige dannelse også på dette område, således fx. forældre/pædagoger kender og handler på grænsen for, hvad der hører til i rummet mellem voksen omsorgsperson og barn, og hvor barnet/den unge skal hjælpes videre i sin lyst til viden, til den rette person evt. egen læge, eller anden og lignende kilde til yderligere viden. Konklusion Det er vigtigt at erkende og anerkende, at ADHD også har betydning for seksualiteten, dette oftest i lige så vidtgående grad, som ADHD har betydning for alle andre områder af menneskets liv. Det er derfor vigtigt for det enkelte menneske med ADHD at erkende og acceptere sine egne tilgange, og at se, hvor man er forskellig fra omgivelserne, så man kan udvikle gode strategier der passer på og tilfredsstiller både én selv og omgivelserne. 27

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Aktiviteter og arrangementer

Aktiviteter og arrangementer Det er forår og derfor tid til et nyt nyhedsbrev. Nyhedsbrevet vil udkomme hver 2. måned og vil informere beboerne om nyheder fra Titanparken, nyt fra Den Sociale Vicevært, Informationer fra Ejendomskontoret,

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia. Dag Dato Aktivitet Personale Tirs 4. nov Model for en dag vol. 2 To, Ki, Ja, Tr, Ti Tors 6. nov Butterflymøde Ki, Ja, Ca, Tirs Tors 11. nov 13. nov Svanesang Julegaveværksted Drengerøvsaften FIFA på PlayStation

Læs mere

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHD MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHDNORDSJÆLLAND SIDE 3 5 Nyt fra bestyrelsen 7 Fisketur med SKJOLD på Øresund 11 Café for voksne med ADHD 13 Besøg foreningens hjemmeside

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online This text is a preheader which elaborates on the content in the news letter View the news letter online Nyhedsbrev juni 2013 "HUSET" Det er med meget stor glæde, at vi kan fortælle jer en helt særlig nyhed

Læs mere

"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"

Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen "Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN ADHD og ARBEJDSPLADSEN Hensigten med denne brochure 07 Fakta om ADHD 08 Hvordan OPLEVES ADHD typisk på arbejdspladsen? 12 Hvad kan du gøre som leder? 14 Information til kollegerne 20 Hvad kan du gøre som

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven

Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven Forretningsmanden Michael Christiansen er 39 år. Han er oprindeligt uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i Herning, men gennemførte

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Dorte Damm 1 ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Multimodal behandling: Psykoedukation Tilpasning af omverdenen medicin Coaching Social

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Nyhedsbrevet. December

Nyhedsbrevet. December Nyhedsbrevet December Indhold: Leder.... Side 3 Nyt fra Holme.... Side 5 Nyt fra Absalonsgade. Side 6 Nyt fra Boenheden.. Side 7 Nyt fra KopITryk. Side 8 KopITryks julearrangement... Side 10 Tanker om..

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere