Facebookopdatering Teknisk Skole Silkeborg, juni 2015

Transkript

1 Facebookopdatering Teknisk Skole Silkeborg, juni 2015 Her følger en beskrivelse af og refleksion over projekt Fagligt Facebook på TSS. Igen har virkeligheden spillet os et puds, idet den faglærer, Brian Nyman Jensen, der overtog fra tidligere projektdeltager og faglærer på EUX Personvognsmekaniker, Kasper Kruse Jensen, har valgt at forlade Teknisk Skole Silkeborg og dermed også projektet. Det betyder dog ikke noget for projektet, da det fortsat kører for fuld styrke på Karrosseriuddannelsen og med stort engagement og succes. Fagligt Facebook på EUX + EUD Pt. er der ikke en fast faglærer på EUX-klassen, det skifter mellem tre faglærere. Jeg har haft en møde med de to af faglærerne (MAB og DL) for at sætte dem ind i projektet og for at finde ud af, om de kunne være interesseret i at være med og bruge Facebook fagligt sammen med eleverne. Eller måske endda allerede gjorde det i forvejen og vi derved nemt kunne bruge nogle af deres erfaringer i at arbejde med et fagligt Facebook på TSS. Men de to faglærere er på ingen måde interesserede i at deltage i projektet og bruger ikke Facebook i arbejdssammenhænge. For dem at se er det to adskilte ting og ikke et medie, de vil bruge tid på i deres arbejdstid. Den ene faglærer, MAB, ser et stort og overskyggende problem for hans brug af Facebook i sit arbejde nemlig den seneste arbejdstidsaftale, der gør, at faglærerne ikke skal arbejde efter kl. 17. Hans problematik er reel og et element, der spiller ind på projektet, idet tanken var, at man flyttede noget af det faglige over på facebookmediet, der netop bliver brugt i alle døgnets timer og ikke kun inden for en snæver arbejdstidsgrænse. Det er ikke alle faglærere, der ser det som et problem, da de alligevel er på Facebook og gerne vil hive et par gratis minutter ud af deres aften eller weekend på at hjælpe elever, der kunne have spørgsmål og har skrevet dem i klassens facebookgruppe. Men det ændrer ikke på udgangspunktet at arbejdstidsaftalen er indgået og skal overholdes af samtlige medarbejdere og at det derfor for nogle medarbejdere retfærdigvis ikke virker aktuelt at deltage i sådanne projekter og faglige sammenhænge, hvor arbejdstidsaftalen for andre ikke har ændret synderligt på den måde, eleverne og faglærerne interagerer både i og uden for arbejdstiden. Begge tilgange respekteres og ingen skal tvinges til at deltage i projektet. Under mødet stod det også klart, at der er nogle tekniske udfordringer forbundet med projektet omkring brugen af Facebook, da nogle faglærere ikke er så trykke med mediet og ikke har modet på at sætte sig ind i 1

2 brugen af det. Det kan for nogle virke nemt at arbejde med Facebook, men vi skal ikke undervurdere medarbejderes kendskab og holdning til mediet. Desuden er det jo ikke et krav, vi har stillet til medarbejderne dem, der fortsat er med, er selv glade for facebookmediet og vil gerne bruge det i en arbejdssammenhæng. For dem handler det også om at fange elevernes opmærksomhed der, hvor de i forvejen er nemlig på Facebook. Jeg har forsøgt at indsamle brugbar viden om, hvordan brugen af det faglige Facebook foregår hos EUX erne uden en fast faglærer, men uden held. Og som jeg fornemmer det, så er det begrænset, hvor meget Facebook efterhånden bruges fagligt mellem eleverne. Desuden var det også meningen, at en faglærer skulle være til stede i brugen af det faglige Facebook, så netop den faglige del opretholdes. Efter sommerferien 2015 vil der igen komme en fast underviser på EUX-klassen, som skal inddrages i dette projekt. Det betyder, at lige nu i skrivende stund, er karrosserifaglærer Christian Thaysen Egebæk fortsat med i projektet og bruger flittigt Facebook fagligt sammen med eleverne i en lukket gruppe, hvor kun holdet er med. Det gør en anden karrosserifaglærer Peder Vestergaard også og det er deres og elevernes oplevelser og facebookinteraktion, denne status er baseret på. Her ses et eksempel på en af grupperne, som faglærer Christian netop har oprettet til den hovedforløbsklasse, som for nyligt er startet på skole igen: Peder underviser lige nu et grundforløbshold og Christian en hovedforløbsklasse, som de sammen underviste, da de gik her på grundforløbet. Det betyder, at denne gruppe af elever er vant til at arbejde med og på Facebook i faglige sammenhænge. Og det nyeste grundforløbshold bliver det med tiden. 2

3 Facebook i undervisningen En del af dette projekt handler om at gøre brugen af det valgte medie og de elementer, der bruges, til en så almindelig og hverdagsagtig opgave, at deltagerne ikke tænker over det, de gør og over, hvordan de agerer, når de bruger muligheden. Og det fungerer som sådan hos de to faglærere og deres elever på karrosseri, som nedenstående eksempler vil vise. I forbindelse med møder i kommunikationsnetværk blandt østjyske erhvervsskoler diskuterer vi ofte fordele og ulemper ved brugen af Facebook både som markedsføringsværktøj og som et værkstøj til brug i undervisningen. Den store udfordring for alle er multitasking altså, at eleverne somme tider har svært ved at koncentrere sig om det faglige arbejde, de skal lave på Facebook og ikke lade sig distrahere af alt det sjove, som Facebook også tilbyder. På de seneste to hold på Karrosseri har det dog vist sig, at det kan eleverne godt administrere fortæller faglærer Christian - de lader sig ikke distrahere (se billeder herunder). Det skyldes, at de to faglærere rammer rigtig i forhold til opgavens indhold, omfang og relevans, så eleverne nemt kan gå til opgaven og de kan gøre det på kort tid. Det skal man nemlig ikke tage fejl af Facebook er et flygtigt medie, der ikke egner sig til store og tidskrævende opgaver. Det imødekommer og respekterer de to faglærere og derfor er engagementet højt hos eleverne. Her er to eksempler på faglærernes opgaver, som også er at finde på Teknisk Skole Silkeborgs hjemmeside: 3

4 Et andet element, der ofte diskuteres, er tonen, som generelt er en anden på Facebook end den i klasselokalet. Derfor er det vigtigt at tænke facebookgruppen som en del af klasselokalet og dermed også en forlængelse af det rum og det regler, der er i klasselokalet. Det betyder, at elever og faglærere på Facebook skal opføre sig lige som var de alle sammen i et klasselokale. Det har vi gjort tydeligt igennem det facebook-kodeks, vi har etableret (se herunder). 4

5 5

6 Men Christian påpeger også, at det faktisk ikke er en stor udfordring i hans facebookgrupper mere eleverne opfører sig som oftest meget pænt over for hinanden og kun enkelte gange har Christian måtte påtale en elevs opførsel. Christian fortæller - Det må heller ikke være for faste rammer, det dræber lidt lysten og engagementet hos eleverne. Desuden er eleverne også dygtige nok til selv at tage en facebooksnak om det, som eksemplet herunder viser. Men det er vigtigt, at læreren tager en moderator-rolle og holder øje med interaktionen på facebookgruppen og griber ind, hvis ikke man kan respektere reglerne for at være med. En del HTX-lærere på TSS bruger også muligheden for at inddrage Facebook i deres undervisning, da det netop er et medie, de unge har fuldstændig styr på og ved, hvordan de kan bruge det. Det betyder, at de faktisk somme tider har mere viden, tips og tricks omkring brugen af Facebook end faglærere og undervisere har. Derfor kan man i en undervisningssituation med fordel bruge det, de unge kan og lade dem udnytte mediet bedst muligt. Engagement og ejerskab Det er ikke kun faglærerne, der udfordrer eleverne, det er også elev til elev, der udveksles og deles fagligt relevante emner (se billeder herunder). At de så ofte får en sjov kommentar med på vejen eller ikke er stavet 6

7 og skrevet helt korrekt, det betyder ikke så meget, da det vurderes mere vigtigt, at de deltager og tør være en del af det faglige Facebook på trods af somme tider manglende sproglige færdigheder. Eleverne tager fagligheden til sig og føler ejerskab til både faget og hinanden både på Facebook og i klasselokalet. 7

8 Her ses et eksempel, hvor en elev har lagt et billede ud og opfordret sine klassekammerater til at gætte med på mærke, udgave og årstal. I kommentarsporet har faglærer Christian stillet eleverne et fagligt relateret spørgsmål, de også kan svare på. Og hvis ikke de svarer, eksponeres de stadigvæk for den viden, da en elev har svaret på spørgsmålet. Fagligheden forandres Imellem skoleperioderne er det faglige islæt noget mindre end under skoleopholdene. Der handler facebookinteraktionen mere om konkrete spørgsmål fra elev til faglæreren. Christian fortæller, at han eksempelvis har fået facebookmails fra elever (som er private og derfor uden billedeksempel), når de er i tvivl om, hvorfor en svejsning ikke bliver som de forventede det eller spørger efter råd, hvis de har en mindre konflikt med deres mester. Fagligheden er altså ikke væk, den forandres blot og er fortsat til stor og hurtig hjælp for eleven og faglæreren kan følge med i, hvordan det går eleven. Interaktionen er stadig faglig og personlig, men ikke privat. Og det forstår eleverne godt de er venner med faglærernes arbejdsfacebookprofiler og ikke faglærerens private profil, som billedet her viser (faglærerne har oprettet TSSprofiler, se herunder). Fremadrettet kunne Christian godt tænke sig at bruge facebookinteraktionen mere fagfagligt mellem elevernes skoleperioder, men han føler ikke helt, han har knækket den nød endnu, som han udtrykker det. Det kunne være ved at skabe mere kontakt med mester og få dem til at fortælle og dele opgaver, som eleven skal lave ifølge den indgåede praktikerklæring. Lidt som en port folio og flytte det obligatoriske analoge papirarbejde over på en online platform som Facebook. Det kræver dog et stort stykke arbejde og Christian tænker videre i ideen. 8

9 Skrevet af Kommunikationsmedarbejder Karen Hagemann Bro. 9