FRAVÆNNING I FARESTIEN ER DET EN FARBAR VEJ? Torben Jensen, Chefforsker Michael Groes Christiansen, Seniorkonsulent, Økonomi 21.

Transkript

1 FRAVÆNNING I FARESTIEN ER DET EN FARBAR VEJ? Torben Jensen, Chefforsker Michael Groes Christiansen, Seniorkonsulent, Økonomi 21. Oktober 2015

2 HVORFOR FRAVÆNNE I FARESTIEN? Udnytte grisenes vækstpotentiale via skånsom fravænning Spare arbejde til vask og flytning Spare zink og antibiotika Intet miljøskift Ingen sammenblanding Zink og kobber i dansk svineproduktion International konference med fokus på resistente bakterier DC udvider forsøg med grise, som ikke har fået antibiotika 2...

3 HVORFOR FRAVÆNNE I FARESTIEN? Udnytte grisenes forventede vækstpotentiale via skånsom fravænning Spare arbejde til vask og flytning Spare zink og antibiotika Intet miljøskift Ingen sammenblanding Fleksibelt system Det er 70 er retro Er der for mange kompromisser? Er det for dyrt/kan det svare sig? 3...

4 SUNDHED OG FIF Fravænning ved 26 dage Når grisen er ca. 7-9 uger gammel er dens eget immunsystem klar Antistoffer i somælken som beskytter pattegrisens tarm Fravænningsalder hos grise i naturen er ca. 7-9 uger 4...

5 HISTORIE FRA FØDSEL TIL SLAGTNING (FTS) TIL FRAVÆNNING I FARESTIEN (FIF) FTS FIF Sverige og Norge God sundhed, flot produktivitet Søer (evt. fra sopuljer)+ slagtesvin på samme ejendom Høje kapitalomkostninger Sundhedselementer fra FTS Søer/smågrise og slagtesvin på hver sin lokalitet (smitteafbrydelse) Reducere kapitalomkostningerne (arealoptimering, flytning) 5...

6 FTS KONTRA FIF Fravænning i farestien (FIF) er en arealoptimering i forhold til fødsel til slagtning (FTS) Det er nemmere at lave en FIF-sti end en enhedsti, der er færre kompromisser 6...

7 VIDEREUDVIKLING AF FIF-STIEN Løsgående søer Ønske om at undgå at håndtere farebøjler Ønske om højere fravænningsvægt Udviklingsbehov Foderautomat, som kan benyttes af både so og grise Rent fast gulv/god stifunktion Pattegrisehule skal kunne fungere som smågrisehule Måleusikkerhed Få stier Lille antal dyr 7...

8 8... UDGANGSPUNKT FOR STIINDRETNING

9 9... FODERAUTOMATER, JUSTERINGER OG TILPASNINGER

10 UDVIKLING AF HULEN Genbruge komponenter for at reducere pris Kunne rumme alle grise på fravænningstidspunktet Fungere som en to-klimahule 10...

11 11... FÆRDIGUDVIKLET STIUDFORMNING

12 STIENS UDFORMNING 12...

13 STIENS UDFORMNING 13...

14 STIFUNKTION Her kan forekomme svineri 14...

15 DRIFT AF ET FIF SYSTEM = SEKTIONERET DRIFT+ HYGIEJNE Farestalden kører sektioneret Ikke krav om at alle søer skal fravænnes samtidig Farestalden fyldes løbende og lukkes, når alle farestier er besat med faresøer +ammesøer Ingen flytning af grise mellem sektioner Støvleskift mellem hver faresektion Separat værktøj reglen sparer sygestier i sektionerne (de mindste kuld slås sammen) Sektionen tømmes 5-7 uger efter fravænning, hvorefter den vaskes Eneste ulempe = større vægtspredning ved tømning 15...

16 TILVÆKST Besætning Besætningsresultater FIF Antal grise Antal indgåede grise pr. sti, gns Indgangsvægt, kg 8,5 8,5 Afgangsvægt, kg 29,9 25,4 Daglig tilvækst, gram Daglig tilvækst, korr kg, g Døde, % 2,0 2,5 FIF uden zink og flokbehandling med antibiotika 16...

17 DØDELIGHED, FIF Besætning Kassesti 1 besætning Løsdrift 1 besætning Udvikling* Landsgns. Dødelighed 2,5 1,7 2,5 2,9 * For de 23 stier, uden brug af zink og flokbehandling med antibiotika Ældre tal, fra 2007 Besætning Kassesti 3 besætninger Landsgns. Dødelighed 2,0 3,

18 DELKONKLUSION I farepavillonen og med de vilkår, der var i vores testbesætning, har det kunne lade sig gøre at: Udvikle en foderautomat, der virker Genbruge komponenter og hule fra kassestien Få en sti uden svineri Reducere stiarealet lidt Datagrundlaget er begrænset 18...

19 KONKLUSION STIKONCEPT Stikoncept virker! Hvad koster det mere? Antagelse: Den modificerede faresti påvirker ikke resultatet indtil fravænning 19...

20 COST BENEFIT VED FIF Michael Groes Christiansen

21 VI HAR VIDEREUDVIKLE STIERNE, NU LAVERCOST BENEFIT ANALYSER 2 farestier (kassesti og løsdriftsti) Økonomi FIF vs. Klassisk (To-klimastald med samme opholdstid) efter 5 ugers opholdstid er afgangsvægt ca. 18 kg efter 7 ugers opholdstid er afgangsvægt ca. 28 kg 21...

22 KAN FIF SVARE SIG? (FRAVÆNNING I FARESTIEN) Effektivitet efter fravænning forudsættes ens Det gennemgås hvad der ikke er alt andet lige FIF i kassesti eller løsdrift SWAP Supplerende mælkeerstatning > 13 fravænnede/faresti 22...

23 COST BENEFIT ANALYSE Alt andet lige, med korrektioner for det vi ved! Benefits/fordele Sparet flytning af smågrise lige efter fravænning Sparet rengøring af smågriseareal + udtørring Mindre medicin = 50% Costs/omkostninger Korrektion for husleje farestien er dyrere Mere rumvarme Muligvis flere mælkekopper hvis mælkeerstatning bruges 23...

24 INVESTERINGSNIVEAU OG HUSLEJE PER STI/DAG Husleje per sti dækker afskrivninger, renter og vedligehold 24...

25 SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN, KAN MAN SÅ FRAVÆNNE 14,5 GRISE/FARESTI? Hvis det antages at økonomien hviler i sig selv ved supplerende mælkeerstatning kan der regnes videre på mange fravænnede grise/faresti. Der skal dog korrigeres for mælkekopper i flere farestier ved FIF Meromkostningen mælkekopper ligges ind, hvis der fravænnes mere end 13 grise/faresti i snit 25...

26 COST-BENEFITS FIF = FASTE BESPARELSER = CA. 4,6 KR. ELLER OPTIL 6,6 OPTIL KR. PER FRAVÆNNET GRIS Korrektioner ved FIF Korrektioner i alt Øget rumvarme (kan dog være "gratis ved gyllekøling") 2,00 Korrektion husleje smågrise stipladser -1,19 Sparet medicin -1,50 Sparet flytning & vask -2,25 Sparet udtørring smågrisestald (1,05 kwh/stiplads) -0,66 Sparet (Flyttehold) -1,00 I alt -4,60 Derudover koster investering i ekstra mælkekopper ca. 0,53 kr./faresti per dag. Ekstra omkostning som bruges hvis der er mere end > 13 fravænnede per faresti 26...

27 27... FØLSOMHED KASSESTIER OG FIF SAMT 5 ELLER 7 UGERS OPHOLDSTID

28 28... FØLSOMHED SWAP OG FIF SAMT 5 ELLER 7 UGERS OPHOLDSTID

29 FIF-KONKLUSION Mælkekopper i fremtiden = fravænnede per faresti, godt for FIF-systemet økonomi? FIF stier udviklet, muligvis testning af FIF med mælkekopper i SWAP stier Grise har opbygget eget immunforsvar når de sammenblandes ved flytning til anden lokalitet Uanset hvad vær altid konsekvent I jeres strategi 1. enten meget sammenblanding eller 2. så lidt som muligt 29...

30 POSITIVE TING VED FIF Robust system: Bedste system til fravænnede grise Fleksibelt: Udvidelse 1 byggeklods ad gangen Mindre flytning/ekstra godt ved flerugers holddrift Fremtidsikret mht. ammesøer, plads til fravænnede grise etc. mange år frem 30...

31 DÅRLIGE TING FIF Kompromisser: Farestien skal kunne mere! Større kapitalomkostning per gris = Produktivitet skal være bedre eller man skal kunne fravænne mange per faresti! KRAV TIL FORBEDRET PRODUKTIVITET EKSEMPEL Ca. 1 procentpoint reduceret smågrisedødelighed a 3 kr./gris +10% daglig tilvækst = 2 kr./gris Flere ugers holddrift, fx 2 uger = 1 kr./gris ekstra sparet via flyttehold 31...

32 DET ER IKKE PRODUKTIONSYSTEMER DER AFGØR OM DER ØKONOMI I SVIN Benefits lig med costs hvis: Mælkeerstatning virker godt + er et relativt billigt fodermiddel ellers skal der hentes ca. 2-7 kr./gris i bedre produktivitet ved FIF

33 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Vi er i gang 33...

34 APPENDIX ØKONOMISKE ANTAGELSER 5 % i kalkulationsrente. Bygning 25 år, Inventar 12,5 levetid. Kassesti Kassesti & FIF Løsdrift SWAP Løsdrift SWAP & FIF Smågrise stiplads Bygning Inventar I alt Afskrivning per dag 4,14 4,47 4,91 5,13 0,24 Renteomkostning per dag 1,90 2,01 2,22 2,29 0,11 Vedligehold bygning 0,29 0,29 0,33 0,33 0,02 Vedligehold inventar 0,55 0,63 0,68 0,73 0,03 I alt husleje per dag 6,89 7,40 8,14 8,48 0,

35 EKSTRA MÆLKEKOPPER Pris mælkekopper per faresti inkl. mæleanlæg Levetid år 8 Sker ved mere end 13 Omkostning per dag/faresti 0,53 Omkostningen ganges med periodelængde og deles med fravænnede grise per faresti 35...