Skovdyrkeren. Marts 2015 ØSTJYLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren. Marts 2015 ØSTJYLLAND"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 32 Marts 2015 ØSTJYLLAND

2 Ansøgning om gentilplantning efter stormfald er nu afsluttet Energirenovering af kontorerne på Parallelvej Fristen for ansøgning om tilskud til gentilplantning efter stormfald udløb den 1. februar. Vi udarbejdede tilskudsansøgninger for et tilskudsbeløb på lidt over 1 million kroner fordelt på 15 ejere med godt 30 hektar stormfældet skov. Samtidig udarbejdede vi 24 skadesopgørelser til forsikringsselskaberne. Udskiftning til lavenergivinduer på Parallelvej. Foto: Henrik Buhl I efteråret og ind i vinteren har der været ombygning af vores kontorer i Ry. Efter anbefalinger fra en energirådgiver er de gamle termoruder i en del af bygningen udskiftet med lavenergivinduer, og elvarme er i hele huset ændret til fjernvarme. Tilbagebetalingstiden på investeringen er beregnet til cirka 10 år. Nye muligheder i tilskudsordningen til skovrejsning Der er i år kommet justeringer til skovrejsningsordningen. GPS-opmåling af tilplantning efter stormfald. Foto: Kristian Løkke Kristensen På trods af, at der var tale om kraftige storme, med en del stormfald i vores geografi til følge, har vi oplevet at mange ikke har kunnet søge tilskud. Man skal for egen regning gentilplante et areal svarende til 1/60 af ens skovareal, og derefter skal man minimum kunne søge tilskud til 0,5 hektar gentilplantning. Den minimumsgrænse var der mange, som ikke kom over. En del fravalgte også tilskuddet, da ordningen stiller mange krav til beplantninger og arter på både bevoksnings- og ejendomsniveau. Det er nu blevet muligt at modtage tilskud til plantninger ned til 2 hektar, hvis de ligger i tilknytning til fredskovspligtig skov på egen eller naboejendom. (Hidtil har kun ejers egen skov kunnet medregnes). Den samlede fredskov skal efter plantning være på 5 hektar. Med den nye ordning er der kommet nye krav til plantning af nåleskov og anvendelse af visse løvtræarter heriblandt ask, rødel, birk og poppel. Ansøgningsfristen er flyttet til den 15. april, så kontakt Kristian Løkke Kristensen eller ) snarest, hvis du overvejer at søge tilskud til skovrejsning. 2 Skovdyrkeren

3 »At diskutere kronvildt i Danmark er som at diskutere abortlovgivning på Sicilien«Citatet stammer fra et offentligt møde om kronvildtet en vildtart, der kan dele vandene og bringe sindene i kog. Det citeres i en ny spændende bog, der på 150 sider gennemgår forholdene omkring de stigende kronvildtbestande i Danmark med Sjælland som eksempel. I tre år har en håndfuld forskere finansieret af 15. Juni Fonden gennemført et projekt, der har samlet al eksisterende viden om kronvildtet på Sjælland. Om historien, om bestandens udvikling og størrelse i dag, om fødevalg, om rollen som naturplejer, om selektionen, om jagtformerne, om påvirkningen af skov og landbrug, om afværgning af skader og (især) om den fremtidige forvaltning. Formålet har været at skabe dialog og komme med input til praktiske løsninger på en række interessekonflikter, der uundgåeligt følger de store dyrs gøren og laden. Og på den måde virke som idékatalog for det videre arbejde med at håndtere bestandene i praksis, blandt andet i nuværende og kommende hjortelaug. For samarbejde skal der til i forvaltningen af en vildtart, der færdes over store afstande på tværs af mange ejendomme. Og selv om Sjælland er eksemplet, er undersøgelsen relevant overalt i landet, hvor man har kronvildt. Den utrolige stigning Kronvildtet har levet overalt i Danmark i næsten år. Modsat uroksen, visenten og vildsvinet lykkedes det kronvildtet at overleve menneskets stadigt mere dominerende indflydelse, men bestanden mindskedes kraftigt, især fra 1600-tallet og frem. På Sjælland opretholdt man en bestand i Jægersborg Dyrehave med henblik på jagt og kødforsyning til hoffet, men det sidste fritlevende krondyr på Sjælland blev nedlagt i 1854 i Rude Skov nord for København. I dag er kronvildtet tilbage på Sjælland. Dels på grund af egentlige udsætninger, dels som følge af udslip fra indhegninger. Og det trives virkelig. Herunder vises en kurve over kronvildtets udvikling på Sjælland fra 1995 til Fra ganske få dyr til en bestand på 800 individer. Siden er udviklingen fortsat med utrolig hast, og i de seneste år er bestanden øget med en tredjedel hvert år. Antallet menes nu at ligge på omkring 2000 dyr. Skovdyrkeren

4 skadedyr til lodsejere, for hvem dyrets tilstedeværelse og specielt jagten er absolut ønsket (se bl.a. artiklen om besøget på Antoinettesminde på side 10). Indberetninger af kronvildt på Sjælland til Jæger i perioden Søjlerne aflæses på venstre lodrette akse. Sorte søjler viser den nordsjællandske bestand, og grå søjler viser bestandene på Syd- og Vestsjælland. Den grønne kurve viser det samlede tal (aflæses på højre lodrette akse). Data for 2001 mangler. Kilde: Kronvildt på Sjælland, Der er således flere større ejendomme på Sjælland, der ser kommercielle muligheder i denne jagt, blandt andet som erstatning for jagten på udsatte fugle en jagtform, som i stigende grad kommer i miskredit i offentligheden. Mens kronvildtet derimod ses som en naturlig `dansk art, en art, som har en historisk ret til at være her, og en art, som også kan spille en positiv rolle som naturplejer. Så naturfolket har det meget bedre med kronhjorten end med fasanen. Man regner med, at de østdanske terræner kan bære 0,2 dyr pr. 100 ha i gennemsnit. Når fradrages bynære arealer, så regner forskerne med, at der i teorien er plads til i størrelsesordenen krondyr på Sjælland. En bestand af den størrelse vil afgjort skabe problemer. Dels i form af skader på landbrugsafgrøder og i skovene, dels i forbindelse med de mange stærkt trafikerede veje, hvor det store dyr udgør en betydelig risiko. Der er ingen tvivl om, at alle vore motorveje må hegnes som man gør i Sverige, der har set en kraftig stigning i antallet af en endnu større hjort, elgen (som man i øvrigt også planlægger at sætte ud herhjemme). Fremtidens forvaltning Med de langt flere og større bestande kommer et behov for regulering. Her er problemet, at de lokale kronvildtbestande færdes på tværs af ejendomme, der har vidt forskellige ønsker med hensyn til vildttrykket. Fra landmænd og skovejere, der blot ser den som et uønsket Vildtforvaltningsrådet er meget optaget af sagen og har nedsat en national hjortegruppe, som blandt andet arbejder med jagttiderne. I den gruppe sidder jægere, naturfredningsfolk samt land- og skovbrugere. Lars Jensen fra Danmarks Jægerforbund er formand. Under denne er der oprettet 14 regionale hjortegrupper, der skal indsamle data om bestanden og afskydningen samt se til, at de jagtetiske regler overholdes. Endelig opfordres lodsejerne lokalt til at oprette hjortelaug omkring de enkelte bestande. Blandt andet for på frivillig basis at regulere vildtpleje og afskydning med henblik på en biologisk naturlig sammensætning af bestanden i forhold til køn og alder, for at minimere vildtskadekonflikter i forhold til jordbruget, og for at skabe øget dialog mellem jægerne indbyrdes samt i forhold til andre brugergrupper. Læs videre i bogen Kronvildt på Sjælland. Den kan bestilles for 100 kr. på hjemmesiden hvorfra den også kan downloades gratis. 4 Skovdyrkeren

5 En rentabel og vildtvenlig skovdrift med kronvildt Et nu afsluttet projekt har haft til hensigt at belyse den biologiske baggrund for de mange kronvildtskader på et stort jysk skovdistrikt, og har undersøgt mulighederne for en skovdrift, der ændrer kronvildtets adfærd med henblik på færre skader uden at nedsætte jagtudbyttet, måske tværtimod. Foto: Michael Sand Af Marie Ravn, vildtforvalter og skov- & landskabsingeniør Som det også fremgik af forrige artikel, er forvaltningen af klovbærende vildt for tiden et ganske varmt og omdiskuteret emne. Siden 2004 har dette medført et nationalt, regionalt og lokalt fokus på en bæredygtig kronvildtforvaltning, der skal sikre større og mere spredte kronvildtbestande, flere ældre hjorte samt en reduktion af markskaderne. Undertegnede har som afslutning på mit studie fordybet mig i dette emne med Løvenholm Skovdistrikt som Skovdyrkeren

6 vært. På dette djurslandske skovdistrikt dyrkes i dag ca. 700 ha rødgran, svarende til godt 25% af det samlede skovbevoksede areal, og rødgranen er derfor særdeles betydningsfuld i distriktets samlede økonomi. De nuværende skader Kronvildtbestanden på Løvenholm anslås til ca. 400 efterårsdyr, svarende til ca. 8 dyr pr. 100 ha. Bestandens nuværende adfærd betyder store udgifter i skovbruget, især som følge af skrælning, der ødelægger den nederste del af stammen og giver styrketab samt indfaldsvej for rodfordærversvampen. Mine undersøgelser viste en gennemsnitlig skrælningsintensitet på 97%! Og beregninger viste, at kronvildtbestandens adfærd gav distriktet et årligt tab i driftsklassen rødgran på 585 kr./ha/år alene grundet skrælning en stigning på godt 40% over de seneste 20 år. Kronvildtet skræller desuden villigt i distriktets sitka, douglas og lærk. Hertil kommer skovens øvrige udgifter og tabt fortjeneste i forbindelse med tvungen hegning, nedsat omdriftsalder, et begrænset træartsvalg, et øget efterbedringsbehov grundet topskudsbid og fejning samt betydelige skader og begrænset afgrødevalg i distriktets landbrug svarende til kr./år. Endelig er der også udgifter til vinterfodring, pleje af foderagre samt tilskudsfodring (havre, wraphø, roer og gulerødder) på i alt kr./år. Samlet over 1 mio. kr. et beløb, der kun knapt modsvarer indtægterne ved distriktets jagtudlejning. Jagtens virkning må ses i sammenhæng Løvenholmskovene er opdelt i fem områder á ha, hvor jagten drives af fire forskellige konsortier med i alt 35 medlemmer. Som vi skal vende tilbage til, har skrælningerne en sammenhæng med mængden af forstyrrelser. Den store stigning i skrælningsintensitet og den dertilhørende svækkede rentabilitet i rødgrandyrkningen var umiddelbart overraskende, da konsortierne ikke afholder selskabsjagt oftere end de jagtetiske forskrifter, maks. hver 3. uge. Ved nærmere eftersyn er forklaringen dog soleklar. Løvenholmskovene er sammen med flere store nabodistrikter ét stort sammenhængende skovområde. Og eftersom vildtet ikke kender ejendoms- og/eller konsortieskel, er det antagelig de samme dyr, der færdes på hele området. En ukoordineret afholdelse af løvenholmkonsortiernes 44 selskabsjagter og formodentlig mindst én selvstændig pürsch- eller anstandsjagt pr. medlem pr. sæson betød således intet mindre end 72 dage med jagtlig forstyrrelse i 2013/2014. Set fra kronvildtbestandens perspektiv svarer det til jagt hver anden dag i jagtsæsonens 5 måneder! På denne baggrund er det således intet under, at vildtet på Løvenholm såvel som mange andre steder i Danmark har en uønsket adfærd, for den adfærd har vi selv oplært vildtet godt og grundigt i. Selv gode intentioner kan hurtigt få stik modsat effekt, når forvaltningen ikke sker på bestandsniveau, men på ejendoms- eller konsortieniveau. Sommerskrælning af rødgran på Løvenholm. Omkostning 585 kr./ha/år. Foto: Marie Ravn Ro er vigtigt forstyrrelse giver skader Til vor overraskelse viste undersøgelserne, at 95% af skrælningen finder sted i (rød-)granbevoksningernes ganske unge år, hvor bevoksningerne ikke tilbyder nogen 6 Skovdyrkeren

7 nævneværdig føde. Dyrenes ophold i disse bevoksninger har altså intet at gøre med fødesøgning, men afspejler derimod et stort behov for ro og dækning i dagtimerne. Megen forstyrrelse fortrænger altså dyrene til de bevoksninger, der mindst tåler det i forhold til skrælning. Kronvildt er biologisk set et dagaktivt græsningsdyr tilknyttet de åbne sletter. Det er et flokdyr, der færdes i rudler med mere eller mindre familiære relationer. I rudlen hersker der en klar hierarkisk struktur, hvor de største og ældste individer er de mest dominerende. Planter med højt træstofindhold udgør den naturligt foretrukne føde f.eks. græsser, urter og lyng. Det er samtidig fødeemner med et lavt energiindhold og en høj tyggetid. Kronvildtet har været i Danmark siden sidste istid og er utrolig godt tilpasset det danske klima og de sæsonbestemte fødevariationer. Således følger dyrenes energibehov året igennem naturens fødeudbud planternes vækstsæson er lig med kronvildtets reproduktions- og gevirproduktionsperiode, mens vinter betyder dvale hos planter såvel som vildtet. Fodring er gambling Mange danske jægere og skov- og landbrugere fodrer kronvildtet i stor stil, måske i den overbevisning, at dyrene så kan mættes i tilskudsfoder, og man derved kan undgå eller reducere skader på træer og afgrøder. Dette er tvivlsomt. Oftest fodres der med fødeemner, der er nemme og billige at bringe ud (roer, gulerødder o.l.), der kan tippes af i bunker f.eks. på en vildtager. Tilskudsfodringen består således af særdeles næringsrige fødeemner sammenlignet med det naturligt forekommende fødeudvalg, hvilket klart nok gør tilskudsfoderet attraktivt, men samtidig umuliggør vildtets vintertilpassede dvale. Fodring har typisk til hensigt at virke som en supplerende fødekilde, der skal aflaste træer og afgrøder, men får ofte den modsatte effekt, hvor mere vil have mere. Denne uhensigtsmæssige fodring med letfordøjeligt og sukkerholdigt foder skaber, en til tider farlig, ubalance i vommens ph. Endvidere tilgodeser fodring i dynger, bunker, trug o.l. kun de mest dominerende individer, der uden problemer kan afholde de hierarkisk lavere rangerende dyr fra at tage del i festmåltidet. Af såkaldte jagttekniske årsager ses skydetårne/-stiger placeret ved mange vildtagre rundt omkring i det danske landskab, da jægeren her føler størst chance for jagtsucces. Objektivt set bærer denne jagtform nærmere præg af en stressende tålmodighedskamp: Kan dyret modstå vildtagerens festmåltid længere, end jægeren orker at bevogte det? Hvis vildtagre skal have en kompensatorisk fødeeffekt i forhold til skader på træer og afgrøder, er det af afgørende betydning, at agrene i stedet betragtes som foderagre, der placeres hensigtsmæssigt og udelukkende tjener vildtets fundamentale behov; fødeindtagelse i uforstyrrethed. Adfærdsændrende forvaltning Kronvildtets mindste rudelstruktur består af hind med kalv og smaldyr. Når kronkalven er seks måneder gammel er den ikke længere afhængig af modermælken, men vil naturligt forblive hos hinden frem til den følgende brunstperiode (smalhinden ofte endnu længere). Denne sociale afhængighed vidner om adfærdsoplæringens betydning, hvor hindens erfaringer og indgående terrænkendskab videregives til kalven bl.a. ængstelse ved anvendelse af føromtalte vildtagre. Denne videndeling er af stor værdi for afkommets trivsel og kommende formeringschancer, hvorfor det er i hindens såvel som i kalvens interesse, at erfaringer overleveres fra én generation til den næste. Som jægere og forvaltere bestemmer vi i høj grad selv, hvilke `do's and don'ts, vi lærer kronvildtet. Hvis forvaltningen skal være effektiv, og skaderne i skoven såvel som det åbne landskab skal reduceres, er humlen at droppe den traditionelle `symptomforvaltning og i stedet tage udgangspunkt i årsagen, hvor vi kan `oplære kronvildtet i en mere hensigtsmæssig adfærd, og derigennem regulere dets aktivitet op/ned i udvalgte områder. En adfærdsændrende forvaltning skal tage udgangspunkt i vildtets biologi, hvor de gamle individers erfaringer og rudlens udprægede sociale struktur bruges aktivt til at opnå en mere ønsket arealanvendelse døgnet og året igennem. Gennem skovdriften (f.eks. jagt, foderagre, evt. publikumsfaciliteter) kan kronvildtets dagaktivitet flyttes fra områder med unge sårbare bevoksninger (`reduktions- Skovdyrkeren

8 områder ) til områder domineret af mere lysåbne fourageringsarealer og plejekrævende naturtyper med langt større fødemæssig værdi (`koncentrationsområder ). Således kan de mest udsatte træarter og -aldre aflastes og de kronvildtrelaterede udgifter reduceres, hvilket er første ben i en rentabel vildtvenlig skovdrift. Optimering af jagteffektivitet Andet ben er økonomisk optimering af jagtens værdi. En sådan må søges opnået gennem en forbedret jagteffektivitet med størst muligt udbytte ved mindst mulig forstyrrelse. Der er mange forskellige redskaber i den jagttekniske værktøjskasse med positiv indflydelse på jagt-effektiviteten, herunder skydetårnenes placering i forhold til reduktions-/koncentrationsområder, afsætning af skytterne mv. Vigtigst af alt er et klart og tydeligt formål med den enkelte jagtdag kvantitet eller kvalitet og formidlingen af dette formål til deltagerne. Hvor det er ønsket at reducere bestandsstørrelsen, er det vigtigt, at parolen ikke også åbner mulighed for afskydning af f.eks. kronebærende hjorte i så fald vil den kvalitativt fokuserede jæger ofte lade kalv, smaldyr og/eller hind passere, i håbet om, at `den store hjort kommer sidst. Omvendt kan det gå galt, når jagten har til hensigt at selektere enkelte, men bestemte dyr ud af bestanden (f.eks. de mindste kalve eller golde hinder), da det overordnede formål er flere dyr og/eller en mere jævn kønsfordeling (oftest lig med flere hjorte), hvis den kvantitativt fokuserede jæger har et mål om mere kød til fryseren. Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden. Kød til fryseren eller et stort gevir to forskellige slags jagt. Foto: Michael Sand

9 Reduktionsområderne skal omfatte de mest sårbare partier af skoven, hvor kronvildtets aktivitet skal reduceres primært gennem jagtlig forstyrrelse. Derimod skal koncentrationsområderne omfatte bevoksninger, hvis alder og/eller type tåler en øget kronvildtaktivitet, og de skal byde på uforstyrrede fourageringsmuligheder året rundt. Skrælningstolerance. Kort over den nuværende skrælningstolerance på Løvenholm. Røde områder er sårbare bevoksninger, hvor skrælningsrisikoen og de økonomiske konsekvenser er store, og hvor vildtaktiviteten derfor ønskes reduceret, mens grønne områder er bevoksninger uden risiko for skrælning og skal ses som forslag til koncentrationsområder. De orange og blå områder er skrælningsneutrale. På basis af denne kortlægning fastlægges `reduktionsområder med høj jagtintensitet henholdsvis `koncentrationsområder med lav jagtintensitet og gode fourageringsmuligheder. Dårligt formidlede formål fører til unødig forstyrrelse af mange dyr, og forstyrrelse betyder øget aktivitetsniveau, øget energibehov og dermed øget risiko for skader på træer og markafgrøder, og dét er dårlig jagteffektivitet. Kan vi løfte opgaven? Det er uvant for den almene danske jæger at tænke forvaltning på bestandsniveau, når vi er vant til, at vi lovligt kan jage på 1 ha, hvis vi blot selv ejer jorden. Men vi skal ikke kun gå på jagt, vi skal forvalte. Og det er helt fundamentalt, at forene kronvildtforvaltningen på bestandsniveau (uanset om målet er kød og/eller trofæ), hvis det skal være økonomisk mærkbart i forhold til skader og jagtudbytte det er hjørnestenen i en rentabel vildtvenlig skovdrift. En velovervejet forvaltning på bestandsniveau skal sikre, at jagten ikke sker på vildtets bekostning, hvorfor det er bydende nødvendigt, at forvaltningen i stedet tager afsæt i vildtets biologi og foregår på vildtets præmisser. Det vil kræve en ændret tilgang, hvor vi i vores danske landbrugskultur skal forstå at forvalte kronvildtet som vildt og ikke som domesticerede produktionsdyr. En opgave vi burde kunne løfte. Biologisk indsigt Biologisk indsigt er det helt elementære redskab, når kronvildtets adfærd skal vendes i en mere ønsket retning, og når jagtens værdi ønskes optimeret. Forvaltningspraksis har stor indflydelse på dyrenes aktivitetsområde, fourageringsvaner, energibehov og ikke mindst bestandens sammensætning. Og dermed også på skadernes omfang. På Løvenholm vil det være helt afgørende vigtigt at få defineret et antal velplacerede koncentrations- og reduktionsområder, at opnå en passende afskydning (antal såvel som køn/alder) i forhold til den nuværende bestandssammensætning, samt at få en ensrettet koordinering og planlægning af konsortiernes jagtafholdelse. Artiklens forfatter: Marie Ravn, vildtforvalter og skov- & landskabsingeniør. Skovdyrkeren

10 En herlig ejendom fuld af kronvildt På en af de mange solrige dage i denne varme vinter besøgte Skovdyrkeren en skovejendom på 72 ha på Vestsjælland. Skoven ligger i kronvildtets vigtigste kerneområde på Sjælland, det såkaldte Åmoseområde, hvor der skønsvis står krondyr. Og vi må tilstå, at det kan ses på skoven. Et fantastisk smukt og kuperet morænelandskab med en mosaik af skov og åbent land, søer og moser. Et ideelt terræn. Her er foruden krondyrene en fin bestand af råvildt (på det seneste også dåvildt), her er fasaner og skovduer og tidvis ænder og gæs. Her er ræve i naturgrave, rovfugle på vingerne kort sagt alt, hvad en jagt- og naturinteresseret familie kan ønske sig. 10 Skovdyrkeren

11 Ejerne er juristerne Birthe og Sven Rosenmeyer Paulsen sidstnævnte nyvalgt bestyrelsesmedlem hos Skovdyrkerne Øst. Familien købte ejendommen i 2001 en tidligere frasolgt forvaltergård under Torbenfeldt Gods. Efter købet er beboelsen renoveret til en meget fin standard, og Skovdyrkerne (ved skovfoged René Didriksen) har lavet en grøn plan for skoven og de åbne arealer. Målsætning Ejendommen drives som en skovejendom med begrænsede landbrugsarealer, som i øvrigt ikke kan tilplantes af hensyn til flere gravhøje fra yngre stenalder. Egentlig er der tale om en gammel skovrejsningsejendom, hvor tilplantningen begyndte under 2. verdenskrig. Den domineres af nordmannsgran, men der er også bevoksninger med eg og rødgran. Efter stormfaldet i 1999 er plantet mere eg og bøg. Formålet er at drive ejendommen, så den foruden at blive skovbrugsmæssigt velproducerende fremtræder som en velfungerende biotop for vildtet. Det betyder, at der både skal være skjul og fødemuligheder. På langt sigt ønsker man en forøgelse af herlighedsværdien, optimerede jagtmuligheder samt udnyttelse af de vedproducerende bevoksningers potentiale. Kronvildtet er udfordringen En af de store glæder og en af de store udfordringer er kronvildtet. Naboskabet til Torbenfeldt Gods store skovarealer sikrer hyppig tilstedeværelse af meget kronvildt på ejendommen. Til venstre en rødgranbevoksning, hvor stort set alle træer er skrællet. Til højre er et træ knækket på grund af rådangreb efter skrælning. tyndinger ville fjerne en del af de uskadte træer og efterlade mange skrællede træer. Og selektiv fjernelse af de skrællede træer risikerer at føre til, at de øvrige, hidtil udskadte træer nu skrælles. I det hele taget risikerer tyndinger at destabilisere bevoksningerne. Tilsvarende problemer har man med anlæg af nykulturer. En fin (hegnet) nordmannsgranbevoksning i juletræsstørrelse havde heller ikke kunnet få fred, med mange topskader til følge. En idé til fremtidige kulturer kunne være sitkagran på stor afstand med henblik på tyndingsfri drift. Birthe Rosenmeyer Paulsen foran en yngre granbevoksning, hvor vildtet ynder at stå. Vekslerne afslører en intensiv trafik. Det største problem er skrælningerne. De går ud over alle eksisterende træarter løv som nål. Og op i ganske store dimensioner. Skrælningen generer den forstlige udnyttelse af den nederste del af stammen, hvilket naturligvis koster. Desuden giver skrælningen indfaldsvej for råd i stammerne med svækkelse og stormfald til følge. De mange skrælninger gør også tyndingerne problematiske. Rækkevise

12 om først og fremmest at skyde kalve og hinder, mens kun hjorte med mindst 14 ender må nedlægges. De jagtetiske regler tillader afskydning af ét krondyr pr ha. I den forløbne sæson er der nedlagt 82 dyr, hvoraf langt de fleste er hundyr og kalve. Men også knap 10 store afskudsbare hjorte er det blevet til. Det er svært at gå en tur i Antoinettesminde Skov uden at støde på en rudel kronvildt. Jagten Sven Rosenmeyer Paulsen er formand for det lokale kronhjortelaug nord for Store Aamose. Lauget fungerer på helt frivillig basis, og har efterhånden godt 30 lodsejere repræsenterende ca. 70 af de relevante arealer. Lauget følger og analyserer bestandsudviklingen, og man aftaler omfanget og arten af jagt på det årlige møde, hvor også Naturstyrelsen deltager. Der er enighed På ejendommen holdes én selskabsjagt, og der skydes 2-3 dyr om året til egen fryser. Der vinterfodres med roer og wrap, og der anlægges hvert år vildtagre med fodermarvkål, kløver, græs m.m. Vildtpresset er dog så hårdt, at vildtagrene et totalt nedgnavede her i januar. Men spændende er det, og under vor rundgang kan vi ikke undgå at støde ind i en rudel på dyr. Det er ikke til at vide, om de frivillige laug rundt om i landet på sigt kan styre bestandsudviklingen. Hvis ikke, kan vi uden tvivl forvente os nye initiativer fra Vildtforvaltningsrådet i de kommende år. inkl. fotos) Medlem af Skovdyrkerne Antoinettesminde Navn og beliggenhed: Ejer: Ejendommens størrelse: Driftsformål: Medlem siden: Bruger Skovdyrkerne til: Medlem fordi: Antoinettesminde ved Mørkøv på Sjælland. Birthe og Sven Rosenmeyer Paulsen. 72 ha At sikre ejendommen som en velfungerende biotop for kronvildtet i kombination med en traditionel forstlig anvendelse af Skovdyrkerne Øst Den lange planlægning via en grøn plan samt alt det praktiske vedrørende skovdriften. Forgængeren på stedet anbefalede, at vi blev medlem af Skovdyrkerne, og i skovfoged og vildtforvalter René Didriksen har vi fået en yderst kompetent sparringpartner til både skovdriften og vildtforvaltningen på ejendommen. Antoinettesminde medlem af Skovdyrkerne Øst siden Skovdyrkeren

13 Vildtagre til hjortevildt En vildtager kan have mange formål, men i forhold til hjortevildtet er vildtagerens formål næsten udelukkende at tilbyde vildtet føde. Dækning finder hjortevildtet i skoven, typisk i yngre nåletræskulturer eller i småbeplantninger i det åbne land. Men i skoven finder hjortevildtet desværre ikke altid tilstrækkelig føde, hvilket ofte medfører betydelige skader i skoven og på de omkringliggende landbrugsarealer. Anlæg af vildtagre kan være et af flere redskaber, der kan tages i brug for at begrænse disse skader. Wildlife Winter Holding Cover og Skovdyrkernes Engblanding sået i striber langs en skovkant. Udbyttetabet ved ikke at dyrke de sidste meter mod skoven med en landbrugsafgrøde er begrænset. Til gengæld har man sikret vildtet føde og dækning. Foto: Børge Nissen Af vildtforvalter Asbjørn Hellesøe-Jensen, Skovdyrkerne Fyn Placering og udformning Lovgivningen sætter visse begrænsninger for, hvor vildtagre kan placeres, men i det store hele er der vide rammer. Selv meget små vildtagre kan have en stor effekt, særligt for råvildtet, der lever alene og derfor ikke har brug for så store arealer som då- og kronvildt. Generelt er det bedre med mange små vildtagre frem for enkelte store. Derudover bør vildtageren have så lang en rand som muligt hellere aflang end kvadratisk. Er det tilgængelige areal kvadratisk, kan det evt. brydes op af kortslåede spor eller ved at anvende forskellige afgrøder sået i striber. Skovdyrkeren

14 I det åbne land må vildtagre etableres på landbrugsjord. Modtager man tilskud efter enkeltbetalingsordningen, kan man etablere de såkaldte vildtstriber på op til 10 meters bredde uden at skulle ansøge særskilt om dette. Dog skal man fraregne gødning for det areal vildtageren lægger beslag på. Vildtstriberne må maksimalt udgøre 10% af markens samlede areal, og der skal være minimum 10 meter mellem de enkelte vildtstriber. I forhold til hjortevildt er det ideelt at placere vildtstriberne langs skovkanter som en buffer ud mod den egentlige afgrøde. Vildtstriber kan også placeres langs brede levende hegn, hvor især råvildtet naturligt færdes. Placeres vildtstriberne midt i marken, er det naturligvis fortrinsvis markvildtet, der vil have gavn af vildtstriben. I skoven gælder skovloven. Ifølge den må man etablere de vildtagre, der er nødvendige for skovens drift. I hvilket omfang der er lovhjemmel til at etablere vildtagre i skoven, må altså bero på en konkret vurdering af skovens samlede drift set i relation til den lokale vildtbestands størrelse. En af de vigtigste parametre ved placeringen af vildtagre er, at vildtet også får den fornødne ro til at fouragere på arealerne. Praktiske erfaringer fra Tyskland viser, at Så er der serveret! Et veldækket bord med masser af friske grønne urter her er det Skovdyrkernes Engblanding. I blomsterne finder honningbier og andre bestøvende insekter nektar og pollen. Foto: Børge Nissen kronvildt øver langt mindre skader på skoven, hvis de får den fornødne ro til at fouragere på de anlagte vildtagre. Det bør man have med i betragtningen, når vildtagrenes placering udvælges (gerne de `koncentrationsområder, som omtales på side 8). Der bør ikke jages (eller for den sags skyld cykles eller rides) på eller i nærheden af en vildtager, da den derved mister en stor del af sin effekt. Afgrødevalg Erfaringen viser, at man til vildtagre altid er bedst tjent med at vælge en blanding af flere afgrøder enårige og flerårige. Skulle der være en enkelt art, der mislykkedes eller vantrives, er det ikke ensbetydende med total fiasko. Derudover bevirker denne strategi også at man, pga. arternes forskellige udviklingshastighed, får en længere nytteperiode end ved blot at anvende en enkelt art. Til hjortevildt bør man vælge en blanding af afgrøder, der kan levere grøntføde over en så lang periode som muligt. Typisk vil en sådan blanding indeholde forskellige kulturgræsser, en eller flere kvælstoffikserende arter som f.eks. lucerne, hvidkløver eller lupin. Derudover indeholder frøblandingerne ofte flere forskellige andre urter som cikorie og korsblomstrede arter som foderraps og olierædikke. Mange af disse planter vil ikke kun tjene som føde for hjortevildt, men også gavne vildt og insektliv i bred forstand. Hos Skovdyrkerne har vi bl.a. Skovdyrkernes Engblanding, Kings Deer Lawn og fra sæson 2015 også Vildtmix til let jord i sortimentet. Alle er meget velegnede som vildtagre til hjortevildt. Anlæg og pleje Mange tilsår sine vildtagre sidst på foråret samtidig med landbrugets såning. Ulempen herved er, at vildtageren er på toppen samtidig med hele den vilde flora. Man kan derfor med fordel vente med at anlægge sin vildtager til hen på sommeren. Med denne strategi opnår man, at vildtageren er klar til at tage over, når de naturligt forekommende fødeemner sidst på sommeren begynder at aftage i mængde og kvalitet.

15 Forud for såningen er det vigtigt at have forberedt et godt såbed. Etableres vildtageren efter ryddet skov, kræver det lidt forarbejde. Arealet skal ryddes grundigt for kvas og derefter knuses. I enkelte tilfælde kan det være tilrådeligt at rodfræse arealet, men ofte vil fræseren efterlade en sål i jorden med forsumpning til følge. Når arealet er ryddet skal det kalkes. 3-5 tons kalk pr. ha er sædvanligvis passende for at få gang i omsætningen. På landbrugsjord kan man normalt klare sig med fræsning eller pløjning/harvning, afhængig af hvilke redskaber man har til rådighed. Etårigt ukrudt i vildtageren er ikke nogen katastrofe. Mælder, pileurt og andet ukrudt er til stor gavn for vildt og insekter og bør derfor levnes plads i rimeligt omfang. Kvik og andet græsukrudt bør man derimod undgå. Såning bør om muligt foregå forud for en periode med regn, som vil sikre, at frøene spirer hurtigt. Såningen kan klares på flere forskellige måder. På mindre irregulære arealer vil det letteste oftest være at så med hånden. For at mængden bliver lettere at styre i hånden, kan frøene blandes med sand. Et godt tip er at dele frøene i to portioner og gå arealet over to gange. På den måde sikrer man sig mod ujævn såning og mod lige pludselig ikke at have flere frø tilbage. For at sikre det højest mulige udbytte af vildtageren bør den omlægges med jævne mellemrum. Man kan med stor fordel dele sit areal op i to dele og drive vildtageren i to-årig rotation, hvorved man har vildtagre på forskellige udviklingstrin. Det kan anbefales at afpudse vildtageren minimum en gang årligt, det bedste tidspunkt for dette er i sensommeren. Vil man gøre lidt ekstra ud af det, kan man holde nogle kortklippede spor i vildtageren, hvor der altid er friske grønne skud til vildtet og mulighed for at komme ud og ryste pelsen efter en regnbyge. Man vil hurtigt opleve, at vildtagre skaber mere liv, og de vil, uanset om man er jæger, biavler eller blot naturinteresseret, blive højdepunkter på turene rundt i terrænet. Husk, at bestille frø til vildtageren! Skovdyrkernes Engblanding Kr. 949,00 Vores helt egen frøblanding til skovenge og lignende, med græsser, kløverarter, cikorie og flere andre urter. Skovdyrkernes Topmix Kr. 689,00 Specielt udviklet til råvildt. Velegnet langs skovkanter og i remiser. Indeholder cikorie, hvidkløver, alsikke, kællingetand og lucerne. Kings Deer Lawn Kr ,00 Spændende engelsk frøblanding til hjortevildt med mange forskellige græsser og urter. Vildtmix til let jord NYHED 2015 Kr. 589,00 Udviklet specielt til lettere jorder, indeholder bl.a. stenkløver, lupin, boghvede og stauderug. Se det store udvalg af frø og bestil på eller hos Skovdyrkerne Fyn på tlf eller på mail Skovdyrkeren

16 Biotopplanerne nye regler I 2010 indførtes nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns. Reglerne blev ændret i 2013/14, og har du ikke tilpasset din biotopplan efter de nye regler, skal det gøres inden 1. maj Skovdyrkerne har udviklet et koncept, der gør det enkelt at udarbejde og især at opdatere sin biotopplan. Vegetationsstriber er pointgivende i biotopplanen og i dette tilfælde er den tilsået med vildtafgrøder. I perioden fra såning og indtil afgrøden er kommet op, fungerer striben her som opholdssted for vildtet i vådt vejr. Når vildtafgrøden er kommet op, og rapsen er høstet, er der skabt føde og dækning. Uden en vegetationsstribe som på billedet har vildtet pladsmangel, fordi afgrøderne er tætte og strækker sig helt ud til markskellene. Striben er støtteberettiget som den øvrige markafgrøde. Foto: René Didriksen Af skovfoged og vildtforvalter René Didriksen, Skovdyrkerne Øst Formålet med biotopplanerne er at forbedre vildtets levevilkår og sikre, at ejendommens terræn med hensyn til føde og skjul kan bære udsætningen. Samtidig skal biotopplanerne på landsplan skabe bedre levesteder for 16 Skovdyrkeren

17 det naturlige plante- og dyreliv knyttet til landbruget. Følgende beskriver lidt om, hvem der skal have en biotopplan, og hvordan den skal anmeldes. Lovlig udsætning uden plan Alle ejendomme på under 100 ha må udsætte 100 agerhøns og/eller fasaner. Ved en ejendom forstås et sammenhængende jordstykke med én ejer. På ejendomme over 100 ha må udsættes 1 fugl pr. ha ligeledes uden biotopplan. På skov- og naturejendomme kan udsættes 7 fugle pr. ha uden plan. Hvis en skov-/naturejendom er mindre end 14 ha, kan dog som før nævnt udsættes 100 fugle. På kombinerede ejendomme må udsættes 7 fugle pr. ha skov/natur + 1 fugl pr. ha markjord. Dette gælder dog kun, hvis landbrugsarealet er mindre end 22 ha. I sidstnævnte tilfælde skal udsætningen anmeldes til Naturstyrelsen. Hvis landbrugsarealet på den kombinerede ejendom er større end 22 ha, kan kun udsættes 1 fugl pr. ha for hele ejendommen. Ved alle udsætninger af mere end 100 fugle kræves desuden deltagelse i et godkendt kursus. Slåede spor er et tiltag, der især gavner hønsefuglene og giver point i biotopplanen. Efter vådt vejr trækker vildtet ud på sporene. Derudover producerer sporene en masse næringsrigt friskt grønt græs, som også harer og hjortevildt prioriterer højt. Foto: René Didriksen Maksimum 7 agerhøns eller fasaner pr. hektar Hvis der ønskes udsat mere end det ovennævnte antal fugle, eller hvis der hører mere end 22 ha landbrug til ejendommen, kan man få tilladelse til udsætning af 7 fugle/ha. En biotopplan skal minimum indeholde: 1. Et oversigtskort i 1:10.000, der beskriver og angiver status for planarealerne. Bl.a. oversigt for udtagne arealer 2. En beskrivelse af ejendommens fremtidsplaner for udvidelse, beskyttelse, plejetiltag osv. af eksisterende naturelementer 3. En beskrivelse af allerede gennemførte og planlagte biotopforbedringer, såsom placering af brak, etablering af søer, plantning af remiser, anlæg af vildtagre osv. 4. Oplysninger om, hvorvidt ejendommen benytter sig af den udvidede mulighed for opsætning af rævefælder 5. Angivelse af navn og adresse på den person/de personer, der har ansvaret for udsætningen. Efter anmeldelse og gennemførelse af biotopplanen skal tiltagene opretholdes i mindst et år, eller indtil en ny plan anmeldes. Lærkepletter, sprøjte- og gødningsfrie randzoner og kyllingestriber dog kun til og med høst. Efterafgrøder opretholdes til den 20. februar. Skovdyrkeren

18 Dette kræver, at ejendommen anmelder og gennemfører en biotopplan. Desuden skal den person, der er ansvarlig for udsætningen, gennemgå et godkendt kursus vedrørende udsætning af fuglevildt. Ejendommen skal score 100 point De lovpligtige biotopplaner indeholder 18 forskellige tiltag. For at sikre mest mulig effekt, variation og spredning af de forskellige plejetiltag værdisættes hvert enkelt tiltag med point. For at biotopplanen kan godkendes, skal ejendommen score mindst 100 point ved hjælp af terrænpleje. Tidligere skelnede man mellem primære og sekundære tiltag. Det gør man ikke mere. Pointgivningen for det enkelte tiltag er enten areal- eller længdeafhængig, og der er fastsat en øvre grænse for, hvor mange point man kan score for hver type tiltag. Eksempelvis giver sprøjte- og gødningsfrie bræmmer 4 point pr. 100 meter og maks. 25 point. Et vigtigt samarbejde! Ingen kender ejendommen så godt som dens ejer eller den ansvarlige for den løbende drift. Denne lokale viden kombineret med Skovdyrkernes generelle erfaring med vildtpleje og ejendomsplanlægning er guld værd, når biotopplanens tiltag skal fastlægges. Vi kommer ganske hurtigt frem til målsætningen og de 100 point, når vi sammen sidder ved bordet og skitserer rammerne for biotopplanen. Der er mange hensyn at tage, og vi kan lige så godt koordinere de forskellige interesser fra begyndelsen. Hvornår skal man i gang? Biotopplanen skal i 2015 anmeldes senest den 1. maj, og anmeldelsen skal ske elektronisk via Det betyder, at man skal i gang nu, så planen kan udarbejdes, og tiltagene kan gennemføres i rette tid. Man kan selv udarbejde sin plan, men det anbefales, at man benytter sig af rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen. Flere af tiltagene griber ind i markdriften og kan ved fejltagelser påvirke støtten til enkeltbetalingen. Herudover er rådgiveren på baggrund af sin erfaring dygtig til at vurdere, hvilke typer af tiltag der er mest effektive på den enkelte ejendom. Skovdyrkernes koncept for biotopplaner Skovdyrkerne udarbejder biotopplaner på baggrund af et elektronisk kortprogram, som mange kender fra de digitale skovkort. Det betyder, at det er meget overkommeligt at annullere, tilføje eller flytte på tiltagene og derefter opdatere pointsummen på ejendommen. Mange benytter sig af konceptet, og vi er nu klar til at lave nye planer eller revidere allerede udarbejdede planer efter de nye regler. Planerne laves naturligvis generelt mhp. at få lov til en øget udsætning. Men glem ikke, at gennemførelsen af planens tiltag vil hæve hele niveauet for den naturlige vildtbestand og for jagtmulighederne på ejendommen. Der er flere værdier i din skov, end du tror! Følg os på facebook

19 Vildtparade. Foto: Søren Fodgaard Jagten som driftsgren At jagt har en værdi, der kan sælges til jægere, det er ingen nyhed, og i mange år har udlejning af jagt været en betydelig indtægtskilde for mange land- og skovbrugsejendomme. Traditionelt har udlejning af dagjagter og andre former for korttidsjagter været noget, man forbandt med store ejendomme som f.eks. godser, der havde sit eget jagtvæsen. Der er dog i de senere år opstået et marked efter dagjagter med færre deltagere og med væsentlig mindre forventning til afskydningen. Dette åbner op for, at også mindre ejendomme uden et egentligt jagtvæsen kan udbyde sådanne dagjagter. Af skovfoged Anders L. Jensen, Skovdyrkerne Nord-Østjylland Antallet af jægere stiger. Og modsat for 30 år siden er den typiske nyjæger ikke længere en 16-årig dreng med landmandsbaggrund, men snarere en m/k i sin bedste alder med fuld fart på karriere, familie og styr på økonomien. Det betyder, at der er et stort antal jægere, der ikke har tiden eller lysten til at passe et jagtterræn selv, men samtidig er ressourcestærke nok til at købe sig adgang til gode jagtoplevelser. Skovdyrkeren

20 Resultatet af dette er, at efterspørgslen på jagt er stigende, og man skal derfor som ejer af en skov- eller landbrugsejendom være opmærksom på de indtægtsmuligheder, der er i jagtudlejning. Korttidsleje kontra langtidsleje Muligheden for jagtudlejning på ejendomme uden et jagtvæsen har traditionelt været igennem langtidsleje, hvor en eller flere jægere lejer hele jagtretten på en ejendom over en flerårig periode. Derimod er korttidsleje ofte forbundet med dagjagter på opdrættede fasaner eller guidet afskydning af enkeltdyr i form af bukke eller hjorte. Langtidsudlejning af jagt har dog en række ulemper, da det dels udelukker ejeren fra selv at bruge jagten, dels gør det sværere at styre eventuelle konflikter imellem jagten og ejendommens øvrige drift. Der er dog intet til hinder for, at man også på ejendomme uden jagtvæsen udlejer korttidsjagter, og netop i disse år er tendensen måske ligefrem en stigende efterspørgsel på sådanne mindre korttidsjagter. Ved rough shooting anvendes ofte mere ukurante såter end med traditionelle klapjagter, og ofte vil læhegn, små moser og regulære skovstykker kunne anvendes som såt. Samtidig er det ikke unormalt ved rough shooting, at deltagerne selv hjælper til med afdrivning af såterne. Trækjagt Har man på ejendommen gode trækjagtsmuligheder som f.eks. arealer med træk af skovduer, er det også muligt at udleje denne form for jagt. Jagt med stående hund Jagt med stående hund er en næsten forsvundet jagtform i Danmark, men der er stadig en del jægere, der finder denne jagtform meget spændende. Har man arealer, der er velegnet til jagt med stående hund og en tilpas bestand af agerhøns eller fasaner, vil det være oplagt at udleje sådanne jagter. Der vil ofte være tale om jagter med meget få deltagere, der medbringer deres egne hunde, og som selv kan stå for den praktiske afvikling af jagten. Relevante jagtformer Går man med tanker om at udbyde korttidsjagter, er der en række forskellige jagtformer, man bør overveje. Rough shooting Rough shooting begrebet kom til Danmark for år tilbage og dækker over en dagsjagt med få deltagere, ofte kun 5-10 personer, som ofte selv medbringer hunde. Afskydning af hjortevildt Også afskydning af hjortevildt, herunder råvildt, kan udlejes som korttidsjagt både i form af en enkelt pürsch og i form af en jagt hvor jægeren får lov til at gå på arealerne i en periode for at afskyde et enkelt dyr. Afskydning af bukke/hjorte vil naturligvis være mest efterspurgt, men der findes også et marked for efterårsjagt på rå/lam eller hind/kalv. Jagt- og vildtpleje er nødvendig Hvis man vil udleje jagt i form af dagsjagter eller anden korttidsleje, så er det en nødvendighed at lave en aktiv jagt- og vildtpleje på ejendommen. Flyvende agerhøns. Jagt med stående hund er en næsten forsvundet jagtform i Danmark. Foto: Bent Wiersch Nielsen Det kan være i form af terrænpleje, hvor man prøver at optimere den jagtlige værdi af de eksisterende remiser, søer, læhegn o.l., der findes på ejendommen, f.eks. igennem foryngelsesbeskæring af remiser og læhegn, oprensning af søer m.m. 20 Skovdyrkeren

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Professionel vildtpleje Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Nr. 15 Oktober 2012

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Professionel vildtpleje Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Nr. 15 Oktober 2012 Skovdyrkeren Nr. 15 Oktober 2012 ØSTJYLLAND Professionel vildtpleje Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Pyntegrøntklubben Onsdag den 5. september afholdt foreningens pyntegrøntklub markvandring

Læs mere

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana.

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana. Tjekkiet Vi har fornøjelsen at kunne tilbyde jagt på nogle af de gode og velorganiserede revirer i Tjekkiet. Tjekkiet er ofte undervurderet i jagtlig henseende, men er egentlig et fremragende jagtland

Læs mere

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Gratis grise i Polen 2013 Måneskinsjagt på grise i februar, marts, april på statsrevirer - OHZ Maniszewo, OHZ Racot og OHZ Gola

Gratis grise i Polen 2013 Måneskinsjagt på grise i februar, marts, april på statsrevirer - OHZ Maniszewo, OHZ Racot og OHZ Gola Gratis grise i Polen 2013 Måneskinsjagt på grise i februar, marts, april på statsrevirer - OHZ Maniszewo, OHZ Racot og OHZ Gola Ja, det lyder som en god historie, men ikke desto mindre er det korrekt,

Læs mere

Årgang 56 januar 2011

Årgang 56 januar 2011 Årgang 56 januar 2011 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Sønderskovvej 1 4862 Guldborg E-mail: kst@life.ku.dk

Læs mere

KINESISK VANDRÅDYR MUNTJAC, KRONVILDT & ROUGH SHOOTING

KINESISK VANDRÅDYR MUNTJAC, KRONVILDT & ROUGH SHOOTING KINESISK VANDRÅDYR MUNTJAC, KRONVILDT & ROUGH SHOOTING Suffolk Sydøst England Walberswick 150 km nord for London Vi har et særdeles godt jagtrevir for kinesisk vandrådyr og muntjac, som er beliggende ved

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Jelling Jagtrejser og Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Jelling Jagtrejser og Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Kronhjortejagt Glencally & Glendamph Estates Jelling Jagtrejser og Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Hjortejagt i det skotske højland Jagten på den skotske højlandshjort må betragtes

Læs mere

Salgsprospekt. Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup

Salgsprospekt. Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup Salgsprospekt For Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup Areal: 26,8 ha. Kontantpris: 2.700.000 kr. Præsentation Introduktion Rabeshøj Plantage en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på 26,8

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Til Miljøminister Troels Lund Poulsen.. Kronvildt og markskader

Til Miljøminister Troels Lund Poulsen.. Kronvildt og markskader Til Miljøminister Troels Lund Poulsen.. Kronvildt og markskader Undertegnede er en gruppe af landmænd og lodsejere som har jord i umiddelbar tilknytning til den vestlige del af Gludsted Plantage der er

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Salgsprospekt For Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Areal: 48,6 ha. Kontantpris: 5.900.000 kr. Præsentation Introduktion Vejlegård Skov er en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

BUKKEJAGT I SYDENGLAND 2014

BUKKEJAGT I SYDENGLAND 2014 BUKKEJAGT I SYDENGLAND 2014 Sag.nr. 750-86T89 Jagtdistrikt: Dorchester - Sydengland Vi tilbyder her et toprevir i det naturskønne og frodige Sydengland med et samlet jagtareal på ca. 4.000 ha. der varierer

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Natursyn Vedtaget af repræsentantskabet 2010

Natursyn Vedtaget af repræsentantskabet 2010 Natursyn Vedtaget af repræsentantskabet 2010 2 Danmarks Jægerforbunds Natursyn 2010 Indhold Danmarks Jægerforbunds overordnede natursyn Danmarks Jægerforbunds politikker 1 Natur, vildt og jagt 1.1 Jagtret

Læs mere

Model til en JAGTLEJEKONTRAKT. Mellem navn adresse telefonnr. som har brugsretten/er ejer af ejendommen matr.nr. beliggende på adressen

Model til en JAGTLEJEKONTRAKT. Mellem navn adresse telefonnr. som har brugsretten/er ejer af ejendommen matr.nr. beliggende på adressen Model til en JAGTLEJEKONTRAKT Mellem navn adresse telefonnr. som har brugsretten/er ejer af ejendommen matr.nr. beliggende på adressen i det følgende betegnet udlejeren, og navn adresse telefonnr. cpr.nr.

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Rentabel vildtvenlig skovdrift

Rentabel vildtvenlig skovdrift DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Rentabel vildtvenlig skovdrift Reduktion af kronvildtskrælning i rødgran på Løvenholm Skovdistrikt Profitable game friendly forestry reducing

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt Kamchatka Brunbjørn Rusland kaldes for bjørnelandet, da det har den største bjørnebestand i verden. Den gode trofæ kvalitet, sammen med den gode pris, giver en god grund til at jage bjørn her. Der til

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Salgsprospekt. Ambjerggaard Skov Ambjergvej 8 9560 Hadsund

Salgsprospekt. Ambjerggaard Skov Ambjergvej 8 9560 Hadsund Salgsprospekt For Ambjerggaard Skov Ambjergvej 8 9560 Hadsund Areal: 48,5 ha. Kontantpris: 7.250.000 kr. Præsentation Introduktion Ambjerggaard Skov er en velarronderet skov- og jagtejendom på 48,5 hektar

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Udarbejdet i januar 2012 Styregruppen for Sydvestfyns hjortelav Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet

Læs mere

Udbudsannonce. Udleje af jagten Bækkelund Plantage. Beskrivelse af lejemålet

Udbudsannonce. Udleje af jagten Bækkelund Plantage. Beskrivelse af lejemålet Udbudsannonce Udleje af jagten Bækkelund Plantage Beskrivelse af lejemålet De ca. 165 ha består af åben granskov, landbrugsarealer, hedearealer samt egeskov. Arealet ligger nord for Herningvej vest for

Læs mere

PRISLISTE & FORRETNINGSBETINGELSER

PRISLISTE & FORRETNINGSBETINGELSER PRISLISTE & FORRETNINGSBETINGELSER JULI 2012 Alle beløb indeksreguleres årligt og er ekskl. moms Skovdyrkerforeningen Syd a.m.b.a. Brejning Søndergade 26, Brejning 7080 Børkop Denmark CVR- nr. 21 05 18

Læs mere

Bestyrelsen foreslår P.C. til dirigent.

Bestyrelsen foreslår P.C. til dirigent. 1 Bestyrelsen foreslår P.C. til dirigent. 2 3 Ambitionerne var klar fra årets start, men vi blev ramt et massivt snevejr og i lang tid var det en stor opgave bare at holde banen åben. Både Jørn Just med

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Information om status på kronvildtforvaltning siden sidst 3. Økonomi 4. Valg til styregruppen i delområde Jegum, Blåvand, V. Vrøgum, Koordinator

Læs mere

KRONDYR. Analyse af forvaltningen af. i Danmark. Miljø-og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen 2001 J.nr. SN 1996-340

KRONDYR. Analyse af forvaltningen af. i Danmark. Miljø-og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen 2001 J.nr. SN 1996-340 Analyse af forvaltningen af KRONDYR i Danmark Intern rapport fra arbejdsgruppe Miljø-og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen 2001 J.nr. SN 1996-340 Foto: Peter Lassen, Hvidbjerg Klitplantage, september

Læs mere

VEJLEDNING TIL UDARBEJDELSE

VEJLEDNING TIL UDARBEJDELSE VEJLEDNING TIL UDARBEJDELSE AF KONSORTIEAFTALER Indhold: 1: Jagtlejekontrakten 2: Medkontrahenter og A-, B- og C- medlemmer 3: Jagtområdet 4: Færdsel på terrænet 5: Forhold til udlejer og publikum 6: Jagthytte

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri), er den stærkeste elg i Eurasien. Den har et stort leveområde øst for Jenissej, i den østlige del af Rusland. Jagt

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Dette er jagt i en fantastisk og uberørt vildmark Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri) er den stærkeste elg i Euroasien. Den har et stort leveområde

Læs mere

Program 2014-2015. Gudbjerg og Omegns Jagtforening. Program For perioden juni 2014 til 30. april 2015 Opdateret 02. juli 2014

Program 2014-2015. Gudbjerg og Omegns Jagtforening. Program For perioden juni 2014 til 30. april 2015 Opdateret 02. juli 2014 Program 2014-2015 Gudbjerg og Omegns Jagtforening Program For perioden juni 2014 til 30. april 2015 Opdateret 02. juli 2014 Følg med på vores hjemmeside. www.gudbjergjagt.dk Hundetræning. 2014 Sensommertræning,

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt. Udarbejdet af: Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Juni 2011 Løvenholm Fjeld og omegns hjortevildtlaug Side 1 Formål:

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kronvildt på Sjælland. institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet

Kronvildt på Sjælland. institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Kronvildt på Sjælland Resultater af tre års praksisorienteret forskning og forvaltning N. Kanstrup. P. Madsen, K. Stenkjær, R.M. Buttenschøn

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Sneppejagt i Irland. Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Sneppejagt i Irland. Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Sneppejagt i Irland Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Sneppejagt 2-8 jægere fra slutningen af November til 1 Februar Co. Kerry Sydvest Irland Irland har altid været kendt for den

Læs mere

Klippebevoksning af gul cypres. Julen står for døren

Klippebevoksning af gul cypres. Julen står for døren Øst December 2009 nr. 7 Indhold: Julen står for døren Generalforsamlingen Klima og biomasse Enkeltbetaling til nonfood beplantninger Klippebevoksning af gul cypres Udgivet af Skovdyrkerforeningen ØST Fulbyvej

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Tekst og fotos: Torsten Wegener

Tekst og fotos: Torsten Wegener En konge v 48 Tekst og fotos: Torsten Wegener værdig Cortijo Soto Real i Andalusien har tilhørt både det spanske kongehus og en Saudi Arabisk prins. I dag er de 2.500 hektar udlagt som et smukt kulturlandskab

Læs mere

Jagt i Polen Kør-selv-rejser * Busrejser * Fasan- & drivjagter Prislister med ny polsk moms april 2014 til marts 2015

Jagt i Polen Kør-selv-rejser * Busrejser * Fasan- & drivjagter Prislister med ny polsk moms april 2014 til marts 2015 Jagt i Polen Kør-selv-rejser * Busrejser * Fasan- & drivjagter Prislister med ny polsk moms april 2014 til marts 2015 Vi har hermed fornøjelsen at fremsende dig vores Jagt i Polen. Vi sender ikke gæster

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Humlebæk Sogn 9.434 indbyggere heraf er ca. 74 % medlem af folkekirken Humlebæk Kirkegård

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere