Skovdyrkeren. Marts 2015 ØSTJYLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren. Marts 2015 ØSTJYLLAND"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 32 Marts 2015 ØSTJYLLAND

2 Ansøgning om gentilplantning efter stormfald er nu afsluttet Energirenovering af kontorerne på Parallelvej Fristen for ansøgning om tilskud til gentilplantning efter stormfald udløb den 1. februar. Vi udarbejdede tilskudsansøgninger for et tilskudsbeløb på lidt over 1 million kroner fordelt på 15 ejere med godt 30 hektar stormfældet skov. Samtidig udarbejdede vi 24 skadesopgørelser til forsikringsselskaberne. Udskiftning til lavenergivinduer på Parallelvej. Foto: Henrik Buhl I efteråret og ind i vinteren har der været ombygning af vores kontorer i Ry. Efter anbefalinger fra en energirådgiver er de gamle termoruder i en del af bygningen udskiftet med lavenergivinduer, og elvarme er i hele huset ændret til fjernvarme. Tilbagebetalingstiden på investeringen er beregnet til cirka 10 år. Nye muligheder i tilskudsordningen til skovrejsning Der er i år kommet justeringer til skovrejsningsordningen. GPS-opmåling af tilplantning efter stormfald. Foto: Kristian Løkke Kristensen På trods af, at der var tale om kraftige storme, med en del stormfald i vores geografi til følge, har vi oplevet at mange ikke har kunnet søge tilskud. Man skal for egen regning gentilplante et areal svarende til 1/60 af ens skovareal, og derefter skal man minimum kunne søge tilskud til 0,5 hektar gentilplantning. Den minimumsgrænse var der mange, som ikke kom over. En del fravalgte også tilskuddet, da ordningen stiller mange krav til beplantninger og arter på både bevoksnings- og ejendomsniveau. Det er nu blevet muligt at modtage tilskud til plantninger ned til 2 hektar, hvis de ligger i tilknytning til fredskovspligtig skov på egen eller naboejendom. (Hidtil har kun ejers egen skov kunnet medregnes). Den samlede fredskov skal efter plantning være på 5 hektar. Med den nye ordning er der kommet nye krav til plantning af nåleskov og anvendelse af visse løvtræarter heriblandt ask, rødel, birk og poppel. Ansøgningsfristen er flyttet til den 15. april, så kontakt Kristian Løkke Kristensen eller ) snarest, hvis du overvejer at søge tilskud til skovrejsning. 2 Skovdyrkeren

3 »At diskutere kronvildt i Danmark er som at diskutere abortlovgivning på Sicilien«Citatet stammer fra et offentligt møde om kronvildtet en vildtart, der kan dele vandene og bringe sindene i kog. Det citeres i en ny spændende bog, der på 150 sider gennemgår forholdene omkring de stigende kronvildtbestande i Danmark med Sjælland som eksempel. I tre år har en håndfuld forskere finansieret af 15. Juni Fonden gennemført et projekt, der har samlet al eksisterende viden om kronvildtet på Sjælland. Om historien, om bestandens udvikling og størrelse i dag, om fødevalg, om rollen som naturplejer, om selektionen, om jagtformerne, om påvirkningen af skov og landbrug, om afværgning af skader og (især) om den fremtidige forvaltning. Formålet har været at skabe dialog og komme med input til praktiske løsninger på en række interessekonflikter, der uundgåeligt følger de store dyrs gøren og laden. Og på den måde virke som idékatalog for det videre arbejde med at håndtere bestandene i praksis, blandt andet i nuværende og kommende hjortelaug. For samarbejde skal der til i forvaltningen af en vildtart, der færdes over store afstande på tværs af mange ejendomme. Og selv om Sjælland er eksemplet, er undersøgelsen relevant overalt i landet, hvor man har kronvildt. Den utrolige stigning Kronvildtet har levet overalt i Danmark i næsten år. Modsat uroksen, visenten og vildsvinet lykkedes det kronvildtet at overleve menneskets stadigt mere dominerende indflydelse, men bestanden mindskedes kraftigt, især fra 1600-tallet og frem. På Sjælland opretholdt man en bestand i Jægersborg Dyrehave med henblik på jagt og kødforsyning til hoffet, men det sidste fritlevende krondyr på Sjælland blev nedlagt i 1854 i Rude Skov nord for København. I dag er kronvildtet tilbage på Sjælland. Dels på grund af egentlige udsætninger, dels som følge af udslip fra indhegninger. Og det trives virkelig. Herunder vises en kurve over kronvildtets udvikling på Sjælland fra 1995 til Fra ganske få dyr til en bestand på 800 individer. Siden er udviklingen fortsat med utrolig hast, og i de seneste år er bestanden øget med en tredjedel hvert år. Antallet menes nu at ligge på omkring 2000 dyr. Skovdyrkeren

4 skadedyr til lodsejere, for hvem dyrets tilstedeværelse og specielt jagten er absolut ønsket (se bl.a. artiklen om besøget på Antoinettesminde på side 10). Indberetninger af kronvildt på Sjælland til Jæger i perioden Søjlerne aflæses på venstre lodrette akse. Sorte søjler viser den nordsjællandske bestand, og grå søjler viser bestandene på Syd- og Vestsjælland. Den grønne kurve viser det samlede tal (aflæses på højre lodrette akse). Data for 2001 mangler. Kilde: Kronvildt på Sjælland, Der er således flere større ejendomme på Sjælland, der ser kommercielle muligheder i denne jagt, blandt andet som erstatning for jagten på udsatte fugle en jagtform, som i stigende grad kommer i miskredit i offentligheden. Mens kronvildtet derimod ses som en naturlig `dansk art, en art, som har en historisk ret til at være her, og en art, som også kan spille en positiv rolle som naturplejer. Så naturfolket har det meget bedre med kronhjorten end med fasanen. Man regner med, at de østdanske terræner kan bære 0,2 dyr pr. 100 ha i gennemsnit. Når fradrages bynære arealer, så regner forskerne med, at der i teorien er plads til i størrelsesordenen krondyr på Sjælland. En bestand af den størrelse vil afgjort skabe problemer. Dels i form af skader på landbrugsafgrøder og i skovene, dels i forbindelse med de mange stærkt trafikerede veje, hvor det store dyr udgør en betydelig risiko. Der er ingen tvivl om, at alle vore motorveje må hegnes som man gør i Sverige, der har set en kraftig stigning i antallet af en endnu større hjort, elgen (som man i øvrigt også planlægger at sætte ud herhjemme). Fremtidens forvaltning Med de langt flere og større bestande kommer et behov for regulering. Her er problemet, at de lokale kronvildtbestande færdes på tværs af ejendomme, der har vidt forskellige ønsker med hensyn til vildttrykket. Fra landmænd og skovejere, der blot ser den som et uønsket Vildtforvaltningsrådet er meget optaget af sagen og har nedsat en national hjortegruppe, som blandt andet arbejder med jagttiderne. I den gruppe sidder jægere, naturfredningsfolk samt land- og skovbrugere. Lars Jensen fra Danmarks Jægerforbund er formand. Under denne er der oprettet 14 regionale hjortegrupper, der skal indsamle data om bestanden og afskydningen samt se til, at de jagtetiske regler overholdes. Endelig opfordres lodsejerne lokalt til at oprette hjortelaug omkring de enkelte bestande. Blandt andet for på frivillig basis at regulere vildtpleje og afskydning med henblik på en biologisk naturlig sammensætning af bestanden i forhold til køn og alder, for at minimere vildtskadekonflikter i forhold til jordbruget, og for at skabe øget dialog mellem jægerne indbyrdes samt i forhold til andre brugergrupper. Læs videre i bogen Kronvildt på Sjælland. Den kan bestilles for 100 kr. på hjemmesiden hvorfra den også kan downloades gratis. 4 Skovdyrkeren

5 En rentabel og vildtvenlig skovdrift med kronvildt Et nu afsluttet projekt har haft til hensigt at belyse den biologiske baggrund for de mange kronvildtskader på et stort jysk skovdistrikt, og har undersøgt mulighederne for en skovdrift, der ændrer kronvildtets adfærd med henblik på færre skader uden at nedsætte jagtudbyttet, måske tværtimod. Foto: Michael Sand Af Marie Ravn, vildtforvalter og skov- & landskabsingeniør Som det også fremgik af forrige artikel, er forvaltningen af klovbærende vildt for tiden et ganske varmt og omdiskuteret emne. Siden 2004 har dette medført et nationalt, regionalt og lokalt fokus på en bæredygtig kronvildtforvaltning, der skal sikre større og mere spredte kronvildtbestande, flere ældre hjorte samt en reduktion af markskaderne. Undertegnede har som afslutning på mit studie fordybet mig i dette emne med Løvenholm Skovdistrikt som Skovdyrkeren

6 vært. På dette djurslandske skovdistrikt dyrkes i dag ca. 700 ha rødgran, svarende til godt 25% af det samlede skovbevoksede areal, og rødgranen er derfor særdeles betydningsfuld i distriktets samlede økonomi. De nuværende skader Kronvildtbestanden på Løvenholm anslås til ca. 400 efterårsdyr, svarende til ca. 8 dyr pr. 100 ha. Bestandens nuværende adfærd betyder store udgifter i skovbruget, især som følge af skrælning, der ødelægger den nederste del af stammen og giver styrketab samt indfaldsvej for rodfordærversvampen. Mine undersøgelser viste en gennemsnitlig skrælningsintensitet på 97%! Og beregninger viste, at kronvildtbestandens adfærd gav distriktet et årligt tab i driftsklassen rødgran på 585 kr./ha/år alene grundet skrælning en stigning på godt 40% over de seneste 20 år. Kronvildtet skræller desuden villigt i distriktets sitka, douglas og lærk. Hertil kommer skovens øvrige udgifter og tabt fortjeneste i forbindelse med tvungen hegning, nedsat omdriftsalder, et begrænset træartsvalg, et øget efterbedringsbehov grundet topskudsbid og fejning samt betydelige skader og begrænset afgrødevalg i distriktets landbrug svarende til kr./år. Endelig er der også udgifter til vinterfodring, pleje af foderagre samt tilskudsfodring (havre, wraphø, roer og gulerødder) på i alt kr./år. Samlet over 1 mio. kr. et beløb, der kun knapt modsvarer indtægterne ved distriktets jagtudlejning. Jagtens virkning må ses i sammenhæng Løvenholmskovene er opdelt i fem områder á ha, hvor jagten drives af fire forskellige konsortier med i alt 35 medlemmer. Som vi skal vende tilbage til, har skrælningerne en sammenhæng med mængden af forstyrrelser. Den store stigning i skrælningsintensitet og den dertilhørende svækkede rentabilitet i rødgrandyrkningen var umiddelbart overraskende, da konsortierne ikke afholder selskabsjagt oftere end de jagtetiske forskrifter, maks. hver 3. uge. Ved nærmere eftersyn er forklaringen dog soleklar. Løvenholmskovene er sammen med flere store nabodistrikter ét stort sammenhængende skovområde. Og eftersom vildtet ikke kender ejendoms- og/eller konsortieskel, er det antagelig de samme dyr, der færdes på hele området. En ukoordineret afholdelse af løvenholmkonsortiernes 44 selskabsjagter og formodentlig mindst én selvstændig pürsch- eller anstandsjagt pr. medlem pr. sæson betød således intet mindre end 72 dage med jagtlig forstyrrelse i 2013/2014. Set fra kronvildtbestandens perspektiv svarer det til jagt hver anden dag i jagtsæsonens 5 måneder! På denne baggrund er det således intet under, at vildtet på Løvenholm såvel som mange andre steder i Danmark har en uønsket adfærd, for den adfærd har vi selv oplært vildtet godt og grundigt i. Selv gode intentioner kan hurtigt få stik modsat effekt, når forvaltningen ikke sker på bestandsniveau, men på ejendoms- eller konsortieniveau. Sommerskrælning af rødgran på Løvenholm. Omkostning 585 kr./ha/år. Foto: Marie Ravn Ro er vigtigt forstyrrelse giver skader Til vor overraskelse viste undersøgelserne, at 95% af skrælningen finder sted i (rød-)granbevoksningernes ganske unge år, hvor bevoksningerne ikke tilbyder nogen 6 Skovdyrkeren

7 nævneværdig føde. Dyrenes ophold i disse bevoksninger har altså intet at gøre med fødesøgning, men afspejler derimod et stort behov for ro og dækning i dagtimerne. Megen forstyrrelse fortrænger altså dyrene til de bevoksninger, der mindst tåler det i forhold til skrælning. Kronvildt er biologisk set et dagaktivt græsningsdyr tilknyttet de åbne sletter. Det er et flokdyr, der færdes i rudler med mere eller mindre familiære relationer. I rudlen hersker der en klar hierarkisk struktur, hvor de største og ældste individer er de mest dominerende. Planter med højt træstofindhold udgør den naturligt foretrukne føde f.eks. græsser, urter og lyng. Det er samtidig fødeemner med et lavt energiindhold og en høj tyggetid. Kronvildtet har været i Danmark siden sidste istid og er utrolig godt tilpasset det danske klima og de sæsonbestemte fødevariationer. Således følger dyrenes energibehov året igennem naturens fødeudbud planternes vækstsæson er lig med kronvildtets reproduktions- og gevirproduktionsperiode, mens vinter betyder dvale hos planter såvel som vildtet. Fodring er gambling Mange danske jægere og skov- og landbrugere fodrer kronvildtet i stor stil, måske i den overbevisning, at dyrene så kan mættes i tilskudsfoder, og man derved kan undgå eller reducere skader på træer og afgrøder. Dette er tvivlsomt. Oftest fodres der med fødeemner, der er nemme og billige at bringe ud (roer, gulerødder o.l.), der kan tippes af i bunker f.eks. på en vildtager. Tilskudsfodringen består således af særdeles næringsrige fødeemner sammenlignet med det naturligt forekommende fødeudvalg, hvilket klart nok gør tilskudsfoderet attraktivt, men samtidig umuliggør vildtets vintertilpassede dvale. Fodring har typisk til hensigt at virke som en supplerende fødekilde, der skal aflaste træer og afgrøder, men får ofte den modsatte effekt, hvor mere vil have mere. Denne uhensigtsmæssige fodring med letfordøjeligt og sukkerholdigt foder skaber, en til tider farlig, ubalance i vommens ph. Endvidere tilgodeser fodring i dynger, bunker, trug o.l. kun de mest dominerende individer, der uden problemer kan afholde de hierarkisk lavere rangerende dyr fra at tage del i festmåltidet. Af såkaldte jagttekniske årsager ses skydetårne/-stiger placeret ved mange vildtagre rundt omkring i det danske landskab, da jægeren her føler størst chance for jagtsucces. Objektivt set bærer denne jagtform nærmere præg af en stressende tålmodighedskamp: Kan dyret modstå vildtagerens festmåltid længere, end jægeren orker at bevogte det? Hvis vildtagre skal have en kompensatorisk fødeeffekt i forhold til skader på træer og afgrøder, er det af afgørende betydning, at agrene i stedet betragtes som foderagre, der placeres hensigtsmæssigt og udelukkende tjener vildtets fundamentale behov; fødeindtagelse i uforstyrrethed. Adfærdsændrende forvaltning Kronvildtets mindste rudelstruktur består af hind med kalv og smaldyr. Når kronkalven er seks måneder gammel er den ikke længere afhængig af modermælken, men vil naturligt forblive hos hinden frem til den følgende brunstperiode (smalhinden ofte endnu længere). Denne sociale afhængighed vidner om adfærdsoplæringens betydning, hvor hindens erfaringer og indgående terrænkendskab videregives til kalven bl.a. ængstelse ved anvendelse af føromtalte vildtagre. Denne videndeling er af stor værdi for afkommets trivsel og kommende formeringschancer, hvorfor det er i hindens såvel som i kalvens interesse, at erfaringer overleveres fra én generation til den næste. Som jægere og forvaltere bestemmer vi i høj grad selv, hvilke `do's and don'ts, vi lærer kronvildtet. Hvis forvaltningen skal være effektiv, og skaderne i skoven såvel som det åbne landskab skal reduceres, er humlen at droppe den traditionelle `symptomforvaltning og i stedet tage udgangspunkt i årsagen, hvor vi kan `oplære kronvildtet i en mere hensigtsmæssig adfærd, og derigennem regulere dets aktivitet op/ned i udvalgte områder. En adfærdsændrende forvaltning skal tage udgangspunkt i vildtets biologi, hvor de gamle individers erfaringer og rudlens udprægede sociale struktur bruges aktivt til at opnå en mere ønsket arealanvendelse døgnet og året igennem. Gennem skovdriften (f.eks. jagt, foderagre, evt. publikumsfaciliteter) kan kronvildtets dagaktivitet flyttes fra områder med unge sårbare bevoksninger (`reduktions- Skovdyrkeren

8 områder ) til områder domineret af mere lysåbne fourageringsarealer og plejekrævende naturtyper med langt større fødemæssig værdi (`koncentrationsområder ). Således kan de mest udsatte træarter og -aldre aflastes og de kronvildtrelaterede udgifter reduceres, hvilket er første ben i en rentabel vildtvenlig skovdrift. Optimering af jagteffektivitet Andet ben er økonomisk optimering af jagtens værdi. En sådan må søges opnået gennem en forbedret jagteffektivitet med størst muligt udbytte ved mindst mulig forstyrrelse. Der er mange forskellige redskaber i den jagttekniske værktøjskasse med positiv indflydelse på jagt-effektiviteten, herunder skydetårnenes placering i forhold til reduktions-/koncentrationsområder, afsætning af skytterne mv. Vigtigst af alt er et klart og tydeligt formål med den enkelte jagtdag kvantitet eller kvalitet og formidlingen af dette formål til deltagerne. Hvor det er ønsket at reducere bestandsstørrelsen, er det vigtigt, at parolen ikke også åbner mulighed for afskydning af f.eks. kronebærende hjorte i så fald vil den kvalitativt fokuserede jæger ofte lade kalv, smaldyr og/eller hind passere, i håbet om, at `den store hjort kommer sidst. Omvendt kan det gå galt, når jagten har til hensigt at selektere enkelte, men bestemte dyr ud af bestanden (f.eks. de mindste kalve eller golde hinder), da det overordnede formål er flere dyr og/eller en mere jævn kønsfordeling (oftest lig med flere hjorte), hvis den kvantitativt fokuserede jæger har et mål om mere kød til fryseren. Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden. Kød til fryseren eller et stort gevir to forskellige slags jagt. Foto: Michael Sand

9 Reduktionsområderne skal omfatte de mest sårbare partier af skoven, hvor kronvildtets aktivitet skal reduceres primært gennem jagtlig forstyrrelse. Derimod skal koncentrationsområderne omfatte bevoksninger, hvis alder og/eller type tåler en øget kronvildtaktivitet, og de skal byde på uforstyrrede fourageringsmuligheder året rundt. Skrælningstolerance. Kort over den nuværende skrælningstolerance på Løvenholm. Røde områder er sårbare bevoksninger, hvor skrælningsrisikoen og de økonomiske konsekvenser er store, og hvor vildtaktiviteten derfor ønskes reduceret, mens grønne områder er bevoksninger uden risiko for skrælning og skal ses som forslag til koncentrationsområder. De orange og blå områder er skrælningsneutrale. På basis af denne kortlægning fastlægges `reduktionsområder med høj jagtintensitet henholdsvis `koncentrationsområder med lav jagtintensitet og gode fourageringsmuligheder. Dårligt formidlede formål fører til unødig forstyrrelse af mange dyr, og forstyrrelse betyder øget aktivitetsniveau, øget energibehov og dermed øget risiko for skader på træer og markafgrøder, og dét er dårlig jagteffektivitet. Kan vi løfte opgaven? Det er uvant for den almene danske jæger at tænke forvaltning på bestandsniveau, når vi er vant til, at vi lovligt kan jage på 1 ha, hvis vi blot selv ejer jorden. Men vi skal ikke kun gå på jagt, vi skal forvalte. Og det er helt fundamentalt, at forene kronvildtforvaltningen på bestandsniveau (uanset om målet er kød og/eller trofæ), hvis det skal være økonomisk mærkbart i forhold til skader og jagtudbytte det er hjørnestenen i en rentabel vildtvenlig skovdrift. En velovervejet forvaltning på bestandsniveau skal sikre, at jagten ikke sker på vildtets bekostning, hvorfor det er bydende nødvendigt, at forvaltningen i stedet tager afsæt i vildtets biologi og foregår på vildtets præmisser. Det vil kræve en ændret tilgang, hvor vi i vores danske landbrugskultur skal forstå at forvalte kronvildtet som vildt og ikke som domesticerede produktionsdyr. En opgave vi burde kunne løfte. Biologisk indsigt Biologisk indsigt er det helt elementære redskab, når kronvildtets adfærd skal vendes i en mere ønsket retning, og når jagtens værdi ønskes optimeret. Forvaltningspraksis har stor indflydelse på dyrenes aktivitetsområde, fourageringsvaner, energibehov og ikke mindst bestandens sammensætning. Og dermed også på skadernes omfang. På Løvenholm vil det være helt afgørende vigtigt at få defineret et antal velplacerede koncentrations- og reduktionsområder, at opnå en passende afskydning (antal såvel som køn/alder) i forhold til den nuværende bestandssammensætning, samt at få en ensrettet koordinering og planlægning af konsortiernes jagtafholdelse. Artiklens forfatter: Marie Ravn, vildtforvalter og skov- & landskabsingeniør. Skovdyrkeren

10 En herlig ejendom fuld af kronvildt På en af de mange solrige dage i denne varme vinter besøgte Skovdyrkeren en skovejendom på 72 ha på Vestsjælland. Skoven ligger i kronvildtets vigtigste kerneområde på Sjælland, det såkaldte Åmoseområde, hvor der skønsvis står krondyr. Og vi må tilstå, at det kan ses på skoven. Et fantastisk smukt og kuperet morænelandskab med en mosaik af skov og åbent land, søer og moser. Et ideelt terræn. Her er foruden krondyrene en fin bestand af råvildt (på det seneste også dåvildt), her er fasaner og skovduer og tidvis ænder og gæs. Her er ræve i naturgrave, rovfugle på vingerne kort sagt alt, hvad en jagt- og naturinteresseret familie kan ønske sig. 10 Skovdyrkeren

11 Ejerne er juristerne Birthe og Sven Rosenmeyer Paulsen sidstnævnte nyvalgt bestyrelsesmedlem hos Skovdyrkerne Øst. Familien købte ejendommen i 2001 en tidligere frasolgt forvaltergård under Torbenfeldt Gods. Efter købet er beboelsen renoveret til en meget fin standard, og Skovdyrkerne (ved skovfoged René Didriksen) har lavet en grøn plan for skoven og de åbne arealer. Målsætning Ejendommen drives som en skovejendom med begrænsede landbrugsarealer, som i øvrigt ikke kan tilplantes af hensyn til flere gravhøje fra yngre stenalder. Egentlig er der tale om en gammel skovrejsningsejendom, hvor tilplantningen begyndte under 2. verdenskrig. Den domineres af nordmannsgran, men der er også bevoksninger med eg og rødgran. Efter stormfaldet i 1999 er plantet mere eg og bøg. Formålet er at drive ejendommen, så den foruden at blive skovbrugsmæssigt velproducerende fremtræder som en velfungerende biotop for vildtet. Det betyder, at der både skal være skjul og fødemuligheder. På langt sigt ønsker man en forøgelse af herlighedsværdien, optimerede jagtmuligheder samt udnyttelse af de vedproducerende bevoksningers potentiale. Kronvildtet er udfordringen En af de store glæder og en af de store udfordringer er kronvildtet. Naboskabet til Torbenfeldt Gods store skovarealer sikrer hyppig tilstedeværelse af meget kronvildt på ejendommen. Til venstre en rødgranbevoksning, hvor stort set alle træer er skrællet. Til højre er et træ knækket på grund af rådangreb efter skrælning. tyndinger ville fjerne en del af de uskadte træer og efterlade mange skrællede træer. Og selektiv fjernelse af de skrællede træer risikerer at føre til, at de øvrige, hidtil udskadte træer nu skrælles. I det hele taget risikerer tyndinger at destabilisere bevoksningerne. Tilsvarende problemer har man med anlæg af nykulturer. En fin (hegnet) nordmannsgranbevoksning i juletræsstørrelse havde heller ikke kunnet få fred, med mange topskader til følge. En idé til fremtidige kulturer kunne være sitkagran på stor afstand med henblik på tyndingsfri drift. Birthe Rosenmeyer Paulsen foran en yngre granbevoksning, hvor vildtet ynder at stå. Vekslerne afslører en intensiv trafik. Det største problem er skrælningerne. De går ud over alle eksisterende træarter løv som nål. Og op i ganske store dimensioner. Skrælningen generer den forstlige udnyttelse af den nederste del af stammen, hvilket naturligvis koster. Desuden giver skrælningen indfaldsvej for råd i stammerne med svækkelse og stormfald til følge. De mange skrælninger gør også tyndingerne problematiske. Rækkevise

12 om først og fremmest at skyde kalve og hinder, mens kun hjorte med mindst 14 ender må nedlægges. De jagtetiske regler tillader afskydning af ét krondyr pr ha. I den forløbne sæson er der nedlagt 82 dyr, hvoraf langt de fleste er hundyr og kalve. Men også knap 10 store afskudsbare hjorte er det blevet til. Det er svært at gå en tur i Antoinettesminde Skov uden at støde på en rudel kronvildt. Jagten Sven Rosenmeyer Paulsen er formand for det lokale kronhjortelaug nord for Store Aamose. Lauget fungerer på helt frivillig basis, og har efterhånden godt 30 lodsejere repræsenterende ca. 70 af de relevante arealer. Lauget følger og analyserer bestandsudviklingen, og man aftaler omfanget og arten af jagt på det årlige møde, hvor også Naturstyrelsen deltager. Der er enighed På ejendommen holdes én selskabsjagt, og der skydes 2-3 dyr om året til egen fryser. Der vinterfodres med roer og wrap, og der anlægges hvert år vildtagre med fodermarvkål, kløver, græs m.m. Vildtpresset er dog så hårdt, at vildtagrene et totalt nedgnavede her i januar. Men spændende er det, og under vor rundgang kan vi ikke undgå at støde ind i en rudel på dyr. Det er ikke til at vide, om de frivillige laug rundt om i landet på sigt kan styre bestandsudviklingen. Hvis ikke, kan vi uden tvivl forvente os nye initiativer fra Vildtforvaltningsrådet i de kommende år. inkl. fotos) Medlem af Skovdyrkerne Antoinettesminde Navn og beliggenhed: Ejer: Ejendommens størrelse: Driftsformål: Medlem siden: Bruger Skovdyrkerne til: Medlem fordi: Antoinettesminde ved Mørkøv på Sjælland. Birthe og Sven Rosenmeyer Paulsen. 72 ha At sikre ejendommen som en velfungerende biotop for kronvildtet i kombination med en traditionel forstlig anvendelse af Skovdyrkerne Øst Den lange planlægning via en grøn plan samt alt det praktiske vedrørende skovdriften. Forgængeren på stedet anbefalede, at vi blev medlem af Skovdyrkerne, og i skovfoged og vildtforvalter René Didriksen har vi fået en yderst kompetent sparringpartner til både skovdriften og vildtforvaltningen på ejendommen. Antoinettesminde medlem af Skovdyrkerne Øst siden Skovdyrkeren

13 Vildtagre til hjortevildt En vildtager kan have mange formål, men i forhold til hjortevildtet er vildtagerens formål næsten udelukkende at tilbyde vildtet føde. Dækning finder hjortevildtet i skoven, typisk i yngre nåletræskulturer eller i småbeplantninger i det åbne land. Men i skoven finder hjortevildtet desværre ikke altid tilstrækkelig føde, hvilket ofte medfører betydelige skader i skoven og på de omkringliggende landbrugsarealer. Anlæg af vildtagre kan være et af flere redskaber, der kan tages i brug for at begrænse disse skader. Wildlife Winter Holding Cover og Skovdyrkernes Engblanding sået i striber langs en skovkant. Udbyttetabet ved ikke at dyrke de sidste meter mod skoven med en landbrugsafgrøde er begrænset. Til gengæld har man sikret vildtet føde og dækning. Foto: Børge Nissen Af vildtforvalter Asbjørn Hellesøe-Jensen, Skovdyrkerne Fyn Placering og udformning Lovgivningen sætter visse begrænsninger for, hvor vildtagre kan placeres, men i det store hele er der vide rammer. Selv meget små vildtagre kan have en stor effekt, særligt for råvildtet, der lever alene og derfor ikke har brug for så store arealer som då- og kronvildt. Generelt er det bedre med mange små vildtagre frem for enkelte store. Derudover bør vildtageren have så lang en rand som muligt hellere aflang end kvadratisk. Er det tilgængelige areal kvadratisk, kan det evt. brydes op af kortslåede spor eller ved at anvende forskellige afgrøder sået i striber. Skovdyrkeren

14 I det åbne land må vildtagre etableres på landbrugsjord. Modtager man tilskud efter enkeltbetalingsordningen, kan man etablere de såkaldte vildtstriber på op til 10 meters bredde uden at skulle ansøge særskilt om dette. Dog skal man fraregne gødning for det areal vildtageren lægger beslag på. Vildtstriberne må maksimalt udgøre 10% af markens samlede areal, og der skal være minimum 10 meter mellem de enkelte vildtstriber. I forhold til hjortevildt er det ideelt at placere vildtstriberne langs skovkanter som en buffer ud mod den egentlige afgrøde. Vildtstriber kan også placeres langs brede levende hegn, hvor især råvildtet naturligt færdes. Placeres vildtstriberne midt i marken, er det naturligvis fortrinsvis markvildtet, der vil have gavn af vildtstriben. I skoven gælder skovloven. Ifølge den må man etablere de vildtagre, der er nødvendige for skovens drift. I hvilket omfang der er lovhjemmel til at etablere vildtagre i skoven, må altså bero på en konkret vurdering af skovens samlede drift set i relation til den lokale vildtbestands størrelse. En af de vigtigste parametre ved placeringen af vildtagre er, at vildtet også får den fornødne ro til at fouragere på arealerne. Praktiske erfaringer fra Tyskland viser, at Så er der serveret! Et veldækket bord med masser af friske grønne urter her er det Skovdyrkernes Engblanding. I blomsterne finder honningbier og andre bestøvende insekter nektar og pollen. Foto: Børge Nissen kronvildt øver langt mindre skader på skoven, hvis de får den fornødne ro til at fouragere på de anlagte vildtagre. Det bør man have med i betragtningen, når vildtagrenes placering udvælges (gerne de `koncentrationsområder, som omtales på side 8). Der bør ikke jages (eller for den sags skyld cykles eller rides) på eller i nærheden af en vildtager, da den derved mister en stor del af sin effekt. Afgrødevalg Erfaringen viser, at man til vildtagre altid er bedst tjent med at vælge en blanding af flere afgrøder enårige og flerårige. Skulle der være en enkelt art, der mislykkedes eller vantrives, er det ikke ensbetydende med total fiasko. Derudover bevirker denne strategi også at man, pga. arternes forskellige udviklingshastighed, får en længere nytteperiode end ved blot at anvende en enkelt art. Til hjortevildt bør man vælge en blanding af afgrøder, der kan levere grøntføde over en så lang periode som muligt. Typisk vil en sådan blanding indeholde forskellige kulturgræsser, en eller flere kvælstoffikserende arter som f.eks. lucerne, hvidkløver eller lupin. Derudover indeholder frøblandingerne ofte flere forskellige andre urter som cikorie og korsblomstrede arter som foderraps og olierædikke. Mange af disse planter vil ikke kun tjene som føde for hjortevildt, men også gavne vildt og insektliv i bred forstand. Hos Skovdyrkerne har vi bl.a. Skovdyrkernes Engblanding, Kings Deer Lawn og fra sæson 2015 også Vildtmix til let jord i sortimentet. Alle er meget velegnede som vildtagre til hjortevildt. Anlæg og pleje Mange tilsår sine vildtagre sidst på foråret samtidig med landbrugets såning. Ulempen herved er, at vildtageren er på toppen samtidig med hele den vilde flora. Man kan derfor med fordel vente med at anlægge sin vildtager til hen på sommeren. Med denne strategi opnår man, at vildtageren er klar til at tage over, når de naturligt forekommende fødeemner sidst på sommeren begynder at aftage i mængde og kvalitet.

15 Forud for såningen er det vigtigt at have forberedt et godt såbed. Etableres vildtageren efter ryddet skov, kræver det lidt forarbejde. Arealet skal ryddes grundigt for kvas og derefter knuses. I enkelte tilfælde kan det være tilrådeligt at rodfræse arealet, men ofte vil fræseren efterlade en sål i jorden med forsumpning til følge. Når arealet er ryddet skal det kalkes. 3-5 tons kalk pr. ha er sædvanligvis passende for at få gang i omsætningen. På landbrugsjord kan man normalt klare sig med fræsning eller pløjning/harvning, afhængig af hvilke redskaber man har til rådighed. Etårigt ukrudt i vildtageren er ikke nogen katastrofe. Mælder, pileurt og andet ukrudt er til stor gavn for vildt og insekter og bør derfor levnes plads i rimeligt omfang. Kvik og andet græsukrudt bør man derimod undgå. Såning bør om muligt foregå forud for en periode med regn, som vil sikre, at frøene spirer hurtigt. Såningen kan klares på flere forskellige måder. På mindre irregulære arealer vil det letteste oftest være at så med hånden. For at mængden bliver lettere at styre i hånden, kan frøene blandes med sand. Et godt tip er at dele frøene i to portioner og gå arealet over to gange. På den måde sikrer man sig mod ujævn såning og mod lige pludselig ikke at have flere frø tilbage. For at sikre det højest mulige udbytte af vildtageren bør den omlægges med jævne mellemrum. Man kan med stor fordel dele sit areal op i to dele og drive vildtageren i to-årig rotation, hvorved man har vildtagre på forskellige udviklingstrin. Det kan anbefales at afpudse vildtageren minimum en gang årligt, det bedste tidspunkt for dette er i sensommeren. Vil man gøre lidt ekstra ud af det, kan man holde nogle kortklippede spor i vildtageren, hvor der altid er friske grønne skud til vildtet og mulighed for at komme ud og ryste pelsen efter en regnbyge. Man vil hurtigt opleve, at vildtagre skaber mere liv, og de vil, uanset om man er jæger, biavler eller blot naturinteresseret, blive højdepunkter på turene rundt i terrænet. Husk, at bestille frø til vildtageren! Skovdyrkernes Engblanding Kr. 949,00 Vores helt egen frøblanding til skovenge og lignende, med græsser, kløverarter, cikorie og flere andre urter. Skovdyrkernes Topmix Kr. 689,00 Specielt udviklet til råvildt. Velegnet langs skovkanter og i remiser. Indeholder cikorie, hvidkløver, alsikke, kællingetand og lucerne. Kings Deer Lawn Kr ,00 Spændende engelsk frøblanding til hjortevildt med mange forskellige græsser og urter. Vildtmix til let jord NYHED 2015 Kr. 589,00 Udviklet specielt til lettere jorder, indeholder bl.a. stenkløver, lupin, boghvede og stauderug. Se det store udvalg af frø og bestil på eller hos Skovdyrkerne Fyn på tlf eller på mail Skovdyrkeren

16 Biotopplanerne nye regler I 2010 indførtes nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns. Reglerne blev ændret i 2013/14, og har du ikke tilpasset din biotopplan efter de nye regler, skal det gøres inden 1. maj Skovdyrkerne har udviklet et koncept, der gør det enkelt at udarbejde og især at opdatere sin biotopplan. Vegetationsstriber er pointgivende i biotopplanen og i dette tilfælde er den tilsået med vildtafgrøder. I perioden fra såning og indtil afgrøden er kommet op, fungerer striben her som opholdssted for vildtet i vådt vejr. Når vildtafgrøden er kommet op, og rapsen er høstet, er der skabt føde og dækning. Uden en vegetationsstribe som på billedet har vildtet pladsmangel, fordi afgrøderne er tætte og strækker sig helt ud til markskellene. Striben er støtteberettiget som den øvrige markafgrøde. Foto: René Didriksen Af skovfoged og vildtforvalter René Didriksen, Skovdyrkerne Øst Formålet med biotopplanerne er at forbedre vildtets levevilkår og sikre, at ejendommens terræn med hensyn til føde og skjul kan bære udsætningen. Samtidig skal biotopplanerne på landsplan skabe bedre levesteder for 16 Skovdyrkeren

17 det naturlige plante- og dyreliv knyttet til landbruget. Følgende beskriver lidt om, hvem der skal have en biotopplan, og hvordan den skal anmeldes. Lovlig udsætning uden plan Alle ejendomme på under 100 ha må udsætte 100 agerhøns og/eller fasaner. Ved en ejendom forstås et sammenhængende jordstykke med én ejer. På ejendomme over 100 ha må udsættes 1 fugl pr. ha ligeledes uden biotopplan. På skov- og naturejendomme kan udsættes 7 fugle pr. ha uden plan. Hvis en skov-/naturejendom er mindre end 14 ha, kan dog som før nævnt udsættes 100 fugle. På kombinerede ejendomme må udsættes 7 fugle pr. ha skov/natur + 1 fugl pr. ha markjord. Dette gælder dog kun, hvis landbrugsarealet er mindre end 22 ha. I sidstnævnte tilfælde skal udsætningen anmeldes til Naturstyrelsen. Hvis landbrugsarealet på den kombinerede ejendom er større end 22 ha, kan kun udsættes 1 fugl pr. ha for hele ejendommen. Ved alle udsætninger af mere end 100 fugle kræves desuden deltagelse i et godkendt kursus. Slåede spor er et tiltag, der især gavner hønsefuglene og giver point i biotopplanen. Efter vådt vejr trækker vildtet ud på sporene. Derudover producerer sporene en masse næringsrigt friskt grønt græs, som også harer og hjortevildt prioriterer højt. Foto: René Didriksen Maksimum 7 agerhøns eller fasaner pr. hektar Hvis der ønskes udsat mere end det ovennævnte antal fugle, eller hvis der hører mere end 22 ha landbrug til ejendommen, kan man få tilladelse til udsætning af 7 fugle/ha. En biotopplan skal minimum indeholde: 1. Et oversigtskort i 1:10.000, der beskriver og angiver status for planarealerne. Bl.a. oversigt for udtagne arealer 2. En beskrivelse af ejendommens fremtidsplaner for udvidelse, beskyttelse, plejetiltag osv. af eksisterende naturelementer 3. En beskrivelse af allerede gennemførte og planlagte biotopforbedringer, såsom placering af brak, etablering af søer, plantning af remiser, anlæg af vildtagre osv. 4. Oplysninger om, hvorvidt ejendommen benytter sig af den udvidede mulighed for opsætning af rævefælder 5. Angivelse af navn og adresse på den person/de personer, der har ansvaret for udsætningen. Efter anmeldelse og gennemførelse af biotopplanen skal tiltagene opretholdes i mindst et år, eller indtil en ny plan anmeldes. Lærkepletter, sprøjte- og gødningsfrie randzoner og kyllingestriber dog kun til og med høst. Efterafgrøder opretholdes til den 20. februar. Skovdyrkeren

18 Dette kræver, at ejendommen anmelder og gennemfører en biotopplan. Desuden skal den person, der er ansvarlig for udsætningen, gennemgå et godkendt kursus vedrørende udsætning af fuglevildt. Ejendommen skal score 100 point De lovpligtige biotopplaner indeholder 18 forskellige tiltag. For at sikre mest mulig effekt, variation og spredning af de forskellige plejetiltag værdisættes hvert enkelt tiltag med point. For at biotopplanen kan godkendes, skal ejendommen score mindst 100 point ved hjælp af terrænpleje. Tidligere skelnede man mellem primære og sekundære tiltag. Det gør man ikke mere. Pointgivningen for det enkelte tiltag er enten areal- eller længdeafhængig, og der er fastsat en øvre grænse for, hvor mange point man kan score for hver type tiltag. Eksempelvis giver sprøjte- og gødningsfrie bræmmer 4 point pr. 100 meter og maks. 25 point. Et vigtigt samarbejde! Ingen kender ejendommen så godt som dens ejer eller den ansvarlige for den løbende drift. Denne lokale viden kombineret med Skovdyrkernes generelle erfaring med vildtpleje og ejendomsplanlægning er guld værd, når biotopplanens tiltag skal fastlægges. Vi kommer ganske hurtigt frem til målsætningen og de 100 point, når vi sammen sidder ved bordet og skitserer rammerne for biotopplanen. Der er mange hensyn at tage, og vi kan lige så godt koordinere de forskellige interesser fra begyndelsen. Hvornår skal man i gang? Biotopplanen skal i 2015 anmeldes senest den 1. maj, og anmeldelsen skal ske elektronisk via Det betyder, at man skal i gang nu, så planen kan udarbejdes, og tiltagene kan gennemføres i rette tid. Man kan selv udarbejde sin plan, men det anbefales, at man benytter sig af rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen. Flere af tiltagene griber ind i markdriften og kan ved fejltagelser påvirke støtten til enkeltbetalingen. Herudover er rådgiveren på baggrund af sin erfaring dygtig til at vurdere, hvilke typer af tiltag der er mest effektive på den enkelte ejendom. Skovdyrkernes koncept for biotopplaner Skovdyrkerne udarbejder biotopplaner på baggrund af et elektronisk kortprogram, som mange kender fra de digitale skovkort. Det betyder, at det er meget overkommeligt at annullere, tilføje eller flytte på tiltagene og derefter opdatere pointsummen på ejendommen. Mange benytter sig af konceptet, og vi er nu klar til at lave nye planer eller revidere allerede udarbejdede planer efter de nye regler. Planerne laves naturligvis generelt mhp. at få lov til en øget udsætning. Men glem ikke, at gennemførelsen af planens tiltag vil hæve hele niveauet for den naturlige vildtbestand og for jagtmulighederne på ejendommen. Der er flere værdier i din skov, end du tror! Følg os på facebook

19 Vildtparade. Foto: Søren Fodgaard Jagten som driftsgren At jagt har en værdi, der kan sælges til jægere, det er ingen nyhed, og i mange år har udlejning af jagt været en betydelig indtægtskilde for mange land- og skovbrugsejendomme. Traditionelt har udlejning af dagjagter og andre former for korttidsjagter været noget, man forbandt med store ejendomme som f.eks. godser, der havde sit eget jagtvæsen. Der er dog i de senere år opstået et marked efter dagjagter med færre deltagere og med væsentlig mindre forventning til afskydningen. Dette åbner op for, at også mindre ejendomme uden et egentligt jagtvæsen kan udbyde sådanne dagjagter. Af skovfoged Anders L. Jensen, Skovdyrkerne Nord-Østjylland Antallet af jægere stiger. Og modsat for 30 år siden er den typiske nyjæger ikke længere en 16-årig dreng med landmandsbaggrund, men snarere en m/k i sin bedste alder med fuld fart på karriere, familie og styr på økonomien. Det betyder, at der er et stort antal jægere, der ikke har tiden eller lysten til at passe et jagtterræn selv, men samtidig er ressourcestærke nok til at købe sig adgang til gode jagtoplevelser. Skovdyrkeren

20 Resultatet af dette er, at efterspørgslen på jagt er stigende, og man skal derfor som ejer af en skov- eller landbrugsejendom være opmærksom på de indtægtsmuligheder, der er i jagtudlejning. Korttidsleje kontra langtidsleje Muligheden for jagtudlejning på ejendomme uden et jagtvæsen har traditionelt været igennem langtidsleje, hvor en eller flere jægere lejer hele jagtretten på en ejendom over en flerårig periode. Derimod er korttidsleje ofte forbundet med dagjagter på opdrættede fasaner eller guidet afskydning af enkeltdyr i form af bukke eller hjorte. Langtidsudlejning af jagt har dog en række ulemper, da det dels udelukker ejeren fra selv at bruge jagten, dels gør det sværere at styre eventuelle konflikter imellem jagten og ejendommens øvrige drift. Der er dog intet til hinder for, at man også på ejendomme uden jagtvæsen udlejer korttidsjagter, og netop i disse år er tendensen måske ligefrem en stigende efterspørgsel på sådanne mindre korttidsjagter. Ved rough shooting anvendes ofte mere ukurante såter end med traditionelle klapjagter, og ofte vil læhegn, små moser og regulære skovstykker kunne anvendes som såt. Samtidig er det ikke unormalt ved rough shooting, at deltagerne selv hjælper til med afdrivning af såterne. Trækjagt Har man på ejendommen gode trækjagtsmuligheder som f.eks. arealer med træk af skovduer, er det også muligt at udleje denne form for jagt. Jagt med stående hund Jagt med stående hund er en næsten forsvundet jagtform i Danmark, men der er stadig en del jægere, der finder denne jagtform meget spændende. Har man arealer, der er velegnet til jagt med stående hund og en tilpas bestand af agerhøns eller fasaner, vil det være oplagt at udleje sådanne jagter. Der vil ofte være tale om jagter med meget få deltagere, der medbringer deres egne hunde, og som selv kan stå for den praktiske afvikling af jagten. Relevante jagtformer Går man med tanker om at udbyde korttidsjagter, er der en række forskellige jagtformer, man bør overveje. Rough shooting Rough shooting begrebet kom til Danmark for år tilbage og dækker over en dagsjagt med få deltagere, ofte kun 5-10 personer, som ofte selv medbringer hunde. Afskydning af hjortevildt Også afskydning af hjortevildt, herunder råvildt, kan udlejes som korttidsjagt både i form af en enkelt pürsch og i form af en jagt hvor jægeren får lov til at gå på arealerne i en periode for at afskyde et enkelt dyr. Afskydning af bukke/hjorte vil naturligvis være mest efterspurgt, men der findes også et marked for efterårsjagt på rå/lam eller hind/kalv. Jagt- og vildtpleje er nødvendig Hvis man vil udleje jagt i form af dagsjagter eller anden korttidsleje, så er det en nødvendighed at lave en aktiv jagt- og vildtpleje på ejendommen. Flyvende agerhøns. Jagt med stående hund er en næsten forsvundet jagtform i Danmark. Foto: Bent Wiersch Nielsen Det kan være i form af terrænpleje, hvor man prøver at optimere den jagtlige værdi af de eksisterende remiser, søer, læhegn o.l., der findes på ejendommen, f.eks. igennem foryngelsesbeskæring af remiser og læhegn, oprensning af søer m.m. 20 Skovdyrkeren

Skovdyrkeren. Marts 2015 NORD-ØSTJYLLAND

Skovdyrkeren. Marts 2015 NORD-ØSTJYLLAND Skovdyrkeren Nr. 32 Marts 2015 NORD-ØSTJYLLAND Skovningstillæg: 20 kr./m 3 for korttømmer rødgran Den koordinerede afsætning af råtræ fra flere skovdyrkerforeninger betyder, at vi nu kan tilbyde ekstra

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet. Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (DJURSLAND) Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Kære Jæger.. Velkommen til nyhedsbrev, marts 2009. Ønsker du ikke at modtage vores nyhedsmail, beder vi dig blot sende os en mail, og vi vil naturligvis slette dig fra vores liste. Bukkejagt i Skotland,

Læs mere

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS?

SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS? SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS? Forskningsprojekter i St. Hjøllund Vildtvenlig skovforyngelse uden hegn Forsøg med midlertidig hegning, elhegn og elektronisk vildtafværgning Publikums

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare TALEPAPIR Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare Kære alle sammen. --- Det talte ord gælder --- Man siger jo, at en god jæger er en tålmodig jæger. Og den egenskab må have været helt afgørende for

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Jagt, vildt og natur. I dette temanummer af Skovdyrker nyt

Jagt, vildt og natur. I dette temanummer af Skovdyrker nyt Vestjylland Nr. 166 Temanummer Jagt, vildt og skov Kom godt i gang Fra tanke til virkelighed Vildtpleje i skoven Etablering af en fast kronvildt bestand Nye jagttider for kronvildt Contortafyr dyrk flis

Læs mere

Grænseoverskridende jagt2

Grænseoverskridende jagt2 Tekst: Mads Flinterup Foto: Reiner Bernhardt Grænseoverskridende jagt2 Effektiv forvaltning - drop grænserne! Sådan lyder budskabet her i anden del af artiklen om, hvordan man forvalter kronvildt bedst

Læs mere

Jagtformer. Der findes generelt tre former for jagt på land. Hagljagt,riffeljagt og buejagt.

Jagtformer. Der findes generelt tre former for jagt på land. Hagljagt,riffeljagt og buejagt. Landjagt Jagtformer Der findes generelt tre former for jagt på land. Hagljagt,riffeljagt og buejagt. Hagljagt Jagt ved stående hund Støverjagt Trampejagt Kedeljagt Klapjagt Drivjagt Gravjagt Hagljagt Ved

Læs mere

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE MIDTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Skovdyrkeren. Marts 2015 ØST

Skovdyrkeren. Marts 2015 ØST Skovdyrkeren Nr. 32 Marts 2015 ØST Skovens overordnede infrastruktur Er ofte en overset størrelse. Ikke desto mindre er det en hovedforudsætning for driften og muligheden for at få et fornuftigt økonomisk

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana.

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana. Tjekkiet Vi har fornøjelsen at kunne tilbyde jagt på nogle af de gode og velorganiserede revirer i Tjekkiet. Tjekkiet er ofte undervurderet i jagtlig henseende, men er egentlig et fremragende jagtland

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Gemse og muflon i Slovenien 2015

Gemse og muflon i Slovenien 2015 Gemse og muflon i Slovenien 2015 Slovenien har siden 1991 været selvstændig, og er siden da blevet et elsket sted at jage, og der er en god infrastruktur, stabile forhold, samt en meget venlig befolkning

Læs mere

Vi ændrer problemerne til opgaver

Vi ændrer problemerne til opgaver holder til på gården Solvig ved Tønder og tilbyder natur- og vildtforvaltningsløsninger til land- og skovbrugsejere i hele landet. drives og ejes af natur- og vildtforvalter Flemming Juel Søndergaard,

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t.. KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Praksisorienteret forskning og forvaltning: Skov- & Landskab, Københavns Universitet Lokale aktører. 15. Juni Fonden VELKOMMEN!!

Praksisorienteret forskning og forvaltning: Skov- & Landskab, Københavns Universitet Lokale aktører. 15. Juni Fonden VELKOMMEN!! Stormøde, den 9. maj 2012 Projekt: Forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland Praksisorienteret forskning og forvaltning: Skov- & Landskab, Københavns Universitet Lokale aktører. 15.

Læs mere

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Konflikter? Konflikter eksisteret ikke mellem hjortevildt og mennesker. Konflikter eksistere kun mellem mennesker med forskellige holdninger.

Læs mere

Årgang 56 januar 2011

Årgang 56 januar 2011 Årgang 56 januar 2011 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Sønderskovvej 1 4862 Guldborg E-mail: kst@life.ku.dk

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Soto Real Eksklusiv fuglejagt i Spanien

Soto Real Eksklusiv fuglejagt i Spanien Side 1 af 6 Soto Real Eksklusiv fuglejagt i Spanien Spanien betegnes ikke uden grund som et af Europas allerbedste jagtlande. Herregården Soto Real, nær byen Sevilla, i det utrolig smukke Andalusien lever

Læs mere

Jagtlejekontrakt for Kragsø Plantage

Jagtlejekontrakt for Kragsø Plantage Jagtlejekontrakt for Kragsø Plantage Teknik & Miljø Mellem Viborg Kommune, Teknik & Miljø, Natur og Vand, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg som udlejer og xx som lejer indgås denne jagtlejekontrakt: Lejeafgift

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Det biologiske grundlag for jagt

Det biologiske grundlag for jagt Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn.

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Til Trine Ross Laursen. Vi er betænkelige og kede af at Aage V. Jensens Naturfond har valgt,

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (DJURSLAND) Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Ole Larsen Adresse: Gøttrupvej 351 Fjerritslev Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Info Inden mødet med Ole blev der

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune UDARBEJDET AF Middelfart Kommunes Hjortelaug SE OGSÅ LAUGETS HJEMMESIDE: WWW.MIDDELFARTKOMMUNESHJORTELAUG.DK STYREGRUPPEN februar 2012 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE NORDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Såfremt du ønsker at byde på jagten skal du kontakte undertegnede. Venlig hilsen Carsten Pedersen Natur & Miljø Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia

Læs mere

Principper for fastsættelse af jagttider

Principper for fastsættelse af jagttider Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af

Læs mere

Årgang 58 juli 2013 1

Årgang 58 juli 2013 1 Årgang 58 juli 2013 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Vennerslundsvej 11 4840 Nørre Alslev E-mail:

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Øst. Råtræ og skovning

Øst. Råtræ og skovning Øst Februar 2010 nr. 1 Indhold: Råtræ og skovning Brænde og varme Juletræerne og klippegrøntet Nogle skovtilskud indberettes via fællesskemaet Dyrkningsaktuelt - Natur og vildt Læsning af bøg i containere

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns

Udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns 60% af jægerne er positive over for udsætning, 24% er negative. For lodsejernes vedkommende er 45% positive, mens 37% er negative. 25% af befolkningen er positive, 54% negative. Udsætning af fasaner, gråænder

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Thy J.nr. Ref. TOHAN Den 11. februar 2014 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Thy som udlejer og Som lejer indgås

Læs mere

Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015

Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplanen for Skovsgaard Gods er udarbejdet ud fra Naturfondens ønske om at øge biodiversiteten på og omkring dyrkningsfladen og på foranledning af Naturfagligtudvalgs

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose

Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt Rapport om erfaringer fra projektet Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt ved Fuglsø Mose afviklet fra 2006-2011

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet. Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT

Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT September 2006 J.nr. 2001-2620/RA Ref. PB JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Indhold 1. Jagt- og vildtforvaltningsadministrationen (den

Læs mere