Roland 1 Ideark 1. Rens vandet. I skal bruge: Stor urtepotte med hul i bunden, vat, småsten, grus, sand, kaffefilter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roland 1 Ideark 1. Rens vandet. I skal bruge: Stor urtepotte med hul i bunden, vat, småsten, grus, sand, kaffefilter."

Transkript

1 Roland 1 Ideark 1 Rens vandet Stor urtepotte med hul i bunden, vat, småsten, grus, sand, kaffefilter. I kan lave et lille rensningsanlæg. Læg et lag vat i bunden af en urtepotte. Læg så lag af småsten, grus, sand og et stykke kaffefilter, I har klippet til. Stil potten, så der er et glas under hullet i bun-den. Hæld forskellig slags vand ned i potten. I kan prøve med muddervand, saftevand, vand med blæk i, vand med peber i og hvad I ellers finder på. Hvordan ser vandet ud, når det ender i glasset?

2 Roland 1 Ideark 1 Lav en vindmølle Et cykelforhjul (helst med dæk), en cykeldynamo (med lednin-ger), en cykellygte (med en pære, der virker), et bræt (ca. 10 x 2 cm), tape, pap og en kraftig elastik. 1. Lav trekantede papstykker, der passer til hjulet. 2. Se på tegningen. Sæt papstykker fast mellem egerne. Brug tape. 3. Sæt hjulet fast på et bræt. 4. Sæt cykeldynamoen fast, så den rører ved dækket (eller fælgen, hvis der ikke er dæk på) 5. Sæt cykellygten fast på brættet ud for dynamoen. Brug tape eller en kraftig elastik. 6. Forbind ledningerne fra dynamoen med cykellygten. 7. Find et sted med god vind. Kan I få møllen til at virke, så der kommer lys i lygten. 8. Halver antallet af papstykker. Hvordan kører møllen nu? Kan der komme lys i lygten? Hvis I har et 1,5V gen-opladeligt batteri til dynamoen. Kan batteriet oplades? Hvis ja, hvor lang tid tager det at oplade det helt?

3 Roland 1 Ideark 1 Lav en vejrstation Vejret har stor betydning for mange mennesker - både på arbejdet og i fritiden. Derfor er det også vigtigt at kunne forudsige vejret. Alle store TV-stationer har deres egen vejrudsendelser med masser af seere. I kan lave en vejrstation, der kan fortælle om vejret i dag og måske i morgen... Lav en regnmåler En plastic-flaske, et deciliter-mål eller en lille kop og en vandfast tusch. Skær toppen af en plastic-flaske. Sæt toppen omvendt ned i bunden. Nu virker toppen som en tragt. Fyld et deciliter-mål med vand. Hæld vandet gennem tragten. Sæt en streg, hvor vandet når til. Hæld en ny portion vand i, og sæt endnu en streg. Fortsæt, til flasken er fyldt. Tøm så flasken helt, og sæt den udenfor med tragten i. Nu kan I måle, hvor meget det regner. Hvis I vil måle regne i millimeter, kan I sætte en lineal fast på regnmåleren. Hvis det har været snevejr og sneen er smeltet til vand, svarer 1 mm vand til, at der faldt ca. 1 cm sne. Lav en vindfløj En lineal, en tusch, et firkantet stykke træ, en hammer, et tre-tommers søm, en korkprop, hætten fra en kuglepen, en fjer med langt skaft, et kompas. Find midten af træstykket ved at tegne to diagonaler. Slå sømmet i. Det skal stikke ca. 5 cm op over træet. Før I slår sømmet i, skal I lave hul i korkproppen. I hullet skal der være plads til pennehætten. For at få hætten til at sidde rigtig fast, kan det blive nødvendigt at lime den fast. Lim fjeren fast på tværs af proppens top. Den skal ligge lige på midten af proppen. Sæt pennehætten, der nu sidder fast i proppen, ned over sømmet. Med tusch skriver I verdenshjørnerne på hver af træstykkets sider, N, S, Ø V, kender I verdenshjørnerne? Ved hjælp af kompasset lægger I vindfløjen, så nord på træstykket vender samme vej som nord på kompasset. Vindfløjen er en transportabel vejrhane, som I kan tage med på tur, hvis I vil måle vindretningen forskellige steder. Den virker sådan, at når skaftet af fjeren peger mod vest, så kommer vinden fra vest. Det kaldes en vestenvind. Klip en vindpropel Karton 15 x 15cm, saks, rundt søm, perler, tape, lille stang. Slå to streger diagonalt over kartonstykket. Klip langs stregerne halvt ind mod midten fra hvert hjørne. Bøj hjørnerne ind til midten, sæt dem fast et ad gangen med tape. Stik sømmet igennem en perle og så midt gennem vindpropellen. Sæt et par perler mere på sømmet, og slå det så fast til en stang. Nu kan I tage vindpropellen med ud og holde den op mod vinden og se, hvor hårdt vinden blæser. Skriv det ind i skemaet for vejrstationen. Hvis I vil skrive en måling fra vindmøllen i vejrstationens skema, kan I skrive "let vind", "kraftig vind" osv., eller I kan finde på jeres egen måde at "aflæse" vejrinstrumentet på.

4 Roland 1 Ideark 1 Lav en vindmåler 4 små, tomme yoghurtbægre (det ene farvet), to trælister, 4 tegnestifter, lim, et rundt søm med stort hoved fx et papsøm, perler, en stolpe, en lommeregner og et stopur. Lim de to trælister sammen til et kryds. Sæt 4 tomme yoghurtbægre fast i enderne med lim og tegnestifter. Husk det ene bæger skal være farvet. Sæt vindmøllen fast på stolpen. Det gør I med et søm med strort hoved. Først skal I bore et hul i vindmøllen, så den kan dreje rundt på sømmet. Over og under vindmøllen sætter I perler på sømmet. I kan sætte vindmøllen på en stolpe, som I kan se indefra. Så ved I, hvor meget det blæser, før I går ud. Hvis I vil skrive en måling fra vindmøllen i vejrstationens skema, kan I skrive "let vind", "kraftig vind" osv., eller I kan finde på jeres egen måde at "aflæse" vejrinstrumentet på. Hvis du vil måle vindens hastighed kræver det lidt regnearbejde. Når vindmåleren kører skal du tælle hvor mange omgange den kører på for eksempel et minut. Start stopuret og tæl hvor mange omgange det farvede bærger når på et minut. Nu skal du regne ud hvor stor den omkredsen på vindmåleren er. Til det bruger man en formel: x 2 x radius (udtales pi) er cirka 3,14 Radius er afstanden fra bærgerne og ind til sømmet i midten. Når du har regnet omkredsen ud, skal du gange den med det antal omgange, du har talt på et minut. Nu har du vindens hastighed i meter per minut. Normalt måler man vindens hastighed i meter per sekund. Fordi der er 60 sekunder på et minut skal du dividere dit resultat med 60 (brug lommeregneren). Nu har du vindes hastighed i meter per sekund, som du kan sammeligne med vejrudsigten i TV. Hvis du vil måle vindens hastighed kræver det lidt regnearbejde. Når vindmåleren kører skal du tælle hvor mange omgange den kører på for eksempel et minut. Start stopuret og tæl hvor mange omgange det farvede bærger når på et minut. Nu skal du regne ud hvor stor den omkredsen på vindmåleren er. Til det bruger man en formel: x 2 x radius (udtales pi) er cirka 3,14 Radius er afstanden fra bærgerne og ind til sømmet i midten. Når du har regnet omkredsen ud, skal du gange den med det antal omgange, du har talt på et minut. Nu har du vindens hastighed i meter per minut. Normalt måler man vindens hastighed i meter per sekund. Fordi der er 60 sekunder på et minut skal du dividere dit

5 Roland 1 Ideark 1 resultat med 60 (brug lommeregneren). Nu har du vindes hastighed i meter per sekund, som du kan sammeligne med vejrudsigten i TV. Lav et termometer med rødbedesaft flaske, prop, sugerør, sprit, rødbedesaft, sprittusch, modellervoks. Fyld lidt sprit i flasken. Stik sugerøret igennem proppens hul. Bor et hul i proppen (pas på fingrene!). Fyld sprit, som er farvet med rødbedesaft i sugerøret. Den røde farve skal nå ca. en tredjedel op sugerøret. Hold for sugerørets øverste åbning, og sæt proppen fast i flasken, så sugerøret stikker ned i spritten. Der skal være helt tæt omkring proppen og omkring sugerøret, det kan evt. tætnes med lim. Sæt modellervoks på toppen af sugerøret. Tegn streger på flasken over og under den rødfarvede sprit i sugerøret. I kan bruge et "rigtigt" termometer, så I kan skrive temperaturer på flasken. Sæt flasken et sted, der er koldt, vent et stykke tid. Sæt en streg, hvor rødbede-farven når til, og skriv hvad temperaturen er. Gør det samme på varmere steder. Så er rødbede-termometeret klar til at blive brugt i jeres vejrstation. Lav et solur To pinde og en snor, vandfast tusch og nogle sten. Stik en pind i jorden. Bind en snor fast til pinden. Snoren skal være lige så lang, som én af jer er høj. Bind en pind i den anden ende af snoren. Brug pinden til at tegne en cirkel rundt om pinden i midten. Hver gang klokken er hel, skal I lægge en sten, der hvor midterpindens skygge rammer cirklen. Skriv med vandfast tusch på stenen, hvad klokken er. Til sidst har i jeres eget solur.

6 Roland 1 Ideark 1 Mål luftens tryk En høj, tynd klar plasticflaske, en skål, en lineal, en klump modellervoks, snor, papir og tape. Sæt modellervoks-klumpen fast i bunden af skålen. Sæt linealen fast i den. Fyld 8-10 cm vand i skålen. Fyld flasken ¾ med vand. Hold hånden over åbningen. Vend bunden i vejret på flasken, og kom flasken ned i skålen, så åbningen kommer under vand. Nu kan hånden godt flyttes fra åbningen igen. Bind flasken fast til linealen med snor. Sæt et stykke papir på flasken, så det sidder både over og under vandoverfladen i flasken. På papiret skal I sætte målestreger og skrive tal ud for dem. Så kan I hver dag aflæse, hvordan luftens tryk er. Skriv det på skemaet for jeres vejrstation. I kan indtegne på lufttryksmåleren, hvor vandoverfladen er, en dag med meget lavt tryk og en anden dag med meget højt tryk. Lad en grankogle måle luftens fugtighed En fyrrekogle, et sugerør, lim, papir, tusch. Stik et sugerør ind mellem skællene på siden af en kogle fra et fyrretræ. Lim sugerøret fast. Sæt et stykke papir på væggen og sæt koglen hen i nærheden. Skriv "fugtigt" og "tørt" på papiret. Sugerøret er højest, når det er fugtigt, og koglen lukker sig sammen. Når det er tørt, åbner koglen sig op, så frøene kan blive spredt for vinden. Sæt en prik, og skriv dato dér, hvor sugerøret er. Aktiviteten er en blandt mange andre i hæftet "Året rundt med Vildfred - Naturaktiviteter"

7 Edderkopper 1

8 Vandrensning 1 Nå du har været på toilettet hvad sker der så med vandet? På Rømeregård sendes vandet fra toiletterne ud i en septiktank. Ordet septik kommer fra det græske ord septikos, der betyder rådden eller at rådne. I septiktanken falder de tunge partikler til bunds i tanken, mens vandet uden partikel men stadig urenset f.eks. ledes til den nærliggende kloak eller til et nedsivningsanlæg. Et nedsivningsanlæg kan sammenlignes med jeres fedtfælde på lejrpladsen. Det urensede spildevand ledes til en såkaldt fordeler brønd, som fordeler spildevandet til en række drænrør. Drænrør er f.eks. plastrør med huller i som tillader at kan sive ud i jorden. Det slam der bliver tilbage i septiktanken rådner, dvs. det spises af diverse mikroorganismer og omsættes til bl.a. CO 2, H 2 O og diverse gasser der lugter fælt. Ikke alt slammet spises af mikroorganismerne, hvorfor septiktanken skal tømmes af en slamsuger, som derefter kører slammet til det lokale renseanlæg. Primitiv vandrensning Vi kan lave vores egen primitive vandrensningsanordning, ved hjælp af en mælkekarton, almindelig sand og kul. Hvordan laves den: 1. Toppen skæres af en tom mælkekarton 2. Der prikkes små huller i bunden så vandet kan løbe ud i bunden 3. først fyldes der et lag kul i, max 2 cm. Derefter fin sand og til sidst grov sand ca. 6-8 cm af hver. Hvordan virker den: 1. Beskidt vand hældes ind for oven. Det grove og det fine sand kan tilbageholde partikler i vandet, mens opløste stoffer i vandet tilbageholdes af kullet i bunden. Sandet virker ved en fysisk tilbageholdelse mens kullet virker ved en kemisk tilbageholdelse. 2. Hvis alt går vil kommer der rent vand ud for neden. 3. Er dette ikke tilfældet kan flere mælkekartoner sættes efter hinanden dvs. sættes i serie.

9 Insekter 1 Det er rigtig svært at observere de aller mindste dyr i skoven, på lejrpladsen og andre steder. Her er en god metode til indsamling af småkryb. Insektstøvsuger Byg en insektstøvsuger. Materialer: 1 glas med låg, 2 plastrør, tape og et filter (gaze fra førstehjælpskassen eller et stykke af et kaffefilter). Når man suger i det rør med filteret, kan man suge små dyr ned i glasset igennem det andet rør.

10 Insekter 1 Kartoffelfælde Man kan også bygge en kartoffelfælde. Materialer: 1 bagekartoffel og grene snittet i tandstiks størrelse eller søm. Skær kartoflen igennem på langs, udhul begge halvdele. Skær to til fire huller i overdelen og sæt derefter kartoflen sammen igen med grenene som på billedet. Fælden placeres i terrænet således at insekterne kan kravle ind af de dertil indrettede huller. Forskellige fælder kan placeres forskellige steder f.eks. eng skov eller mark, hvorledes man kan undersøge om man fanger forskellige insekter. Fældens placering bør altid afmærkes således at den er let at finde, og at andre ikke kommer til at træde på den. Faldfælde En faldfælden er et glas eller krus gravet ned i jorden således at kanten er i neveau med terrænet. Insekter og andre dyr der nærmer sig fælder falder i og kan ikke kravle op af fælden igen. Alternativt kan fælden fyldes med lidt sprit, det slår desværre dyrene ihjel, hvilket vi som hovedregel ikke er interesserede i, men de er ofte lettere at studere når de er døde. For at faldfælderne virkelig er effektive kan flere fælder opstilles f.eks. i en cirkel omkring noget som kan tiltrække insekterne, f.eks. gamle madrester

11 Insekter 1 Identifikation af insekter og dyr I skovbunden lever en lang række dyr som er tilpasset netop dette levested og den føde som er tilgængelig her. Dyrene lever mellem nedfaldent løv og under bark, sten og grene. Insekter, f.eks. biller (bl.a. løbebiller, rovbiller, skarnbasser, ådselsgravere, snudebiller), springhaler, myrer, tæger, ørentviste og forskellige larver og pupper. Snegle: skalbærende ( bl.a. vinbjergsnegl, havesnegl, barksnegle/foldsnegle) og nøgensnegle (bl.a. sort skovsnegl, rød skovsnegl og bøgesnegl). Forskellige regnorme. Spindlere, f.eks. edderkopper (bl.a. jagtedderkop, rovedderkop, hjulspinder og krabbeedderkop), mejere og mider. Bænkebidere (bl.a. grå bænkebider, glat bænkebider og kuglebænkebider). Tusindben (bl.a. skovtusindben og kugletusindben). Skolopendre (bl.a. alm. Skolopender og jordskolopender). Bænkebidere, tusindben og regnorme hører til nedbryderne. De lever af at nedbryde dødt organisk stof som blade. Nedbryderne lever både af bladene, men også af de svampe, bakterier og alger der sidder på bladene, og som også deltager i nedbrydningen af dem. Nedbryderne ædes af en lang række rovdyr, f.eks. skolopendre, løbebiller og jagtedderkopper. Nogle dyr lever af at suge saft af planterne. Det er f.eks. forskellige tæger og bladlus. Snegle lever bl.a. af at raspe grønne plantedele, alger og hestepærer. Når man skal identificere hvilket dyr man har fanget, ses der på særlige karakteristika, f.eks. antallet af ben, hovedets form, bagkroppens form, farve osv.

12 Insekter 1

13 Insekter 1

14 Spiselige planter 1 Ingredienser til madlavning kan hentes i supermarkedernes kølediske, rengjorte og indpakket i plastik. Men ingredienserne kan også findes i naturen. Det er lidt mere besværligt men smagen er kraftig og nærende. Det vigtigste at huske er at finde madvarer så langt fra store veje og fabrikker som muligt, da disse f.eks. kan være forurenet med forskellige bestanddele fra benzin fra bilernes udstødningsgasser. Dernæst er det vigtigt at vaske bladene, rødderne bærrene osv. grundigt inden brug, især til salater hvor eventuelle bakterier ikke slås ihjel ved kogning/stegning. Slutteligt så saml kun ting som du er sikker på hvad er, og som ikke er giftige. På Kurset kommer du i madlavningen f.eks. til at bruge kløver, skovsyre, mælkebøtteblade, bøgeblade, brændenældeblade, skvalderkålsblade og forskellige bær osv. Af mælkebøtten er det bladene der benyttes og gerne de nye spæde skud da de er de bedste. Bladene er gode i en sommersalat, men kan også svitses på en pande og blandes i boller eller i en gryderet. Hvis du har en opskrift med spinat kan du bruge mælkebøtteblade i stedet. Bøgeblade smager bedst om foråret lige når de lige er sprunget ud, for da indeholder de ingen kraftige fibre i bladene. Bladene kan bruges i salat, brød osv. Om sommeren kan de kraftiges af disse fibre fjernes. Kløverblade kan bruges i salat, brød eller sammenkogte retter. Kløver vokser i græs og langs stier og marker. Kløverblomster (især de røde) kan plukkes i efteråret, tørres og bruges i en god urtete. I Skoven vokser en urt der lignes kløver- det er skovsyre og den har en let syrlig smag af citron, og kan også bruges i salat.

15 Spiselige planter 1 Skvalderkål er for mange haveejere en ren pestilens, men man kan med fordel benytte den i en god salat, tærte eller andet. Brændenælder bruges ofte i suppe. Det skyldes at nældernes blade skal have en del varme, hvis man vil være sikker på at de ikke længere brænder. Bladene kan også bruges i brød og sammenkogte retter. Det er vigtigt at skylle bladene grundigt og hakke dem fint. Derefter skal de svitses i olie eller margarine før de anvendes i brød. Bladene kan plukkes med handsker på eller en plastiskpose over hænderne. På Rømeregård findes også en række forskellige bær så som ribs, kirsebær, hindbær som kan benyttes, når det står i opskriften.

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer. 1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Som skal spirerne blive klogere på træer ikke mindst hyldetræer. De

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V! UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.)

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.) Kl. 10.00: Det er tid til at stævne ud. De næste 24 timer skal I tilbringe på vandet, og man må selvfølgelig ikke gå i land. For at I kan klare jer på vandet, skal I inden i stævner ud samle pinde, der

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde

Læs mere

Primimad En cowboy skal kunne lave mad uden for mange rekvisitter. Derfor skal spejderne på denne aktivitet lave primimad.

Primimad En cowboy skal kunne lave mad uden for mange rekvisitter. Derfor skal spejderne på denne aktivitet lave primimad. Primimad En cowboy skal kunne lave mad uden for mange rekvisitter. Derfor skal spejderne på denne aktivitet lave primimad. Der er købt ind til at man kan lave plankekød, brændenældesuppe, stenbrød og mælkebøtte

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Hvordan og hvor må jeg samle?

Hvordan og hvor må jeg samle? Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler.

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler. Sæbeboblevand 1 liter destilleret vand 0,5 dl opvaskemiddel ( Fairy Ultra Original er det bedste) 1 spsk. Glycerin Boblevandet virker bedst, hvis du gemmer det i en lukket beholder i et døgn, inden du

Læs mere

Troldmandens lærling

Troldmandens lærling Distriktsturnering 2014 Troldmandens lærling Troldmanden Sverre optager nye troldmandslærlinge hvert år. I år er I de udvalgte og I er hermed Troldmand Sverres nye lærlinge. Han glæder sig meget til at

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3. Papirs kvalitet og vægt...4. Undersøg A4 papir...6

Indholdsfortegnelse. Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3. Papirs kvalitet og vægt...4. Undersøg A4 papir...6 Hvad er papir? Indholdsfortegnelse Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3 Papirs kvalitet og vægt...4 Undersøg A4 papir...6 Undersøg træfibrenes retning i A4-papir...7 Undersøg papirs gennemskinnelighed

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Puste- og sugeøvelser

Puste- og sugeøvelser Puste- og sugeøvelser Ishøj Kommune 1 Det er en god idé at lave mange af øvelserne foran et spejl. 2 Puste- og sugeøvelser Pusteøvelser træner både tungens bevægelighed og evne til at forandre form og

Læs mere

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve. LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Hvorfor går sørøvere med klap for øjet?

Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Sørøvere går ikke kun med klap for øjet fordi de har skudt det i stykker. Faktisk gøres det for at de kan se hvor kanonkuglerne er, når de går under dæk for at hente

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Jeg er havren Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Fortælling om kornet I Danmark dyrkes der hovedsagligt 4 kronsorter; Hvede, rug, havre og byg. Hvede er Danmarks

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Ingredienser pr. patrulje (6 pers)

Ingredienser pr. patrulje (6 pers) Ingredienser pr. patrulje (6 pers) - 3 retter på 5 timer o Hjemmelavet Tortellini med svampe, seranoskinke og hytteost o Rösti, medister, bearnaise og salat o Chokoladekage i appelsinskal m. hjemmelavet

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer og opfylder SO-krav. : Bundfældningstank pumpebrønd beplantet filter afløb Husets spildevand ledes til en bundfældningstank, hvor der foregår en

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter aktiv beluftning

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter aktiv beluftning Installationsadresse: Dato: Det beplantede filter er dimensioneret for personer og opfylder SO krav. Det beplantede filter med aktiv beluftning (Forced Bed Aeration, FBA ): Bundfældningstank pumpebrønd

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Opskrifter fra Byens Køkken

Opskrifter fra Byens Køkken Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at

Læs mere

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan Naturfænomener Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan. Guderup Børnehave ligger i et område hvor der er et ønske fra politisk hold om at børn bliver nysgerrige på de naturvidenskabelig

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge:

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge: Opgave 1 Hvilke ting indeholder vand? Ting Plasticposer 6 forskellige ting Gør som på billedet. Gæt om det indeholder vand Resultat af forsøg Jeg tror at tomaten indeholder vand Ja, tomater indeholder

Læs mere

FLERE TIMERS UNDERHOLDNING ANDRE AKTIVITETER

FLERE TIMERS UNDERHOLDNING ANDRE AKTIVITETER FLERE TIMERS UNDERHOLDNING ANDRE AKTIVITETER // Vil du gerne have at dit arrangement strækker sig over flere timer, giver vi her en række forslag til aktiviteter der kan laves før eller efter selve CRIMEbuster

Læs mere

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn SaBInE L emire 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn Til Philip, Florian, Manon og Inès Tak for masser af inspiration 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn er en idé-bog til ting, du enten kan lave til dit barn

Læs mere

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant Mattip om Arealer 2 Du skal lære om: Repetition af begreber og formler Kan ikke Kan næsten Kan Arealberegning af en trekant Arealberegning af en trapez Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5 2016 mattip.dk 1

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Materiale til dukken: Benene og kroppen: Armene: Fødderne: Montering:

Materiale til dukken: Benene og kroppen: Armene: Fødderne: Montering: Trine Materiale til dukken: Dukken: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Orange garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet tyndt garn til brodering af ansigtet. Til fyld er der brugt

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum.

Menu. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Menu Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Oksemørbrad, Provencalske tomater, Duchess og brun fond. Pistacie mazarin med hindbærskum. Karrymarinerede Scampirejer med avocado og mango. Opskrift

Læs mere

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser Henkastet affald Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser I dette emne skal du blandt andet: Lære om affald

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere