Roland 1 Ideark 1. Rens vandet. I skal bruge: Stor urtepotte med hul i bunden, vat, småsten, grus, sand, kaffefilter.
|
|
- Gregers Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Roland 1 Ideark 1 Rens vandet Stor urtepotte med hul i bunden, vat, småsten, grus, sand, kaffefilter. I kan lave et lille rensningsanlæg. Læg et lag vat i bunden af en urtepotte. Læg så lag af småsten, grus, sand og et stykke kaffefilter, I har klippet til. Stil potten, så der er et glas under hullet i bun-den. Hæld forskellig slags vand ned i potten. I kan prøve med muddervand, saftevand, vand med blæk i, vand med peber i og hvad I ellers finder på. Hvordan ser vandet ud, når det ender i glasset?
2 Roland 1 Ideark 1 Lav en vindmølle Et cykelforhjul (helst med dæk), en cykeldynamo (med lednin-ger), en cykellygte (med en pære, der virker), et bræt (ca. 10 x 2 cm), tape, pap og en kraftig elastik. 1. Lav trekantede papstykker, der passer til hjulet. 2. Se på tegningen. Sæt papstykker fast mellem egerne. Brug tape. 3. Sæt hjulet fast på et bræt. 4. Sæt cykeldynamoen fast, så den rører ved dækket (eller fælgen, hvis der ikke er dæk på) 5. Sæt cykellygten fast på brættet ud for dynamoen. Brug tape eller en kraftig elastik. 6. Forbind ledningerne fra dynamoen med cykellygten. 7. Find et sted med god vind. Kan I få møllen til at virke, så der kommer lys i lygten. 8. Halver antallet af papstykker. Hvordan kører møllen nu? Kan der komme lys i lygten? Hvis I har et 1,5V gen-opladeligt batteri til dynamoen. Kan batteriet oplades? Hvis ja, hvor lang tid tager det at oplade det helt?
3 Roland 1 Ideark 1 Lav en vejrstation Vejret har stor betydning for mange mennesker - både på arbejdet og i fritiden. Derfor er det også vigtigt at kunne forudsige vejret. Alle store TV-stationer har deres egen vejrudsendelser med masser af seere. I kan lave en vejrstation, der kan fortælle om vejret i dag og måske i morgen... Lav en regnmåler En plastic-flaske, et deciliter-mål eller en lille kop og en vandfast tusch. Skær toppen af en plastic-flaske. Sæt toppen omvendt ned i bunden. Nu virker toppen som en tragt. Fyld et deciliter-mål med vand. Hæld vandet gennem tragten. Sæt en streg, hvor vandet når til. Hæld en ny portion vand i, og sæt endnu en streg. Fortsæt, til flasken er fyldt. Tøm så flasken helt, og sæt den udenfor med tragten i. Nu kan I måle, hvor meget det regner. Hvis I vil måle regne i millimeter, kan I sætte en lineal fast på regnmåleren. Hvis det har været snevejr og sneen er smeltet til vand, svarer 1 mm vand til, at der faldt ca. 1 cm sne. Lav en vindfløj En lineal, en tusch, et firkantet stykke træ, en hammer, et tre-tommers søm, en korkprop, hætten fra en kuglepen, en fjer med langt skaft, et kompas. Find midten af træstykket ved at tegne to diagonaler. Slå sømmet i. Det skal stikke ca. 5 cm op over træet. Før I slår sømmet i, skal I lave hul i korkproppen. I hullet skal der være plads til pennehætten. For at få hætten til at sidde rigtig fast, kan det blive nødvendigt at lime den fast. Lim fjeren fast på tværs af proppens top. Den skal ligge lige på midten af proppen. Sæt pennehætten, der nu sidder fast i proppen, ned over sømmet. Med tusch skriver I verdenshjørnerne på hver af træstykkets sider, N, S, Ø V, kender I verdenshjørnerne? Ved hjælp af kompasset lægger I vindfløjen, så nord på træstykket vender samme vej som nord på kompasset. Vindfløjen er en transportabel vejrhane, som I kan tage med på tur, hvis I vil måle vindretningen forskellige steder. Den virker sådan, at når skaftet af fjeren peger mod vest, så kommer vinden fra vest. Det kaldes en vestenvind. Klip en vindpropel Karton 15 x 15cm, saks, rundt søm, perler, tape, lille stang. Slå to streger diagonalt over kartonstykket. Klip langs stregerne halvt ind mod midten fra hvert hjørne. Bøj hjørnerne ind til midten, sæt dem fast et ad gangen med tape. Stik sømmet igennem en perle og så midt gennem vindpropellen. Sæt et par perler mere på sømmet, og slå det så fast til en stang. Nu kan I tage vindpropellen med ud og holde den op mod vinden og se, hvor hårdt vinden blæser. Skriv det ind i skemaet for vejrstationen. Hvis I vil skrive en måling fra vindmøllen i vejrstationens skema, kan I skrive "let vind", "kraftig vind" osv., eller I kan finde på jeres egen måde at "aflæse" vejrinstrumentet på.
4 Roland 1 Ideark 1 Lav en vindmåler 4 små, tomme yoghurtbægre (det ene farvet), to trælister, 4 tegnestifter, lim, et rundt søm med stort hoved fx et papsøm, perler, en stolpe, en lommeregner og et stopur. Lim de to trælister sammen til et kryds. Sæt 4 tomme yoghurtbægre fast i enderne med lim og tegnestifter. Husk det ene bæger skal være farvet. Sæt vindmøllen fast på stolpen. Det gør I med et søm med strort hoved. Først skal I bore et hul i vindmøllen, så den kan dreje rundt på sømmet. Over og under vindmøllen sætter I perler på sømmet. I kan sætte vindmøllen på en stolpe, som I kan se indefra. Så ved I, hvor meget det blæser, før I går ud. Hvis I vil skrive en måling fra vindmøllen i vejrstationens skema, kan I skrive "let vind", "kraftig vind" osv., eller I kan finde på jeres egen måde at "aflæse" vejrinstrumentet på. Hvis du vil måle vindens hastighed kræver det lidt regnearbejde. Når vindmåleren kører skal du tælle hvor mange omgange den kører på for eksempel et minut. Start stopuret og tæl hvor mange omgange det farvede bærger når på et minut. Nu skal du regne ud hvor stor den omkredsen på vindmåleren er. Til det bruger man en formel: x 2 x radius (udtales pi) er cirka 3,14 Radius er afstanden fra bærgerne og ind til sømmet i midten. Når du har regnet omkredsen ud, skal du gange den med det antal omgange, du har talt på et minut. Nu har du vindens hastighed i meter per minut. Normalt måler man vindens hastighed i meter per sekund. Fordi der er 60 sekunder på et minut skal du dividere dit resultat med 60 (brug lommeregneren). Nu har du vindes hastighed i meter per sekund, som du kan sammeligne med vejrudsigten i TV. Hvis du vil måle vindens hastighed kræver det lidt regnearbejde. Når vindmåleren kører skal du tælle hvor mange omgange den kører på for eksempel et minut. Start stopuret og tæl hvor mange omgange det farvede bærger når på et minut. Nu skal du regne ud hvor stor den omkredsen på vindmåleren er. Til det bruger man en formel: x 2 x radius (udtales pi) er cirka 3,14 Radius er afstanden fra bærgerne og ind til sømmet i midten. Når du har regnet omkredsen ud, skal du gange den med det antal omgange, du har talt på et minut. Nu har du vindens hastighed i meter per minut. Normalt måler man vindens hastighed i meter per sekund. Fordi der er 60 sekunder på et minut skal du dividere dit
5 Roland 1 Ideark 1 resultat med 60 (brug lommeregneren). Nu har du vindes hastighed i meter per sekund, som du kan sammeligne med vejrudsigten i TV. Lav et termometer med rødbedesaft flaske, prop, sugerør, sprit, rødbedesaft, sprittusch, modellervoks. Fyld lidt sprit i flasken. Stik sugerøret igennem proppens hul. Bor et hul i proppen (pas på fingrene!). Fyld sprit, som er farvet med rødbedesaft i sugerøret. Den røde farve skal nå ca. en tredjedel op sugerøret. Hold for sugerørets øverste åbning, og sæt proppen fast i flasken, så sugerøret stikker ned i spritten. Der skal være helt tæt omkring proppen og omkring sugerøret, det kan evt. tætnes med lim. Sæt modellervoks på toppen af sugerøret. Tegn streger på flasken over og under den rødfarvede sprit i sugerøret. I kan bruge et "rigtigt" termometer, så I kan skrive temperaturer på flasken. Sæt flasken et sted, der er koldt, vent et stykke tid. Sæt en streg, hvor rødbede-farven når til, og skriv hvad temperaturen er. Gør det samme på varmere steder. Så er rødbede-termometeret klar til at blive brugt i jeres vejrstation. Lav et solur To pinde og en snor, vandfast tusch og nogle sten. Stik en pind i jorden. Bind en snor fast til pinden. Snoren skal være lige så lang, som én af jer er høj. Bind en pind i den anden ende af snoren. Brug pinden til at tegne en cirkel rundt om pinden i midten. Hver gang klokken er hel, skal I lægge en sten, der hvor midterpindens skygge rammer cirklen. Skriv med vandfast tusch på stenen, hvad klokken er. Til sidst har i jeres eget solur.
6 Roland 1 Ideark 1 Mål luftens tryk En høj, tynd klar plasticflaske, en skål, en lineal, en klump modellervoks, snor, papir og tape. Sæt modellervoks-klumpen fast i bunden af skålen. Sæt linealen fast i den. Fyld 8-10 cm vand i skålen. Fyld flasken ¾ med vand. Hold hånden over åbningen. Vend bunden i vejret på flasken, og kom flasken ned i skålen, så åbningen kommer under vand. Nu kan hånden godt flyttes fra åbningen igen. Bind flasken fast til linealen med snor. Sæt et stykke papir på flasken, så det sidder både over og under vandoverfladen i flasken. På papiret skal I sætte målestreger og skrive tal ud for dem. Så kan I hver dag aflæse, hvordan luftens tryk er. Skriv det på skemaet for jeres vejrstation. I kan indtegne på lufttryksmåleren, hvor vandoverfladen er, en dag med meget lavt tryk og en anden dag med meget højt tryk. Lad en grankogle måle luftens fugtighed En fyrrekogle, et sugerør, lim, papir, tusch. Stik et sugerør ind mellem skællene på siden af en kogle fra et fyrretræ. Lim sugerøret fast. Sæt et stykke papir på væggen og sæt koglen hen i nærheden. Skriv "fugtigt" og "tørt" på papiret. Sugerøret er højest, når det er fugtigt, og koglen lukker sig sammen. Når det er tørt, åbner koglen sig op, så frøene kan blive spredt for vinden. Sæt en prik, og skriv dato dér, hvor sugerøret er. Aktiviteten er en blandt mange andre i hæftet "Året rundt med Vildfred - Naturaktiviteter"
7 Edderkopper 1
8 Vandrensning 1 Nå du har været på toilettet hvad sker der så med vandet? På Rømeregård sendes vandet fra toiletterne ud i en septiktank. Ordet septik kommer fra det græske ord septikos, der betyder rådden eller at rådne. I septiktanken falder de tunge partikler til bunds i tanken, mens vandet uden partikel men stadig urenset f.eks. ledes til den nærliggende kloak eller til et nedsivningsanlæg. Et nedsivningsanlæg kan sammenlignes med jeres fedtfælde på lejrpladsen. Det urensede spildevand ledes til en såkaldt fordeler brønd, som fordeler spildevandet til en række drænrør. Drænrør er f.eks. plastrør med huller i som tillader at kan sive ud i jorden. Det slam der bliver tilbage i septiktanken rådner, dvs. det spises af diverse mikroorganismer og omsættes til bl.a. CO 2, H 2 O og diverse gasser der lugter fælt. Ikke alt slammet spises af mikroorganismerne, hvorfor septiktanken skal tømmes af en slamsuger, som derefter kører slammet til det lokale renseanlæg. Primitiv vandrensning Vi kan lave vores egen primitive vandrensningsanordning, ved hjælp af en mælkekarton, almindelig sand og kul. Hvordan laves den: 1. Toppen skæres af en tom mælkekarton 2. Der prikkes små huller i bunden så vandet kan løbe ud i bunden 3. først fyldes der et lag kul i, max 2 cm. Derefter fin sand og til sidst grov sand ca. 6-8 cm af hver. Hvordan virker den: 1. Beskidt vand hældes ind for oven. Det grove og det fine sand kan tilbageholde partikler i vandet, mens opløste stoffer i vandet tilbageholdes af kullet i bunden. Sandet virker ved en fysisk tilbageholdelse mens kullet virker ved en kemisk tilbageholdelse. 2. Hvis alt går vil kommer der rent vand ud for neden. 3. Er dette ikke tilfældet kan flere mælkekartoner sættes efter hinanden dvs. sættes i serie.
9 Insekter 1 Det er rigtig svært at observere de aller mindste dyr i skoven, på lejrpladsen og andre steder. Her er en god metode til indsamling af småkryb. Insektstøvsuger Byg en insektstøvsuger. Materialer: 1 glas med låg, 2 plastrør, tape og et filter (gaze fra førstehjælpskassen eller et stykke af et kaffefilter). Når man suger i det rør med filteret, kan man suge små dyr ned i glasset igennem det andet rør.
10 Insekter 1 Kartoffelfælde Man kan også bygge en kartoffelfælde. Materialer: 1 bagekartoffel og grene snittet i tandstiks størrelse eller søm. Skær kartoflen igennem på langs, udhul begge halvdele. Skær to til fire huller i overdelen og sæt derefter kartoflen sammen igen med grenene som på billedet. Fælden placeres i terrænet således at insekterne kan kravle ind af de dertil indrettede huller. Forskellige fælder kan placeres forskellige steder f.eks. eng skov eller mark, hvorledes man kan undersøge om man fanger forskellige insekter. Fældens placering bør altid afmærkes således at den er let at finde, og at andre ikke kommer til at træde på den. Faldfælde En faldfælden er et glas eller krus gravet ned i jorden således at kanten er i neveau med terrænet. Insekter og andre dyr der nærmer sig fælder falder i og kan ikke kravle op af fælden igen. Alternativt kan fælden fyldes med lidt sprit, det slår desværre dyrene ihjel, hvilket vi som hovedregel ikke er interesserede i, men de er ofte lettere at studere når de er døde. For at faldfælderne virkelig er effektive kan flere fælder opstilles f.eks. i en cirkel omkring noget som kan tiltrække insekterne, f.eks. gamle madrester
11 Insekter 1 Identifikation af insekter og dyr I skovbunden lever en lang række dyr som er tilpasset netop dette levested og den føde som er tilgængelig her. Dyrene lever mellem nedfaldent løv og under bark, sten og grene. Insekter, f.eks. biller (bl.a. løbebiller, rovbiller, skarnbasser, ådselsgravere, snudebiller), springhaler, myrer, tæger, ørentviste og forskellige larver og pupper. Snegle: skalbærende ( bl.a. vinbjergsnegl, havesnegl, barksnegle/foldsnegle) og nøgensnegle (bl.a. sort skovsnegl, rød skovsnegl og bøgesnegl). Forskellige regnorme. Spindlere, f.eks. edderkopper (bl.a. jagtedderkop, rovedderkop, hjulspinder og krabbeedderkop), mejere og mider. Bænkebidere (bl.a. grå bænkebider, glat bænkebider og kuglebænkebider). Tusindben (bl.a. skovtusindben og kugletusindben). Skolopendre (bl.a. alm. Skolopender og jordskolopender). Bænkebidere, tusindben og regnorme hører til nedbryderne. De lever af at nedbryde dødt organisk stof som blade. Nedbryderne lever både af bladene, men også af de svampe, bakterier og alger der sidder på bladene, og som også deltager i nedbrydningen af dem. Nedbryderne ædes af en lang række rovdyr, f.eks. skolopendre, løbebiller og jagtedderkopper. Nogle dyr lever af at suge saft af planterne. Det er f.eks. forskellige tæger og bladlus. Snegle lever bl.a. af at raspe grønne plantedele, alger og hestepærer. Når man skal identificere hvilket dyr man har fanget, ses der på særlige karakteristika, f.eks. antallet af ben, hovedets form, bagkroppens form, farve osv.
12 Insekter 1
13 Insekter 1
14 Spiselige planter 1 Ingredienser til madlavning kan hentes i supermarkedernes kølediske, rengjorte og indpakket i plastik. Men ingredienserne kan også findes i naturen. Det er lidt mere besværligt men smagen er kraftig og nærende. Det vigtigste at huske er at finde madvarer så langt fra store veje og fabrikker som muligt, da disse f.eks. kan være forurenet med forskellige bestanddele fra benzin fra bilernes udstødningsgasser. Dernæst er det vigtigt at vaske bladene, rødderne bærrene osv. grundigt inden brug, især til salater hvor eventuelle bakterier ikke slås ihjel ved kogning/stegning. Slutteligt så saml kun ting som du er sikker på hvad er, og som ikke er giftige. På Kurset kommer du i madlavningen f.eks. til at bruge kløver, skovsyre, mælkebøtteblade, bøgeblade, brændenældeblade, skvalderkålsblade og forskellige bær osv. Af mælkebøtten er det bladene der benyttes og gerne de nye spæde skud da de er de bedste. Bladene er gode i en sommersalat, men kan også svitses på en pande og blandes i boller eller i en gryderet. Hvis du har en opskrift med spinat kan du bruge mælkebøtteblade i stedet. Bøgeblade smager bedst om foråret lige når de lige er sprunget ud, for da indeholder de ingen kraftige fibre i bladene. Bladene kan bruges i salat, brød osv. Om sommeren kan de kraftiges af disse fibre fjernes. Kløverblade kan bruges i salat, brød eller sammenkogte retter. Kløver vokser i græs og langs stier og marker. Kløverblomster (især de røde) kan plukkes i efteråret, tørres og bruges i en god urtete. I Skoven vokser en urt der lignes kløver- det er skovsyre og den har en let syrlig smag af citron, og kan også bruges i salat.
15 Spiselige planter 1 Skvalderkål er for mange haveejere en ren pestilens, men man kan med fordel benytte den i en god salat, tærte eller andet. Brændenælder bruges ofte i suppe. Det skyldes at nældernes blade skal have en del varme, hvis man vil være sikker på at de ikke længere brænder. Bladene kan også bruges i brød og sammenkogte retter. Det er vigtigt at skylle bladene grundigt og hakke dem fint. Derefter skal de svitses i olie eller margarine før de anvendes i brød. Bladene kan plukkes med handsker på eller en plastiskpose over hænderne. På Rømeregård findes også en række forskellige bær så som ribs, kirsebær, hindbær som kan benyttes, når det står i opskriften.
Vores hjem. Børnehaveklasse og 1. klasse Opgavebog
Vores hjem Børnehaveklasse og 1. klasse Opgavebog Vores hjem Natur/teknik og dansk For børnehaveklasse og 1. klasse WWF Verdensnaturfonden, Ordet Fanger og Ørsted, 2019 Forfatter: Ole Haubo Christensen
Læs mereKrible - Krable. Ædespor
Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereKAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET
KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger
Læs mereVejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2
Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner
Læs mereBrændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser
Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereØvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene
Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereLivet. i ferskevande
Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereNisseland. Sne og sø:
Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs merenaturens farver NATUREN PÅ KROGERUP
naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte
Læs mereUrtefrikadeller på bål
Urtefrikadeller på bål 1 kg hakket oksekød (el. hakket kalv/flæsk) 3 æg 1,5 dl havregryn 3 løg 1,5 dl hakkede urter 1,5 spsk. groft salt friskkværnet peber Tag evt. handsker på og bland farsen godt med
Læs mereDet skal du bruge. Lav selv: lysende julepynt. Materialer: Værktøj:
Lav selv: lysende julepynt Det skal du bruge Lav et juletræ af karton og få det til at lyse med en lysdiode, et batteri og lidt kobbertape. Følg denne trin-for-trin vejledning og lav lysende julepynt som
Læs mereAKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor
Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereDen nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1
Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Som skal spirerne blive klogere på træer ikke mindst hyldetræer. De
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereDen nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2
Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereVi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.
1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mereMATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning
MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereKl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.)
Kl. 10.00: Det er tid til at stævne ud. De næste 24 timer skal I tilbringe på vandet, og man må selvfølgelig ikke gå i land. For at I kan klare jer på vandet, skal I inden i stævner ud samle pinde, der
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling
Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er
Læs merePrimimad En cowboy skal kunne lave mad uden for mange rekvisitter. Derfor skal spejderne på denne aktivitet lave primimad.
Primimad En cowboy skal kunne lave mad uden for mange rekvisitter. Derfor skal spejderne på denne aktivitet lave primimad. Der er købt ind til at man kan lave plankekød, brændenældesuppe, stenbrød og mælkebøtte
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs mereTillykke med din nye kanin
Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor
Læs mereLidt om bål. Bålregler
Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.
Læs mereInspirationshæfte Vinter
creative skabelse sammen Inspirationshæfte Vinter Dejlige og sjove tips til dig og dit kreative barn kreativ skabelse sammen Snemand Flaske 1. Lav en stor bold af ler (størrelse afhængig af flaskehals
Læs mereUDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!
UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og
Læs mereOverdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.
LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereSæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler.
Sæbeboblevand 1 liter destilleret vand 0,5 dl opvaskemiddel ( Fairy Ultra Original er det bedste) 1 spsk. Glycerin Boblevandet virker bedst, hvis du gemmer det i en lukket beholder i et døgn, inden du
Læs merePuste- og sugeøvelser
Puste- og sugeøvelser Ishøj Kommune 1 Det er en god idé at lave mange af øvelserne foran et spejl. 2 Puste- og sugeøvelser Pusteøvelser træner både tungens bevægelighed og evne til at forandre form og
Læs mereByg selv en lille vindrose
Byg selv en lille vindrose Byggevejledning til vindrose samt tivolimølle med hejsefunktion Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindrose er, at lade børn opleve, at de selv kan lave noget inden for vedvarende
Læs mereKompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.
Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereKun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb
Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en
Læs mereMadtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48
Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde
Læs mereBiologisk rensning Fjern sukker fra vand
Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde
Læs mereTroldmandens lærling
Distriktsturnering 2014 Troldmandens lærling Troldmanden Sverre optager nye troldmandslærlinge hvert år. I år er I de udvalgte og I er hermed Troldmand Sverres nye lærlinge. Han glæder sig meget til at
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereSmutter: Skovtrolde. Formål. Forudsætninger for smutterne. Forudsætninger for lederne. Om trinene. Trin 1. Trin 2. Trin 3. Udfordring.
Smutter: Skovtrolde Formål Som Skovtrolde skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker nemlig naturen. Derfor skal grønsmutterne blandt andet holde skoven fri for svineri, de skal liste
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereALT OM AFLØB OG KLOAK
GO ENERGI TIL LIVET ALT OM AFLØB OG KLOAK www.ke.dk el gas vand varme afløb Københavns Energi er din multiforsyner af el, gas, vand, varme og afløb. Vi sørger for energien i dit hjem, men du kan også få
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3. Papirs kvalitet og vægt...4. Undersøg A4 papir...6
Hvad er papir? Indholdsfortegnelse Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3 Papirs kvalitet og vægt...4 Undersøg A4 papir...6 Undersøg træfibrenes retning i A4-papir...7 Undersøg papirs gennemskinnelighed
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereTurmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce
Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereHavelamper med solfangere vedligeholdelse
Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at
Læs mereSELV EN KLOAK KAN FÅ NOK
SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge
Læs mereGrundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Læs mereIdékatalog til kreaværksted. Oversigt over aktiviteter
Idékatalog til kreaværksted Oversigt over aktiviteter Indholdsfortegnelse DIY-projekterne Æggebakke-padder Vandmand i glas - magisk rysteglas Skåne-låg Skralde-skildpadde Skralde-biller Rulle-ordner Rulle-dyr
Læs mereEMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mere20 RUMMETER BRÆNDE PÅ BARE 9 KVADRATMETER
20 RUMMTR BRÆND PÅ BAR 9 KVADRATMTR 38 Tekst og foto: eert Mørk. Tegning: hristian Raun ør Det Selv 14/2002 Her har du plads til flere års brænde Brændet ligger både tørt og luftigt i fotografen eert Mørks
Læs mereHvorfor går sørøvere med klap for øjet?
Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Sørøvere går ikke kun med klap for øjet fordi de har skudt det i stykker. Faktisk gøres det for at de kan se hvor kanonkuglerne er, når de går under dæk for at hente
Læs mereBegynd eller afrund jeres samtale med dette kort
Begynd eller afrund jeres samtale med dette kort Kommer børn nok ud? Synes du, at det er vigtigt, at børn får oplevelser med og i naturen? Hvorfor eller hvorfor ikke? Kommer dit barn nok ud og får de rigtige
Læs mereDette skal du have fast i dit køkken:
Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)
Læs mereEnergi Til Livet Nu -Sundhed i en travl hverdag. Kombucha guide
Dette skal du bruge Kombucha guide (Til 2 liter kombucha lavet på ActiGreen Grøn te ekstrakt Udstyr: Stort patentglas på 2 liter 1 stk. viskestykke klippet ud 2 elastikker 1 plastik si (scoby kan IKKE
Læs mereSamarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen
Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...
Læs mereaktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen
aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet
Læs mereSPØRGEKORT ENIG / UENIG
I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop
Læs mereHippHopp. Uge 18. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1
Uge 18 Emne: Familie og arbejde Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge18_familie.indd 1 06/07/10 12.07 Uge 18 l Familie og arbejde Hipp og Hopp
Læs mereAlger - Det grønne guld
Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave
Læs mereHvordan og hvor må jeg samle?
Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det
Læs mereKompost Gode råd og vejledning om kompost.
Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1
Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,
Læs mereDET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE
DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd
Læs mereByggevejledning. Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset.
Parcelhusvej 1 og 3 Byggevejledning Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Huset du ser i vejledningen er Parcelhusvej 1, men fremgangsmåden er den samme til Parcelhusvej
Læs mereIngredienser pr. patrulje (6 pers)
Ingredienser pr. patrulje (6 pers) - 3 retter på 5 timer o Hjemmelavet Tortellini med svampe, seranoskinke og hytteost o Rösti, medister, bearnaise og salat o Chokoladekage i appelsinskal m. hjemmelavet
Læs mereBålmadsworkshop.
Bålmadsworkshop Ved PH outdoor Så er vi klar til 2. udgave af vores adventurerace. Vi har ændret alle O-løbene, tænkt nye tanker, men fastholdt hyggen og det udfordrende element. Løbet er den 27 November
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs mereGuide: Sådan tænder du et bål
Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad
Læs mereEN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?
Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,
Læs mereKRIBLE KRABLE. på bondegården
KRIBLE KRABLE på bondegården Solen skinner, og Anna og Ludvig er sammen med deres far og mor cyklet til Høstmarked på en økologisk gård, ikke så langt fra hvor de bor. Her kan man se, hvor dyrene bor og
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter aktiv beluftning
Installationsadresse: Dato: Det beplantede filter er dimensioneret for personer og opfylder SO krav. Det beplantede filter med aktiv beluftning (Forced Bed Aeration, FBA ): Bundfældningstank pumpebrønd
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge:
Opgave 1 Hvilke ting indeholder vand? Ting Plasticposer 6 forskellige ting Gør som på billedet. Gæt om det indeholder vand Resultat af forsøg Jeg tror at tomaten indeholder vand Ja, tomater indeholder
Læs mereJeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted
Jeg er havren Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Fortælling om kornet I Danmark dyrkes der hovedsagligt 4 kronsorter; Hvede, rug, havre og byg. Hvede er Danmarks
Læs mereTørt sand og vådt sand.
1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:
Læs mereTid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereBIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:
BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv
Læs mereGode råd og vejledning om kompost.
Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk
Læs mereMASSAGE MED BOLD FORMÅL:
LEG MED FØLESANSEN MASSAGE MED BOLD FORMÅL: Fornemmelse af kroppens overflade - nyde berøring LEG: I skal bruge: En bold det kan være en blød noppebold, en hårdere massagebold eller en tennisbold. Bolden
Læs mere