Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar"

Transkript

1 Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning og det psykiske arbejdsmiljø Lederne Juni 25

2 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvar er klart definerede i hvilket omfang ledere uddelegerer arbejdsopgaver om ledere og medarbejdere er tilfredse med deres samarbejde hvem der har ansvaret for et godt samarbejde mellem leder og medarbejdere samarbejdskulturen ifølge ledere og medarbejdere lederes og medarbejderes vurdering af det psykiske arbejdsmiljø, og om det er blevet værre eller bedre de to seneste år hvem der kommer med flest forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på hvem der har ansvaret for medarbejdernes efteruddannelse hvem der tager initiativ til medarbejdernes efteruddannelse om det er en ledelsesopgave at tage en samtale med en medarbejder, der har en usund livsstil eller er svært overvægtig Side Ansvaret for, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvar er klart definerede 2 Uddelegering af arbejdsopgaver 4 Langt hovedparten er tilfreds med samarbejdet mellem leder og medarbejdere 4 Et godt samarbejde mellem leder og medarbejdere er et fælles ansvar 6 Samarbejdskulturen 7 Det står godt til med det psykiske arbejdsmiljø hos langt de fleste 9 Et godt psykisk arbejdsmiljø er et fælles ansvar Forslag og idéer til løsning af arbejdsopgaverne 5 Det er et fællesansvar, at afdelingens/teamets arbejdsopgaver løses ansvarligt, effektivt og professionelt 7 Ansvaret for medarbejdernes efteruddannelse er et fællesanliggende 8 Ledelsesopgaven og usund livsstil blandt medarbejderne 22 Om undersøgelsen 24

3 Ansvaret for, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvar er klart definerede Knap to ud af ledere mener, at det et ledelsesansvar, at deres direkte medarbejderes arbejdsopgaver og ansvar er klart definerede. Det mener kun hver tredje medarbejder. Derimod mener langt de fleste medarbejdere (knap seks ud af ti), at det er deres nærmeste leder og dem selv, der i fællesskab har ansvaret for, at deres arbejdsopgaver og ansvar er klart definerede. Kun 35 procent af lederne mener, at det er et fællesansvar, se figur. Figur. Hvem har ansvaret for, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvarsområder er klart definerede? Procent n Det har Det har nærmeste leder medarbejder(ne) og medarbejder(ne) i fællesskab Afklares medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvarsområder? Svaret er ja for de flestes vedkommende. Det er dog næppe nogen overraskelse, at flere ledere end medarbejdere mener, at det forholder sig sådan. 75 procent af lederne mod 44 procent af medarbejderne mener, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvar i høj eller i meget høj afklares mellem leder og medarbejder, se figur 2. 2

4 Figur 2. I hvilken afklarer lederen medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvar. Procent Slet ikke/i mindre I nogen I høj/i meget høj 2 De fleste mener, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvarsområder er klart definerede både ledere og medarbejdere Både de fleste medarbejdere og ledere vurderer, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvarsområder er klart definerede. Dog således, at hvor 78 procent af lederne vurderer, at det i høj eller meget høj er tilfældet, mener 5 procent af medarbejderne det samme, se figur 3. Figur 3. I hvilken er medarbejdernes arbejdsopgaver klart definerede. Procent Slet ikke/i mindre 2 I nogen I høj/i meget høj 3

5 Uddelegering af arbejdsopgaver Tre ud af fire ledere mener, at de i høj eller meget høj uddelegerer arbejdsopgaver til deres medarbejdere. Det samme mener knap halvdelen af medarbejderne, se figur 4. Figur 4. I hvilken uddelegerer lederen arbejdsopgaver til medarbejderne. Procent Slet ikke/i mindre I nogen I høj/i meget høj 2 Langt hovedparten er tilfreds med samarbejdet mellem leder og medarbejdere Ni ud af ti ledere er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med deres direkte medarbejdere, og to ud af tre medarbejdere er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med deres direkte ledere, se figur 5. Figur 5. Tilfredshed med samarbejdet mellem leder og medarbejdere. Procent

6 Faktorer, der påvirker medarbejdernes tilfredshed med samarbejdet Der er en signifikant sammenhæng mellem, om medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvarsområder er klart definerede, og om de er tilfredse med samarbejdet med deres nærmeste leder, se figur 6. Blandt de medarbejdere, som i høj eller meget høj har klart definerede arbejdsopgaver og ansvarsområder, er 83 procent tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, og kun syv procent er meget utilfredse eller utilfredse. Blandt de medarbejdere, som slet ikke eller i mindre har klart definerede arbejdsopgaver og ansvarsområder, er 28 procent tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, mens 45 procent er meget utilfredse eller utilfredse. Figur 6. Sammenhæng mellem om medarbejdernes vurdering af om deres arbejdsopgaver og ansvarsområder er klart definerede og deres tilfredshed med samarbejdet med nærmeste leder. Procent Utilfreds med samarbejdet Hverken tilfreds eller utilfreds med samarbejdet Tilfreds med samarbejdet 2 Arbejdsopgaver og ansvarsområder er slet ikke/i mindre klart definerede Arbejdsopgaver og ansvarsområder er i noget klart definerede Arbejdsopgaver og ansvarsområder er i høj/i meget høj klart definerede Tilsvarende har omfanget af uddelegering signikant betydning for medarbejdernes tilfredshed med samarbejdet med nærmest leder, se figur 7. Blandt de medarbejdere som mener, at deres leder i høj eller i meget høj uddelegerer arbejdsopgaverne, er 78 procent tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, og kun ni procent er meget utilfredse eller utilfredse. Blandt de medarbejdere som mener, at deres leder slet ikke eller i mindre uddelegerer arbejdsopgaverne, er 49 procent tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet og 27 procent meget utilfredse eller utilfredse. 5

7 Figur 7. Sammenhæng mellem om medarbejdernes vurdering af om deres leder uddelegerer arbejdsopgaverne og deres tilfredshed med samarbejdet med nærmeste leder. Procent Utilfreds med samarbejdet Hverken tilfreds eller utilfreds med samarbejdet Tilfreds med samarbejdet 2 n uddelgerer slet ikke/i mindre arbejdsopgaverne n uddelegerer i nogen arbejdsopgaverne n uddelegerer i høj/i meget høj arbejdsopgaverne Et godt samarbejde mellem leder og medarbejdere er et fælles ansvar Både ledere og medarbejdere er blevet bedt om at vurdere, hvem der har ansvaret for, at samarbejdet mellem leder og medarbejder er godt, og langt hovedparten blandt både ledere og medarbejdere (henholdsvis 8 procent og 88 procent) vurderer, at det er et fælles ansvar. Der er flere medarbejdere end ledere, der mener, at det er et fællesansvar, og flere ledere end medarbejdere, der mener, at det er lederens ansvar, se figur 8. Figur 8. Ansvaret for, at samarbejdet mellem leder og medarbejdere er godt. Procent n Leder og Medarbejder(ne) medarbejder(ne) i fællesskab 6

8 Medarbejderne er tilfredse med samarbejdet med deres kolleger 83 procent af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med deres kolleger i teamet/afdelingen, se tabel. Tabel. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med samarbejdet mellem dig og dine kolleger i din afdeling/dit team? Procent Meget utilfreds/utilfreds 5 Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds/Meget tilfreds 83 /Indgår ikke i et team/afdeling Total Medarbejderne mener, at et godt samarbejde i teamet er et fællesansvar Medarbejderne har svaret på, hvem der efter deres vurdering har ansvaret for, at samarbejdet mellem dem og deres kolleger i afdelingen/teamet er godt. 48 procent mener, at det er et fællesansvar mellem dem og deres kolleger. Andre 45 procent peger på, at det er et fællesansvar mellem nærmeste leder, deres kolleger og dem selv. Kun tre procent mener, at det er deres nærmeste leder, se tabel 2. Tabel 2. Hvem har efter din vurdering ansvaret for, at samarbejdet mellem dig og din kolleger i din afdeling/dit team er godt? Procent Det har min nærmeste leder 3 Det har jeg selv 3 Det har mine kolleger Det har mine kolleger og jeg i fællesskab 48 Det har min nærmeste leder, mine kolleger og jeg i fællesskab 45 Total Samarbejdskulturen og medarbejdere er blevet stillet tre spørgsmål om samarbejdskulturen i deres team/afdeling. Om end lederne er noget mere positive end medarbejderne, er det samlede billede, at langt de fleste ledere og medarbejdere vurderer, at samarbejdskulturen i teamet/afdelingen er godt, når det gælder: om at hjælpe hinanden, når der er meget at lave (figur 9) være gode til at samarbejde, når der opstår problemer, der kræver fælles løsninger (figur ) et godt sammenhold i teamet/afdelingen (figur ) 7

9 Figur 9. Vi hjælper hinanden i teamet, når der er meget at lave. Procent Slet ikke/i mindre 7 29 I nogen I høj/i meget høj Figur. Vi er gode til at samarbejde i teamet, når der opstår problemer, der kræver fælles løsninger. Procent Slet ikke/i mindre I nogen I høj/i meget høj 8

10 Figur. Der er et godt sammenhold i teamet. Procent Slet ikke/i mindre 9 3 I nogen I høj/i meget høj Det står godt til med det psykiske arbejdsmiljø hos langt de fleste Knap ni ud af ti ledere og mere end seks ud af ti medarbejdere mener, at det psykiske arbejdsmiljø i deres afdeling/team er godt eller meget godt. Tre procent af lederne og 2 procent af medarbejderne vurderer, at det er meget dårligt eller dårligt, se figur 2. Figur 2. Hvordan vil du generelt bedømme det psykiske arbejdsmiljø i din afdeling/dit team? Procent Meget dårligt/dårligt 9 Nogenlunde Godt/Meget godt Ved kke Sammenligner man vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø i den private og den kommunale sektor blandt medarbejderne, vurderer flest i den private sektor, at ar- 9

11 bejdsmiljøet er godt eller meget godt. Der er ingen signifikant forskel på de kommunale og privatansatte lederes vurdering. Tabel 3. Hvordan vil du generelt bedømme det psykiske arbejdsmiljø i din afdeling/dit team? s og lederes vurdering. Privat sektor og kommunal sektor. Procent Privat medarbejdere Privat ledere Kommune medarbejdere Kommune ledere Meget dårligt/dårligt Nogenlunde Godt/Meget godt Total Samspil mellem samarbejdskultur og psykisk arbejdsmiljø Der er ikke overraskende en klar sammenhæng mellem både lederes og medarbejderes vurdering af det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen/teamet og deres vurdering af samarbejdskulturen, som det fremgår af figur 9, og, særligt blandt medarbejderne. Blandt de medarbejdere, som vurderer at det psykiske arbejdsmiljø er godt eller meget godt, peger omkring otte ud af ti på, at man i høj eller i meget høj hjælper hinanden, når der er meget at lave man i høj eller i meget høj er gode til at samarbejde, når der opstår problemer, der kræver fælles løsninger der i høj eller i meget høj er et godt sammenhold Blandt de medarbejdere som vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø er meget dårligt eller dårligt, er det kun omkring fem procent, der mener, at samarbejdskulturen er kendetegnet ved dette, se figur 3. Der er for få respondenter blandt ledere ansat i regioner og stat til, at de kan indgå i en sektorsammenligning.

12 Figur 3. Sammenhæng mellem samarbejdskultur og psykisk arbejdsmiljø.. Procent Vi hjælper i høj/i meget høj hinanden, når der er meget at lave Vi er i høj/i meget høj gode til at samarbejde, når der opstår problemer, som kræver fælles løsninger Det er i høj/i meget høj et godt sammenhold : Godt/meget godt psykisk arbejdsmiljø : Nogenlunde psykisk arbejdsmiljø : Meget dårligt/dårligt psykisk arbejdsmiljø Det samme gør sig gældende blandt lederne, se figur 4. Figur 4. Sammenhæng mellem samarbejdskultur og psykisk arbejdsmiljø.. Procent : Godt/meget godt 4 psykisk arbejdsmiljø 3 2 : Nogenlunde psykisk arbejdsmiljø Vi hjælper i høj/i meget høj hinanden, når der er meget at lave Vi er i høj/i meget høj gode til at samarbejde, når der opstår problemer, som kræver fælles løsninger Det er i høj/i meget høj et godt sammenhold : Meget dårlig/dårligt psykisk arbejdsmiljø Et godt psykisk arbejdsmiljø er et fælles ansvar Langt hovedparten af både ledere og medarbejdere omkring otte ud af ti mener, at det er et fælles ansvar for ledere og medarbejdere at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen/teamet, se figur 5.

13 Henholdsvis 4 procent af lederne og 42 procent af medarbejderne mener, at ansvaret for et godt psykisk arbejdsmiljø er et fællesansvar, der omfatter nærmeste leder og medarbejderne i afdelingen/teamet. Andre 4 procent af lederne og 39 procent af medarbejderne mener, at det er et fællesansvar for den øverste ledelse, nærmeste leder og medarbejderne i teamet. Det er værd at bemærke, at 5 procent af lederne mod 8 procent af medarbejderne mener, at det er lederens ansvar. Figur 5. Hvem har efter din vurdering ansvaret for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i din afdeling/dit team. Procent n Øverste ledelse Leder og medarbejdere i fællesskab Øverste ledelse, Medarbejder(ne) lederen og medarbejderne i fællesskab Betydelige forskelle i vurderingen af, hvem der bidrager til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen/teamet Knap ni ud af ti ledere mener, at de i høj eller meget høj bidrager til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i deres afdeling/team. Spørger man medarbejderne, mener kun 35 procent, at deres nærmeste leder i høj eller i meget høj bidrager til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i deres afdeling/team. Cirka syv ud af ti ledere mener, at deres medarbejdere i høj eller i meget høj bidrager til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen/teamet. Blandt medarbejderne mener knap to ud af tre, at de selv i høj/i meget høj bidrager til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen/teamet, mens signifikant færre nemlig 55 procent mener, at deres kolleger i afdelingen/teamet i høj eller i meget høj bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø. Summen er således, at både blandt ledere og medarbejdere peger flest på, at de selv i høj eller i meget høj bidrager til det gode psykiske arbejdsmiljø i afdelingen/teamet, se figur 6. 2

14 Figur 6. I hvilken bidrager følgende til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i din afdeling/dit team? Procent Slet ikke/i mindre I nogen I høj/i meget høj Leder: I hvilken bidrager dine medarbejdere til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø? Leder: I hvilken bidrager du selv til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø? Medarbejder: I hvilken bidrager din nærmeste leder til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø? Medarbejder: I hvilken bidrager du selv til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø? Medarbejder: I hvilken bidrager dine kolleger til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø? Medarbejdernes vurdering af arbejdsmiljøet og ansvaret spiller sammen Det er kun 2 procent af medarbejderne der vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø er dårligt eller meget dårligt. Der er dog langt flere respondenter i den gruppe, der mener, at det enten er nærmeste leders (2 procent) eller den øverste ledelses ansvar (22 procent) at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen/teamet. Mere end fire ud af ti. Det gælder kun ni procent af de medarbejdere, der vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø er godt eller meget godt, se figur 7. Figur 7. Sammenhængen mellem vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø og ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø.. Procent Det har min nærmeste leder Det har den øverste ledelse Det har jeg selv Det har nærmeste Det har øverste leder, jeg og ledelse, min mine nærmeste kolleger i leder, jeg og fællesskab mine kolleger i fællesskab 2 Meget dårligt/dårligt psykisk arbejdsmiljø Nogenlunde psykisk arbejdsmiljø Godt/meget god psykisk arbejdsmiljø 3

15 De fleste peger på, at det psykiske arbejdsmiljø er uændret Som figur 2 viser, vurderer hovedparten af både ledere og medarbejdere, at det psykiske arbejdsmiljø i deres afdeling/team er godt eller meget godt. Tilsvarende peger flest på, at det psykiske arbejdsmiljø er uændret de seneste to år, se figur 8. Det gælder 52 procent af lederne og 49 procent af medarbejderne. Til gengæld vurderer væsentligt flere ledere, at der er blevet bedre de seneste to år, og væsentligt flere medarbejdere, at det er blevet værre de seneste to år. Figur 8. Er det psykiske arbejdsmiljø i din afdeling/dit team blevet bedre eller værre de seneste to år? Procent Det er blevet bedre Det er uændret 2 Det er blevet værre 3 Sammenligning mellem privat og kommunal sektor 43 procent af de kommunalt ansatte medarbejdere mod 26 procent af de privat ansatte medarbejdere mener, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet værre de seneste to år. Det gælder procent af de kommunalt ansatte ledere mod 2 procent af de privatansatte ledere, se tabel 4 2. Tabel 4. Er det psykiske arbejdsmiljø i din afdeling/dit team blevet bedre eller værre de seneste to år? s og lederes vurdering. Privat sektor og kommunal sektor. Procent Privat medarbejdere Privat ledere Kommune medarbejdere Kommune ledere Det er blevet bedre Det er uændret Det er blevet værre Total 2 Der er for få respondenter blandt ledere ansat i regioner og stat til, at de kan indgå i en sektorsammenligning. 4

16 Forslag og idéer til løsning af arbejdsopgaverne De fleste ledere og medarbejdere vurderer, at de i høj eller i meget høj bidrager med forslag og idéer til løsning af arbejdsopgaverne i deres team, se figur 9. Figur 9. I hvilken bidrager du med forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i din afdeling/dit team? Procent Leder Medarbejder Slet ikke/i mindre I nogen I høj/i meget høj Syv ud af ti ledere mener, at deres medarbejdere i høj eller i meget høj bidrager med forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i teamet/afdelingen. Tabel 5. I hvilken bidrager dine medarbejdere med forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i din afdeling/dit team? Procent Slet ikke/i mindre 4 I nogen 26 I høj/i meget høj 7 Total Halvdelen af medarbejderne mener, at deres kolleger i teamet/afdelingen i høj eller i meget høj bidrager med forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i teamet/afdelingen, se tabel 6. Tabel 6. I hvilken bidrager dine kolleger med forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i din afdeling/dit team? Procent Slet ikke/i mindre 6 I nogen 4 I høj/i meget høj 5 3 Total 5

17 Både ledere og medarbejdere vurderer, at det er teamet/afdelingen som helhed, der kommer med flest forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i afdelingen/teamet, se figur 2. Figur 2. Hvilke af følgende kommer efter din vurdering med flest forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i din afdeling/dit team? Procent Det gør afdelingen/teamet som helhed n En enkelt eller enkelte medarbejdere 3 Det gør jeg selv Leder Medarbejder 3 Spørgsmålet En enkelt eller enkelte medarbejdere er kun stillet til ledere, og spørgsmålet Det gør jeg selv er kun stillet til medarbejdere. 6

18 Det er et fællesansvar, at afdelingens/teamets arbejdsopgaver løses ansvarligt, effektivt og professionelt Det er næppe overraskende, at de fleste ledere og medarbejdere mener, at arbejdsopgaverne løses ansvarligt og professionelt. Det er dog værd at bemærke, at henholdsvis 3 procent af lederne og 4 procent af medarbejderne svarer i nogen. Figur 2. I hvilken løses arbejdsopgaverne ansvarligt og professionelt? Procent : I hvilken vurderer du, at dine medarbejdere løser deres arbejdsopgaver ansvarligt og professionelt? : I hvilken vurderer du, at du løser dine arbejdsopgaver ansvarligt og professionelt? 2 Slet ikke/i mindre I nogen I høj/i meget høj : I hvilken vurderer du, at din afdeling/dit team løser jeres arbejdsopgaver ansvarligt og professionelt? Som det fremgår af figur 22 mener både ledere og medarbejdere, at det er et fælles ansvar, at arbejdsopgaverne løses ansvarligt og professionelt. 32 procent af medarbejderne mener, at ansvaret ligger hos dem og deres kolleger. Det spørgsmål er kun stillet til medarbejderne. 26 procent af lederne mod 3 procent af medarbejderne mener, at det er lederens ansvar. 7

19 Figur 22. Hvem har efter din vurdering ansvaret for, at afdelingens/teamets arbejdsopgaver løses effektivt og professionelt? Procent n Leder og medarbejdere i fællesskab 32 Det har mine kolleger og jeg i fællesskab : Hvem har efter din vurdering ansvaret for, at afdelingens/teamets arbejdsopgaver løses effektivt og professionelt? Medarbejder: Hvem har efter din vurdering ansvaret for, at afdelingens/teamets arbejdsopgaver løses effektivt og professionelt? Hver tredje medarbejder mener, at de selv har ansvaret for, at deres arbejdsopgaver løses ansvarligt, effektivt og professionelt Medarbejderne er blevet bedt om at svare på, hvem der har ansvaret for, at deres egne arbejdsopgaver løses ansvarligt, effektivt og professionel, se tabel 7. Tabel 7. Hvem har efter din vurdering ansvaret for, at dine arbejdsopgaver løses effektivt og professionelt. Procent Det har jeg selv 34 Det har min nærmeste leder, jeg og mine kolleger i min afdeling/mit team i fællesskab 32 Det har mine kolleger i min afdeling/mit team og jeg i fællesskab 6 Det har min nærmeste leder og jeg i fællesskab 5 Det har min nærmeste leder 3 Total Ansvaret for medarbejdernes efteruddannelse er et fællesanliggende Langt de fleste ledere og medarbejdere vurderer, at det er et fællesansvar, at medarbejderne deltager i relevant efteruddannelse. Det er værd at bemærke, at 8 procent af lederne mod seks procent af medarbejderne vurderer, at det er lederens ansvar, hvorimod 28 procent af medarbejderne mod to procent af lederne mener, at det er medarbejdernes ansvar, se figur Spørgsmålet Det har mine kolleger og jeg i fællesskab er kun stillet til medarbejdere. 8

20 Figur 23. Ansvaret for, at medarbejdere deltager i relevant efteruddannelse. Procent Leder Medarbejder De fleste ledere og medarbejdere mener, at også initiativet til medarbejdernes efteruddannelse tages i fællesskab mellem leder og medarbejder, se figur 24. Dog mener 38 procent af medarbejderne, at de selv tager initiativet mod to procent af lederne, og omvendt mener 8 procent af lederne, at de tager initiativet til medarbejdernes efteruddannelse mod 6 procent af medarbejderne. Figur 24. Hvem tager typisk initiativet til medarbejdernes efteruddannelse? Procent Leder Medarbejder 9

21 Uddannelse har betydning for motivation til efteruddannelse Det er ikke overraskende, at de højest uddannede medarbejdere er mest motiverede for at deltage i efteruddannelse. Det mener både ledere og medarbejdere. Blandt ledere, hvor hovedparten af medarbejderne er ufaglærte, vurderer 24 procent, at medarbejderne i høj eller i meget høj er motiverede for at deltage i efteruddannelse. Blandt ledere, hvor hovedparten af medarbejderne har en videregående uddannelse, vurderer 54 procent af lederne, at deres medarbejdere i høj eller i meget høj er motiverede for at deltage i efteruddannelse, se figur 25. Figur 25. I hvilken er dine direkte medarbejdere motiveret for at deltage i efteruddannelse? I alt og fordelt på uddannelsesniveau. Procent I alt I høj/i meget høj I nogen Slet ikke/i mindre De fleste medarbejdere er ufaglærte De fleste medarbejdere er faglærte De fleste medarbejdere har en videregående udddannelse 55 procent af medarbejderne er i høj eller i meget høj motiverede for at deltage i efteruddannelse ifølge lederne. Det gælder 38 procent af de medarbejdere, der højst har en folkeskoleuddannelse og 6 procent af de medarbejdere, der har en videregående uddannelse, se figur 26. Selv om flere såvel ufaglærte medarbejdere som medarbejdere med en videregående uddannelse i høj eller i meget høj er motiverede for at deltage i efteruddannelse, er tendensen også blandt medarbejdere, at langt færre kortuddannede er motiverede for at deltage i efteruddannelse end medarbejdere med en videregående uddannelse. 2

22 Figur 26. I hvilken er du motiveret for at deltage i efteruddannelse? I alt og fordel på uddannelsesniveau. Procent I høj/i meget høj I nogen Slet ikke/i mindre I alt Grundskole/Folkeskole Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Alderens betydning for medarbejdernes motivation for efteruddannelse De ledere, som både har yngre og ældre medarbejdere 5, har svaret på, om deres yngre eller ældre medarbejdere er mest motiverede for at deltage i efteruddannelse. Seks ud af ti ledere vurderer, at der ikke er nogen forskel, se tabel 8. Tabel 8. Vurderer du, at dine yngre medarbejdere er mere motiverede for at deltage i efteruddannelse end dine ældre medarbejdere? Procent Ja, de yngre er mere motiverede 37 De yngre og de ældre medarbejdere er lige motiverede 6 Nej, det ældre er mere motiverede 3 Total 59 procent af medarbejderne under 4 år mod 5 procent af medarbejderne på 5 år eller mere er i høj eller i meget høj motiverede for at deltage i efteruddannelse, se tabel 9. 6 procent af medarbejderne på 5 år eller mere er slet ikke eller i mindre motiverede for at deltage i efteruddannelse. Det gælder ti procent af medarbejderne under 4 år. Tabel 9. I hvilken er du motiveret for at deltage i efteruddannelse? Procent. Under 4 år 5 år eller mere I høj/i meget høj 59 5 I nogen Slet ikke/i mindre Total 5 Yngre medarbejdere er i denne undersøgelse defineret som medarbejdere under 4 år, og ældre medarbejdere er i denne undersøgelse defineret som medarbejdere over 5 år. 2

23 Ledelsesopgaven og usund livsstil blandt medarbejderne Hver anden leder og lidt mere end hver femte medarbejder mener, at det er en del af ledelsesopgaven, at en leder tager en samtale med en medarbejder, hvis medarbejderen har en usund livsstil. Knap seks af ti medarbejdere svarer nej, og det samme gør tre ud af ti ledere, se figur 27 Figur 27. Er det efter din vurdering en del af ledelsesopgaven, at en leder tager en samtale med en medarbejder, der har en usund livsstil om medarbejderens usunde livsstil? Procent Ja Nej Når det gælder svær overvægt blandt medarbejdere, er der både færre ledere og medarbejdere, der mener, at det er en del af ledelsesopgaven, at lederen tager en samtale med en medarbejder, der er svært overvægtig. Her mener kun 36 procent af lederne og 5 procent af medarbejderne, at det er en del af ledelsesopgaven. 44 procent af lederne og 67 procent af medarbejderne svarer nej på spørgsmålet, se figur

24 Figur 28. Er det efter din vurdering en del af ledelsesopgaven, at en leder tager en samtale med en medarbejder, der er svært overvægtig om medarbejderens vægtproblemer? Procent Ja Nej 23

25 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Undersøgelsen blandt ledere: Der er i alt gennemført 2.88 CAWI-interview med Ledernes medlemmer i perioden 6. april til 4. maj 25. Undersøgelsen blandt medarbejdere: Der er i alt gennemført.59 CAWI-interview i perioden 6. til 27. april 25 med fuldtidsansatte medarbejdere uden personaleansvar i alderen år, som har været ansat i samme job de seneste to år. Nedenfor er en gennemgang af udvalgte baggrundsvariable. - Køn Antal Procent Kvinder Mænd Total Køn Antal Procent Kvinder Mænd Total.59 - Alder Antal Procent Under og derover 75 8 Total Alder Antal Procent Under og derover 29 9 Total.59 - Uddannelsesniveau Antal Procent Folkeskoleniveau 4 5 Almengymnasial, erhvervsgymnasial uddannelse 68 8 Erhvervsfaglig uddannelse 63 3 Kort videregående uddannelse 4 2 Mellemlang/Lang videregående uddannelse Total

26 - Uddannelsesniveau Antal Procent Folkeskoleniveau 4 7 Almengymnasial, erhvervsgymnasial uddannelse 6 7 Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse 25 7 Mellemlang/lang videregående uddannelse Ønsker ikke at oplyse Total.59 - Sektor Antal Procent Privat Offentlig Selvejende institution 32 6 Total Sektor Antal Procent Privat Offentlig Non-profit organisation Total.59 - Stillingsniveau Antal Procent Topleder Administrerende direktør (N=89) - Øvrig direktion (N=84) Mellemleder (Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere) Linjeleder (Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere) Selvstændig Total 2.88 I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver 2 point højere eller lavere. Det skyldes almindelige afrundingsprincipper. Til figur, 2, 3, 5, 8, 23 og 24 skal det bemærkes, at spørgsmålene til lederne er stillet i forhold til deres direkte medarbejdere som gruppe, hvorimod de til medarbejderne er stillet til medarbejderne individuelt. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, telefon

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015 Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte

Læs mere

Lederes opfattelse af diversitet

Lederes opfattelse af diversitet Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt

Læs mere

Ledelsesudfordringer de tre kommende år

Ledelsesudfordringer de tre kommende år Ledelsesudfordringer de tre kommende år Lederne Januar 2016 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke ledelsesopgaver der ifølge ledere vil få betydning for deres lederjob de næste tre år. For ledere i

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Lederes Undersøgelse om lederes fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Forretningsudvikling Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.

Læs mere

Hindringer for god ledelse

Hindringer for god ledelse Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef

Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef Mercuri Urval Lederne September 14 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på, hvilke egenskaber den gode topleder skal besidde, når det gælder:

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte 1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe

Læs mere

1 Job og organisering: Indeks

1 Job og organisering: Indeks BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser

Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser FOA Kampagne og Analyse 14.05.13 FOA har i perioden 22.03. 2013 08.04. 2013 gennemført en undersøgelse om udviklingen på FOA-faggruppernes

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse 1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/0) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse,

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Datarapportering Medarbejderundersøgelse Ingrid Jespersens Gymnasieskole ASPEKT R&D Medarbejderundersøgelse på IJG - Sådan læses tabellerne De arbejdsområder, du har i dag 76 Særdeles tilfreds 5 6,% Tilfreds

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten

Læs mere

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Boligejere er forberedte på rentestigninger Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse

Læs mere

Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads

Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads I forbindelse med markeringen af den internationale arbejdsmiljødag 28. april har LO og FTF i samarbejde udviklet en Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads.

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø. FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø. FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010 Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø FOA Kampagne og Analyse 30. september 2010 1 1 Resumé... 4 2 Indledning... 6 2.1 Formål... 6 2.2 Tidspunkt for undersøgelsen og metode... 6 2.3 Sammenligning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring FOA Kampagne & Analyse 29. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i oktober måned

Læs mere

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere. 16. marts 2016 Ledelse Ifølge FOAs medlemmer er den vigtigste lederegenskab, at den nærmeste leder har føling med, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Det mener 60 procent af FOAs medlemmer. Det viser

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Notat Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Borgerpanelet. 95 procent af respondenterne i Region Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig tilfredse med deres tilværelse.

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Penge- og pensionspanelet Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Resultaterne og spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Oplæg om ensomhed blandt ældre Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed

Læs mere