Ketilbjørn Hertz. Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ketilbjørn Hertz. Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting"

Transkript

1 297 Ketilbjørn Hertz Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting

2 298

3 299 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting Af fuldmægtig, ph.d. Ketilbjørn Hertz, Danmark Forbrugerens stilling inden for ehandel er et stort emne, men i dette referat er fokus særligt på lovvalg og værneting. I indledningen afgrænses emnet ud fra begreberne forbruger og ehandel, og der gives en generel oversigt over de vigtigste regelområder af betydning for forbrugerens stilling inden for ehandel. Endvidere henvises til udvalgte instrumenter på området, og de gældende regler om lovvalg og værneting præsenteres som baggrund for diskussionen. Referatet tager dernæst udgangspunkt i fem spørgsmål hvis besvarelse leder frem til tre teser hvoraf en falder i tre led. For det første anføres at forbrugerværnetings- og -lovvalgsregler ikke bør udformes specifikt med henblik på ehandel, men ehandel bør medtænkes ved udformningen af generelle forbrugerværnetings- og -lovvalgsregler. For det andet anføres at forbrugeren bør gives en fortrinsstilling i forhold til den erhvervsdrivende aftalepart både med hensyn til lovvalg og værneting, at fortrinsstillingen bør bestå i præceptive regler der sikrer at en eventuel retssag føres i forbrugerens hjemland, og at præceptive regler i dette lands materielle lovgivning finder anvendelse på afgørelsen af tvisten, og at fortrinsstillingen bør gælde når den erhvervsdrivende accepterer at indgå aftale med en forbruger der har bopæl i et givent land. Endelig anføres for det tredje at forbrugere bør have en let adgang til at få relevante oplysninger om lovvalg og værneting i en form som er forståelig for ikke-jurister. Ketilbjørn Hertz er født i 1969 og blev cand.jur. i 1993 og ph.d. i 1998 på afhandlingen Jurisdiction in Contract and Tort under the Brussels Convention. Fuldmægtig i Justitsministeriets Lovafdeling siden 1997 og sekretær for Retsplejerådet siden Har undervist på Københavns Universitet siden 1995, bl.a. i obligationsret og procesret, siden 1998 som ekstern lektor. Emnets afgrænsning Emnet som jeg har fået tildelt, har hovedtitlen forbrugerens stilling inden for ehandel med den begrænsende undertitel særligt med hensyn til lovvalg og værneting. Dette rejser umiddelbart to spørgsmål: Hvem er forbruger? og Hvad er ehandel? Svarene på disse spørgsmål har stor betydning for vurderingen af begge de emner lovvalg og værneting der særligt er angivet, men for ikke at tage forskud på denne diskussion, vil jeg indledningsvis nøjes med nogle brede og generelle definitioner, som altså ikke skal opfattes som udtømmende i forbindelse med behandling af konkrete lovvalgs- eller værnetingsspørgsmål.

4 300 Ketilbjørn Hertz Legale definitioner af hvem der skal anses for forbrugere, varierer både fra land til land og fra retsområde til retsområde. Det er imidlertid almindeligt at sondre mellem erhvervsdrivende på den ene side og forbrugere på den anden side således at en forbruger er en person der i den pågældende sammenhæng ikke handler erhvervsmæssigt. Alle fysiske personer kan naturligvis være forbrugere. Erhvervsdrivende juridiske personer vil derimod i alle sammenhænge blive betragtet som erhvervsdrivende. Ikke-erhvervsdrivende juridiske personer udgør en mellemgruppe og er eksempelvis sjældent omfattet af EU/EØS-regler om forbrugerbeskyttelse, hvorimod sådanne juridiske personer godt kan være omfattet af eksempelvis danske forbrugerbeskyttelsesregler. Skal man udlede en fælles kerne (og ihukommende at der kun er tale om en bred og generel afgrænsning af emnet som ikke præjudicerer udformningen af konkrete forbrugerbeskyttelsesregler), må det være at forbrugere er fysiske personer der i den pågældende sammenhæng ikke handler som led i selvstændig erhvervsvirksomhed. Ehandel i vid forstand omfatter al handel ved elektroniske midler. En så vidtgående definition er dog ikke til stor nytte og har navnlig også den uheldige konsekvens at meget forskelligartede situationer placeres i samme kategori. Som eksempler på to yderpunkter kan nævnes en aftale der indgås mundtligt under en telefonsamtale, og en aftale der indgås maskinelt ved internetkommunikation. Dér hvor der kan være grund til at gøre sig særlige overvejelser med hensyn til lovvalg og værneting, er først og fremmest aftaler der indgås via internettet. Internettets i princippet åbne og globale karakter i kombination med muligheden for øjeblikkelig kommunikation adskiller internettet fra alle tidligere kendte kommunikationsformer. Massekommunikation til et anonymt marked har været kendt i århundreder, først i form af trykte annoncer og siden suppleret af radio og tv. Internettet er imidlertid ikke bare større, men kvalitativt anderledes i forhold til disse tidligere (og naturligvis stadigt eksisterende) kommunikationsformer. Som ehandel vil jeg herefter betragte formueretlige aftaler der er indgået via internettet. Aftaler der indgået på anden måde, betragter jeg ikke som ehandel, og dette gælder selv om parterne måtte være kommet i kontakt med hinanden via internettet. Hvis aftalen indgås på anden måde end via internettet, er der en række forhold der stiller sig helt anderledes, herunder noget så væsentligt som på hvilken måde og med hvilken sikkerhed parterne kan kontrollere hinandens identitet. Generel oversigt over de vigtigste regelområder Med disse foreløbige definitioner in mente kan jeg herefter gå over til at behandle selve spørgsmålet om forbrugerens stilling inden for ehandel. Der er tale om en omfattende problemkreds. Ud over de særligt fremhævede

5 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 301 spørgsmål lovvalg og værneting kan nævnes regler om markedsføring, behandling af personoplysninger, erstatning uden for kontrakt, strafferet og naturligvis obligationsrettens almindelige og specielle dele. Når forbrugeren færdes på internettet, møder han eller hun blandt andet markedsføring fra erhvervsdrivende. Forbrugerens stilling påvirkes derfor af regler om markedsføring og håndhævelsen heraf. For at opnå noget på internettet vil forbrugeren ofte være nødt til at udlevere oplysninger om sig selv. Forbrugerens stilling påvirkes derfor af regler om behandling af personoplysninger og håndhævelsen heraf. Regler om erstatning uden for kontrakt har betydning fordi der kan opstå skader i forbindelse med forbrugerens færden på internettet. Strafferetten har betydning fordi der kan begås strafbare forhold i forbindelse med ehandel. Forbrugerens stilling angår både forbrugerens eget eventuelle erstatnings- eller strafansvar for sine handlinger og undladelser og eventuelt erstatnings- eller strafansvar for krænkelse af forbrugeren. Endelig har obligationsrettens almindelige og specielle regler naturligvis afgørende betydning for forbrugerens stilling inden for ehandel. Det gælder blandt andet regler om aftaleindgåelse, fortrydelsesret, urimelige kontraktvilkår og i det hele taget regler om kravene til parternes ydelser, om misligholdelse og om misligholdelsesbeføjelser. Et så omfattende problemkompleks som forbrugerens stilling inden for ehandel kan ikke behandles udtømmende inden for rammerne af dette referat. Jeg har derfor valgt at gøre det på den måde at jeg udførligt kun behandler de særligt fremhævede delemner lovvalg og værneting og det i disses traditionelle udformning. Det lovvalg eller det kompetencespørgsmål ( værneting ) der kan opstå eksempelvis ved anvendelse af markedsføringsregler eller (andre) strafferetlige regler, indgår således kun som kontrast til eller som led i diskussionen af de traditionelle lovvalgs- og værnetingsproblemer med hensyn til privatretlige spørgsmål. Endvidere er diskussionen begrænset til lovvalg og værneting med hensyn til kontraktforhold da dette er kerneområdet for forbrugerens stilling inden for ehandel (der som nævnt defineres som formueretlige aftaler indgået via internettet). Udvalgte instrumenter Det retlige rum med hensyn til forbrugerens stilling inden for ehandel er mangefacetteret. Der findes bindende regler, men der findes også rekommandationer, modellove, adfærdskodekser, henstillinger osv. Der findes EU/EØS-regler, og der findes nationale regler. Dette er ikke stedet hverken til en gennemgang eller en oversigt over alle regelsættene. I stedet vil jeg fremhæve enkelte vigtige instrumenter. Til læsere der måtte savne noget, skal jeg straks sige at der er tale om et meget skønsomt udvalg,

6 302 Ketilbjørn Hertz hvor der navnlig er lagt vægt på relevansen for hovedproblemstillingerne i dette referat, dvs. lovvalg og værneting. Ehandelsdirektivet (2000/13/EF af 8. juni 2000, EFT 2000 L 178/1), der er omfattet af EØS-aftalen og således også gælder for Norge og Island, har navnlig til formål at sikre den fri bevægelighed af informationssamfundstjenester, dvs. tjenester som mod betaling og efter individuel anmodning leveres ved brug af elektronisk udstyr til behandling og opbevaring af data. Som informationssamfundstjenester regnes således navnlig udbud af varer og tjenester via internettet samt levering af tjenester via internettet. Ehandelsdirektivet bestemmer at når en leverandør af informationssamfundstjenester der er etableret i en medlemsstat, leverer en informationssamfundstjeneste til en tjenestemodtager i en anden medlemsstat, gælder de krav for leverandører af informationssamfundstjenester eller for informationssamfundstjenester som er fastsat af den medlemsstat hvor leverandøren er etableret (artikel 3, stk. 1). Den medlemsstat hvor informationssamfundstjenesten modtages, kan ikke stille sådanne krav (artikel 3, stk. 2). Hvis en erhvervsdrivende der er etableret i et EØS-land, udbyder varer eller tjenester via internettet, skal etableringslandet således anvende og håndhæve eksempelvis sine regler om markedsføring også for den erhvervsdrivendes internetmarkedsføring rettet mod andre medlemsstater. Omvendt er de andre medlemsstater afskåret fra at anvende deres regler om markedsføring. I det omfang regler om markedsføring er forskellige i forskellige EØS-lande, er den erhvervsdrivende således forpligtet til og kun forpligtet til at overholde reglerne i etableringslandet. Rækkevidden af dette såkaldte afsenderlandsprincip er ingenlunde klar, og dette er ikke stedet til en nærmere diskussion heraf. Dog bør det nævnes at kontraktlige forpligtelser i forbrugeraftaler udtrykkeligt er undtaget fra afsenderlandsprincippet (artikel 3, stk. 3), ligesom direktivet indeholder en regel om at det ikke berører (privatretligt) lovvalg og værneting (artikel 1, stk. 4). OECD s Retningslinjer for forbrugerbeskyttelse i forbindelse med ehandel (vedtaget 9. december 1999) er ment som en anbefaling til regeringer, virksomheder, forbrugere og deres repræsentanter om de væsentligste elementer i en effektiv forbrugerbeskyttelse ved ehandel. Retningslinjerne indeholder også enkelte bemærkninger om lovvalg og værneting. Det hedder heri at ehandel udgør en udfordring for de eksisterende regler om lovvalg og værneting, og at det bør overvejes om reglerne bør ændres eller anvendes på en anden måde for at sikre effektiv og gennemskuelig forbrugerbeskyttelse inden for ehandel. Det anføres videre at reglerne bør være rimelige for forbrugerne og virksomhederne, at de bør fremme ehandel, og at de bør give forbrugerne et beskyttelsesniveau der ikke er lavere end ved andre former for handel.

7 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 303 De nordiske forbrugerombudsmænds Fælles holdning til handel og markedsføring på internettet (vedtaget 30. december 1998) omfatter markedsføring der ud fra en helhedsvurdering er rettet mod det nordiske marked. Ved vurderingen kan navnlig følgende faktorer indgå: hvilke sprog, valuta eller andre nationale kendetegn der anvendes i hvilket omfang virksomheden eller den pågældende ydelse i øvrigt markedsføres på det pågældende nationale marked hvorvidt der er en sammenhæng mellem markedsføring på internettet og andre markedsføringsaktiviteter på det pågældende nationale marked hvorvidt den erhvervsdrivende accepterer at indgå aftaler med forbrugere hjemmehørende i det pågældende nordiske land. Gældende regler om værneting med hensyn til forbrugeraftaler Som baggrund for diskussionen vil det være nyttigt kort at gennemgå de gældende regler om værneting i det omfang der gælder fælles regler for alle de nordiske lande. I Sverige og Finland gælder reglerne i Bruxelles I-forordningen hvis sagsøgte har bopæl i et EU-land, og reglerne i Luganokonventionen hvis sagsøgte har bopæl i Norge, Island, Schweiz eller Polen. I Norge og Island gælder reglerne i Luganokonventionen hvis sagsøgte har bopæl i et EU-land, Norge, Island, Schweiz eller Polen. I Danmark gælder reglerne i Bruxelleskonventionen hvis sagsøgte har bopæl i et EU-land, og reglerne i Luganokonventionen hvis sagsøgte har bopæl i Norge, Island, Schweiz eller Polen. Reglerne i Luganokonventionen og Bruxelleskonventionen er ordret identiske, og det må forventes at Luganokonventionen vil blive revideret således at der bliver ordret overensstemmelse med Bruxelles I-forordningen. Danmarks stilling er indtil videre uafklaret, men der arbejdes på en parallelaftale således at også Danmark bliver omfattet af samme regler som de øvrige nordiske lande. På den baggrund sondrer jeg i det følgende ikke mellem hvilket instrument der konkret finder anvendelse, men går ud fra de regler der er indeholdt i Bruxelles I- forordningen. Forordningen hylder det hovedprincip at retssager skal anlægges i den stat hvor sagsøgte har bopæl, men fastsætter særlige værnetingsregler for forbrugeraftaler der er indgået med en person der udøver erhvervsmæssig virksomhed i den stat hvor forbrugeren har bopæl, eller som retter sådan virksomhed mod denne stat eller mod flere stater inklusive denne stat, alt under forudsætning af at aftalen er omfattet af den pågældende virksomhed (artikel 15, stk. 1, litra c). Er disse betingelser opfyldt, kan forbrugeren anlægge sag i sit eget land og kan kun sagsøges i sit eget land (artikel 16). Endvidere er der kun meget begrænsede muligheder for at fravige disse regler ved en værnetingsaftale mellem parterne (artikel 17). Forbrugeren har således en meget stærk beskyttelse når en forbrugeraftale er omfattet af erhvervsvirksomhed rettet mod forbrugerens hjemland.

8 304 Ketilbjørn Hertz I alle tilfælde gælder at sager vedrørende driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed kan anlægges i det land hvor virksomheden er beliggende (artikel 5, nr. 5). Det må antages at reglen kun gælder søgsmål mod virksomheden, ikke virksomhedens søgsmål mod sine kunder. Man kan spørge om en webside kan udgøre en filial mv. i bestemmelsens forstand. Efter min opfattelse er bestemmelsen imidlertid møntet på faste driftssteder i form af en fysisk tilstedeværelse, og som fysisk tilstedeværelse bør ikke regnes databehandlingsudstyrets placering i sig selv, lige så lidt som selve websidens tilgængelighed. Ehandelsdirektivets 19. præambelbetragtning giver udtryk for en tilsvarende holdning med hensyn til fastlæggelse af leverandørens etableringssted. Michael Bogdan har imidlertid argumenteret for at en webside efter omstændigheder kan udgøre en filial mv. (SvJT 1998 s. 825). Gældende regler om lovvalg med hensyn til forbrugeraftaler Lovvalg i kontraktforhold reguleres i EU af Romkonventionen med forbehold af konventioner på særlige områder. Sverige, Finland og Danmark har således fælles regler om lovvalg i kontraktforhold. (Haagerkonventionen af 1955 om lovvalget i internationale løsørekøb, der er tiltrådt af blandt andet Sverige, Finland, Danmark og Norge, gælder ifølge en vedtagelse på Haagerkonferencen i 1980 ikke for forbrugerkøb). Af betydning for ehandel er først og fremmest Romkonventionens regel om aftaler om levering af varer og tjenesteydelser hvor aftalen er indgået af forbrugeren i dennes hjemland efter modtagelse af et særligt tilbud eller reklamering dér (artikel 5). Reglen går ud på at sådanne aftaler i mangel af lovvalgsaftale er undergivet loven i forbrugerens hjemland, og at en lovvalgsaftale ikke kan berøve forbrugeren beskyttelsen i henhold til præceptiv lovgivning i forbrugerens hjemland. Reglen kan ses som en ældre version af den forbrugerværnetingsregel der er indeholdt i Bruxelles I-forordningen, og som er omtalt ovenfor. Der er den væsentlige forskel at det tillægges afgørende betydning i hvilket land forbrugeren befandt sig ved aftalens indgåelse. Jeg skal ikke her bruge tid på at diskutere om der i øvrigt er realitetsforskelle mellem at rette sin virksomhed mod et land og at afgive særligt tilbud eller foretage reklamering i et land. Det er uden videre klart at Romkonventionen i modsætning til Bruxelles I-forordningen ikke er formuleret også med tanke på ehandel. Fortolkningen af Romkonventionen i forhold til ehandel bør derfor efter min opfattalse i højere grad være styret af formålsbetragtninger og analogisering fra de former for fjernsalg (navnlig postordre- og telefonsalg) som man havde i tankerne da reglen blev skrevet, end af meget tekstnære betragtninger over udtrykkene særligt tilbud og reklamering.

9 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting Er der behov for særregler om ehandel? Spørgsmål om lovvalg og værneting har eksisteret længe før ehandelens fremkomst. Man kan hævde at ehandel ikke adskiller sig grundlæggende fra anden handel, og at der ikke er behov for særregler om lovvalg og værneting med hensyn til ehandel. På den anden side kan det anføres at ehandel netop har sådanne helt særlige træk at der er behov for et særskilt regelsæt om lovvalg og værneting med hensyn til ehandel. Der er store fordele forbundet med teknologineutrale regler. Ehandel bør indgå i et integrerende samvirke med anden handel. Erhvervsdrivende og forbrugere bør ikke opleve at de bevæger sig mellem helt forskellige juridiske universer når de skifter mellem eller blander ehandel og anden handel. Teknologien og anvendelsen af den udvikler sig meget hurtigt. Regler om lovvalg og værneting bør ikke udformes meget specifikt med henblik på den aktuelle praksis inden for ehandel, da praksis kan være en helt anden om få år. Ehandel via internettet er dog en stor udfordring for juraen. Internettet som permanent globalt kommunikationsnetværk er forskelligt fra noget der tidligere har eksisteret. Der er derfor utvivlsomt behov for grundige overvejelser på alle juridiske felter, herunder med hensyn til lovvalg og værneting i forbindelse med forbrugeraftaler. Tese: (1) Forbrugerværnetings- og -lovvalgsregler bør ikke udformes specifikt med henblik på ehandel, men ehandel bør medtænkes ved udformningen af generelle forbrugerværnetings- og -lovvalgsregler. 2a. Er der behov for forbrugerbeskyttelse med hensyn til lovvalg og værneting? Det er i de nordiske lande efterhånden et veletableret grundsynspunkt at i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere bør forbrugeren gives en særlig retlig beskyttelse. At synspunktet er så grundfæstet, bør imidlertid ikke afholde os fra med mellemrum at genoverveje det. Ehandel udfordrer for så vidt netop til klart at begrunde hvorfor forbrugeren skal gives en særlig beskyttelse. Ehandel er nemlig potentielt global, og den nordiske holdning til forbrugerbeskyttelse nyder ikke universel anerkendelse. Hvis begrundelsen skal sammenfattes i et enkelt ord, må det blive ulighed. Erhvervsdrivende og forbrugere har systematisk ulige ressourcer, ulige viden og ulige adgang til informationer. Det er denne ulighed der søges afbalanceret ved at give forbrugeren en række retlige fortrin i forhold til den erhvervsdrivende. Formålet med forbrugerbeskyttelsesregler er således at skabe reel ligevægt

10 306 Ketilbjørn Hertz mellem parterne. Det ligger således navnlig ikke i forbrugerbeskyttelsesreglerne at privatliv er vigtigere eller bedre end erhvervsliv. Der ligger alene et ønske om at korrigere en faktisk ulighed med en retlig fortrinsstilling. Hermed er også sagt at det virkeligt vanskelige spørgsmål ikke er om der skal fastsættes forbrugerbeskyttelsesregler, men i hvor høj grad forbrugeren skal have en fortrinsstilling. Det er i den forbindelse indlysende at fortrinsstillingen ud over materielle kontraktregler også må omfatte lovvalg og værneting. Lovvalget afgør hvilken materiel lovgivning der skal anvendes, og dermed indirekte retssagens udfald. Værnetinget afgør hvor der i det hele taget kan føres retssag, hvilket efter omstændighederne kan være lige så afgørende for den praktiske mulighed for at gennemføre et potentielt krav, rent bortset fra at værnetinget også afgør hvilke lovvalgsregler der skal anvendes (nemlig lovvalgsreglerne i det land hvor der er værneting), og dermed indirekte hvilken materiel lovgivning der skal anvendes. Tese: (2a) Forbrugeren bør gives en fortrinsstilling i forhold til den erhvervsdrivende aftalepart både med hensyn til lovvalg og værneting. 2b. Hvilken fortrinsstilling bør forbrugeren have? Rationalet bag de gældende regler er at når en erhvervsdrivende retter sin virksomhed mod forbrugere i et givent land, bør den erhvervsdrivende og ikke forbrugerne bære byrden ved en eventuel retssag i et fremmed land og ved anvendelsen af fremmede materielle regler. Dette er efter min opfattelse en rimelig ordning. Udsagnet om at byrden ved retssager i fremmede lande og anvendelsen af fremmede materielle regler ikke skal bæres af forbrugerne, angår kun den umiddelbare byrde i konkrete tilfælde. Erhvervsdrivende må forventes at indregne risikoen for retssager i deres priser således at forbrugerne som gruppe betragtet i sidste ende kommer til at betale for den tryghed der ligger i at de om nødvendigt kan føre retssag i deres eget land under anvendelse af egne materielle regler. Alt andet lige må erhvervsdrivende også antages at have større mulighed for at gennemføre en risikofordeling, herunder eventuelt ved forsikringsdækning. Større virksomheder vil have lettere ved at beregne og afdække risikoen end små og mellemstore virksomheder. Små og mellemstore virksomheder nyder med rette stor bevågenhed i Norden og EU. Efter min opfattelse er det imidlertid helt overdrevet når det hævdes at forbrugerværnetings- og -lovvalgsreglerne vil give små og mellemstore virksomheder i Norden og EU så store problemer med ehandel at de vil sakke langt agterud i forhold til navnlig USA. For det første tyder meget på at ehandel mellem erhvervsdrivende snart vil få langt større betydning end salg til forbrugere. Forbrugerværnetings- og -lovvalgsreglerne påvirker i sagens natur slet ikke dette marked. For det andet er forestillin-

11 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 307 gerne om den flodbølge af retssager som virksomhederne risikerer at blive udsat for, slet ikke i overensstemmelse med de erfaringer for forbrugeradfærd som findes. Set i forhold til det uhyre antal forbrugeraftaler landenes befolkninger indgår dagligt, anlægges der et forsvindende antal retssager. Grundlæggende mener jeg derfor at den gældende ordning der dels giver mulighed for at anlægge retssag i forbrugerens hjemland, dels foreskriver anvendelse af præceptiv lovgivning i dette land, er en tilfredsstillende løsning. Tese: (2b) Fortrinsstillingen bør bestå i præceptive regler der sikrer at en eventuel retssag føres i forbrugerens hjemland, og at præceptive regler i dette lands materielle lovgivning finder anvendelse på afgørelsen af tvisten. 2c. I hvilke situationer bør forbrugeren have en fortrinsstilling? De fleste nordiske jurister vil formentlig være enige i at forbrugeren skal have en fortrinsstilling med hensyn til lovvalg og værneting, og måske endda i at fortrinsstillingen skal bestå i at lovvalgsregler og værnetingsregler peger på forbrugerens hjemland. Spørgsmålet om i hvilke situationer forbrugeren skal have denne fortrinsstilling, er straks vanskeligere, og her vil der næppe være samme grad af enighed mellem forskellige nordiske jurister. Dette spørgsmål er da også omdrejningspunktet for den vanskelige afvejning af forbrugernes og de erhvervsdrivendes interesser som reglerne bør afspejle. Diskussionen vanskeliggøres af at muligheder og praksis på internettet udvikler sig meget hurtigt. For at undgå at diskussionen forældes før den har givet sig udslag i konkrete resultater, føler man sig undertiden nødsaget til at diskutere på et meget højt abstraktionsniveau. Hermed havner man imidlertid i to andre problemer. For det første vanskeliggør det høje abstraktionsniveau selve diskussionen. For det andet vil de løsninger man kommer frem til, være så abstrakte at selv principielle spørgsmål undertiden må overvejes endnu engang når løsningerne skal anvendes i praksis. Denne sejlads mellem principielle og konkrete problemstillinger er naturligvis et grundvilkår inden for retsvidenskaben, men sejladsen bliver ulige vanskeligere når de forhold i virkelighedens verden som diskussionen er møntet på, udvikler sig så hurtigt som det er tilfældet med internettet og ehandel. Når vi mødes i Helsingfors for at diskutere dette emne, vil der være gået mere end et halvt år siden disse linjer blev skrevet, og vi vil højst sandsynligt have anledning til i diskussionen at inddrage nye forhold der har vist sig i mellemtiden. Når det er så vigtigt at understrege internettets og ehandelens hastige udvikling, skyldes det at det har betydning for hvordan reglerne om lovvalg og værneting bør udformes. EU/EØS-regler for ikke at tale om internationale konventioner bliver ofte til over en længere periode og ændres ikke så let. Efter

12 308 Ketilbjørn Hertz min opfattelse er man i sådanne fora nødt til at holde regler der skal anvendes på forhold i hastig udvikling, på et temmelig generelt niveau, og det på trods af de ulemper denne lovgivningsteknik har i form af risiko for usikkerhed om retstilstanden og forskellig praksis i forskellige jurisdiktioner. Så bliver det bare så meget desto vigtigere på anden måde at søge at mindske usikkerheden og eventuelle forskelle i praksis, eksempelvis gennem udveksling af erfaringer og naturligvis møder som nu vores diskussion i Helsingfors inden for rammerne af Det 36. Nordiske Juristmøde. Ud fra disse vilkår og som oplæg til dialog vil jeg i det følgende både diskutere helt konkrete problemstillinger og forsøge at skitsere mulige løsninger på et mere generelt plan. Til en begyndelse minder jeg om at hovedspørgsmålet i dette afsnit er i hvilke tilfælde forbrugeren skal have den fortrinsstilling det er at eventuelle retssager skal anlægges i forbrugeres hjemland, og at retssagen skal afgøres i overensstemmelse med præceptiv lovgivning i dette land. Her kan man passende tage udgangspunkt i den erhvervsdrivendes forhold. Det er typisk den erhvervsdrivende der er til stede på internettet med en eller flere websider, således at det er forbrugeren der tager kontakt til den erhvervsdrivende. Dette gælder naturligvis ikke altid. Forbrugere kan have en webside og på det grundlag blive kontaktet af en erhvervsdrivende, og forbrugere kan blive kontaktet af en erhvervsdrivende når de færdes på nettet, eksempelvis via et popopvindue. Foreløbig ser jeg imidlertid bort fra disse komplikationer og tager udgangspunkt i at den erhvervsdrivende har en eller flere websider, og at det er forbrugeren der tager kontakt via en sådan webside. Mere konkret tager jeg udgangspunkt i tre eksempler der er fiktive, men hvor den nævnte webside er reel og i skrivende stund (januar 2002) fungerer som beskrevet. Eksempel 1 Kresten Næsted fra Vejle (Danmark) vil gerne købe den nyeste Harry Potter-bog på engelsk. Bogen er udsolgt i den lokale boghandel, og Kresten har fra en bekendt fået oplyst internetadressen <www.amazon.co.uk>. Han taster adressen ind i sin browser og får et skærmbillede frem hvor man øverst kan indtaste et søgeord. Han skriver Harry Potter og trykker enter og får straks et nyt skærmbillede frem med en liste over produkter, herunder den bog Harry Potter and the Goblet of Fire som han ønskede. Kresten klikker på titlen og derefter på en knap med teksten Add to Shopping Basket (you can always remove it later) og endelig på en knap med teksten Proceed to Checkout. Herefter udfylder han og klikker sig igennem syv yderligere skærmbilleder som alle foroven har en linje der angiver hvor langt han er kommet i rækken Welcome Address Items Wrap Dispatch Pay Confirm. I adresseskærmbilledet vælger han Denmark fra en liste med over 200 lande og områder.

13 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 309 Eksempel 2 Da Kresten Næsted søgte efter den nyeste Harry Potter-bogen hos Amazon (se eksempel 1), lagde han mærke til at et af de produkter som kom frem på skærmen, var et computerspil med Harry Potter. Kresten synes det må være en god gave til hans nevø der snart har 10 års fødselsdag. Han indtaster derfor for anden gang adressen <www.amazon.co.uk> i sin internetbrowser og får søgeskærmbilledet frem, hvor der nu står Welcome Kresten Næsted før Kresten overhovedet har indtastet noget. Kresten skriver Harry Potter og trykker enter og får produktlisten frem, herunder computerspillet med Harry Potter. Han klikker på titlen og derefter på knappen med teksten Add to Shopping Basket (you can always remove it later) og endelig på knappen med teksten Proceed to Checkout. I det Welcome -skærmbillede som derefter kommer frem, indtaster Kresten det password som han valgte den første gang han bestilte hos Amazon, hvilket fører ham direkte frem til et skærmbillede hvor alle oplysninger om leveringsadresse og betaling (herunder kreditkortnummer) allerede fremgår, således at han blot skal bekræfte med et klik på knappen Place your order, hvilket han gør. Eksempel 3 Da Kresten Næsted bestilte hos Amazon for anden gang (se eksempel 2), syntes han at det gik så godt at han tilvalgte noget der hed 1-Click. For tredje gang indtaster Kresten adressen <www.amazon.co.uk> i sin internetbrowser og får ligesom anden gang søgeskærmbilledet med Welcome Kresten Næsted frem. Kresten søger og finder en bog frem som han vil bestille, og nu klikker han blot på knappen Buy now with 1-Click (you can always cancel it later). Da han har klikket på 1-Click -knappen, står der på skærmen at bogen vil blive sendt til Kresten Næsted på en nærmere angiven adresse. Prisen fremgår ikke af bekræftelsesskærmbilledet, og da Kresten modtager et kontoudtog fra sit kreditkortselskab, kan han se at i forhold til den pris der fremgik af det foregående skærmbillede, er der tillagt forsendelsesgebyr samt 25 % dansk moms af både bogens pris og forsendelsesgebyret. Eksemplerne tager udgangspunkt i en webside med en høj standard der på en meget overskuelig måde (forudsat at man forstår engelsk, selvfølgelig) viser kunden vej. Amazon giver mulighed for at afbestille efter at der er indgået en aftale, hvis ordren endnu ikke er behandlet, og Amazon giver 30 dages fortrydelsesret for ubrugte varer (men tilbagesendelsen sker for kundens regning). Forudsat at man selv klikker nederst på siden, hvor der er et ikke særligt fremtrædende menupunkt Conditions of Web site use, kan man også få meget klar besked om at alle aftaler indgås med et amerikansk aktieselskab, og at en aftale først er indgået når selskabet har afsendt sin accept pr. (hvorimod det udtrykkeligt ikke er et krav at en med accepten når frem til kunden). Her

14 310 Ketilbjørn Hertz fremgår også Amazons Company Details & Address, hvor det oplyses at det amerikanske selskab har et forretningssted ( place of business ) på en nærmere angiven adresse i United Kingdom, og der er angivet telefon- og faxnumre hertil (men ikke til selskabet i USA) samt et britisk momsregistreringsnummer. Alt dette er meget godt. Selv det fra et nordisk synspunkt noget overraskende vilkår om at Amazons accept har virkning selv om accepten ikke kommer frem til kunden, er hverken i strid med artikel 11 i ehandelsdirektivet eller med præceptiv aftaleretlig lovgivning i de nordiske lande. For at tage det sidste først, så er de nordiske regler om aftalers indgåelse som bekendt deklaratoriske, jf. aftalelovens 1, 2. pkt. Og den bekræftelse af ordren som skal afgives efter ehandelsdirektivets artikel 11, sker allerede i kraft af det svarskærmbillede der vises når kunden afgiver sin ordre. I øvrigt er artikel 11 en ordensforskrift der er uden betydning for hvornår der er indgået en aftale. Alt er imidlertid ikke fryd og gammen. Amazons Conditions of Web site use indeholder nemlig også en klausul om at engelsk ret finder anvendelse på aftalen, og at retssag kan anlægges i England. Værnetingsklausulen er udtrykkeligt nonexclusive, dvs. den afskærer ikke parterne fra at anlægge retssag efter deklaratoriske værnetingsregler. Hvis Romkonventionens artikel 5 om lovvalget i forbrugeraftaler finder anvendelse i eksempel 1-3, er klausulen om anvendelse af engelsk ret ganske vist gyldig, men forbrugeren berøves ikke derved den beskyttelse som følger af præceptiv lovgivning i forbrugerens hjemland (her Danmark). Engelsk ret finder altså som udgangspunkt anvendelse, men viger i det omfang præceptiv lovgivning i dansk ret giver forbrugeren en bedre retsstilling. Hvis Bruxelles I-forordningens (eller Bruxelleskonventionens eller Luganokonventionens) forbrugerværnetingsregler finder anvendelse i eksempel 1-3, er klausulen om (ikke-eksklusivt) værneting i England gyldig for forbrugerens søgsmål mod Amazon. Dette skyldes at værnetingsaftaler der giver forbrugeren en yderligere søgsmålsmulighed, er gyldige (forordningens art. 17, nr. 2). Klausulen ville også være gyldig for Amazons søgsmål mod forbrugeren hvis forbrugeren havde bopæl eller sædvanligt opholdssted i United Kingdom og klausulen er gyldig efter lovgivningen i United Kingdom, idet det forudsættes at aftalen falder ind under driften af Amazons forretningssted i United Kingdom. Dette skyldes at værnetingsaftaler mellem personer med bopæl eller sædvanligt opholdssted i samme stat der tillægger retterne i denne stat kompetence, er gyldige hvis de er tilladt efter lovgivningen i den pågældende stat, og at erhvervsdrivende uden bopæl i en medlemsstat (kontraherende stat) anses for at have bopæl i en stat hvor den erhvervsdrivende har en filial mv., forudsat at sagen vedrører driften af filialen mv. (forordningens art. 17, nr. 3, og art. 15, stk. 2). Men hvis aftalerne i eksempel 1-3 er omfattet af forbrugerværnetingsreglerne, er værnetingsklausulen under alle omstændigheder ugyldig for så vidt angår

15 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 311 Amazons søgsmål mod Kresten Næsted eftersom han ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i United Kingdom. Herefter vender jeg tilbage til hovedspørgsmålet i dette afsnit, altså i hvilke tilfælde forbrugeren bør have den beskrevne fortrinsstilling med hensyn til lovvalg og værneting. De nyeste regler (værnetingsreglerne i Bruxelles I-forordningen) anvender kriteriet den erhvervsdrivendes virksomhed i eller rettet mod forbrugerens hjemland, herunder virksomhed rettet mod flere lande inklusive forbrugerens hjemland. De lidt ældre regler (Romkonventionen og værnetingsreglerne i Bruxelleskonventionen) anvender kriteriet særligt tilbud eller reklamering i forbrugerens hjemland i kombination med forbrugerens aftaleindgåelse i sit hjemland. Efter min opfattelse er kriteriet forbrugerens aftaleindgåelse i sit hjemland ikke rimeligt ved ehandel. Forbrugeren bør ikke berøves hjemlandsbeskyttelse blot fordi forbrugeren har indgået en eaftale under et midlertidigt udlandsophold. Kravet om forbrugerens tilstedeværelse i hjemlandet ved aftalens indgåelse er først og fremmest udtryk for at en forbruger der under et udlandsophold indgår en afale ved personlig henvendelse til en erhvervsdrivende, ikke skal kunne påberåbe sig hjemlandsbeskyttelse. Dette kan imidlertid også opnås ved blot at stille krav om at forbrugeraftalen er omfattet af noget som den erhvervsdrivende foretager sig i forhold til forbrugerens hjemland. Hvad dette noget kan være, bliver så det afgørende diskussionspunkt. I Amazon-eksemplerne kan man konstatere at den erhvervsdrivende er et amerikansk selskab med forretningssted og momsregistrering i United Kingdom, at websiden er oprettet under uk-topdomænet, at sproget er engelsk, og at den anvendte valuta er britiske pund. Det fremgår af den i eksempel 1 omtalte liste over lande og områder at Amazon leverer til stort set hele verden, inklusive (eksempelvis) Burma og Nordkorea, men dog ikke til (eksempelvis) Iran, Irak og Afghanistan. Spørgsmålet er nu om Kresten Næsted fra eksemplerne under disse omstændigheder bør kunne påberåbe sig dansk værneting og anvendelse af dansk præceptiv kontraktretlig lovgivning hvis der opstår en tvist med Amazon som ikke kan løses i mindelighed. Svarer man ja til dette spørgsmål, siger man i realiteten at når en erhvervsdrivende med sit fulde vidende indgår en aftale med en forbruger i et givent land, må den erhvervsdrivende eo ipso acceptere værneting i forbrugerens hjemland og anvendelse af præceptiv kontraktretlig lovgivning i forbrugerens hjemland. Svarer man omvendt nej til dette spørgsmål, siger man i realiteten at de virkeligt store og internationale selskaber der leverer til (næsten) hele verden, aldrig vil være tvunget til at acceptere værneting i forbrugerens hjemland eller anvendelse af præceptiv kontraktretlig lovgivning i forbrugerens hjemland. Et benægtende svar på spørgsmålet udelukker derimod ikke at andre erhvervsdrivende hvis markeds-

16 312 Ketilbjørn Hertz føring ikke er verdensomspændende, men målrettet mod en snævrere kreds af lande, vil skulle acceptere værneting i forbrugerens hjemland og anvendelse af præceptiv kontraktretlig lovgivning i forbrugerens hjemland når dette hjemland er et af de lande som den erhvervsdrivendes virksomhed særligt er rettet mod. På den baggrund er mit svar på spørgsmålet ja. Har en erhvervsdrivende oprettet en webside som er tilgængelig fra forbrugerens hjemland, og accepterer den erhvervsdrivende at indgå aftale med forbrugeren via websiden med kendskab til hvor forbrugeren bor, og til at forbrugeren indgår aftalen som forbruger (og ikke som led i sit erhverv), må den erhvervsdrivende efter min opfattelse acceptere værneting i forbrugerens hjemland og anvendelse af præceptiv kontraktretlig lovgivning i forbrugerens hjemland. Argumentationen bygger på at den erhvervsdrivende ved sin accept har kendskab til forbrugerens bopæl og til at forbrugeren handler som forbruger (og ikke som led i sit erhverv). Hvis forbrugeren bevidst eller ved en fejl oplyser en forkert adresse eller oplyser at handle som led i sit erhverv, bør forbrugeren derfor ikke have nogen fortrinsstilling med hensyn til lovvalg og værneting medmindre den erhvervsdrivende burde indse at der var tale om en fejlagtig oplysning. På den baggrund er der ikke behov for at stille krav om at der skal være tekniske hindringer for indgåelse af aftaler via websiden når opkobling sker fra et land hvis forbrugere den erhvervsdrivende ikke ønsker at handle med. Det resultat som der her argumenteres for, indebærer at der bliver en diskrepans mellem anvendelsen af (præceptiv) kontraktretlig lovgivning og anvendelsen af offentligretlig lovgivning, herunder ikke mindst lovgivning om markedsføring. Hvis man er enig i tese (2b), vil der imidlertid under alle omstændigheder være en sådan diskrepans som følge af ehandelsdirektivet. Offentligretlige krav til EØS-virksomheders markedsføring på websider kan nemlig ifølge dette direktiv kun stilles af den medlemsstat hvor virksomheden er etableret (er virksomheden ikke etableret i EØS, gælder direktivet ikke), og ifølge tese (2b) skal der i det mindste være visse aftaler hvor privatretligt lovvalg og værneting peger på forbrugerens hjemland. Når den erhvervsdrivende og forbrugeren har hjemme i forskellige EØS-lande, kan det således ikke generelt være det samme lands markedsføringsregler og kontraktretlige regler der finder anvendelse. Desuden er der en væsentlig forskel på hvad markedsføringsregler og kontraktretlige regler regulerer. Markedsføringsregler retter sig mod virksomhedens markedsføring, dvs. inden for ehandel ikke mindst virksomhedens websider som de fremstår for enhver der har adgang til internettet. Kontraktretten angår derimod de aftaler som konkret indgås. Eksempelvis kan man forestille sig at en erhvervsdrivende indgår i hundredvis eller tusindvis af aftaler med forbrugere med bopæl i bestemte lande, men en sjælden gang også indgår aftaler med forbrugere der har bopæl i andre lande. I den situation er det hverken relevant eller rimeligt at forlange at den erhvervsdrivende skal overholde markedsføringsreglerne i lande som den erhvervsdriven-

17 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 313 de kun i meget begrænset omfang leverer til. Derimod er der ikke noget til hinder for at bringe præceptiv kontraktretlig lovgivning i sådanne lande i anvendelse på de pågældende aftaler. Et krav om at overholde et bestemt lands markedsføringsregler vil ved ehandel let kunne få betydning for hele den erhvervsdrivendens virksomhed, hvorimod et krav om at efterleve et bestemt lands præceptive kontraktregler kun vil have betydning for den del af den erhvervsdrivendes virksomhed som består i salg til forbrugere i det pågældende land. Diskrepansen mellem hvilket lands markedsføringslovgivning og hvilket lands (præceptive) kontraktretlige lovgivning der finder anvendelse, er dog ikke problemløs. Det er således ikke ukendt at markedsføringsregler inddrages ved afgørelsen kontraktretlige spørgsmål. Som et enkelt eksempel kan nævnes at efter den danske markedsføringslovs 4 må udtrykket garanti i forbrugerforhold kun anvendes om erklæringer der giver forbrugeren en væsentlig bedre retsstilling end den forbrugeren har efter lovgivningen. Har en erhvervsdrivende således anvendt udtrykket garanti, må garantien normalt fortolkes på en måde der giver forbrugeren en væsentlig bedre retsstilling end den forbrugeren har efter lovgivningen (den erhvervsdrivende kan jo ikke så godt argumentere med at dette ikke var meningen, da anvendelsen af udtrykket garanti i så fald var en overtrædelse af markedsføringsloven). Men i realiteten er dette et spørgsmål om hvordan det enkelte land udformer sin (præceptive) kontraktretlige lovgivning. Der er eksempelvis intet til hinder for at Danmark i sin (præceptive) kontraktretlige lovgivning direkte indskriver den fortolkningsregel med hensyn til garantier i forbrugerforhold som i dag udledes af markedsføringsloven. I mangel heraf er retsstillingen blot den at fortolkningsreglen ikke gælder for ehandel mellem en dansk forbruger og en virksomhed der er etableret i et andet EØS-land, idet kravene til virksomhedens markedsføring på internettet i så fald alene reguleres af etableringslandets lovgivning (men hvis etableringslandets lovgivning om markedsføring indeholder en tilsvarende regel om garantier, bør denne regel kunne inddrages ved fortolkningen af aftalen). Der kan i øvrigt også argumenteres for at denne tvungne afkobling mellem kontraktret og markedsføringsret ikke kun er af det onde. Det kan således være medvirkende til en mere overskuelig kontraktretlig lovgivning hvor retsstillingen kan udledes uden at det er nødvendigt at inddrage markedsføringslovgivningen. Min konklusion er således at ved ehandel har kun websidens tilgængelighed i forbrugerens hjemland og den erhvervsdrivendes accept af at indgå aftaler med en forbruger i det pågældende land betydning for hvornår forbrugeren bør have en fortrinsstilling med hensyn til lovvalg og værneting. En sådan retstilstand har også den fordel at den er klar og i hvert fald klarere end en samlet vurdering ud fra en række kriterier (eksempelvis sprog, valuta, andre nationale kendetegn, markedsføring af virksomheden eller ydelsen i øvrigt og sammenhæng mellem markedsføring i øvrigt og markedsføring på internettet). En sådan samlet vurdering kan være den bedste løsning ved afgørelsen af om et

18 314 Ketilbjørn Hertz lands markedsføringslovgivning skal bringes i anvendelse, da det ikke giver meget mening at forlange at en webside der benyttes til global markedsføring, skal opfylde regler om markedsføring i samtlige lande i verden, og da man indtil videre næppe på globalt plan vil kunne opnå den forenkling der ligger i at indføre et afsenderlandsprincip sådan som det er sket ved ehandelsdirektivet. Når det gælder det kontraktretlige lovvalg og værneting, bør andre kriterier end den erhvervsdrivendes accept af at indgå aftale med en forbruger i det pågældende land derimod være uden betydning. Selv om en webside anvender et sprog der kun tales i et mindre område, og et mindre lands nationale valuta (eksempelvis en webside på dansk der anvender danske kroner), bør en forbruger der bor i et andet land, nyde hjemlandsbeskyttelse med hensyn til lovvalg og værneting hvis den erhvervsdrivende rent faktisk accepterer at indgå en aftale med den pågældende. Websidens sprog er i det hele taget en stærkt asymetrisk parameter eftersom sprog med stor udbredelse (engelsk, spansk, kinesisk, fransk osv.) ikke siger noget om websidens geografiske målgruppe. Og man kan i øvrigt hævde at en webside på dansk principielt dvs. medmindre andet er angivet henvender sig til dansksprogede uanset deres bopæl. Tese: (2c) Fortrinsstillingen bør gælde når den erhvervsdrivende accepterer at indgå aftale med en forbruger der har bopæl i et givent land. 3. Er en opfyldelse af tese (2) tilstrækkelig til i praksis at sikre forbrugere en rimelig beskyttelse? Ehandel mellem erhvervsdrivende og forbrugere bygger ofte på forudbetaling således at det er forbrugeren der i tilfælde af misligholdelse fra den erhvervsdrivendes side har behov for at kunne håndhæve aftalen. Reglerne om retssager ved domstolene, in casu reglerne om stedet for retssagen og om den i retssagen anvendelige materielle lovgivning, har afgørende betydning for de praktiske muligheder for at håndhæve aftalen. I nogle tilfælde kan forbrugeren som alternativ til domstolene henvende sig til et klagenævn. Klagenævnene som helhed udgør imidlertid et broget billede, og det er karakteristisk at ikke alle forbrugeraftaler hører under et klagenævn. Af særlig betydning er det at klagenævnsafgørelser i Danmark og Sverige ikke har retskraft og ikke kan tvangsfuldbyrdes, hvilket imidlertid er tilfældet i Norge. Klagenævn er ikke omfattet af Bruxelles I-forordningen eller Luganokonventionen, hvilket på den ene side betyder at der er frit slag for at fastsætte kompetenceregler også når indklagede har bopæl i et andet EU-land, Norge, Island, Schweiz eller Polen, men på den anden side er klagenævnsafgørelser ikke omfattet af pligten til anerkendelse og fuldbyrdelse. Danmark har dog ikke benyttet sig af muligheden for at give klagenævnene videregående kompetence end domstolene, og anerkendelse og fuldbyrdelse af klagenævnsafgørelser er naturligvis kun relevant når afgørelserne som i Norge har retskraft og kan tvangsfuldbyrdes.

19 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 315 Når man taler om forbrugernes beskyttelse i praksis, er det ikke nok at reglerne isoleret set giver forbrugerne en rimelig beskyttelse. For at beskyttelsen skal være effektiv, må reglerne ydermere være almindelig kendt, eller der må være let adgang til at få dem oplyst når man som forbruger står i situationen. Ud fra den betragtning kan det siges at være et problem i sig selv hvis der er tvivl om hvad der faktisk gælder med hensyn til lovvalg og værneting, da det i så fald naturligvis er ekstra vanskeligt at forklare almindelige forbrugere der ikke har juridiske forkundskaber, hvad der gælder. Noget tyder på at de eksisterende regler frembyder vanskeligheder for dem der gerne vil vejlede forbrugere om deres retsstilling. Som eksempel kan nævnes at den danske webside <www.netfornuft.dk>, der er udarbejdet i et samarbejde mellem forbrugerorganisationen Forbrugerrådet, en række erhvervsorganisationer og Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet (nu Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling), om handel i udenlandske netbutikker skriver at hovedreglen er at en eventuel konflikt skal løses i det land hvor den erhvervsdrivende har hjemme, og at der i øjeblikket ikke findes nogen tilfredsstillende løsninger for forbrugerne ved handel i udenlandske netbutikker i tilfælde af tvistløsning (/forbrugere/faq.htm#16, ). Tilsvarende skriver <www.forbrugersikkerhed.dk>, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Forbrugerrådet og Foreningen for Dansk Internet Handel, at det ikke er til at give et klart svar på hvilke klagemuligheder der er når man har handlet med en udenlandsk netbutik, og at ens rettigheder er meget uklare (/doc_122_1.asp, ). En opfyldelse af tese (2) vil imidlertid stort set fjerne alle sådanne vanskeligheder. Det er således relativt enkelt at vejlede forbrugere om at tvister i anledning af aftaler indgået over internettet med erhvervsdrivende vil kunne pådømmes i forbrugerens hjemland efter dette lands (præceptive) regler, alene under den forudsætning at den erhvervsdrivende er bekendt med forbrugerens bopæl og med at forbrugeren indgår aftalen i ikke-erhvervsmæssigt øjemed. Vejledningen bør naturligvis gives i en form der ikke forudsætter juridiske forkundskaber, og vejledningen kan derfor ikke være så komprimeret som ovenstående beskrivelse af vejledningens sigte. Blandt andet må begreber som præceptive og ikke-erhvervsmæssigt øjemed erstattes af mere fyldige forklaringer. Selv på disse betingelser skulle det imidlertid være muligt at skrive en vejledning der er dækkende, men samtidig forståelig for ikke-jurister og desuden så kort at den er til at overskue. Som det fremgår, findes der i det mindste i Danmark allerede websider der har til formål at vejlede om ehandel. Vejledningen kunne endvidere medtages på forbrugermyndighedernes websider. Tese: (3) Forbrugere bør have en let adgang til at få relevante oplysninger om lovvalg og værneting i en form som er forståelig for ikke-jurister.

20 316

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Jan Trzaskowski !#$%$$% Jan Trzaskowski!"#$%$$% & Internetjura 280-289 Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Direktivet om vildledende reklame (direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 og direktiv

Læs mere

Markedsføring over grænserne

Markedsføring over grænserne Markedsføring over grænserne Copenhagen Business School, 21 February 2006 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Suveræne stater Folkeretten Staten, dens befolkning og territorium Jurisdiktion, lovgivning

Læs mere

Internetretten anno 2012

Internetretten anno 2012 Internetretten anno 2012 Køberetlige spørgsmål Ansvar og ytringsfrihed Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut 1 Køberetlige spørgsmål 2 Overblik Langt de fleste online-aftaler vedrører

Læs mere

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering Jan Trzaskowski!"#$%&!'($) %**) + Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Fjernsalgsdirektivet (Direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997) Forbrugerkøbsdirektivet (Direktiv

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste

Læs mere

Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter

Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter IBM den 25. februar 1998 Jan@Trzaskowski.dk Agenda Jura og den moderne teknologi Aftaleindgåelse på Internettet Lov- og forumvalg på Internettet

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Bilag 1 Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Markedsføring af bredbåndsforbindelser Indledning: De generelle krav, der

Læs mere

Horsens største advokatvirksomhed

Horsens største advokatvirksomhed Horsens største advokatvirksomhed Aftaleindgåelse, helt overordnet Den teoretiske juridiske virkelighed Tilbud og accept. En aftale er et løfte der er accepteret af den løftet af rettet til Uoverensstemmende

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

E-Business i praksis. E-Business i praksis

E-Business i praksis. E-Business i praksis planen for i dag hvem er ham der taler nu? hvad er referencerammen for dagens emne? hvilke elementer kræves i en lovlig webshop? e-handelsdirektivet og internationale aspekter cases til fredag! 3. marts

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser

Almindelige forretningsbetingelser Almindelige forretningsbetingelser Almindelige forretningsbetingelser for køb af tjenesteydelse forestået af ved indehaver, cand.jur., Johan Lisberg Jensen. Nærværende aftale regulerer aftaleforholdet

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

De nye beføjelser vedrører alle markedsføringsret, som er Forbrugerombudsmandens

De nye beføjelser vedrører alle markedsføringsret, som er Forbrugerombudsmandens Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 101 Bilag 9 Offentligt N O T A T Talepapir til brug for Forbrugerombudsmandens indlæg Dato: 20. februar 2013 Sag: FO-13/02090 Sagsbehandler: ssj Mini-høring

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring Version 2 Senest redigeret i september måned 2014 Notat Spillemyndigheden Jura Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler, når en spiludbyder

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Lov om tjenester i informationssamfundet

Lov om tjenester i informationssamfundet Lov om tjenester i informationssamfundet Jan Trzaskowski, juridisk konsulent Telia den 23. maj 2002 2 Forventninger og særlige interesseområder E-handelsdirektivet Baggrund Det store overblik Almindelige

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

1.1. Informationssamfundstjenester

1.1. Informationssamfundstjenester !"$#&% ' )(&*+ -,.0/2135476 /893'6;:=< 3>?354 6@1:BAC/EDF4HG9ICA9JF35> Af juridisk konsulent, cand.merc.jur., Jan Trzaskowski, vonhaller.dk. I artiklen præsenteres direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 01.03.2005 KOM(2005) 65 endelig GRØNBOG Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) DA DA 1. INDLEDNING Med denne grønbog indledes

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om en fælles EU-købelov. {SEK(2011) 1165 endelig} {SEK(2011) 1166 endelig}

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om en fælles EU-købelov. {SEK(2011) 1165 endelig} {SEK(2011) 1166 endelig} EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.10.2011 KOM(2011) 635 endelig 2011/0284 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om en fælles EU-købelov {SEK(2011) 1165 endelig} {SEK(2011) 1166

Læs mere

Injurieturisme. Konsulent Ketilbjørn Hertz, Danmark. Emnets afgrænsning

Injurieturisme. Konsulent Ketilbjørn Hertz, Danmark. Emnets afgrænsning Injurieturisme Injurieturisme Konsulent Ketilbjørn Hertz, Danmark Injurieturisme er et stort emne, men i dette referat er fokus særligt på de internationalprivatretlige aspekter, dvs. lovvalg, værneting

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE /TFL Klager: CØV 7800 Skive Sekretariat: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Indklaget energiselskab: I/S Skive Fjernvarme CVR 6832 6214 Marius Jensens Vej 3 7800 Skive Amagerfælledvej

Læs mere

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab NFT 1/1993 Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab Indlæg på Nordisk Seminar om Forbrugerforsikring, Stockholm 1992 af landsdommer Preben Lyngsø, Danmark Den bærende ide bag det regelkompleks,

Læs mere

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus Der gælder særlige regler, når en spiludbyder tilbyder sine spillere en bonus for at deltage i spil. Bl.a. skal alle vilkår være oplyst på en

Læs mere

Injurieturisme. Konsulent Ketilbjørn Hertz, Danmark

Injurieturisme. Konsulent Ketilbjørn Hertz, Danmark Injurieturisme Konsulent Ketilbjørn Hertz, Danmark Injurieturisme Injurieturisme Konsulent Ketilbjørn Hertz, Danmark Injurieturisme er et stort emne, men i dette referat er fokus særligt på de internationalprivatretlige

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

GENERELLE BETINGELSER FBI.TV

GENERELLE BETINGELSER FBI.TV GENERELLE BETINGELSER FBI.TV Senest opdateret maj 2013 Indholdsfortegnelse 1. Filmtjenesten FBI.TV... 3 2. Brug af og adgang til FBI.TV... 3 3. Særligt vedr. leje af film via FBI.TV... 4 4. Særligt vedr.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

HANDELSBETINGELSER. køb over internettet. NSH NORDIC A/S CVR-nr. 25472861 Virkefeltet 4, 8740 Brædstrup tlf.nr.: 75754270 e-mail: post@nshnordic.

HANDELSBETINGELSER. køb over internettet. NSH NORDIC A/S CVR-nr. 25472861 Virkefeltet 4, 8740 Brædstrup tlf.nr.: 75754270 e-mail: post@nshnordic. HANDELSBETINGELSER køb over internettet Følgende betingelser gælder for alle aftaler indgået med NSH NORDIC A/S CVR-nr. 25472861 Virkefeltet 4, 8740 Brædstrup tlf.nr.: 75754270 e-mail: post@nshnordic.com,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Forhandleraftaler på det tyske marked

Forhandleraftaler på det tyske marked Forhandleraftaler på det tyske marked Forhandleren som selvstændig erhvervsdrivende Forhandleren betegnes jævnligt også distributør. Har han fået tildelt et forhandlerområde eksklusivt, bliver han også

Læs mere

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? Det kræver ikke meget at nedsætte sig som handelsagent. Som regel kan man klare sig med en telefon, en computer, et skrivebord og måske en bil til at besøge kunderne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 6. februar 2012 Sagsnr. 2009-004115 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning 1. Formål Det elektroniske mærke skal fremme, at erhvervsdrivende udviser god skik ved handel og markedsføring på internettet eller i tilsvarende

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

Orientering om de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt vedrørende markedsføring på sociale medier

Orientering om de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt vedrørende markedsføring på sociale medier Orientering om de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt vedrørende markedsføring på sociale medier 1. Indledning 2. Generelt om uanmodet elektronisk kommunikation og spam-forbuddet 2.1 Facebook - elektronisk

Læs mere

B E T I N G E L S E R F O R M O D T A G E L S E A F K U N D E R S B E T A L I N- G E R V I A D A N S K E N E T B E T A L I N G

B E T I N G E L S E R F O R M O D T A G E L S E A F K U N D E R S B E T A L I N- G E R V I A D A N S K E N E T B E T A L I N G B E T I N G E L S E R F O R M O D T A G E L S E A F K U N D E R S B E T A L I N- G E R V I A D A N S K E N E T B E T A L I N G Her kan du læse om de forretningsbetingelser, der gælder, når din virksomhed

Læs mere

Østudvidelsen undgå faldgruberne v/advokat Anders Hedetoft

Østudvidelsen undgå faldgruberne v/advokat Anders Hedetoft Østudvidelsen undgå faldgruberne v/advokat Anders Hedetoft Kromann Reumert Advokatfirma Rådhuspladsen 3 8100 Århus C Tlf.: 70 12 12 11 05-11-2003 2 Relevante problemstillinger Gælder CMR-loven? Øgede krav

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Version 1.0 Spillemyndigheden 14. juni 2013 Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler når en spiludbyder tilbyder sine spillere bonus for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 2011-12

Undervisningsbeskrivelse 2011-12 Undervisningsbeskrivelse 2011-12 Klasse/hold Fag og niveau Lærer Alle hhx 3. år, sommereksamen 2012, IBC - Aabenraa Erhvervsret niveau C Jens Erik Mehlsen Oversigt over undervisningsforløb 1 Kontrakters

Læs mere

Uanmodede henvendelser

Uanmodede henvendelser Uanmodede henvendelser Jan Trzaskowski Copenhagen Business School Copenhagen Business School, 25 September 2003 Markedsføringsloven Erhvervsdrivende må ikke uden samtykke rette henvendelse til nogen Ved

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier

De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier Indholdsfortegnelse Indledning 1. Afgrænsning 2. Markedsføringsbudskaber skal kunne identificeres som markedsføring 3. Forbud

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER FORRETNINGSBETINGELSER 1. ANVENDELSE 1. Disse forretningsbetingelser (herefter Betingelserne ) finder anvendelse på aftaler indgået mellem Quickimport ApS, CVR-nr. 33 86 87 23 (herefter Quick ) og kunden

Læs mere

Regler for hjemmesider (web)

Regler for hjemmesider (web) Regler for hjemmesider (web) Der er nogle generelle krav, som din virksomheds hjemmeside altid skal opfylde. Dem kan du læse om her. Som det fremgår, er det ikke helt ligetil, og derfor må jeg anbefale,

Læs mere

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks 1 Konsulent- og serviceydelser Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks Omfang Nærværende dokument fastlægger de almindelige betingelser for firmaet Solido Networks ( Leverandøren ) leverance til

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014 Ændringer til rammeaftale Dato 11. april 2014 Ændring Indkøb af teltduge til Virksomhedshjemmeværnet tilføjet til Rammeaftalens pkt. 2, samt justering i antal af teltduge til brug for Hærhjemmeværnet og

Læs mere

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1)

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1) LOV nr 227 af 22/04/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 24-04-2002 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den fulde tekst Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

Læs mere

Udkast til kontrakt. Annoncering af rekrutteringsydelser ved etablering af Udbetaling Danmark. Dokument 5

Udkast til kontrakt. Annoncering af rekrutteringsydelser ved etablering af Udbetaling Danmark. Dokument 5 Udkast til kontrakt Annoncering af rekrutteringsydelser ved etablering af Udbetaling Danmark Dokument 5 1 [dette Aftaleudkast skal ikke udfyldes/underskrives af tilbudsgiverne. Aftaleudkastet udfyldes/underskrives

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

VELKOMMEN TIL CLUB MOJO

VELKOMMEN TIL CLUB MOJO VELKOMMEN TIL CLUB MOJO Når du køber et abonnement hos Mojo Mobile ApS, CVR-nr. 33 85 77 72, Nørre Farimagsgade 37, 4, 1364 København K ( Mojo Mobile ), bliver du samtidig hermed medlem af Club Mojo (

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013/2014 Institution Handelsskolen Silkeborg, Handelsgymnasiet Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Jan Trzaskowski Copenhagen Business School

Jan Trzaskowski Copenhagen Business School Jan Trzaskowski Copenhagen Business School!""! #$ E-handelsdirektivet Baggrund Det store overblik Almindelige bestemmelser Afsenderlandsprincippet Principper Krav vedrørende etablering og oplysninger Kommerciel

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER 323-182087 SLA/sla 16.03.2015 ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER Advokatfirma Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Indgåelse... 3 3. Opsigelse... 3 4. Priser... 4 5. Betalingsbetingelser...

Læs mere