Ketilbjørn Hertz. Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ketilbjørn Hertz. Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting"

Transkript

1 297 Ketilbjørn Hertz Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting

2 298

3 299 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting Af fuldmægtig, ph.d. Ketilbjørn Hertz, Danmark Forbrugerens stilling inden for ehandel er et stort emne, men i dette referat er fokus særligt på lovvalg og værneting. I indledningen afgrænses emnet ud fra begreberne forbruger og ehandel, og der gives en generel oversigt over de vigtigste regelområder af betydning for forbrugerens stilling inden for ehandel. Endvidere henvises til udvalgte instrumenter på området, og de gældende regler om lovvalg og værneting præsenteres som baggrund for diskussionen. Referatet tager dernæst udgangspunkt i fem spørgsmål hvis besvarelse leder frem til tre teser hvoraf en falder i tre led. For det første anføres at forbrugerværnetings- og -lovvalgsregler ikke bør udformes specifikt med henblik på ehandel, men ehandel bør medtænkes ved udformningen af generelle forbrugerværnetings- og -lovvalgsregler. For det andet anføres at forbrugeren bør gives en fortrinsstilling i forhold til den erhvervsdrivende aftalepart både med hensyn til lovvalg og værneting, at fortrinsstillingen bør bestå i præceptive regler der sikrer at en eventuel retssag føres i forbrugerens hjemland, og at præceptive regler i dette lands materielle lovgivning finder anvendelse på afgørelsen af tvisten, og at fortrinsstillingen bør gælde når den erhvervsdrivende accepterer at indgå aftale med en forbruger der har bopæl i et givent land. Endelig anføres for det tredje at forbrugere bør have en let adgang til at få relevante oplysninger om lovvalg og værneting i en form som er forståelig for ikke-jurister. Ketilbjørn Hertz er født i 1969 og blev cand.jur. i 1993 og ph.d. i 1998 på afhandlingen Jurisdiction in Contract and Tort under the Brussels Convention. Fuldmægtig i Justitsministeriets Lovafdeling siden 1997 og sekretær for Retsplejerådet siden Har undervist på Københavns Universitet siden 1995, bl.a. i obligationsret og procesret, siden 1998 som ekstern lektor. Emnets afgrænsning Emnet som jeg har fået tildelt, har hovedtitlen forbrugerens stilling inden for ehandel med den begrænsende undertitel særligt med hensyn til lovvalg og værneting. Dette rejser umiddelbart to spørgsmål: Hvem er forbruger? og Hvad er ehandel? Svarene på disse spørgsmål har stor betydning for vurderingen af begge de emner lovvalg og værneting der særligt er angivet, men for ikke at tage forskud på denne diskussion, vil jeg indledningsvis nøjes med nogle brede og generelle definitioner, som altså ikke skal opfattes som udtømmende i forbindelse med behandling af konkrete lovvalgs- eller værnetingsspørgsmål.

4 300 Ketilbjørn Hertz Legale definitioner af hvem der skal anses for forbrugere, varierer både fra land til land og fra retsområde til retsområde. Det er imidlertid almindeligt at sondre mellem erhvervsdrivende på den ene side og forbrugere på den anden side således at en forbruger er en person der i den pågældende sammenhæng ikke handler erhvervsmæssigt. Alle fysiske personer kan naturligvis være forbrugere. Erhvervsdrivende juridiske personer vil derimod i alle sammenhænge blive betragtet som erhvervsdrivende. Ikke-erhvervsdrivende juridiske personer udgør en mellemgruppe og er eksempelvis sjældent omfattet af EU/EØS-regler om forbrugerbeskyttelse, hvorimod sådanne juridiske personer godt kan være omfattet af eksempelvis danske forbrugerbeskyttelsesregler. Skal man udlede en fælles kerne (og ihukommende at der kun er tale om en bred og generel afgrænsning af emnet som ikke præjudicerer udformningen af konkrete forbrugerbeskyttelsesregler), må det være at forbrugere er fysiske personer der i den pågældende sammenhæng ikke handler som led i selvstændig erhvervsvirksomhed. Ehandel i vid forstand omfatter al handel ved elektroniske midler. En så vidtgående definition er dog ikke til stor nytte og har navnlig også den uheldige konsekvens at meget forskelligartede situationer placeres i samme kategori. Som eksempler på to yderpunkter kan nævnes en aftale der indgås mundtligt under en telefonsamtale, og en aftale der indgås maskinelt ved internetkommunikation. Dér hvor der kan være grund til at gøre sig særlige overvejelser med hensyn til lovvalg og værneting, er først og fremmest aftaler der indgås via internettet. Internettets i princippet åbne og globale karakter i kombination med muligheden for øjeblikkelig kommunikation adskiller internettet fra alle tidligere kendte kommunikationsformer. Massekommunikation til et anonymt marked har været kendt i århundreder, først i form af trykte annoncer og siden suppleret af radio og tv. Internettet er imidlertid ikke bare større, men kvalitativt anderledes i forhold til disse tidligere (og naturligvis stadigt eksisterende) kommunikationsformer. Som ehandel vil jeg herefter betragte formueretlige aftaler der er indgået via internettet. Aftaler der indgået på anden måde, betragter jeg ikke som ehandel, og dette gælder selv om parterne måtte være kommet i kontakt med hinanden via internettet. Hvis aftalen indgås på anden måde end via internettet, er der en række forhold der stiller sig helt anderledes, herunder noget så væsentligt som på hvilken måde og med hvilken sikkerhed parterne kan kontrollere hinandens identitet. Generel oversigt over de vigtigste regelområder Med disse foreløbige definitioner in mente kan jeg herefter gå over til at behandle selve spørgsmålet om forbrugerens stilling inden for ehandel. Der er tale om en omfattende problemkreds. Ud over de særligt fremhævede

5 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 301 spørgsmål lovvalg og værneting kan nævnes regler om markedsføring, behandling af personoplysninger, erstatning uden for kontrakt, strafferet og naturligvis obligationsrettens almindelige og specielle dele. Når forbrugeren færdes på internettet, møder han eller hun blandt andet markedsføring fra erhvervsdrivende. Forbrugerens stilling påvirkes derfor af regler om markedsføring og håndhævelsen heraf. For at opnå noget på internettet vil forbrugeren ofte være nødt til at udlevere oplysninger om sig selv. Forbrugerens stilling påvirkes derfor af regler om behandling af personoplysninger og håndhævelsen heraf. Regler om erstatning uden for kontrakt har betydning fordi der kan opstå skader i forbindelse med forbrugerens færden på internettet. Strafferetten har betydning fordi der kan begås strafbare forhold i forbindelse med ehandel. Forbrugerens stilling angår både forbrugerens eget eventuelle erstatnings- eller strafansvar for sine handlinger og undladelser og eventuelt erstatnings- eller strafansvar for krænkelse af forbrugeren. Endelig har obligationsrettens almindelige og specielle regler naturligvis afgørende betydning for forbrugerens stilling inden for ehandel. Det gælder blandt andet regler om aftaleindgåelse, fortrydelsesret, urimelige kontraktvilkår og i det hele taget regler om kravene til parternes ydelser, om misligholdelse og om misligholdelsesbeføjelser. Et så omfattende problemkompleks som forbrugerens stilling inden for ehandel kan ikke behandles udtømmende inden for rammerne af dette referat. Jeg har derfor valgt at gøre det på den måde at jeg udførligt kun behandler de særligt fremhævede delemner lovvalg og værneting og det i disses traditionelle udformning. Det lovvalg eller det kompetencespørgsmål ( værneting ) der kan opstå eksempelvis ved anvendelse af markedsføringsregler eller (andre) strafferetlige regler, indgår således kun som kontrast til eller som led i diskussionen af de traditionelle lovvalgs- og værnetingsproblemer med hensyn til privatretlige spørgsmål. Endvidere er diskussionen begrænset til lovvalg og værneting med hensyn til kontraktforhold da dette er kerneområdet for forbrugerens stilling inden for ehandel (der som nævnt defineres som formueretlige aftaler indgået via internettet). Udvalgte instrumenter Det retlige rum med hensyn til forbrugerens stilling inden for ehandel er mangefacetteret. Der findes bindende regler, men der findes også rekommandationer, modellove, adfærdskodekser, henstillinger osv. Der findes EU/EØS-regler, og der findes nationale regler. Dette er ikke stedet hverken til en gennemgang eller en oversigt over alle regelsættene. I stedet vil jeg fremhæve enkelte vigtige instrumenter. Til læsere der måtte savne noget, skal jeg straks sige at der er tale om et meget skønsomt udvalg,

6 302 Ketilbjørn Hertz hvor der navnlig er lagt vægt på relevansen for hovedproblemstillingerne i dette referat, dvs. lovvalg og værneting. Ehandelsdirektivet (2000/13/EF af 8. juni 2000, EFT 2000 L 178/1), der er omfattet af EØS-aftalen og således også gælder for Norge og Island, har navnlig til formål at sikre den fri bevægelighed af informationssamfundstjenester, dvs. tjenester som mod betaling og efter individuel anmodning leveres ved brug af elektronisk udstyr til behandling og opbevaring af data. Som informationssamfundstjenester regnes således navnlig udbud af varer og tjenester via internettet samt levering af tjenester via internettet. Ehandelsdirektivet bestemmer at når en leverandør af informationssamfundstjenester der er etableret i en medlemsstat, leverer en informationssamfundstjeneste til en tjenestemodtager i en anden medlemsstat, gælder de krav for leverandører af informationssamfundstjenester eller for informationssamfundstjenester som er fastsat af den medlemsstat hvor leverandøren er etableret (artikel 3, stk. 1). Den medlemsstat hvor informationssamfundstjenesten modtages, kan ikke stille sådanne krav (artikel 3, stk. 2). Hvis en erhvervsdrivende der er etableret i et EØS-land, udbyder varer eller tjenester via internettet, skal etableringslandet således anvende og håndhæve eksempelvis sine regler om markedsføring også for den erhvervsdrivendes internetmarkedsføring rettet mod andre medlemsstater. Omvendt er de andre medlemsstater afskåret fra at anvende deres regler om markedsføring. I det omfang regler om markedsføring er forskellige i forskellige EØS-lande, er den erhvervsdrivende således forpligtet til og kun forpligtet til at overholde reglerne i etableringslandet. Rækkevidden af dette såkaldte afsenderlandsprincip er ingenlunde klar, og dette er ikke stedet til en nærmere diskussion heraf. Dog bør det nævnes at kontraktlige forpligtelser i forbrugeraftaler udtrykkeligt er undtaget fra afsenderlandsprincippet (artikel 3, stk. 3), ligesom direktivet indeholder en regel om at det ikke berører (privatretligt) lovvalg og værneting (artikel 1, stk. 4). OECD s Retningslinjer for forbrugerbeskyttelse i forbindelse med ehandel (vedtaget 9. december 1999) er ment som en anbefaling til regeringer, virksomheder, forbrugere og deres repræsentanter om de væsentligste elementer i en effektiv forbrugerbeskyttelse ved ehandel. Retningslinjerne indeholder også enkelte bemærkninger om lovvalg og værneting. Det hedder heri at ehandel udgør en udfordring for de eksisterende regler om lovvalg og værneting, og at det bør overvejes om reglerne bør ændres eller anvendes på en anden måde for at sikre effektiv og gennemskuelig forbrugerbeskyttelse inden for ehandel. Det anføres videre at reglerne bør være rimelige for forbrugerne og virksomhederne, at de bør fremme ehandel, og at de bør give forbrugerne et beskyttelsesniveau der ikke er lavere end ved andre former for handel.

7 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 303 De nordiske forbrugerombudsmænds Fælles holdning til handel og markedsføring på internettet (vedtaget 30. december 1998) omfatter markedsføring der ud fra en helhedsvurdering er rettet mod det nordiske marked. Ved vurderingen kan navnlig følgende faktorer indgå: hvilke sprog, valuta eller andre nationale kendetegn der anvendes i hvilket omfang virksomheden eller den pågældende ydelse i øvrigt markedsføres på det pågældende nationale marked hvorvidt der er en sammenhæng mellem markedsføring på internettet og andre markedsføringsaktiviteter på det pågældende nationale marked hvorvidt den erhvervsdrivende accepterer at indgå aftaler med forbrugere hjemmehørende i det pågældende nordiske land. Gældende regler om værneting med hensyn til forbrugeraftaler Som baggrund for diskussionen vil det være nyttigt kort at gennemgå de gældende regler om værneting i det omfang der gælder fælles regler for alle de nordiske lande. I Sverige og Finland gælder reglerne i Bruxelles I-forordningen hvis sagsøgte har bopæl i et EU-land, og reglerne i Luganokonventionen hvis sagsøgte har bopæl i Norge, Island, Schweiz eller Polen. I Norge og Island gælder reglerne i Luganokonventionen hvis sagsøgte har bopæl i et EU-land, Norge, Island, Schweiz eller Polen. I Danmark gælder reglerne i Bruxelleskonventionen hvis sagsøgte har bopæl i et EU-land, og reglerne i Luganokonventionen hvis sagsøgte har bopæl i Norge, Island, Schweiz eller Polen. Reglerne i Luganokonventionen og Bruxelleskonventionen er ordret identiske, og det må forventes at Luganokonventionen vil blive revideret således at der bliver ordret overensstemmelse med Bruxelles I-forordningen. Danmarks stilling er indtil videre uafklaret, men der arbejdes på en parallelaftale således at også Danmark bliver omfattet af samme regler som de øvrige nordiske lande. På den baggrund sondrer jeg i det følgende ikke mellem hvilket instrument der konkret finder anvendelse, men går ud fra de regler der er indeholdt i Bruxelles I- forordningen. Forordningen hylder det hovedprincip at retssager skal anlægges i den stat hvor sagsøgte har bopæl, men fastsætter særlige værnetingsregler for forbrugeraftaler der er indgået med en person der udøver erhvervsmæssig virksomhed i den stat hvor forbrugeren har bopæl, eller som retter sådan virksomhed mod denne stat eller mod flere stater inklusive denne stat, alt under forudsætning af at aftalen er omfattet af den pågældende virksomhed (artikel 15, stk. 1, litra c). Er disse betingelser opfyldt, kan forbrugeren anlægge sag i sit eget land og kan kun sagsøges i sit eget land (artikel 16). Endvidere er der kun meget begrænsede muligheder for at fravige disse regler ved en værnetingsaftale mellem parterne (artikel 17). Forbrugeren har således en meget stærk beskyttelse når en forbrugeraftale er omfattet af erhvervsvirksomhed rettet mod forbrugerens hjemland.

8 304 Ketilbjørn Hertz I alle tilfælde gælder at sager vedrørende driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed kan anlægges i det land hvor virksomheden er beliggende (artikel 5, nr. 5). Det må antages at reglen kun gælder søgsmål mod virksomheden, ikke virksomhedens søgsmål mod sine kunder. Man kan spørge om en webside kan udgøre en filial mv. i bestemmelsens forstand. Efter min opfattelse er bestemmelsen imidlertid møntet på faste driftssteder i form af en fysisk tilstedeværelse, og som fysisk tilstedeværelse bør ikke regnes databehandlingsudstyrets placering i sig selv, lige så lidt som selve websidens tilgængelighed. Ehandelsdirektivets 19. præambelbetragtning giver udtryk for en tilsvarende holdning med hensyn til fastlæggelse af leverandørens etableringssted. Michael Bogdan har imidlertid argumenteret for at en webside efter omstændigheder kan udgøre en filial mv. (SvJT 1998 s. 825). Gældende regler om lovvalg med hensyn til forbrugeraftaler Lovvalg i kontraktforhold reguleres i EU af Romkonventionen med forbehold af konventioner på særlige områder. Sverige, Finland og Danmark har således fælles regler om lovvalg i kontraktforhold. (Haagerkonventionen af 1955 om lovvalget i internationale løsørekøb, der er tiltrådt af blandt andet Sverige, Finland, Danmark og Norge, gælder ifølge en vedtagelse på Haagerkonferencen i 1980 ikke for forbrugerkøb). Af betydning for ehandel er først og fremmest Romkonventionens regel om aftaler om levering af varer og tjenesteydelser hvor aftalen er indgået af forbrugeren i dennes hjemland efter modtagelse af et særligt tilbud eller reklamering dér (artikel 5). Reglen går ud på at sådanne aftaler i mangel af lovvalgsaftale er undergivet loven i forbrugerens hjemland, og at en lovvalgsaftale ikke kan berøve forbrugeren beskyttelsen i henhold til præceptiv lovgivning i forbrugerens hjemland. Reglen kan ses som en ældre version af den forbrugerværnetingsregel der er indeholdt i Bruxelles I-forordningen, og som er omtalt ovenfor. Der er den væsentlige forskel at det tillægges afgørende betydning i hvilket land forbrugeren befandt sig ved aftalens indgåelse. Jeg skal ikke her bruge tid på at diskutere om der i øvrigt er realitetsforskelle mellem at rette sin virksomhed mod et land og at afgive særligt tilbud eller foretage reklamering i et land. Det er uden videre klart at Romkonventionen i modsætning til Bruxelles I-forordningen ikke er formuleret også med tanke på ehandel. Fortolkningen af Romkonventionen i forhold til ehandel bør derfor efter min opfattalse i højere grad være styret af formålsbetragtninger og analogisering fra de former for fjernsalg (navnlig postordre- og telefonsalg) som man havde i tankerne da reglen blev skrevet, end af meget tekstnære betragtninger over udtrykkene særligt tilbud og reklamering.

9 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting Er der behov for særregler om ehandel? Spørgsmål om lovvalg og værneting har eksisteret længe før ehandelens fremkomst. Man kan hævde at ehandel ikke adskiller sig grundlæggende fra anden handel, og at der ikke er behov for særregler om lovvalg og værneting med hensyn til ehandel. På den anden side kan det anføres at ehandel netop har sådanne helt særlige træk at der er behov for et særskilt regelsæt om lovvalg og værneting med hensyn til ehandel. Der er store fordele forbundet med teknologineutrale regler. Ehandel bør indgå i et integrerende samvirke med anden handel. Erhvervsdrivende og forbrugere bør ikke opleve at de bevæger sig mellem helt forskellige juridiske universer når de skifter mellem eller blander ehandel og anden handel. Teknologien og anvendelsen af den udvikler sig meget hurtigt. Regler om lovvalg og værneting bør ikke udformes meget specifikt med henblik på den aktuelle praksis inden for ehandel, da praksis kan være en helt anden om få år. Ehandel via internettet er dog en stor udfordring for juraen. Internettet som permanent globalt kommunikationsnetværk er forskelligt fra noget der tidligere har eksisteret. Der er derfor utvivlsomt behov for grundige overvejelser på alle juridiske felter, herunder med hensyn til lovvalg og værneting i forbindelse med forbrugeraftaler. Tese: (1) Forbrugerværnetings- og -lovvalgsregler bør ikke udformes specifikt med henblik på ehandel, men ehandel bør medtænkes ved udformningen af generelle forbrugerværnetings- og -lovvalgsregler. 2a. Er der behov for forbrugerbeskyttelse med hensyn til lovvalg og værneting? Det er i de nordiske lande efterhånden et veletableret grundsynspunkt at i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere bør forbrugeren gives en særlig retlig beskyttelse. At synspunktet er så grundfæstet, bør imidlertid ikke afholde os fra med mellemrum at genoverveje det. Ehandel udfordrer for så vidt netop til klart at begrunde hvorfor forbrugeren skal gives en særlig beskyttelse. Ehandel er nemlig potentielt global, og den nordiske holdning til forbrugerbeskyttelse nyder ikke universel anerkendelse. Hvis begrundelsen skal sammenfattes i et enkelt ord, må det blive ulighed. Erhvervsdrivende og forbrugere har systematisk ulige ressourcer, ulige viden og ulige adgang til informationer. Det er denne ulighed der søges afbalanceret ved at give forbrugeren en række retlige fortrin i forhold til den erhvervsdrivende. Formålet med forbrugerbeskyttelsesregler er således at skabe reel ligevægt

10 306 Ketilbjørn Hertz mellem parterne. Det ligger således navnlig ikke i forbrugerbeskyttelsesreglerne at privatliv er vigtigere eller bedre end erhvervsliv. Der ligger alene et ønske om at korrigere en faktisk ulighed med en retlig fortrinsstilling. Hermed er også sagt at det virkeligt vanskelige spørgsmål ikke er om der skal fastsættes forbrugerbeskyttelsesregler, men i hvor høj grad forbrugeren skal have en fortrinsstilling. Det er i den forbindelse indlysende at fortrinsstillingen ud over materielle kontraktregler også må omfatte lovvalg og værneting. Lovvalget afgør hvilken materiel lovgivning der skal anvendes, og dermed indirekte retssagens udfald. Værnetinget afgør hvor der i det hele taget kan føres retssag, hvilket efter omstændighederne kan være lige så afgørende for den praktiske mulighed for at gennemføre et potentielt krav, rent bortset fra at værnetinget også afgør hvilke lovvalgsregler der skal anvendes (nemlig lovvalgsreglerne i det land hvor der er værneting), og dermed indirekte hvilken materiel lovgivning der skal anvendes. Tese: (2a) Forbrugeren bør gives en fortrinsstilling i forhold til den erhvervsdrivende aftalepart både med hensyn til lovvalg og værneting. 2b. Hvilken fortrinsstilling bør forbrugeren have? Rationalet bag de gældende regler er at når en erhvervsdrivende retter sin virksomhed mod forbrugere i et givent land, bør den erhvervsdrivende og ikke forbrugerne bære byrden ved en eventuel retssag i et fremmed land og ved anvendelsen af fremmede materielle regler. Dette er efter min opfattelse en rimelig ordning. Udsagnet om at byrden ved retssager i fremmede lande og anvendelsen af fremmede materielle regler ikke skal bæres af forbrugerne, angår kun den umiddelbare byrde i konkrete tilfælde. Erhvervsdrivende må forventes at indregne risikoen for retssager i deres priser således at forbrugerne som gruppe betragtet i sidste ende kommer til at betale for den tryghed der ligger i at de om nødvendigt kan føre retssag i deres eget land under anvendelse af egne materielle regler. Alt andet lige må erhvervsdrivende også antages at have større mulighed for at gennemføre en risikofordeling, herunder eventuelt ved forsikringsdækning. Større virksomheder vil have lettere ved at beregne og afdække risikoen end små og mellemstore virksomheder. Små og mellemstore virksomheder nyder med rette stor bevågenhed i Norden og EU. Efter min opfattelse er det imidlertid helt overdrevet når det hævdes at forbrugerværnetings- og -lovvalgsreglerne vil give små og mellemstore virksomheder i Norden og EU så store problemer med ehandel at de vil sakke langt agterud i forhold til navnlig USA. For det første tyder meget på at ehandel mellem erhvervsdrivende snart vil få langt større betydning end salg til forbrugere. Forbrugerværnetings- og -lovvalgsreglerne påvirker i sagens natur slet ikke dette marked. For det andet er forestillin-

11 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 307 gerne om den flodbølge af retssager som virksomhederne risikerer at blive udsat for, slet ikke i overensstemmelse med de erfaringer for forbrugeradfærd som findes. Set i forhold til det uhyre antal forbrugeraftaler landenes befolkninger indgår dagligt, anlægges der et forsvindende antal retssager. Grundlæggende mener jeg derfor at den gældende ordning der dels giver mulighed for at anlægge retssag i forbrugerens hjemland, dels foreskriver anvendelse af præceptiv lovgivning i dette land, er en tilfredsstillende løsning. Tese: (2b) Fortrinsstillingen bør bestå i præceptive regler der sikrer at en eventuel retssag føres i forbrugerens hjemland, og at præceptive regler i dette lands materielle lovgivning finder anvendelse på afgørelsen af tvisten. 2c. I hvilke situationer bør forbrugeren have en fortrinsstilling? De fleste nordiske jurister vil formentlig være enige i at forbrugeren skal have en fortrinsstilling med hensyn til lovvalg og værneting, og måske endda i at fortrinsstillingen skal bestå i at lovvalgsregler og værnetingsregler peger på forbrugerens hjemland. Spørgsmålet om i hvilke situationer forbrugeren skal have denne fortrinsstilling, er straks vanskeligere, og her vil der næppe være samme grad af enighed mellem forskellige nordiske jurister. Dette spørgsmål er da også omdrejningspunktet for den vanskelige afvejning af forbrugernes og de erhvervsdrivendes interesser som reglerne bør afspejle. Diskussionen vanskeliggøres af at muligheder og praksis på internettet udvikler sig meget hurtigt. For at undgå at diskussionen forældes før den har givet sig udslag i konkrete resultater, føler man sig undertiden nødsaget til at diskutere på et meget højt abstraktionsniveau. Hermed havner man imidlertid i to andre problemer. For det første vanskeliggør det høje abstraktionsniveau selve diskussionen. For det andet vil de løsninger man kommer frem til, være så abstrakte at selv principielle spørgsmål undertiden må overvejes endnu engang når løsningerne skal anvendes i praksis. Denne sejlads mellem principielle og konkrete problemstillinger er naturligvis et grundvilkår inden for retsvidenskaben, men sejladsen bliver ulige vanskeligere når de forhold i virkelighedens verden som diskussionen er møntet på, udvikler sig så hurtigt som det er tilfældet med internettet og ehandel. Når vi mødes i Helsingfors for at diskutere dette emne, vil der være gået mere end et halvt år siden disse linjer blev skrevet, og vi vil højst sandsynligt have anledning til i diskussionen at inddrage nye forhold der har vist sig i mellemtiden. Når det er så vigtigt at understrege internettets og ehandelens hastige udvikling, skyldes det at det har betydning for hvordan reglerne om lovvalg og værneting bør udformes. EU/EØS-regler for ikke at tale om internationale konventioner bliver ofte til over en længere periode og ændres ikke så let. Efter

12 308 Ketilbjørn Hertz min opfattelse er man i sådanne fora nødt til at holde regler der skal anvendes på forhold i hastig udvikling, på et temmelig generelt niveau, og det på trods af de ulemper denne lovgivningsteknik har i form af risiko for usikkerhed om retstilstanden og forskellig praksis i forskellige jurisdiktioner. Så bliver det bare så meget desto vigtigere på anden måde at søge at mindske usikkerheden og eventuelle forskelle i praksis, eksempelvis gennem udveksling af erfaringer og naturligvis møder som nu vores diskussion i Helsingfors inden for rammerne af Det 36. Nordiske Juristmøde. Ud fra disse vilkår og som oplæg til dialog vil jeg i det følgende både diskutere helt konkrete problemstillinger og forsøge at skitsere mulige løsninger på et mere generelt plan. Til en begyndelse minder jeg om at hovedspørgsmålet i dette afsnit er i hvilke tilfælde forbrugeren skal have den fortrinsstilling det er at eventuelle retssager skal anlægges i forbrugeres hjemland, og at retssagen skal afgøres i overensstemmelse med præceptiv lovgivning i dette land. Her kan man passende tage udgangspunkt i den erhvervsdrivendes forhold. Det er typisk den erhvervsdrivende der er til stede på internettet med en eller flere websider, således at det er forbrugeren der tager kontakt til den erhvervsdrivende. Dette gælder naturligvis ikke altid. Forbrugere kan have en webside og på det grundlag blive kontaktet af en erhvervsdrivende, og forbrugere kan blive kontaktet af en erhvervsdrivende når de færdes på nettet, eksempelvis via et popopvindue. Foreløbig ser jeg imidlertid bort fra disse komplikationer og tager udgangspunkt i at den erhvervsdrivende har en eller flere websider, og at det er forbrugeren der tager kontakt via en sådan webside. Mere konkret tager jeg udgangspunkt i tre eksempler der er fiktive, men hvor den nævnte webside er reel og i skrivende stund (januar 2002) fungerer som beskrevet. Eksempel 1 Kresten Næsted fra Vejle (Danmark) vil gerne købe den nyeste Harry Potter-bog på engelsk. Bogen er udsolgt i den lokale boghandel, og Kresten har fra en bekendt fået oplyst internetadressen <www.amazon.co.uk>. Han taster adressen ind i sin browser og får et skærmbillede frem hvor man øverst kan indtaste et søgeord. Han skriver Harry Potter og trykker enter og får straks et nyt skærmbillede frem med en liste over produkter, herunder den bog Harry Potter and the Goblet of Fire som han ønskede. Kresten klikker på titlen og derefter på en knap med teksten Add to Shopping Basket (you can always remove it later) og endelig på en knap med teksten Proceed to Checkout. Herefter udfylder han og klikker sig igennem syv yderligere skærmbilleder som alle foroven har en linje der angiver hvor langt han er kommet i rækken Welcome Address Items Wrap Dispatch Pay Confirm. I adresseskærmbilledet vælger han Denmark fra en liste med over 200 lande og områder.

13 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 309 Eksempel 2 Da Kresten Næsted søgte efter den nyeste Harry Potter-bogen hos Amazon (se eksempel 1), lagde han mærke til at et af de produkter som kom frem på skærmen, var et computerspil med Harry Potter. Kresten synes det må være en god gave til hans nevø der snart har 10 års fødselsdag. Han indtaster derfor for anden gang adressen <www.amazon.co.uk> i sin internetbrowser og får søgeskærmbilledet frem, hvor der nu står Welcome Kresten Næsted før Kresten overhovedet har indtastet noget. Kresten skriver Harry Potter og trykker enter og får produktlisten frem, herunder computerspillet med Harry Potter. Han klikker på titlen og derefter på knappen med teksten Add to Shopping Basket (you can always remove it later) og endelig på knappen med teksten Proceed to Checkout. I det Welcome -skærmbillede som derefter kommer frem, indtaster Kresten det password som han valgte den første gang han bestilte hos Amazon, hvilket fører ham direkte frem til et skærmbillede hvor alle oplysninger om leveringsadresse og betaling (herunder kreditkortnummer) allerede fremgår, således at han blot skal bekræfte med et klik på knappen Place your order, hvilket han gør. Eksempel 3 Da Kresten Næsted bestilte hos Amazon for anden gang (se eksempel 2), syntes han at det gik så godt at han tilvalgte noget der hed 1-Click. For tredje gang indtaster Kresten adressen <www.amazon.co.uk> i sin internetbrowser og får ligesom anden gang søgeskærmbilledet med Welcome Kresten Næsted frem. Kresten søger og finder en bog frem som han vil bestille, og nu klikker han blot på knappen Buy now with 1-Click (you can always cancel it later). Da han har klikket på 1-Click -knappen, står der på skærmen at bogen vil blive sendt til Kresten Næsted på en nærmere angiven adresse. Prisen fremgår ikke af bekræftelsesskærmbilledet, og da Kresten modtager et kontoudtog fra sit kreditkortselskab, kan han se at i forhold til den pris der fremgik af det foregående skærmbillede, er der tillagt forsendelsesgebyr samt 25 % dansk moms af både bogens pris og forsendelsesgebyret. Eksemplerne tager udgangspunkt i en webside med en høj standard der på en meget overskuelig måde (forudsat at man forstår engelsk, selvfølgelig) viser kunden vej. Amazon giver mulighed for at afbestille efter at der er indgået en aftale, hvis ordren endnu ikke er behandlet, og Amazon giver 30 dages fortrydelsesret for ubrugte varer (men tilbagesendelsen sker for kundens regning). Forudsat at man selv klikker nederst på siden, hvor der er et ikke særligt fremtrædende menupunkt Conditions of Web site use, kan man også få meget klar besked om at alle aftaler indgås med et amerikansk aktieselskab, og at en aftale først er indgået når selskabet har afsendt sin accept pr. (hvorimod det udtrykkeligt ikke er et krav at en med accepten når frem til kunden). Her

14 310 Ketilbjørn Hertz fremgår også Amazons Company Details & Address, hvor det oplyses at det amerikanske selskab har et forretningssted ( place of business ) på en nærmere angiven adresse i United Kingdom, og der er angivet telefon- og faxnumre hertil (men ikke til selskabet i USA) samt et britisk momsregistreringsnummer. Alt dette er meget godt. Selv det fra et nordisk synspunkt noget overraskende vilkår om at Amazons accept har virkning selv om accepten ikke kommer frem til kunden, er hverken i strid med artikel 11 i ehandelsdirektivet eller med præceptiv aftaleretlig lovgivning i de nordiske lande. For at tage det sidste først, så er de nordiske regler om aftalers indgåelse som bekendt deklaratoriske, jf. aftalelovens 1, 2. pkt. Og den bekræftelse af ordren som skal afgives efter ehandelsdirektivets artikel 11, sker allerede i kraft af det svarskærmbillede der vises når kunden afgiver sin ordre. I øvrigt er artikel 11 en ordensforskrift der er uden betydning for hvornår der er indgået en aftale. Alt er imidlertid ikke fryd og gammen. Amazons Conditions of Web site use indeholder nemlig også en klausul om at engelsk ret finder anvendelse på aftalen, og at retssag kan anlægges i England. Værnetingsklausulen er udtrykkeligt nonexclusive, dvs. den afskærer ikke parterne fra at anlægge retssag efter deklaratoriske værnetingsregler. Hvis Romkonventionens artikel 5 om lovvalget i forbrugeraftaler finder anvendelse i eksempel 1-3, er klausulen om anvendelse af engelsk ret ganske vist gyldig, men forbrugeren berøves ikke derved den beskyttelse som følger af præceptiv lovgivning i forbrugerens hjemland (her Danmark). Engelsk ret finder altså som udgangspunkt anvendelse, men viger i det omfang præceptiv lovgivning i dansk ret giver forbrugeren en bedre retsstilling. Hvis Bruxelles I-forordningens (eller Bruxelleskonventionens eller Luganokonventionens) forbrugerværnetingsregler finder anvendelse i eksempel 1-3, er klausulen om (ikke-eksklusivt) værneting i England gyldig for forbrugerens søgsmål mod Amazon. Dette skyldes at værnetingsaftaler der giver forbrugeren en yderligere søgsmålsmulighed, er gyldige (forordningens art. 17, nr. 2). Klausulen ville også være gyldig for Amazons søgsmål mod forbrugeren hvis forbrugeren havde bopæl eller sædvanligt opholdssted i United Kingdom og klausulen er gyldig efter lovgivningen i United Kingdom, idet det forudsættes at aftalen falder ind under driften af Amazons forretningssted i United Kingdom. Dette skyldes at værnetingsaftaler mellem personer med bopæl eller sædvanligt opholdssted i samme stat der tillægger retterne i denne stat kompetence, er gyldige hvis de er tilladt efter lovgivningen i den pågældende stat, og at erhvervsdrivende uden bopæl i en medlemsstat (kontraherende stat) anses for at have bopæl i en stat hvor den erhvervsdrivende har en filial mv., forudsat at sagen vedrører driften af filialen mv. (forordningens art. 17, nr. 3, og art. 15, stk. 2). Men hvis aftalerne i eksempel 1-3 er omfattet af forbrugerværnetingsreglerne, er værnetingsklausulen under alle omstændigheder ugyldig for så vidt angår

15 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 311 Amazons søgsmål mod Kresten Næsted eftersom han ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i United Kingdom. Herefter vender jeg tilbage til hovedspørgsmålet i dette afsnit, altså i hvilke tilfælde forbrugeren bør have den beskrevne fortrinsstilling med hensyn til lovvalg og værneting. De nyeste regler (værnetingsreglerne i Bruxelles I-forordningen) anvender kriteriet den erhvervsdrivendes virksomhed i eller rettet mod forbrugerens hjemland, herunder virksomhed rettet mod flere lande inklusive forbrugerens hjemland. De lidt ældre regler (Romkonventionen og værnetingsreglerne i Bruxelleskonventionen) anvender kriteriet særligt tilbud eller reklamering i forbrugerens hjemland i kombination med forbrugerens aftaleindgåelse i sit hjemland. Efter min opfattelse er kriteriet forbrugerens aftaleindgåelse i sit hjemland ikke rimeligt ved ehandel. Forbrugeren bør ikke berøves hjemlandsbeskyttelse blot fordi forbrugeren har indgået en eaftale under et midlertidigt udlandsophold. Kravet om forbrugerens tilstedeværelse i hjemlandet ved aftalens indgåelse er først og fremmest udtryk for at en forbruger der under et udlandsophold indgår en afale ved personlig henvendelse til en erhvervsdrivende, ikke skal kunne påberåbe sig hjemlandsbeskyttelse. Dette kan imidlertid også opnås ved blot at stille krav om at forbrugeraftalen er omfattet af noget som den erhvervsdrivende foretager sig i forhold til forbrugerens hjemland. Hvad dette noget kan være, bliver så det afgørende diskussionspunkt. I Amazon-eksemplerne kan man konstatere at den erhvervsdrivende er et amerikansk selskab med forretningssted og momsregistrering i United Kingdom, at websiden er oprettet under uk-topdomænet, at sproget er engelsk, og at den anvendte valuta er britiske pund. Det fremgår af den i eksempel 1 omtalte liste over lande og områder at Amazon leverer til stort set hele verden, inklusive (eksempelvis) Burma og Nordkorea, men dog ikke til (eksempelvis) Iran, Irak og Afghanistan. Spørgsmålet er nu om Kresten Næsted fra eksemplerne under disse omstændigheder bør kunne påberåbe sig dansk værneting og anvendelse af dansk præceptiv kontraktretlig lovgivning hvis der opstår en tvist med Amazon som ikke kan løses i mindelighed. Svarer man ja til dette spørgsmål, siger man i realiteten at når en erhvervsdrivende med sit fulde vidende indgår en aftale med en forbruger i et givent land, må den erhvervsdrivende eo ipso acceptere værneting i forbrugerens hjemland og anvendelse af præceptiv kontraktretlig lovgivning i forbrugerens hjemland. Svarer man omvendt nej til dette spørgsmål, siger man i realiteten at de virkeligt store og internationale selskaber der leverer til (næsten) hele verden, aldrig vil være tvunget til at acceptere værneting i forbrugerens hjemland eller anvendelse af præceptiv kontraktretlig lovgivning i forbrugerens hjemland. Et benægtende svar på spørgsmålet udelukker derimod ikke at andre erhvervsdrivende hvis markeds-

16 312 Ketilbjørn Hertz føring ikke er verdensomspændende, men målrettet mod en snævrere kreds af lande, vil skulle acceptere værneting i forbrugerens hjemland og anvendelse af præceptiv kontraktretlig lovgivning i forbrugerens hjemland når dette hjemland er et af de lande som den erhvervsdrivendes virksomhed særligt er rettet mod. På den baggrund er mit svar på spørgsmålet ja. Har en erhvervsdrivende oprettet en webside som er tilgængelig fra forbrugerens hjemland, og accepterer den erhvervsdrivende at indgå aftale med forbrugeren via websiden med kendskab til hvor forbrugeren bor, og til at forbrugeren indgår aftalen som forbruger (og ikke som led i sit erhverv), må den erhvervsdrivende efter min opfattelse acceptere værneting i forbrugerens hjemland og anvendelse af præceptiv kontraktretlig lovgivning i forbrugerens hjemland. Argumentationen bygger på at den erhvervsdrivende ved sin accept har kendskab til forbrugerens bopæl og til at forbrugeren handler som forbruger (og ikke som led i sit erhverv). Hvis forbrugeren bevidst eller ved en fejl oplyser en forkert adresse eller oplyser at handle som led i sit erhverv, bør forbrugeren derfor ikke have nogen fortrinsstilling med hensyn til lovvalg og værneting medmindre den erhvervsdrivende burde indse at der var tale om en fejlagtig oplysning. På den baggrund er der ikke behov for at stille krav om at der skal være tekniske hindringer for indgåelse af aftaler via websiden når opkobling sker fra et land hvis forbrugere den erhvervsdrivende ikke ønsker at handle med. Det resultat som der her argumenteres for, indebærer at der bliver en diskrepans mellem anvendelsen af (præceptiv) kontraktretlig lovgivning og anvendelsen af offentligretlig lovgivning, herunder ikke mindst lovgivning om markedsføring. Hvis man er enig i tese (2b), vil der imidlertid under alle omstændigheder være en sådan diskrepans som følge af ehandelsdirektivet. Offentligretlige krav til EØS-virksomheders markedsføring på websider kan nemlig ifølge dette direktiv kun stilles af den medlemsstat hvor virksomheden er etableret (er virksomheden ikke etableret i EØS, gælder direktivet ikke), og ifølge tese (2b) skal der i det mindste være visse aftaler hvor privatretligt lovvalg og værneting peger på forbrugerens hjemland. Når den erhvervsdrivende og forbrugeren har hjemme i forskellige EØS-lande, kan det således ikke generelt være det samme lands markedsføringsregler og kontraktretlige regler der finder anvendelse. Desuden er der en væsentlig forskel på hvad markedsføringsregler og kontraktretlige regler regulerer. Markedsføringsregler retter sig mod virksomhedens markedsføring, dvs. inden for ehandel ikke mindst virksomhedens websider som de fremstår for enhver der har adgang til internettet. Kontraktretten angår derimod de aftaler som konkret indgås. Eksempelvis kan man forestille sig at en erhvervsdrivende indgår i hundredvis eller tusindvis af aftaler med forbrugere med bopæl i bestemte lande, men en sjælden gang også indgår aftaler med forbrugere der har bopæl i andre lande. I den situation er det hverken relevant eller rimeligt at forlange at den erhvervsdrivende skal overholde markedsføringsreglerne i lande som den erhvervsdriven-

17 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 313 de kun i meget begrænset omfang leverer til. Derimod er der ikke noget til hinder for at bringe præceptiv kontraktretlig lovgivning i sådanne lande i anvendelse på de pågældende aftaler. Et krav om at overholde et bestemt lands markedsføringsregler vil ved ehandel let kunne få betydning for hele den erhvervsdrivendens virksomhed, hvorimod et krav om at efterleve et bestemt lands præceptive kontraktregler kun vil have betydning for den del af den erhvervsdrivendes virksomhed som består i salg til forbrugere i det pågældende land. Diskrepansen mellem hvilket lands markedsføringslovgivning og hvilket lands (præceptive) kontraktretlige lovgivning der finder anvendelse, er dog ikke problemløs. Det er således ikke ukendt at markedsføringsregler inddrages ved afgørelsen kontraktretlige spørgsmål. Som et enkelt eksempel kan nævnes at efter den danske markedsføringslovs 4 må udtrykket garanti i forbrugerforhold kun anvendes om erklæringer der giver forbrugeren en væsentlig bedre retsstilling end den forbrugeren har efter lovgivningen. Har en erhvervsdrivende således anvendt udtrykket garanti, må garantien normalt fortolkes på en måde der giver forbrugeren en væsentlig bedre retsstilling end den forbrugeren har efter lovgivningen (den erhvervsdrivende kan jo ikke så godt argumentere med at dette ikke var meningen, da anvendelsen af udtrykket garanti i så fald var en overtrædelse af markedsføringsloven). Men i realiteten er dette et spørgsmål om hvordan det enkelte land udformer sin (præceptive) kontraktretlige lovgivning. Der er eksempelvis intet til hinder for at Danmark i sin (præceptive) kontraktretlige lovgivning direkte indskriver den fortolkningsregel med hensyn til garantier i forbrugerforhold som i dag udledes af markedsføringsloven. I mangel heraf er retsstillingen blot den at fortolkningsreglen ikke gælder for ehandel mellem en dansk forbruger og en virksomhed der er etableret i et andet EØS-land, idet kravene til virksomhedens markedsføring på internettet i så fald alene reguleres af etableringslandets lovgivning (men hvis etableringslandets lovgivning om markedsføring indeholder en tilsvarende regel om garantier, bør denne regel kunne inddrages ved fortolkningen af aftalen). Der kan i øvrigt også argumenteres for at denne tvungne afkobling mellem kontraktret og markedsføringsret ikke kun er af det onde. Det kan således være medvirkende til en mere overskuelig kontraktretlig lovgivning hvor retsstillingen kan udledes uden at det er nødvendigt at inddrage markedsføringslovgivningen. Min konklusion er således at ved ehandel har kun websidens tilgængelighed i forbrugerens hjemland og den erhvervsdrivendes accept af at indgå aftaler med en forbruger i det pågældende land betydning for hvornår forbrugeren bør have en fortrinsstilling med hensyn til lovvalg og værneting. En sådan retstilstand har også den fordel at den er klar og i hvert fald klarere end en samlet vurdering ud fra en række kriterier (eksempelvis sprog, valuta, andre nationale kendetegn, markedsføring af virksomheden eller ydelsen i øvrigt og sammenhæng mellem markedsføring i øvrigt og markedsføring på internettet). En sådan samlet vurdering kan være den bedste løsning ved afgørelsen af om et

18 314 Ketilbjørn Hertz lands markedsføringslovgivning skal bringes i anvendelse, da det ikke giver meget mening at forlange at en webside der benyttes til global markedsføring, skal opfylde regler om markedsføring i samtlige lande i verden, og da man indtil videre næppe på globalt plan vil kunne opnå den forenkling der ligger i at indføre et afsenderlandsprincip sådan som det er sket ved ehandelsdirektivet. Når det gælder det kontraktretlige lovvalg og værneting, bør andre kriterier end den erhvervsdrivendes accept af at indgå aftale med en forbruger i det pågældende land derimod være uden betydning. Selv om en webside anvender et sprog der kun tales i et mindre område, og et mindre lands nationale valuta (eksempelvis en webside på dansk der anvender danske kroner), bør en forbruger der bor i et andet land, nyde hjemlandsbeskyttelse med hensyn til lovvalg og værneting hvis den erhvervsdrivende rent faktisk accepterer at indgå en aftale med den pågældende. Websidens sprog er i det hele taget en stærkt asymetrisk parameter eftersom sprog med stor udbredelse (engelsk, spansk, kinesisk, fransk osv.) ikke siger noget om websidens geografiske målgruppe. Og man kan i øvrigt hævde at en webside på dansk principielt dvs. medmindre andet er angivet henvender sig til dansksprogede uanset deres bopæl. Tese: (2c) Fortrinsstillingen bør gælde når den erhvervsdrivende accepterer at indgå aftale med en forbruger der har bopæl i et givent land. 3. Er en opfyldelse af tese (2) tilstrækkelig til i praksis at sikre forbrugere en rimelig beskyttelse? Ehandel mellem erhvervsdrivende og forbrugere bygger ofte på forudbetaling således at det er forbrugeren der i tilfælde af misligholdelse fra den erhvervsdrivendes side har behov for at kunne håndhæve aftalen. Reglerne om retssager ved domstolene, in casu reglerne om stedet for retssagen og om den i retssagen anvendelige materielle lovgivning, har afgørende betydning for de praktiske muligheder for at håndhæve aftalen. I nogle tilfælde kan forbrugeren som alternativ til domstolene henvende sig til et klagenævn. Klagenævnene som helhed udgør imidlertid et broget billede, og det er karakteristisk at ikke alle forbrugeraftaler hører under et klagenævn. Af særlig betydning er det at klagenævnsafgørelser i Danmark og Sverige ikke har retskraft og ikke kan tvangsfuldbyrdes, hvilket imidlertid er tilfældet i Norge. Klagenævn er ikke omfattet af Bruxelles I-forordningen eller Luganokonventionen, hvilket på den ene side betyder at der er frit slag for at fastsætte kompetenceregler også når indklagede har bopæl i et andet EU-land, Norge, Island, Schweiz eller Polen, men på den anden side er klagenævnsafgørelser ikke omfattet af pligten til anerkendelse og fuldbyrdelse. Danmark har dog ikke benyttet sig af muligheden for at give klagenævnene videregående kompetence end domstolene, og anerkendelse og fuldbyrdelse af klagenævnsafgørelser er naturligvis kun relevant når afgørelserne som i Norge har retskraft og kan tvangsfuldbyrdes.

19 Forbrugerens stilling inden for ehandel særligt med hensyn til lovvalg og værneting 315 Når man taler om forbrugernes beskyttelse i praksis, er det ikke nok at reglerne isoleret set giver forbrugerne en rimelig beskyttelse. For at beskyttelsen skal være effektiv, må reglerne ydermere være almindelig kendt, eller der må være let adgang til at få dem oplyst når man som forbruger står i situationen. Ud fra den betragtning kan det siges at være et problem i sig selv hvis der er tvivl om hvad der faktisk gælder med hensyn til lovvalg og værneting, da det i så fald naturligvis er ekstra vanskeligt at forklare almindelige forbrugere der ikke har juridiske forkundskaber, hvad der gælder. Noget tyder på at de eksisterende regler frembyder vanskeligheder for dem der gerne vil vejlede forbrugere om deres retsstilling. Som eksempel kan nævnes at den danske webside <www.netfornuft.dk>, der er udarbejdet i et samarbejde mellem forbrugerorganisationen Forbrugerrådet, en række erhvervsorganisationer og Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet (nu Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling), om handel i udenlandske netbutikker skriver at hovedreglen er at en eventuel konflikt skal løses i det land hvor den erhvervsdrivende har hjemme, og at der i øjeblikket ikke findes nogen tilfredsstillende løsninger for forbrugerne ved handel i udenlandske netbutikker i tilfælde af tvistløsning (/forbrugere/faq.htm#16, ). Tilsvarende skriver <www.forbrugersikkerhed.dk>, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Forbrugerrådet og Foreningen for Dansk Internet Handel, at det ikke er til at give et klart svar på hvilke klagemuligheder der er når man har handlet med en udenlandsk netbutik, og at ens rettigheder er meget uklare (/doc_122_1.asp, ). En opfyldelse af tese (2) vil imidlertid stort set fjerne alle sådanne vanskeligheder. Det er således relativt enkelt at vejlede forbrugere om at tvister i anledning af aftaler indgået over internettet med erhvervsdrivende vil kunne pådømmes i forbrugerens hjemland efter dette lands (præceptive) regler, alene under den forudsætning at den erhvervsdrivende er bekendt med forbrugerens bopæl og med at forbrugeren indgår aftalen i ikke-erhvervsmæssigt øjemed. Vejledningen bør naturligvis gives i en form der ikke forudsætter juridiske forkundskaber, og vejledningen kan derfor ikke være så komprimeret som ovenstående beskrivelse af vejledningens sigte. Blandt andet må begreber som præceptive og ikke-erhvervsmæssigt øjemed erstattes af mere fyldige forklaringer. Selv på disse betingelser skulle det imidlertid være muligt at skrive en vejledning der er dækkende, men samtidig forståelig for ikke-jurister og desuden så kort at den er til at overskue. Som det fremgår, findes der i det mindste i Danmark allerede websider der har til formål at vejlede om ehandel. Vejledningen kunne endvidere medtages på forbrugermyndighedernes websider. Tese: (3) Forbrugere bør have en let adgang til at få relevante oplysninger om lovvalg og værneting i en form som er forståelig for ikke-jurister.

20 316

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Harmonisering af materiel ret (CISG) Harmonisering af IP&P (EU og EFTA)

Harmonisering af materiel ret (CISG) Harmonisering af IP&P (EU og EFTA) Jan Trzaskowski!"##$ % Hvad er det egentlig? Forskellige retsområder Civilretligt I kontrakt Uden for kontrakt Offentligretligt Blandede Harmonisering af materiel ret (CISG) Harmonisering af IP&P (EU og

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Copenhagen Business School

Copenhagen Business School Copenhagen Business School!"#"$$" Hvad er det egentlig? Forskellige retsområder Civilretligt Aftaleret, køberet, erstatning mv. Offentligretligt Markedsføringsret, databehandlingsret, konkurrenceret mv.

Læs mere

International markedsføring og internationale forbrugerkøb

International markedsføring og internationale forbrugerkøb International markedsføring og internationale forbrugerkøb Foreningen af Lærere i Erhvervsret, 29. september 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Overblik 1. International retshåndhævelse

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Jan Trzaskowski !#$%$$% Jan Trzaskowski!"#$%$$% & Internetjura 280-289 Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Direktivet om vildledende reklame (direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 og direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Den nye Domsforordning

Den nye Domsforordning Den nye Domsforordning Domskonventionen 1968 Domsforordningen 2000 Domsforordningen Baggrund og historik Den nye Domsforordning 2012 Dobbelte instrumenter Kompetencereglerne Sagsøgte med bopæl i EU Sagsøgte

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste

Læs mere

Internationale aspekter og direktivet om e-handel

Internationale aspekter og direktivet om e-handel Internationale aspekter og direktivet om e-handel Jan Trzaskowski, juridisk konsulent Fabritius Tengnagel & Heine Jan@vonhaller.dk IIR den 10. oktober 2000 Agenda Lov- og forumvalg på Internettet Direktivet

Læs mere

Markedsføring over grænserne

Markedsføring over grænserne Markedsføring over grænserne Copenhagen Business School, 21 February 2006 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Suveræne stater Folkeretten Staten, dens befolkning og territorium Jurisdiktion, lovgivning

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

Internetauktioner - en juridisk gråzone

Internetauktioner - en juridisk gråzone Internetauktioner - en juridisk gråzone Indledning og motivation Auktioner på Internettet får skyld for at operere i en juridisk gråzone, idet der er tvivl om, hvorvidt de handler som traditionelle auktionshuse

Læs mere

Det store overblik. International retshåndhævelse. Traditionel retshåndhævelse. Alternativ retshåndhævelse

Det store overblik. International retshåndhævelse. Traditionel retshåndhævelse. Alternativ retshåndhævelse International retshåndhævelse Jan Trzaskowski Copenhagen Business School IT-Højskolen, 13. april 2004 Det store overblik Traditionel retshåndhævelse Offentligretlig håndhævelse Civilretlig håndhævelse

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter

Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter IBM den 25. februar 1998 Jan@Trzaskowski.dk Agenda Jura og den moderne teknologi Aftaleindgåelse på Internettet Lov- og forumvalg på Internettet

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser

Almindelige forretningsbetingelser Almindelige forretningsbetingelser Almindelige forretningsbetingelser for køb af tjenesteydelse forestået af ved indehaver, cand.jur., Johan Lisberg Jensen. Nærværende aftale regulerer aftaleforholdet

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på International handelsret studiehæfte

Læs mere om udgivelsen på  International handelsret studiehæfte International handelsret studiehæfte Peter Arnt Nielsen International handelsret Studiehæfte Peter Arnt Nielsen International handelsret. Studiehæfte 3. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Internetretten anno 2012

Internetretten anno 2012 Internetretten anno 2012 Køberetlige spørgsmål Ansvar og ytringsfrihed Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut 1 Køberetlige spørgsmål 2 Overblik Langt de fleste online-aftaler vedrører

Læs mere

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering Jan Trzaskowski!"#$%&!'($) %**) + Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Fjernsalgsdirektivet (Direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997) Forbrugerkøbsdirektivet (Direktiv

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

SALGSBETINGELSER FOR GROUPON-VÆRDIBEVISER - DANMARK

SALGSBETINGELSER FOR GROUPON-VÆRDIBEVISER - DANMARK SALGSBETINGELSER FOR GROUPON-VÆRDIBEVISER - DANMARK 1. Generelle oplysninger 1.1 Disse salgsbetingelser gælder for alle værdibeviser, der købes på Groupons websted. 1.2 Groupon betyder Groupon ApS, der

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Lovafdelingen Dato: 17. april 2007 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Jakob Kamby Sagsnr.: 2006-748/21-0259 Dok.: JKA40459 Høringssvar fra den danske

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger: Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: lva@kfst.dk; tma@kfst.dk; lhm@evm.dk; intsekr@evm.dk 21. december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K lth@sm.dk + familieret@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 12. januar

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 27.1.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1563/2014 af D. G., polsk statsborger, om den praksis, der Andragende nr. 1618/2014 af D. G.,

Læs mere

I forbindelse med disse ændringer er der i Rådets forordning 282/2011 vedtaget en række gennemførelsesbestemmelser.

I forbindelse med disse ændringer er der i Rådets forordning 282/2011 vedtaget en række gennemførelsesbestemmelser. Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0002 Bilag 1 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Rådets forordning om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår særordninger

Læs mere

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del):

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Svar: Ministeren bedes i forlængelse af Europaudvalgets møde den

Læs mere

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63 Dato: 25. november 2014 Sag: FO-13/11801-54 Sagsbehandler: /CKJ Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 1. INDLEDNING Nærværende notat, der alene vedrører forbrugerforhold, er blevet udarbejdet

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 118 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 118 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 118 Offentligt Civilafdelingen Dato: 2. november 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Kenny Rasmussen Sagsnr.: 2016-4000-0265 Dok.: 1922881 Notat om forhandlingerne

Læs mere

Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande.

Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande. Handel med udlandet 1. Indledning Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande. I et overraskende stort antal tilfælde

Læs mere

Sammenskrivning af. fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager

Sammenskrivning af. fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0399 Offentligt Sammenskrivning af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Lokalbolig Valby ApS Valby Langgade 142 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O Folketingets Retsudvalg Ministersekretariatet Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

DV S VEJLEDNING TIL KØBEKONTRAKT AF 2014

DV S VEJLEDNING TIL KØBEKONTRAKT AF 2014 DV S VEJLEDNING TIL KØBEKONTRAKT AF 2014 Indledende bemærkninger Købekontrakten er udarbejdet af Dansk Varmblod i samarbejde med LETT Advokatpartnerselskab og har til formål at undgå, at der opstår tvister

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 22. februar 2016 Nye EU-forslag om

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.3.2017 COM(2017) 110 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0175 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0175 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0175 Bilag 3 Offentligt Europa-Kommissionen JLS-coop-jud-civil@ec.europa.eu Lovafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Procesretskontoret Christian Wiese Svanberg Sagsnr.: 2009-748/21-0406

Læs mere

Horsens største advokatvirksomhed

Horsens største advokatvirksomhed Horsens største advokatvirksomhed Aftaleindgåelse, helt overordnet Den teoretiske juridiske virkelighed Tilbud og accept. En aftale er et løfte der er accepteret af den løftet af rettet til Uoverensstemmende

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, fra aftalen inden for en fortrydelsesfrist på syv dage, og det er forbudt sælgeren

Læs mere

Forbrugerbeskyttelse i den nye økonomi

Forbrugerbeskyttelse i den nye økonomi Jan Trzaskowski - www.legalriskmanagement.com - Forbrugerbeskyttelse i den nye økonomi Jan Trzaskowski, advokatfirmaet vonhaller Forbrugerbeskyttelse betragtes i den traditionelle økonomi ofte som en begrænsing

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Bilag 1 Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Markedsføring af bredbåndsforbindelser Indledning: De generelle krav, der

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 27. oktober 2015 Kontor: Insolvensretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

Markedsføring på Internettet

Markedsføring på Internettet Markedsføring på Internettet Jan Trzaskowski, Forbrugerstyrelsen Advokatsamfundet den 6. april 2000 Forbrugerstyrelsen og e-handel Forbrugerens retsbeskyttelse i grænseoverskridende netværk, EM (1997)

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 756 final 2016/0372 (NLE) Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2009 Forslag til

Læs mere

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, University of Aarhus

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, University of Aarhus RETTEANVISNING Ordinær vintereksamen 2009-2010 31145 / 24028 Introduktion til Erhvervsret KORTSVARSOPGAVER 1. En aftalepart kan blive bundet ved passivitet i en række tilfælde. F.eks. hvis der ikke reklameres

Læs mere

Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens

Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 2014 Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 51 51 E-mail:

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.2.2009 KOM(2009)81 endelig 2009/0023 (CNS) C6-0101/09 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af protokollen om,

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Handelsskolen Silkeborg, Handelsgymnasiet Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Krav til oplysninger i tv-reklamer Vejledning 2015

Krav til oplysninger i tv-reklamer Vejledning 2015 Krav til oplysninger i tv-reklamer Vejledning 2015 Krav til oplysninger i tv-reklamer Vejledningens paragrafhenvisninger er opdateret den 1. juli 2017 i overensstemmelse med den nye markedsføringslov (lov

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.7.2013 COM(2013) 554 final 2013/0268 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence

Læs mere

E-Business i praksis. E-Business i praksis

E-Business i praksis. E-Business i praksis planen for i dag hvem er ham der taler nu? hvad er referencerammen for dagens emne? hvilke elementer kræves i en lovlig webshop? e-handelsdirektivet og internationale aspekter cases til fredag! 3. marts

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.3.2005 KOM(2005) 82 endelig GRØNBOG om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} DA DA GRØNBOG om

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 27.10.2010 2010/0067(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Læs mere

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem NOTAT PE 462.498 DA

Læs mere

NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ

NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ Markedsføringsloven har været til hovedeftersyn. Erhvervs- og vækstministeren har den 1. juli offentliggjort en rapport, som indeholder et udkast til lovforslag til en ny markedsføringslov,

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. 2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. Resumé: statsforvaltningen har ikke fundet grundlag

Læs mere

Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed

Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed NOTAT 16. januar 2007 Sag 101/1-759/ssa Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed Markedsføringsloven indeholder hjemmel for ministeren til at fastsætte

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Forbrugerretten I. 5. udgave. Sonny Kristoffersen. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst

Forbrugerretten I. 5. udgave. Sonny Kristoffersen. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst Sonny Kristoffersen Forbrugerretten I Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst 5. udgave Sonny Kristoffersen Forbrugerretten I. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere