Indholdsfortegnelse Indledning...2. Teori...3. The Blair Witch Project i den danske dagpresse...5. Analyse...6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Indledning...2. Teori...3. The Blair Witch Project i den danske dagpresse...5. Analyse...6"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...3 Teori...3 Intertekstualitet...3 Fakta versus fiktion...4 The Blair Witch Project i den danske dagpresse...5 Foromtalen af The Blair Witch Project...6 Analyse...6 Fakta vs. fiktion i forbindelse med The Blair Witch Project...6 Intertekstualitet i forbindelse med The Blair Witch Project...8 Sammenfatning af analyse...9 Afrunding...9 Perspektivering...10 Litteraturliste

2 Indledning I 1999 fik The Blair Witch project premiere i USA. Filmen rystede den bestående filmverden og betog millioner af mennesker. Filmen var bemærkelsesværdig af mange grunde. En af dem var den sofistikerede måde, hvorpå den blev markedsført. En anden var, at folk var i tvivl om hvor vidt historien var en dokumenterbar historisk skildring eller det rene opspind. En tredje var filmens økonomiske succes, når indtægter blev målt mod udgifter. Kort fortalt handler filmen om tre unge filmstuderende, der angiveligt i 1994 begav sig ind i en skov med to kameraer for at indspille en dokumentarfilm om en uhyggelig lokal vandrehistorie. De vender aldrig tilbage, men et år senere finder man deres efterladte optagelser. Det er disse optagelser der udgør filmen The Blair Witch Project. Film produceret i Hollywood er rene forretningsprojekter. Adskillige millioner er på spil hver gang der produceres en ny film. For at sikre investeringerne, tvinges filmproducenterne til at gå efter den laveste fællesnævner. Skruen presses hele tiden i vejret, og resultatet er en stor grad af ensretning indenfor filmindustrien. De overraskende film er ofte film med mindre budgetter, f.eks. de såkaldte indenpendent movies. The Blair Witch Project et godt eksempel på dette. The Blair Witch Project vil nok ikke blive husket for sin store kunstneriske værdi, men hele modtagelsen og mediedækningen af historien bag filmen var interessant. Produktionen og markedsføringen kostede en brøkdel af de sædvanlige budgetter. Filmen kostede omkring kr. at indspille, hvorimod filmen har indtjent for omkring 2 milliarder kroner 1. Den kassemæssige succes kan skyldes den utraditionelle måde man har markedsført filmen på. Folkene bag filmen valgte nemlig at beskrive filmen, som om den var baseret på en virkelig hændelse. Internettet spillede en central rolle i denne markedsføring. Filmen levede sit eget liv på nettet længe før den blev vist i biograferne. På filmens hjemmeside kunne man sætte sig mere ind i historien ved hjælp af f.eks. politirapporter, interviews med de forsvundnes forældre, naturtro optagelser ol. Tv-kanalen Sci-Fi-Channel sendte en temaudsendelse med titlen The Curse of the Blair Witch. Et helt år før filmen fik premiere, begyndte man rundt omkring i USA at sætte løbesedler op og efterlyse de tre studerende. Alle disse tiltag opbyggede en autentisk ramme for filmen, og publikum åd den råt. Billetindtægterne taler for sig selv. 1 Film: Pengeheksen spøger igen af Hans Jørgen Møller, Politiken 19 august 2000, Kultur side 3 2

3 Problemformulering Vores tese er at markedsføringen af The Blair Witch Project indtog en så central plads i omtalen og udbredelsen af kendskabet til filmen, at det er rimeligt at antage at markedsføringen blev det egentlige fokuspunkt og at den subtile markedsføring i høj grad var medvirkende til filmens ekstraordinere økonomiske succes. Med udgangspunkt i en redegørelse af teori om intertekstualitet og fakta vs. fiktion vil vi analysere og diskutere hvorledes markedsføringen af The Blair Witch Project virkede i mediekredsløbet. Det er tesen, at filmens markedsføring har været så central, at man langt hen af vejen kan anskue markedsføringen som den primære tekst. En anskuelse som både gør sig gældende for filmens mediekredsløb i USA og Danmark. Tesen behandles ud fra teorierne som de fremlægges i Medier og Kultur (1996). Empirien bag denne synopsis teser er bygget på henholdsvis artikler skrevet af den danske presse og filmens hjemmeside. Vi har valgt at bruge to forskellige teorier til at afdække vores tese, men vores intention er at få de to teorier til at spille sammen for at få en bedre forståelse af The Blair Witch Project. Vi har vurderet at det er vigtigt at skelne mellem filmens eksponering i USA og i Danmark, da eksponeringen har taget forskellige former. Da filmen kom til Danmark, var forholdet mellem fakta og fiktion nemlig allerede eksponeret, mens dette forhold i høj grad var med til at skabe det amerikanske hype. Med markedsføring mener vi både den egentlige markedsføring, der blev styret af et marketingsselskab, men også den danske presseomtale, der i høj grad centrerede sig om markedsføringen. Som Jes Stein Pedersen selv gør opmærksom på i Politiken, er det svært at trække en grænse mellem nøgtern omtale og egentlig reklame. Teori Intertekstualitet Indenfor litteraturvidenskab bruges begrebet intertekstualitet primært indenfor den enkelte tekst og dens referencer til andre tekster. En given tekst henviser altid til andre tekster, enten i form af direkte citater, eller i form af tematik. Denne måde at beskrive intertekstualitet stammer fra den russiske forsker M. Bakhtin og er blevet brugt i vid udstrækning de sidste 30 år af forskere som fx J. Kristeva. Indenfor film- og medievidenskab bruges begrebet i en lettere modificeret udgave. Her ses den enkelte tekst i forhold til andre i et hierarkisk forhold den enkelte tekst den er den primære tekst, der strukturerer et forhold til andre tekster på forskellige måder på forskellige niveauer. Et eksempel på en sekundær tekst kunne være omtale i pressen eller markedsføring. Den tertiære tekst er f.eks. publikums samtaler om teksten. Denne paradigmatiske, eller vertikale, måde at anskue teksten på, understøttes af 3

4 en syntagmatisk tilgang, hvor teksten ses i forhold mellem forskellige tekster i samme genre, andre film skuespilleren har medvirket i, etc. Den syntagmatiske tilgang minder om den litteraturvidenskabelige tilgang. Den vertikale akse er der først kommet fokus på den indenfor de senere års forskning, tilsyneladende samtidig med mediesamfundets udvikling. Dette skyldes at det hidtil har været den enkelte forfatter der har etableret forankringen mellem tekster, mens det nu er blevet sat i system gennem markedsføring og produktudvikling indenfor medieindustrien. 2 Ved at behandle den vertikale akse, lægges der op til at den primære tekst indgår i et kredsløb i samfundet. J. Fiske påviser at en tekst aldrig står alene, men altid er forankret med andre tekster, både til historiske og samtidige medier. Den enkelte tekst er ikke bare forankret i andre tekster men strukturerer også andre tekster. 3 I vores analyse er det specielt den vertikale akse der vil blive behandlet The Blair Witch Project fremstår som en dokumentarfilm og har umiddelbart ikke nogle forankring til andre gyserfilm, ligesom der bevidst blev valgt ukendte skuespillere. 4 Filmen henviser til andre dokumentarfilm i sit stilistiske udtryk, men det er ikke her det interessante perspektiv i filmen ligger. Den interessante ligger i filmens spil mellem de forskellige vertikale niveauer. Fakta versus fiktion En tekst eller film er fakta, hvis det dækker over en eksisterende/virkelig begivenhed, hvorimod det er fiktion, hvis det dækker over en opfundet begivenhed. Harms Larsen slutter, at fakta og fiktion skaber to forskellige forhold til modtageren. Fiktion skaber et metaforisk forhold til virkeligheden, mens fakta skaber et metonymisk forhold. At en film kan skabe et metaforisk forhold forstås ved, at tilskueren godt ved, at det man ser er en anden virkelighed, en efterligning. Omvendt forstås der ved et metonymisk forhold i f.eks. et dokumentarprogram, at det man ser har en sammenhæng til virkeligheden. Men hvad skal der til for at tilskueren kan forholde sig til om en given tekst er fakta eller fiktion? Fakta og fiktion har mange lighedspunkter. Den pågældende iscenesættelse af stoffet er ikke forbeholdt fiktion mere end fakta. Den narrative udtryksform, der præger fiktionen, genfindes således ofte i fakta. Omvendt låner fiktion fra fakta på det fortællermæssige plan, idet fiktion til tider benytter sig af en hetero-diegetisk fortæller, dvs. en fortæller der henvender sig direkte til publikum, noget fakta i stor udstrækning anvender (M&K s. 274 ff.). 2 Medier og kultur, Drotner et al. 3 Medier og kultur, Drotner et al. 4 Note har de hugget den fra en italiensk film??? 4

5 Når det ikke umiddelbart er til at skelne mellem fakta og fiktion ud fra den narrative opbygning eller henvendelsesformen, må der ligge noget ud over disse fortællemæssige aspekter, der sætter tilskueren i stand til at differentiere mellem sandt og falsk. Drothner et al. lægger i Medier og Kultur op til, at forskellen mellem fakta og fiktion er af pragmatisk art, hvilket i denne sammenhæng vil sige, at det er de enkelte elementer i fortællingen, der opfattes forskelligt i de to tilfælde. I fakta har f.eks. de involverede personer en bopæl og et CPR-nummer. Fiktive personer har af gode grunde ikke disse egenskaber. Yderligere har konteksten, som fortællingens elementer fungerer i, betydning for modtagelsen hos tilskueren. En ytring, der står alene (selvom dette er en illusion), er ikke nok til at afgøre om der er tale om fakta eller fiktion. Udtryksformerne i fakta og fiktion følger fastlagte konventioner, der implicit fortæller os hvad vi har med at gøre. Fakta-programmer begynder på en bestemt måde og benytter sig af et bestemt logo. Logoet er særlig vigtigt, idet det fungerer som en slags tillidsvækkende prædikat. Dette kendes f.eks. fra DR, hvor logoet alene tildeler teksten troværdighed. Hvis vi i denne sammenhæng inddrager Internettet, er det vanskeligere at gennemskue en hjemmesides troværdighed. En gennemsnitlig computerbruger kan uden større problemer kopiere stilen fra et anerkendt site, og købe et domæne med et tillidsvækkende navn, og pludselig vil nettet rumme en ny hjemmeside, der kan være svær at skelne fra pålidelige hjemmesider. Hvad angår de filmtekniske aspekter i en produktion, har også betydning for modtagelsen hos tilskueren. Lys, lyd, klipning, kvalitet o. lign. spiller afgørende ind, når modtageren forsøger at afgøre om det er fakta eller fiktion. Dokumentarprogrammer er ifølge Paul Rotha (M&K s. 283) kendetegnet ved dårlige optagelser rent æstetisk. De er skudt på stedet, ofte optaget under tidspres og uden at der er blevet taget højde for vind og vejr. Med denne filmteknik forstærkes den fremstillede virkelighed. Dokumentarfilm forsøger som bekendt at afspejle virkeligheden, og levere et dokument der kan tjene fremtidige generationer. Med dette menes at dokumentarfilm bør være oplysende og have en klar pointe, og ikke bare være en rejsebeskrivelse. I henhold til ovenstående teori, vil vi ud fra filmens hjemmeside analysere, hvilke udtryksformer der har bidraget til, at skabe en autentisk ramme omkring filmen. The Blair Witch Project i den danske dagpresse Dagpressen i Danmark skrev mange artikler omkring film- og kulturfænomenet The Blair Witch Project, både før- og efteromtalen var massiv med meget blandet respons hvor de blandt andet kom ind på 5

6 problematikken fakta kontra fiktion og hvor ovenfra styret filmens hype reelt var. Artiklerne var også anmeldelser af filmen og dens markedsføring hvor markedsføringsomtalen kom til at fylde mest. Foromtalen af The Blair Witch Project Myten og vandrehistorien om at The Blair Witch Project var fakta, blev som noget af det første aflivet ved føromtalen i den danske dagspresse. Her blev det fastslået med det samme at det var fiktion med cinema verite 5 - en æstetik som man sædvanligvis forbinder med dokumentariske produktioner. Politiken skrev Og så er det hele løgn fra ende til anden. Hvad vi hele tiden glemmer, mens vi neglebidende ser The Blair Witch Project, er at der aldrig har eksisteret nogen Blair Witch 6. I et interview fra Cannes filmfestivalen 1999 fortæller instruktørerne Daniel Myrick og Eduardo Sanchez at hele historien er konstrueret inde i deres hoveder. Konceptet beskrives meget klart: vores mål var at lave en skrækfilm, som folk skulle tro var den ægte vare 7. Filmen fik en blandet modtagelse i Danmark. I Politiken var anmeldelsen decideret negativ, hvor den kun fik 2 hjerter ud af 6 mulige. Ifølge Politiken manglede filmen kunstnerisk kvalitet og viljen eller evnen til at gøre personerne menneskeligt nærværende, og derfor blev kun det diffuse eller overfladiske tilbage. Weekendavisen og Ekstra Bladet var de eneste medier i Danmark der udelukkende anmeldte filmen for dens kunstneriske værdi. Fælles for andre anmeldelser var at der blev brugt meget spalteplads på at beskrive markedsføringen af The Blair Witch Project. I Politikens anmeldelse af markedsføringen gav de 6 hjerter ud af 6 mulige. De skrev at Trods visse kvaliteter ved filmen består Blair-folkenes egentlige triumf i alt det, de har gjort for at skabe opmærksomhed om den 8. Analyse Fakta vs. fiktion i forbindelse med The Blair Witch Project Normal kan man gennem henvendelsesformen på et budskab forstå, hvorvidt det drejer sig om fakta eller fiktion. Folkene bag filmen The Blair Witch Project har i deres markedsføring af filmen gjort det meget svært for publikum at skelne mellem fakta og fiktion. Et godt eksempel fra markedsføringen er 5 Bo Green Jensen Ind i skoven Weekendavisen 3-9. december Per Dabelsteen og Hans Jørgen Møller Ude i skoven Politiken 28. maj Per Dabelsteen og Hans Jørgen Møller Ude i skoven Politiken 28. maj Jes Stein Pedersen Markedsføringen: The Blair Witch Project Politiken 2. december

7 filmens hjemmeside (http://www.blairwitch.co.uk/us/index.html). Denne er holdt i en meget overbevisende dokumentarisk stil, der (næsten) ikke lader noget tilbage at ønske. Her kan man finde grundige oplysninger om hele den mystiske forsvinden, samt baggrundsfakta om heksen fra Blair. Klikker man f.eks. på Mythology, bliver man præsenteret for en tidslinie, der beskriver historien om Blair Witch-legenden i hovedtræk. Klikker man sig videre, støder man på billederne af de tre forsvundnes bil. Billederne er holdt i en dokumentarisk stil - de er kornede, sorthvide og ligner noget fra en politirapport. Her forankres teksten The Blair Witch Project til tekster fra en bestemt genrer dokumentarprogrammer. På samme side kan man læse følgende: The found footage of their children's last days is turned over to the families of Heather Donahue, Joshua Leonard, and Michael Williams. Angie Donahue contracts Haxan Films to examine the footage and piece together the events of October 20-28, Citatet peger på at det er Heathers moder, der har henvendt sig til Haxan Films, for at få dem til at stykke de fundne optagelser sammen. Forfølger man disse oplysninger, vil man opdage at det rent faktisk er Haxan Films, ejet af Eduardo Sanchez og Daniel Myrick 9, der står bag The Blair Witch Project. Det er et fint eksempel på hvordan hjemmesiden leger kispus med vores opfattelse af virkeligheden. Hvis man tvivler på informationernes validitet, kan man få dem bekræftet ved at undersøge Haxan Films nærmere. Et lignede eksempel er at skuespilleres rigtige navne indgår i filmen. Endvidere findes mange af stednavnene fra filmen i virkeligheden. F.eks. lod Eduardo Sanchez de tre studenter komme fra sin gamle skole, Montgomery College, og indspillede filmen i en virkelig by, Burkittsville, så når folk slog navnene op, så fandtes de 10. Hvis man graver dybere ned, vil man dog opdage at det er opdigtet. På Blair Witch-siden kan man altså se mange eksempler på at filmen er udstyret med et realistisk præg. Billederne af politifolk der har efterforsket sagen og klip fra nyhedsudsendelser, f.eks. Channel 6 og Channel 11, skaber en pålidelighed - også selvom de nævnte kanaler ikke findes. Med det store medieudbud i USA er det reelt ikke til at gennemskue hvorvidt der er tale om forfalskninger, eller den ægte vare. Ved at bruge klip fra stationer, blåstempler budskabet om filmen. Brugen af logoer videregiver de den fornemmelse af troværdighed, som filmskaberne havde brug for i deres markedsføring. 9 Henrik Palle, Politiken 26. november Morten Sabroe, Politiken 22. august

8 Udover hjemmesiden har markedsføringen været suppleret af indslag i andre medier. F.eks. har dokumentarprogrammer på tv-stationer, og opsætning af løbesedler med tre studenters navne på, i den grad været med til at fuldende markedsføringen. Hele konteksten som markedsføringen/filmen har fungeret i har været så helstøbt, at folk lokkedes til at tro på, at filmen er en virkelig begivenhed. Disse tiltag skabte en illusion om autencitet - den illusion der gjorde, at folk købte reklamen som gode varer. Ved at skabe illusionen om at markedsføringen var et reelt budskab, blev den det egentlige produkt, der blev forankret i forhold til andre tekster. Intertekstualitet i forbindelse med The Blair Witch Project The Blair Witch Project er interessant fordi den spiller på de forskellige niveauer på den vertikale akse. Umiddelbart fremstår filmen som den primære tekst, men den omtale der har været af The Blair Witch Project har nærmest gjort den til noget sekundært. I stedet er markedsføringen gjort til den primære referenceramme, mens selve filmen er blevet sekundær. Dette gælder for den danske såvel som den amerikanske del af markedsføringen. I en traditionel reklamekampagne vil filmen være det centrale, altså den primære tekst. Markedsføringen vil understøtte filmen og således placere sig som sekundær tekst. Markedsføringens mål er at få folk til at tale om filmen altså at skabe en tertiær tekst. Denne proces er lineær og fortløbende. Den primære tekst er den betydningsbærende og meningsskabende. Den sekundære tekst udløber af den primære og derfra udgår den tertiære. Vores hypotese er at i tilfældet The Blair Witch Project har markedsføringen været af en lidt anden kaliber. Her var skabelsen af den tertiære tekst nemlig helt central for markedsføringen. Det har selskabet bag The Blair Witch Project gjort ved at sørge for at tilrettelægge en kampagne, hvor folks interesse blev vakt på en usædvanlig måde. Kampagnen søgte at udviske skellet mellem fiktion og fakta ved at vælge en speciel strategi. Med den valgte markedsføring formåede selskabet Artisan udviske skellet mellem den sekundære og den primære tekst folk vidste reelt ikke at de citerede en reklame. Markedsføringen forløb som om det udelukkende var en primær tekst. På nuværende tidspunkt ved alle hvad det drejede sig om, men det stod ikke klart for publikum under forløbet. Den sekundære tekst var den primære tekst et langt stykke hen i kampagnen. Mediebrugere i USA var ikke klar over at de tre studerende ikke var forsvundne, men blot skuespillere i en film, da det ikke blev afsløret før filmens premiere. Derved talte folk udelukkende om myten om de tre studerende, ikke om en film. Den egentlig sekundære tekst opstod først idet tricket blev afsløret og massemedierne begyndte at omtale markedsføringen, hvorved endnu en tekst blev sat i cirkulation historien om markedsføringen (SE TIME). Paradoksalt nok var dette den første tekst der nåede til Danmark. Før det overhovedet 8

9 blev besluttet hvornår filmen skulle have premiere kunne man læse i forskellige dagblade om markedsføringen, det amerikanske hype. Derved blev filmen allerede tidligt gjort til noget sekundært. Politiken er nok den avis der gik længst i deres begejstring, eller rettere bekymring. Politiken valgte at placere anmeldelsen af markedsføringen på forsiden af 2. sektion -over anmeldelsen af selve filmen. Filmen blev en succes i Danmark, men ikke på grund af positive omtale af filmen, men snarere som et mediefænomen. I forhold til intertekstualitet kunne man argumentere for at forholdet mellem de forskellige tekster blev vendt rundt i Danmark det der burde være den primære tekst blev i stedet forvist til noget sekundært, men på samme plads som det der normalt er tertiært folks samtaler og holdninger til teksten. Danske mediebrugere havde længe før filmens premiere dannet sig en mening om filmens budskab og markedsføring. Sammenfatning af analyse De to benyttede teorirammer godtgør at The Blair Witch Projects markedsføring blev den primære tekst, som de andre tekster blev forankrede og struktureret i forhold til. De to instruktører har også givet udtryk for 11 at de planlagde en strategi for markedsføringen før de fandt på selve filmen. De har udtænkt et helt univers der udspiller sig omkring en myte de selv fandt på. Men de har udtænkt scenariet som en stor tekst markedsføringen har hele tiden været en del af den primære tekst. Derved blev filmudviklingsprocessen og markedsføringen to sider af samme sag. Afrunding The Blair Witch Project formåede med ganske få midler at opnå succes som enhver Hollywoodproducer kun kan drømme om. Filmen efterlod en lang række spørgsmål hvoraf det vigtigste nok var: Hvordan kunne det lade sig gøre? En spekulation som også har været drivkraft i vores undersøgelse af The Blair Witch Project. For at undersøge denne problemstilling, valgte vi en teoritradition som er forankret i samfundsvidenskaben ved at anskue medier som en del af det omkringliggende samfund. Vi tog udgangspunkt i to forskellige teorirammer for at få en bedre forståelse af The Blair Witch Project. Skellet mellem fakta og fiktion er helt grundlæggende for forståelsen af The Blair Witch Project. Ved at undersøge hvorledes The Blair Witch Project leger med en manipulation af virkeligheden kan man i nogen grad belyse de mekanismer som gjorde markedsføringen og dermed filmen til en kassesucces. 11 Henrik Palle, Politiken 26. november

10 Intertekstualiteten er central på den måde, at den anskueliggør teksters indbyrdes forhold og det at de forskellige niveauer blev opbrudt. Begge teorier bekræfter at tesen om at markedsføringen erstattede filmen som den primære tekst. I forbindelse med intertekstualitetsbegrebet, er denne synopsis endnu en tekst i rækken, der er med til at vedligeholde myten om The Blair Witch Project. Perspektivering Her følger en række spørgsmål, der kan udvide diskussionen om The Blair Witch Project. Vil en fremtidig filmproduktion være i stand til at opnå en tilsvarende effekt, og hvilke midler skal der til? Er overraskelsesmomentet gået tabt? En nærmere undersøgelse af Internettets indflydelse på tilrettelæggelsen af markedsføringen af The Blair Witch Project. Med særlig henblik på betydningen af netcommunities i en markedsføringsstrategi. Gennem en histografisk gennemgang af The Blair Witch Project, vil en tættere analyse af filmens succes muligvis være mere tydelig. En nærmere analyse af The Blair Witch Projects visuelle virkemidler og hvordan disse virkemidler henviser til og trækker på en række andre tekster. En sammenligning mellem det amerikanske og danske publikums modtagelse af filmen. Derved forsøge at afdække, om kulturelle normer har haft indflydelse på The Blair Witch Projects succes. Diskussion af hvorvidt The Blair Witch Project egentlig er et undergrundsprodukt med henblik på at vurdere styringen af markedsføringen. 10

11 Litteraturliste Corliss R Blair Witch Craft, TIME, 27. September 1999, s Dabelsteen P og Møller HJ Ude i skoven, Politiken, 28. maj 1999, 3. sektion side 6 Drotner K., Jensen K. B. et al Medier og kultur, 1996, Borgen/Medier, Kbh Green Jensen B. Ind i skoven, Weekendavisen, 3-9. december 1999, Kultur side 5 Lange A. Filmstrategi: Forskellen bliver mere ens, Jyllands-Posten, 12. december 1999, Indblik side 12 Møller HJ Film: Pengeheksen spøger igen, Politiken, 19. august 2000, 2. sektion side 3 Palle H. Bag filmen: Historien om en moderne filmmyte The Blair Witch Project, Politiken, 26. november 1999, 3. sekt. side 10 Rou Jensen A Filmanmeldelse: The Blair Witch Project, Politiken, 2. december 1999, 2. sektion side 1 Sabroe M Heksen fra Blair, Politiken, 22. august 1999, 2. sektion side 5-6 Stein Pedersen J Markedsføringen:The Blair Witch Project, Politiken, 2. december 1999, 2. sektion side 1 11

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Analysemodel for gennemgang af sagprosa Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Digital dannelse gennem filmproduktion

Digital dannelse gennem filmproduktion Digital dannelse gennem filmproduktion DFI Børn & Unge Opleve, forstå og skabe Medialiteracy / Filmliteracy Førskole Børnebiffen & FILM-X FILM-X Animation & Filmcentralen/Dagtilbud Grundskolen Med Skolen

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

DEN OVERDOKUMENTEREDE VIRKELIGHED - OM DOKUMENTAR & DEN NET-BASEREDE FILMKULTUR GYMNASIELÆRERDAG 29. JANUAR 2015

DEN OVERDOKUMENTEREDE VIRKELIGHED - OM DOKUMENTAR & DEN NET-BASEREDE FILMKULTUR GYMNASIELÆRERDAG 29. JANUAR 2015 DEN OVERDOKUMENTEREDE VIRKELIGHED - OM DOKUMENTAR & DEN NET-BASEREDE FILMKULTUR GYMNASIELÆRERDAG 29. JANUAR 2015 CENTRALE TRANSFORMATIONER AF FILMMEDIET GENNEM NETBASERET PRAKSIS - Nye medieinstitutioner

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Internet Failure Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Af: Piravinth, Thitesan, Anders, Tobias M og Tobias N. Dato: 7. januar 2013 Indhold Introduktion...

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Om undervisningsmaterialet

Om undervisningsmaterialet Om undervisningsmaterialet Fagområder: Historie Emneord: Kildekritik, historie, kildemateriale, lokalarkiver, lokalhistorie Kort beskrivelse Dette undervisningsforløb består af et webbaseret undervisningsmateriale,

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne.

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. Indhold Fagbeskrivelse... 2 Bedømmelsesplaner... 5 Prøvens eksaminationsgrundlag... 5 Prøvens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 10/11 HTX

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Udarbejdet af Morten Truelsen og Kell B. Larsen, Herlev Gymnasium

Udarbejdet af Morten Truelsen og Kell B. Larsen, Herlev Gymnasium Beijing 2008 AT - Synopsis i fagene historie og matematik Udarbejdet af Morten Truelsen og Kell B. Larsen, Herlev Gymnasium Problemformulering OL i Beijing 2008 kommer ikke til at indfri BOCOGs (Beijing

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG.

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG. 01-1 Det er klart at de elementer, som Sune lige har beskrevet ikke er nogen, der er grebet ud af den blå luft. Efter at have besluttet, at vi ønskede at skabe et SG med en humoristisk formidlingsmetode,

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Jeg præsenterer her skemaets forskellige punkter, og kommer med nogle uddybende kommentarer undervejs:

Jeg præsenterer her skemaets forskellige punkter, og kommer med nogle uddybende kommentarer undervejs: Kjetil Sandvik: En computerspilsanalytisk værktøjskasse (bearbejdet efter Patrice Pavis teatersemiotiske skema) Patrice Pavis er fransk teatersemiotiker og hans skema fra artiklen Theatre Analysis: Some

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER

BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER 90 mm 170+3 mm 12,2 BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER Computerspil er populære som aldrig før, og de er i stigende grad blevet en kulturel importvare: tv-serier, film og virale

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Læringsmål for filmprojektet Hollywood week

Læringsmål for filmprojektet Hollywood week Læringsmål for filmprojektet Hollywood week - Til lærere og forældre Eleverne skal lære, hvordan udvikling og brug af teknologi medvirker til at sætte rammerne for deres eget liv og fællesskabet. Eleverne

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Dansk A Charlotte Schubert

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

I de magiske fortællinger kan alt ske, men alligevel har selv magiske fortællinger deres eget univers. For dem af jer, der læser fantasy, ved I, at

I de magiske fortællinger kan alt ske, men alligevel har selv magiske fortællinger deres eget univers. For dem af jer, der læser fantasy, ved I, at Kære 8.b. Tak for jeres breve. Jeg blev glad for at høre, at I kunne lide bogen, selv om de fleste af jer også synes, at slutningen er underlig. Det skal jeg forklare senere. Når jeg sætter mig ned for

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere