Elektronisk statusrapport for projekt Familierettet Rehabilitering, den 1. juli 2012
|
|
- Gabriel Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elektronisk statusrapport for projekt Familierettet Rehabilitering, den 1. juli 2012 Projektets målgruppe Hvem er målgruppen? 1. Flygtningefamilier, hvoraf en eller begge forældre er traumatiserede. 2. Relevante fagpersoner omkring de respektive familier. 3. Traumefaglige medarbejdere i hele Danmark/Skandinavien Hvor stor er målgruppen? voksne og børn/unge fagpersoner omkring familierne. 3. Traumefaglige medarbejdere i hele Danmark/Skandinavien. Er der i projektperioden sket afvigelser i målgruppen og dennes størrelse? Nej Hvor mange brugere er der i projektet? Ca Hvor mange af hvert køn? Ca. 50 % af hvert køn. Projektets formål Hvilket problem skal projektet løse? Formålet er optimering af familiens iboende mestringsstrategier og stabilisering af hverdagslivet i hjemmet og i lokalområdet. En helhedsorienteret indsats for traumatiserede flygtningefamilier, hvor læring og træning indgår i at optimere systemets regenererende ressourcer. Er der sket afvigelse i projektets formål? Der er ikke sket afvigelse i projektets formål. Projektets resultater Hvilke resultater har projektet nået? Projektet har opnået de kvantitative delmål opstillet i ansøgningen. Der var et mål om at gennemføre 4-8 forløb for familier i hvert delprojekt over hele projektperioden. Flere af delprojekterne har allerede på nuværende tidspunkt opnået dette mål, og der er planlagt yderligere forløb, sådan at alle delprojekter vil nå målet. 1
2 Udover resultaterne i familieforløbene i de respektive delprojekter er der i dette forår i regi af projektet gennemført et fagligt opgraderende kursus for alle involverede fagpersoner omkring familier tilknyttet projektet samt faglige sparringsdage specifikt for fagpersonerne i delprojekterne. Både kurset i systemisk opstilling og traumeforståelse samt de interne faglige sparringsdage mellem projektledelse og de forskellige delprojekter har bevirket en faglig opgradering. Opgraderingen gælder de enkelte delprojekter og de involverede fagpersoner, og samtidig har aktiviteterne betydet en fælles opgradering af den samlede viden i projektet. Der er kommet en dybere fælles forståelse af det familierettede perspektiv i arbejdet med rehabilitering af traumatiserede flygtninge. Dette betyder også, at der er kommet et fælles sprog om det at arbejde på denne måde. Centrale begreber er nu ved at bliv fælles anvendelige i forståelsen af teori og metoder i det familierettede arbejde. Hvis ikke alle forventede resultater er nået, oplys da årsagen hertil: De forventede resultater er indtil videre opnået. Hvilke forandringer har projektet medført for målgruppen? Forandringerne i projektet er sket på flere niveauer knyttet an til de forskellige målgrupper i projektet. 1. Først og fremmest er der sket forandringer for de familier og de enkelte familiemedlemmer som har deltaget i forløb i delprojekterne. Det vidner de mange MSC-historier om, som er skrevet af delprojekternes fagpersoner. (Se beskrivelse af metoden Most Significant Change nedenfor). Herunder følger et lille udpluk af nogle af de iagttagelser og konklusioner, som fagpersonerne har gjort sig i familierne i forbindelse med beskrivelse af den faglige indsats og resultaterne heraf: - En fagperson skriver om et forløb: "Da forløbet startede, var familien lukket og havde ikke andre gæster i huset end moderens veninder og hendes mor. Efter forløbet oplevede jeg at moderen havde 4 veninder på besøg, som var i gang med at lave mad til moderens fødselsdag, hvor de skulle have huset fyldt med gæster. Faderens arbejdsidentitet er som lærer. Han er uddannet lærer, men arbejder som buschauffør. Nu har han startet en forening, kontaktet den lokale skole og fået lokaler og fået andre frivillige med så de nu hver søndag har arabisk undervisning på skolen. Hele familien deltager i dette." - En far beskriver i et familieforløb, hvordan han er blevet opmærksom på hans traumeadfærd, og hvordan han nu er blevet opmærksom på, hvornår han udviser denne adfærd, og hvornår han ikke gør. Han mærker en større energi i hjemmet, og han føler han er mere til stede, og det har givet sig til udtryk ved, at den mindste dreng er begyndt at putte sig ind til ham, når de sidder i sofaen og ser fjernsyn. - Ved spørgsmålet om forandring siger M (ung dreng), at der er sket en forandring. Han kan ikke sætte ord på de følelser, han har lige nu. Jeg (fagpersonen) spørger, om det er noget godt, han føler indvendig, eller om det er noget skidt. M siger, at det er noget "mega godt". - Under et fagligt samarbejdsmøde omkring familieprojektet med en gruppe sagsbehandlere fra kommunen kom følgende til udtryk (citat): (Om ægtepar) 2
3 "De er blevet helt anderledes at samarbejde med. De ringer og spørger til ting, de ikke har forstået, og under sidste møde var også hun deltagende. Jeg har aldrig set hende smile før, men denne gang var hun kontaktfuld og snakkede med". (Om alenemor med 6 børn + 1 barnebarn) "Der er sket en forandring. De er alle mere åbne over for mig som sagsbehandler, og moderen støtter mere op i forhold til børnene og skolen". Fagpersonen skriver efterfølgende, at familierne fik afmonteret lidt af den typiske oplevelse af, at "de der fra kommunen vil mig det ikke godt". Nu blev de kommunale sagsbehandlere pludselig mennesker i øjenhøjde, der gør deres job med intentionen om at hjælpe, så vidt love og regler rækker. - En far har fået mere opmærksomhed på, hvordan han taler til datteren på 9 år, så hun ikke oplever ham som sur og afvisende. - To brødre glædes over at føle og opleve sig selv som normale de er ligesom alle andre unge drenge. - En familie har fået en forståelse og fornemmelse af, at de selv kan handle i deres bekymringer. - En kvinde oplever, at hendes mand er mere glad, og at han udviser gå-på-mod og gejst i forhold til familien og de ting, der interesser ham. 2. På et andet niveau har projektets aktiviteter ført til forandring for de involverede fagpersoner. Den april 2012 afholdtes kursus i Systemisk Opstilling. Kurset gav en opgradering for fagpersonerne i metoden med familieopstilling. I starten af 2011 blev et lignende kursus afholdt som opstart for den fælles faglige metodeudvikling i projektet. Herefter har fagpersonerne anvendt metoden i det daglige arbejde med familierne. Og efterfølgende har de taget erfaringerne herfra med på kursus i år, som så gav en yderligere fordybelse og forståelse af det systemiske perspektiv på familien og der heri indlejrede ressourcer i forhold til genoprettelse af balance i familiens hverdagsliv. Første gang var vanskelig, hvor vi manglede træning. Nu er det lige til at gå til både fagligt og personligt jeg er blevet helt tryg ved de metoder. Den 21. og 22. maj afholdt projektet interne faglige sparringsdage for alle delprojekter. Det blev nogle gode og fagligt indholdsrige dage med fokus på tre områder: 1) Fagpersonernes egen status, viden, erfaring, rolle og proces i projektet, 2) Supervision på konkrete familieforløb og udfordringer i disse, 3) Fremtiden i form af de næste 6-9 måneder i projektet - hvordan optimerer vi indsatsen i den resterende tid i projektet? Dagene viste blandt andet, at der i familieforløbene rundt om i de forskellige delprojekter både har været mange succeser og ting, der er lykkedes, på den ene side, og mange udfordringer og læringsog udviklingspunkter på den anden side. Både succeser/resultater og udfordringer/problemstillinger bliver løbende opsamlet af de fagprofessionelle i delprojekterne i form af historiefortællinger og cases. I første omgang kan der kort nævnes nogle af de refleksioner, fagpersonerne har haft om både det, der er lykkedes, og det, der har været udfordrende, i familieforløbene: 3
4 - Små skridt har givet stor bevægelse. Små tiltag og ændringer har betydet store positive forandringer i familiernes hverdag. - Det at møde familierne uden forforståelse om, hvad der er bedst for dem, har trukket familiens egne ressourcer frem, og svarene på problemstillinger har vist sig at være i familierne selv. - Tværfagligt samarbejde på tværs af sektorer og instanser giver en øget effekt af indsatsen for familien. Samarbejdet er en udfordring, som giver god gevinst, når det lykkes. - At inddrage hele familien og få dem til at føle ejerskab over forløbet og f.eks. de forskellige samtaleark - også (især) teenagerne i familien har været en udfordring. - Det at finde retning og det rigtige arbejdspunkt for familieforløbet har været en udfordring med familiens mange forskellige og komplekse problemstillinger. 3. På et mere landsdækkende niveau vil projektet primært få betydning og skabe forandring i form af den håndbog, der vil blive udarbejdet i projektets sidste fase. Hvor mange brugere oplever, at der er sket en forandring i deres situation? Det er vanskeligt at give et præcist tal for, hvor mange brugere, der oplever en forandring i deres situation. Som nævnt under punkt 6 nedenfor er der planlagt en evalueringsdag i sensommeren Her vil det eksisterende evalueringsmateriale i projektet blive taget under grundig behandling for at uddestillere yderligere viden og erfaring omkring familieforløbene og den familierettede metode generelt. Herunder med henblik på at delprojekterne efterfølgende får mulighed for at opgradere og finjustere på indsatsen for den resterende projektperiode. Her vil der muligvis kunne estimeres tal for antal brugere, der oplever en forandring. Ellers planlægges der som også nævnt i punkt 6 yderligere en evalueringsdag i maj 2013 som afslutning på projektet. Her vil evalueringsholdet være i besiddelse af hele evalueringsmaterialet, samtlige samtaleark m.m., som indtil da indgår i familieforløbene, hvor de også fungerer som procesmateriale for familien og fagpersonerne, der faciliterer forløbene. Så hen imod projektets afslutning og evalueringsdagen i maj 2013 vil der bedre kunne dannes et samlet overblik. Projektets centrale aktiviteter Hvilke aktiviteter har projektet udført for at opnå formålet? Der er startet nye forløb for familier i delprojekterne i Og der vil løbende blive opstartet nye forløb og afsluttet forløb frem til foråret De nye forløb er opstartet på baggrund af de erfaringer, delprojekterne har gjort sig i familieforløbene fra projektet start i august 2010 og hele Erfaringerne er endvidere inddraget i ansøgningerne fra delprojekterne for projektets 2. periode ( ). Således er planlægningen af indsatsen opgraderet og justeret på baggrund af den opnåede viden og erfaring. 4
5 Derudover er der i det forgangne forår som nævnt ovenfor afholdt henholdsvis et kursus i Systemisk Opstilling for alle relevante fagpersoner med tilknytning til projektet og/eller de deltagende familier i projektet samt et fagligt seminar med sparring imellem projektledelsen og de deltagende fagpersoner i delprojekterne. Begge aktiviteter har været udbytterige både for de deltagende fagpersoner. Der er blevet arbejdet med både teori og praksis omkring den systemiske familieopstilling, der er et centralt redskab i arbejdet med de traumatiserede familier, og fagpersonerne har udvekslet og reflekteret over egne erfaringer og dermed også her opnået ny viden. Er der sket afvigelser i forhold til de planlagte aktiviteter? Som tidligere nævnt i statusrapporten 1. januar 2012 er projektperioden blevet forlænget med 6 måneder efter godkendelse fra Socialministeriet. Dette skyldtes blandt andet, at nogle delprojekter måtte trække sig, og at der gik tid med at finde nye, som derfor startede senere op. Forlængelsen ændrer ikke i de planlagte aktiviteter og heller ikke i succeskriterier og forventede resultater. Med forlængelsen er der tid til både at opnå de kvantitative succeskriterier, samtidig med at projektet vil genere viden og erfaring på kvalitativt henseende. Der er derfor ikke sket anden afvigelse i projektet i forhold til de planlagte aktiviteter end denne forlængelse af projektperioden, som altså hverken ændrer på mål eller indhold. Succes i forhold til de opstillede mål i ansøgningen Hvordan er der foretaget måling af om målene er nået? Kvantitativt måles der på antal deltagere i delprojekternes familieforløb, samt på antal afholdte kurser og faglige opgraderingsdage for fagpersoner involveret i projektet. Kvalitativt måles der på effekten for familierne og de enkelte familiemedlemmer i delprojekterne. Der arbejdes i familieforløbene med en procesevalueringsmodel, hvor samtaleark indgår både som udgangspunkt for samtale og planlægning af forløb i familierne, herunder udarbejdelse af netværkskort og skema og familiemedlemmernes hverdagsliv. Dette bliver til et erfaringsmateriale, der bruges som en del af udviklingsarbejdet i familierne, hvor det at fokusere på og synliggøre små positive ændringer i familien det, vi kalder de små skridts strategi kan betyde afgørende forandringer i hverdagslivet for de enkelte familiemedlemmer og for familien som et samlet hele. Efterfølgende foregår en del af opsamlingsarbejdet med dette erfaringsmateriale med metoden Most Significant Change (MSC). MSC er en form for evaluering, som ikke på forhånd har fastlagte kategorier eller parametre men er åben over for betydningsfulde erfaringer/resultater. Hovedideen er kort fortalt en konstruktion af case studies-historier. Det handler om at træne sig i at få øje på uventede hændelser/forandringer, som har haft en afgørende betydning for familierne og/eller de fagprofessionelle. 5
6 Hvem har foretaget målingen og vurderet denne? Projektledelsen står i samarbejde med evaluatorerne, Uddannelsesleder Grethe Bech og Udviklingschef Marianne Elbrønd fra Social & SundhedsSkolen Herning, for kvantitativ og kvalitativ måling af succes i projektet i forhold til de opstillede mål i ansøgningen. Som også beskrevet i projektansøgningen er der tilrettelagt en procesevalueringsmetode i samarbejde med Social & SundhedsSkolen i Herning. Målingen foretages bl.a. med tydelige målbeskrivelser ved opstartsfasen med den samlede familie, ressourceprofil som har fokus på familiens ressourcer og barrierer i hverdagen og en måling på de forandringer, som er sket ved indsatsens afslutning. Fremtidige projektplaner Hvad er planerne for resten af projektperioden? Der er startet nye forløb for familier i delprojekterne i Og der vil løbende blive opstartet nye forløb og afsluttet forløb frem til foråret De nye forløb er opstartet på baggrund af de erfaringer, delprojekterne har gjort sig i familieforløbene fra projektet start i august 2010 og hele Der er desuden planlagt evalueringsdag i sensommeren 2012, samt igen i maj Formål med evalueringsdagen i 2012 er primært at trække viden ud af allerede gjorte erfaringer ved at arbejde med de samtaleark for familiens netværk og hverdagsliv, som danner udgangspunkt for arbejdet med familierne rundt om i delprojekterne. Denne evalueringsdag vil derfor kunne justere for evalueringssporet i den resterende projektperiode. På den afsluttende evalueringsdag i 2013 vil der endeligt blive samlet op på erfaringerne gennem hele projektperioden, der vil være fokus på implementeringsstrategier efter projektperiodens ophør, og der vil være en generel faglig afrunding af projekt. 6
Statusrapport for projekt Familierettet Rehabilitering, 1. februar 2013
Statusrapport for projekt Familierettet Rehabilitering, 1. februar 2013 Projektets målgruppe Hvem er målgruppen? 1. Flygtningefamilier, hvoraf en eller begge forældre er traumatiserede. 2. Relevante fagpersoner
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereEvaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereEvaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+
2013 Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ Niels Jakob Woersaa og Heidi Kristensen Kolding Kommune 21-05-2013 Er netop gået på efterløn og har endnu ikke
Læs mereTo bud på hvad evaluering er:
Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereKunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007
Kunst i praksis Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007 Hvad er det for spørgsmål virksomheder skal stille, for at svaret er kunst? Der er efter min
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereSKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF
SKAB EN SUCCESFULD FORENING med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF Som mange andre roklubber har vi medlemsnedgang og den udvikling skal vi vende! Vi er startet på udviklingsforløbet med DGI
Læs mereDGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011
DGI Vestsjælland Store kursusdag Gerlev Idrætshøjskole 9. april 2011 Ny træner Kurset har en varighed af 7 timer (fra kl. 09.00 til kl. 16.30) et med kurset er at uddanne kommende og nuværende fodboldtrænere
Læs mereFamilierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge
De første historier fra mødet med familier i projektet Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge Læs historierne og fagpersonernes refleksioner over, hvad der i kontakten med familierne
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs merehttps://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...
Side 1 af 9 Vejledning til det elektroniske ansøgningsskema Alle felterne skal udfyldes, før det er muligt at gå til næste side. Klik på knappen "Næste" for at fortsætte. Hvis et eller flere felter ikke
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereNyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1
Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET Side 1 Siden sidst... På baggrund af en fondsdonation fra Det Obelsk Familiefond har Aalborg Kommune oprettet to nye stillinger i Ungecenter Skuret i Nørresundby.
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereSkab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF
Skab en SucceSfuld forening med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 2 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereAnsøgningsskema Mærk Næstved
Ansøgningsskema Mærk Næstved Ansøgningsskemaet udfyldes og indsendes som e-mail til: Mærk Næstved, Center for Strategi og Innovation Mrk: Ansøgning Mærk Næstved Mail: maerk@naestved.dk Har du spørgsmål
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs merePÅRØRENDESTATEMENTS. Hvornår er pædagogikken bedst hvad skal sigtet være? Gøre borgerne mere voksne og modne de er ikke mere teenagere.
PÅRØRENDESTATEMENTS Hvornår er pædagogikken bedst hvad skal sigtet være? Gøre borgerne mere voksne og modne de er ikke mere teenagere. Pårørendeoplevelse er, at de kan se, at deres familiemedlem kan en
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereFrivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab. Manual
Introduktion Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab Manual Kompetenceafklaringsredskabet er skabt og produceret i løbet af 2013-2015 som et samarbejdsprojekt
Læs mereStrategi for Mad og Måltider, Odense Kommune
Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune Strategien for Mad & Måltider har gjort, at Odense Kommune er gået fra kompenserende hjælp til rehabilitering. Fra vi gør det for borgeren til vi gør det sammen
Læs mereEVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT. Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm
EVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm INDHOLD Evalueringens formål Evalueringens indhold Opmærksomhedspunkter Metode Datagrundlag Resultater Effektmåling Læringscases 09-03-2016
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereVi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
Læs mereJudoens grundlægger Jigoro Kanos fødselsdag den 28. oktober Inspirationskatalog
Judoens dag Judoens grundlægger Jigoro Kanos fødselsdag den 28. oktober Inspirationskatalog 1 Indhold 3 4 5 6 7 8 11 12 15 16 18 19 Forord Inspiration Hvordan kommer vi i gang? Planlægning og inspiration
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier
GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier Kommissorium for netværkssupervision af kommunale plejefamilier i forbindelse med udviklingsprojekt i perioden 2011-2013 NOTAT Dato: november 2012 Navn:
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereHvad kræves der af omsorgspersonalets kompetencer nu og i fremtiden? Den professionelle demensindsats kalder på nye kompetencer
Hvad kræves der af omsorgspersonalets kompetencer nu og i fremtiden? 1 Den professionelle demensindsats kalder på nye kompetencer Pia Østergaard, demensfaglig leder. pih@viborg.dk www.viborg.dk/demenscenter
Læs mereER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?
ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? Download link til rapport Helle Holt 1. marts 2016 www.sfi.dk Hvad er et ressourceforløb? Indsatsen er tværfaglig og helhedsorienteret
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereFormålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 26. januar 2015 Socialpsykiatrisk Center, Herning Leder Susanne Østergård Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014 Tilsynets berigtigelse:
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereLedige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet
P r o j e k t b e s k r i v e l s e Jobrettet samtale 14. november 2014 J.nr. IMPL Baggrund Et gennemgående træk ved reformerne på beskæftigelsesområdet er fokus på job og uddannelse samt et ønske om,
Læs mereUdendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?
9. MØDEGANG Bevægelse Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? At arbejde med bevægelse i en hverdagsramme At blive bevidst om forskellene på at gå alene og sammen med
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs mereMentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning
FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mere