Gruppevejledning de unge får udvidet deres verden- de får faktisk 10 hjælpere
|
|
- Ulrik Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gruppevejledning de unge får udvidet deres verden- de får faktisk 10 hjælpere Vejledertræf 2012 Trine Hinchely Harck
2 Ingen metoder/ teknikker virker! Metoder udføres av mennesker med kommunikasjon. Kommunikasjon virker! Jorunn Sjøbakken og Truls Fleiner Trine Hinchely Harck 2
3 Par-interview som optakt til workshop om gruppevejledning Tema: Hvad kan gruppevejledning bidrage med i min vejlederpraksis? Interviewet har til formål at skabe refleksion, klarhed og måske nye tanker hos den interviewede Som interviewer skal du være nysgerrig, udforskende og undersøgende i forhold til den andens meningssystem. Gennem spørgsmål skal du prøve at afdække den interviewedes historie. At interviewe betyder: at du er aktivt lyttende at du (udelukkende) stiller spørgsmål at du bruger de svar du får som inspiration til nye spørgsmål at du gennem dine spørgsmål skaber rum for den anden til at udvikle og klargøre sine egne tanker og synspunkter Trine Hinchely Harck 3
4 Ungdomsliv og individualisering Tidligere løste man som ung en billet til et bestemt uddannelsestog (ungdoms og videreuddannelsesvalg), et billetvalg som var bestemt af en række strukturelle faktorer som social baggrund, køn og geografi, hvorefter man kollektivt tilbagelagde rejsen. I dag foregår rejsen i stedet i en bil med den enkelte uddannelsessøgende som chauffør. Denne individuelle rejse rummer mange forskellige veje med mulighed for kortere eller længere ophold undervejs, inden rejsen fører frem til den station, som måske er blevet flyttet siden rejsen indledtes. I modsætning til tidligere kan man ikke længere i samme omfang spejle sine uddannelsesvalg i fortiden eller i omgivelserne, men man er i stadig højere grad henvist til selv at forme sin fremtid. (efter Finn Wiedemann) Pædagogik og værkstedsledelse Trine Hinchely Harck 4
5 Vejledning i fællesskaber..den føromtalte individualisering, som er et uomgængeligt vilkår, kan modsvares af fællesskabsoplevelser, fælles bearbejdelse i grupper, på hold eller i klasser og være med til at udvide unges forståelse af egne problemer som en del af fælles samfundsmæssige problemstillinger.. Illeris m.fl.: Ungdomsliv, Samfundslitteratur 2009 Trine Hinchely Harck 5
6 At sætte problemer i kontekst Et vigtigt sigte med vejledningen er derfor at sætte problemer og nederlag i kontekst ved at skabe opmærksomhed om de forhold, der har skabt dem. Det kan dels gøres ved at spørge ind til selvfølgeliggjorte forestillinger og krav, som optræder i den vejledningssøgendes fortælling. Dels ved at inddrage andre vejledningssøgende som vidner og udspørgere til hinandens fortællinger og derigennem blive opmærksomme på fælles forhold Camilla Hutters og Jo Krøjer i Metodehåndbog i fortælleværksted, FFD 2006 Trine Hinchely Harck 6
7 Det relationelle - spiller i mange unges liv en hovedrolle At have venner, der også sætter pris på uddannelse og fungerer godt i en uddannelsesmæssig sammenhæng Faste grupper hvor der skabes bånd og forpligtelser en gruppekultur hvor der udvikles gruppeidentitet bygger på unges aktive deltagelse Gruppen anerkender, giver tilbagemeldinger, støtter og fungerer som model for den enkelte Udfordrer den individuelle tænkning individuel vejledning, individuelle samtaler... Vi er individuelt fokuserede og ender ofte med netop at bekræfte den følelse af isolation, som rammer unge, der er på vej mod opgivelse Trine Hinchely Harck 7
8 Et eksempel: Uddannelsesparathed En kognitiv faktor parat er noget man er En erfarings-og læringsfaktor parat er noget man gøres til En relationel faktor parat er noget man bliver i et socialt samspil med andre Det kognitive PARATHED Det faglige Det relationelle Per Schultz Jørgensen: Uddannelsesparat sammen med andre, Trine Hinchely Harck 8
9 Hvad kan kendetegne vejledningssamtaler? Mange samtaler har karakter af instrumentelle samtaler (spørgsmål - svar) De vejledte mangler ofte ejerskab - Han skulle jo have informationer om mig Mange samtaler igangsætter kun i ringe omfang en refleksionsproces Trine Hinchely Harck 9
10 Karrierevalgsprocesser in-formelle formelle X X karriere X X =sociale handlesammenhænge X X Opgaven: at skabe forbindelse mellem handlesammenhængene INTEGRERET VEJLEDNING mediering refleksion X Gruppesamtaler kan have en medierende karakter skabe sammenhæng mellem ofte ureflekterede oplevelser og erfaringer Trine Hinchely Harck 10
11 Hvad kendetegner gruppevejledning? bidrager med nyt både i form og indhold andet og mere end individuel vejledning i en gruppe eller information i en gruppe et undersøgende og kommunikerende rum, ift deltagerne erfarer på de mange arenaer de færdes læring i en social sammenhæng - deltagerne lærer ved at være deltagere i en gruppe udnytter resurser og potentialer hos deltagerne - de unge får udvidet deres verden - de får faktisk 10 hjælpere aktiverer og ansvarliggør deltagerne deltagerne får betydning/ giver hinanden betydning a climate of mattering (Norman Amundson) fra vejlederens kort over verden til deltagernes kort over verden - fra vejlederen som den vidende til deltagerne som de vidende et realistisk miljø identifikation og rollemodeller - at være lige som og at være forskellig fra af-individualisering deltagerne genkender sig selv i andres fortælling, udvider forståelse af fælles samfundsmæssige betingelser inddrager deltagernes hele livssituation Trine Hinchely Harck 11
12 Refleksionens betydning - det er svært at lytte med munden fuld af ord Når jeg har sagt hvad jeg tænker så kan jeg tænke over hvad jeg har sagt G.Bateson Almindelige samtaler (og rådgivningssamtaler) er ofte løsnings- og handlingsrettede handlingens domæne er i fokus Udviklings- og vejledningssamtaler er forståelses og læringsrettede Refleksion er et tidsmæssigt afgrænset rum for en professionel praksis Refleksionens domæne: Helikopterperspektiv, her spørges, tænkes, lyttes, afprøves hypoteser, drømme og visioner Refleksion fremmes gennem processer, der er kendetegnet af skift mellem tale- og lyttepositioner Fokuspersonen veksler mellem tale- og lytteposition og kommer derved til at iagttage sig selv hendes tanker formes, mens hun taler og lytter Trine Hinchely Harck 12
13 Gruppevejledningens form Vejleder interviewer gruppens medlemmer med efterfølgende refleksion. Vejleder viser formen ved at gøre/ guide 1.Vejleder interviewer (kort) person A resten af gruppen lytter 2.Gruppen reflekterer person A lytter Vejleder går med i refleksionen og hjælper den på vej De reflekterende forholder sig til, hvad de har hørt A sige og taler herudfra. Der er evt. en overskrift på refleksionen, en tænkehat. Tænkehatte kan være: Anerkendelse af A (en runde, der viser A, at han er blevet set, hørt og forstået) Hvad kom du til at tænke på, da du hørte A s historie? Hvad undrer du dig over? Hvad kunne du have lyst til at spørge A om? Gode ideer til A (ud fra eget perspektiv) Det kan jeg kende fra mig selv Det sætter A s historie i gang i mig 3.Kort opsamlende interview af person A 4.Vejleder interviewer person B Pkt. 2 3 gentages Og sådan fortsættes ift. alle gruppens medlemmer Gruppevejledningen rundes af med at samle op i forhold til hver enkelt: Hvad har du lært i dag? - hvad har du fået ud af i dag? hvor er du nu? hvad skal du/ vi arbejde videre med? hvad gør du helt konkret? har du brug for hjælp/ hjælpere? nye aftaler? Trine Hinchely Harck 13
14 Eksempler på tænkehatte Anerkendelse Jeg kan høre at x Jeg lagde mærke til at x... Det var sejt at x. Det er modigt af x at.. Da jeg hørte x fortælle - kom jeg til at tænke på - fik jeg lyst til at spørge x om - undrede det mig at Hypotetiske Kunne man forestille sig Mon det kunne være en ide at Mon x har tænkt på Hvis jeg var x ville jeg måske Udpege evner/ talenter/ resurser Når x fortæller, synes jeg han/ hun viser ( eks. mod, tålmodighed, en god ven, god til matematik ) Bevidnelse Det sætter x historie i gang i mig Det kan jeg kende fra mig selv Erfaringer Jeg har prøvet.. Trine Hinchely Harck 14
15 Gruppevejledning vejledningsdidaktiske overvejelser Hvad er det, jeg vil med gruppevejledningen? Hvad er målet? Hvorfor er gruppevejledning den gode/ den bedste vejledningsform lige her? Hvordan gør jeg? Trine Hinchely Harck 15
16 Væsentlige punkter til overvejelse (1) Kontrakt/ Spilleregler Frivillighed Anerkendelse Respekt Nysgerrighed Fortrolighed At sætte egne grænser/ At sige til og fra Varighed en enkelt samtale et længerevarende vejledningsforløb (andre vejledningsformer kan inddrages) hvor lang tid kan en gruppevejledningssamtale vare? Trine Hinchely Harck 16
17 Væsentlige punkter til overvejelse (2) Gruppens sammensætning En gruppe bestemt af køn? En gruppe afklarede? En gruppe med behov for særlig vejledning? En gruppe i samme båd? Skal gruppen sammensættes af deltagere der ligner hinanden eller er forskellige? Er der vejledningssøgende, for hvem gruppevejledning ikke er hjælpsom? Er der vejledningssøgende, der ikke er hjælpsomme for gruppen? Gruppens størrelse Gruppens størrelse afhænger af tiden, der er til rådighed indholdet deltagernes erfaring med formen vejlederens erfaring med formen ( De fleste vejledere arbejder med grupper af 5 til 7) Trine Hinchely Harck 17
18 Samtalernes horisont fortid noget eleverne bringer med ind i skolen/ vejledningen nutid noget der opstår i mødet med skolen det faglige og sociale pensum at knække skolekoden konkrete vanskeligheder og problemer fremtid noget der angår fremtiden afklaring, valg af uddannelse Hvad skal indholdet i gruppesamtalerne være? Eleverne skal altid kende og have mulighed for at forberede sig på temaet i gruppesamtalen Trine Hinchely Harck 18
19 Indhold: Hvad kan gruppevejledningen tage afsæt i? Valgstrategier Valgstrategier (hvordan træffer jeg valg, hvem og hvad har betydning for de valg, jeg træffer) Hvem/ hvad bestemmer over mig? Mine hjælpere (netværkskort) Selvindsigt/ selvkendskab Selvopfattelse og selvbillede Her er jeg! det er vigtigt for mig i mit liv. (validation) Livshistoriefortælling (tematisk) mit skoleliv min bedste erindring Afdækning af realkompetencer (hvad er mine færdigheder, ressourcer og talenter) Det er jeg god til / det kan jeg li at gøre Værdiskjold/ leverum Værdier familie, uddannelse, arbejde. Mål Mål (i relation til såvel skoleliv og fremtid) hvad arbejder jeg frem imod, hvad vil jeg gerne lære, blive dygtigere til, hvor er jeg nu (mål her skal forstås som nære, konkrete og realiserbare mål) - - Trine Hinchely Harck 19
20 Hvad kan gruppevejledningen tage afsæt i (2) Fremtiden Det bedste og det værste nu og i fremtiden Mine fremtidsdrømme? Udannelsesplanlægning Værdier på skolen (NB ikke at forveksle med information/ orientering om skolens regler og værdier) kammeratskab omgangstonen på skolen Et særligt tema, som er aktuelt for en gruppe Trine Hinchely Harck 20
21 Referencer Trine Harck (2011) Gruppevejledning i et systemisk perspektiv: didaktiske refleksioner. I Plant m.fl (red): Vejledningsdidaktik. Studie og Erhverv/ Schultz Trine Harck (2004): Gruppevejledning set i et systemisk perspektiv. Trine Harck (2006): Gruppevejledning set i et systemisk perspektiv. I Perspektiver på vejledning, PUC Rita Buhl og Trine Harck (2009): Når læreren er vejleder. I Kvan 83 marts 2009,VIA UC Trine Harck (2009): Vejledningen skal ind i undervisningen. I Liv i skolen 2/juni 2009, VIA UC Trine Hinchely Harck 21
22 Gruppedrøftelse Hvad kunne formålet/ målet med gruppevejledning være? Hvad kunne være relevante emner/ temaer? Hvordan kunne I forberede eleverne? Trine Hinchely Harck 22
At vejlede i fællesskaber og grupper
At vejlede i fællesskaber og grupper Workshop UUVF s Samba 3 konference 4. november 2014 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk ..Når vi taler om individuel vejledning og gruppevejledning, så skal vi ikke
Læs mereGruppevejledning i et systemisk perspektiv
Gruppevejledning i et systemisk perspektiv Oplæg UUVF s Samba konference 13. november 2012 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk Ingen metoder/ teknikker virker! Metoder udføres av mennesker med kommunikasjon.
Læs mereAt vejlede i grupper. Workshop UUVF s 7. Samba konference Trine Hinchely Harck Udvikling af vejledning
At vejlede i grupper Workshop UUVF s 7. Samba konference 26.10. 2018 Trine Hinchely Harck trineharck@gmail.com Par-interview som optakt Par-interview Tema: Hvad forestiller jeg mig, at gruppevejledning
Læs mereMentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning
FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale
Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den gode undervisning At skabe refleksion over lærerens praksis
Læs mereSpeciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah 20127119 & Matilde 20111134, September 2014 Bilagsdokumenter
Bilag 1: Beskrivelse af Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Følgende redegørelse er baseret på skriftlig information fra DFUNK s sekretariat omkring deres ung-til-ung grupper, informationer fra organisationens
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereOvergangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?
Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereRelationel klasseledelse
Relationel klasseledelse Nordisk LP-konference Tønsberg d. 27.5.2013 Margit Margrethe Nielsen mmn@ucnact2learn.dk Margit Margrethe Nielsen mmn@ucnact2learn.dk 1 Fokuspunkter Relationers betydning for læring
Læs mereSalmer: 749 I østen Nat, søvn 740 366 Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain 698 698 Kain 336 192 v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697
1. s. i fasten II 14. februar 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen Nat, søvn 740 366 Nogen må våge 336 Vor Gud han er Kain 698 698 Kain 336 192 v. 3-5 Kærligheden 697 Herre, jeg vil 697 Bøn:
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereKunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007
Kunst i praksis Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007 Hvad er det for spørgsmål virksomheder skal stille, for at svaret er kunst? Der er efter min
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereRespektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale
Ledelse & Organisation/KLEO Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? Ledelse & Organisation/KLEO At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereHvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereKvindelige meningsdannere
2016 Kvindelige meningsdannere - for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk - med særlig fokus på kommunikation i fagbevægelsens demokrati- og på kongres. Baggrund: Fagbevægelsen og samfundet mangler
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereMentorkursus. Studentermentorordningen 2016. Aarhus Universitet. Susan Heilemann Susan@heilemann.dk
Mentorkursus Studentermentorordningen 2016 Aarhus Universitet Susan Heilemann Susan@heilemann.dk Hvad er en studentermentor? En studentermentor er: Rollemodel fremstår som det gode eksempel Sparringspartner
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereSolaris Værdigrundlag
Solaris Værdigrundlag Solaris En forening der giver inspiration og motivation til at fastholde og fremme spejderarbejdet. Solaris er en forening under Det Danske Spejderkorps. Dermed defineres Solaris
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereNatur og naturfænomener eget
Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes
Læs mereOpsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Opsamling på workshops og dialogmøder Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Formålet med dialogprocessen er at sikre: Inspiration til nye tilgange, perspektiver
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs mereKOMPETENCER OPNÅET GENNEM DELTAGELSE I FRIVILLIGT ARBEJDE. for flygtninge/indvandrere
KOMPETENCER OPNÅET GENNEM DELTAGELSE I FRIVILLIGT ARBEJDE for flygtninge/indvandrere Navn på den frivillige: 1. Frivilligt arbejde Dato og varighed Foreningens navn Aktiviteter Opnåede færdigheder og kompetencer
Læs mereEksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mere4. Sociale kompetencer
4. Sociale kompetencer Ved du hvorfor det er vigtigt at børn deltager i fælles aktiviteter i børnehaven? Fordi: Børn udvikler sig og lærer sammen med andre børn og voksne. Børns venskaber er vigtige. De
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereKontaktlærerordningen : Kontaktlærerrollen : Rammer for kontaktlærerfunktionen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fastholdelsestiltag Jan.
Kontaktlærerordningen : Formålet med kontaktlærerfunktionen er : at eleven modtager individuel støtte og vejledning i udviklingen og opnåelsen af de faglige og personlige kompetencer. at mindske frafald
Læs mereI Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde.
I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I børnehavegrupperne har vi i det forgangne år haft fokus på kreative aktiviteter; ikke som en fastlagt aktivitet lagt
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Eksempel fra Fussingø naturbørnehave vedrørende Barnets personlighedsudvikling 1. Overordnede læringsmål: At
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereUdskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse
Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereHvad er anerkendelse egentlig for en størrelse? Slip anerkendelsen løs i Hvidovre Kommune - en anerkendende og værdsættende kultur
Hvad er anerkendelse egentlig for en størrelse? Slip anerkendelsen løs i Hvidovre Kommune - en anerkendende og værdsættende kultur AI kort fortalt En teori og metode (tænkning) til udvikling af kompetencer,
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen
ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereMulighed for praktik i udlandet. Værd at vide om praktik i udlandet
Mulighed for praktik i udlandet Værd at vide om praktik i udlandet Værd at vide når du ønsker praktik i udlandet. Et praktikophold i udlandet er en mulighed for at udvikle dine faglige såvel som personlige
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereVelkommen til workshop om MUS med kortere uddannede
Velkommen til workshop om MUS med kortere uddannede Temadag om særlig indsats over for de kortere uddannede Er jeres MUS til ROTTERNE? Giv den gode MUS til de kortere uddannede! Krav til MUS Mange MUS
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereEt kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder
Et kompetenceudviklingsforløb der leve vendegør viden til handling Medarbejder 2 Indledning I Esbjerg Kommunes Vision 2020 er et af de otte strategiske indsatsområder Medborgerskab og livskvalitet. Ifølge
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereSamarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier
Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde
Læs mereLærervejledning Freddy finder vej i flere tekster
Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen
Læs mereSkolepolitik 2009-2010
Skolepolitik 2009-2010 Udvalgte fokusområder, som vi vil kendes på: Verdensborger Verdenssprog Verden som læringsunivers Planeten Faaborg Midtfyn Kommune Side 1 27-10-2008 Forord Globalisering, multikulturelle
Læs mere