Børn og unges sundhed og trivsel Status- og midtvejskonference for sundhedsaftalen i Region Nordjylland, Ålborg, 9. juni 2016

Transkript

1 Børn og unges sundhed og trivsel Status- og midtvejskonference for sundhedsaftalen i Region Nordjylland, Ålborg, 9. juni 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet

2 Første tema: Teoretisk grundlag for tidlig indsats

3 James Heckman Fra et nationaløkonomisk synspunkt er investering i den tidlige barndom det, som giver det største afkast på længere sigt Heckman har mest fokus på sprogudvikling Heckman JJ. Skill formation and the economics of investment in disadvantaged children. Science 2006; 312: National Institute of Public Health

4

5 Gøsta Esping-Andersen Højkvalitets daginstitutioner spiller en afgørende rolle for at give alle bør lige chancer Det har målbar effekt på børnenes kognitive funktion ved 11-årsalderen Effekten er størst for børn, der kommer fra ressourcesvage miljøer og børn, hvis kognitive funktion var mindst udviklet fra spædbarnsalderen Esping-Andersen et al. Child Youth Serv Rev 2012; 34: National Institute of Public Health

6 Den engelske parlamentskommission Early intervention: Smart investment, massive savings (2011) Early intervention the next steps (2011) National Institute of Public Health

7 Early intervention, smart investment, massive savings Der er overvældende dokumentation for, at tidlig indsats er en sund økonomisk investering. Begrundelsen er elementær: Mange tunge og dyre sociale og sundhedsmæssige problemer har deres rod i manglende indsats for børnene i de tidlige år. Et barn med ubehandlede adfærdsproblemer koster fx samfundet ti gange mere end et barn uden adfærdsproblemer. To typer af tidlig indsats, som er lige vigtige og bør gå hånd i hånd: Tidlig indsats for alle børn Målrettet indsats for børn med særlige behov National Institute of Public Health

8 Indsats for alle eller for sårbare grupper? En tendens i vor tid til at satse på udsatte børn, anbragte børn, børn med særlige behov (højrisikoindsats) Mindre politisk interesse for den brede indsats for alle? God indsats for at øge børns sundhed og udvikling skal gå på to ben: 1) En almen indsats for alle og 2) en ekstra indsats for dem, der har ekstra behov National Institute of Public Health

9 Et sejlivet dogme: Det er mest effektivt at arbejde med de udsatte børn

10 Et sejlivet dogme: Det er mest effektivt at arbejde med de udsatte børn

11 Et sejlivet dogme: Det er mest effektivt at arbejde med de udsatte børn Her har vi de uproblematiske 90% Her har vi de udsatte 10 %

12 Et sejlivet dogme: Det er mest effektivt at arbejde med de udsatte børn Lad os forestille os, at disse udsatte børn har FEMDOBLET risiko for fejludvikling!

13 Et sejlivet dogme: Det er mest effektivt at arbejde med de udsatte børn Så kommer flertallet af børn med fejludvikling allievel fra den store pool af uproblematiske børn Lad os forestille os, at disse børn har FEMDOBLET risiko for fejludvikling!

14 Det er et svigt at fokusere ensidigt på de udsatte børn Fordi det store flertal af uproblematiske børn også har en vis risiko for fejludvikling Fordi de udsatte børn har særlig brug for, at hele fællesskabet fungerer Fordi hvis man glemmer den brede indsats vil der være en stadig tilstrømning af nye børn med ekstra behov Fordi en bred tidlig forebyggende indsats er mindre indgribende end sen behandling Fordi en bred tidlig indsats sparer megen lidelse i mange år

15 Forebyggelsens logik De fleste børn, som kører på rulleskøjter, får ikke hovedskader. Hvorfor skal de så alle sammen bruge hjelm? National Institute of Public Health

16 Andet tema: Spæd- og småbørnsfamilier

17 Efterfødselsreaktion hos mor Lad os sige, at kassen repræsenterer 1000 nye mødre Her er dem, der har efterfødselsreaktion Her er dem der har ved to-tre efterfødselsreaktion måneders ved Og alderen fire her til dem seks der måneders har efterfødselsreaktion alderen ved otte til timåneders alderen Man kan ikke vide på forhånd, hvem der bliver ramt Selv om det kun er få ad gangen, så bliver mange (31%) ramt i løbet af et år National Institute of Public Health

18 Efterfødselsreaktion er alvorligt Hvis mor har psykiske vanskeligheder når barnet er fire til seks måneder gammelt er der... Femdoblet risiko for problemer med forældre-barn-kontakt senere i første leveår Tredoblet risiko for problemer med barnets signaler og reaktioner senere i første leveår Forhøjet risiko for at barnet har problemer med jævnaldrende ved indskolingen En tidlig indsats er stærkt påkrævet, og heldigvis har de fleste kommuner gode hjælpemuligheder National Institute of Public Health

19 Hvor ved man det fra? Fra de nationale eller regionale sundhedsprofiler? Nej Man ved det fra sundhedsplejerskernes journaler

20 Regulatoriske problemer i første leveår Samlebetegnelse for gråd og uro, spiseproblemer, søvnproblemer (for lidt søvn, ringe søvnkvalitet, manglende døgnrytme) Problemer med gråd og uro rammer ca. 7 % af familierne Spiseproblemer rammer ca. 7 % af familierne Søvnproblemer rammer 9-10 % af familierne Samlet rammes hver femte familie af mindst ét af disse problemer National Institute of Public Health

21 Regulatoriske problemer i første leveår Stærkt knyttet til - Problemer ved fødslen (komplikationer, for tidligt født, lav fødselsvægt) - Psykosociale problemer i familien (mors efterfødselsreaktion, problemer med mor-barn-kontakt) Og formentlig prædiktiv for senere problemer Der er altså stort behov for en tidlig indsats. Det kommer Anne Mette Skovgaard ind på senere National Institute of Public Health

22 Hvor ved man det fra? Man ved det fra sundhedsplejerskernes journaler

23 Udvikling af overvægt i barndommen Hvad er risikoen for, at et spædbarn bliver overvægtig ved skolestart? Børn som er normalvægtige i 9-månedersalderen: xx Børn som er på grænsen til overvægt ved 9 måneder: xx Børn som er overvægtige ved 9 måneder: xx National Institute of Public Health

24 Udvikling af overvægt i barndommen Hvad er risikoen for, at et spædbarn bliver overvægtig ved skolestart? Børn som er normalvægtige i 9-månedersalderen: 16 % Børn som er på grænsen til overvægt ved 9 måneder: 37 % Børn som er overvægtige ved 9 måneder: 57% National Institute of Public Health

25 Hvor ved man det fra? Man ved det fra sundhedsplejerskernes journaler

26 Motoriske problemer ved indskoling Motoriske problemer kan give mistrivsel og problemer i skolen, derfor stærkt behov for en tidlig indsats. I alt 25 % har forsinket motorisk udvikling; 12 % af drengene og 8 % af pigerne har betydelige motoriske problemer. National Institute of Public Health

27 Hvor ved man det fra? Man ved det fra sundhedsplejerskernes journaler, fra det samarbejde, som hedder Databasen Børns Sundhed

28 Databasen Børns Sundhed Samarbejde mellem sundhedsplejerskerne i 32 kommuner i Region Hovedstaden, Sjælland Midtjylland og Syddanmark samt Statens Institut for Folkesundhed. Databasen rummer data fra fire sundhedsplejerskebesøg hos familierne i første leveår og indskolingsundersøgelsen i 0. klasse. Data indsamles ved hjælp af en standardiseret og kvalitetssikret journal samme data fra alle deltagende kommuner. Data er sundhedsplejerskernes notater om barn og familie. Sundhedsplejerskerne skal føre journal, ikke ekstra arbejde! National Institute of Public Health

29 Formål 1. at monitorere børns sundhed 2. at monitorere ydelser fra sundhedsplejen 3. at bidrage til udvikling af sundhedsplejen 4. at skabe basis for videnskabelige projekter De ledende sundhedsplejersker beslutter to gange om året, hvor der er behov for mere viden og udvikling, og SIF analyserer data National Institute of Public Health

30 Temarapporter om 0-1-årige Rapporterne er frit tilgængelige på under links Data Basen Børns sundhed National Institute of Public Health

31 Temarapporter om indskolingsbørn Seneste temarapport om allergi udkom i december 2015 Rapporterne er frit tilgængelige på under links Data Basen Børns sundhed

32 Samarbejde med Region H, i fremtiden gerne Regionerne Sundhedsprofil om børn i Region Hovedstaden Inspirere til øget samvirke mellem kommuner og region Næste regionale sundhedsprofil kommer i 2017 National Institute of Public Health

33 Sundhedsplejerskernes observationer i første leveår er stærkt prædiktive for udvikling og senere helbredsproblemer - et par eksempler fra CCC2000

34 Sundhedspl s observationer i første leveår og psykiske vanskeligheder i 1½-års alderen Shp observerer problemer med sprogudvikling 3,3 gange større risiko for psykiske vanskeligheder ved 1½ Shp observerer problemer med barnets kontakt og kommunikation 2,6 gange større risiko for psykiske vanskeligheder ved 1½ Shp observerer problemer med mor-barn relationen 8 gange højere risiko for hyperkinetisk sygdom senere Skovgaard et al. Child Psychol Psychiatr 2008; 49:

35 Sundhedspl s observationer i første leveår og psykiske vanskeligheder i 5-7-års alderen Sundhedsplejersken observerer problemer med aktivitet og interesse 5,3 gange større risiko for autismespektrum problemer senere 4,7 gange større risiko for hyperkinetisk sygdom senere 2,2 gange større risiko for emotionelle problemer senere Elberling et al. J Child Psychol Psychiatr 2014;55:

36 Nu er banen kridtet op til Anne Mette Skovgaards præsentation!

37 Sundhedspleje, et eksempel på en forebyggende indsats, som går på to ben En indsats for alle, uanset mistanke om behov (næsten alle børn får flere besøg i første leveår, typisk 4-7 besøg) En særlig indsats for børn og familier med særlige behov (omkring 24 % af alle børn får behovssundhedspleje)

38 Udvikling i første leveår sundhedsplejerskernes observationer Ved de forebyggende børneundersøgelser hos egen læge tæller man fund Sundhedsplejerskerne arbejder på en anden måde med fokus på ressourcer; procesorienteret for at støtte barnets sunde udvikling Derfor arbejder sundhedsplejersker ikke med fund med med bemærkninger. En bemærkning er udtryk for, at der er problemer hos barnet eller i familien, som der skal følges op på National Institute of Public Health

39 Kan man spare på sundhedsplejen? Behøver man alle disse besøg? Ja, der er stort set lige mange bemærkninger igennem hele første leveår Kan man spare besøget i 6-månedersalderen? Det er et svigt over for de mange børn og familier (58 %) med bemærkninger til sundhed og udvikling Kan man spare besøg til flergangsfødende? Stort set lige så mange bemærkninger hos flergangsfødede som hos førstegangsfødende Kan man spare på besøg hos velstående familier? National Institute of Public Health

40 Social ulighed Familier med lav uddannelse og arbejdsløshed har øget risiko for mange problemer, fx Kortvarig ammeperiode Overvægt Passiv rygning For andre problemer er der ingen social ulighed, fx Motoriske problemer Efterfødselsreaktion Søvnproblemer Allergi National Institute of Public Health

41 Social ulighed Familier med lav uddannelse og arbejdsløshed har øget risiko for mange problemer, fx Kortvarig ammeperiode Overvægt Passiv rygning For andre problemer er der ingen social ulighed, fx Motoriske problemer Efterfødselsreaktion Søvnproblemer Allergi National Institute of Public Health

42 Tredje tema: Skolebørns sundhed

43 Vigtige sundhedsproblemer blandt indskolingsbørn De fleste indskolingsbørn trives godt, men Mange psykiske vanskeligheder (ca. 16 %) Ca. hver fjerde er motorisk dårlig Ca. 20 % er overvægtige Mange sygdomme og funktionsforstyrrelser, ca. 10 % med allergi, 14 % eksem, 11 % problemer med syn og 16 % problemer med hørelsen Kilde: Databasen Børns Sundhed

44 Vigtige sundhedsproblemer blandt årige skolingsbørn De fleste store skoleelever trives godt, men Ca. 25 % med psykiske problemer / psykisk mistrivsel Ca. 30 % har kroniske tilstande og/eller funktionsproblemer Ca. 25 % har daglige symptomer Ca. 10 % er overvægtige Hvert år har ca. 40 % behandlingskrævende skader For meget risikoadfærd og for få, som når de helt elementære anbefalinger om fysisk aktivitet, sund kost, tandbørstning

45 Mobning: Et vigtigt eksempel på tidlig indsats Meget ny viden de seneste år fra forskning baseret på. Store studiepopulationer Grundige målinger af mobning i barndommen Grundige målinger af mulige skadevirkninger Meget lange opfølgningstider, op til 50 år National Institute of Public Health

46 Mobning i barndommen øger risikoen for Alvorlige sundhedsproblemer i skolealderen (Due et al. 2005, Meilstrup et al. 2015, Gini & Pozzoli 2013) Mistrivsel i skolen (Harel-Fisch et al. 2011, Rueger & Jenkins 2014) Ringe læring og præstation i skolen, ringe kognitiv udvikling (Wang et al. 2014, Padilla & Calvete 2014) Tidlig skole-drop-out (Paget et al. 2015) Selvskadende adfærd som ung (Fischer et al. 2012) Stress, psykiske problemer og lav livskvalitet som voksen (Lund et al. 2009, Due et al. 2009, Wolke et al. 2014, Copeland et al. 2013, Takizawa et al. 2014, Lereya et al. 2015) Overvægt og fedme som voksen (Mamun et al. 2013) Selvmordsadfærd som voksen (Copeland et al. 2013) Svage sociale relationer som voksen (Takizawa et al. 2014) Arbejdsløshed og økonomiske problemer som voksen (Takizawa 2014) Personlighedsafvigelser som voksen (Copeland et al. 2013)

47 Pct årige udsat for mobning jævnligt 1998 Sverige 5% Finland 11% Norge 13% Health Behaviour in School-Age d Children A WHO Cross-National Study 1997/ 98 Danmark 25% Austria Belgium Flemish Belgium French Canada Czech Republic Denmark England Estonia Finland * France (Nancy and Toulouse) * Germ any (Nordrhein-Westfalen) Greece Greenland Hungary Israel Latvia Lithuania Northern Ireland Norway Poland Portugal Republic of Ireland * Russia (St.Petersburg and district, Krasnodar, Chelyabinsk) Scotland Slovak Republic Sweden Switzerland United States Wales National Institute of Public Health

48 Pct årige udsat for mobning jævnligt 2014 Sverige 4% Finland 14% Norge 7% Health Behaviour in School-Age d Children A WHO Cross-National Study 1997/ 98 Danmark 6% Austria Belgium Flemish Belgium French Canada Czech Republic Denmark England Estonia Finland * France (Nancy and Toulouse) * Germ any (Nordrhein-Westfalen) Greece Greenland Hungary Israel Latvia Lithuania Northern Ireland Norway Poland Portugal Republic of Ireland * Russia (St.Petersburg and district, Krasnodar, Chelyabinsk) Scotland Slovak Republic Sweden Switzerland United States Wales National Institute of Public Health

49 Megen lærdom fra eksemplet mobning: Forhold i skolen kan have dramatisk indflydelse på elevernes sundhed, trivsel og læring, også på langt sigt, dvs der er brug for en tidlig indsats Skolerne har den indsigt, der skal til at skabe forbedring Indsatsen har været stort set gratis Skolens indsats i den tidlige forebyggende indsats er stærkt underprioriteret

50 Sammenfatning 1. Der er stærk videnskabelig begrundelse for en solid tidlig indsats for børns udvikling og sundhed 2. Der er stærke grunde til, at tidlig indsats skal gå på to ben: En almen indsats for alle og en særlig indsats for børn med særlige behov 3. Sundhedsplejerskernes journaler giver ny indsigt i sundhed blandt spæd- og småbørn, indsigt som oversættes direkte til tidlig indsats 4. Sundhedsplejerskernes observationer er prædkitive for en række senere helbredsproblemer, som kan forebygges eller mildnes

51 Sammenfatning 5. De udbredte besparelser i den tidlige indsats vil med stor sandsynlighed skade mange børns sundhed og udvikling 6. De fleste skolebørn er raske og velfungerende, men store mindretal er præget af kronisk sygdom og psykiske problemer 7. Tidlig indsats i skolen kan formentlig forebygge alvorlige problemer med sundhed og udvikling 8. Skolens indsats i den tidlige indsats er underudviklet

52 På børnenes vegne: Tak for opmærksomheden National Institute of Public Health