Markedskommentar Orientering Q2 2011

Transkript

1 Markedskommentar De finansielle markeder var præget af nervøsitet i 2. kvartal. Derfor var der generelt mindre kursstigninger på obligationsmarkederne og kursfald på aktiemarkederne. Nervøsiteten skyldes den løbende diskussion om gældsproblemerne i USA og Europa samt tendens til afmatning i den økonomiske vækst. I USA er det kæmpestore underskud på statsfinanserne langt om længe blevet et varmt politisk emne. Der er stor uenighed om løsningen på problemet mellem demokraterne og republikanerne i den lovgivende forsamling. Der er derfor risiko for, at det helt store indgreb ikke kan gennemføres indtil efter præsidentvalget i De amerikanske økonomiske indgreb, eller mangel på samme, vil være meget afgørende for markedsudviklingen i 2. halvår USA har mulighed for at lade en yderligere svækkelse af dollaren være en del af problemløsningen. Men et dollarfald kan udløse højere inflation og rente, hvilket vanskeliggør finansieringen af gælden. Desuden bestemmer USA ikke længere suverænt over egen økonomi. Amerikanerne skal også tænke på reaktionerne i Kina, Japan og i nogen grad Europa samt Latinamerika. I Europa opleves gældsproblemerne i den offentlige sektor gennem den græske tragedie, som udvikler sig måned for måned uden at det reelt ser ud til, at der kan findes en varig løsning. Grækenland har fået og vil også, et stykke tid fremover, få hjælp fra både Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Union (EU) fortrinsvis gennem långivning. Grækenland kan ikke længere låne på de internationale finansielle markeder til en betalbar rente. For at yde lånene kræver IMF og EU restrukturering af den græske økonomi herunder, at skattefinansieringen effektiviseres i landet og at der sker offentlige besparelser samt sælges ud af offentligt ejede virksomheder mm. Selv om restruktureringen skulle lykkes er det næppe tilstrækkeligt til, at Grækenland kan tilbagebetale lånene. Derfor er de sidste aftaler næppe gjort i denne sag. Imens Grækenland trækker overskrifterne har Portugal og Irland imidlertid også modtaget støtte for at kunne klare gældsproblemerne. Spanien og Italien har gennem sparerunder selv forsøgt at få gælden under kontrol, således at de kan bevare markedets tillid. Flere andre europæiske lande, herunder Storbritannien, kæmper også med den offentlige gæld, men uden, at være så meget i markedets og avisernes rampelys. Opbremsning i væksten Aktiemarkedet i 2. kvartal blev præget af svage nøgletal for konjunkturerne. Det var et globalt fænomen og forklares ved bl.a. produktionsforstyrrelser som følge af jordskælvskatastrofen i Japan i 1. kvartal, som medførte, at mange japanske virksomheder ikke kunne overholde leveringsforpligtelserne. Herudover har stigende råvarepriser samt penge- og finanspolitiske stramninger i både de vestlige og Emerging Market økonomierne virket afdæmpende. Det er specielt forbruget, som ikke er steget så meget som forventet under det igangværende konjunkturopsving. Det burde egentlig ikke komme som nogen overraskelse. Så længe der er et markant krav om nedbringelse af gæld eller undgå yderligere gældsstiftelse, må det uundgåelig gå ud over forbruget uanset, om det er i offentlig eller privat regi. Gældssanering og tilbageholdende forbrug kan på mange måder betragtes som et sundhedstegn for den økonomiske udvikling. Desværre er der den kedelige bivirkning, at det skaber arbejdsløshed. Arbejdskraften er, specielt i Europa, for dyr til at kunne konkurrere med teknologien. På trods af krisen i 2008 og 2009 erstattes arbejdskraft stadig med teknologi, specielt i produktionssektoren. Gældsproblemerne medfører også krav om effektivisering i den offentlige sektor bl.a. gennem udvidet og bedre anvendelse af teknologi. Der findes ingen nemme løsninger på dette dilemma. Lønnedgang er en mulighed, men det skaber deflation, mindre efterspørgsel og en negativ økonomisk spiral. Et samfund med tvungen lønnedgang er i en meget vanskelig omstillingsproces spørg bare den græske, irske, portugisiske og spanske befolkning. Lønnedgang kan heller ikke alene skabe beskæftigelse, men skal følges op med private og offentlige initiativer, der igangsætter. Men hvordan sker dette i samfund, som i årtier ikke har haft hverken tilstrækkeligt effektive eller dynamiske offentlige og private organisationer samt virksomheder? Renterne sættes op Den europæiske centralbank (ECB) fortsætter med at sætte renten op. Den 7. juli blev den ledende udlånsrente forhøjet, for anden gang i år, med 0,25 procentpoint til 1,50 pct. Det er stadig en meget lav rente ikke mindst set i lyset af, at inflationen er over 2 pct. i euroområdet. En del af prisstigningerne skyldes imidlertid moms- og afgiftsforhøjelser, mens en anden del skyldes stigende priser på energi og fødevarer. Kerneinflationen, hvor energi- og fødevarepriserne ikke medregnes, er stadig på ca. 1,0 pct. ECB forventes at fortsætte forhøjelserne i et langsomt tempo, som led i normaliseringen af pengemarkedet. Men meget afhænger af, om der kommer mere gang i den europæiske økonomi. Renteforhøjelserne forventes at smitte af på renterne på mellemlange og lange obligationer. Idet der foreløbig ikke er udsigt til en kraftig konjunkturopgang, forventes kursfaldende og dermed rentestigningerne at blive moderate. Aktiemarkederne har i begyndelsen af 3. kvartal mere eller mindre indhentet det tabte fra 2. kvartal. Investorerne i markedet forventer, at nøgletallene for den globale økonomi forbedres igen, på trods af strammere finans- og pengepolitik med højere skatter, afgifter og renter. Aktiemarkedernes vækstforventninger er baseret på fortsat høj vækst i udviklingslandene anført af Kina, Indien og Brasilien. Dertil at de store globale selskaber i USA og Europa kan få del i denne vækst og fastholde en høj indtjening i kraft af investeringer i innovation og effektiviseringer, kombineret med meget beskedne lønstigninger. Sunde velfungerende virksomheder er og bliver kernen i den fortsatte økonomiske fremgang. Men virksomhederne bliver kun sunde og velfungerende, hvis efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser fra staten og husholdningerne ligeledes er sund. Den seneste finansielle krise har forhåbentlig lært os, at hverken staten eller husholdningernes efterspørgsel til enhver tid skal efterkommes, blot fordi den kan finansieres. Men hvem kan og skal regulere dette på en fornuftig måde? Dette problem kæmpes der med blandt Q2 lovgivere verden over. Foreløbig er løsningen mere bureaukrati til regulering af det finansielle marked og de finansielle institutioner.

2 Markedskommentar Danmark Folketingsvalget nærmer sig, og skal være gennemført senest til november. Alle meningsmålinger tyder på en ny regering bestående af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Denne konstellation er relativt uprøvet og vil givetvis skabe nogen usikkerhed på det danske finansielle marked. Dansk økonomi har gennemlevet den værste krise siden 70 erne, og tilsyneladende er det vanskeligt at få etableret ny fremgang. Vækstpakker er sat i søen for specielt håndværkere og de mindre virksomheder. Bl.a. er der indført skattefradrag for forbedringer af villa og lejligheder, hvilket kan give et tiltrængt boost til håndværkssektoren. Men alt i alt er optimismen blandt danskerne ikke stor, og der holdes igen med forbruget. I 2012 stiger renten for de mange boligejere, som har de et-årige flexlån. Dette beskærer husholdningernes beløb til forbrug. Dertil stiger lønningerne, for øjeblikket, mindre end inflationen, hvilket reducerer husholdningernes reale beløb til forbrug. De danske aktier faldt lidt mere end gennemsnittet for Europa i 2. kvartal. Det skyldes formentlig tilfældigheder, idet de toneangivende danske virksomheder på børsen alle opererer internationalt og egentlig klarer sig fortræffeligt. De mindre danske virksomheder herunder de mindre pengeinstitutter mærker dog afmatningen, og der ses desværre stadig konkurser. Det er i underskoven af små virksomheder, herunder landbrug og pengeinstitutter, at oprydningen foregår. Dette arbejde skulle gerne føre til dannelse af nye sundere virksomheder, men foreløbig er det primært lukninger og/eller nedskæringer, som præger kursdannelsen. Q2

3 Pulje 1 - Danske Obligationer I 2. kvartal faldt renten i såvel Europa som USA, og brød derved udviklingen med stigende renter fra 2010 og 1. kvartal. Således faldt de 2-årige og 10-årige danske renter med hhv. 0,17 og 0,35 pct. point i kvartalet. Til sammenligning faldt de 2-årige og 10-årige tyske renter med hhv. 0,18 og 0,32 pct. point i kvartalet. Rentefaldet var primært funderet i afdæmpede vækstforventninger og afdæmpet risikovillighed fra investorernes side. De faldende renter har bevirket et positivt afkast i kvartalet for Pulje 1 - Danske Obligationer. Eksempelvis har 4% Danske Stat 2017 givet et afkast i 2. kvartal på 3,6%. Pulje 1 - Danske Obligationer gav i 2. kvartal et afkast på 2,35% (før pensionsafkastskat). Over de seneste 12 måneder har Pulje 1 - Danske Obligationer givet et negativt afkast på -0,34% (før pensionsafkasskat) Danske obligationer 2,38% 2,35% 2,00% 0,33% 0,27% 0,23% Danske obligationer 1,8% 1,5% 6,3% 5,3% 6,5% 5,3% 7,5% 6,4% Danske obligationer -0,34% 7,15% 5,12% 4,57% 4% Nordea Kredit IO ,2 4% Danske Stat ,9 4% Realkredit Danmark SDRO ,5 Var. Nykredit 5% RenteMax OA ,0 4% Realkredit Danmark SDRO ,1

4 Pulje 2 - Danske Aktier Aktiemarkedet var i 2. kvartal præget af ustabilitet. Primo kvartalet påvirkede implikationerne af den japanske atomkraftulykke markedet negativt. Den negative stemning blev afløst af mere positive udsigter men siden hen erstattet af usikkerhed på markederne forårsaget af frygt for græsk statsbankerot, såvel som svage makroøkonomiske nøgletal fra USA. Dertil har væksten i den amerikanske statsgæld skabt uro på markedet hvor vurderingen af den amerikanske stats kreditværdighed blev sænket. Ultimo kvartalet vedtog Grækenland finanspolitiske tiltag, hvilket påvirkede aktiemarkedet positivt. Især bankaktierne har haft et turbulent kvartal, hvor nyheden om Fjordbank Mors konkurs har forstærket den negative stemning omkring banksektoren. Aktien Satair bidrog med kvartalets højeste afkast på godt 27%, mens Vestas bidrog med et negativt afkast på ca. 47%. Pulje 2 - Danske Aktier gav i i første kvartal et afkast på -3,60% (før pensionsafkastskat). Hvorfor afkastet for de seneste 12 måneder er 15,93% (før pensionsafkastskat) Danske aktier -3,41% -3,60% -3,06% -1,34% -1,59% -1,35% Danske aktier 5,2% 4,4% -43,5% -37,0% 49,9% 42,4% 31,7% 26,9% Danske aktier 15,93% 6,75% 7,79% 16,44% Novo Nordisk 9,9 Carlsberg 9,6 Topdanmark 7,7 Coloplast 6,9 A. P. Møller-Mærsk 6,8

5 Pulje 4 - Mixpulje Den græske gældskrise og frygten for global vækstopbremsning var ligesom i 1. kvartal de dominerende temaer i markederne. Disse bidrog negativt til udviklingen på aktiemarkederne, og positivt til udviklingen på obligationsmarkedet. I 2. kvartal faldt renten i såvel Europa som USA, og brød derved udviklingen med stigende renter fra 2010 og 1. kvartal. Således faldt den 10-årige danske rente med 0,35 pct. point i kvartalet. Rentefaldet var primært funderet i afdæmpede vækstforventninger og afdæmpet risikovillighed fra investorernes side. Samlet set bidrog aktier negativt til kvartalets afkast mens de danske stats- og realkreditobligationer samt europæiske kreditobligationer bidrog positivt. Kvartalets afkast var således -0,40% (før pensionsafkastskat). Set over de seneste 12 måneder har Pulje 4 - Mixpulje givet et afkast på 8,15% (før pensionsafkastskat) Mixpulje -0,31% -0,40% -0,34% 0,28% -0,13% -0,11% Mixpulje 1,0% 0,8% -21,5% -18,3% 20,0% 17,0% 14,3% 12,1% Mixpulje 8,15% 5,18% 3,62% 5,99% 4% Realkredit Danmark SDRO ,5 S&P 500 EMINI Juni 2011 Aktiefutures USA 10,1 4% Danske Stat ,6 2% Realkredit Danmark 10S ,5 5% Realkredit Danmark OA ,1

6 Pulje 5 - Globale Aktier * Den græske gældskrise og frygten for global vækstopbremsning var ligesom i 1. kvartal de dominerende temaer i markederne. Disse bidrog negativt til udviklingen på aktiemarkederne, hvor usikkerheden omkring den græske gældssituation var drevet af dels politiske udmeldinger og dels en i markedet indgroet overbevisning om, at landet de facto er insolvent. Ultimo kvartalet vedtog det græske parlament spareplaner, der lå til grund for fortsatte hjælpepakker fra IMF og EU. En række negative økonomiske nøgletal forårsagede øget frygt for global vækstopbremsning. I takt med den amerikanske ledighed steg, aftog den globale vækst samt optimismen blandt forbrugere og virksomheder. Den aftagende vækst var drevet af to primære faktorer stigende råvarepriser samt produktionsforstyrrelser skabt af jordskælvet i Japan. Pulje 5 - Globale Aktier gav i andet kvartal et afkast på -2,01% (før pensionsafkastskat). Dette giver et afkast, siden strategiskifte, på 0,05% (før pensionsafkastskat) Globale aktier -2,01% -2,01% -1,71% 0,97% 0,05% 0,04% Globale aktier* -7,2% -6,1% -48,5% -41,2% 14,1% 12,0% 13,5% 11,5% Globale aktier* 15,64% -5,95% -7,08% -2,63% S&P 500 EMINI Sep Aktiefutures USA 49,1 EURO STOXX 50 Sep Aktiefutures Europa 16,1 TOPIX Sep Aktiefutures Japan 13,7 FTSE 100 FUT Sep Aktiefutures UK 9,0 SPI 200 FUTURE Sep Aktiefutures AUD 7,3 *Puljen har pr. 1. januar 2011 skiftet navn og strategi fra Europæiske aktier til Globale aktier.

7 Pulje 7 - Korte Obligationer I 2. kvartal faldt renten i såvel Europa som USA, og brød derved udviklingen med stigende renter fra 2010 og 1. kvartal. Således faldt de 2-årige og 10-årige danske renter med hhv. 0,17 og 0,35 pct. point i kvartalet. Til sammenligning faldt de 2-årige og 10-årige tyske renter med hhv. 0,18 og 0,32 pct. point i kvartalet. Rentefaldet var primært funderet i afdæmpede vækstforventninger og afdæmpet risikovillighed fra investorernes side. De faldende renter har bevirket et positivt afkast i kvartalet for Korte Obligationer. Danmarks Nationalbank valgte den 7. april at følge den Europæiske Central Banks renteforhøjelse, og satte udlånsrenten op til 1,30%. Pulje 7 - Korte Danske Obligationer gav i 2. kvartal et afkast på 1,10% (før pensionsafkastskat). Over de seneste 12 måneder har Puljen givet et afkast på 0,72% (før pensionsafkasskat) Korte obligationer 1,15% 1,10% 0,94% 0,59% 0,48% 0,41% Korte obligationer 3,2% 2,7% 3,8% 3,2% 5,2% 4,4% 3,5% 3,0% Korte obligationer 0,72% 4,35% 3,54% 3,06% 4% Nykredit APR ,6 Var. Nykredit 2021 IOH 11,0 4% Nordea Kredit SDRO ,8 2% BRF Kredit JAN ,8 2% BRF Kredit OKT ,4