Identifikation og analyse af væsentligste faktorer ved valg af ejerform i landbruget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identifikation og analyse af væsentligste faktorer ved valg af ejerform i landbruget"

Transkript

1 Copenhagen Business School 2014 Cand.merc.aud.-studiet Juridisk institut Kandidatafhandling Valg af ejerform i landbruget Identifikation og analyse af væsentligste faktorer ved valg af ejerform i landbruget Choice of entity form for agricultural businesses Identification and analysis of key factors when choosing a entity form of ownership in agricultural businesses Vejleder: Troels Michael Lilja Afleveret den. 13. maj 2014 Antal anslag: Normalsider: 80 Udarbejdet af: Laust Fredslund Frederiksen

2 Oversigt 1 EXECUTIVE RESUME MOTIVATION FOR VALG AF EMNE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING MÅLGRUPPE OG FORMÅL METODE OG MODELVALG FORKORTELSER EJERFORMER I LANDBRUGET I ET HISTORISK PERSPEKTIV EJERFORMERNE I FOKUS MED DERES KARAKTERISTIKA HVILKE LOVKRAV STILLES DER VED ERHVERVELSE OG TIL ADMINISTRATION AF EN LANDBRUGSEJENDOM? HVILKE KRAV STILLES DER TIL START- OG SELSKABSKAPITAL? HVORDAN HÆFTES VED ERHVERVELSE AF LANDBRUGSEJENDOM? HVILKE RETTIGHEDER OG PLIGTER HAR EJER OG LEDELSE OG HVEM KAN TEGNE EJERFORMEN? HVILKE MULIGHEDER HAR EJERNE FOR UDTRÆK AF UDBYTTE? HVORDAN BEHANDLES EJERFORMERNE SKATTEMÆSSIGT? KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAGSLISTE DOMSSAMLING

3 Indholdsfortegnelse 1 EXECUTIVE RESUME MOTIVATION FOR VALG AF EMNE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING MÅLGRUPPE OG FORMÅL METODE OG MODELVALG JURIDISK METODE Retsdogmatisk analyse FORKORTELSER EJERFORMER I LANDBRUGET I ET HISTORISK PERSPEKTIV DELKONKLUSION EJERFORMERNE I LANDBRUGET HISTORISK EJERFORMERNE I FOKUS MED DERES KARAKTERISTIKA DEFINITION AF ENKELTMANDSVIRKSOMHED DEFINITION AF PERSONSELSKABERNE Interessentskabet Kommanditselskabet DEFINITION AF KAPITALSELSKABERNE DEFINITION AF PARTNERSELSKABET HVILKE LOVKRAV STILLES DER VED ERHVERVELSE OG TIL ADMINISTRATION AF EN LANDBRUGSEJENDOM? ENKELTMANDSVIRKSOMHEDS PERSONLIGE ERHVERVELSE AF LANDBRUGSEJENDOM Landbrugslovens krav ved personlig erhvervelse Lovkrævede administrative krav som enkeltmandsvirksomhed PERSONSELSKABERNE Landbrugslovens krav ved erhvervelse som personselskab Lovkrævede administrative krav som personselskab KAPITALSELSKABER Landbrugslovens krav ved erhvervelse som kapitalselskab Lovkrævede administrative krav som kapitalselskab PARTNERSELSKABER Landbrugslovens krav ved erhvervelse som partnerselskab Lovkrævede administrative krav som partnerselskab DELKONKLUSION KRAV DER STILLES TIL ERHVERVELSE OG ADMINISTRATION AF ET LANDBRUG Krav til ejerfomer efter landbrugsloven ved erhvervelse af en landbrugsejendom Krav til administration ved erhvervelse af en landbrugsejendom HVILKE KRAV STILLES DER TIL START- OG SELSKABSKAPITAL? ENKELTMANDSVIRKSOMHEDENS UFORMELLE STARTKAPITAL PERSONSELSKABERS SELSKABSKAPITAL Interessentskabets selskabskapital

4 Kommanditselskabets selskabskapital KAPITALSELSKABERS LOVBESTEMTE KRAV TIL SELSKABSKAPITAL Selskabskapitalens minimumskrav Opfyldelse af indskudsforpligtigelsen PARTNERSELSKABER DELKONKLUSION KRAV DER STILLES TIL START OG SELSKABSKAPITAL HVORDAN HÆFTES VED ERHVERVELSE AF LANDBRUGSEJENDOM? ENKELTMANDSVIRKSOMHEDS HÆFTELSE Indehaverens hæftelse Ægtefælles forpligtigelser og krav PERSONSELSKABSDELTAGERNES HÆFTELSE Hæftelsen til eksterne relationer for interessentskaber Kreditorernes mulighed for fyldestgørelse Hæftelsen indbyrdes Hæftelsen for kommanditselskaber Ægtefælles hæftelse KAPITALSELSKABERS BEGRÆNSEDE HÆFTELSE Grænser for mulig udvidelse af hæftelsen Beskyttelsespræceptive regler for kapitalselskabets kreditorer PARTNERSELSKABER DELKONKLUSION HÆFTELSEN VED ERHVERVELSE AF LANDBRUGSEJENDOM HVILKE RETTIGHEDER OG PLIGTER HAR EJER OG LEDELSE OG HVEM KAN TEGNE EJERFORMEN? ENKELTMANDSVIRKSOMHEDSEJERS RETTIGHEDER OG PLIGTER Tegning og fuldmagt i en enkeltmandsvirksomhed PERSONSELSKABERNES RETTIGHEDER OG PLIGTER FOR DELTAGERNE Tegning og fuldmagt i personselskaber Komplementarens forvaltningsmæssige rettigheder Komplementarens økonomiske rettigheder Kommanditisters rettigheder KAPITALSELSKABERS KAPITALEJERES RETTIGHEDER OG PLIGTER Tegning og fuldmagt i kapitalselskaber Forvaltningsmæssige rettigheder som kapitalejer Økonomiske rettigheder som kapitalejer Ansvar for ledelsesmedlemmer i kapitalselskaber PARTNERSELSKABER Tegning og fuldmagt i partnerselskaber Fuldmagt i partnerselskaber Forvaltningsmæssige beføjelser Økonomiske beføjelser DELKONKLUSION RETTIGHEDER OG PLIGTER FOR EJERE OG LEDELSE OG HVEM KAN TEGNE HVILKE MULIGHEDER HAR EJERNE FOR UDTRÆK AF UDBYTTE? ENKELTMANDSVIRKSOMHED PERSONSELSKABER Interessenternes ret til at hæve på kapitalkontoen Interessenternes hævning Deltagernes ret til en andel af selskabets overskud

5 15.3 KAPITALSELSKABSEJERNES MULIGHED FOR UDTRÆK AF UDBYTTE Kapitalselskabslovens regler om udbytte Kapitalejeren besidder ikke et retskrav på udbytte PARTNERSELSKABER DELKONKLUSION EJERNES MULIGHED FOR UDTRÆK AF UDBYTTE HVORDAN BEHANDLES EJERFORMERNE SKATTEMÆSSIGT? ENKELTMANDSVIRKSOMHEDENS SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING Enkeltmandsvirksomhedens skattesubjektivitet Enkeltmandsvirksomhedens ansættelse af den skattepligtige driftsindkomst Enkeltmandsvirksomhedens aflønning af landmand / indehaver Enkeltmandsvirksomhedens beskatning af udbytte udtræk Enkeltmandsvirksomhedens indehavers beskatning ved salg af virksomhed PERSONSELSKABERS SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING Personselskabets skattesubjektivitet Personselskabets ansættelse af den skattepligtige driftsindkomst Personselskabets aflønning af direktør/landmand Personselskabsdeltagernes beskatning af udbytte udtræk Personselskabets beskatning ved salg af virksomhed KAPITALSELSKABERNES SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING Kapitalselskabets skattesubjektivitet Kapitalselskabets ansættelse af den skattepligtige driftsindkomst Kapitalselskabets aflønning af direktør/landmand Kapitalselskabsejerens beskatning af udbytte udtræk Kapitalejernes beskatning ved salg af virksomhed PARTNERSELSKABERS SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING Personselskabets skattesubjektivitet Partnerselskabets ansættelse af den skattepligtige driftsindkomst Partnerselskabets aflønning af direktør/landmand Partnerselskabsdeltagernes beskatning af udbytte udtræk Partnerselskabsdeltagernes beskatning ved salg af virksomhed DELKONKLUSION SKATTEMÆSSIGE INDIKATORER TIL VALG AF EJERFORM KONKLUSION FAKTORER DER INDIKERER VALG AF ENKELTMANDSVIRKSOMHED FAKTORER DER INDIKERER VALG AF PERSONSELSKABERNE FAKTORER DER INDIKERER VALG AF KAPITALSELSKAB FAKTORER DER INDIKERER VALG AF PARTNERSELSKAB PERSPEKTIVERING VÆKSTPLAN FOR FØDEVARER LITTERATURLISTE BILAGSLISTE DOMSSAMLING

6 1 Executive resume This thesis is written for the purpose to put the reader in a position to get an overview of what factors that has to be clarified or reviewed prior to commencement of business start when choosing a entity form of ownership in agricultural businesses. The thesis starts initially with examine the agriculture sector with reference to it's special paragraph in the law concerning agriculture regarding the relationship about person owned companies and capital companies. This distinction between personal ownership and loss of control to the farmer in the company give rise to address this point of view as the thesis deals with. It is with the view that a farmer must have the company financed either through use of mortgage or by seeking investors who provide risk capital are available. First of all it is from the farmers perspective and second from the investors perspective but is written as a legal dogmatic task to avoid subjective judgments. Administrative costs associated with doing business gives the question if this provides an incentive to operate in a particular entity form. The investor is willing to spend more resources than the farmer who simply want to keep administrative costs as low as possible. This because the investor wants to protects the investment. Counterparts to the cost of giving rise to the treatment of share capital and start capital. What is in this context is the law and this gives identifications for selecting the type of ownership. The various forms of ownership gives a series of different rights and obligations to the owners and the way they obligates the company with their authorized signatory also various why this are of interest when choosing entity form. Besides that the relationship about marriage and what is the applicable law in this area is addressed. Particularly through the use of limited share partnership, limited company and limited partnerships are investor given the opportunity to invest with a limited liability. The assignment provides a overview of what in this context is the law and what distinguishes the different types of ownership. Under the liability, section also dealt with sole proprietorship and general partnership. Withdrawal of dividends is treated to give reader an understanding and overview of the differences of circumstances between the individual forms of ownership in the assignment. Particularly important is the relationship to capital companies and their statutory basis to be clarified what the legal framework is. The reason for the payment of dividends have been selected as a key issue to be clarified is the depiction of the owners' opportunity for yield extraction as there is a big difference in the treatment of ownership types in between. Last factor that must brings to clarity in the choice of type of ownership is the tax area. Here gives the thesis a overview of which fiscally differences forms of ownership possesses and what indicate choice from some circumstances. Overall, the reader will after reading this thesis be able to make the choice of form of ownership. 6

7 2 Motivation for valg af emne Erhvervelsen af landbrug for både yngre og etablerede landmænd stiller spørgsmålet, under hvilken ejerform erhvervelsen skal ske. At erhverve landbrug i selskabsform og forvente, at banken ikke vil kræve personlig kaution er illusorisk, hvorfor man sjældent vælger kapitalselskaberne, som virksomhedsform i landbrugsregi. Derved opnås ikke nogen begrænset hæftelse, som skulle være en af årsagerne til et valg af kapitalselskab. Begrænset hæftelse vil kunne finde sin berettigelse, hvis investor investerer i landbruget og banken accepterer, at den fornødne sikkerhed er stillet hos den udøvende landmand og ikke hos investor, selv om investor sidder med den bestemmende indflydelse. Andre momenter, som kan være afgørende ved valg af ejerform, kunne være placering af midler i holdingselskab. Dertil kunne det være et valg af kapitalselskab på baggrund af placering af ejendom i kapitalselskab, og derved undgå en avancebeskatning ved i stedet at sælge kapitalandele, som er afgørende for valg af ejerform. Men hvad er gældende ret og hvilke afvejninger skal der foretages for, at man vælger en optimal ejerform ved erhvervelsen af landbrug? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg finder interessant at søge at besvare med denne afhandling. Baggrunden for interessen omkring andre ejerformer end den selvstændige erhvervsdrivende, udspringer i en fortid i landbruget. Beskæftigelsen med landbrug har både været som udøvende landmand, konsulent i en landboforening og sidst som revisorassistent hos en revisor, hvor min kundeportefølje altovervejende var landbrugskunder. Gennem tiden er jeg dels blevet spurgt af venner, familie, kunder og dels har jeg spurgt mig selv og mine kollegaer, hvorfor det ikke er relevant at overveje at drive landbrug i kapitalselskabsform. Svarene har været mange og relaterer sig ofte til fradragsretten for renterne i personlig regi, muligheden for at modregne landbrugets underskud i ægtefællens indkomst og offentliggørelsen af regnskabsoplysninger. Dertil har der historisk været en undtagelsesbestemmelse i revisorloven 1 til, at landøkonomiske konsulenter er blevet registreret, som berettiger til at underskrive personlige regnskaber uden at skulle have autorisation som revisor. Dette medfører, at landbrugskonsulenter kan påtegne og underskrive review og assistanceerklæringer. Antageligt har dette været et medvirkende forhold til, at konsulenterne har valgt, at kapitalselskaber ikke har været en særlig attraktiv ejerform, selv efter en liberalisering af Landbrugsloven vedrørende selskabers muligheder for erhvervelse af landbrugsejendomme. Undtagelsen i revisorloven 1 er i øvrigt af Revisorkommissionen vurderet uforenelig med 8. direktiv om lovpligtig revision i EU (2006/43/EF) vedr. revisors uafhængighed, hvorfor der fremover, efter en overgangsperiode, ikke kan ansættes statsautoriserede revisorer i landøkonomiske foreninger. Dette kan muligvis bidrage til, at der fremadrettet ses en større spredning i ejerformene i landbruget. 1 Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) 2 stk. 1 nr. 7 og 17 7

8 3 Indledning Udgangspunktet for valg af ejerform er, at der i dansk ret er selskabsretlig kontraktfrihed 2, hvilket betyder, at der frit kan vælges i hvilken form man ønsker at drive virksomhed. Dette har dog været begrænset i nogen grad frem til 2010-ændringen af Landbrugsloven. Inden 2010 var det ikke muligt at erhverve landbrugsejendom som kommanditselskab. Indledningsvis kan der spørges, hvorfor landbruget i så høj grad værner om selvejet og hvad der ligger til grund for denne tro på selvejet som optimal ejerform. Landbruget har historisk været drevet som enkeltmandsvirksomhed eller som personselskab i form af interessentskab, og har derfor været meget traditionsbunden i tilgangen til, at man ikke har haft en bestyrelse til at drøfte en række finansielle og driftsmæssige forhold med, men benyttet familie, erfagrupper, landbrugsrådgivningen eller banken til at træffe sine beslutninger ud fra. Dette har givetvis heller ikke været relevant, og behovet er opstået i større stil inden for de sidste par årtier i takt med stigningen i bedrifternes størrelse, bankernes krav til ledelse og forvaltning af kapitalapparatet. Den nuværende regerings vækstplan for fødevarer 3, hvor der er fremlagt 34 konkrete initiativer til fremme af landbrugets vilkår, vedrører et af forslagene specifikt selvejet. LBL 20 kræver på nuværende tidspunkt, at såfremt et kapitalselskab vil erhverve en landbrugsejendom, skal selskabet have en landmand tilknyttet som har den bestemmende indflydelse. Med udfasningen af LBL 20, vil det sidste incitament for eksterne investorers mulighed til ikke at investere i landbrug, i forhold til landbrugsloven, være afskaffet. 2 Jf. Liselotte Madsen, Den skatteretlige behandling af personselskaber, 1. udgave, 1. oplag, 2011, J.Ø s Forlag s Danmark i arbejde Vækstplan for fødevarer, 2013/14:7 Erhvervs- og Vækstministeriet ISBN:

9 4 Problemformulering I henhold til ovenfor beskrevne indledning og motivation for emne, stilles følgende hovedspørgsmål: Hvilke faktorer, indikerer valg af ejerform / selskabsform ved erhvervelse af landbrug? Til uddybning af hovedspørgsmål, er følgende underspørgsmål stillet til analyse af væsentligste faktorer ved valg af ejerform. Hvilke krav stilles der ved erhvervelse af landbrugsejendom og til administration? Hvilke krav stilles der til startkapital og selskabskapital? Hvordan hæftes ved erhvervelse af landbrugsejendom? Hvilke rettigheder og pligter har ejer og hvem kan tegne ejerformen? Hvordan foretages der udbytteudlodning og aflønning? Hvordan behandles ejerformerne skattemæssigt? 9

10 5 Afgrænsning Der foretages en sammenfattende gennemgang af de forskellige ejerformer, som er relevant at beskæftige sig med i forbindelse med etablering af erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed over 30 ha. Synsviklen er fremadrettet og vil ikke beskæftige sig med overgangsregler. Nedenfor oplistes ejerformer, som afhandlingen vil søge at finde faktorer for, som er afgørende for valg af en ejerform. Enkeltmandsvirksomhed Personselskaber Kapitalselskaber Partnerselskaber Partnerselskabet, som mest af alt henhører under personselskaberne, behandles separat da det er en kombination af et kommanditselskab og et aktieselskab. Herved skal partnerselskabet bl.a. følge selskabsretlige regler, uden samtidig at blive et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor det findes at give størst overblik at behandle ejerformen separat. Der henvises endvidere til KSKL 5, nr. 1, hvor definitionen af lovteksten lyder: I denne lov forstås ved aktieselskab: Et kapitalselskab, herunder efter nr. 23, et partnerselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier. Fonde Der afgrænses fra behandling af fondes erhvervelse af landbrugsejendomme. S.M.B.A Der vil ikke blive behandlet forholdene omkring andelsselskaber med begrænset ansvar (a.m.b.a.), selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a.) og foreninger med begrænset ansvar (f.m.b.a.), men noteres blot, at der fra 1. januar 2014 afskaffes muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset hæftelse (s.m.b.a). 4 Anpartsreglerne I skatteretten må man maks. være 10 deltagere uden at blive omfattet af anpartsreglerne. Da en konstruktion med mere end 10 deltagere i landbrug sjældent vil opstå, afgrænses der fra dette i opgaven. Årsagen er reglens indhold i sig selv og derved afskærer investorer fra at benytte landbrug som underskudsmodregning, og således være omfattet af anpartsreglerne og kun kan få fradrag i kapitalindkomsten. 5 4 Overblik, Inspiration, Viden- Regnskabshåndbogen 2014 PWC, ISBN: s Jf. Søren Friis m.fl.: Dansk selskabsret 3 - Interessentskaber, 2. udgave, 1. oplag, 2011, Karnov Group s. 10

11 Iværksætterselskab Der afgrænses fra behandling af brugen af iværksætterselskaber, da det ikke findes relevant at behandle denne selskabsform med udgangspunkt i kapitalbehovet og en banks krav til sikkerhed. 6 Sameje Grænsedragningen mellem fælles driftsvirksomhed og et sameje af et formuegode kan være relevant i visse situationer i landbruget, hvor to eller flere personer ejer flere maskiner hver med f.eks. 50 %, 33 % eller en forskudt fordeling. Det er dog ikke fokus i nærværende opgave at forholde sig til problematikkerne omkring sameje, hvorfor der afgrænses fra behandling af denne ejerform. Der henvises derfor til Noe Munck s behandling af emnet i Selskabsformerne lærebog i selskabsret 6. udgave af Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen side 55, hvor samejet beskrives som ( et sameje kan bestemmes som det forhold, at flere ejer et eller flere formuegoder i fællesskab uden, at der foreligger et driftsfællesskab, der rækker ud over det interne forhold mellem samejerne. Den i praksis afgørende forskel til interessentskabet er, at sidstnævnte samvirke sigter på at drive egentlig erhvervsmæssig virksomhed.) Arv Der afgrænses fra forhold omkring arveforhold både skattemæssigt og i relation til landbrugsloven. Genanbringelse af ejendomsavance Emnet omkring muligheden for genanbringelse af ejendomsavance er en relevant mulighed for den selvstændiges valg og fravalg ved valg af ejerform. Fokus reduceres til ophør af virksomhed eller med udfasning af VSO over en kortere årrække, hvorfor området ikke behandles i nærværende opgave. Moms Der vil i opgaven ikke blive behandlet momsmæssige problemstillinger. 6 Målgruppe og formål Afhandlingens målgruppe er, at revisorer, rådgivere og landmænd, og har som formål at belyse gældende ret ved valget af hvilken ejerform man skal erhverve en landbrugsejendom i. Dels er formålet med afhandlingen at afslutte cand.merc.aud. uddannelsen, og dels er det egen interesse for problemstillingen at opnå viden og kompetencer til, for kunder at afklare et valg af ejerform ved erhvervelse af en landbrugsejendom

12 7 Metode og modelvalg 7.1 Juridisk metode I forhold til valg af hvilken juridisk metode, som anvendes står valget mellem at foretage en retsøkonomisk analyse sammenholdt med en retsdogmatisk analyse, eller udelukkende en retsdogmatisk analyse Retsdogmatisk analyse Denne afhandling vil basere sig på en retsdogmatisk analyse, hvis formål er at udlede gældende ret ved udvalgte ejerformer i landbruget. Formålet er at lave en systematisk og analytisk gennemgang, og ved ikke at foretage en case baseret retsøkonomisk analyse for at undgå at konkludere på subjektive vurderinger, som giver brugeren mulighed for at anvende på en konkret case. Den retsdogmatiske analyse afsluttes med en gennemgang af, hvilke faktorer af gældende ret der indikerer eller direkte anviser en given ejerform. 12

13 8 Forkortelser ABL Aktieavancebeskatningsloven LBL Landbrugsloven AFTL Aftaleloven LL Ligningsloven AL Afskrivningsloven LSR Landsskatteretten AMBL Arbejdsmarkedsbidragsloven MKBK Mindstekravsbekendtgørelsen BAL Boafgiftsloven for mindre virksomheder CVR Det centrale virksomhedsregister PSL Personskatteloven CIRK. Cirkulære SEL Selskabsskatteloven DJV Den Juridiske Vejledning SL Statsskatteloven EBL Ejendomsavanceloven TfS Tidsskrift for skatter og afgifter GBL Gældsbrevsloven UfR Ugeskrift for retsvæsen KL Konkursloven VLL Varelagerloven KSL Kapitalselskabsloven / selskabs- VPHL Værdipapirhandelsloven loven VLK Vestre Landsrets kendelse KSKL Kildeskatteloven VSL Virksomhedsskatteloven LBK Lovbekendtgørelse RVL Ægteskabsretsvirkningsloven LEV Erhvervsvirksomhedsloven ØLK Østre Landsrets kendelse 13

14 9 Ejerformer i landbruget i et historisk perspektiv Landbrugslovens kapitel 1, 1 nr. 4 bestemmer, at formålet med loven bland andet er, at ( bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget). 7 Til forståelse af bestemmelsen hvorfor landbruget har en lovbestemt paragraf, som angiver hvilken primær ejerform landbrugsejendomme skal drives i, startes der med en historisk gennemgang af landbrugets ejerforhold. Starten på reformarbejdet af landbruget startede i erkendelse af, at effektiviteten var for lav, hvorfor man i 1760 startede udskiftningen af landbrugsejendomme. I denne reformproces muliggjorde man, at fæstebønderne kunne købe deres egen jord og dermed blev selvejere. Af særlige vigtige var forordningen af 13. maj 1769 om selvejerbønder, som kom under Struensee, datidens politikkere og dele af godsejerstanden, som ønskede at skabe en selvstændig bondestand. 8 Idegrundlaget med at skabe en selvstændig bondestand var, at bonden havde selvstændig ejerskab over sin jord, og dette ville øge incitamentet til at effektivisere og producere og i sidste ende ville være til gavn for samfundet. Lensafløsningsloven lov nr. 563 af 4. oktober 1919 og lov om fæstevæsenet af 19. februar 1861 var love, som var afgørende for, at ejerformen gik fra godsbesiddelse af fæstegårde til selvejende gårde. Disse love og strukturelle ændringer var med til at etablere den selvstændige bondestand og det liberalistiske princip, hvormed det blev en del af den selvstændiges bondes/landmands selvforståelse som det kendes i dag. I 1925 blev den første landbrugslov vedtaget, lov nr. 106 af 3. april 1925 og lov nr. 108 af 3. april 1925, som var støttelov til landbrugsloven. Landbrugsloven betegnes som»landbrugets grundlov«9 og illustrerer godt et erhverv, som har eller har haft en stor samfundspolitisk betydning. I 1967 blev der strammet ved ændring af landbrugsloven 10, hvor der blev indføjet 20, som forbød selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme uden særskilt tilladelse fra ministeren. Bemærkningerne til loven fremhæver frygten for spekulation i landbrugsjord og besværliggørelse for en fornuftig rentabilitet i landbruget for egentlige landmænd. Der nævnes i bemærkningerne til 21 et behov for selskaber i landbruget, hvor investeringer er risikobetonede og særligt kapitalkrævende eller i forbindelse med generationsskifte i finansieringshenseende. I de tilfælde ville der kunne gives en dispensation efter en nøje prøvelse. Bopæls krav på landbrugsejendomme blev i 1973 indført i 16 stk. 1 nr. 3, og et hovederhvervs krav efter 16 stk. 1 nr. 4 blev også indført. 11 Derved var danske landbrugsejendomme sikret ved indtræden i EF, da det dermed forhindrede udenlandske opkøb af landbrugsejendomme. Om dette var en 7 LBK nr. 616 af 1. juni 2010 af lov om landbrugsejendomme 8 Jf. Peter Mortensen, Landbrugets retsforhold II Landbrugsloven s.45 9 Jf. Peter Mortensen, Landbrugets retsforhold II Landbrugsloven s Lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme s Lov nr. 300 af 6. juni 1973 om landbrugsejendomme 14

15 utilsigtet regulering af udenlandske investorer, eller om det var tilsigtet fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget 11. Det fremgår, at der er tale om hensyn til prisudviklingen pga. spekulation fra bylandmænd, skattespekulation samt et hensyn til, at landmænd der erhverver landbrug også driver landbrug. Sammenfaldet omkring Danmarks indtræden i EF i 1973 og indførelsen af bopælskravet 11 har den betydning i forhold til TEUF 12 af 1957, at der i Romtraktaten i art. 52 blev bestemt, at gradvist skulle de restriktioner der måtte hindre en EU borger eller selskab i at etablere sig i en anden EU stat fjernes samt, at der i Romtraktaten art. 59 skulle ske en gradvis fjernelse af de restriktioner de enkelte medlemsstater måtte have, som kunne hindre fri udveksling af tjenesteydelser. Forholdet omkring Danmarks samtidige tiltrædelse i EF i 1973 indførte hindringer for at sikre danske landbrugsejendomme mod fjerneje og udenlandske investorer, er i modstrid med hvad TEUF art. 52 foreskrev omkring fri etablering. Årsagen til indførelsen af bopælskravet var en protektionistisk jordpolitik, som blev vedtaget efter drøftelse mellem flere ministerier på grundlag af en udvalgsredegørelse af 30. september 1971 vedrørende regulering af landets naturressourcer 13. Forholdet til EU og hindringen til fri etablering vendes der tilbage til senere, da dette senere blev genstand for en ændring på baggrund af en EU-domstolsafgørelse. Ved ændring af landbrugsloven i indførtes muligheden for at lave landbrugsfællesskaber som ejerform i form af sameje eller selskabsform, hvorved kapitalselskaber kunne erhverve landbrugsejendomme. Dog skulle selskabets ejer, der havde stemmeflertal, opfylde de almindelige betingelser for at erhverve landbrug og have den bestemmende indflydelse. I blev der indført en 10 pct. minimums ejerkrav, hvilket ikke synes at afspejle i de hensyn, som betænkningen fra 1988 påpegede. 16 Betænkningen påpegede, at dansk landbrug traditionelt havde været domineret af selvejet, men på grund af den teknologiske udvikling var finansieringsbehovet til kapitalapparatet steget og udtømningen af kapital, i forbindelse med generationsskifter, havde bevirket at gældsbyrden i dansk landbrug var blevet så høj, at landbruget havde brug for ekstern kapital. Dette var dog en ændring der lettede adgangen til selskabsejet. Landbrugslovsændringen i strammede, i modsætning til seneste ændring, reglerne om selskabseje på baggrund af betænkningen af I kommentarerne bemærkeres det, at hensigten med 20 selskaberne var at bibringe landbruget ekstern risikovillig kapital til store produktioner, hvilket ikke var sket. 12 Benævnt Romtraktaten på daværende tidspunkt 13 Jf. Peter Mortensen, Landbrugets retsforhold II Landbrugsloven s LBK nr. 504 af 17. juli 1989 af lov om landbrugsejendomme 15 LBK nr. 769 af 24. august 1994 af lov om landbrugsejendomme 16 Betænkning nr angående struktur og ejerformer 17 LBK nr. 598 af 15. juli 1999 af lov om landbrugsejendomme 18 Betænkning nr angående landbrugets strukturudvikling s

16 Forståelsen af landbrug ændres ved reformen af landbrugsloven af 2004, 19 hvor begrebet landbrugsbedrift indføjes og LBL 2, stk. 3 ændres til, at ( bedriften kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, arealer uden landbrugspligt samt tilforpagtede arealer.) 19. Betænkningen af 2003 om forenklinger i jordlovgivningen 20 anlægger et virksomheds/producent syn der erkender, at landbrug er et industrilignende erhverv, som skal have mulighed for at vokse og virksomhedsudvikle. Formålet skal også ses i sammenhæng med EU s landbrugspolitik, 21 som blandt andet er hensynet til strukturudviklingen i landbruget. Dertil kom, at betænkningen af 2003 foreslog, at selvejet stadig skulle være det bærende element, hvilket kom til udtryk i, at der i landbrugsloven 1 nr. 4 blev indføjet, at formålet med loven blandt andet var, at ( bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform samt at sikre det fornødne produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene 19 ). Hensynet til at bevare selvejet, som den overvejende ejerform til at modvirke godsdannelse og bosætningen i landdistrikterne, kom med forslaget fra betænkningen af 2003 til at stramme selskabers vilkår for erhvervelse af landbrugsejendomme. Som tidligere omtalt var bopælspligten formentlig i strid med EU retten jf. TEUF artikel 49 om etableringsfriheden og TEUF artikel 56 om tjenesteydelsernes fribevægelighed. I 2007 blev bopælspligten endeligt kendt i strid med EU-domstolsafgørelsen i Festersen-sagen, 22 da dommen fastslog, at Danmarks nationale regler for erhvervelse af landbrugsejendomme ikke er overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, i forhold til hvad der er egnet til at sikre virkeliggørelsen af formålet. Dette bevirkede at loven forsøgtes ændret således, at gældende ret vil at være i overensstemmelse med EU retten i Dommen, som var genstand for en prøvelse i EU domstolen, var den tyske statsborger Uwe Kay Festersen, som havde købt en ejendom i Sønderjylland på 3,29 ha. Festersen fik påbud om at afhænde ejendommen, da han ikke opfyldte bopælspligten. Ved en anke til Vestre Landsret forespurgte Landsretten, om bopælsbetingelsen for erhvervelse af landbrugsejendom var i strid med traktatbestemmelsen om artikel 56 om de frie kapitalbevægelser hos EU domstolen. EU domstolens resultat erkender, at dansk lovgivning ikke indebærer en forskelsbehandling mellem danske borgere og andre EU borgere men, at bopælskravet begrænser de frie kapitalbevægelser. 24 Domstolen anerkender, at i forhold til almen interesse vedr. formålet med bopælskravet at bevare selvejet som driftsform for landbrugsejendomme til at bebo og drive ejendommene i sig selv kan begrunde restriktioner for de frie kapitalbevægelser. Uddraget henviser til artikel 33, stk. 1, litra b 19 LOV nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme 20 Betænkning nr om forenklinger af jordlovgivningen s Jf. Peter Mortensen, Landbrugets retsforhold II Landbrugsloven s C-370/05 (Festersen) 23 LOV nr. 509 af 06. Juni 2007 (ændrede regler om bopælspligt) 24 Notat om EF-Domstolens dom i Festersen-sagen. Arbejdesgruppen vedr. Festersen-sagen 22. feb FVM 16

17 vedr. formålene med den fælles landbrugspolitik, 25 som ligeledes er nævnt i landdistriktsredegørelsen. 26 Forhold nr. 2 vurderer domstolen, at dansk landbrugslovgivning ikke indebærer forskelsbehandling mellem danske statsborgere og andre EU eller EØS medlemsstater. I forhold til proportionalitetsprincippet finder domstolen, at bopælskravet ikke er egnet til at sikre selvejerdriften og dermed formålet med bopælskravet at bevare selvejet. Domstolsafgørelsen fandt dermed, at bopælskravet i forhold til Festersen var EU stridigt og krævede dansk landbrugslovgivning ændret for at bringe gældende ret i overensstemmelse med TEUF. Festersens dommen er baseret på ejendomme under 30 ha, da der ikke var krav om egen drift for den kategori af ejendomme. Dommen lader derfor forholdet til ejendomme over 30 ha. være uprøvet og er stadigt uprøvet og uafklaret. Gældende landbrugslov af og baggrunden for de ændringer som senest er foretaget, var resultatet af VK regering og Dansk folkeparti i 2009 indgik en Grøn Vækst aftale. Aftalen baserede sig på baggrund af Grøn Vækst-rapporten fra Økonomi- og Erhvervsministeriet af Rapporten fremhæver blandt andet i afsnit 1.2 en vækstvision, som baserer sig på fem grundlæggende principper, hvoraf et punkt vedrører Øget fleksibilitet for landmanden. Med dette punkt ønskede man, at lette adgangen til at drive landbrug i selskabsform for at øge adgangen til ekstern kapital. Ønsket om at lette adgangen til ekstern kapital kommer i erkendelse af, at problematikken omkring landbrugets finansiering, den store gældsbyrde og forholdet omkring at landbruget tømmes for kapital ved hvert generationsskifte. Et andet forhold som aftalen fremhævede var, at landbruget skulle være et mere selvbærende landbrugserhverv, som blandt andet skulle nås ved, at kravet om selvejet skulle ophæves og med mulighed for at organisere sig i selskabsform, ved at ophæve kravet om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom. 28 De forslag, som Grøn Vækst rapporten kom med udmøntede sig i forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme, som blev vedtaget 16. marts Selvejet blev ikke ophævet som rapporten lagde op til, men flere ændringer blev foretaget således, at der efter ændringslovens gennemførelse ikke længere stilles krav til investorerne i de selskaber som erhverver landbrug. Selvejet bevares i det forhold, at selskabet skal have en personlig landmand der opfylder betingelserne i og 17 ved erhvervelse af en landbrugsejendom efter 20, stk. 1, nr. 2, og landmanden skal besidde den bestemmende indflydelse efter 20, stk. 1, men reglen kan dog dispenseres efter 20, stk. 9 når særlige forhold taler for det således, at den bestemmende indflydelse kan deles. 25 Betænkning nr angående landbrugets strukturudvikling s LBK nr. 769 af 24. august 1994 af lov om landbrugsejendomme 27 LBK nr. 616 af 1. juni 2010 af lov om landbrugsejendomme 28 Grøn Vækst-rapport, Økonomi- og Erhvervsministeriet ISBN: LFV

18 Bestemmende indflydelse defineres i bekendtgørelse af 21. marts (uddrag fra bekendtgørelsen) efter 14, stk. 2, ved 1) Ejerskab direkte eller gennem et selskab af mere end halvdelen af stemmerettighederne i selskabet eller, 2) Når vedkommende har a) Råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i selskabet i kraft af en aftale med andre investorer, b) Beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i selskabet i henhold til vedtægterne eller en aftale, c) Beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse i selskabet, eller d) Råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet. 9.1 Delkonklusion Ejerformerne i landbruget historisk Politisk har selvejet og dermed enkeltmandsvirksomheden været beskyttet lovmæssigt, men i erkendelse af et gældsplaget erhverv, hvis samfundsmæssige betydning ikke kan forrente den investerede kapital selv må der lempes for investors mulighed for at erhverve landbrugsjord og derigennem at tilføre erhvervet kapital. Festersen sagen afgører, at grundet Danmarks deltagelse i EU kan der ikke føres en restriktiv politik, der begrænser andre EU borger og selskaber i at investere i dansk landbrug, hvorfor der givet vis vil ske ændringer i gældende ret i nær fremtid. Gældende ret på nuværende tidspunkt er som beskrevet, at selvejet er landbrugets primære ejerform men der er mulighed for personselskaber, kapitalselskaber og partnerselskabet til at erhverve landbrug. Blot med det forbehold, at der skal opfyldes visse krav, som gennemgås i afsnit 11 omkring lovkrav der stilles ved erhvervelse af en landbrugsejendom. 30 BKG nr. 314 af 21. marts 2013 om reglerne i lov om landbrugsejendomme 18

19 10 Ejerformerne i fokus med deres karakteristika Nærværende afsnit vil beskrive de i afhandlingen enkelte ejerformer i deres grundtræk. Som under afgrænsningen beskrevet, er fokus opdelt på fire typer af ejerformer. Enkeltmandsvirksomhed Personselskaber Kapitalselskaber Partnerselskabet 10.1 Definition af enkeltmandsvirksomhed Udgangspunktet for enkeltmandsvirksomheden er, at som betegnelsen angiver, at der kun er en ejer. Lovkravene til enkeltmandsvirksomheden er underlagt reglerne i LEV 31 og derudover er ejerformen ulovreguleret, men reguleres derimod af aftalefriheden der hersker i dansk ret inden for selskabsretten. Aftalefriheden giver fri mulighed for at vælge den ejerform, som personen eller personerne ønsker at benytte. Ved valg af enkeltmandsvirksomhed uden andre deltagere, udfyldes reguleringen af de deklaratoriske regler i den juridiske ret, som baserer sig på formueretlige grundprincipper og retspraksis. 32 Som enkeltmandsvirksomhed er indehaveren eneberettiget til at disponere og træffe alle virksomhedens beslutninger i modsætningen til kapitalselskaberne, hvor en direktion og bestyrelse skal inddrages i visse beslutninger Definition af personselskaberne Det karakteristiske træk der definerer personselskaberne, er deltagernes personlige hæftelse for selskabets gæld og forpligtigelser, hvorved interessentskaber og kommanditselskaber falder i denne kategori, dog er kommanditselskaberne karakteriseret ved, at en eller flere af kommanditisterne hæfter begrænset med deres indskud efter LEV 2, stk. 2. Personselskaber i Danmark er i modsætning til de fleste andre europæiske lande ulovreguleret, hvilket er et andet karakteristisk træk for personselskaberne. Materielle selskabsretlige regler for personselskaber gælder dog i dansk ret, men hovedparten af dem er deklaratoriske og kan således fraviges ved aftale LBK 15. november 2013 nr om visse erhvervsdrivende virksomheder 32 Jf. Noe Munck m.fl: Selskabsformerne, 6. udgave, 1. oplag, 2010, Jurist- og Økonomforbundets forlag s Jf. Noe Munck m.fl: Selskabsformerne, 6. udgave, 1. oplag, 2010, Jurist- og Økonomforbundets forlag s Jf. Noe Munck m.fl: Selskabsformerne, 6. udgave, 1. oplag, 2010, Jurist- og Økonomforbundets forlag s

20 Interessentskabet Definitionen efter LEV 2, stk.1 lyder ( Ved et interessentskab forstås i denne lov en virksomhed, hvor alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser.) Ifølge Noe Munck 35 er der tre forhold, som fastlægger interessentskabsbegrebet: 1. Selskabet har til formål at drive erhvervsmæssig virksomhed. 2. Hæftelsesformen over for selskabskreditorerne, også kaldet fælleskreditorerne er, at de hæfter personligt, solidarisk og principalt. 3. Formålet er, at fremme deltagernes økonomiske interesser jf. LEV 1, stk Der vendes tilbage til behandlingen af hæftelsen i forhold til punkt 2, vedrørende den principale hæftelse i afsnit: , hvor hæftelsen defineres som modificeret subsidiær/principal Interessenterne Et interessentskab betegner de enkelte selskabsdeltagere som»interessenter«, som er interessentskabets ejere. Som interessent er der ét krav der skal opfyldes for at kunne deltage, hvilket er evnen til at optræde, som et selvstændigt retssubjekt. Dette indebærer, at deltagerne i interessentskabet kan være fysiske personer og juridiske personer, hvorved interessentskaber kan bestå af et kapitalselskab og en fysisk person eksempelvis. Der ikke noget krav om, at interessenterne skal være uafhængige af hinanden, så i forhold til eksemplet omkring et interessentskab der består af et kapitalselskab og en fysisk person, kan personen godt eje kapitalselskabet. Eneste krav til interessentskabet er, at deltagerantallet ikke falder under to, hvorved såfremt det faktisk sker, at der kun er en interessent tilbage, opløses interessentskabet ved konfusion 36 med henvisning til UfR VLK. Ejerne af interessentskabet ejer en interessentskabsandel, hvortil der er knyttet forvaltningsmæssige rettigheder. Blandt rettighederne er retten til at deltage i den daglige ledelse af interessentskabet og retten til at deltage i interessentskabets generalforsamling, som for personselskaber betegnes interessentmødet. 37 Interessentmødet er ikke et lovkrav, men bør være indføjet i interessentskabets vedtægter og afholdes en gang hvert år. De deklaratoriske regler for interessentmødet er baseret på de formelle krav der stilles til kapitalselskaber. 35 Jf. Noe Munck m.fl: Selskabsformerne, 6. udgave, 1. oplag, 2010, Jurist- og Økonomforbundets forlag s Jf. Søren Friis m.fl.: Dansk selskabsret 3 - Interessentskaber, 2. udgave, 1. oplag, 2011, Karnov Group s Jf. Søren Friis m.fl.: Dansk selskabsret 3 - Interessentskaber, 2. udgave, 1. oplag, 2011, Karnov Group s

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Selskabsformerne. - lærebog i selskabsret. Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 6. udgave

Selskabsformerne. - lærebog i selskabsret. Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 6. udgave Selskabsformerne - lærebog i selskabsret 6. udgave Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Selskabsformerne lærebog i selskabsret Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen

Læs mere

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Addressed in the report. BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Ved partner Monica Reib LOVGIVNINGSINITIATIVER PÅ DET SELSKABSRETLIGE OMRÅDE LBK nr. 322 af 11/04/11: SEL Lov nr. 477 af 30/05/12 (SEL 57 a: om

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Med lovforslaget L 126 om revisors uddannelse ønsker regeringen at skærpe kravene til revisors uddannelse og efteruddannelse.

Med lovforslaget L 126 om revisors uddannelse ønsker regeringen at skærpe kravene til revisors uddannelse og efteruddannelse. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 126 Bilag 9 Offentligt INSPIR ATIONSPUNKTER [DET TALTE ORD GÆLDER] Talepunkter til lukket samråd i Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget den 13. marts 2013

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013 Side 1 Gæld i brugt bil Side 2 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013. Folketinget har den 16. maj

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Selskabsformerne. Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 7. udgave

Selskabsformerne. Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 7. udgave Selskabsformerne 7. udgave Noe Munck Lars Hedegaard Kristensen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Selskabsformerne Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen Selskabsformerne Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Kommanditselskab eller Partnerselskab

Kommanditselskab eller Partnerselskab Copenhagen Business School - 2013 Cand.merc.aud Kandidatafhandling Kommanditselskab eller Partnerselskab Forfatter: Erling Kyed Cpr-nr. ******-**** Vejleder: Professor Søren Friis Hansen Afleveret: 05-12-2013

Læs mere

Nye bogudgivelser inden for selskabsret

Nye bogudgivelser inden for selskabsret Nye bogudgivelser inden for selskabsret Flere af titlerne fås også i en onlineversion. Se efter markeringen karnov group denmark A/S Sankt Petri Passage 5 1165 KØBENHAVN K T: 33 74 07 00 www.karnovgroup.dk

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Choise of business format when starting a new business Vejleder: Anders Lützhøft Udarbejdet af: Rasmus Jensen Kandidatafhandling ved Cand.merc.aud studiet

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014. Partnerselskab. Det bedste af to verdener? Partnership, the better of two worlds? Bettina Jørgensen og Lea Nielsen

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014. Partnerselskab. Det bedste af to verdener? Partnership, the better of two worlds? Bettina Jørgensen og Lea Nielsen COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 Partnerselskab Det bedste af to verdener? Partnership, the better of two worlds? Bettina Jørgensen og Lea Nielsen Cand.Merc.Aud. Kandidatafhandling Dato: 14. januar 2014

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2011-12 Fremsat den 24. november 2011 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed (Landinspektørvirksomheder som partnerselskaber

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

Investering i kommanditselskaber

Investering i kommanditselskaber 2015 Investering i kommanditselskaber DEN SELSKABSRETLIGE OG SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING MANAL NAFFAH Afhandling HD 2. del Regnskab og Økonomistyring 11. maj 2015 Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 131 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.:

Læs mere

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst.

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst. Kendelse af 12. maj 1998. 97-98.992. Kommanditselskab ikke anset for at være kommanditaktieselskab. Aktieselskabslovens 173, stk. 7. Lov om erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 2. (Merete Cordes, Suzanne

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien Advokatfirmaet Espersen Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn Tlf. 98 43 34 11 1202-0571 - LE/UJ KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR K/S Århus Bugt Linien 2 Mellem 3 er der d.d. indgået aftale om kommanditskab

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Side 2 Generalforsamling Reglerne om generalforsamling er ændret indenfor følgende områder: Ejernes beslutningsret Indkaldelse til generalforsamlingen

Læs mere

Nyheder inden for selskabsretten. v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015

Nyheder inden for selskabsretten. v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015 Nyheder inden for selskabsretten v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015 2 1. januar 2014 På baggrund af den forudsatte 2 års-revision af SEL: Nedsættelse af kapitalkrav for ApS fra kr. 80.000 til kr. 50.000

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

DET OFFENTLIGE EJERREGISTER. Vejledning

DET OFFENTLIGE EJERREGISTER. Vejledning DET OFFENTLIGE EJERREGISTER Vejledning INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Overblik over registrering af storaktionærer 3. FAQ 4. Vejledning til Virk.dk 5. Love og regler FORORD I forlængelse af selskabslovens

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Selskabsretlig stiftelse og omstrukturering af selskaber

Selskabsretlig stiftelse og omstrukturering af selskaber Cand.merc.aud. Aalborg Universitet 10. semester 2012 Samfundsvidenskabelige Fakultet Selskabsretlig stiftelse og omstrukturering af selskaber Vejleder: Advokat: Gitte Søgaard Udfærdiget af: Mads Marcussen

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

Revisor og revision m.v.

Revisor og revision m.v. Revisor og revision m.v. i selskabsretligt perspektiv JESPER SEEHAUSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Revisor og revision m.v. i selskabsretligt perspektiv Jesper Seehausen Revisor og revision m.v.

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

P/S. Etablering og omorganisering af virksomheder med flere direkte ejere en civil- og skatteretlig belysning K/S P/S

P/S. Etablering og omorganisering af virksomheder med flere direkte ejere en civil- og skatteretlig belysning K/S P/S I/S P/S Opgaveløser: Lars Sommer Vejleder Jesper Frisgaard I/S K/S P/S I/S K/S K/S Etablering og omorganisering af virksomheder med flere direkte ejere en civil- og skatteretlig belysning I/S P/S I/S K/S

Læs mere

V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S

V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S BILAG 1 København Sagsnr. 908404-0037 jkr/tkr/hpj V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT KLIM P/S København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Danmark

Læs mere

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS)

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) 9. januar 2014 Præsentation af Martin Mønsted Jensen HA-jur Hvad er et iværksætterselskab (IVS)? IVS ikke en ny selskabsform, men derimod et anpartsselskab med

Læs mere

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) VEJLEDNING OM Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) Januar 2014 Denne vejledning er opdateret for så vidt angår angivelse af tegningskurs i stiftelsesdokumentet. 1. Indledning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND Nye bøger fra Gjellerup Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gjellerup.dk og få information om nye bøger. DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND JYTTE HEJE MIKKELSEN & ERIK WERLAUFF Gjellerup

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved aktiv deltagelse i interessentskaber

Skattemæssige konsekvenser ved aktiv deltagelse i interessentskaber Juridisk institut Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Opgaveløser: Michael Thatt Pedersen Vejleder: Tommy V. Christiansen Skattemæssige konsekvenser ved aktiv deltagelse i interessentskaber Handelshøjskolen

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Selskabsreform. selskabsrådgivning

Selskabsreform. selskabsrådgivning Erik Werlauff Selskabsreform g selskabsrådgivning (:i '"?$ THOMSON REUTERS Indhold Forkortelser 11 I. INTRODUKTION - reformen og dens baggrund 13 Fremstillingen i det følgende 15 Reformens baggrund 15

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1)

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1) BEK nr 874 af 01/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 50218-0007 Senere ændringer til

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr.

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr. UDKAST Bekendtgørelse nr. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer I medfør af 3a, stk. 2 og 33, stk. 6, i revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008, som ændret ved 1, nr. 4 og

Læs mere

K/S. Personselskaberne Valg af selskabsform

K/S. Personselskaberne Valg af selskabsform K/S Personselskaberne Valg af selskabsform Indledning K/S karakteristika Består af to grupper af selskabsdeltagere Mindst én komplementar og mindst én kommanditist. Begge grupper kan være såvel fysiske

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis VEJLEDNING OM Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis Erhvervsstyrelsen 27. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere