Det er rådets faglige helhedsvurdering, at uddannelsen opfylder kriterierne for kvalitet på tilfredsstillende vis.

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Astrid Marie Gad Knudsen Sendt pr. Positiv akkreditering af ny masteruddannelse i kuratering. Akkrediteringsrådet har 24. november 2014 akkrediteret den ansøgte masteruddannelse i kuratering positivt, jf. akkrediteringslovens 14, stk Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at uddannelsen opfylder kriterierne for kvalitet på tilfredsstillende vis. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til uddannelsesakkreditering (nye uddannelser og udbud), 30. september Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2020, jf. akkrediteringslovens 15, medmindre uddannelsesinstitutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller betinget positiv institutionsakkreditering. Uddannelsen udbydes i Aarhus. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 28. november 2014 Bredgade København K Tel Fax Mail akkr@akkr.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel Mail mahy@akkr.dk Ref.-nr. 14/ Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet 1 Lov nr. 601 af 12. juni 2013 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven) 2 Bekendtgørelse nr. 745 af 24. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) Side 1/1

2 Akkrediteringsrapport 2014 NY UDDANNELSE MASTERUDDANNELSE I KURATERING AARHUS UNIVERSITET

3 Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 2 Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet 14/ November 2014 Publikationen er offentliggjort elektronisk på

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indstilling... 4 Begrundelse for indstilling... 4 Akkrediteringspanelet... 4 Grundoplysninger... 5 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 5 Uddannelsens struktur... 6 Kriterium II: Videngrundlag... 7 Kriterium III: Mål for læringsudbytte Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Om akkrediteringen Sagsbehandling Dokumentation samlet oversigt Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 3

5 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) indstiller Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering af masteruddannelse i kuratering til: Begrundelse for indstilling Positiv akkreditering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen bliver tilknyttet relevante faglige miljøer af høj kvalitet, tilrettelæggerne har kontakt til det relevante videngrundlag, og de studerende vil få kontakt til de faglige miljøer og videngrundlaget. Uddannelsens samlede mål for læringsudbytte har det rette niveau for uddannelsestypen, læringsmålene for uddannelsens elementer og strukturen understøtter uddannelsens samlede mål for læringsudbytte, og uddannelsen bygger videre på adgangsgrundlaget. Dog omfatter adgangsgrundlaget uddannelser, der ikke giver tilstrækkelige forudsætninger, fx pædagoguddannelsen, men kravene om erhvervserfaring kan i et vist omfang kompensere for de manglende forudsætninger. Uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang, og underviserne på uddannelsen er pædagogisk kvalificerede. Universitetet vil løbende indsamle og anvende information om uddannelsens kvalitet, periodisk inddrage eksterne interessenter i evaluering af den samlede uddannelse, sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen og løbende sikre de nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Akkrediteringspanelet Denne rapport er udarbejdet af AI i samarbejde med et akkrediteringspanel, som er nedsat til lejligheden. Panelet er sammensat, så medlemmerne har indgående viden om uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og -gennemførelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Panelet består af: Britt-Inger Johansson, professor, Konstvetenskapliga institutionen, rektorsråd i kultur, Uppsala universitet. Professor siden 2012, og medlem af rektorsrådet i kultur siden Hun har været med til at udvikle kandidatprogrammet i kulturentreprenørskab. Hendes forskningsområde omfatter bl.a. kirkearkitektur og kirkerum samt arkitekturhistorien som kulturarv. Bente Larsen, dr.art. i kunsthistorie, professor, Institutt for filosofi, ide- og kunsthistorie og klassiske språk, Universitet i Oslo. Blev ansat som dr. Art i kunsthistorie i 1998, og hun har siden 2011 været ansat som professor i kunsthistorie ved samme universitet, og har siden 2013 været faglig leder af afdelingen for kunsthistorie. Helle Hinge, masterstuderende i Interaction Design, IT-Universitetet i København. Helle Hinge er tidligere guide og underviser på Nationalmuseet og driver en selvstændig formidlingsvirksomhed. Akkrediteringspanelet har været i høring hos institutionen, som har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis der var tvivl om et panelmedlems habilitet. Alle panelmedlemmerne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 4

6 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen vil blive udbudt i Aarhus. Kasernen og Katrine Bjerg Campus. Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk. Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Forventet optag 20 studerende ved første optag. Uddannelsens mål for læringsudbytte Knowledge and understanding A candidate in Curating has knowledge about: Relevant theories, concepts and methodologies in curatorial research at national and international levels. A candidate in Curating has developed an understanding that enables their: - Critical reflection on the theoretical and conceptual tools they use as well as scientific problems related to curating. - Analysis of a given problem from interdisciplinary positions and assessment of the impact of the different perspectives. - Analysis and evaluation of existing key issues and concepts related to the curatorial field by placing them in historical, social and cultural context. Skills A candidate working independently, and in collaboration with others, can: - Use appropriate theories, concepts and methodologies from both international and national research on curating, and apply knowledge of how they can be applied in relation to complex issues and diverse situations. - Apply and generate interdisciplinary curatorial knowledge in a variety of contexts. - Evaluate and analyse key issues and formulate possible solutions based on academic knowledge. - Apply research-based knowledge in their practice, and participate in scientific debate in the field. - Demonstrate the ability to communicate issues related to the curatorial field to a broad constituency both to peers and non-specialist audiences. Competences: A candidate, working independently and in collaboration with others, is able to: - Evaluate situations, problem-solve and find solutions based on practical and academic knowledge of the field. - Solve tasks in a professional and ethical manner within relevant areas of curatorial work, related to organizational, technical and practical aspects. - Make their own practice the subject of reflection and analysis using a range of interdisciplinary tools related to curating. - Contribute to the development of the field of curatorial practice and curatorial knowledge. Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 5

7 Uddannelsens struktur (Ansøgningen s. 37). Udbuddets aktivitetstyper Aarhus Universitet har redegjort for, at den planlagte aktivitet på uddannelsen vil fordele sig på denne måde: (Ansøgningen s. 24). Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 6

8 Kriterium II 1 : Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer, de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive tilknyttet de relevante faglige miljøer, og at uddannelsen vil blive baseret på ny viden. Uddannelsen vil blive tilrettelagt af undervisere, der deltager i og har aktiv kontakt til relevante forskningsmiljøer, og de studerende vil få kontakt til det relevante videngrundlag. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver uddannelsen tilknyttet et relevant fagligt miljø? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen bliver tilknyttet relevante faglige miljøer af høj kvalitet. Uddannelsen er tilknyttet det tværfaglige Institut for Æstetik og Kommunikation, der rummer fagområderne æstetik og kultur, kunsthistorie, museologi, digitalt design og informationsstudier og i mindre grad business and social sciences. Der er tilknyttet 18 undervisere til uddannelsen. De 17 kommer fra Institut for Æstetik og Kommunikation, og 1 underviser kommer fra hovedområdet Business and Social Sciences. De bagvedliggende forskningsmiljøer er: Medialitet, Materialitet og Æstetisk Betydning Mennesker og Informationsteknologi Kulturelle Transformationer. Medialitet, Materialitet og Æstetisk Betydning er et tværfagligt forum med forskellige forskningsområder og metodiske tilgange til forståelsen af historie såvel som samtidige udvekslinger mellem teknologi, medier og kunst og kultur. Samlet er 21 forskere tilknyttet forskningsområdet. Heraf er følgende direkte relevante for masteruddannelsen i kuratering: Jacob Lund, lektor; Jacob Wamberg, professor; Karina Lykke Grand, adjunkt; Ane Hejlskov Larsen, lektor; Peter Brix Søndergaard, lektor; Signe Meisner Christensen, ph.d.-studerende; Anders Troelsen, lektor (supplerende dokumentation af 12. september 2014). Den for nylig etablerede forskningsenhed i Global Art Curating (under forskningsprogrammet Medialitet, Materialitet og Æstetisk Betydning) understøtter yderligere udviklingen af et relevant forskningsmiljø med andre forskere gennem seminarer m.m. Til dette område er tilknyttet 4 postdocs/ph.d.-studerende. Masteruddannelsen i kuratering vil også bygge på deres forskning. 1 Bemærk: Kriteriernes nummerering svarer til bekendtgørelsens. Kriterium I (Behov og relevans) i bekendtgørelsen gælder kun for eksisterende uddannelser og udbud, og derfor begynder denne akkrediteringsrapport med kriterium II (Videngrundlag). Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 7

9 Mennesker og Informationsteknologi beskæftiger sig med en forståelse af organisationer, urbane rum, designpraksis samt kunst og kultur som områder, der både former og er formet af informationsteknologi. Der er 24 forskere tilknyttet dette område, og heraf er følgende direkte relevante for masteruddannelsen i kuratering: Søren Pold, lektor; Christian Ulrik Andersen, lektor; Lone Koefoed Hansen, lektor; Geoff Cox, lektor; Christian Dindler, adjunkt (supplerende dokumentation af 12. september 2014). Relateret til ovenstående forskningsområde er Participatory IT interdiciplinary research centre, som også vil bidrage til uddannelsen. Kulturelle Transformationer undersøger, hvordan kunst og kultur politisk og identitetsmæssigt indgår i nye forbindelser, bl.a. ved nye mediers ændring af vilkårene for kulturproduktion og -cirkulation, ved nye former for deltagelseskultur og ved kreativitetsbegrebets udbredelse fra kunsten til andre felter. Der er 24 forskere tilknyttet området, og heraf er 4 direkte relevante for masteruddannelsen i kuratering: Birgit Eriksson, lektor; Annette Markham, lektor; Ida Krøgholt, lektor; Henrik Kaare Nielsen, professor (supplerende dokumentation af 12. september 2014). Hertil kommer en række eksterne samarbejdspartnere: ARoS, Kunsthal Aarhus, Overgaden, Louisiana, die transmediale (festival for art and digital culture (Tyskland), Arnolfini (Storbritannien), centre for contemporary art, Bristol (Storbritannien ); WRO Art Foundation, Wroclaw (PL). Universitetet har illustreret uddannelsens tilknytning til afdelingens uddannelses- og forskningsmiljøer i nedenstående figur: (Ansøgningen s. 8). I et mere omfattende skema har universitetet redegjort for sammenhængen mellem uddannelsens elementer og forskningsmiljøerne ved for hvert element at opliste, hvilke VIP er der forsker i områder, som er relevante for elementet (her i uddrag): Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 8

10 (Ansøgningen s. 10). I nedenstående skema er publikationerne for de 16 VIP er, der er direkte relevante for uddannelsen og dermed udgør de potentielle undervisere, opgjort. (Ansøgningen s. 8). Akkrediteringspanelet finder, at uddannelsen er tilknyttet relevante faglige miljøer, og at der er redegjort for, at disse er fagligt aktive. Panelet lægger vægt på de mange publikationer uden klassifikation, hvilket er typisk for området. Har tilrettelæggerne kontakt til det relevante videngrundlag? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne har kontakt til det relevante videngrundlag. Masteruddannelsen i kuratering repræsenteres i studienævnet ved Institut for Æstetik og Kommunikation af uddannelsesfagudvalgsleder André Wang Hansen, som er uddannelsesfagudvalgsleder for uddannelsesfagudvalget for æstetiske fag, som masteruddannelsen i kuratering hører under. Uddannelseskoordinatoren for masteruddannelsen i kuratering, Geoff Cox, bliver, hvis uddannelsen godkendes, repræsenteret i uddannelsesfagudvalget. Tilrettelæggelsen af uddannelsen varetages af Geoff Cox i samarbejde med fagteamkoordinatorerne for fagene på uddannelsen. Studieleder Ken Henriksen og studienævnsformand Jody Pennington har det formelle ansvar for uddannelsen. Uddannelsens kobling til studienævnet sker dels via løbende bilateral kontakt mellem uddannelseskoordinatoren og uddannelsesfagudvalgslederen, dels ved at uddannelseskoordinatoren gennem mødeindkaldelser og referater løbende informeres om studienævnets arbejde. Endvidere deltager uddannelseskoordinatoren i fagteamkoordinatorernes planlægnings- og evalueringsmøder og fungerer efter behov som sparringspartner (supplerende dokumentation af 12. september 2014). Ansvaret for uddannelsen vil blive fordelt på følgende personer: Studieleder: Ken Henriksen Studienævnsformand: Jody Pennington Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 9

11 Uddannelsesfagudvalgsleder: Andre Wang Hansen Uddannelseskoordinator: Geoff Cox, lektor. Koordinator for kursus 1: Jacob Lund, lektor(forskningsområde: moderne æstetisk teori) Koordinator for kursus 2: Ane Hejlskov Larsen, lektor(forskningsområde: neoinstitutionel teori, museologi og uddannelse) Koordinator for kursus 3: Geoff Cox, lektor. Forskningsområde: kuratorisk/kunstnerisk forskning og metoder: techno kultur Koordinator for kursus/masterprojekt 4: Jacob Lund, lektor AU understreger, at med ovenstående struktur er alle fagområder repræsenteret i koordineringen og ledelsen af uddannelsen. De tre kursuskoordinatorer er alle aktive forskere på de tre tilknyttede forskningsprogrammer. Akkrediteringspanelet har gennemgået CV erne for samtlige tilrettelæggere og konstaterer, at de er aktive forskere inden for relevante områder. Får de studerende kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende vil få kontakt til de faglige miljøer og videngrundlaget. Universitetet forventer at optage 20 studerende pr. år. Ved fuldt optag vil det give en studenterbestand på 40 studerende pr. år. Med 18 VIP er tilknyttet som undervisere vil det svare til 2,22 studerende pr. underviser. De studerende vil komme i kontakt med VIP erne via heldagsseminarer og vejledning. Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 10

12 Kriterium III: Mål for læringsudbytte Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Vurdering Kriteriet er opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen bygger videre på adgangsgrundlaget; dog omfatter adgangsgrundlaget uddannelser, der ikke giver tilstrækkelige forudsætninger, fx pædagoguddannelsen, men i nogle tilfælde kan erhvervserfaring kompensere for de manglende forudsætninger. Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til typebeskrivelsen for en masteruddannelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur og læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Har mål for læringsudbytte det rette niveau for uddannelsestypen? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede mål for læringsudbytte har det rette niveau i forhold til uddannelsestypen. I en tabel har universitetet sidestillet uddannelsens kompetenceprofil med kvalifikationsrammens krav (her i uddrag): (Ansøgningen s. 14). Akkrediteringspanelet ser overensstemmelse mellem kompetenceprofilen og kvalifikationsrammens krav i forbindelse med alle punkter i skemaet. Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 11

13 Er uddannelsens samlede læringsudbytte understøttet af uddannelsens elementer? Akkrediteringspanelet vurderer, at læringsmålene for uddannelsens elementer og uddannelsesstrukturen understøtter uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Panelet bemærker dog kritisk, at målet for læringsudbyttet og målene for de enkelte kurser er identisk. I et fire sider langt skema har universitetet illustreret sammenhængen mellem uddannelsens læringsudbytte og læringsmålene for de enkelte fagelementer (her i uddrag): (Ansøgningen s.15 ff.). Universitetet har for hvert af de tre områder viden, færdigheder og kompetencer givet eksempler på, hvordan kurserne understøtter uddannelsens læringsmål. Nedenstående figur viser et eksempel angående færdigheder. Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 12

14 (Ansøgningen s. 18). Uddannelsen består af fire kurser a 15 ECTS-point. De tre første semestre kan tages uafhængigt af hinanden. Det anbefales, at de studerende starter med kursus 1, men det er muligt at starte med kursus 2. Kursus 3 kan først gennemføres, efter at kursus 1 og 2 er bestået. Masterprojektet forudsætter, at de første tre kurser er bestået. De to indledende kurser sigter mod at bygge videre på de studerendes adgangsgivende viden og erfaringer. Kurserne skal danne afsæt for fælles referencer og både teoretiske og praktiske erfaringer, hvilket skal udgøre fundamentet for uddannelsen. Kursus 1 bygger på den studerendes akademiske og professionelle erfaring og omfatter teori om kulturteori, kunsthistorie, digital æstetik, kulturpolitik og pædagogik. Kursus 2 omfatter besøg på en række relevante institutioner og projekter, hvor de studerende skal undersøge praktiske aspekter af kuratorisk arbejde, herunder de måder, beslutninger træffes på, problemer identificeres og løses på og kompromiser indgås på med henblik på at afbalancere de forskellige aktørers konkurrerende dagsordener. Kurset omfatter en række workshops, der introducerer de studerende til tekniske og kommunikative fagelementer som fx sociale og internet-teknologier samt interviewteknikker. Kursus 3 skal give de studerende en mere generel forståelse af indholdet af de tidligere kurser samt de eksisterende diskurser og diskussioner om kuratering og kuratorisk viden. Det centrale element i kursus 3 er organisering, planlægning og gennemførelse af et internationalt symposium. De studerende forventes at indtage en aktiv rolle i paneler og i forbindelse med udarbejdelse af papers og de organisatoriske aspekter af symposiet. Kursets indhold vil tage udgangspunkt i de udfordringer, der opstår i forbindelse med etableringen af symposiet og den tværfaglige diskurs om kuratering. Det afsluttende masterprojekt skal omfatte produktion af et dokumenteret kurateret projekt i bredeste forstand (fx en udstilling, en performance, et symposium, en bog eller et onlineprojekt) samt en skriftlig opgave. Det skal belyse aspekter af praksis for kuratering og omfatte konceptuel udvikling og planlægning, ledelse og organisation, udvalg af værker, forhandling med kunstnere/producenter, kommunikationsstrategier og beskrivelse af publikums engagement. (Ansøgningen s. 39 ff.). Uddannelsens struktur er tilstrækkelig fleksibel til, at de studerende kan gennemføre uddannelsen på et år. Men det forventes, at de vil bruge to år eller mere. Derudover redegør universitetet for, at undervisningsmetoderne primært er baseret på seminarer med henblik på at fremme den diskursive karakter af fagområdet. De studerendes interne drøftelser er en vigtig del af uddannelsen. Derved inddrages deres mange forskellige erfaringer. I uddannelsen indgår ligeledes et anvendelsesfokus, hvor målet er at udvikle færdigheder for praksis af kuratering og et ønske om at vise, hvordan teori relaterer sig til praksis og vice versa (supplerende dokumentation af 28. august 2014). Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 13

15 Akkrediteringspanelet finder, at der er tale om en krævende uddannelse, som inddrager relevante faglige områder. Panelet lægger vægt på kombinationen af det teoretiske og det praktiske indhold, som betyder, at de studerende vil opnå det beskrevne læringsudbytte. Bygger uddannelsen videre på adgangsgrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen bygger videre på adgangsgrundlaget. Ansøger skal have gennemført mindst: En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fx inden for samfundsvidenskab eller humaniora (fx kunsthistorie eller æstetik og kultur) En relevant professionsbacheloruddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse (fx folkeskolelærer eller pædagog) En relevant diplomuddannelse som et reguleret forløb (fx diplomuddannelse i ledelse kunst og kultur). (Supplerende oplysninger af 3. august 2014). Desuden stilles krav om mindst to års relevant erhvervserfaring som fx: Ansat på museum, galleri eller anden kulturinstitution Kunst- og kulturkustode Uafhængig kurator Arkivar Ansat inden for ledelse, administration og koordination i forbindelse med fx festivaler og events Kommunikationstekniker, der arbejder på tværs af det kulturelle felt Interaktionsdesigner Underviser, fx i gymnasiet Kunstner Designer. Universitetet uddyber kravet om relevant uddannelse med, at ansøgerne forventes at have et grundlæggende kendskab til kulturelle teorier. Der redegøres videre for, at uddannelsen er meget fleksibel med hensyn til adgangskrav, fordi erhvervserfaring har en særlig stor betydning for kuratering (mindst 2 år uden mulighed for dispensation). Herudover er det første kursus designet til at tage afsæt i de studerendes forudsætninger (supplerende dokumentation af 19. august 2014). Akkrediteringspanelet bemærker, at adgangsgrundlaget er meget bredt. Panelet har vurderet, om professionsbachelorer på det givne grundlag vil have tilstrækkelige forudsætninger til at kunne gennemføre uddannelsen, der af panelet vurderes til at være på et teoretisk højt niveau. På baggrund af universitetets redegørelse anerkender panelet, at kombinationen af professionsbacheloruddannelsen og relevant erhvervserfaring vil være et tilstrækkeligt grundlag til at kunne gennemføre uddannelsen. Dog er det panelets opfattelse, at nogle uddannelser ikke giver tilstrækkelige faglige forudsætninger, fx pædagoguddannelsen. Panelet finder dog, at der er typer af erhvervserfaring, som vil kunne kompensere for de manglende teoretiske forudsætninger. Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 14

16 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point, undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret, uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid, dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 60 ECTS-point. Undervisningen på uddannelsen vil være pædagogisk kvalificeret. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Er uddannelsen hensigtsmæssigt tilrettelagt? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på i alt 60 ECTS-point. Uddannelsen tilbyder de studerende undervisning på hold på heldagsseminarer svarende til i alt 78 timers undervisning pr. semester bortset fra det sidste semester, hvor de studerende skal skrive masterprojekt, og der kun tilbydes 8 timers undervisning. De første tre semestre skal de studerende hvert semester skrive en projektrapport eller en hjemmeopgave, hvor de forventes at skulle bruge 135 timer. Der er hvert semester afsat 6 timer til vejledning pr. studerende; til masterprojektet på 4. semester er der afsat 10 timer til vejledning pr. studerende. Universitetet regner med, at de studerende på de tre første semestre hvert semester skal bruge 180 timer på egen læsning, opgaveløsning samt øvrig forberedelse til undervisningen. Det giver i alt 399 timer (180 timer timer + 78 timer + 6 timer) pr. 15 ECTS-point pr. studerende på hvert af de tre første semestre. Undervisnings- og arbejdsmetoder er ifølge universitetet tilpasset kursernes mål og dermed også den samlede uddannelses mål. Fx har kursus 1 et teoretisk fokus, og derfor er der en del foredrag og seminarer suppleret med gruppearbejde og online kommunikation til støtte for peer learning og udveksling af idéer. Kursus 2 er mere praktisk orienteret og består af selvstudier suppleret med selvstændige undersøgelser, men er understøttet af seminarer og gruppearbejde primært bestående af studenteroplæg og gæsteforelæsninger. Kursus 3 består igen primært af symposier med studenteroplæg og gæsteforelæsere, fx afholdelse af et internationalt symposium. Kursus 4 består primært af individuel vejledning og gruppevejledning i forbindelse med masterprojektet. Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 15

17 Alle kurser understøttes online af systemet Blackboard, der gør det muligt for underviseren at styre diskussioner online gennem brug af fora, wikis og blogs, og de studerende, der arbejder sammen, kan dele filer. Dette vil blive brugt på tværs af alle kurser, men især i forbindelse med kurserne Curatorial Practice og Curatorial Knowledge, hvor udveksling af ideer og diskussion er centrale elementer for læring (supplerende dokumentation af 12. september 2014). Akkrediteringspanelet har ønsket belyst, hvordan kursus 3 kan udgøre 15 ECTS-point med tanke på ambitionerne om et internationalt symposium. I den forbindelse uddyber universitetet, at symposiet på kursus 3 vil være et samarbejde, som ikke alene skal planlægges og gennemføres af de studerende, men også vil trække på AU s brede interne og eksterne netværk. Fx vil AU det første år arrangere seminaret i samarbejde med Kunsthal Aarhus og dermed udnytte fælles ressourcer og netværk til at identificere internationale talere (tidligere har AU inviteret Paul O'Neill, chef for kuratorassistentprogrammer på Bard College (USA)). For yderligere at udvide netværket vil institutionen udvikle samarbejdet med partnerinstitutioner, fx Arnolfini (Storbritannien) og University of the West of England (Storbritannien). Universitetet uddyber videre, at med betegnelsen et internationalt symposium angives ikke størrelsen, men rækkevidden af, ambitionen med og relevansen af debatten på symposiet (supplerende dokumentation af 28. august 2014). Akkrediteringspanelet bemærker, at masteruddannelsen i kuratering lader til at være tidskrævende, men finder, at det med universitetets forklaring af, hvad der menes med et internationalt symposium, vil være muligt at gennemføre uddannelsen inden for den tidsramme, ECTS-pointene angiver. Er underviserne pædagogisk kvalificerede? Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne på uddannelsen er pædagogisk kvalificerede. Universitetet har fastlagt, at alle ansøgninger i forbindelse med ansættelse af videnskabeligt personale skal vedlægges en undervisningsportfolio. Underviserne på uddannelsen kommer primært fra hovedområdet Arts, hvor to centre beskæftiger sig med pædagogisk udvikling af de ansatte og ph.d.-studerende: Center for Undervisningsudvikling tilbyder forskellige former for kurser med et pædagogisk sigte, og Digitale Medier (CUDiM) har fokus på entreprenørskabsundervisning. Universitetet har udarbejdet en oversigt over pædagogiske kvalifikationer for de undervisere, som skal undervise på uddannelsen, hvis den godkendes: Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 16

18 (Ansøgningen s. 26 f. ). Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 17

19 Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis. Uddybning: Institutionen sikrer, at: der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen, der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter, dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitets-sikringsarbejde, uddannelsens fysiske faciliteter, og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive gennemført løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes midtvejs- og slutevalueringer af undervisningen. Der vil blive gennemført periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere via årlige aftagerundersøgelser og møder i aftagerpanel og gennem løbende dimittendundersøgelser. Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver information om uddannelseskvaliteten løbende indsamlet og anvendt? Akkrediteringspanelet vurderer, at information om uddannelsens kvalitet løbende bliver indsamlet og anvendt. Universitetet har i ansøgningen beskrevet, hvordan det studieadministrative system vil indsamle og bearbejde de nøgletal om driften af uddannelsen, der er gængse for sektoren. Følgende nøgletal anser universitetet for relevant for uddannelsen: antal betalende studerende, antal årselever, antal færdiguddannede samt informationer om de studerendes eksamensaktiviteter. Uddannelsen vil også indgå i den undersøgelse af beskæftigelse blandt dimittender fra masteruddannelser, som universitetet gennemfører hvert tredje år (senest i 2012) (supplerende dokumentation af 12. september 2014). De studerende vil evaluere undervisningen gennem en fast procedure bestående af tre dele: Ved begyndelsen af et forløb er der forventningsafstemning, midtvejs er der mundtlig evaluering, og endelig er der mundtlig eller skriftlig slutevaluering, som afrapporteres til uddannelsesfagudvalget. Uddannelsesfagudvalget beslutter fra gang til gang, om alle eller kun udvalgte forløb skal slutevalueres, men de to første dele gennemføres for alle forløb. Arts har en ledelsesstruktur, som indebærer, at forskellige informationer om uddannelseskvalitet behandles i forskellige fora. Dekanatet, studienævnet og uddannelsesfagudvalget, herunder studielederen og uddannelseslederen samt uddannelseskoordinatoren, vil blive involveret i analyse af informationer om uddannelseskvalitet og beslutninger om evt. intervention. Frem mod ansøgning om institutionsakkreditering i 2015 arbejder universitetet med at fastlægge grænseværdier for de faktorer, man monitorerer uddannelserne efter. Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 18

20 Når det arbejde er afsluttet, hvilket sker inden første udbud, vil resultatet også blive brugt i kvalitetssikringen af den ansøgte uddannelse (supplerende dokumentation af 12. september 2014). Hvordan vil aftagere og øvrige relevante interessenter blive inddraget i periodiske evalueringer af den samlede uddannelse? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen periodisk vil inddrage eksterne interessenter i evaluering af den samlede uddannelse. Universitetet nævner aftagerpaneler og beskæftigelsesundersøgelsen som eksterne parter og metoder, der vil blive inddraget i evaluering af uddannelsen. Institut for Æstetik og Kommunikation har et aftagerpanel med repræsentanter fra bl.a. Kulturhus Århus, Danmarks Radio, Jyllands-Posten, Teatermuseet i Hofteatret og LEGO ( Universitetet arbejder med at udvikle en model for evaluering frem mod ansøgningen om institutionsakkreditering i Når det arbejde er afsluttet, hvilket sker inden første udbud, vil resultatet også blive brugt i kvalitetssikringen af den ansøgte uddannelse. Akkrediteringspanelet konstaterer, at det ikke er klart, hvornår der vil blive gennemført periodiske evalueringer. Sikrer uddannelsen løbende de nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen løbende vil sikre nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Universitetet beskriver i ansøgningen, at undervisningen vil blive henlagt til campusserne Kasernen og Katrinebjerg, hvor der findes relevante lokaler, som er nødvendige for at gennemføre undervisningen. Derudover er det intentionen, at uddannelsen i forbindelse med eksterne samarbejder inddrager andre institutioners lokaler. Uddannelsen vil indgå i den undervisningsmiljøvurdering, som universitetet gennemfører hvert tredje år. Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 19

21 Om akkrediteringen Lovgrundlag En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers kvalitet og relevans, som er fastlagt i bekendtgørelse nr. 745 af (Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser). Metode og proces Akkrediteringsprocessen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Hovedelementerne i akkrediteringsprocessen er, at institutionen indsender sit skriftlige materiale for at vise, hvordan kriterierne er opfyldt, at et fagligt akkrediteringspanel vurderer dette, og at der udarbejdes en akkrediteringsrapport, som offentliggøres. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som akkrediteringspanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen skitseres kort herunder. En uddybning af processen findes i AI s Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, som er tilgængelig på Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt ansøgning og bilag for at vise, hvordan de opfylder kriterierne. Kravene til den skriftlige dokumentation fremgår af Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud. Akkrediteringspanelet og AI har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser og udbud, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af institutionens skriftlige materiale og akkrediteringspanelets analyse og vurdering heraf. Rapporten er godkendt af akkrediteringspanelet. Rapporten har været i høring på uddannelsesinstitutionen. Institutionen har indsendt et høringssvar, der ikke har givet anledning til ændringer i akkrediteringsrapporten. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Akkrediteringsrådet meddeler sin afgørelse til uddannelsesinstitutionen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Organisering Akkrediteringskonsulent Vibeke Fahlén fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport i samarbejde med panelet. Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 20

22 Sagsbehandling Ansøgningen er modtaget den 1. juli 2014 Akkrediteringsrapporten er sendt i høring hos institutionen 26. september 2014 Akkrediteringsrapporten er behandlet på Akkrediteringsrådets møde 24. november 2014 Dokumentation samlet oversigt Supplerende oplysninger af 19. august 2014 vedrørende adgangskrav. Supplerende oplysninger af 28. august 2014 vedrørende mål for læringsudbytte, studieformer og adgangskrav. Supplerende oplysninger af 3. september 2014 vedrørende adgangskrav. Supplerende oplysninger af 12. september 2014 underviserne, tilrettelæggernes videngrundlag, undervisningsformer og kvalitetssikring. Masteruddannelse i kuratering Aarhus Universitet Side 21