Forvridningseffekter af jordbeskatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvridningseffekter af jordbeskatning"

Transkript

1 Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Morten Skak, lektor Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Det er økonomisk lærdom, at goder, hvis udbud eller efterspørgsel er helt uelastisk, kan beskattes uden velfærdsmæssigt negative forvridningseffekter. Da udbuddet af jord ofte antages at være uelastisk, antages det ligeledes, at beskatning af jord er uden forvridningseffekter. De økonomiske Råd (2008 p. 316) og senest Produktivitetskommissionen (2014 p. 114) anbefaler således beskatning af jord, dvs. grundskyld eller ejendomsskat, som en bedre skat end en ejendomsværdiskat, der opkræves som en procent af den samlede værdi af grunden og eventuelle bygninger (forskelsværdien). Begrundelsen er, at grundskylden er en skat, der er fri for forvridningseffekter. I det følgende argumenteres der for, at det er uholdbart at antage, at udbuddet af jord anvendt til f.eks. produktion af landbrugsvarer eller boligydelser er uelastisk, og at det bl.a. på grund af forvridningseffekterne af grundskylden er mere hensigtsmæssigt at anvende ejendomsværdien som grundlag for beskatning af produktionen af boligydelser. Beskatning af landbrugsjord Jord til dyrkning i landbruget er en af flere produktionsfaktorer eller input i produktionen. De andre er arbejdskraft, maskinel og bygninger, kunstgødning og vand mv. Nogle jorder er vanskeligere at dyrke end andre, således at der skal en større indsats af de andre produktionsfaktorer til, hvis det samme udbytte per hektar skal opnås. Jordens kvalitet alle forhold taget i betragtning kan være så dårlig, at det ikke kan betale sig at bruge den til landbrugsproduktion. Da Danmark er et forholdsvis fladt land med gode jorder, kan det meste bruges rentabelt til produktion af landbrugsvarer. I mere bjergrige egne er det ikke rentabelt at dyrke al jorden. Stejle skråninger og meget klippeholdig jord inddrages ikke til landbrugsjord. Rentabiliteten af at inddrage et givet jordstykke i landbrugsproduktionen påvirkes af den skat, som skal betales for jorden, når den bruges som landbrugsjord. Jo højere jordskat, der skal betales, jo mindre vil arealet af landbrugsjord derfor blive. FORVRIDNINGSEFFEKTER AF JORDBESKATNING 1

2 Man kan tegne en figur, hvor jorden rangordnes efter dens kvalitet som landbrugsjord. Ud ad den vandrette akse er den bedste jord placeret til venstre, og kvaliteten af hver hektar jord falder mod højre. Op ad den lodrette akse er kroner per hektar. Jo flere kroner per hektar, der kan tjenes ved dyrkning af jorden, jo mere vil»de marginale jorder komme under plov«, således at der fremkommer en stigende udbudskurve. Da efterspørgselskurven efter landbrugsvarer kan antages at være elastisk, får vi den sædvanlige figur for en markedsligevægt med elastisk udbud og efterspørgsel. Pålægges jorden en skat, får vi derfor de sædvanlige forvridningseffekter og et velfærdstab, idet mindre end optimalt jord vil blive inddraget i landbrugsproduktionen. Jordskatten bevirker endvidere, at kombinationen af produktionsfaktorerne i landbruget vil blive forvredet, idet anvendelsen af jord vil blive reduceret, når der sker en substitution over mod brug af andre produktionsfaktorer. Det sker også på de gode jorder, idet det bliver mere rentabelt at øge udbyttet ved at bruge mere gødning på disse jorder end ved at inddrage ny jord. Jordskat på landbrugsjord har således forvridningseffekter. Eksemplet med landbrug i bjergegne er ikke relevant for Danmark. Mest relevant er problemstillingen muligvis i Vadehavet, hvor der nogle steder stadig indvindes jord til brug i landbruget. Rentabiliteten af denne indvinding, afhænger af den skat, den indvundne jord vil blive pålagt. Beskatning af jord til produktion af boligydelser Når det gælder jord til produktion af boligydelser, vil en jordskat ligeledes have forvridningseffekter. Betegnelsen boligydelse er min oversættelse af det engelske ord housing. I engelsksproget økonomisk litteratur skelnes mellem house og housing, hvor det første kan oversættes med hus eller bolig, mens det sidste betegner det antal serviceydelser, der konsumeres ved at bo i en given bolig. En stor bolig vil levere flere serviceydelser (boligydelser) end en lille. Forskelle i boligernes tilstand med hensyn til isolering, indretning og omgivelser, f. eks. om der er egen have, vil også influere på det antal boligydelser, en bolig leverer. Empirisk beregning af antal boligydelser foretages ofte med brug af en hedonisk regression, hvor der principielt tages hensyn til alle forhold, som påvirker antallet af boligydelser. Mangel på alle relevante data er et problem i disse regressioner. Boligydelser produceres først og fremmest med anvendelse af jord og kapital, hvor der ved kapital forstås bygninger og inventar. Der anvendes naturligvis også arbejdskraft og andre inputs ved produktion af boligydelser, men da bygningerne typisk holder i hundrede år, således at det årlige renoveringsbehov er beskedent, og jorden holder endnu længere, er det ikke en urimelig forsimpling at antage, at der kun er produktionsfaktorerne jord og kapital i produktionen af boligydelser. Bøger om by- og boligøkonomi, se f.eks. McDonald & McMillen (2010), bruger en produktionsfunktion, hvor kapital (bygninger) og jord indgår. 2 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2014:1

3 Parallelt med indvinding af ny jord til produktion af landbrugsvarer kan der også indvindes ny jord til produktion af boligydelser. Det sker, når der fyldes jord i vandet i byerne med henblik på at bygge boliger på området. Også her vil beskatningen af den indvundne jord påvirke rentabiliteten af indvindingen således, at der indvindes mindre, når jordskatten er høj. En større forvridningseffekt af jordbeskatningen findes i afgrænsningen mellem by og land. Grundskylden på jord anvendt til produktion af boligydelser opkræves med en sats mellem 22 og 34 promille, mens satsen for jord til produktion af landbrugsvarer (produktionsjord) maksimalt kan være 7,2 promille. Det betyder, at mindre jord end optimalt anvendes til produktion af boligydelser. Endelig giver en årlig beskatning af jorden uden en lignende beskatning af kapitalen til produktion af boligydelser en forvridning, idet der substitueres væk fra anvendelsen af jord over mod anvendelsen af kapital i produktionen. Denne effekt slår igennem på al boligproduktion 1. Et eksempel kan illustrere effekterne. DR (2014) beretter om en fritidslandmand, der har et fritidslandbrug på 5,2 hektar jord. Ejendommen ligger i landzone, men fordi der er mindre end 5,5 hektar, har SKAT ændret vurderingen af ejendommen fra landbrugsejendom til beboelsesejendom. Det medfører, at grundskylden hæves fra godt 6 til godt 27 promille. Hvis forholdet mellem jord og kapital i produktionen af boligydelse før denne ændring var optimal for ejeren, er det ikke længere tilfældet. Der er for meget jord. Ejeren udtaler»det går ud over ejendommenes omsættelighed på længere sigt. Man kunne frygte at de stærke borgere, som man gerne vil beholde i de små landsbysamfund ville vælge anderledes, når ejendomsskatterne er så store«. For at fremme omsætteligheden, skal en del af jorden sælges fra og igen overgå til produktionsjord med lav grundskyld. Den resterende ejendom vil have en bedre sammensætning af produktionsfaktorerne jord og kapital og omsættelighed. En høj grundskyld på jord til produktion af boligydelser giver således en forvridning i faktoranvendelsen. Bemærk også, at substitutionen mellem produktionsfaktorerne over mod anvendelse af mindre jord reducerer nedvæltningen af den højere grundskyld i prisen på jord til boliger (giver bedre omsættelighed for den mindre ejendom). En højere sats for grundskylden kapitaliseres således ikke fuldt ud i jordprisen. Opdelingen i by- og landzoner Det kan hævdes, at grænsen mellem by og land alene bestemmes af planlægningshensyn, og at udbuddet af jord til produktion af boligydelser derfor bedst kan betragtes som værende uelastisk. Men planernes inddragelse af ny byzone- 1. Den værditilvækst, der finder sted, når der bygges boliger, hidrører først og fremmest fra opførelsen af bygninger og mindre fra jordarbejder, således at beskatningen af værditilvæksten via indkomstskatten tynger kapitalen mere end den tynger jorden. FORVRIDNINGSEFFEKTER AF JORDBESKATNING 3

4 jord afhænger af efterspørgslen efter jord til produktion af boligydelser. Hvis denne efterspørgsel reduceres af en høj grundskyld, vil planerne indrette sig derefter. Desuden vil der i de eksisterende byzoner opstå en efterspørgsel efter tilladelser til at bygge til de eksisterende bygninger i bredden og højden, og planerne vil efterkomme denne efterspørgsel. Byernes areal vil blive mindre og bebyggelsestætheden vil vokse med en højere grundskyld. Konklusion ud fra det ovenstående Grundskyld, således som den opkræves i Danmark, har ifølge ovenstående argumentation følgende forvridningseffekter i produktionen af boligydelser: 1) Den forvrider (reducerer) indvindingen af ny jord. 2) Den forvrider allokeringen af jord mellem produktionssektorerne, således at mindre jord anvendes til produktion af boligydelser. 3) Den forvrider forholdet mellem inputs i produktionen af boligydelser, således at der anvendes mindre jord og mere kapital (bygninger). En beskatning ud fra den samlede ejendomsværdi, vil naturligvis have nogle af de samme forvridningseffekter. Men beskatning ud fra ejendomsværdien vil være mere hensigtsmæssig, idet det samme skatteprovenu kan nås ved en lavere sats, således indvinding af ny jord til produktion af boligydelser bliver mere rentabel, og forvridningen af jordens allokering mellem by og land bliver mindre. Samtidig undgås forvridningen mellem anvendelsen af jord og kapital i produktionen af boligydelser. Hertil kommer, at det er lettere at fastlægge ejendomsværdierne, idet ejendomme med bygninger forholdsvis ofte handles, end det er at fastlægge grundværdierne, idet grunde uden bygninger forholdsvis sjældent handles; - især i byernes centrum, hvor grundværdierne er høje. Der vil således være mere»retfærdighed«ved ejendomsværdibeskatning end ved grundskyld og dermed en bedre forståelse af skattens størrelse og udvikling hos den enkelte ejendomsejer. Andre argumenter for anvendelse af grundskyld Selv om grundskylden har forvridningseffekter, der gør den mindre hensigtsmæssig som beskatningsform, kan den hævdes at være bedre end ejendomsværdibeskatningen af andre årsager. Det klassiske argument for grundskylden er, at 4 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2014:1

5 man herved beskatter de»samfundsskabte værdier«2, mens ejendomsværdien også beskatter»selvskabte«værdier i form af bygninger mv. på grunden. F. eks. vil den nye metrolinje, city-ringen, i København forøge værdien af de ejendomme, der ligger i nærheden af stationerne. Disse ejendomme får en beliggenhedspræmie, som forøger grundværdien, uden at ejerne har gjort en indsats. Et andet argument er miljøhensyn. Mange planlæggere anser det for at være velfærdsreducerende, når byerne spreder sig ud over landet. De foretrækker i stedet en fortætning af den eksisterende byzone, se f. eks. Forstædernes Tænketank (2012), der anbefaler»byomdannelse i stedet for byspredning«. En tæt by giver alt andet lige mindre transport og dermed mere»bæredygtighed«, ligesom de landskabelige og rekreative værdier bevares bedre. En høj grundskyld fremmer en udvikling mod tættere byer på grund af de ovennævnte forvridningseffekter. Men man skal huske, at forvridningseffekterne i sig selv indebærer et velfærdstab, som ikke nødvendigvis opvejes af de positive effekter. Referencer Arnott, R. J., & Stiglitz, J. E. (1979). Aggregate land rents, expenditure on public goods, and optimal city size. Quarterly Journal of Economics, 93(4), De Økonomiske Råd (2008). Dansk Økonomi. Efterår Konjunkturvurdering. Principper i skattepolitikken. De Økonomiske Råd Amaliegade København K. DR (2014). Danmarks Radio SYD 09. Jan kl. 08:13 Internetsiden med adressen Forstædernes Tænketank (2012). Bæredygtige forstæder Udredning og anbefalinger. Realdania. Miljøministeriet Naturstyrelsen. McDonald, John F. & Daniel P. McMillen (2010). Urban Economics and Real Estate. Theory and Policy. 2nd edition. John Wiley & Sons, Inc. Produktivitetskommissionen (2014): Det handler om velstand og velfærd. Slutrapport. Marts Produktivitetskommissionen Bredgade 38, KøbenhavnK. 2. En jordskat, der modsvarer jordrenten, kan således påstås at»opfange«værdien af de offentlige goder i byen i overensstemmelse med Henry George Teoremet. Arnott og Stiglitz (1979) behandler dette og andre teoremer og konkluderer, at»they are of sufficiently limited generality to warrant caution in their use for purposes of public policy«. FORVRIDNINGSEFFEKTER AF JORDBESKATNING 5

Forvridningseffekter af jordbeskatning

Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning (With an abstract in English) af Morten Skak Discussion Papers on Business and Economics No. 16/2014 YDERLIGERE INFORMATION Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi

Læs mere

En hensigtsmæssig boligbeskatning. DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak

En hensigtsmæssig boligbeskatning. DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak En hensigtsmæssig boligbeskatning DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer ens beskatning

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Skak, M. (2016). Refleksioner over boligbeskatning og velfærdstab. Nationaloekonomisk Tidsskrift, 2015, 1-4.

Citation for pulished version (APA): Skak, M. (2016). Refleksioner over boligbeskatning og velfærdstab. Nationaloekonomisk Tidsskrift, 2015, 1-4. Syddansk Universitet Refleksioner over boligbeskatning og velfærdstab Skak, Morten Published in: Nationaloekonomisk Tidsskrift Publication date: 2016 Document version Forlagets udgivne version Citation

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet. Workshop. Opgave 1. = = 3x 2

Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet. Workshop. Opgave 1. = = 3x 2 Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet Workshop Opgave 1 Antag at en forbrugers nyttefunktion er givet ved u(, x ) x 3 1 x. Forbrugeren har derudover følgende budgetbetingelse:

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

Ejendomsvurderingerne

Ejendomsvurderingerne - 1 Ejendomsvurderingerne 2015 2017 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 særregler om den offentlige vurdering for landets faste ejendomme i 2015 2017. Med

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Af John Smidt, Kontorchef i Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Artiklen påviser, at ejendomsværdiskatten med den aktuelle skattemæssige værdi af rentefradragsretten

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

3) Beskatning til kommunerne af faste ejendomme (den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug).

3) Beskatning til kommunerne af faste ejendomme (den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug). EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 02.VI.2006 K(2006)2288 Vedrørende: Statsstøtte nr. N 214/2006 - Danmark Beskatning til kommunerne af faste ejendomme (den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Skatteudvalget L 211 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 211 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 211 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-1440 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 211 - Forslag til Ejendomsvurderingsloven. Hermed sendes svar

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Der har den seneste tid været massiv pressedækning på deltidslandmændenes skatteforhold.

Der har den seneste tid været massiv pressedækning på deltidslandmændenes skatteforhold. Bestyrelsen for Familielandbruget og Udvalget for Danske Deltidslandmænd 14. januar 2014 Stort pressefokus på deltidslandbrug Der har den seneste tid været massiv pressedækning på deltidslandmændenes skatteforhold.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

GRundskyld og tilskud

GRundskyld og tilskud GRundskyld og tilskud Indledning Dansk Golf Union (DGU) har i samarbejde med PwC udarbejdet denne vejledning inden for grundskyldsfritagelse. Vejledningen berører også emnet tilskud efter folkeoplysningsloven.

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009

Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009 Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009 Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 18. november 2009 1 Indhold 1 Opgavesæt 1 3 1.1 1.................................. 3 1.2 2..................................

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand?

Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand? - 1 Skal der betales ejendomsskat her i Danmark af et hus, vi har købt i Thailand? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vi har købt hus i Thailand, og vi har fået at vide, at der skal betales

Læs mere

7. Ejendomsbeskatningen

7. Ejendomsbeskatningen 131 7. Ejendomsbeskatningen 7.1 Grundlaget for ejendomsbeskatningen Grundlaget for ejendomsbeskatningen er den senest foretagne offentlige vurdering inden skatteårets begyndelse. Bestemmelserne om vurdering

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

Dekomponering af velfærdsberegninger

Dekomponering af velfærdsberegninger Dekomponering af velfærdsberegninger Følgebilag til rapporten Ensartet skat på CONCITO 22. oktober 2013 Forfatter(e): Jens Sand Kirk 2 Notatet er et følgebilag til rapporten Ensartet skat på En klimapolitik

Læs mere

KAPITEL IV EJERBOLIGBESKATNING: PRINCIPPER OG ERFARINGER

KAPITEL IV EJERBOLIGBESKATNING: PRINCIPPER OG ERFARINGER KAPITEL IV EJERBOLIGBESKATNING: PRINCIPPER OG ERFARINGER IV.1 Indledning Ejendomsværdiskatten fastlåst siden 2002 Skattestoppet påvirker boligmarkedets funktionsmåde Er den danske boligbeskatning hensigtsmæssigt

Læs mere

KENDELSE. I 2006 ønskede sælger at sælge de 2 matrikel numre på tilsammen 1.320 m².

KENDELSE. I 2006 ønskede sælger at sælge de 2 matrikel numre på tilsammen 1.320 m². 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klager ctr. Larsen Melbye Nielsen & Svane A/S v/aig Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har angivet ejendomsskat med

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værelsesudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mangel på studieboliger trækker næsten altid overskrifter ved studiestart. Mange studerende skal i løbet af få uger mobilisere en bolig

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

FORÆLDREKØB. - et sikkert køb

FORÆLDREKØB. - et sikkert køb FORÆLDREKØB - et sikkert køb INDHOLD 5 5 5 5/6 6 Forældrekøb Køb af lejlighed Udlejning Boligsikring Den unges skatteforhold Forældrenes skatteforhold Virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastordningen

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

2. NOVEMBER 2015 Borgermøde Ødis

2. NOVEMBER 2015 Borgermøde Ødis 2. NOVEMBER 2015 Borgermøde Ødis BORGERMØDE 2. NOVEMBER 2015 - ØDIS Dagsorden 19.00 Velkomst v. Poul Erik Jensen, Formand for Plan- og Boligudvalget i Kolding Kommune 19.10 Oplæg v. Lene L Marcussen, Byplanlægger

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

om køb af den af Energinet.dk ejede faste ejendom matr.nr. 59 Grønnebæk, Jels, beliggende Haderslevvej 37, 6630 Rødding.

om køb af den af Energinet.dk ejede faste ejendom matr.nr. 59 Grønnebæk, Jels, beliggende Haderslevvej 37, 6630 Rødding. Tilbud om køb af den af Energinet.dk ejede faste ejendom matr.nr. 59 Grønnebæk, Jels, beliggende Haderslevvej 37, 6630 Rødding. Ejendommens areal udgør 45.300 m 2, heraf vej 0 m 2. Ejendommen sælges som

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Regeringens udspil til boligbeskatning

Regeringens udspil til boligbeskatning - 1 Regeringens udspil til boligbeskatning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge lancerede regeringen et udspil til den fremtidige boligbeskatning i Danmark. Skattestigninger er ikke

Læs mere

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 163 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. september 2006 Kontor: Kommunaladm. kt. J.nr.: 2006-2400-44 Sagsbeh.: MWP Fil-navn: L grundskyld produktionsjord

Læs mere

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner I det følgende beskrives kortfattet planprocessen ved ændring af et givet område til fremtidig anvendelse til erhvervsformål. Erhvervs-anvendelse

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Størrelsesøkonomi i dansk landbrug. Michael Friis Pedersen Torsdag den 3. oktober 2013, Kl

Størrelsesøkonomi i dansk landbrug. Michael Friis Pedersen Torsdag den 3. oktober 2013, Kl Størrelsesøkonomi i dansk landbrug Michael Friis Pedersen Torsdag den 3. oktober 2013, Kl. 10.30 11.15 Størrelsesøkonomi i dansk landbrug 2... Størrelsesøkonomi i dansk landbrug Begreberne Eksisterende

Læs mere

MÅNEDENS INTERVIEW FRA NEWS ØRESUND: BREDERE SAMFUNDSANSVAR OG FÆRRE STORE BYGGE PROJEKTER FOR REALDANIA JENNY ANDERSSON

MÅNEDENS INTERVIEW FRA NEWS ØRESUND: BREDERE SAMFUNDSANSVAR OG FÆRRE STORE BYGGE PROJEKTER FOR REALDANIA JENNY ANDERSSON MÅNEDENS INTERVIEW FRA NEWS ØRESUND: Reportage: JENNY ANDERSSON BREDERE SAMFUNDSANSVAR OG FÆRRE STORE BYGGE PROJEKTER FOR REALDANIA Royal Arena, Den Blå Planet og Kulturhavn Kronborg er nogle af de danske

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Borgermøde. Planlægning for område ved Funder Bakke. 2. november Søvej 3, 3. sal, 8600 Silkeborg

Borgermøde. Planlægning for område ved Funder Bakke. 2. november Søvej 3, 3. sal, 8600 Silkeborg Borgermøde Planlægning for område ved Funder Bakke 2. november 2015 17.00-18.30 Søvej 3, 3. sal, 8600 Silkeborg Plan- og Byggechef Lisbeth Errboe Svendsen Byplanlægger Marie Sølgaard Bang Formålet med

Læs mere

Afgifter først og fremmest på varer med lav efterspørgselselasticitet. Varer som er nære substitutter bør beskattes ens

Afgifter først og fremmest på varer med lav efterspørgselselasticitet. Varer som er nære substitutter bør beskattes ens Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 7: Afgifter af varer og tjenester 7.1 Hensyn til afgiftsfastsættelse I fastsættelsen af afgifter findes en række ofte modsatrettede hensyn Fiskalt hensyn Afgifter

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

FORÆLDREKØB. - et sikkert køb

FORÆLDREKØB. - et sikkert køb FORÆLDREKØB - et sikkert køb INDHOLD 4 Forældrekøb 4 Køb af lejlighed 4 Udlejning 4 Boligsikring 4 Den unges skatteforhold 4 Forældrenes skatteforhold 5 Virksomhedsskatteordningen 5 Kapitalafkastordningen

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Skat 2013. Ejendomsvurdering Øget fokus lønner sig

Skat 2013. Ejendomsvurdering Øget fokus lønner sig Skat 2013 Ejendomsvurdering Øget fokus lønner sig Hold øje med ejendomsvurderingen og ejendomsskatterne det lønner sig. Vi har i de senere år oplevet fald i ejendomspriserne, hvilket også bliver afspejlet

Læs mere

Analyse 10. oktober 2013

Analyse 10. oktober 2013 10. oktober 2013 Regionale forskelle i ejendomsbeskatningen Af Christian Heebøll, Rasmus Larsen og Esben Anton Schultz Denne analyse belyser den regionale udvikling i ejendomsbeskatningen fra 1992 og frem

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Nyt om den offentlige vurdering og ejendomsskat

Nyt om den offentlige vurdering og ejendomsskat - 1 Nyt om den offentlige vurdering og ejendomsskat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Midt i november indgik blå blok sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre en aftale om et nyt vurderingssystem.

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Vurderingslovens 33 Klassifikation af små landbrugsejendomme SKM2015.424.BR

Vurderingslovens 33 Klassifikation af små landbrugsejendomme SKM2015.424.BR - 1 Vurderingslovens 33 Klassifikation af små landbrugsejendomme SKM2015.424.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Hillerød tiltrådte ved en dom af 14/4 2015, at en landbrugsejendom

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Ejerboligbeskatningen: Teoretiske principper og praktiske reformmuligheder

Ejerboligbeskatningen: Teoretiske principper og praktiske reformmuligheder Ejerboligbeskatningen: Teoretiske principper og praktiske reformmuligheder Oplæg på De Økonomiske Råds seminar d. 17/8 2016 om Beskatningen af ejerboliger i Danmark Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut

Læs mere

Kapitel 3 Forbrugeradfærd

Kapitel 3 Forbrugeradfærd Emner Kapitel 3 orbrugeradfærd Præferencer udgetbegrænsning orbrugsvalg hapter 3: onsumer ehavior Slide Introduktion Virksomheder har brug for at kende forbrugeradfærd, når de prisfastsætter et produkt.

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere