Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold"

Transkript

1 Esben Munk Sørensen Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold Indledning Op til midten af 1950 erne voksede antallet af landbrugsejendomme indtil det toppede med Grunden til denne stigning gennem første halvdel af 1900-tallet var den statslige og private indsats med udstykning af husmandsbrug og oprettelse af nye landbrugsejendomme som led i en aktiv og beskæftigelsesfremmende landbrugs- og socialpolitik. Men billedet vendte først i 1960 erne, hvor en massiv forandringsproces blev sat i gang af hele det danske samfund; en udvikling som indebærer byvækst, afvandring af befolkning fra landdistrikterne samt mekanisering og specialisering af landbrugsproduktionen. Landbrugets strukturudvikling blev dermed forceret og en rationalisering af enheder fremmet. Denne strukturudvikling betød ændring af landbrugets primære produktionsstruktur. En række karakteristika ved denne udvikling kan påpeges: I 1950 erne var selvejet dominerende, og det almindelige billede var et heltidslandbrug, hvor en bedrift bestod af én ejendom uden væsentlig tilforpagtning. Den strukturudvikling, der satte ind fra 1960 erne og stadig er fremherskende i dag, indebærer, at ejendomme nedlægges, 1 og at fuldtidslandbrug 1. Antallet af landbrugsnoterede ejendomme toppede i midten af 1950 erne med ejendomme og dermed også et tilsvarende antal landbrugsbedrifter. Ejendomstallet er faldet støt frem til 1999 hvor det lå på Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 247

2 i stigende grad består af flere ejendomme i samdrift, herunder eventuelt en bygningsløs landbrugsejendom og tilforpagtede arealer. 2 Indeholdt i denne udvikling er, at antallet af landbrugsbedrifter falder mere end antallet af landbrugsejendomme. Fra midten af 1980 erne kan landbrugsejendom nr. 1 erhverves uden uddannelse og landbrug som hovederhverv. Tillige øgedes mængden af tilforpagtede arealer i hele efterkrigsperioden. Jordomlægningerne, landbrugsloven og plansystemet Frem til 1960 var det i princippet forbudt at nedlægge landbrugsejendomme, og der var stærke begrænsninger på muligheden for at omlægge jorder mellem landbrugsejendomme. At det lykkedes at fastholde ejendomsantallet så længe, hang sammen med at der var en stærk regulering af området, idet adgangen til at erhverve jord og ejendom i landbrugslandet var genstand for en stærk politisk interesse. Der var tradition for at Folketinget i detaljer fastlagde såvel regler som administrative retningslinier for denne politiske styring af jorden Den rumlige udstrækning af en landbrugsvirksomhed er derfor flertydig. En»landbrugsejendom«defineres i Matriklen som en ejendom noteret som landbrugsejendom og kan bestå af en eller flere matrikelenheder, der igen kan bestå af flere lodder. Store dele af landbrugslovens regulering af strukturudviklingen fokuserer på landbrugsejendommen. Det være sig som omsætning af hele ejendomme, som omlægninger af jorder mellem landbrugsejendomme, herunder deling af landbrugsejendomme og ved nedlæggelse af landbrugsejendomme. En»landbrugsbedrift«defineres som samdrevne ejendomme dog højst 3 pr. ejer, hvoraf en må være bygningsløs, plus tilforpagtede arealer.»forpagtede«arealer med risikodeling mellem bortforpagter og tilforpagter er ikke omfattet af landbrugslovens regler om samdrift. En landbrugsbedrift i miljølovgivningens begrebsapparat defineres i forhold til overholdelse af harmonireglerne: Samdrevne ejendomme og arealer, samt arealer hvorpå der er indgået naboaftale om gyllespredning. 3. I hele det sidste århundrede har jordspørgsmålet været meget politiseret og genstand for stærk indflydelse fra landbrugsorganisationer og Folketingets partier, der alle har haft jordpolitiske mærkesager vedrørende spørgsmål om ejendomsstørrelser, nedlægningsgrænser mv. Eksistensen af Statens Jordlovsudvalg med direkte repræsentation af Folketingets partier fra 1919 og helt frem til 1982 vidner om den stærke politiske interesse for disse jordlovsspørgsmål. Se Jørn Prime, Fra Jord til Bord, Strukturdirektoratet, Fødevareministeriet Esben Munk Sørensen

3 Udslagsgivende for detailformuleringen af de regler, der hyppigt er blevet ændret, har været de skiftende jordpolitiske styrkeforhold mellem Folketingets partier sekunderet af de relevante landbrugsøkonomiske foreninger. Der har været tale om en stærk detailinteresse for landbrugslovens regler om samdrift, forpagtning, sammenlægning og erhvervelse. Observationer af disse beslutningsprocesser peger på, at der gennem denne regeldannelse udfoldes styrkeprøver om adgangen til at bruge og eje jord som produktionsressourcer. Lempelsen af adgangen til at nedlægge landbrugejendomme indledtes i 1960 erne, og op til 1970 erne var det almindeligt antaget, at landbrugets samfundsøkonomiske betydning var aftagende. Derfor blev det i en række offentlige plantiltag som Zoneplan 62 og publikationer fra Landsplanudvalgets sekretariat 4 antaget, at landbrugets arealinteresser skulle vige for byudvikling, sommerhusområder og infrastrukturinteresser. Dette billede vendte i 1970 erne, hvor Danmarks indtræden i EF skabte grundlag for et højt investeringsniveau. Der opstod en erkendelse af, at landbrugsjorden som samfundsmæssig ressource skulle beskyttes mod overgang til andet formål. 5 På dette grundlag skærpedes landbrugslovgivningens bestemmelser om administration af landbrugspligtens ophævelse, således at landbrugsmyndighederne skulle være mere tilbageholdende med at overgive landbrugsjord til andre formål. Med kommunal- og planlovreformen skabtes et enstrenget system med landsplanudmeldinger, region- kommune- og lokalplaner. I slutningen af 1980 er- 4. Se om denne udvikling hos Esben Munk Sørensen, Landbrugets indplacering i den sammenfattende fysiske planlægning, Licentiatafhandling, Skriftserie for Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Her er tillige gennemført en empirisk analyse af hvorledes regel- og administrationsgrundlaget for landbrugsloven og dens samspil med den fysiske planlægning er blevet til. 5. Denne erkendelse kom bl.a. til udtryk ved ændringen af landbrugsloven i 1973, hvorefter der indledtes en strammere administration af ophævelsen af landbrugspligten ved overgang af landbrugsarealer til byformål. Det var samme lovændring der førte til påbegyndelsen af Den danske Jordbundsklassificering. Den stadigt øgede opmærksomhed på spørgsmålet kom også til udtryk i betænkning 795 om en fremtidig landbrugspolitik og lå ligeledes til grund ved ændringen af landbrugsloven i 1978, hvor regelgrundlaget for beskyttelse af landbrugsjords overgang til andet formål blev yderligere skærpet. Bl.a. ved indførelsen af den regionale landbrugsplan, der havde til formål at dokumentere og beskytte landbrugets arealinteresser. Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 249

4 ne blev dette system udbygget med tværgående recipient- og vandforsyningsplanlægning samt sektorplanlægning for råstof, naturfredning og landbrug. Landbrugsinteresserne og landbrugsloven blev altså indpasset i dette plansystem, men alene således at landbrugsplanen gennem planlægningsmetode og prioritering af areal- og vandressourcers fordeling i regionplanlægningen skulle søge at dokumentere og sikre flest mulige vand- og arealressourcer til landbruget som helhed. Derimod skal landbrugsplanlægningens indhold ikke beskæftige sig med administrationen af landbrugsloven, herunder eksempelvis at udpege områder med behov for investeringssikkerhed eller miljøtilpasning/ekstensivering og heraf følgende geografisk målrettet administration af landbrugslovens bestemmelser. 6 Det er et væsentligt karakteristikum for forståelsen af de processer, der udspiller sig i landbrugslandskabet, at den fysiske planlægning og områdeudpegningen i denne derfor ikke har nogen funktion i forhold til den regulering og den udvikling af landbrugserhvervet, der finder sted i relation til landbrugsloven. Regionplanlægningen og dens samspil med sektorplanlægningen kan opfattes som en beskyttelsesplanlægning af store samlede landbrugsområder, inden for hvilken strukturudviklingen generelt kan finde sted inden for rammerne af landbrugsloven. Dermed bliver indholdet i denne strukturudvikling også afgørende for relationen mellem landskab og ejendom. Problemet er imidlertid, at der er store regionale og lokale variationer i denne strukturudvikling, og at den ikke afstemmes med de lokalt specifikke behov for strukturog miljøtilpasning, ekstensivering eller skift i arealanvendelse som eksempelvis skovrejsning mv. Herved sker der på samme tid det, at arealkonkurrencen øges, at den lokale udvikling bliver mere uforudsigelig, samt endelig at konfliktmønstret potentielt skærpes. 6. En teoretisk model for hvorledes en sådan geografisk målrettet administration af landbrugsloven kunne finde sted er fremstillet hos Esben Munk Sørensen, Jordfordeling i et udviklingsperspektiv om strukturtilpasning og marginaljordsproblemer, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 33, 1987, pp Der er tillige forarbejder til en yderligere perspektivering af denne tankegang hos Karsten L. Willeberg, Miljøhensyn og landbrugsloven, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 39, 1999 pp og Anne Kirstine Munk Mouritzen, Den Bygningsløse landbrugsejendom fra undtagelse til regel, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 39, 1999, pp Esben Munk Sørensen

5 Forandringspresset i det agrare landskab Baggrunden for forskningsprojektet Landskab og Ejendom er et ønske om at opnå indsigt i de faktiske forandringsprocesser i landskabets ejerrelationer med henblik på at forstå disse og deres rumlige udtryk i landskabet og disses rumlige mønstre i større regioner. Når dette er interessant ud fra en strategisk forskningssynsvinkel skyldes det følgende forhold: Jordomlægninger i landskabet mellem landbrugsejendomme er udtryk for den lokale magtbalance mellem de afgørende lokale aktører i landskabet, nemlig ejerne. Gennem jordomlægningerne og omsætning af landbrugsnoteret ejendom skabes der relativt stabile ændringer i landskabets grundlæggende territorialstruktur, nemlig ejendomsfordelingen. Regelgrundlaget i landbrugsloven er blevet markant ændret og har betydet at nye og mere varierede ejendomsstørrelser er blevet en del af målsætningen med landbrugsloven. De ændrede erhvervelsesregler for ejendomme under 30 ha åbnede for en fri handel med disse og indførelse af den bygningsløse landbrugsejendom. Muligheden for samdrift af 3 ejendomme inden for 10 km skaber mulighed for nye og ekspansive bedriftsstrukturer. Den hidtidige forskning vedrørende jordomlægninger og tilpasninger af landbrugsnoterede ejendomme er meget begrænset og primært knyttet til juridisk orienterede fremstillinger af en aktuel retstilstand inden for jordlovgivningen. 7 Viden om sammenhæng mellem udøvelsen af myndighedsfunktioner i relation til lovgivningen og de faktiske ændringer i ejendomsstrukturen kan anvendes ved overvågning af landskabsændringer og kan teoretisk bruges i scenariefremstillinger, hvor der fokuseres på det konkrete, lokale landskab. Med disse forhold som baggrund gennemførte jeg i en undersøgelse af ejendomsændringerne for perioden Dette skete dels ved analyse af konkrete sagsdokumenter behandlet efter landbrugslovens 13 og 16 i Bjerrringbro-Hvorslev kommuner, 8 dels ved analyse af en landsdækkende 7. F.eks. Chr. Jørgensen, Jordlovgivning, Gad Jura Indsamlingen af data fra de enkelte sager efter landbrugslovens 13 (200 sager fordelt med en 1/3 afgjort af den Regionale Jordbrugskommission i Viborg Amt og 2/3 hos Strukturdirektoratet som såkaldte kendelsessager indsendt direkte af en praktiserende landinspektør som samtidig udstykningssag uden Kommisionsbehandling) og 16 (600 sager hvor datamaterialet var lettest tilgængeligt hos de stedlige kommuner, da Strukturdirektoratets Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 251

6 særkørsel fra Boligministeriets Matrikelregister om ændringer i de forskellige størrelsesgrupper af landbrugsnoterede ejendomme i perioden. Ejendomsændringer i Bjerringbro-Hvorslev Undersøgelsen af ejendomsændringerne i Bjerringbro og Hvorslev kommuner viste en overraskende foranderlighed i jordomlægningerne. Undersøgelsen omfattede flere faser. Her skal først kommenteres resultaterne af særkørslen fra Matrikelregisteret for landbrugsnoterede ejendomme. Selv om det kun drejer sig om en periode på 6 år kunne der konstateres en række interessante forhold: Bjerringbro >125 Total pr. 1/ pr. 1/ pr. 1/ pr. 1/ pr. 1/ pr. 1/ Diff % -9% 25% Hvorslev 30% -7% 38% Pr. 1/ Pr. 1/ Pr. 1/ Pr. 1/ Pr. 1/ Pr. 1/ Diff Tabel 1. Udviklingen i antal landbrugsnoterede ejendomme for perioden i Bjerringbro og Hvorslev kommuner, Viborg Amt. Differens er angivet for den 5-årige periode fra 1. januar 1992 til den 31. december Særudtræk fra Kort- og Matrikelstyrelsens Matrikelregister, Journal arkiverer disse efter modtagelsesdato og ikke geografisk område). Ved 13-sagerne blev køber, sælger (klassificeres i kategori 1-5 jvf. Teresa Pinto Correia og Esben Munk Sørensen, Analyzing current changes in farm structure in two Danish parishes: Types of farmers and their strategies, Forest and Landscape Research, vol. 1, nr. 5, 1999, pp ) arealoverførsel og størrelse efter omlægning registeret. Ved 16-sagerne blev køber, sælger (klassificeres i kategori 1-5 jvf. Teresa Pinto Correia og Esben Munk Sørensen, Ibid.) ejendomskøb nr. 1, 2 eller 3 samt ejendomsstørrelse registreret. 252 Esben Munk Sørensen

7 Det samlede antal landbrugsejendomme i de 2 kommuner ændrer sig stort set ikke eller kun svagt. Der er tale om, at i Bjerringbro reduceres antallet af landbrugsejendomme absolut kun med 6, dvs. et udsving over hele perioden på mindre end 1 procent. Tilsvarende i Hvorslev med en tilvækst i antallet af ejendomme på kun 4 landbrugsejendomme. Inden for dette relativt konstante antal landbrugsejendomme sker der imidlertid betydelige ændringer. Ændringerne er overraskende markante og indikerer en betydelig aktivitet med overførsel af arealer gennem jordomlægninger efter landbrugslovens 13 fra mellemstore ejendomme til henholdsvis små landbrugsnoterede ejendomme og til større voksende ejendomme. Antallet af små landbrugsejendomme under 5 ha vokser med henholdsvis 37 og 30 procent i Bjerringbro og Hvorslev kommuner. Ejendomsantallet i denne gruppe vokser ved, at der fraskilles jorder fra større ejendomme, der efter fraskillelse af landbrugsjorder kommer ind i størrelsesgruppen under 5 ha. Denne størrelse er med landbrugsbygninger et særdeles interessant købsobjekt for deltidslandbrug og hobbylandbrug. Samtidig vokser gruppen af landbrugsejendomme over 50 ha i antal. Til eksisterende større landbrugsejendomme i heltidserhverv tilføres åbenbart arealer, hvilket betyder at stadigt flere ejendomme rykker op i gruppen over 50 ha. Antallet af ejendomme i denne gruppe vokser med hhv. 25 og 38 procent i de 2 kommuner. Derimod falder antallet af ejendomme i grupperne fra 5 til 50 ha. Der er tale om ejendomme, der udstykkes, således at den største mængde produktionsjord sammenlægges med ekspanderende landbrugsbedrifters ejendomme i samdrift, mens restparcellen med bygninger forbliver en landbrugsnoteret ejendom og bidrager til væksten af ejendomme under 5 ha At det særligt er gruppen under 5 ha, der vokser antages at have en sammenhæng med Avancebeskatningslovens 8, der giver landbrugsejendomme under 5,5 ha samme skattefritagelse som parcelhuse for provenue ved salg, hvis ejeren har beboet disse i mere end 2 år. Disse mindre landbrugsejendomme er attraktive som integrerede bolig/erhverv parceller, fordi ledigblevne bygninger uden zonelovsbehandling kan tages i brug til andet formål efter planlovens 37, og fordi udvidelser af eksisterende bebyggelse ikke ved anmeldelse af byggesagen kontrolleres for om der er andet erhverv på ejendommen. Se herom hos Klavs Petersen og Esben Munk Sørensen, Landzoneadministration og den kommunale byggesagsbehandling en undersøgelse i 6 kommuner (m.fl.), Forskningsrapport udgivet af Forskningscentret for Skov & Landskab som Nr. 4 i serien om By- og Landsplanlægning, Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 253

8 Supplerende ejendomme Med udgangspunkt i særkørslen gennemførtes en analyse af alle 13-sagerne i de 2 kommuner. Køberne af de omlagte jorder blev i 59 procent af tilfældene vurderet som store ekspanderende brug over 50 ha (klasse 5), procent medium store brug med afgrøder og dyr (klasse 4). Disse er endnu ikke store, men har brug for arealer til at opfylde harmonibestemmelser i miljøbeskyttelsesloven og arealkravet i landbrugsloven. En del af disse vil blive klasse 5 ejendomme efter supplering. 10 procent af ejendommene bliver relativt store deltidsbrug (klasse 3). Kun hhv. 4 og 2 procent af jordsuppleringerne kunne henføres til brugstyper efter klasse 2 og 1. Aftrappende ejendomme Det var ventet at ejendomme, der reducerede jordtilliggendet, ville høre til bedrifter i aftrapning, men det viste sig, at 16 procent af ejendomme, der reducerede jordtilligendet, tilhørte store ekspanderende landbrugsejendomme. 30 procent var medium store, 22 procent relativt store deltidsbrug, og endelig var kun 18 og 14 procent klasse 2 og 1 de egentlig aftrappende landbrugsbedrifter. 10. Nyere forskningsresultater peger på, at der er stor forskel på landmænd i lokalområder og den måde hvorpå de agerer og lægger fremtidsplaner, se Teresa Pinto Correia og Esben Munk Sørensen, Op.cit. Hermed påvirker de forskellige typer af landmænd på forskellig måde udviklingen i den lokale landbrugsbrugsstruktur. På baggrund af en faktoranalyse blev nedenstående forskellige brugstyper identificeret som typiske i relation til ekspansiv investeringsadfærd. En særlig ekspansiv brugstype var dog»driftsfællesskaber«mellem flere generationer af heltidslandmænd, og hvis der var et generationsskifte i gang på en sådan landbrugsbedrift kunne der konstateres en kraftig efterspørgsel efter tillægsjord i området omkring en sådan landbrugsvirksomhed. I forbindelse med undersøgelsen af dynamikken og forandringsmønstret i de lokale landbrugsejendommes struktur blev de bedrifter, hvori de reducerende landbrugsejendomme indgik, klassificeret, og tilsvarende skete der en klassificering af de bedrifter, hvori de supplerende ejendomme indgik. De 5 kategorier er: 1. Små brug uden afgrøder med lidt dyr til selvforsyning. Gamle nedtrappende eller stabile. 254 Esben Munk Sørensen

9 Forklaringen var at ca. 2/3 af sagerne om omlægning af landbrugsjorder 11 sker mellem ejendomme i samme bedrift altså med samme ejer. Det betyder den ene ejendom i bedriften suppleres i jordtilliggende og den anden reduceres tilsvarende, gerne til en størrelse under 5 ha. Herefter kan den eventuelt afhændes som en mindre landbrugsejendom. Handel med hele ejendomme Alle ejendomshandler med landbrugsnoteret ejendom blev undersøgt, og det er derfor af interesse at kortlægge, hvor mange ejendomme der i Bjerringbro og Hvorslev kommuner blev handlet som ejendom nr. 1 og ejendom nr Det viste sig at i perioden 1992 til 1997 fordelte i alt knap 600 ejendomshandler sig med 91 procent som første ejendomshandel og 9 procent som erhvervelse af ejendom nr. 2 eller 3. Langt det største antal ejendomme, der blev handlet i perioden, var med ejendomme under 10 ha. Altså de ejendomme, der fremkommer efter at størstedelen af produktionsjorden kan være fraskilt en mellemstor produktionsejendom. Ekspansionsstrategier Det relativt omfattende materiale gav grundlag for at identificere de ekspanderende landbrugsbedrifter i Bjerringbro og Hvorslev kommuner. Ved at se på 2. Relativt store deltidsbrug. Afgrøder + kødkvæg/grise. Stabile eller nedtrappende. 3. Medium brug med både afgrøder og dyr. Stabile eller nedtrappende. 4. Små plantebrug uden dyr. Gamle stabile eller nedtrappende. 5. Store ekspanderende brug > 50 ha. 11. Der var tale om 110 sager, der blev ekspederet som såkaldte»erklæringssager«, hvor en praktiserende landinspektør ekspederer omlægningen som en ren udstykningssag uden at involvere Den Regionale Jordbrugskommisionen, bl.a. fordi der er tale om at de to»omlæggende«landbrugsejendomme har samme ejer. 12. Erhvervelser som ejendom nr. 2 viser at der er tale om en erhvervelse af en landbrugsejendom til en bedrift i ekspansion, da kun uddannede fuldtidslandmænd i princippet kan erhverve ejendom nr. 2. Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 255

10 adresser for ejere og vurdere samdriftsforhold oplyst i sagsdokumentationen var det muligt at lokalisere ekspanderende landbrugsbedrifter. På grundlag af et større antal eksempelsager 13 kan tre forskellige ekspansionsstrategier udledes: 14 Strategi A»Byggeklods-strategi«: Bedriften består i hele perioden af en, to eller tre landbrugsejendomme, der udvides hver for sig. Der er ikke tale om nogen nedlæggelse af landbrugsejendomme i bedriften, og der satses systematisk på at supplere disse til bæredygtige størrelser, der eventuelt ville kunne fungere eller afhændes isoleret. Et eksempel på en sådan byggeklodssstrategi er en bedrift der før 1993 består af 3 ejendomme: Nr. 1 (46,3 ha), nr. 2 (39,4 ha) og nr. 3 (33,2 ha) i alt 118,9 ha. I 1993 købes 13,1 ha af en anden landmand og dette areal sammenlægges med ejendom nr. 1 (til 59,4 ha). Nu består det samlede ejendomsareal i bedriften af 132,0 ha. I 1995 købes 10,1 ha af en tredje landmand og dette areal sammenlægges med ejendom nr. 2 (til 49,5 ha). Nu består det samlede ejendomsareal i bedriften af 142,1 ha. I 1996 købes 1,3 ha af en fjerde landmand og dette areal sammenlægges med ejendom nr. 3 (til 34,5 ha). Nu består det samlede ejendomsareal i bedriften af 143,4 ha. Bedriften udvides med ejendomstilliggende på i alt 24,5 ha i perioden eller i alt 20,6 %. Strategi B:»Hovedejendomsstrategi«Eksempel 2: Bedriften søges konstant at blive bragt til at bestå af hovedejendommen alene. Andre landbrugsejendomme købes op, men sammenlægges hurtigt helt eller delvist med hovedejendommen. 13. I en enkelt eksempelsag lykkedes det bedriften i undersøgelsesperioden at vokse med 900 procent i samlet ejendomstilligende. 14. Der er et regelsæt i landbrugsloven, der regulerer denne udvikling. Arealer til sammenlægning med eksisterende ejendom, skal ligge inden for en 2 km afstand. Erhvervelse af hele ejendomme i bedriften, herunder køb eller etablering af bygningsløse landbrugsejendomme kan ske inden for en afstand af 10 km, dog med mulighed for i særlige tilfælde op til 25 km. 256 Esben Munk Sørensen

11 Et eksempel på en hovedejendomsstrategi er forløbet for en bedrift, der før 1994 består af 2 ejendomme: Nr. 1 (55,8 ha) og nr. 2 (13,8 ha) på i alt 69,6 ha. I 1994 erhverves ejendom nr. 3 på 40,6 ha og bedriften består herefter af 110,2 ha. I 1993 sammenlægges 38,9 ha fra ejendom nr. 3 med ejendom nr. 1. (samme ejer). Ejendom nr. 1 er nu på 94,7 ha. Den reducerede ejendom nr. 3 afhændes som mindre landbrugsnoteret ejendom på knap 2 ha. Bedriften er nu i alt på 108,5 ha sammenlægges hele ejendom nr. 2 med ejendom nr. 1 og da restejendom efter nr. 2 afhændes er bedriftens areal fortsat 108,5 ha. Denne bedrift øgede sit samlede jordtilliggende i undersøgelsesperioden med 55,9 %. Strategi C: Ekspansion og nedbringelse af ejendomstal i bedriften Eksempel 3: Bedriften reducerer antallet af ejendomme efterhånden med det formål at kunne erhverve nye landbrugsejendomme. Bedriften søges derfor bragt til at bestå af en eller to ejendomme, hvormed der er»plads«til en ny ejendom. Et eksempel på en sådan»ekspansion og nedbringelse af ejendomstal«er forløbet for en bedrift der før 1992 består af 2 ejendomme: Nr. 1 (23.0 ha) og nr. 2 (7,1 ha) på i alt 30,1 ha. I 1992 sammenlægges 6,7 ha fra ejendom nr. 2 til ejendom nr. 1 (samme ejer). Herefter består ejendom nr. 1 af 29,7 ha. Restejendom fra nr. 2 afhændes. I 1993 erhverves ejendom nr. 2 på i alt 9,3 ha af anden landmand. Herefter består bedriften af 39,0 ha. I 1995 erhverves ejendom nr. 3 på 23,5 ha og bedriften består herefter samlet af 62,5 ha. I 1996 sammenlægges ejendom nr. 1 med ejendom nr. 2 og bedriftens samlede ejendomstal er nedbragt til 2 med uændret ejendomstilliggende på 62,5. Herefter kan ejendom nr. 3 igen erhverves. Bedriften vokser med 108 % i perioden. I praksis optræder disse strategier dog i blandet form, således at de fleste ekspansive landbrugsbedrifter agerer som C. Denne adfærd med at sammenlægge egne ejendomme for at nedbringe ejendomsantallet i bedriften, sammenlægge optimalt i forhold til arrondering og udviklingsretning, og herved muliggøre yderligere tilkøb af hele ejendomme er et fremtrædende investerings- Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 257

12 mønster i de undersøgte eksempelbedrifter. Motiverne til at vælge den ene strategi frem for den anden kan være mangfoldige, men hensynet til bedriftens langsigtede overlevelse og indehaverens fremtidsplaner, herunder et eventuelt planlagt og muligvis glidende generationsskifte, kan spille en afgørende rolle. Udviklingen på landsplan Der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt ejendomsændringerne i Bjerringbro og Hvorslev kommuner kan generaliseres til regionalt eller nationalt niveau. Dette er i sig selv et interessant emne og vil blive viet betydelig interesse i sidste del af delprojektet Landskab og Ejendom. Det har dog været muligt at foretage en analyse af regionale variationer af disse ejendomsændringer på baggrund af den særkørsel af Matrikelregistret, der ligger til grund for den foranstående tabel fra Bjerringbro og Hvorslev kommuner. Med udgangspunkt i denne er der foretaget en analyse 15 af den kommunale fordeling af de relative ændringer i antallet af landbrugsnoterede ejendomme fordelt på grupperne under 5 ha, 5-50 ha og over 50 ha. Resultatet af disse er vist på 3 kortillustrationer (figur 1, 2 og 3). Vurderes den kommunale fordeling af ændringerne i antallet af landbrugsnoterede ejendomme under 5 ha kan der gøres følgende observationer (figur 1): I langt den overvejende del af landets kommuner er antallet af landbrugsejendomme i denne kategori stigende. Den hvide og helt lysegrå farve viser dog kommuner, hvor antallet er faldende. Det drejer sig specielt om de københavnske og nordsjællandske kommuner, størsteparten af Lolland-Falster, et område omkring Odense og 15. Baggrunden for denne analyse er især en interesse for arealkategorierne: 0-5 ha, >5 50 ha og > 50 ha, jf. resultaterne fra Bjerringbro og Hvorslev kommuner. Målet var at finde et udtryk for udviklingen i en given kommune inden for en af de tre arealkategorier og ved anvendelse af mindste kvadraters metode er fundet den procentvise forandring af antallet af ejendomme i den pågældende kommune. Dette resultat blevet knyttet til et kommunekort et for hvert af de tre arealkategorier og dette har muliggjort et visuelt udtryk for udviklingen på lands-, region- og kommuneniveau. Der er herefter foretaget en tolkning af disse kort, med fokus på at udvikle elementer til et forklaringsbillede af de kommunale og regionale variationer. 258 Esben Munk Sørensen

13 Relativ ændring (%) i antal landbrugsnoterede ejendomme under 5 hektar pr. kommune i Figur 1. Nordvestfyn og derudover spredte kommuner rundt om i landet, f.eks. Skagen, Samsø og Ebeltoft. Forklaringen på dette mønster kan være flere: I Hovedstadsområdet og Nordsjælland kan det skyldes byudvikling og arealers overgang til anden anvendelse. På Lolland-Falster skyldes denne udvikling formentlig først og fremmest at små landbrugsejendomme nødigt oprettes, idet der til hver landbrugsejendom følger en»sukkerroe-andel«, dvs. en ret til levering af en bestemt mængde roer. Tillige er jorden generelt af meget høj kvalitet i dette område. Hvis bygningsparcellen på en landbrugsejendom skilles fra med landbrugspligt skal denne have del i roeandelen. Derfor udstykkes aftrappende ejendomme helt til bunds og landbrugspligten aflyses, hvilket betyder at disse ejendomme ikke længere optræder i statistikken for landbrugsejendomme. De enkelte kommuner, der viser sig med et faldende antal hobbylandbrug er generelt kystnære og meget naturskønne kommuner det gælder både Skagen, Ebeltoft/Mols, Samsø, Vejlefjord-området etc. Antageligt områ- Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 259

14 der med en begrænset forekomst af ekspanderende landbrugsbedrifter og samtidig efterspørgsel efter mellemstore deltidsbrug. Med sorte og mørke nuancer er vist de kommuner, hvor antallet af hobbybrugene er stigende, des mørkere des stærkere udvikling i antallet af disse små brug fra 0 5 ha. Dette forhold har en iøjnefaldende lighed med områder, hvor der er en intensiv husdyrproduktion, og hvor der er relativt langt til et bysamfund. Den hurtigste tilvækst i antallet af hobbylandbrug foregår i de kommuner, der ligger fra Aalborg ned langs den jyske højderyg eller langs den gamle hærvej. Udviklingen i disse kommuner går meget stærkt. Stigningen i antallet af disse små brug ligger årligt på procent i forhold til udgangspunktet i Vurderes ændringerne for landbrugsnoterede ejendomme i størrelsen 5-50 ha tegner der sig ligeledes nogle mønstre i den kommunale fordeling, som kan give grundlag for nogle bemærkninger (figur 2): Der er nogle få kommuner, hvor antallet inden for kategorien 5-50 ha er stigende. Det drejer sig specielt om Læsø kommune og 10 kommuner i det nordsjællandske område. På Læsø er der det specielle forhold, at der er blevet to ejendomme mere i denne mellemkategori i perioden fra 1992 til I samme tidsrum er der forsvundet to af de store landbrugsejendomme over 50 ha. Dermed kan der f.eks. være tale om, at to store ejendomme er blevet udskilt i en bygningsparcel og en bygningsløs ejendom hver at der er en sammenhæng underbygges af tidspunktet for ændringerne. Med hensyn til situationen i nordsjællandske kommuner kan det antages, at bynærheden indebærer, at mange af disse ejendomme i størrelsen ikke nedlægges til løsning af harmoniproblemer for ekspanderende naboejendomme. Dels er der begrænset animalsk produktion i det nordsjællandske område, dels kan det antages, at netop ejendomme med denne størrelse er attraktive som deltidsejendomme for et stort klientel af deltidslandmænd. Med mørke grånuancer er vist de kommuner, hvor antallet af landbrugsejendomme i mellemstørrelsen er faldende, des mørkere des større fald i antallet af disse brug fra 5-50 ha. I langt størsteparten af landets kommuner falder antallet af landbrugsejendomme i denne mellemgruppe med mellem 0 og 2 procent om året. I andre kommuner går det imidlertid noget stærkere. De områder, der er præget af et markant fald i antallet af landbrugsejendomme i kategorien fra 5-50 ha, er følgende: Lolland-Falster, Vestjylland, Sønderjylland, Vest-Vendsyssel, 3 kommuner i Himmerland og dele af Østjylland. 260 Esben Munk Sørensen

15 Relativ ændring (%) i antal landbrugsnoterede ejendomme mellem 5 og 50 hektar pr. kommune i Figur 2. Lolland-Falster skiller sig som nævnt tidligere ud fra resten af landet pga. den særdeles gode bonitet og pga. sukkerroeavlen. På Lolland-Falster er der derfor på mange måder gunstige forhold for landbruget og specielt planteavl. Der kan derfor være god fornuft i at købe jord eller hele landbrugsejendomme op snuppe roeandelen skille bygninger fra på ejendom nr. 2 eller 3 og eventuelt sammenlægge den bygningsløse ejendom med en anden ejendom i bedriften, hvormed der skabes»plads«til at købe endnu en ejendom. Der er forholdsvis mange 8, stk. 4-sager efter landbrugsloven i Storstrøms Amt. 16 I Vestjylland er situationen præget af mange DyreEnheder pr. ha, hvilket 16. Se Anne Kirstine Munk Mouritzen, Jan Kloster Staunstrup og Esben Munk Sørensen, Midtvejsrapport fra delprojekt Landskab og ejendom, Skriftserie ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 261

16 giver en stor efterspørgsel på jord. Her skilles bygningsparcellen ofte fra med landbrugspligt 17 og restparcellen den bygningsløse ejendom kan herefter enten sammenlægges med en eksisterende ejendom i bedriften eller videreføres som selvstændig ejendom i en heltidsbedrift. Sker dette vil det typisk betyde, at en ejendom på 5-50 ha forsvinder og en hobbyejendom på 0-5 ha opstår. I Sønderjylland og Vest-Vendsyssel gælder det samme som for Vestjylland. I Himmerland ser der ud til at være fart på udviklingen. Antallet af hobbybrug øges med procent om året og antallet af landbrug i mellemstørrelsen falder med 2-5 procent om året. Men i øvrigt er grunden til denne udvikling formentlig den samme som i Vestjylland. I Østjylland er landbruget mere varieret både størrelsesmæssigt og produktionsmæssigt, men alligevel ser det ud som om, at udviklingen i visse kommuner betyder et stort fald i antallet af landbrugsejendomme i arealgruppen 5-50 ha. Vurderes endeligt antallet af ejendomme på over 50 ha på landsplan, viser det sig, at i langt den overvejende del af landet er antallet af disse storbrug stigende. Med mørkegrå farver er angivet de få kommuner, hvor antallet er faldende (figur 3): De nordsjællandske kommuner skiller sig tilsyneladende ud igen. Det kan skyldes, at antallet af de små hobbybrug er faldende, mellembrugene er stigende, og storbrugene ikke stiger så voldsomt som i resten af landet. Dette billede gælder ikke alle de nordsjællandske kommuner, men der antages at være en tendens. I resten af landet med undtagelse af meget få kommuner er antallet af storbrug generelt jævnt stigende med op til 10 procent om året. Enkelte Vest- og Sønderjyske samt Syd- og Vestsjællandske kommuner overstiger de 10 procent. Endelig skal følgende hovedtendenser noteres: Udviklingen mod hhv. storbrug og hobbybrug er særligt kraftig i Ringkøbing og Sønderjyllands amter, hvor ejendomsændringerne sætter sig kraftigere igennem end i Østjylland og på Øerne. 17. Anne Kristine Munk Mouritzen, Den bygningsløse landbrugsejendom fra undtagelse til praksis, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 39, 1999, pp Esben Munk Sørensen

17 Relativ ændring (%) i antal landbrugsnoterede ejendomme over 50 hektar pr. kommune i Figur 3. På Øerne og Østjylland er ejendomstrukturudviklingen knapt så kraftig, når der ses bort fra Lolland-Falster. Afslutning Det nuværende plansystem udlægger som nævnt indledningsvis kun områder til jordbrugserhvervene. Der er ingen geografisk prioritering eller styring af landbrugsstrukturens udvikling, og som det fremgår af denne artikel udvikler der sig en betydelig regionalisering af landbrugsstrukturen til trods for et ensartet landsdækkende regelsæt. Det lokale og regionale udviklingspotentiale for erhvervs- og landbrugsaktiviteteterne i landzonen er forskellig fra region til region. På denne baggrund, og i særlig grad fordi det samlede landbrugserhverv står overfor be- Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 263

18 tydelige krav om strukturtilpasning og geografisk veldefinerede ekstensiveringsprocesser, er der grundlag for at pege på den manglende sammenhæng mellem planlægning og enkeltsagsbehandling på landbrugslovsområdet som et af de områder, hvor det offentlige arealforvaltningssystem i hvert fald ud fra et teoretisk/ideelt synspunkt bør forbedres. Litteratur Correia, Teresa Pinto og Esben Munk Sørensen, Analyzing current changes in farm structure in two Danish parishes: Types of farmers and their strategies, Forest and Landscape Research, vol. 1, nr. 5, 1999, pp Jørgensen, Chr., Jordlovgivning, Gad Jura Mouritzen, Anne Kirstine Munk, Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 39, 1999, p Mouritzen, Anne Kirstine Munk, Den Bygningsløse landbrugsejendom fra undtagelse til regel, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 39, 1999, pp Mouritzen, Anne Kirstine Munk, Jan Kloster Staunstrup og Esben Munk Sørensen, Midtvejsrapport fra delprojekt Landskab og ejendom, Skriftserie ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Petersen, Klavs og Esben Munk Sørensen, Landzoneadministration og den kommunale byggesagsbehandling en undersøgelse i 6 kommuner (m.fl.), Forskningsrapport udgivet af Forskningscentret for Skov & Landskab som Nr. 4 i serien om By- og Landsplanlægning, Prime, Jørn, Fra Jord til Bord, Strukturdirektoratet, Fødevareministeriet Sørensen, Esben Munk, Landbrugets indplacering i den sammenfattende fysiske planlægning, Licentiatafhandling, Skriftserie for Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Sørensen, Esben Munk, Jordfordeling i et udviklingsperspektiv om strukturtilpasning og marginaljordsproblemer, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 33, 1987, pp Willeberg, Karsten L., Miljøhensyn og landbrugsloven, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 39, 1999, pp Summary Regional and local changes in the ownership structure of farms Presented in this article are selected results from an examination of changes in farms in the municipalities of Bjerringbro and Hvorslev in Viborg County from 1992 to 1997 and the 264 Esben Munk Sørensen

19 results of a similar examination covering the whole country though demonstrating similar changes. The main results of the examination are: Within the framework of the agricultural laws a speedy development is taking place whereby farms are expanding by buying land and farms. In order to keep the number of farms at three or below (the maximum number of farms to be owned by one individual according to the law) land is joined together but the buildings are separated from the land. These changes lead to an increase in farms under five ha. and above fifty ha. Consequently, the number of farms with between five and fifty ha. is decreasing. This development means that the rural landscape will be dominated by expanding farms while a combination of housing and mixed agriculture/other industry will dominate the small farms under five ha. Regional differences concerning these changes in the farm structure have been noticed. They are thought to be the result of both differences in the agricultural production and the varying degree of urbanisation in Denmark. The most radical changes to the farm structure are found in regions dominated by animal husbandry, i.e. the counties of Mid-, West-, South- and North-Jutland. The more intense urban developments close to Copenhagen and in North-East Zealand means that there is a higher demand for farms of middle size in this area because such farms can be run on a part-time basis. The article begins with an account of the agricultural law and the planning system in order to show that ownership of farms is not controlled by either. It is the aim here to demonstrate that the agricultural law and the planning system which are both applicable countrywide cannot be used to control the different types of changes. The conclusion to be drawn from the analysis is that the Danish countryside is undergoing fundamental changes these years characterised by a large demand for housing, industry and farm land in addition to land set aside for improvements in the environment, protection of water reservoirs and leisure activities. This development is only to a limited degree controlled via laws and planning measures. Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 265

20 266 Esben Munk Sørensen

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Vejledning om præstegårdsbrug m.v.

Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Side 1 af 9 Dato for udstedelse 16-05-2006 Dokumenttype Vejledning Forskriftens nr. 41 Forskriftens titel Ressortministerium Status Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Kirkeministeriet Gældende Populærtitel

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Lokal logistik og arrondering Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Resultater: Statement om heltidslandbruget i landskabet

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

et forandret landskab en uændret planlov

et forandret landskab en uændret planlov & et forandret landskab en uændret planlov Kulturlandskabet rummer i dag en række forskellige funktioner fra jordbrugsproduktion over beboelse til friluftsliv og naturforvaltning. Imidlertid er de fleste

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Kom frit frem med visionerne

Kom frit frem med visionerne Kom frit frem med visionerne for landområderne FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Agro Food Park 15 +45

Læs mere

- ET OMRÅDE TIL VINDMØLLER VED NØRRE ANDRUP

- ET OMRÅDE TIL VINDMØLLER VED NØRRE ANDRUP SPØTTRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 84 - ET OMRÅDE TIL VINDMØLLER VED NØRRE ANDRUP SPØTTRUP k o m m u n e: INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse: Lokalplanens formål... 3 Lokalplanens indhold... 4 Lokalplanens forhold

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Informationsfolder Maj 2013

Informationsfolder Maj 2013 Informationsfolder Om nye sommerhuse i kystnærhedzonen i Syddjurs Kommune Kort over de eksistrende sommerhusområder i Syddjurs Kommune og forløbet af kystnærhedszonen, der er et 3 km bredt bånd, der følger

Læs mere

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Lokalplan 4.112 Horne Sommerland blev udarbejdet efter at staten med et landsplandirektiv i 2005 havde åbnet op for udvidelse af de eksisterende sommerhusområder.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Nr. 229, september 2001 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER

Nr. 229, september 2001 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Nr. 229, september 2001 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER ISSN 0909-1882 Tilbygning og udvidelse af aktivitet på virksomheder, der tidligere var etableret i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Efter planlovens

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Program Rådgivning af Vækstlandbrug

Program Rådgivning af Vækstlandbrug Program Rådgivning af Vækstlandbrug Introduktion Vækstlandbrug og deres udvikling Video med 3 vækstlandmænd Introduktion til workshop Workshop i grupper Opsamling i plenum Rådgivning af Vækstlandbrug Økonomikonferencen

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com 2 Baggrund Friluftsliv gør godt! Landbrugslandskabet Lovgivning: færdsel på udyrkede arealer, markveje og stier

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Forenklinger i jordlovgivningen

Forenklinger i jordlovgivningen Forenklinger i jordlovgivningen Betænkning fra Udvalget vedrørende forenklinger i jordlovgivningen Betænkning nr. 1429 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kronologisk fortegnelse over betænkninger

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING

LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING LANDBOREFORMERNE OG DEN NYERE JORDLOVGIVNING Karsten Kyed, tidligere lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Selv om vi i dag befinder os i en periode med omfattende

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01421 og NMK-501-00087 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning i det agrare landskab

Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning i det agrare landskab DJF rapport Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning i det agrare landskab en bæredygtig løsning for både landbrug, miljø og kulturmiljø Anne Kristine Munk Mouritsen DJF rapport Markbrug Særudgave November

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole

Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole 5. marts 2012 1 Alternative veje til selveje - hvad skal der til af nye finansieringskilder og værktøjer 2 Tilbageblik Historisk set har der været

Læs mere