Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold"

Transkript

1 Esben Munk Sørensen Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold Indledning Op til midten af 1950 erne voksede antallet af landbrugsejendomme indtil det toppede med Grunden til denne stigning gennem første halvdel af 1900-tallet var den statslige og private indsats med udstykning af husmandsbrug og oprettelse af nye landbrugsejendomme som led i en aktiv og beskæftigelsesfremmende landbrugs- og socialpolitik. Men billedet vendte først i 1960 erne, hvor en massiv forandringsproces blev sat i gang af hele det danske samfund; en udvikling som indebærer byvækst, afvandring af befolkning fra landdistrikterne samt mekanisering og specialisering af landbrugsproduktionen. Landbrugets strukturudvikling blev dermed forceret og en rationalisering af enheder fremmet. Denne strukturudvikling betød ændring af landbrugets primære produktionsstruktur. En række karakteristika ved denne udvikling kan påpeges: I 1950 erne var selvejet dominerende, og det almindelige billede var et heltidslandbrug, hvor en bedrift bestod af én ejendom uden væsentlig tilforpagtning. Den strukturudvikling, der satte ind fra 1960 erne og stadig er fremherskende i dag, indebærer, at ejendomme nedlægges, 1 og at fuldtidslandbrug 1. Antallet af landbrugsnoterede ejendomme toppede i midten af 1950 erne med ejendomme og dermed også et tilsvarende antal landbrugsbedrifter. Ejendomstallet er faldet støt frem til 1999 hvor det lå på Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 247

2 i stigende grad består af flere ejendomme i samdrift, herunder eventuelt en bygningsløs landbrugsejendom og tilforpagtede arealer. 2 Indeholdt i denne udvikling er, at antallet af landbrugsbedrifter falder mere end antallet af landbrugsejendomme. Fra midten af 1980 erne kan landbrugsejendom nr. 1 erhverves uden uddannelse og landbrug som hovederhverv. Tillige øgedes mængden af tilforpagtede arealer i hele efterkrigsperioden. Jordomlægningerne, landbrugsloven og plansystemet Frem til 1960 var det i princippet forbudt at nedlægge landbrugsejendomme, og der var stærke begrænsninger på muligheden for at omlægge jorder mellem landbrugsejendomme. At det lykkedes at fastholde ejendomsantallet så længe, hang sammen med at der var en stærk regulering af området, idet adgangen til at erhverve jord og ejendom i landbrugslandet var genstand for en stærk politisk interesse. Der var tradition for at Folketinget i detaljer fastlagde såvel regler som administrative retningslinier for denne politiske styring af jorden Den rumlige udstrækning af en landbrugsvirksomhed er derfor flertydig. En»landbrugsejendom«defineres i Matriklen som en ejendom noteret som landbrugsejendom og kan bestå af en eller flere matrikelenheder, der igen kan bestå af flere lodder. Store dele af landbrugslovens regulering af strukturudviklingen fokuserer på landbrugsejendommen. Det være sig som omsætning af hele ejendomme, som omlægninger af jorder mellem landbrugsejendomme, herunder deling af landbrugsejendomme og ved nedlæggelse af landbrugsejendomme. En»landbrugsbedrift«defineres som samdrevne ejendomme dog højst 3 pr. ejer, hvoraf en må være bygningsløs, plus tilforpagtede arealer.»forpagtede«arealer med risikodeling mellem bortforpagter og tilforpagter er ikke omfattet af landbrugslovens regler om samdrift. En landbrugsbedrift i miljølovgivningens begrebsapparat defineres i forhold til overholdelse af harmonireglerne: Samdrevne ejendomme og arealer, samt arealer hvorpå der er indgået naboaftale om gyllespredning. 3. I hele det sidste århundrede har jordspørgsmålet været meget politiseret og genstand for stærk indflydelse fra landbrugsorganisationer og Folketingets partier, der alle har haft jordpolitiske mærkesager vedrørende spørgsmål om ejendomsstørrelser, nedlægningsgrænser mv. Eksistensen af Statens Jordlovsudvalg med direkte repræsentation af Folketingets partier fra 1919 og helt frem til 1982 vidner om den stærke politiske interesse for disse jordlovsspørgsmål. Se Jørn Prime, Fra Jord til Bord, Strukturdirektoratet, Fødevareministeriet Esben Munk Sørensen

3 Udslagsgivende for detailformuleringen af de regler, der hyppigt er blevet ændret, har været de skiftende jordpolitiske styrkeforhold mellem Folketingets partier sekunderet af de relevante landbrugsøkonomiske foreninger. Der har været tale om en stærk detailinteresse for landbrugslovens regler om samdrift, forpagtning, sammenlægning og erhvervelse. Observationer af disse beslutningsprocesser peger på, at der gennem denne regeldannelse udfoldes styrkeprøver om adgangen til at bruge og eje jord som produktionsressourcer. Lempelsen af adgangen til at nedlægge landbrugejendomme indledtes i 1960 erne, og op til 1970 erne var det almindeligt antaget, at landbrugets samfundsøkonomiske betydning var aftagende. Derfor blev det i en række offentlige plantiltag som Zoneplan 62 og publikationer fra Landsplanudvalgets sekretariat 4 antaget, at landbrugets arealinteresser skulle vige for byudvikling, sommerhusområder og infrastrukturinteresser. Dette billede vendte i 1970 erne, hvor Danmarks indtræden i EF skabte grundlag for et højt investeringsniveau. Der opstod en erkendelse af, at landbrugsjorden som samfundsmæssig ressource skulle beskyttes mod overgang til andet formål. 5 På dette grundlag skærpedes landbrugslovgivningens bestemmelser om administration af landbrugspligtens ophævelse, således at landbrugsmyndighederne skulle være mere tilbageholdende med at overgive landbrugsjord til andre formål. Med kommunal- og planlovreformen skabtes et enstrenget system med landsplanudmeldinger, region- kommune- og lokalplaner. I slutningen af 1980 er- 4. Se om denne udvikling hos Esben Munk Sørensen, Landbrugets indplacering i den sammenfattende fysiske planlægning, Licentiatafhandling, Skriftserie for Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Her er tillige gennemført en empirisk analyse af hvorledes regel- og administrationsgrundlaget for landbrugsloven og dens samspil med den fysiske planlægning er blevet til. 5. Denne erkendelse kom bl.a. til udtryk ved ændringen af landbrugsloven i 1973, hvorefter der indledtes en strammere administration af ophævelsen af landbrugspligten ved overgang af landbrugsarealer til byformål. Det var samme lovændring der førte til påbegyndelsen af Den danske Jordbundsklassificering. Den stadigt øgede opmærksomhed på spørgsmålet kom også til udtryk i betænkning 795 om en fremtidig landbrugspolitik og lå ligeledes til grund ved ændringen af landbrugsloven i 1978, hvor regelgrundlaget for beskyttelse af landbrugsjords overgang til andet formål blev yderligere skærpet. Bl.a. ved indførelsen af den regionale landbrugsplan, der havde til formål at dokumentere og beskytte landbrugets arealinteresser. Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 249

4 ne blev dette system udbygget med tværgående recipient- og vandforsyningsplanlægning samt sektorplanlægning for råstof, naturfredning og landbrug. Landbrugsinteresserne og landbrugsloven blev altså indpasset i dette plansystem, men alene således at landbrugsplanen gennem planlægningsmetode og prioritering af areal- og vandressourcers fordeling i regionplanlægningen skulle søge at dokumentere og sikre flest mulige vand- og arealressourcer til landbruget som helhed. Derimod skal landbrugsplanlægningens indhold ikke beskæftige sig med administrationen af landbrugsloven, herunder eksempelvis at udpege områder med behov for investeringssikkerhed eller miljøtilpasning/ekstensivering og heraf følgende geografisk målrettet administration af landbrugslovens bestemmelser. 6 Det er et væsentligt karakteristikum for forståelsen af de processer, der udspiller sig i landbrugslandskabet, at den fysiske planlægning og områdeudpegningen i denne derfor ikke har nogen funktion i forhold til den regulering og den udvikling af landbrugserhvervet, der finder sted i relation til landbrugsloven. Regionplanlægningen og dens samspil med sektorplanlægningen kan opfattes som en beskyttelsesplanlægning af store samlede landbrugsområder, inden for hvilken strukturudviklingen generelt kan finde sted inden for rammerne af landbrugsloven. Dermed bliver indholdet i denne strukturudvikling også afgørende for relationen mellem landskab og ejendom. Problemet er imidlertid, at der er store regionale og lokale variationer i denne strukturudvikling, og at den ikke afstemmes med de lokalt specifikke behov for strukturog miljøtilpasning, ekstensivering eller skift i arealanvendelse som eksempelvis skovrejsning mv. Herved sker der på samme tid det, at arealkonkurrencen øges, at den lokale udvikling bliver mere uforudsigelig, samt endelig at konfliktmønstret potentielt skærpes. 6. En teoretisk model for hvorledes en sådan geografisk målrettet administration af landbrugsloven kunne finde sted er fremstillet hos Esben Munk Sørensen, Jordfordeling i et udviklingsperspektiv om strukturtilpasning og marginaljordsproblemer, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 33, 1987, pp Der er tillige forarbejder til en yderligere perspektivering af denne tankegang hos Karsten L. Willeberg, Miljøhensyn og landbrugsloven, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 39, 1999 pp og Anne Kirstine Munk Mouritzen, Den Bygningsløse landbrugsejendom fra undtagelse til regel, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 39, 1999, pp Esben Munk Sørensen

5 Forandringspresset i det agrare landskab Baggrunden for forskningsprojektet Landskab og Ejendom er et ønske om at opnå indsigt i de faktiske forandringsprocesser i landskabets ejerrelationer med henblik på at forstå disse og deres rumlige udtryk i landskabet og disses rumlige mønstre i større regioner. Når dette er interessant ud fra en strategisk forskningssynsvinkel skyldes det følgende forhold: Jordomlægninger i landskabet mellem landbrugsejendomme er udtryk for den lokale magtbalance mellem de afgørende lokale aktører i landskabet, nemlig ejerne. Gennem jordomlægningerne og omsætning af landbrugsnoteret ejendom skabes der relativt stabile ændringer i landskabets grundlæggende territorialstruktur, nemlig ejendomsfordelingen. Regelgrundlaget i landbrugsloven er blevet markant ændret og har betydet at nye og mere varierede ejendomsstørrelser er blevet en del af målsætningen med landbrugsloven. De ændrede erhvervelsesregler for ejendomme under 30 ha åbnede for en fri handel med disse og indførelse af den bygningsløse landbrugsejendom. Muligheden for samdrift af 3 ejendomme inden for 10 km skaber mulighed for nye og ekspansive bedriftsstrukturer. Den hidtidige forskning vedrørende jordomlægninger og tilpasninger af landbrugsnoterede ejendomme er meget begrænset og primært knyttet til juridisk orienterede fremstillinger af en aktuel retstilstand inden for jordlovgivningen. 7 Viden om sammenhæng mellem udøvelsen af myndighedsfunktioner i relation til lovgivningen og de faktiske ændringer i ejendomsstrukturen kan anvendes ved overvågning af landskabsændringer og kan teoretisk bruges i scenariefremstillinger, hvor der fokuseres på det konkrete, lokale landskab. Med disse forhold som baggrund gennemførte jeg i en undersøgelse af ejendomsændringerne for perioden Dette skete dels ved analyse af konkrete sagsdokumenter behandlet efter landbrugslovens 13 og 16 i Bjerrringbro-Hvorslev kommuner, 8 dels ved analyse af en landsdækkende 7. F.eks. Chr. Jørgensen, Jordlovgivning, Gad Jura Indsamlingen af data fra de enkelte sager efter landbrugslovens 13 (200 sager fordelt med en 1/3 afgjort af den Regionale Jordbrugskommission i Viborg Amt og 2/3 hos Strukturdirektoratet som såkaldte kendelsessager indsendt direkte af en praktiserende landinspektør som samtidig udstykningssag uden Kommisionsbehandling) og 16 (600 sager hvor datamaterialet var lettest tilgængeligt hos de stedlige kommuner, da Strukturdirektoratets Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 251

6 særkørsel fra Boligministeriets Matrikelregister om ændringer i de forskellige størrelsesgrupper af landbrugsnoterede ejendomme i perioden. Ejendomsændringer i Bjerringbro-Hvorslev Undersøgelsen af ejendomsændringerne i Bjerringbro og Hvorslev kommuner viste en overraskende foranderlighed i jordomlægningerne. Undersøgelsen omfattede flere faser. Her skal først kommenteres resultaterne af særkørslen fra Matrikelregisteret for landbrugsnoterede ejendomme. Selv om det kun drejer sig om en periode på 6 år kunne der konstateres en række interessante forhold: Bjerringbro >125 Total pr. 1/ pr. 1/ pr. 1/ pr. 1/ pr. 1/ pr. 1/ Diff % -9% 25% Hvorslev 30% -7% 38% Pr. 1/ Pr. 1/ Pr. 1/ Pr. 1/ Pr. 1/ Pr. 1/ Diff Tabel 1. Udviklingen i antal landbrugsnoterede ejendomme for perioden i Bjerringbro og Hvorslev kommuner, Viborg Amt. Differens er angivet for den 5-årige periode fra 1. januar 1992 til den 31. december Særudtræk fra Kort- og Matrikelstyrelsens Matrikelregister, Journal arkiverer disse efter modtagelsesdato og ikke geografisk område). Ved 13-sagerne blev køber, sælger (klassificeres i kategori 1-5 jvf. Teresa Pinto Correia og Esben Munk Sørensen, Analyzing current changes in farm structure in two Danish parishes: Types of farmers and their strategies, Forest and Landscape Research, vol. 1, nr. 5, 1999, pp ) arealoverførsel og størrelse efter omlægning registeret. Ved 16-sagerne blev køber, sælger (klassificeres i kategori 1-5 jvf. Teresa Pinto Correia og Esben Munk Sørensen, Ibid.) ejendomskøb nr. 1, 2 eller 3 samt ejendomsstørrelse registreret. 252 Esben Munk Sørensen

7 Det samlede antal landbrugsejendomme i de 2 kommuner ændrer sig stort set ikke eller kun svagt. Der er tale om, at i Bjerringbro reduceres antallet af landbrugsejendomme absolut kun med 6, dvs. et udsving over hele perioden på mindre end 1 procent. Tilsvarende i Hvorslev med en tilvækst i antallet af ejendomme på kun 4 landbrugsejendomme. Inden for dette relativt konstante antal landbrugsejendomme sker der imidlertid betydelige ændringer. Ændringerne er overraskende markante og indikerer en betydelig aktivitet med overførsel af arealer gennem jordomlægninger efter landbrugslovens 13 fra mellemstore ejendomme til henholdsvis små landbrugsnoterede ejendomme og til større voksende ejendomme. Antallet af små landbrugsejendomme under 5 ha vokser med henholdsvis 37 og 30 procent i Bjerringbro og Hvorslev kommuner. Ejendomsantallet i denne gruppe vokser ved, at der fraskilles jorder fra større ejendomme, der efter fraskillelse af landbrugsjorder kommer ind i størrelsesgruppen under 5 ha. Denne størrelse er med landbrugsbygninger et særdeles interessant købsobjekt for deltidslandbrug og hobbylandbrug. Samtidig vokser gruppen af landbrugsejendomme over 50 ha i antal. Til eksisterende større landbrugsejendomme i heltidserhverv tilføres åbenbart arealer, hvilket betyder at stadigt flere ejendomme rykker op i gruppen over 50 ha. Antallet af ejendomme i denne gruppe vokser med hhv. 25 og 38 procent i de 2 kommuner. Derimod falder antallet af ejendomme i grupperne fra 5 til 50 ha. Der er tale om ejendomme, der udstykkes, således at den største mængde produktionsjord sammenlægges med ekspanderende landbrugsbedrifters ejendomme i samdrift, mens restparcellen med bygninger forbliver en landbrugsnoteret ejendom og bidrager til væksten af ejendomme under 5 ha At det særligt er gruppen under 5 ha, der vokser antages at have en sammenhæng med Avancebeskatningslovens 8, der giver landbrugsejendomme under 5,5 ha samme skattefritagelse som parcelhuse for provenue ved salg, hvis ejeren har beboet disse i mere end 2 år. Disse mindre landbrugsejendomme er attraktive som integrerede bolig/erhverv parceller, fordi ledigblevne bygninger uden zonelovsbehandling kan tages i brug til andet formål efter planlovens 37, og fordi udvidelser af eksisterende bebyggelse ikke ved anmeldelse af byggesagen kontrolleres for om der er andet erhverv på ejendommen. Se herom hos Klavs Petersen og Esben Munk Sørensen, Landzoneadministration og den kommunale byggesagsbehandling en undersøgelse i 6 kommuner (m.fl.), Forskningsrapport udgivet af Forskningscentret for Skov & Landskab som Nr. 4 i serien om By- og Landsplanlægning, Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 253

8 Supplerende ejendomme Med udgangspunkt i særkørslen gennemførtes en analyse af alle 13-sagerne i de 2 kommuner. Køberne af de omlagte jorder blev i 59 procent af tilfældene vurderet som store ekspanderende brug over 50 ha (klasse 5), procent medium store brug med afgrøder og dyr (klasse 4). Disse er endnu ikke store, men har brug for arealer til at opfylde harmonibestemmelser i miljøbeskyttelsesloven og arealkravet i landbrugsloven. En del af disse vil blive klasse 5 ejendomme efter supplering. 10 procent af ejendommene bliver relativt store deltidsbrug (klasse 3). Kun hhv. 4 og 2 procent af jordsuppleringerne kunne henføres til brugstyper efter klasse 2 og 1. Aftrappende ejendomme Det var ventet at ejendomme, der reducerede jordtilliggendet, ville høre til bedrifter i aftrapning, men det viste sig, at 16 procent af ejendomme, der reducerede jordtilligendet, tilhørte store ekspanderende landbrugsejendomme. 30 procent var medium store, 22 procent relativt store deltidsbrug, og endelig var kun 18 og 14 procent klasse 2 og 1 de egentlig aftrappende landbrugsbedrifter. 10. Nyere forskningsresultater peger på, at der er stor forskel på landmænd i lokalområder og den måde hvorpå de agerer og lægger fremtidsplaner, se Teresa Pinto Correia og Esben Munk Sørensen, Op.cit. Hermed påvirker de forskellige typer af landmænd på forskellig måde udviklingen i den lokale landbrugsbrugsstruktur. På baggrund af en faktoranalyse blev nedenstående forskellige brugstyper identificeret som typiske i relation til ekspansiv investeringsadfærd. En særlig ekspansiv brugstype var dog»driftsfællesskaber«mellem flere generationer af heltidslandmænd, og hvis der var et generationsskifte i gang på en sådan landbrugsbedrift kunne der konstateres en kraftig efterspørgsel efter tillægsjord i området omkring en sådan landbrugsvirksomhed. I forbindelse med undersøgelsen af dynamikken og forandringsmønstret i de lokale landbrugsejendommes struktur blev de bedrifter, hvori de reducerende landbrugsejendomme indgik, klassificeret, og tilsvarende skete der en klassificering af de bedrifter, hvori de supplerende ejendomme indgik. De 5 kategorier er: 1. Små brug uden afgrøder med lidt dyr til selvforsyning. Gamle nedtrappende eller stabile. 254 Esben Munk Sørensen

9 Forklaringen var at ca. 2/3 af sagerne om omlægning af landbrugsjorder 11 sker mellem ejendomme i samme bedrift altså med samme ejer. Det betyder den ene ejendom i bedriften suppleres i jordtilliggende og den anden reduceres tilsvarende, gerne til en størrelse under 5 ha. Herefter kan den eventuelt afhændes som en mindre landbrugsejendom. Handel med hele ejendomme Alle ejendomshandler med landbrugsnoteret ejendom blev undersøgt, og det er derfor af interesse at kortlægge, hvor mange ejendomme der i Bjerringbro og Hvorslev kommuner blev handlet som ejendom nr. 1 og ejendom nr Det viste sig at i perioden 1992 til 1997 fordelte i alt knap 600 ejendomshandler sig med 91 procent som første ejendomshandel og 9 procent som erhvervelse af ejendom nr. 2 eller 3. Langt det største antal ejendomme, der blev handlet i perioden, var med ejendomme under 10 ha. Altså de ejendomme, der fremkommer efter at størstedelen af produktionsjorden kan være fraskilt en mellemstor produktionsejendom. Ekspansionsstrategier Det relativt omfattende materiale gav grundlag for at identificere de ekspanderende landbrugsbedrifter i Bjerringbro og Hvorslev kommuner. Ved at se på 2. Relativt store deltidsbrug. Afgrøder + kødkvæg/grise. Stabile eller nedtrappende. 3. Medium brug med både afgrøder og dyr. Stabile eller nedtrappende. 4. Små plantebrug uden dyr. Gamle stabile eller nedtrappende. 5. Store ekspanderende brug > 50 ha. 11. Der var tale om 110 sager, der blev ekspederet som såkaldte»erklæringssager«, hvor en praktiserende landinspektør ekspederer omlægningen som en ren udstykningssag uden at involvere Den Regionale Jordbrugskommisionen, bl.a. fordi der er tale om at de to»omlæggende«landbrugsejendomme har samme ejer. 12. Erhvervelser som ejendom nr. 2 viser at der er tale om en erhvervelse af en landbrugsejendom til en bedrift i ekspansion, da kun uddannede fuldtidslandmænd i princippet kan erhverve ejendom nr. 2. Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 255

10 adresser for ejere og vurdere samdriftsforhold oplyst i sagsdokumentationen var det muligt at lokalisere ekspanderende landbrugsbedrifter. På grundlag af et større antal eksempelsager 13 kan tre forskellige ekspansionsstrategier udledes: 14 Strategi A»Byggeklods-strategi«: Bedriften består i hele perioden af en, to eller tre landbrugsejendomme, der udvides hver for sig. Der er ikke tale om nogen nedlæggelse af landbrugsejendomme i bedriften, og der satses systematisk på at supplere disse til bæredygtige størrelser, der eventuelt ville kunne fungere eller afhændes isoleret. Et eksempel på en sådan byggeklodssstrategi er en bedrift der før 1993 består af 3 ejendomme: Nr. 1 (46,3 ha), nr. 2 (39,4 ha) og nr. 3 (33,2 ha) i alt 118,9 ha. I 1993 købes 13,1 ha af en anden landmand og dette areal sammenlægges med ejendom nr. 1 (til 59,4 ha). Nu består det samlede ejendomsareal i bedriften af 132,0 ha. I 1995 købes 10,1 ha af en tredje landmand og dette areal sammenlægges med ejendom nr. 2 (til 49,5 ha). Nu består det samlede ejendomsareal i bedriften af 142,1 ha. I 1996 købes 1,3 ha af en fjerde landmand og dette areal sammenlægges med ejendom nr. 3 (til 34,5 ha). Nu består det samlede ejendomsareal i bedriften af 143,4 ha. Bedriften udvides med ejendomstilliggende på i alt 24,5 ha i perioden eller i alt 20,6 %. Strategi B:»Hovedejendomsstrategi«Eksempel 2: Bedriften søges konstant at blive bragt til at bestå af hovedejendommen alene. Andre landbrugsejendomme købes op, men sammenlægges hurtigt helt eller delvist med hovedejendommen. 13. I en enkelt eksempelsag lykkedes det bedriften i undersøgelsesperioden at vokse med 900 procent i samlet ejendomstilligende. 14. Der er et regelsæt i landbrugsloven, der regulerer denne udvikling. Arealer til sammenlægning med eksisterende ejendom, skal ligge inden for en 2 km afstand. Erhvervelse af hele ejendomme i bedriften, herunder køb eller etablering af bygningsløse landbrugsejendomme kan ske inden for en afstand af 10 km, dog med mulighed for i særlige tilfælde op til 25 km. 256 Esben Munk Sørensen

11 Et eksempel på en hovedejendomsstrategi er forløbet for en bedrift, der før 1994 består af 2 ejendomme: Nr. 1 (55,8 ha) og nr. 2 (13,8 ha) på i alt 69,6 ha. I 1994 erhverves ejendom nr. 3 på 40,6 ha og bedriften består herefter af 110,2 ha. I 1993 sammenlægges 38,9 ha fra ejendom nr. 3 med ejendom nr. 1. (samme ejer). Ejendom nr. 1 er nu på 94,7 ha. Den reducerede ejendom nr. 3 afhændes som mindre landbrugsnoteret ejendom på knap 2 ha. Bedriften er nu i alt på 108,5 ha sammenlægges hele ejendom nr. 2 med ejendom nr. 1 og da restejendom efter nr. 2 afhændes er bedriftens areal fortsat 108,5 ha. Denne bedrift øgede sit samlede jordtilliggende i undersøgelsesperioden med 55,9 %. Strategi C: Ekspansion og nedbringelse af ejendomstal i bedriften Eksempel 3: Bedriften reducerer antallet af ejendomme efterhånden med det formål at kunne erhverve nye landbrugsejendomme. Bedriften søges derfor bragt til at bestå af en eller to ejendomme, hvormed der er»plads«til en ny ejendom. Et eksempel på en sådan»ekspansion og nedbringelse af ejendomstal«er forløbet for en bedrift der før 1992 består af 2 ejendomme: Nr. 1 (23.0 ha) og nr. 2 (7,1 ha) på i alt 30,1 ha. I 1992 sammenlægges 6,7 ha fra ejendom nr. 2 til ejendom nr. 1 (samme ejer). Herefter består ejendom nr. 1 af 29,7 ha. Restejendom fra nr. 2 afhændes. I 1993 erhverves ejendom nr. 2 på i alt 9,3 ha af anden landmand. Herefter består bedriften af 39,0 ha. I 1995 erhverves ejendom nr. 3 på 23,5 ha og bedriften består herefter samlet af 62,5 ha. I 1996 sammenlægges ejendom nr. 1 med ejendom nr. 2 og bedriftens samlede ejendomstal er nedbragt til 2 med uændret ejendomstilliggende på 62,5. Herefter kan ejendom nr. 3 igen erhverves. Bedriften vokser med 108 % i perioden. I praksis optræder disse strategier dog i blandet form, således at de fleste ekspansive landbrugsbedrifter agerer som C. Denne adfærd med at sammenlægge egne ejendomme for at nedbringe ejendomsantallet i bedriften, sammenlægge optimalt i forhold til arrondering og udviklingsretning, og herved muliggøre yderligere tilkøb af hele ejendomme er et fremtrædende investerings- Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 257

12 mønster i de undersøgte eksempelbedrifter. Motiverne til at vælge den ene strategi frem for den anden kan være mangfoldige, men hensynet til bedriftens langsigtede overlevelse og indehaverens fremtidsplaner, herunder et eventuelt planlagt og muligvis glidende generationsskifte, kan spille en afgørende rolle. Udviklingen på landsplan Der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt ejendomsændringerne i Bjerringbro og Hvorslev kommuner kan generaliseres til regionalt eller nationalt niveau. Dette er i sig selv et interessant emne og vil blive viet betydelig interesse i sidste del af delprojektet Landskab og Ejendom. Det har dog været muligt at foretage en analyse af regionale variationer af disse ejendomsændringer på baggrund af den særkørsel af Matrikelregistret, der ligger til grund for den foranstående tabel fra Bjerringbro og Hvorslev kommuner. Med udgangspunkt i denne er der foretaget en analyse 15 af den kommunale fordeling af de relative ændringer i antallet af landbrugsnoterede ejendomme fordelt på grupperne under 5 ha, 5-50 ha og over 50 ha. Resultatet af disse er vist på 3 kortillustrationer (figur 1, 2 og 3). Vurderes den kommunale fordeling af ændringerne i antallet af landbrugsnoterede ejendomme under 5 ha kan der gøres følgende observationer (figur 1): I langt den overvejende del af landets kommuner er antallet af landbrugsejendomme i denne kategori stigende. Den hvide og helt lysegrå farve viser dog kommuner, hvor antallet er faldende. Det drejer sig specielt om de københavnske og nordsjællandske kommuner, størsteparten af Lolland-Falster, et område omkring Odense og 15. Baggrunden for denne analyse er især en interesse for arealkategorierne: 0-5 ha, >5 50 ha og > 50 ha, jf. resultaterne fra Bjerringbro og Hvorslev kommuner. Målet var at finde et udtryk for udviklingen i en given kommune inden for en af de tre arealkategorier og ved anvendelse af mindste kvadraters metode er fundet den procentvise forandring af antallet af ejendomme i den pågældende kommune. Dette resultat blevet knyttet til et kommunekort et for hvert af de tre arealkategorier og dette har muliggjort et visuelt udtryk for udviklingen på lands-, region- og kommuneniveau. Der er herefter foretaget en tolkning af disse kort, med fokus på at udvikle elementer til et forklaringsbillede af de kommunale og regionale variationer. 258 Esben Munk Sørensen

13 Relativ ændring (%) i antal landbrugsnoterede ejendomme under 5 hektar pr. kommune i Figur 1. Nordvestfyn og derudover spredte kommuner rundt om i landet, f.eks. Skagen, Samsø og Ebeltoft. Forklaringen på dette mønster kan være flere: I Hovedstadsområdet og Nordsjælland kan det skyldes byudvikling og arealers overgang til anden anvendelse. På Lolland-Falster skyldes denne udvikling formentlig først og fremmest at små landbrugsejendomme nødigt oprettes, idet der til hver landbrugsejendom følger en»sukkerroe-andel«, dvs. en ret til levering af en bestemt mængde roer. Tillige er jorden generelt af meget høj kvalitet i dette område. Hvis bygningsparcellen på en landbrugsejendom skilles fra med landbrugspligt skal denne have del i roeandelen. Derfor udstykkes aftrappende ejendomme helt til bunds og landbrugspligten aflyses, hvilket betyder at disse ejendomme ikke længere optræder i statistikken for landbrugsejendomme. De enkelte kommuner, der viser sig med et faldende antal hobbylandbrug er generelt kystnære og meget naturskønne kommuner det gælder både Skagen, Ebeltoft/Mols, Samsø, Vejlefjord-området etc. Antageligt områ- Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 259

14 der med en begrænset forekomst af ekspanderende landbrugsbedrifter og samtidig efterspørgsel efter mellemstore deltidsbrug. Med sorte og mørke nuancer er vist de kommuner, hvor antallet af hobbybrugene er stigende, des mørkere des stærkere udvikling i antallet af disse små brug fra 0 5 ha. Dette forhold har en iøjnefaldende lighed med områder, hvor der er en intensiv husdyrproduktion, og hvor der er relativt langt til et bysamfund. Den hurtigste tilvækst i antallet af hobbylandbrug foregår i de kommuner, der ligger fra Aalborg ned langs den jyske højderyg eller langs den gamle hærvej. Udviklingen i disse kommuner går meget stærkt. Stigningen i antallet af disse små brug ligger årligt på procent i forhold til udgangspunktet i Vurderes ændringerne for landbrugsnoterede ejendomme i størrelsen 5-50 ha tegner der sig ligeledes nogle mønstre i den kommunale fordeling, som kan give grundlag for nogle bemærkninger (figur 2): Der er nogle få kommuner, hvor antallet inden for kategorien 5-50 ha er stigende. Det drejer sig specielt om Læsø kommune og 10 kommuner i det nordsjællandske område. På Læsø er der det specielle forhold, at der er blevet to ejendomme mere i denne mellemkategori i perioden fra 1992 til I samme tidsrum er der forsvundet to af de store landbrugsejendomme over 50 ha. Dermed kan der f.eks. være tale om, at to store ejendomme er blevet udskilt i en bygningsparcel og en bygningsløs ejendom hver at der er en sammenhæng underbygges af tidspunktet for ændringerne. Med hensyn til situationen i nordsjællandske kommuner kan det antages, at bynærheden indebærer, at mange af disse ejendomme i størrelsen ikke nedlægges til løsning af harmoniproblemer for ekspanderende naboejendomme. Dels er der begrænset animalsk produktion i det nordsjællandske område, dels kan det antages, at netop ejendomme med denne størrelse er attraktive som deltidsejendomme for et stort klientel af deltidslandmænd. Med mørke grånuancer er vist de kommuner, hvor antallet af landbrugsejendomme i mellemstørrelsen er faldende, des mørkere des større fald i antallet af disse brug fra 5-50 ha. I langt størsteparten af landets kommuner falder antallet af landbrugsejendomme i denne mellemgruppe med mellem 0 og 2 procent om året. I andre kommuner går det imidlertid noget stærkere. De områder, der er præget af et markant fald i antallet af landbrugsejendomme i kategorien fra 5-50 ha, er følgende: Lolland-Falster, Vestjylland, Sønderjylland, Vest-Vendsyssel, 3 kommuner i Himmerland og dele af Østjylland. 260 Esben Munk Sørensen

15 Relativ ændring (%) i antal landbrugsnoterede ejendomme mellem 5 og 50 hektar pr. kommune i Figur 2. Lolland-Falster skiller sig som nævnt tidligere ud fra resten af landet pga. den særdeles gode bonitet og pga. sukkerroeavlen. På Lolland-Falster er der derfor på mange måder gunstige forhold for landbruget og specielt planteavl. Der kan derfor være god fornuft i at købe jord eller hele landbrugsejendomme op snuppe roeandelen skille bygninger fra på ejendom nr. 2 eller 3 og eventuelt sammenlægge den bygningsløse ejendom med en anden ejendom i bedriften, hvormed der skabes»plads«til at købe endnu en ejendom. Der er forholdsvis mange 8, stk. 4-sager efter landbrugsloven i Storstrøms Amt. 16 I Vestjylland er situationen præget af mange DyreEnheder pr. ha, hvilket 16. Se Anne Kirstine Munk Mouritzen, Jan Kloster Staunstrup og Esben Munk Sørensen, Midtvejsrapport fra delprojekt Landskab og ejendom, Skriftserie ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 261

16 giver en stor efterspørgsel på jord. Her skilles bygningsparcellen ofte fra med landbrugspligt 17 og restparcellen den bygningsløse ejendom kan herefter enten sammenlægges med en eksisterende ejendom i bedriften eller videreføres som selvstændig ejendom i en heltidsbedrift. Sker dette vil det typisk betyde, at en ejendom på 5-50 ha forsvinder og en hobbyejendom på 0-5 ha opstår. I Sønderjylland og Vest-Vendsyssel gælder det samme som for Vestjylland. I Himmerland ser der ud til at være fart på udviklingen. Antallet af hobbybrug øges med procent om året og antallet af landbrug i mellemstørrelsen falder med 2-5 procent om året. Men i øvrigt er grunden til denne udvikling formentlig den samme som i Vestjylland. I Østjylland er landbruget mere varieret både størrelsesmæssigt og produktionsmæssigt, men alligevel ser det ud som om, at udviklingen i visse kommuner betyder et stort fald i antallet af landbrugsejendomme i arealgruppen 5-50 ha. Vurderes endeligt antallet af ejendomme på over 50 ha på landsplan, viser det sig, at i langt den overvejende del af landet er antallet af disse storbrug stigende. Med mørkegrå farver er angivet de få kommuner, hvor antallet er faldende (figur 3): De nordsjællandske kommuner skiller sig tilsyneladende ud igen. Det kan skyldes, at antallet af de små hobbybrug er faldende, mellembrugene er stigende, og storbrugene ikke stiger så voldsomt som i resten af landet. Dette billede gælder ikke alle de nordsjællandske kommuner, men der antages at være en tendens. I resten af landet med undtagelse af meget få kommuner er antallet af storbrug generelt jævnt stigende med op til 10 procent om året. Enkelte Vest- og Sønderjyske samt Syd- og Vestsjællandske kommuner overstiger de 10 procent. Endelig skal følgende hovedtendenser noteres: Udviklingen mod hhv. storbrug og hobbybrug er særligt kraftig i Ringkøbing og Sønderjyllands amter, hvor ejendomsændringerne sætter sig kraftigere igennem end i Østjylland og på Øerne. 17. Anne Kristine Munk Mouritzen, Den bygningsløse landbrugsejendom fra undtagelse til praksis, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 39, 1999, pp Esben Munk Sørensen

17 Relativ ændring (%) i antal landbrugsnoterede ejendomme over 50 hektar pr. kommune i Figur 3. På Øerne og Østjylland er ejendomstrukturudviklingen knapt så kraftig, når der ses bort fra Lolland-Falster. Afslutning Det nuværende plansystem udlægger som nævnt indledningsvis kun områder til jordbrugserhvervene. Der er ingen geografisk prioritering eller styring af landbrugsstrukturens udvikling, og som det fremgår af denne artikel udvikler der sig en betydelig regionalisering af landbrugsstrukturen til trods for et ensartet landsdækkende regelsæt. Det lokale og regionale udviklingspotentiale for erhvervs- og landbrugsaktiviteteterne i landzonen er forskellig fra region til region. På denne baggrund, og i særlig grad fordi det samlede landbrugserhverv står overfor be- Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 263

18 tydelige krav om strukturtilpasning og geografisk veldefinerede ekstensiveringsprocesser, er der grundlag for at pege på den manglende sammenhæng mellem planlægning og enkeltsagsbehandling på landbrugslovsområdet som et af de områder, hvor det offentlige arealforvaltningssystem i hvert fald ud fra et teoretisk/ideelt synspunkt bør forbedres. Litteratur Correia, Teresa Pinto og Esben Munk Sørensen, Analyzing current changes in farm structure in two Danish parishes: Types of farmers and their strategies, Forest and Landscape Research, vol. 1, nr. 5, 1999, pp Jørgensen, Chr., Jordlovgivning, Gad Jura Mouritzen, Anne Kirstine Munk, Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 39, 1999, p Mouritzen, Anne Kirstine Munk, Den Bygningsløse landbrugsejendom fra undtagelse til regel, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 39, 1999, pp Mouritzen, Anne Kirstine Munk, Jan Kloster Staunstrup og Esben Munk Sørensen, Midtvejsrapport fra delprojekt Landskab og ejendom, Skriftserie ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Petersen, Klavs og Esben Munk Sørensen, Landzoneadministration og den kommunale byggesagsbehandling en undersøgelse i 6 kommuner (m.fl.), Forskningsrapport udgivet af Forskningscentret for Skov & Landskab som Nr. 4 i serien om By- og Landsplanlægning, Prime, Jørn, Fra Jord til Bord, Strukturdirektoratet, Fødevareministeriet Sørensen, Esben Munk, Landbrugets indplacering i den sammenfattende fysiske planlægning, Licentiatafhandling, Skriftserie for Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Sørensen, Esben Munk, Jordfordeling i et udviklingsperspektiv om strukturtilpasning og marginaljordsproblemer, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 33, 1987, pp Willeberg, Karsten L., Miljøhensyn og landbrugsloven, Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Landinspektøren, vol. 39, 1999, pp Summary Regional and local changes in the ownership structure of farms Presented in this article are selected results from an examination of changes in farms in the municipalities of Bjerringbro and Hvorslev in Viborg County from 1992 to 1997 and the 264 Esben Munk Sørensen

19 results of a similar examination covering the whole country though demonstrating similar changes. The main results of the examination are: Within the framework of the agricultural laws a speedy development is taking place whereby farms are expanding by buying land and farms. In order to keep the number of farms at three or below (the maximum number of farms to be owned by one individual according to the law) land is joined together but the buildings are separated from the land. These changes lead to an increase in farms under five ha. and above fifty ha. Consequently, the number of farms with between five and fifty ha. is decreasing. This development means that the rural landscape will be dominated by expanding farms while a combination of housing and mixed agriculture/other industry will dominate the small farms under five ha. Regional differences concerning these changes in the farm structure have been noticed. They are thought to be the result of both differences in the agricultural production and the varying degree of urbanisation in Denmark. The most radical changes to the farm structure are found in regions dominated by animal husbandry, i.e. the counties of Mid-, West-, South- and North-Jutland. The more intense urban developments close to Copenhagen and in North-East Zealand means that there is a higher demand for farms of middle size in this area because such farms can be run on a part-time basis. The article begins with an account of the agricultural law and the planning system in order to show that ownership of farms is not controlled by either. It is the aim here to demonstrate that the agricultural law and the planning system which are both applicable countrywide cannot be used to control the different types of changes. The conclusion to be drawn from the analysis is that the Danish countryside is undergoing fundamental changes these years characterised by a large demand for housing, industry and farm land in addition to land set aside for improvements in the environment, protection of water reservoirs and leisure activities. This development is only to a limited degree controlled via laws and planning measures. Regionale og lokale ændringsmønstre i landskabets ejerforhold 265

20 266 Esben Munk Sørensen

Strukturudvikling i landbruget. Af Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Strukturudvikling i landbruget. Af Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Strukturudvikling i landbruget Af Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i forskningsprojektet»ejendomsændringer i det agrare landskab«belyses, hvordan de seneste årtiers strukturudvikling

Læs mere

Strukturudviklingen i Landbruget ( landinspektør ) Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet

Strukturudviklingen i Landbruget ( landinspektør ) Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Strukturudviklingen i Landbruget ( landinspektør ) Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Strukturudviklingen i Landbruget Et resultat af planlægning Strukturudviklingen i Landbruget En ny Start - kræver

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Præsentation af Collective Impact- arbejdet Det åbne land som dobbelt ressource

Præsentation af Collective Impact- arbejdet Det åbne land som dobbelt ressource Præsentation af Collective Impact- arbejdet Det åbne land som dobbelt ressource Why Collective Impact? - brings stakeholders together that do not traditional work together, and enables new adaptive solutions

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 Sag 226/2014 (2. afdeling) Invidan ApS (advokat Ingrid Brix Jensen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown) I

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Lokal logistik og arrondering Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Resultater: Statement om heltidslandbruget i landskabet

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Fremsat den {FREMSAT} af fødevareministeren Udkast af 16. juli 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse af arealgrænse for

Læs mere

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

B.1.3. Ejendomme 1998

B.1.3. Ejendomme 1998 B.1.3. Ejendomme 1998 Forpagtning I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte angiver landmanden, hvilke arealer der indgår i bedriften. Det oplyses, hvor stort et areal fra hver ejendom, der er ejet eller

Læs mere

Multifunktionel jordfordeling

Multifunktionel jordfordeling Multifunktionel jordfordeling Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Danske Landskaber Et resultat af planlægning og jordpolitik gennem århundreder Jordfordeling et unikt fænomen i dansk landskabsforvaltning

Læs mere

Vejledning om præstegårdsbrug m.v.

Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Side 1 af 9 Dato for udstedelse 16-05-2006 Dokumenttype Vejledning Forskriftens nr. 41 Forskriftens titel Ressortministerium Status Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Kirkeministeriet Gældende Populærtitel

Læs mere

JOAN SCHOU BERENTZEN, BO MØRKBAK ELEFSEN OG LARS HAAGENSEN

JOAN SCHOU BERENTZEN, BO MØRKBAK ELEFSEN OG LARS HAAGENSEN JOAN SCHOU BERENTZEN, BO MØRKBAK ELEFSEN OG LARS HAAGENSEN AFGANGSPROJEKT LANDINSPEKTØRUDDANNELSEN AALBORG UNIVERSITET 2004 LANDZONEINTERESSERNES INDFLYDELSE PÅ LOKALISERINGEN AF FREMTIDENS HUSDYRPRODUKTION

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

UDKAST 08-10-2010. Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. 1. Indledning

UDKAST 08-10-2010. Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. 1. Indledning UDKAST 08-10-2010 Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at beskrive, hvordan reglerne i lov om landbrugsejendomme (lovbekendtgørelse nr. 616

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Den geografiske variation i dansk landbrug

Den geografiske variation i dansk landbrug Den geografiske variation i dansk landbrug Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Forskel på landbruget i øst og vest

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme Herved bekendtgøres lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 1240 af 18. december

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført

Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven

Læs mere

Kommunerne skal i arbejdstøjet

Kommunerne skal i arbejdstøjet Kommunerne skal i arbejdstøjet Esben Munk Sørensen forsker og landinspektør Aalborg Universitet Revideringen af planloven indeholder færre liberaliseringer end forventet, og det skal kommunerne være glade

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og

Læs mere

Landbruget og landskabet

Landbruget og landskabet Landbruget og landskabet Jørgen Primdahl og David Pears, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning!. Foredrag i projektet Liv og Limfjordslandskab i Nordfjends Landbruget og landskabet i Nordfjends

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by LOKALPLAN NR. 41 Fanø Kommune Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by Oktober 1989 2 Lokalplan 41 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL YDERLIG STORMFLODSSIKRING AF SØNDERHO

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 9. januar 2003 J.nr.: 97-33/350-0286 LLK Afgørelse

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Østdansk Landbrugsrådgivning

Østdansk Landbrugsrådgivning Landbrugsrådgivning Årsmøde Tirsdag d. 29/3 2011 Steen Bendixen - En del af Dansk Hvem er vi: Rigmor Liza Knud Aage Steen Rigmor Liza Knud Aage Steen Christensen Rosenberg Hansen Bendixen - En del af Dansk

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

Hvordan kan VVM tænkes sammen med jordfordeling for bedre natur?

Hvordan kan VVM tænkes sammen med jordfordeling for bedre natur? Hvordan kan VVM tænkes sammen med jordfordeling for bedre natur? Hvad er jordfordeling? Hvad er det jordfordeling kan (siden både NLKom og Naturplan DK anbefaler det)? VVM og jordfordeling Anlægsprojekter

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

3. Arbejdskraft, alder og uddannelse Labour force, age and education

3. Arbejdskraft, alder og uddannelse Labour force, age and education 27 3. Arbejdskraft, alder og uddannelse Labour force, age and education A. Brugers alder Ved den årlige landbrugs- og gartneritælling indhenter Danmarks Statistik oplysninger om fødselsdato, måned og år

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Jordfordeling anvendelse og udvikling - Program

Jordfordeling anvendelse og udvikling - Program Jordfordeling anvendelse og udvikling - Program 9:00 9:20: 9:20 9:35: 9:35 10:30: 10:30 10:45: 10:45 12:00: 12:00 12:30: 12:30 13:30: 13:30 14:00 14:00 14:45: 14:45 15:15: 15:15 15:30: Kaffe og rundstykker

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006. August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt Europaudvalget EU-note - E 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen underkender landbrugslovens

Læs mere

Analyser udfra data fra GLR/CHR

Analyser udfra data fra GLR/CHR Analyser udfra data fra GLR/CHR Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning n n Metodeoverblik n analyser n Landsdækkende

Læs mere

Vejledning om Skovloven 12 - Udstykning

Vejledning om Skovloven 12 - Udstykning Dette notat er senest ændret den 25. august 2015. Vejledning om Skovloven 12 - Udstykning Indhold 1. Formål... 2 2. Definitioner... 3 3. Sagsbehandling... 4 3.1 Særligt om majoratsnoterede ejendomme...

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

Vurderingslovens 33 Klassifikation af små landbrugsejendomme SKM2015.424.BR

Vurderingslovens 33 Klassifikation af små landbrugsejendomme SKM2015.424.BR - 1 Vurderingslovens 33 Klassifikation af små landbrugsejendomme SKM2015.424.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Hillerød tiltrådte ved en dom af 14/4 2015, at en landbrugsejendom

Læs mere

Lokalplan nr. 54. Bakkely Vindmøllepark. Indhold: STEVNS KOMMUNE. side 1 side 1

Lokalplan nr. 54. Bakkely Vindmøllepark. Indhold: STEVNS KOMMUNE. side 1 side 1 Lokalplan nr. 54 Bakkely Vindmøllepark Indhold: Lokalplanens baggrund Lokal planområdet Lokal planens ind hold Lokalplanens bestemmelser Vedtagelsespåtegning side 1 side 1 side 1 side 3 side 5 Kortbilag

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

M I L J Ø M I N I S T E R I E T

M I L J Ø M I N I S T E R I E T Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 245 Offentligt M I L J Ø M I N I S T E R I E T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Landsplanområdet J.nr. SN 2001-0019/LP4-0003 Ref. MIC Sjette redegørelse om "lovovervågning"

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere