Bilag. Region Midtjylland. Behandling af redegørelse om landsbyfornyelse, rammevilkår og initiativer. til Regionsrådets møde den 20.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag. Region Midtjylland. Behandling af redegørelse om landsbyfornyelse, rammevilkår og initiativer. til Regionsrådets møde den 20."

Transkript

1 Region Midtjylland Behandling af redegørelse om landsbyfornyelse, rammevilkår og initiativer Bilag til Regionsrådets møde den 20. februar 2008 Punkt nr. 21

2 Udvikling og fornyelse af landsbyerne rammevilkår og forslag til initiativer Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel , December 2007

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Planloven Planlovens formål Kommuneplanen Landzonelokalplaner Landzonetilladelse Kommunal erhvervelse af ejendomme som led i landsbyfornyelse Konklusion Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Skat og Moms Fradrag for udgifter til ombygning/vedligeholdelse af erhvervsmæssigt anvendte bygninger og blandet anvendte bygninger Afskrivning på bygninger Nedrivningsfradrag på bygninger Driftsmidler fradrag eller afskrivning Udlejningsejendomme Specielt om start af virksomhed Generelt om virksomhedens indtægter og udgifter Landbrug og specielt om nedlagte landbrug Underskudsgivende bivirksomheder Tilskud til byfornyelse og lignende Fremme af fornyelse, nedrivning m.v. ved ændringer i skatte- og momsregler Sammenfatning og forslag til initiativer Planloven Byfornyelse Skat og moms

4 1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet som led i et større samarbejdsprojekt om Landsbyfornyelse, der indgår i Vækstforums Handlingsplan og omfatter følgende hovedelementer: To tværgående projekter: Arbejde for dannelse af en national landsbyfornyelsesfond. Beskrive rammevilkår og muligheder for initiativer, der kan udvikle og forny landsbyerne. To konkrete modelprojekter for udvikling og fornyelse af landsbyer: Et med kulturmiljøet som det overordnede udgangspunkt. Et med vægt på udvikling af småerhverv. De to modelprojekter kan omfatte en landsby med opland eller en klynge af landsbyer. Modelprojekterne udbydes til gennemførelse af en eller flere Lokale Aktions Grupper (LAG er) og kommuner i samarbejde med lokale aktører. Det samlede projekt Landsbyfornyelse omfatter således en sammenhængende indsats for fornyelse og forskønnelse i landsbyer og på landet. Der er nedsat en projektgruppe med deltagelse af tre repræsentanter fra kommunerne, fire fra de Lokale Aktions Grupper, der er dannet i medfør af Landdistriktsprogrammet , og tre repræsentanter fra Region Midtjylland. Redegørelsen er udarbejdet af projektgruppen med bistand fra SKAT, kommuner m.fl. Baggrund Landdistrikterne har særlige udfordringer med faldende indbyggertal og et erhvervsliv under pres. I Regionernes og vækstforaenes virke fokuseres der på styrkelse af udviklingen i landdistrikterne: Den regionale udviklingsplan skal indeholde en overordnet samlet vision for udviklingen i regionens landdistrikter. Landdistrikterne skal have høj prioritet i vækstforaenes arbejde. Vækstforum skal udvikle og prioritere initiativer til at forbedre vækstvilkårene og styrke udviklingen i landdistrikterne. Region Midtjylland og Vækstforum gør således en markant indsats for at styrke udviklingen i landdistrikterne. 3

5 Baggrunden for denne redegørelse er det store og hastigt voksende behov for en betydelig forøgelse af indsatsen med sanering og fornyelse i landdistrikterne. Formål Formålet med redegørelsen er at: Beskrive de gældende rammer i planlovgivningen for udarbejdelse og virkeliggørelse af kommuneplaner og lokalplaner, planlægning og administration af det åbne land, for erhvervelse af ejendomme m.v. Beskrive rammerne i byfornyelseslovgivningen, herunder mulighederne for tilskud fra staten til sanering og fornyelse i landdistrikterne. Beskrive regler om skat og moms, der har betydning for udvikling, sanering og fornyelse i landdistrikterne. Fremlægge forslag til initiativer på planlovsområdet, byfornyelsesområdet og skatteområdet, der kan fremme sanering og fornyelse i landdistrikterne. 4

6 2. Planloven Den følgende redegørelse om Planloven har til formål overordnet at belyse de bestemmelser i loven, der har særlig betydning for udvikling, sanering og fornyelse i landsbyerne og det åbne land Planlovens formål Planloven fastlægger rammerne for den overordnede arealplanlægning og inddeler landet i tre zoner: byzoner, det åbne land og sommerhusområder. Lovens bestemmelser om det åbne land, omfatter både selve det åbne land og landsbyerne. Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonebestemmelserne er at modvirke spredning af bebyggelse ved at hindre uønskede og uplanlagte bebyggelser og anlæg i det åbne land og at sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der igennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Udgangspunktet er dermed, at det åbne land friholdes for bebyggelse, med undtagelse af byggeri, der er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udviklingen skal derfor primært baseres på landsbyerne. Et afgørende grundvilkår for, at udvikling, sanering og nybyggeri kan finde sted i landsbyerne, er dermed også, at den nødvendige kommuneplanlægning og lokalplanlægning gennemføres Kommuneplanen Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i en kommune. Med kommunalreformen er en række temaer, der omhandler beskyttelse og benyttelse af det åbne land blevet en del af kommuneplanen. Retningslinierne i regionplanerne for de tidligere amter er gældende som plandirektiver for det åbne land, indtil der er vedtaget nye samlede kommuneplaner. Kommuneplanerne vil derfor fremover også indeholde rammer og retningslinier for arealanvendelse, bebyggelse og administrationen af det åbne land og landsbyer. Landsbyafgrænsninger Der kan i kommuneplanen foretages en afgrænsning af de eksisterende landsbyer i kommunen og fastsættes overordnede rammer ikke bare for lokalplanlægning, men også for enkeltsags administration efter planlovens zonebestemmelser. Landsbyafgrænsninger kan dermed på den ene side sikre bevaring af værdifulde landskaber mod spredt bebyggelse og bevaring af værdifulde bygninger og landsbymiljøer, og på den anden side skabe de planlægningsmæssige forudsætninger for, at landsbyerne fortsat kan have udviklingsmuligheder for bosætning og i et vist omfang erhverv. 5

7 Ofte vil de konkrete arealer, hvor byggeri kan forventes tilladt indenfor landsbyafgrænsningen være udpeget. Samtidig kan kommuneplanen på den måde synliggøre overfor interesserede tilflyttere og investorer, hvilke kvaliteter og hvilke muligheder for nybyggeri de enkelte afgrænsede landsbyer indeholder. Hertil kommer, at Naturklagenævnets praksis for så vidt angår landzonetilladelser til opførelse af nye helårsbeboelser, i væsentligt omfang skeler til, hvorvidt byggeriet er placeret i en afgrænset landsby, og der dermed er forudsat mulighed for en vis udvikling, eller byggeriet er placeret udenfor landsbyafgrænsningen, hvor der som udgangspunkt ikke kan forventes nybyggeri. Det varierer kraftigt fra kommune til kommune i hvor høj grad, der er gjort brug af landsbyafgrænsninger i kommuneplanen Landzonelokalplaner Der kan indenfor de afgrænsede landsbyer lokalplanlægges. Dette kan være nødvendigt i det omfang et enkelt projekt i landsbyen er af et omfang, der ikke med rimelighed kan håndteres igennem en landzonetilladelse, og hvis projektets omfang kræver, at det kommer til kendskab i en bredere kreds (Se afsnit om landzonetilladelser). Landzonelokalplaner kan tillægges såkaldt bonusvirkning som en særlig retsvirkning. Det forudsætter dog, at lokalplanen præcist angiver, hvad der kan tillades indenfor lokalplanområdet (udstykning, bebyggelse, anvendelse). Lokalplanen skal beskrive disse forhold med samme præcision, som kræves ved en konkret landzonetilladelse til projektet. Der er begrænset mulighed for at lokalplanlægge udenfor de afgrænsede landsbyer, for arealer der er fastlagt til landbrug Landzonetilladelse I landzone kræves der tilladelse efter Planloven til udstykning, byggeri og ændret anvendelse af bygninger eller ubebyggede arealer (landzonetilladelse). Planloven indeholder samtidig en række undtagelser fra tilladelseskravet. Disse handler primært om driftsmæssigt begrundede udstykninger og byggeri i forbindelse med landbrug, men indeholder blandt andet også mulighed for udvidelse og ombygning af eksisterende helårsboliger. Planloven åbner herudover mulighed for, uden landzonetilladelse, at ændre anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger til håndværk, industri, lager og kontorvirksomhed, mindre butikker samt etablering af en bolig. Formålet med bestemmelsen er, at lette muligheden for en vis erhvervsudvikling landzonen og udnytte den bygningsressource, som de nedlagte landbrugsbygninger udgør Kommunal erhvervelse af ejendomme som led i landsbyfornyelse Grundloven fastsætter, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå en ejendom, uden at almenvellet kræver det og kun mod fuld erstatning. 6

8 Efter reglerne om kommunalfuldmagt kan kommunerne kun erhverve fast ejendom til fastlagt formål. Der skal således gennemføres en planlægning efter Planlovens regler som grundlag for erhvervelse. Efter Planloven kan Kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, eller rettigheder over fast ejendom, når ekspropriation er af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Ekspropriation gennemføres efter reglerne i lov om offentlige veje. Beslutning om ekspropriation er omfattet af et nødvendighedskrav. Det betyder, at tvangsmæssig afståelse af en ejendom ikke kan gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre indgribende måde Konklusion Overordnet må det konstateres, at Planloven i sig selv ikke stiller hindringer i vejen for udvikling, sanering og fornyelse i landsbyer og det åbne land, men stiller krav til planlægning af, hvor og hvordan det skal ske. Planloven åbner således, igennem afgrænsning og/eller lokalplanlægning af landsbyerne, mulighed for en gennemtænkt udvikling på baggrund af det enkelte landsbysamfunds særlige karakteristika og styrkepositioner. I en række kommuner er kommuneplanens landsbyafgrænsninger besluttet på baggrund af et tæt samarbejde med lokale landsbyråd eller lignende, hvor der eksempelvis forinden i et samarbejde mellem kommunen og landsbyen er udarbejdet perspektivplaner, der beskriver den enkelte landsbys særlige karakter og udviklingsmuligheder. 3. Byfornyelse Rammerne for byfornyelse i landdistrikterne er fastlagt i til Lov om byfornyelse og udvikling af byer (Socialministeriets Lovbekendtgørelse nr af 3. nov. 2006), jf. nedenstående uddrag af loven. Kapitel 1 Den kommunale indsats vedrørende byfornyelse og udvikling af byer 1. Det påhviler kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i denne lov at medvirke til: 1) at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og byområder, der gør dem attraktive for bosætning og privat investering, 2) at styrke grundlaget for private investeringer i problemramte byområder gennem en koordineret og integreret indsats, som skal rette sig mod hele området gennem boligsociale og områdemæssige foranstaltninger og gennem istandsættelse af boliger og bygninger samt etablering og forbedring af friarealer, og 7

9 3) at skabe velfungerende boliger og boligområder beliggende uden for de i nr. 2 nævnte byområder gennem istandsættelse og ombygning af boliger, der er væsentligt nedslidte, samt etablering og forbedring af friarealer. 2. Til opfyldelse af 1 kan kommunalbestyrelsen udpege områder til gennemførelse af beslutninger om områdefornyelse efter kapitel 2. Stk. 2. Til opfyldelse af 1 kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at udpege områder eller konkrete ejendomme, hvor kommunalbestyrelsen vil tilskynde ejere til at gennemføre bygningsfornyelse efter kapitel 3-6. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for prioriteringen af ansøgninger om støtte til bygningsfornyelse. Stk. 4. Lovens bestemmelser kan anvendes, når der foreligger det fornødne plangrundlag i henhold til lov om planlægning. Der arbejdes således efter loven med 2 forskellige indsatsområder og støttemuligheder til byfornyelse: Bygningsfornyelse og Områdefornyelse, som begge er nærmere beskrevet nedenfor Bygningsfornyelse Økonomi- og erhvervsministeren meddeler i det enkelte finansår en vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse i de kommuner, som forinden har anmodet om at få del i den statslige udgiftsramme. D.v.s. at den enkelte kommune får et tilbud om at få reserveret et af ministeriet fastlagt beløb til bygningsfornyelse og forbedringer af friarealer. Denne ramme er specielt rettet mod gennemførelse af renovering af enkeltbygninger efter ønske fra ejeren evt. efter opfordring fra kommunen. Staten giver et tilskud på 50 % af udgifterne. Den tildelte ramme kan kun overføres til næste år, hvis kommunen har vedtaget et projekt. Det er muligt for kommunen at aftale lån/bytte af rammer f.eks. med en nabokommune, som ikke udnytter sin ramme. En klar forudsætning for hele tiden at være på forkant med udnyttelsen af rammerne er, at kommunen i sin planlægning udpeger områder og enkeltbygninger med behov for byfornyelse. Samtidigt med at man i kommunens budget afsætter penge til byfornyelse, således at det er muligt at udnytte de statslige rammer. I anvendelsen af midler til bygningsfornyelse vægter ministeriet, at byrådet prioriterer de ejendomme, der er beliggende i områder omfattet af områdefornyelse Områdefornyelse Områdefornyelse vil typisk kunne anvendes til løsning af en række problemstillinger i en landsby af en vis størrelse, f.eks. multikulturhus/forsamlingshus, museum, anvendelige pladser, forbedrede rekreative arealer, bedre trafikale forhold, forskønnelse o.lign. Staten har afsat et årligt beløb på 50 mil. kr. til områdefornyelse. Heraf er 10 mil. kr. specielt afsat til de mindre byer. 8

10 Staten støtter med max. 1/3 af udgifterne, kommunen finansierer 2/3. Supplerende støtte fra anden side, f.eks. sponsorer, institutioner, LAG, virksomheder m.v. er velkommen. Herudover er der i Fødevareministeriet afsat en speciel pulje EU-midler og statsmidler til støtte til områdefornyelse i landdistrikterne. Støtten er ca. 10 mio. kr. for En forudsætning for støtte er, at den lokale aktionsgruppe LAG-en, der er etableret efter Landdistriktsprogrammet , anbefaler projektet. I modsætning til de af staten fastlagte udgiftsrammer til bygningsfornyelse for hver enkelt kommune, skal kommunerne ansøge om at få del i midlerne til Områdefornyelse. D.v.s., at Kommunen, året før ønsket opstart, skal forberede en konkret sag. Ansøgningsfristen for f.eks. områdefornyelse 2008 er 7. jan Ansøgningen om reservation af midler skal definere et område og beskrive en flerhed af problemer, som kommunen ønsker løst. Senere skal der udarbejdes et egentligt Byfornyelsesprogram med borgerinddragelse allerede fra starten, etablering af forsamlingshus, byrumsplan, forbedring af de trafikale forhold, evt. arkitektkonkurrence for aktivitetshus m.v., ligesom der ofte skal laves kommuneplantillæg samt lokalplan f.eks. med fastlæggelse af bevaringsinteresser i landsbyen. Ved tilsagn om tilskud prioriteres områdefornyelse i landsbyer, der stadig har et vist udbud af service, så som f.eks. skole, købmand, småerhverv m.v. Hvem har initiativet? Som nævnt i loven er det kommunerne, der skal være den udfarende kraft i byfornyelsessager, specielt i sager med områdefornyelse, men også med oplæg til bygningsfornyelse for trængende ejendomme. Bygningsfornyelse kan også startes på initiativ af private bygningsejere. Kommunen bør i forbindelse med kommuneplanlægningen få afklaret det samlede behov for områdefornyelse og bygningsfornyelse rundt omkring i kommunen, hvorefter Byrådet kan indarbejde udgifterne hertil i budgettet. I forbindelse med udvælgelse af landsbyer til områdefornyelse er det vigtigt, at kommunen internt koordinerer nye byfornyelsestiltag med driftsafdelingen, så renovering af veje, fortove og pladser, anlæg af nye stier samt f.eks. nye ledningsanlæg så som kloak, vandledninger m.v. bliver afvejet i forhold til, hvor det er hensigtsmæssigt at gennemføre områdefornyelse. Derved kan kommunen få mest muligt ud af egne midler. Problemet med faldefærdige boliger på landet! Reglerne i lovgivningen om byfornyelse er ret bureaukratiske og langsommelige og derfor ikke umiddelbart egnet til løsning af problemerne med faldefærdige huse på landet. Lovens intention er klart at forberede nedslidte boliger i et samarbejde med ejeren og nedrivning af enkeltejendomme på landet falder således ikke umiddelbart ind under loven. I forbindelse med en områdefornyelse eller en forbedring af friarealer kan der foretages nedrivninger. 9

11 Byrådet kan overalt nedlægge forbud mod, at en kondemnabel bygning anvendes til bolig. Der er stort behov for ændring for af lovgivningen for at få en enkel og hurtig indsats for istandsættelse og nedrivning af huse på landet. Konklusion Samlet er der stort behov for betydeligt flere midler til indsatsen for fornyelse i landdistrikterne og tilpasning af lovgivningen om byfornyelse til en betydelig større og mere enkel indsats for landdistrikterne. 4. Skat og Moms Nedenfor redegøres for skatte- og momsmæssige problemstillinger, som er centrale ved vedligeholdelse og fornyelse af bygningsmassen i landsbyer og på landet. Redegørelsen er udformet til overblik og belysning af området og er ikke egnet som detaljeret information til borgere og virksomheder Fradrag for udgifter til ombygning/vedligeholdelse af erhvervsmæssigt anvendte bygninger og blandet anvendte bygninger. Grundlæggende skal man altid ved ombygning på en erhvervsmæssig anvendt ejendom foretage opdeling af udgiften i forbedring og vedligeholdelse En udgift afholdt til forbedring af en erhvervsmæssig anvendt bygning kan som udgangspunkt ikke fratrækkes ved opgørelse af virksomhedens resultat i det år, udgiften afholdes. Anvendes bygningen til afskrivningsberettiget formål kan udgiften afskrives se afsnittet nedenfor. Der er ved ombygning mulighed for et såkaldt straksfradrag på en udgift på op til 5 % af bygningens afskrivningsberettige anskaffelsessum. Er en bygnings anskaffelsessum eksempelvis kr. kan der maksimalt straksfradrages kr. Det vil sige, at de første kr. af ombygningsudgiften kan fratrækkes direkte ved opgørelse af virksomhedens resultat. Da dette straksfradrag ikke skal genbeskattes som genvundne afskrivninger ved senere salg, anvendes reglen altid, når der er mulighed herfor. Selvom reglerne for straksfradrag og afskrivning på en forbedringsudgift bruges optimalt, vil der således gå en længere årrække, inden udgiften er fratrukket. Modsætningsvis kan udgifter til vedligeholdelse fratrækkes direkte ved opgørelse af virksomhedens resultat. Det er derfor vigtigt at kende forskel på vedligeholdelse og forbedring. Der kan dog alene fratrækkes udgifter til vedligeholdelse på ejendomme, som anvendes til erhvervsmæssige formål. Det er ikke her en betingelse, at bygningen er afskrivningsberettiget. Vedligeholdelse bedømmes i forhold til ejendommens tilstand på det tidspunkt, hvor man overtog den. Vedligeholdelsesudgifter, som kan trække fra, er udgifter, der er en følge af almindelig slid og ælde i den tid, man har ejet ejendommen. Det kan være udgifter til f.eks. malerarbejde og anden form for udbedring som følge af slitage. Udskiftning af vinduer efter f.eks. 30 års ejertid/erhvervsmæssig anvendelse vil blive anset som vedligeholdelse, uanset at der skiftes til termoglas eller energiruder. Udskiftning af tag efter f.eks. 40 års ejertid vil ligeledes blive anset som vedligeholdelse. 10

12 Det er vigtigt at bemærke sig, at der på blandet benyttede ejendomme f.eks. en ejendom med både bolig og butik skal ske en opdeling af udgifterne, således at alene den udgift, der afholdes på erhvervsdelen kan afskrives eller fratrækkes som vedligeholdelse. Der kan således aldrig foretages fradrag for vedligeholdelsesudgifter på ejerens bolig det være sig parcelhuse, stuehuse på landbrugsejendomme eller lejede boliger. Fratrukne udgifter til vedligeholdelse genbeskattes ikke ved senere salg af bygningen Afskrivning på bygninger En erhvervsdrivende, der anvender en bygning erhvervsmæssigt, kan som udgangspunkt foretage skattemæssige afskrivninger på denne. Det betyder, at en procentdel af den afskrivningsberettigede del af ejendommens købspris kan fratrækkes årligt ved opgørelse af virksomhedens resultat. Afskrivningsloven opremser dog en række bygninger, som der uanset anvendelse i virksomhed ikke kan foretages afskrivning på. Her skal f.eks. nævnes kontorlokaler, bygninger anvendt til beboelse eller andre private formål, lægeklinikker, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi, bygninger til ejendomsmæglervirksomhed og rejsebureauvirksomhed. Det er ikke en betingelse for afskrivning, at det er ejeren, der benytter ejendommen. Ejendommen kan således godt være udlejet, og ejeren kan stadig afskrive på ejendommen. Det er den aktuelle benyttelse af bygningen, der er bestemmende for, om bygningen kan afskrives.. Hvis f.eks. en tidligere købmand udlejer sin butik til en person, der bruger bygningen til kontorlokale eller private formål, bortfalder afskrivningsretten. Afskrivningen er frivillig og kan tidligst påbegyndes i anskaffelsesåret eller ved nyopførte bygninger i det år bygningen fuldføres og tages i brug til afskrivningsberettiget formål. Ophører den afskrivningsberettigede anvendelse stopper afskrivningsretten i ophørsåret. Tages bygningen senere i brug til et afskrivningsberettiget formål, kan afskrivningen genoptages. Foretagne afskrivninger på en bygning vil typisk blive genbeskattet ved efterfølgende salg af bygningen. Forudsat at salgssummen er større end den nedskrevne værdi. Den eventuelle genbeskatning sker altså ved salg af bygningen og ikke ved eventuelt virksomhedsophør. Bygninger kan normalt afskrives med 5 % af anskaffelsessummen pr. år til og med I 2008 nedsættes satsen til 4 % Nedrivningsfradrag på bygninger. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan den uafskrevne del af anskaffelsessummen, nedsat med eventuel salgssum for materialer, fradrages. Det kræver ikke, at der rent faktisk har været afskrevet på bygningen. Selve nedrivningsudgiften kan ikke fratrækkes, men skal anses som en del af udgiften til opførelse af en eventuel bygning. Det er dog en betingelse for nedrivningsfradrag, at bygningen har været anvendt til afskrivningsberettiget formål i mindst 5 år i den nuværende ejers ejertid. Nedrives en blandet benyttet ejendom vil der alene kunne tages et forholdsmæssigt nedrivningsfradrag. 11

13 4.4. Driftsmidler fradrag eller afskrivning Det er ejeren, der kan foretage afskrivning. Afgørende for, om et aktiv skal afskrives efter reglerne om udelukkende 100 % - erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler eller reglerne om delvist erhvervsmæssigt (blandet) benyttede driftsmidler, er den brug, ejeren selv gør af aktivet. Hvis ejeren bruger driftsmidlet både i virksomheden og privat, kan driftsmidlet kun afskrives efter reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Denne problemstilling ses ofte i mindre virksomheder, hvor bilen ofte anvendes både privat og erhvervsmæssigt. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Afskrivning kan ske med en sats mellem 0 og 25 pct. og behøver ikke at ske med hele procenter. Ved privat brug skal der ske fordeling af de beregnede afskrivninger. Hvis et driftsmiddel i 2007 koster mindre end kr., kan man vælge at fratrække udgiften straks i stedet for at afskrive Udlejningsejendomme Lejeindtægter er skattepligtige. De udgifter, der kan trækkes fra i lejeindtægten, er f.eks.: ejendomsskatter og udgifter til forsikring eventuelle vedligeholdelsesudgifter vand-, kloak- og renovationsafgifter og udgifter til skorstensfejer, snerydning og fejning kontingent til grundejerforening Renteudgifter vedrørende ejendommen, som f.eks. prioritetsrenter og renter af vej- og kloakgæld, kan fratrækkes. Der kan ikke fratrækkes udgifter til forbedring af udlejningsejendommen. Det er derfor vigtigt at kende forskel på vedligeholdelse og forbedring. Vedligeholdelse bedømmes i forhold til ejendommens tilstand på det tidspunkt, hvor man overtog den. Vedligeholdelsesudgifter, som man kan trække fra, er udgifter, der er en følge af almindelig slid og ælde i den tid, man har ejet ejendommen. Udgifter til reparation af skader, der opstår på grund af vejret, som fx frostsprængninger og fugtskader, kan trækkes fra i det omfang, de ikke er dækket af en forsikrings- eller erstatningssum. Det er en forudsætning, at skaden er sket efter, at man har overtaget ejendommen, og at ejendommen ikke forbedres i forhold til tilstanden umiddelbart før, skaden er sket. Udgifter til istandsættelse eller genopførelse efter en skade (brand, vandskade mv.) kan derimod ikke trækkes fra som vedligeholdelsesudgift. Forbedringsudgifter er udgifter, der bringer ejendommen i bedre stand, end den var, da man overtog den. Forbedringer er f.eks. indlæggelse af centralvarme og badeværelse. Der er en grænse for, hvor store udgifter man kan fradrage som vedligeholdelse i de første 3 ejerår. Normalt vil SKAT anerkende fradrag inden for 35 pct. af den årlige lejeindtægt (eksklusive evt. varmebidrag) for udlejede en- og tofamilieshuse og 25 pct. for udlejningsejendomme med mere end 2 lejemål. 12

14 4.6. Specielt om start af virksomhed Sædvanlige startudgifter er normalt fradragsberettigede. Afholdte udgifter til husleje inden åbning af f.eks. en butik vil være fradragsberettigede. Det samme vil gælde f.eks. lønninger til ansatte. Der er dog modsat nægtet fradrag for et vognmandskursus krævet af direktoratet for vejtransport. Sammenfattende kan man sige, at udgifter, der har karakter af sædvanlige driftsudgifter, og som afholdes i tiden umiddelbart forud for starten af virksomheden, er fradragsberettigede. Det være sig f.eks. udgifter til annoncer og trykning af materiale m.v. i forbindelse med åbning. Ofte ser man at håndværkere ved etablering af egen virksomhed tager privat indkøbt værktøj m.v. over i virksomheden. Her vil der være fradrag for værktøjets værdi i handel og vandel altså værdien på etableringstidspunktet. Samme princip gælder f.eks. også, hvis en privat bil overgår til brug i virksomheden. Her vil en vurdering fra en autoriseret autoforhandler kunne danne grundlag for værdiansættelsen Generelt om virksomhedens indtægter og udgifter Som hovedregel skal alle de indtægter, der erhverves som led i selvstændig virksomhed, medregnes til den skattepligtige indkomst. Det betyder, at virksomhedens løbende indtægter ved salg af varer og tjenesteydelser altid skal medregnes. Hvis der som led i virksomhed modtages tilskud fra det offentlige, vil disse også som udgangspunkt skulle medregnes. Skal tilskud ikke direkte beskattes, vil disse som hovedregel reducere et eventuelt skattefradrag eller mindske et eventuelt afskrivningsgrundlag. Virksomheden kan løbende trække udgifter fra, som vedrører driften af virksomheden. Her skal nævnes nogle eksempler Udgifter til køb af varer, der sælges eller forbruges i virksomheden Husleje for virksomheden El og varme til virksomheden Reparation og vedligeholdelse af virksomhedens bygninger eller lejede lokaler Køb af inventar til virksomheden (fradraget for større udgifter skal fordeles over flere år - afskrives) Drift og vedligeholdelse af f.eks. varebil. Hvis bilen også bruges privat gælder særlige regler. Udgifter til telefon brugt i virksomheden. Der er ikke fradrag for varer, som tages ud af virksomheden til privat brug Landbrug og specielt om nedlagte landbrug Landbrugere skal opgøre indkomsten efter samme regler som andre erhvervsdrivende. Indehavere af landbrug kan som andre erhvervsdrivende komme ind i problematikkerne omkring underskudsgivende bierhverv, jfr. beskrivelsen nedenfor. 13

15 Landbrugets stuehuse sidestilles skattemæssigt med parcelhuse. Der beregnes en ejendomsværdiskat, og der er ikke fradrag for forsikringsudgifter, ejendomsskat og udgifter til vedligeholdelse. Udlejes et stuehus er reglerne fuldstændig de samme som ved udlejning af en- og tofamilieejendomme som beskrevet ovenfor. Nedlagte landbrug, hvor hovedparten af jorden er solgt fra, og der stort set kun er den jord tilbage, som de tidligere driftsbygninger lå på, vil oftest være vurderet som enfamiliehuse, Her gælder igen fuldstændig de samme regler som for parcelhuse. Drives der virksomhed i driftsbygningerne det være sig landbrug eller andet erhverv gælder de almindelige regler for afskrivninger og fradrag for f.eks. vedligeholdelse. Udlejes driftsbygninger og jord på nedlagte landbrug vil lejeindtægten være skattepligtig indkomst Underskudsgivende bivirksomheder De virksomheder, jeg beskriver i dette afsnit, er typisk enkeltmandsejede virksomheder, som drives sammen er en lønindtægt, pension, ægtefælles indkomst eller indtægt ved større virksomhed. Kendetegnende for disse såkaldte bivirksomheder er, at de selv efter flere år drift vedvarende giver underskud. Det underskud, der tales om i denne forbindelse, er resultatet før renteudgifter men efter fradrag af afskrivninger. De skattemæssige regler: Virksomheder kan skattemæssigt deles op i Erhvervsmæssige virksomheder Ikke erhvervsmæssige virksomheder I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jfr. statsskattelovens 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst. Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikkeerhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud. Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Erhvervsmæssig virksomhed vil i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås. De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel) virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller forudsætter driften konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud 14

16 der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelser af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet ejeren har faglige forudsætninger for driften, og har virksomheden en naturlig sammenhæng med ejers øvrige indtægtsgivende erhverv virksomhedens omfang og varighed er af en vis størrelse driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art virksomhedens trods hidtidigt underskud kan sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi De momsmæssige regler: Momspligtige personer er personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser samt virksomheder indenfor liberale erhverv, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden. Formålet vil dog oftest være at opnå økonomisk gevinst. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt godet derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse. Ved vurderingen af om virksomheden er en økonomisk virksomhed inddrages de omstændigheder, hvorunder godet er benyttet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves. Den periode, hvor godet faktisk udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse kan ligeledes sammen med andre konkrete omstændigheder, tages i betragtning ved vurderingen Tilskud til byfornyelse og lignende Generelt gælder, at tilskud i almindelighed er indkomstskattepligtige, medmindre andet udtrykkelig er hjemlet i lovgivningen. Konkret har man hjemlet skattefrihed for nærmere angivne tilskud i ligningsloven (LL): LL 7 E, stk. 1, om tilskud til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger ydet efter 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer m.v. samt andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål. LL 7 F, stk. 1, om, støtte ydet efter 37, stk. 1, 2 og 4, 40, stk. 1 og 2, 44, stk. 2, 44 a, stk. 2, 45, stk. 1, 47, stk. 1, 62, stk. 2 og 3, og 74 a i lov om byfornyelse og boligforbedring og 62, 134, stk. 1, 145, stk. 3, , 151, stk. 2 og 5, 153, stk. 1 og 3, 154, stk. 1, 161, stk. 1, 168, stk. 4 og 5, 169, stk. 1, og 174, stk. 4, i lov om byfornyelse, Efter LL 7 F, stk. 2, kan udgifter i det omfang, de er dækket ved tilskud m.v., der er skattefri efter LL 7 F, stk. 1, ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og kan ikke medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom. 15

17 I medfør af byfornyelseslovens 59, jf. 62, stk. 1, 1. pkt., var der opnået støtte til forbedringsarbejder på en ejendom. Støtten udgjorde kr. og dækkede de lejeretlige vedligeholdelsesudgifter. Da støttebeløbet var skattefrit i medfør af LL 7 F, stk. 1, nr. 2, og da de skatteretlige vedligeholdelsesudgifter udgjorde kr., kunne ingen del af de skatteretlige vedligeholdelsesudgifter fratrækkes. Hvor der ydes tilskud til arbejder, der efter de normale regler både er vedligeholdelse og forbedring, fordeles tilskuddet forholdsmæssigt på vedligeholdelses- og forbedringsudgifterne, således at den del af vedligeholdelsesudgifterne, der dækkes af skattefrit tilskud, ikke kan fratrækkes. Ydes tilskud alene til forbedringsudgifter, berøres et eventuelt fradrag for vedligeholdelsesudgifter ikke af tilskuddet. I henhold til lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 om byfornyelse og boligforbedring kan det offentlige yde tilskud og lån til ejere til dækning af tab ved gennemførelse af saneringsplaner. Det saneringstab, hvortil der kan ydes tilskud, er summen af: 1. Anskaffelsessum for ejendommen. 2. Udgifter til nedrivning eller delvis nedrivning. 3. Udbetaling af diverse erstatninger. 4. Driftstab, dvs. tab ved, at en del af ejendommen i en periode står ubenyttet, inden saneringen iværksættes. 5. Rentetab. Den del af tilskuddet, som dækker skattemæssige driftstab (punkt 4) og rentetab (punkt 5), medregnes ved indkomstopgørelsen. Ejeren kan ikke fradrage eller afskrive erstatninger, der er ydet til lejere for fraflytning i»utide«, i den udstrækning erstatningen er dækket af saneringstilskud (punkt 3). Erstatninger herudover ydet for ophævelse af lejemål til privat beboelse kan ikke afskrives (eller fradrages). Den del af tilskuddet, der dækker anskaffelsessummen for ejendommen (punkt 1), er ikke indkomstskattepligtig. Da nedrivningsudgiften (punkt 2) kan indgå i afskrivningsgrundlaget for den bygning, der genopføres, kan den del af nedrivningsudgiften, der ikke er dækket af tilskud, afskrives sammen med anskaffelsessummen for den nye bygning. Saneringstilskud, der bliver udbetalt til ejeren eller for hans regning anvist til håndværkere eller erstatningsberettigede lejere, skal i henseende til ejerens indkomstopgørelse og/eller afskrivningsgrundlag fordeles forholdsmæssigt på de under punkterne 1-5 anførte poster, idet udgiftsbeløbene under punkt 1-5 benyttes som forholdstal. Der gælder ikke særlige skatteretlige regler for saneringslån, men disse behandles skattemæssigt som ethvert andet lån. Erstatning for saneringstab i medfør af saneringslovens 21, stk. 4, er skattefri. Det er fastslået, at der ikke er fradrag for afholdte vedligeholdelsesudgifter dækket af erstatning udbetalt i medfør af saneringslovens 2l, stk. 4. Ved opgørelsen af fradragsberettigede udgifter skulle der ske modregning med beløb (indekslån), der var modtaget som skattefrit statstilskud efter byfornyelsesloven, jf. LL 7 F, stk

18 Fremme af fornyelse, nedrivning m.v. ved ændringer i skatte- og momsregler. Skattesystemet, som det foreligger i dag, bygger grundlæggende på statsskatteloven fra Politikerne tog her i 4 stilling til hvilke indtægter, der skal med som skattepligtig indkomst. I 5 hvilke indtægter der ikke skal med som skattepligtig indkomst, mens man i 6 tog stilling til hvilke udgifter, der kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Statsskatteloven er siden suppleret med en stor mængde speciallovgivning. For eksempel har man i afskrivningsloven taget stilling til, hvilke anskaffelser, der kan afskrives og med hvilken procent. I ejendomsavancebeskatningsloven har man taget stilling til beskatning af ejendomme ved salg. Som anført ovenfor har man i ligningsloven besluttet skattefrihed for visse nærmere angivne tilskud. Politisk har man gennem årene henholdsvis skærpet eller lempet beskatning af indtægter generelt eller de enkelte arter af indtægter. Det samme gælder fradrag eller mangel på samme for udgifter. Formålene har fra politisk side være mangeartede det være sig fremme af investeringer i erhvervslivet eller forenklinger af regelsæt blot for at nævne et par af formålene. Teoretisk set er der således mange muligheder for at justere lovgivningen lige netop i forhold til landsbyfornyelse. Dette kræver blot det fornødne politiske flertal herfor. 5. Sammenfatning og forslag til initiativer Der er behov for en betydelig forøgelse af indsatsen for sanering og fornyelse i landsbyerne og på landet, for at løfte de store udfordringer, der er med et hastigt voksende antal nedslidte huse i landsbyer, huse på landet og nedlagte landbrug. Lovgivningen om byfornyelse og mulighederne for statstilskud til sanering og fornyelse er, sammen med Planlovens bestemmelser om landsbyer og det åbne land, centrale for indsatsen. Statslige myndigheder er således centrale initiativtagere til en forstærket indsats for sanering og fornyelse af bygningsmassen i landdistrikterne, som anført nedenfor. Myndigheder Staten er med lovgivning og ministerier overordnet ansvarlig for indsatsen for sanering og fornyelse af bygningsmassen i landdistrikterne. Det er herunder staten, der på finansloven og i ministeriernes budgetter må afsætte betydeligt flere midler til indsatsen for sanering og fornyelse i landdistrikterne. Det er Velfærdsministeriet, der har ansvaret for byfornyelsesområdet. Miljøministeriet har ansvaret for planlovens område, landsplanlægningen m.v. Fødevareministeriet har ansvaret for landdistriktsprogrammet. Kommunerne er de centrale aktører i planlægningen og den praktiske gennemførelse af indsatsen. Desuden bidrager kommunerne til finansiering af indsatsen. 17

19 Regionerne, vækstforaene, foreninger, erhvervslivet, Lokale Aktions Grupper (LAG-er) nedsat efter landdistriktsprogrammet m.fl. bidrager i arbejdet med sanering og fornyelse og er væsentlige aktører i den samlede indsats for udvikling i landdistrikterne. I det følgende er en kort sammenfatning af hovedproblemstillinger og deraf afledte forslag til initiativer indenfor de centrale områder. Det er planlovens område, byfornyelsesområdet og skatteområdet Planloven Lovgivningsmæssige rammer Planloven fastlægger de overordnede rammer for arealanvendelsen og for udarbejdelse og virkeliggørelse af kommuneplaner og lokalplaner. Det er således i kommuneplaner og lokalplaner, at de konkrete rammer for udvikling og fornyelse i landsbyerne, herunder for kommunernes erhvervelse af fast ejendom fastlægges. Efter Planloven kan Kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, eller rettigheder over fast ejendom, når ekspropriation er af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Efter reglerne om kommunalfuldmagt kan kommunerne kun erhverve fast ejendom til fastlagt formål. Der skal således gennemføres en planlægning efter Planlovens regler som grundlag for erhvervelse af fast ejendom. Kommunen kan ikke erhverve et saneringsmodent hus f.eks. i konkurrence med spekulanter, der opkøber til udlejning til socialt svage med mindre det er i overensstemmelse med kommuneplanen eller til virkeliggørelse af lokalplan eller bygningsvedtægt. Forslag til initiativer på planområdet For at fremme kommunernes muligheder for at erhverve nedslidte bygninger med henblik på sanering og fornyelse i landsbyerne, vil en udvidelse af mulighederne for erhvervelse af fast ejendom være nødvendig. Følgende initiativer foreslås: Udvidelse af planlovens bestemmelser om kommunernes muligheder for erhvervelse af fast ejendom med henblik på sanering og fornyelse. Kommunerne tillægges de samme muligheder for erhvervelse af fast ejendom i landsbyer uden lokalplan og i det åbne land, som for landsbyer med lokalplan. De udvidede muligheder udmøntes gennem kommuneplanerne. Kommunerne pålægges at udarbejde et tillæg til kommuneplanen om sanering og fornyelse samt erhvervelse indenfor en kort frist for at fremme indsatsen. Krav om lokalplan for landsbyerne for en udvidet indsats findes ikke hensigtsmæssig. Kommunerne kan selvfølgelig tage initiativ til, eller pålægges, at sætte fart i lokalplanlægningen for landsbyerne. Men der vil under alle omstændigheder gå en længere årrække, inden der er udarbejdet lokalplaner for alle landsbyer og det findes 18

20 for omstændeligt, at udarbejde lokalplaner for de mindre landsbyer. Dertil kommer behovet for sanering og fornyelse af huse i det åbne land og nedlagte landbrug, der ikke omfattes af lokalplan Byfornyelse Lovgivningsmæssige rammer I Byfornyelsesloven skelnes der mellem Bygningsfornyelse og Områdefornyelse (inkl. friarealforbedringer). Bygningsfornyelse Staten betaler 50 % af udgifterne. Den enkelte kommune skal hvert år anmode staten om at få reserveret midler fra den statslige ramme. Kommunen skal forud have udpeget relevante områder og enkeltbygninger og afsat tilstrækkelige midler til medfinansiering. Ejendomme beliggende i områder, der indgår i områdefornyelse prioriteres normalt. Områdefornyelse Staten betaler 1/3 af udgifterne. Tilskuddet gives til konkrete projekter for områdefornyelse. Landsbyer med et vist serviceniveau prioriteres oftest højst. Der er reserveret ca. 10 mio. kr. årligt til mindre byer. Kommunerne skal selv ansøge om at få del I midlerne. Herudover har Fødevareministeriet afsat en pulje på 10 mio. kr. for Projekter som skal i betragtning til denne pulje skal anbefales af de Lokale Aktions Grupper (LAG-erne), der nedsættes efter Landdistriktsprogrammet. Forslag til initiativer byfornyelsesområdet For at imødegå udfordringerne med de mange nedslidte huse i landsbyerne og på landet og fremme indsatsen for sanering og fornyelse er der både behov for betydeligt flere midler og et meget kraftigere fokus på indsatsen. Følgende initiativer foreslås: Staten må forøge midlerne til fornyelse i landsbyerne og på landet betydeligt for at imødekomme de store udfordringer på området. Staten må forøge sin andel af finansieringen af de enkelte projekter. Der oprettes en særlig landsbyfornyelsesfond. Reglerne om byfornyelse udbygges, således at de mindre landsbyer, huse på landet og nedlagte landbrug bliver omfattet. Fjernelse af de nugældende regler om at byfornyelsesmidlerne prioriteres til landsbyer af en vis størrelse med skole og anden offentlig service, dagligvareforsyning, erhverv etc. 19

Udvikling og fornyelse af landsbyerne rammevilkår og forslag til initiativer

Udvikling og fornyelse af landsbyerne rammevilkår og forslag til initiativer Udvikling og fornyelse af landsbyerne rammevilkår og forslag til initiativer Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000, www.regionmidtjylland.dk, e-mail kontakt@rm.dk

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger 1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast Regionshuset Viborg Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk

Læs mere

Skat af hobbyvirksomhed.

Skat af hobbyvirksomhed. - 1 Skat af hobbyvirksomhed. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ofte, at der opstår uenighed mellem borgeren og skattemyndighederne om, hvorvidt en given aktivitet er hobby

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 om skattemæssige afskrivninger med videre I henhold til 24, stk. 1, nr. 1, i landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat fastsættes:

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Afskrivnings loven. Sol og vind:

Afskrivnings loven. Sol og vind: Afskrivnings loven Sol og vind: Der er på sol anlæg mulighed for at afskrive hele 25% pr år efter saldo metoden hvis anlægget er under 1 MW, det er op til den enkelte investere om denne vil/kan udnytte

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Ændring af skattelovgivningen Afskrivningsreglerne for selvstændig erhvervsdrivende bliver fra og

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Notat om Pulje til landsbyfornyelse

Notat om Pulje til landsbyfornyelse Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering

Læs mere

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værelsesudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mangel på studieboliger trækker næsten altid overskrifter ved studiestart. Mange studerende skal i løbet af få uger mobilisere en bolig

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Vedligeholdelse ctr. forbedring af fast ejendom - dokumentation - sagkyndig forklaring - SKM2011.267.VLR, jf. tidligere TfS 2010, 937

Vedligeholdelse ctr. forbedring af fast ejendom - dokumentation - sagkyndig forklaring - SKM2011.267.VLR, jf. tidligere TfS 2010, 937 - 1 Vedligeholdelse ctr. forbedring af fast ejendom - dokumentation - sagkyndig forklaring - SKM2011.267.VLR, jf. tidligere TfS 2010, 937 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret

Læs mere

Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8

Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8 Punkt 12. Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8 2015-032036 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender bygningsforbedring

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011 Teknik & Miljø, februar 2012/aho Acadre-sag: 11/7660 Årsberetning 2011 Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser 1. udgave november 2002 Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser - 2-1. Indledning Den 31. maj 2002 vedtog Folketinget en række ændrede planlovsbestemmelser. Det indebærer,

Læs mere

Eksempler(Mastevejledning)

Eksempler(Mastevejledning) Eksempler(Mastevejledning) 1. Opstilling af mast med antennesystem i byzone eller sommerhusområde Dette eksempel gælder tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde egnede antennepositioner på eksisterende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 157 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.157

Læs mere

Nedrivningspulje 2015. Teknik & Miljø

Nedrivningspulje 2015. Teknik & Miljø Nedrivningspulje 2015 Teknik & Miljø Vejledning til ansøgere Juni 2015 1 Nedrivningspulje 2015 Bornholms Regionskommune har i budget 2015 afsat 4,4 mio. kr. til at matche midler fra staten til at lave

Læs mere

Program deltids-sessionen

Program deltids-sessionen Program deltids-sessionen Klargøring af ejendom til salg herunder sælgerfinansiering Peter Michael Mikkelsen, Landbogruppen Problemstillinger ved forskellige vurderingskoder Jannie Gade og Kirsten Kjeldal,

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

BilagØU_120820_pkt.27_01 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING OG REGNSKAB 2011

BilagØU_120820_pkt.27_01 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING OG REGNSKAB 2011 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING OG REGNSKAB 2011 INDHOLD Lov om byfornyelse og udvikling af byer 3 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse...3 Bygningsforbedringsudvalgets sammensætning

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Når virksomhedsejeren går på pension

Når virksomhedsejeren går på pension - 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 8:

Undervisningsnotat nr. 8: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 8: Ejendomsavancebeskatning Valdemar Nygaard Ejendomsavancebeskatning: Notatet bygger på afsnit XIV - Almen del. Baggrund - oversigt: Historisk

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter rammeområde

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2012 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2013. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2013. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2013 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2013 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Ejendomsforeningen Fyn. Skattemæssige forhold investeringsejendomme April 2016

Ejendomsforeningen Fyn. Skattemæssige forhold investeringsejendomme April 2016 Ejendomsforeningen Fyn Skattemæssige forhold investeringsejendomme April 2016 Agenda Fordeling af anskaffelsessummer i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Skattemæssige afskrivninger og

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Halsnæs kommune, afslag på landzonetilladelse til opførelse af erstatningsbolig

AFGØRELSE i sag om Halsnæs kommune, afslag på landzonetilladelse til opførelse af erstatningsbolig Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. februar 2012 J.nr.: NMK-31-00342 Ref.: MILMA/ LIMBU AFGØRELSE i sag om Halsnæs kommune, afslag på landzonetilladelse

Læs mere

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals.

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. Punkt 6. Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. 2014-36580. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender Bygningsforbedringsbeslutning (istandsættelse)

Læs mere

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Notat 26. maj 2015 Sagsbeh.:SV J.nr.: 05.02.00-P21-56-15 Vej og Park Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Nærværende notat beskriver

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)

Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven) LBK nr 1106 af 09/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249619 Senere ændringer til forskriften LOV nr 202 af 27/02/2015 LBK

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2012 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 8.4 Område ved Herstedøster Landsby Udendørs oplagsplads 1999 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2014 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Årsberetning 2014 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune

AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 14. august 2014 J.nr.: NMK-31-01339 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

BERETNING OG REGNSKAB

BERETNING OG REGNSKAB BFU.møde d. 19.05.10, pkt. 4 2009 BERETNING OG REGNSKAB Bygningsforbedringsudvalget Hvidovre Kommune Indhold Beretning... 3 Bygningsforbedringsudvalgets fortsættelse... 3 Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tvungen administration af udlejningsejendomme

Bekendtgørelse af lov om tvungen administration af udlejningsejendomme LBK nr 884 af 17/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 2. august 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Indenrigs- og Socialmin., j.nr. 2006-71 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Parcelhusreglen salg efter erhvervsmæssig anvendelse SKM LSR, jf. tidligere TfS 2012, 779 SR

Parcelhusreglen salg efter erhvervsmæssig anvendelse SKM LSR, jf. tidligere TfS 2012, 779 SR - 1 Parcelhusreglen salg efter erhvervsmæssig anvendelse SKM2014.858.LSR, jf. tidligere TfS 2012, 779 SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en kendelse af 24/10 2014 fandt Landsskatteretten,

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen:

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen: Martin Maarup Hevring Møllevej 6, St. Sjørup 8950 Ørsted Plangruppen Dato: 27.01.2015 Reference: Annie Eggert-Hansen Direkte telefon: 8959 4055 E-mail: aeh@norddjurs.dk Journalnr.: 13-10281 Landzonetilladelse

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Ejendomsforeningen Danmark Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Kontakt Morten Schougaard Sørensen KPMG Odense Tlf. 25 29 40 59 Mail: mssoerensen@kpmg.dk Agenda

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere