Bilag. Region Midtjylland. Behandling af redegørelse om landsbyfornyelse, rammevilkår og initiativer. til Regionsrådets møde den 20.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag. Region Midtjylland. Behandling af redegørelse om landsbyfornyelse, rammevilkår og initiativer. til Regionsrådets møde den 20."

Transkript

1 Region Midtjylland Behandling af redegørelse om landsbyfornyelse, rammevilkår og initiativer Bilag til Regionsrådets møde den 20. februar 2008 Punkt nr. 21

2 Udvikling og fornyelse af landsbyerne rammevilkår og forslag til initiativer Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel , December 2007

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Planloven Planlovens formål Kommuneplanen Landzonelokalplaner Landzonetilladelse Kommunal erhvervelse af ejendomme som led i landsbyfornyelse Konklusion Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Skat og Moms Fradrag for udgifter til ombygning/vedligeholdelse af erhvervsmæssigt anvendte bygninger og blandet anvendte bygninger Afskrivning på bygninger Nedrivningsfradrag på bygninger Driftsmidler fradrag eller afskrivning Udlejningsejendomme Specielt om start af virksomhed Generelt om virksomhedens indtægter og udgifter Landbrug og specielt om nedlagte landbrug Underskudsgivende bivirksomheder Tilskud til byfornyelse og lignende Fremme af fornyelse, nedrivning m.v. ved ændringer i skatte- og momsregler Sammenfatning og forslag til initiativer Planloven Byfornyelse Skat og moms

4 1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet som led i et større samarbejdsprojekt om Landsbyfornyelse, der indgår i Vækstforums Handlingsplan og omfatter følgende hovedelementer: To tværgående projekter: Arbejde for dannelse af en national landsbyfornyelsesfond. Beskrive rammevilkår og muligheder for initiativer, der kan udvikle og forny landsbyerne. To konkrete modelprojekter for udvikling og fornyelse af landsbyer: Et med kulturmiljøet som det overordnede udgangspunkt. Et med vægt på udvikling af småerhverv. De to modelprojekter kan omfatte en landsby med opland eller en klynge af landsbyer. Modelprojekterne udbydes til gennemførelse af en eller flere Lokale Aktions Grupper (LAG er) og kommuner i samarbejde med lokale aktører. Det samlede projekt Landsbyfornyelse omfatter således en sammenhængende indsats for fornyelse og forskønnelse i landsbyer og på landet. Der er nedsat en projektgruppe med deltagelse af tre repræsentanter fra kommunerne, fire fra de Lokale Aktions Grupper, der er dannet i medfør af Landdistriktsprogrammet , og tre repræsentanter fra Region Midtjylland. Redegørelsen er udarbejdet af projektgruppen med bistand fra SKAT, kommuner m.fl. Baggrund Landdistrikterne har særlige udfordringer med faldende indbyggertal og et erhvervsliv under pres. I Regionernes og vækstforaenes virke fokuseres der på styrkelse af udviklingen i landdistrikterne: Den regionale udviklingsplan skal indeholde en overordnet samlet vision for udviklingen i regionens landdistrikter. Landdistrikterne skal have høj prioritet i vækstforaenes arbejde. Vækstforum skal udvikle og prioritere initiativer til at forbedre vækstvilkårene og styrke udviklingen i landdistrikterne. Region Midtjylland og Vækstforum gør således en markant indsats for at styrke udviklingen i landdistrikterne. 3

5 Baggrunden for denne redegørelse er det store og hastigt voksende behov for en betydelig forøgelse af indsatsen med sanering og fornyelse i landdistrikterne. Formål Formålet med redegørelsen er at: Beskrive de gældende rammer i planlovgivningen for udarbejdelse og virkeliggørelse af kommuneplaner og lokalplaner, planlægning og administration af det åbne land, for erhvervelse af ejendomme m.v. Beskrive rammerne i byfornyelseslovgivningen, herunder mulighederne for tilskud fra staten til sanering og fornyelse i landdistrikterne. Beskrive regler om skat og moms, der har betydning for udvikling, sanering og fornyelse i landdistrikterne. Fremlægge forslag til initiativer på planlovsområdet, byfornyelsesområdet og skatteområdet, der kan fremme sanering og fornyelse i landdistrikterne. 4

6 2. Planloven Den følgende redegørelse om Planloven har til formål overordnet at belyse de bestemmelser i loven, der har særlig betydning for udvikling, sanering og fornyelse i landsbyerne og det åbne land Planlovens formål Planloven fastlægger rammerne for den overordnede arealplanlægning og inddeler landet i tre zoner: byzoner, det åbne land og sommerhusområder. Lovens bestemmelser om det åbne land, omfatter både selve det åbne land og landsbyerne. Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonebestemmelserne er at modvirke spredning af bebyggelse ved at hindre uønskede og uplanlagte bebyggelser og anlæg i det åbne land og at sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der igennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Udgangspunktet er dermed, at det åbne land friholdes for bebyggelse, med undtagelse af byggeri, der er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udviklingen skal derfor primært baseres på landsbyerne. Et afgørende grundvilkår for, at udvikling, sanering og nybyggeri kan finde sted i landsbyerne, er dermed også, at den nødvendige kommuneplanlægning og lokalplanlægning gennemføres Kommuneplanen Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i en kommune. Med kommunalreformen er en række temaer, der omhandler beskyttelse og benyttelse af det åbne land blevet en del af kommuneplanen. Retningslinierne i regionplanerne for de tidligere amter er gældende som plandirektiver for det åbne land, indtil der er vedtaget nye samlede kommuneplaner. Kommuneplanerne vil derfor fremover også indeholde rammer og retningslinier for arealanvendelse, bebyggelse og administrationen af det åbne land og landsbyer. Landsbyafgrænsninger Der kan i kommuneplanen foretages en afgrænsning af de eksisterende landsbyer i kommunen og fastsættes overordnede rammer ikke bare for lokalplanlægning, men også for enkeltsags administration efter planlovens zonebestemmelser. Landsbyafgrænsninger kan dermed på den ene side sikre bevaring af værdifulde landskaber mod spredt bebyggelse og bevaring af værdifulde bygninger og landsbymiljøer, og på den anden side skabe de planlægningsmæssige forudsætninger for, at landsbyerne fortsat kan have udviklingsmuligheder for bosætning og i et vist omfang erhverv. 5

7 Ofte vil de konkrete arealer, hvor byggeri kan forventes tilladt indenfor landsbyafgrænsningen være udpeget. Samtidig kan kommuneplanen på den måde synliggøre overfor interesserede tilflyttere og investorer, hvilke kvaliteter og hvilke muligheder for nybyggeri de enkelte afgrænsede landsbyer indeholder. Hertil kommer, at Naturklagenævnets praksis for så vidt angår landzonetilladelser til opførelse af nye helårsbeboelser, i væsentligt omfang skeler til, hvorvidt byggeriet er placeret i en afgrænset landsby, og der dermed er forudsat mulighed for en vis udvikling, eller byggeriet er placeret udenfor landsbyafgrænsningen, hvor der som udgangspunkt ikke kan forventes nybyggeri. Det varierer kraftigt fra kommune til kommune i hvor høj grad, der er gjort brug af landsbyafgrænsninger i kommuneplanen Landzonelokalplaner Der kan indenfor de afgrænsede landsbyer lokalplanlægges. Dette kan være nødvendigt i det omfang et enkelt projekt i landsbyen er af et omfang, der ikke med rimelighed kan håndteres igennem en landzonetilladelse, og hvis projektets omfang kræver, at det kommer til kendskab i en bredere kreds (Se afsnit om landzonetilladelser). Landzonelokalplaner kan tillægges såkaldt bonusvirkning som en særlig retsvirkning. Det forudsætter dog, at lokalplanen præcist angiver, hvad der kan tillades indenfor lokalplanområdet (udstykning, bebyggelse, anvendelse). Lokalplanen skal beskrive disse forhold med samme præcision, som kræves ved en konkret landzonetilladelse til projektet. Der er begrænset mulighed for at lokalplanlægge udenfor de afgrænsede landsbyer, for arealer der er fastlagt til landbrug Landzonetilladelse I landzone kræves der tilladelse efter Planloven til udstykning, byggeri og ændret anvendelse af bygninger eller ubebyggede arealer (landzonetilladelse). Planloven indeholder samtidig en række undtagelser fra tilladelseskravet. Disse handler primært om driftsmæssigt begrundede udstykninger og byggeri i forbindelse med landbrug, men indeholder blandt andet også mulighed for udvidelse og ombygning af eksisterende helårsboliger. Planloven åbner herudover mulighed for, uden landzonetilladelse, at ændre anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger til håndværk, industri, lager og kontorvirksomhed, mindre butikker samt etablering af en bolig. Formålet med bestemmelsen er, at lette muligheden for en vis erhvervsudvikling landzonen og udnytte den bygningsressource, som de nedlagte landbrugsbygninger udgør Kommunal erhvervelse af ejendomme som led i landsbyfornyelse Grundloven fastsætter, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå en ejendom, uden at almenvellet kræver det og kun mod fuld erstatning. 6

8 Efter reglerne om kommunalfuldmagt kan kommunerne kun erhverve fast ejendom til fastlagt formål. Der skal således gennemføres en planlægning efter Planlovens regler som grundlag for erhvervelse. Efter Planloven kan Kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, eller rettigheder over fast ejendom, når ekspropriation er af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Ekspropriation gennemføres efter reglerne i lov om offentlige veje. Beslutning om ekspropriation er omfattet af et nødvendighedskrav. Det betyder, at tvangsmæssig afståelse af en ejendom ikke kan gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre indgribende måde Konklusion Overordnet må det konstateres, at Planloven i sig selv ikke stiller hindringer i vejen for udvikling, sanering og fornyelse i landsbyer og det åbne land, men stiller krav til planlægning af, hvor og hvordan det skal ske. Planloven åbner således, igennem afgrænsning og/eller lokalplanlægning af landsbyerne, mulighed for en gennemtænkt udvikling på baggrund af det enkelte landsbysamfunds særlige karakteristika og styrkepositioner. I en række kommuner er kommuneplanens landsbyafgrænsninger besluttet på baggrund af et tæt samarbejde med lokale landsbyråd eller lignende, hvor der eksempelvis forinden i et samarbejde mellem kommunen og landsbyen er udarbejdet perspektivplaner, der beskriver den enkelte landsbys særlige karakter og udviklingsmuligheder. 3. Byfornyelse Rammerne for byfornyelse i landdistrikterne er fastlagt i til Lov om byfornyelse og udvikling af byer (Socialministeriets Lovbekendtgørelse nr af 3. nov. 2006), jf. nedenstående uddrag af loven. Kapitel 1 Den kommunale indsats vedrørende byfornyelse og udvikling af byer 1. Det påhviler kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i denne lov at medvirke til: 1) at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og byområder, der gør dem attraktive for bosætning og privat investering, 2) at styrke grundlaget for private investeringer i problemramte byområder gennem en koordineret og integreret indsats, som skal rette sig mod hele området gennem boligsociale og områdemæssige foranstaltninger og gennem istandsættelse af boliger og bygninger samt etablering og forbedring af friarealer, og 7

9 3) at skabe velfungerende boliger og boligområder beliggende uden for de i nr. 2 nævnte byområder gennem istandsættelse og ombygning af boliger, der er væsentligt nedslidte, samt etablering og forbedring af friarealer. 2. Til opfyldelse af 1 kan kommunalbestyrelsen udpege områder til gennemførelse af beslutninger om områdefornyelse efter kapitel 2. Stk. 2. Til opfyldelse af 1 kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at udpege områder eller konkrete ejendomme, hvor kommunalbestyrelsen vil tilskynde ejere til at gennemføre bygningsfornyelse efter kapitel 3-6. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for prioriteringen af ansøgninger om støtte til bygningsfornyelse. Stk. 4. Lovens bestemmelser kan anvendes, når der foreligger det fornødne plangrundlag i henhold til lov om planlægning. Der arbejdes således efter loven med 2 forskellige indsatsområder og støttemuligheder til byfornyelse: Bygningsfornyelse og Områdefornyelse, som begge er nærmere beskrevet nedenfor Bygningsfornyelse Økonomi- og erhvervsministeren meddeler i det enkelte finansår en vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse i de kommuner, som forinden har anmodet om at få del i den statslige udgiftsramme. D.v.s. at den enkelte kommune får et tilbud om at få reserveret et af ministeriet fastlagt beløb til bygningsfornyelse og forbedringer af friarealer. Denne ramme er specielt rettet mod gennemførelse af renovering af enkeltbygninger efter ønske fra ejeren evt. efter opfordring fra kommunen. Staten giver et tilskud på 50 % af udgifterne. Den tildelte ramme kan kun overføres til næste år, hvis kommunen har vedtaget et projekt. Det er muligt for kommunen at aftale lån/bytte af rammer f.eks. med en nabokommune, som ikke udnytter sin ramme. En klar forudsætning for hele tiden at være på forkant med udnyttelsen af rammerne er, at kommunen i sin planlægning udpeger områder og enkeltbygninger med behov for byfornyelse. Samtidigt med at man i kommunens budget afsætter penge til byfornyelse, således at det er muligt at udnytte de statslige rammer. I anvendelsen af midler til bygningsfornyelse vægter ministeriet, at byrådet prioriterer de ejendomme, der er beliggende i områder omfattet af områdefornyelse Områdefornyelse Områdefornyelse vil typisk kunne anvendes til løsning af en række problemstillinger i en landsby af en vis størrelse, f.eks. multikulturhus/forsamlingshus, museum, anvendelige pladser, forbedrede rekreative arealer, bedre trafikale forhold, forskønnelse o.lign. Staten har afsat et årligt beløb på 50 mil. kr. til områdefornyelse. Heraf er 10 mil. kr. specielt afsat til de mindre byer. 8

10 Staten støtter med max. 1/3 af udgifterne, kommunen finansierer 2/3. Supplerende støtte fra anden side, f.eks. sponsorer, institutioner, LAG, virksomheder m.v. er velkommen. Herudover er der i Fødevareministeriet afsat en speciel pulje EU-midler og statsmidler til støtte til områdefornyelse i landdistrikterne. Støtten er ca. 10 mio. kr. for En forudsætning for støtte er, at den lokale aktionsgruppe LAG-en, der er etableret efter Landdistriktsprogrammet , anbefaler projektet. I modsætning til de af staten fastlagte udgiftsrammer til bygningsfornyelse for hver enkelt kommune, skal kommunerne ansøge om at få del i midlerne til Områdefornyelse. D.v.s., at Kommunen, året før ønsket opstart, skal forberede en konkret sag. Ansøgningsfristen for f.eks. områdefornyelse 2008 er 7. jan Ansøgningen om reservation af midler skal definere et område og beskrive en flerhed af problemer, som kommunen ønsker løst. Senere skal der udarbejdes et egentligt Byfornyelsesprogram med borgerinddragelse allerede fra starten, etablering af forsamlingshus, byrumsplan, forbedring af de trafikale forhold, evt. arkitektkonkurrence for aktivitetshus m.v., ligesom der ofte skal laves kommuneplantillæg samt lokalplan f.eks. med fastlæggelse af bevaringsinteresser i landsbyen. Ved tilsagn om tilskud prioriteres områdefornyelse i landsbyer, der stadig har et vist udbud af service, så som f.eks. skole, købmand, småerhverv m.v. Hvem har initiativet? Som nævnt i loven er det kommunerne, der skal være den udfarende kraft i byfornyelsessager, specielt i sager med områdefornyelse, men også med oplæg til bygningsfornyelse for trængende ejendomme. Bygningsfornyelse kan også startes på initiativ af private bygningsejere. Kommunen bør i forbindelse med kommuneplanlægningen få afklaret det samlede behov for områdefornyelse og bygningsfornyelse rundt omkring i kommunen, hvorefter Byrådet kan indarbejde udgifterne hertil i budgettet. I forbindelse med udvælgelse af landsbyer til områdefornyelse er det vigtigt, at kommunen internt koordinerer nye byfornyelsestiltag med driftsafdelingen, så renovering af veje, fortove og pladser, anlæg af nye stier samt f.eks. nye ledningsanlæg så som kloak, vandledninger m.v. bliver afvejet i forhold til, hvor det er hensigtsmæssigt at gennemføre områdefornyelse. Derved kan kommunen få mest muligt ud af egne midler. Problemet med faldefærdige boliger på landet! Reglerne i lovgivningen om byfornyelse er ret bureaukratiske og langsommelige og derfor ikke umiddelbart egnet til løsning af problemerne med faldefærdige huse på landet. Lovens intention er klart at forberede nedslidte boliger i et samarbejde med ejeren og nedrivning af enkeltejendomme på landet falder således ikke umiddelbart ind under loven. I forbindelse med en områdefornyelse eller en forbedring af friarealer kan der foretages nedrivninger. 9

11 Byrådet kan overalt nedlægge forbud mod, at en kondemnabel bygning anvendes til bolig. Der er stort behov for ændring for af lovgivningen for at få en enkel og hurtig indsats for istandsættelse og nedrivning af huse på landet. Konklusion Samlet er der stort behov for betydeligt flere midler til indsatsen for fornyelse i landdistrikterne og tilpasning af lovgivningen om byfornyelse til en betydelig større og mere enkel indsats for landdistrikterne. 4. Skat og Moms Nedenfor redegøres for skatte- og momsmæssige problemstillinger, som er centrale ved vedligeholdelse og fornyelse af bygningsmassen i landsbyer og på landet. Redegørelsen er udformet til overblik og belysning af området og er ikke egnet som detaljeret information til borgere og virksomheder Fradrag for udgifter til ombygning/vedligeholdelse af erhvervsmæssigt anvendte bygninger og blandet anvendte bygninger. Grundlæggende skal man altid ved ombygning på en erhvervsmæssig anvendt ejendom foretage opdeling af udgiften i forbedring og vedligeholdelse En udgift afholdt til forbedring af en erhvervsmæssig anvendt bygning kan som udgangspunkt ikke fratrækkes ved opgørelse af virksomhedens resultat i det år, udgiften afholdes. Anvendes bygningen til afskrivningsberettiget formål kan udgiften afskrives se afsnittet nedenfor. Der er ved ombygning mulighed for et såkaldt straksfradrag på en udgift på op til 5 % af bygningens afskrivningsberettige anskaffelsessum. Er en bygnings anskaffelsessum eksempelvis kr. kan der maksimalt straksfradrages kr. Det vil sige, at de første kr. af ombygningsudgiften kan fratrækkes direkte ved opgørelse af virksomhedens resultat. Da dette straksfradrag ikke skal genbeskattes som genvundne afskrivninger ved senere salg, anvendes reglen altid, når der er mulighed herfor. Selvom reglerne for straksfradrag og afskrivning på en forbedringsudgift bruges optimalt, vil der således gå en længere årrække, inden udgiften er fratrukket. Modsætningsvis kan udgifter til vedligeholdelse fratrækkes direkte ved opgørelse af virksomhedens resultat. Det er derfor vigtigt at kende forskel på vedligeholdelse og forbedring. Der kan dog alene fratrækkes udgifter til vedligeholdelse på ejendomme, som anvendes til erhvervsmæssige formål. Det er ikke her en betingelse, at bygningen er afskrivningsberettiget. Vedligeholdelse bedømmes i forhold til ejendommens tilstand på det tidspunkt, hvor man overtog den. Vedligeholdelsesudgifter, som kan trække fra, er udgifter, der er en følge af almindelig slid og ælde i den tid, man har ejet ejendommen. Det kan være udgifter til f.eks. malerarbejde og anden form for udbedring som følge af slitage. Udskiftning af vinduer efter f.eks. 30 års ejertid/erhvervsmæssig anvendelse vil blive anset som vedligeholdelse, uanset at der skiftes til termoglas eller energiruder. Udskiftning af tag efter f.eks. 40 års ejertid vil ligeledes blive anset som vedligeholdelse. 10

12 Det er vigtigt at bemærke sig, at der på blandet benyttede ejendomme f.eks. en ejendom med både bolig og butik skal ske en opdeling af udgifterne, således at alene den udgift, der afholdes på erhvervsdelen kan afskrives eller fratrækkes som vedligeholdelse. Der kan således aldrig foretages fradrag for vedligeholdelsesudgifter på ejerens bolig det være sig parcelhuse, stuehuse på landbrugsejendomme eller lejede boliger. Fratrukne udgifter til vedligeholdelse genbeskattes ikke ved senere salg af bygningen Afskrivning på bygninger En erhvervsdrivende, der anvender en bygning erhvervsmæssigt, kan som udgangspunkt foretage skattemæssige afskrivninger på denne. Det betyder, at en procentdel af den afskrivningsberettigede del af ejendommens købspris kan fratrækkes årligt ved opgørelse af virksomhedens resultat. Afskrivningsloven opremser dog en række bygninger, som der uanset anvendelse i virksomhed ikke kan foretages afskrivning på. Her skal f.eks. nævnes kontorlokaler, bygninger anvendt til beboelse eller andre private formål, lægeklinikker, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi, bygninger til ejendomsmæglervirksomhed og rejsebureauvirksomhed. Det er ikke en betingelse for afskrivning, at det er ejeren, der benytter ejendommen. Ejendommen kan således godt være udlejet, og ejeren kan stadig afskrive på ejendommen. Det er den aktuelle benyttelse af bygningen, der er bestemmende for, om bygningen kan afskrives.. Hvis f.eks. en tidligere købmand udlejer sin butik til en person, der bruger bygningen til kontorlokale eller private formål, bortfalder afskrivningsretten. Afskrivningen er frivillig og kan tidligst påbegyndes i anskaffelsesåret eller ved nyopførte bygninger i det år bygningen fuldføres og tages i brug til afskrivningsberettiget formål. Ophører den afskrivningsberettigede anvendelse stopper afskrivningsretten i ophørsåret. Tages bygningen senere i brug til et afskrivningsberettiget formål, kan afskrivningen genoptages. Foretagne afskrivninger på en bygning vil typisk blive genbeskattet ved efterfølgende salg af bygningen. Forudsat at salgssummen er større end den nedskrevne værdi. Den eventuelle genbeskatning sker altså ved salg af bygningen og ikke ved eventuelt virksomhedsophør. Bygninger kan normalt afskrives med 5 % af anskaffelsessummen pr. år til og med I 2008 nedsættes satsen til 4 % Nedrivningsfradrag på bygninger. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan den uafskrevne del af anskaffelsessummen, nedsat med eventuel salgssum for materialer, fradrages. Det kræver ikke, at der rent faktisk har været afskrevet på bygningen. Selve nedrivningsudgiften kan ikke fratrækkes, men skal anses som en del af udgiften til opførelse af en eventuel bygning. Det er dog en betingelse for nedrivningsfradrag, at bygningen har været anvendt til afskrivningsberettiget formål i mindst 5 år i den nuværende ejers ejertid. Nedrives en blandet benyttet ejendom vil der alene kunne tages et forholdsmæssigt nedrivningsfradrag. 11

13 4.4. Driftsmidler fradrag eller afskrivning Det er ejeren, der kan foretage afskrivning. Afgørende for, om et aktiv skal afskrives efter reglerne om udelukkende 100 % - erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler eller reglerne om delvist erhvervsmæssigt (blandet) benyttede driftsmidler, er den brug, ejeren selv gør af aktivet. Hvis ejeren bruger driftsmidlet både i virksomheden og privat, kan driftsmidlet kun afskrives efter reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Denne problemstilling ses ofte i mindre virksomheder, hvor bilen ofte anvendes både privat og erhvervsmæssigt. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Afskrivning kan ske med en sats mellem 0 og 25 pct. og behøver ikke at ske med hele procenter. Ved privat brug skal der ske fordeling af de beregnede afskrivninger. Hvis et driftsmiddel i 2007 koster mindre end kr., kan man vælge at fratrække udgiften straks i stedet for at afskrive Udlejningsejendomme Lejeindtægter er skattepligtige. De udgifter, der kan trækkes fra i lejeindtægten, er f.eks.: ejendomsskatter og udgifter til forsikring eventuelle vedligeholdelsesudgifter vand-, kloak- og renovationsafgifter og udgifter til skorstensfejer, snerydning og fejning kontingent til grundejerforening Renteudgifter vedrørende ejendommen, som f.eks. prioritetsrenter og renter af vej- og kloakgæld, kan fratrækkes. Der kan ikke fratrækkes udgifter til forbedring af udlejningsejendommen. Det er derfor vigtigt at kende forskel på vedligeholdelse og forbedring. Vedligeholdelse bedømmes i forhold til ejendommens tilstand på det tidspunkt, hvor man overtog den. Vedligeholdelsesudgifter, som man kan trække fra, er udgifter, der er en følge af almindelig slid og ælde i den tid, man har ejet ejendommen. Udgifter til reparation af skader, der opstår på grund af vejret, som fx frostsprængninger og fugtskader, kan trækkes fra i det omfang, de ikke er dækket af en forsikrings- eller erstatningssum. Det er en forudsætning, at skaden er sket efter, at man har overtaget ejendommen, og at ejendommen ikke forbedres i forhold til tilstanden umiddelbart før, skaden er sket. Udgifter til istandsættelse eller genopførelse efter en skade (brand, vandskade mv.) kan derimod ikke trækkes fra som vedligeholdelsesudgift. Forbedringsudgifter er udgifter, der bringer ejendommen i bedre stand, end den var, da man overtog den. Forbedringer er f.eks. indlæggelse af centralvarme og badeværelse. Der er en grænse for, hvor store udgifter man kan fradrage som vedligeholdelse i de første 3 ejerår. Normalt vil SKAT anerkende fradrag inden for 35 pct. af den årlige lejeindtægt (eksklusive evt. varmebidrag) for udlejede en- og tofamilieshuse og 25 pct. for udlejningsejendomme med mere end 2 lejemål. 12

14 4.6. Specielt om start af virksomhed Sædvanlige startudgifter er normalt fradragsberettigede. Afholdte udgifter til husleje inden åbning af f.eks. en butik vil være fradragsberettigede. Det samme vil gælde f.eks. lønninger til ansatte. Der er dog modsat nægtet fradrag for et vognmandskursus krævet af direktoratet for vejtransport. Sammenfattende kan man sige, at udgifter, der har karakter af sædvanlige driftsudgifter, og som afholdes i tiden umiddelbart forud for starten af virksomheden, er fradragsberettigede. Det være sig f.eks. udgifter til annoncer og trykning af materiale m.v. i forbindelse med åbning. Ofte ser man at håndværkere ved etablering af egen virksomhed tager privat indkøbt værktøj m.v. over i virksomheden. Her vil der være fradrag for værktøjets værdi i handel og vandel altså værdien på etableringstidspunktet. Samme princip gælder f.eks. også, hvis en privat bil overgår til brug i virksomheden. Her vil en vurdering fra en autoriseret autoforhandler kunne danne grundlag for værdiansættelsen Generelt om virksomhedens indtægter og udgifter Som hovedregel skal alle de indtægter, der erhverves som led i selvstændig virksomhed, medregnes til den skattepligtige indkomst. Det betyder, at virksomhedens løbende indtægter ved salg af varer og tjenesteydelser altid skal medregnes. Hvis der som led i virksomhed modtages tilskud fra det offentlige, vil disse også som udgangspunkt skulle medregnes. Skal tilskud ikke direkte beskattes, vil disse som hovedregel reducere et eventuelt skattefradrag eller mindske et eventuelt afskrivningsgrundlag. Virksomheden kan løbende trække udgifter fra, som vedrører driften af virksomheden. Her skal nævnes nogle eksempler Udgifter til køb af varer, der sælges eller forbruges i virksomheden Husleje for virksomheden El og varme til virksomheden Reparation og vedligeholdelse af virksomhedens bygninger eller lejede lokaler Køb af inventar til virksomheden (fradraget for større udgifter skal fordeles over flere år - afskrives) Drift og vedligeholdelse af f.eks. varebil. Hvis bilen også bruges privat gælder særlige regler. Udgifter til telefon brugt i virksomheden. Der er ikke fradrag for varer, som tages ud af virksomheden til privat brug Landbrug og specielt om nedlagte landbrug Landbrugere skal opgøre indkomsten efter samme regler som andre erhvervsdrivende. Indehavere af landbrug kan som andre erhvervsdrivende komme ind i problematikkerne omkring underskudsgivende bierhverv, jfr. beskrivelsen nedenfor. 13

15 Landbrugets stuehuse sidestilles skattemæssigt med parcelhuse. Der beregnes en ejendomsværdiskat, og der er ikke fradrag for forsikringsudgifter, ejendomsskat og udgifter til vedligeholdelse. Udlejes et stuehus er reglerne fuldstændig de samme som ved udlejning af en- og tofamilieejendomme som beskrevet ovenfor. Nedlagte landbrug, hvor hovedparten af jorden er solgt fra, og der stort set kun er den jord tilbage, som de tidligere driftsbygninger lå på, vil oftest være vurderet som enfamiliehuse, Her gælder igen fuldstændig de samme regler som for parcelhuse. Drives der virksomhed i driftsbygningerne det være sig landbrug eller andet erhverv gælder de almindelige regler for afskrivninger og fradrag for f.eks. vedligeholdelse. Udlejes driftsbygninger og jord på nedlagte landbrug vil lejeindtægten være skattepligtig indkomst Underskudsgivende bivirksomheder De virksomheder, jeg beskriver i dette afsnit, er typisk enkeltmandsejede virksomheder, som drives sammen er en lønindtægt, pension, ægtefælles indkomst eller indtægt ved større virksomhed. Kendetegnende for disse såkaldte bivirksomheder er, at de selv efter flere år drift vedvarende giver underskud. Det underskud, der tales om i denne forbindelse, er resultatet før renteudgifter men efter fradrag af afskrivninger. De skattemæssige regler: Virksomheder kan skattemæssigt deles op i Erhvervsmæssige virksomheder Ikke erhvervsmæssige virksomheder I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jfr. statsskattelovens 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst. Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikkeerhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud. Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Erhvervsmæssig virksomhed vil i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås. De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel) virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller forudsætter driften konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud 14

16 der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelser af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet ejeren har faglige forudsætninger for driften, og har virksomheden en naturlig sammenhæng med ejers øvrige indtægtsgivende erhverv virksomhedens omfang og varighed er af en vis størrelse driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art virksomhedens trods hidtidigt underskud kan sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi De momsmæssige regler: Momspligtige personer er personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser samt virksomheder indenfor liberale erhverv, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden. Formålet vil dog oftest være at opnå økonomisk gevinst. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt godet derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse. Ved vurderingen af om virksomheden er en økonomisk virksomhed inddrages de omstændigheder, hvorunder godet er benyttet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves. Den periode, hvor godet faktisk udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse kan ligeledes sammen med andre konkrete omstændigheder, tages i betragtning ved vurderingen Tilskud til byfornyelse og lignende Generelt gælder, at tilskud i almindelighed er indkomstskattepligtige, medmindre andet udtrykkelig er hjemlet i lovgivningen. Konkret har man hjemlet skattefrihed for nærmere angivne tilskud i ligningsloven (LL): LL 7 E, stk. 1, om tilskud til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger ydet efter 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer m.v. samt andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål. LL 7 F, stk. 1, om, støtte ydet efter 37, stk. 1, 2 og 4, 40, stk. 1 og 2, 44, stk. 2, 44 a, stk. 2, 45, stk. 1, 47, stk. 1, 62, stk. 2 og 3, og 74 a i lov om byfornyelse og boligforbedring og 62, 134, stk. 1, 145, stk. 3, , 151, stk. 2 og 5, 153, stk. 1 og 3, 154, stk. 1, 161, stk. 1, 168, stk. 4 og 5, 169, stk. 1, og 174, stk. 4, i lov om byfornyelse, Efter LL 7 F, stk. 2, kan udgifter i det omfang, de er dækket ved tilskud m.v., der er skattefri efter LL 7 F, stk. 1, ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og kan ikke medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom. 15

17 I medfør af byfornyelseslovens 59, jf. 62, stk. 1, 1. pkt., var der opnået støtte til forbedringsarbejder på en ejendom. Støtten udgjorde kr. og dækkede de lejeretlige vedligeholdelsesudgifter. Da støttebeløbet var skattefrit i medfør af LL 7 F, stk. 1, nr. 2, og da de skatteretlige vedligeholdelsesudgifter udgjorde kr., kunne ingen del af de skatteretlige vedligeholdelsesudgifter fratrækkes. Hvor der ydes tilskud til arbejder, der efter de normale regler både er vedligeholdelse og forbedring, fordeles tilskuddet forholdsmæssigt på vedligeholdelses- og forbedringsudgifterne, således at den del af vedligeholdelsesudgifterne, der dækkes af skattefrit tilskud, ikke kan fratrækkes. Ydes tilskud alene til forbedringsudgifter, berøres et eventuelt fradrag for vedligeholdelsesudgifter ikke af tilskuddet. I henhold til lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 om byfornyelse og boligforbedring kan det offentlige yde tilskud og lån til ejere til dækning af tab ved gennemførelse af saneringsplaner. Det saneringstab, hvortil der kan ydes tilskud, er summen af: 1. Anskaffelsessum for ejendommen. 2. Udgifter til nedrivning eller delvis nedrivning. 3. Udbetaling af diverse erstatninger. 4. Driftstab, dvs. tab ved, at en del af ejendommen i en periode står ubenyttet, inden saneringen iværksættes. 5. Rentetab. Den del af tilskuddet, som dækker skattemæssige driftstab (punkt 4) og rentetab (punkt 5), medregnes ved indkomstopgørelsen. Ejeren kan ikke fradrage eller afskrive erstatninger, der er ydet til lejere for fraflytning i»utide«, i den udstrækning erstatningen er dækket af saneringstilskud (punkt 3). Erstatninger herudover ydet for ophævelse af lejemål til privat beboelse kan ikke afskrives (eller fradrages). Den del af tilskuddet, der dækker anskaffelsessummen for ejendommen (punkt 1), er ikke indkomstskattepligtig. Da nedrivningsudgiften (punkt 2) kan indgå i afskrivningsgrundlaget for den bygning, der genopføres, kan den del af nedrivningsudgiften, der ikke er dækket af tilskud, afskrives sammen med anskaffelsessummen for den nye bygning. Saneringstilskud, der bliver udbetalt til ejeren eller for hans regning anvist til håndværkere eller erstatningsberettigede lejere, skal i henseende til ejerens indkomstopgørelse og/eller afskrivningsgrundlag fordeles forholdsmæssigt på de under punkterne 1-5 anførte poster, idet udgiftsbeløbene under punkt 1-5 benyttes som forholdstal. Der gælder ikke særlige skatteretlige regler for saneringslån, men disse behandles skattemæssigt som ethvert andet lån. Erstatning for saneringstab i medfør af saneringslovens 21, stk. 4, er skattefri. Det er fastslået, at der ikke er fradrag for afholdte vedligeholdelsesudgifter dækket af erstatning udbetalt i medfør af saneringslovens 2l, stk. 4. Ved opgørelsen af fradragsberettigede udgifter skulle der ske modregning med beløb (indekslån), der var modtaget som skattefrit statstilskud efter byfornyelsesloven, jf. LL 7 F, stk

18 Fremme af fornyelse, nedrivning m.v. ved ændringer i skatte- og momsregler. Skattesystemet, som det foreligger i dag, bygger grundlæggende på statsskatteloven fra Politikerne tog her i 4 stilling til hvilke indtægter, der skal med som skattepligtig indkomst. I 5 hvilke indtægter der ikke skal med som skattepligtig indkomst, mens man i 6 tog stilling til hvilke udgifter, der kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Statsskatteloven er siden suppleret med en stor mængde speciallovgivning. For eksempel har man i afskrivningsloven taget stilling til, hvilke anskaffelser, der kan afskrives og med hvilken procent. I ejendomsavancebeskatningsloven har man taget stilling til beskatning af ejendomme ved salg. Som anført ovenfor har man i ligningsloven besluttet skattefrihed for visse nærmere angivne tilskud. Politisk har man gennem årene henholdsvis skærpet eller lempet beskatning af indtægter generelt eller de enkelte arter af indtægter. Det samme gælder fradrag eller mangel på samme for udgifter. Formålene har fra politisk side være mangeartede det være sig fremme af investeringer i erhvervslivet eller forenklinger af regelsæt blot for at nævne et par af formålene. Teoretisk set er der således mange muligheder for at justere lovgivningen lige netop i forhold til landsbyfornyelse. Dette kræver blot det fornødne politiske flertal herfor. 5. Sammenfatning og forslag til initiativer Der er behov for en betydelig forøgelse af indsatsen for sanering og fornyelse i landsbyerne og på landet, for at løfte de store udfordringer, der er med et hastigt voksende antal nedslidte huse i landsbyer, huse på landet og nedlagte landbrug. Lovgivningen om byfornyelse og mulighederne for statstilskud til sanering og fornyelse er, sammen med Planlovens bestemmelser om landsbyer og det åbne land, centrale for indsatsen. Statslige myndigheder er således centrale initiativtagere til en forstærket indsats for sanering og fornyelse af bygningsmassen i landdistrikterne, som anført nedenfor. Myndigheder Staten er med lovgivning og ministerier overordnet ansvarlig for indsatsen for sanering og fornyelse af bygningsmassen i landdistrikterne. Det er herunder staten, der på finansloven og i ministeriernes budgetter må afsætte betydeligt flere midler til indsatsen for sanering og fornyelse i landdistrikterne. Det er Velfærdsministeriet, der har ansvaret for byfornyelsesområdet. Miljøministeriet har ansvaret for planlovens område, landsplanlægningen m.v. Fødevareministeriet har ansvaret for landdistriktsprogrammet. Kommunerne er de centrale aktører i planlægningen og den praktiske gennemførelse af indsatsen. Desuden bidrager kommunerne til finansiering af indsatsen. 17

19 Regionerne, vækstforaene, foreninger, erhvervslivet, Lokale Aktions Grupper (LAG-er) nedsat efter landdistriktsprogrammet m.fl. bidrager i arbejdet med sanering og fornyelse og er væsentlige aktører i den samlede indsats for udvikling i landdistrikterne. I det følgende er en kort sammenfatning af hovedproblemstillinger og deraf afledte forslag til initiativer indenfor de centrale områder. Det er planlovens område, byfornyelsesområdet og skatteområdet Planloven Lovgivningsmæssige rammer Planloven fastlægger de overordnede rammer for arealanvendelsen og for udarbejdelse og virkeliggørelse af kommuneplaner og lokalplaner. Det er således i kommuneplaner og lokalplaner, at de konkrete rammer for udvikling og fornyelse i landsbyerne, herunder for kommunernes erhvervelse af fast ejendom fastlægges. Efter Planloven kan Kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, eller rettigheder over fast ejendom, når ekspropriation er af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Efter reglerne om kommunalfuldmagt kan kommunerne kun erhverve fast ejendom til fastlagt formål. Der skal således gennemføres en planlægning efter Planlovens regler som grundlag for erhvervelse af fast ejendom. Kommunen kan ikke erhverve et saneringsmodent hus f.eks. i konkurrence med spekulanter, der opkøber til udlejning til socialt svage med mindre det er i overensstemmelse med kommuneplanen eller til virkeliggørelse af lokalplan eller bygningsvedtægt. Forslag til initiativer på planområdet For at fremme kommunernes muligheder for at erhverve nedslidte bygninger med henblik på sanering og fornyelse i landsbyerne, vil en udvidelse af mulighederne for erhvervelse af fast ejendom være nødvendig. Følgende initiativer foreslås: Udvidelse af planlovens bestemmelser om kommunernes muligheder for erhvervelse af fast ejendom med henblik på sanering og fornyelse. Kommunerne tillægges de samme muligheder for erhvervelse af fast ejendom i landsbyer uden lokalplan og i det åbne land, som for landsbyer med lokalplan. De udvidede muligheder udmøntes gennem kommuneplanerne. Kommunerne pålægges at udarbejde et tillæg til kommuneplanen om sanering og fornyelse samt erhvervelse indenfor en kort frist for at fremme indsatsen. Krav om lokalplan for landsbyerne for en udvidet indsats findes ikke hensigtsmæssig. Kommunerne kan selvfølgelig tage initiativ til, eller pålægges, at sætte fart i lokalplanlægningen for landsbyerne. Men der vil under alle omstændigheder gå en længere årrække, inden der er udarbejdet lokalplaner for alle landsbyer og det findes 18

20 for omstændeligt, at udarbejde lokalplaner for de mindre landsbyer. Dertil kommer behovet for sanering og fornyelse af huse i det åbne land og nedlagte landbrug, der ikke omfattes af lokalplan Byfornyelse Lovgivningsmæssige rammer I Byfornyelsesloven skelnes der mellem Bygningsfornyelse og Områdefornyelse (inkl. friarealforbedringer). Bygningsfornyelse Staten betaler 50 % af udgifterne. Den enkelte kommune skal hvert år anmode staten om at få reserveret midler fra den statslige ramme. Kommunen skal forud have udpeget relevante områder og enkeltbygninger og afsat tilstrækkelige midler til medfinansiering. Ejendomme beliggende i områder, der indgår i områdefornyelse prioriteres normalt. Områdefornyelse Staten betaler 1/3 af udgifterne. Tilskuddet gives til konkrete projekter for områdefornyelse. Landsbyer med et vist serviceniveau prioriteres oftest højst. Der er reserveret ca. 10 mio. kr. årligt til mindre byer. Kommunerne skal selv ansøge om at få del I midlerne. Herudover har Fødevareministeriet afsat en pulje på 10 mio. kr. for Projekter som skal i betragtning til denne pulje skal anbefales af de Lokale Aktions Grupper (LAG-erne), der nedsættes efter Landdistriktsprogrammet. Forslag til initiativer byfornyelsesområdet For at imødegå udfordringerne med de mange nedslidte huse i landsbyerne og på landet og fremme indsatsen for sanering og fornyelse er der både behov for betydeligt flere midler og et meget kraftigere fokus på indsatsen. Følgende initiativer foreslås: Staten må forøge midlerne til fornyelse i landsbyerne og på landet betydeligt for at imødekomme de store udfordringer på området. Staten må forøge sin andel af finansieringen af de enkelte projekter. Der oprettes en særlig landsbyfornyelsesfond. Reglerne om byfornyelse udbygges, således at de mindre landsbyer, huse på landet og nedlagte landbrug bliver omfattet. Fjernelse af de nugældende regler om at byfornyelsesmidlerne prioriteres til landsbyer af en vis størrelse med skole og anden offentlig service, dagligvareforsyning, erhverv etc. 19

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Nedrivningspulje 2015. Teknik & Miljø

Nedrivningspulje 2015. Teknik & Miljø Nedrivningspulje 2015 Teknik & Miljø Vejledning til ansøgere Juni 2015 1 Nedrivningspulje 2015 Bornholms Regionskommune har i budget 2015 afsat 4,4 mio. kr. til at matche midler fra staten til at lave

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse

Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse Godkendt 27.08.2012 side 1 1. Zonemyndighed Kommunen træffer afgørelser efter planlovens 35-38. Ansøgningen skal sendes i naboorientering,

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011 Teknik & Miljø, februar 2012/aho Acadre-sag: 11/7660 Årsberetning 2011 Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 8:

Undervisningsnotat nr. 8: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 8: Ejendomsavancebeskatning Valdemar Nygaard Ejendomsavancebeskatning: Notatet bygger på afsnit XIV - Almen del. Baggrund - oversigt: Historisk

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Ejendomsforeningen Danmark Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Kontakt Morten Schougaard Sørensen KPMG Odense Tlf. 25 29 40 59 Mail: mssoerensen@kpmg.dk Agenda

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen:

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen: Martin Maarup Hevring Møllevej 6, St. Sjørup 8950 Ørsted Plangruppen Dato: 27.01.2015 Reference: Annie Eggert-Hansen Direkte telefon: 8959 4055 E-mail: aeh@norddjurs.dk Journalnr.: 13-10281 Landzonetilladelse

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2012 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) UDKAST Forslag Til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer ( Ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje

Sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje NOTAT J.nr. NST-609-00014 Ref. Den 5. september 2014 Sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje Sommerhuslovens regler gælder al udlejning af hus eller husrum til ferie- og fritidsformål, uanset om

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2012 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Den fulde tekst Fremsat den 8. november 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ændrede fordelingsprincipper

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2014 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Årsberetning 2014 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2013. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2013. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2013 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2013 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Nedrivning/udlejning af ejendom

Nedrivning/udlejning af ejendom Pkt. 104 Nedrivning/udlejning af ejendom Sagsnr. 188517 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, hvordan der skal forholdes med ejendommen Vestergade 11, Viby, og om enkelte af bygningerne

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

Kan kurstab på obligationer fratrækkes skattemæssigt?

Kan kurstab på obligationer fratrækkes skattemæssigt? - 1 Kan kurstab på obligationer fratrækkes skattemæssigt? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I juni 2012 købte jeg 5,941% Danske Bank 2004 et erhvervsobligationslån optaget af Danske Bank i

Læs mere

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune NOTAT 31. januar 2011 MM1 KSO/LHH Sag: 10480 Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Notatet indeholder oplysninger, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om, hvorvidt

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Energiforbedrende

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Nedrivningspulje 2013 Teknik & Miljø

Nedrivningspulje 2013 Teknik & Miljø Nedrivningspulje 2013 Teknik & Miljø Vejledning til ansøgere 1 Hvad gives der tilskud til Fra nedrivningspuljen kan gives tilskud til: 1. prioritet. Nedrivninger med statsligt tilskud hvor der ydes op

Læs mere

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer. Til lejere, udlejere og huslejenævn m.fl. NOTAT Dato: 1. juli 2014 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-3841 Sagsbehandler: NH Dok id: Orientering om mulighederne for anvendelse af de nye bestemmelser

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Stigende energipriser for private gjort det attraktivt at investere i vedvarende energi (VE) herunder solceller. Samtidig har nedbringelse af miljøbelastningerne

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et fritidshus i Hedensted Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et fritidshus i Hedensted Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. november 2014 J.nr.: NMK-31-01403 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837. - 1 Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved et bindende

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler AFGIFTSMÆSSIGE REGLER FOR PRIVATE (REGLERNE OM NETTOAFREGNING) Investering i VE-anlæg til en privat husstand er omfattet

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger Kompetenceplan Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9 = Sagsbehandler TML = Teamleder/fagansvarlig AFL = Afsnits-/Afdelingsleder/Sektionsleder AFC = Afdelingschef UDV = Udvalg B =

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Skat og fast ejendom. Ved partner Thomas Frøbert. Uddannelsesdagen 2014

Skat og fast ejendom. Ved partner Thomas Frøbert. Uddannelsesdagen 2014 Skat og fast ejendom Ved partner Thomas Frøbert Uddannelsesdagen 2014 2 Agenda 1. Investering i fast ejendom - strukturovervejelser 2. Drift af fast ejendom - skattepligtige indtægter og fradrag, underskud

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Bilag 1 Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Når Københavns

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Efterfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Cathrine Krøyer Sejberg, Milena Mille Rudez og Michael Hansen Bolig og Byfornyelse, Center for Bydesign Intro til oplægget Byfornyelsesloven Lovbekendtgørelse

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

" Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by)

 Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by) Kendelse af 6. oktober 1997. J.nr. 97-24.703. Nærmere bestemt udlejningsvirksomhed i strid med forbudet om udøvelse af anden virksomhed end revisionsvirksomhed. Lov om statsautoriserede revisorer 10. Suzanne

Læs mere

Nr. 229, september 2001 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER

Nr. 229, september 2001 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Nr. 229, september 2001 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER ISSN 0909-1882 Tilbygning og udvidelse af aktivitet på virksomheder, der tidligere var etableret i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Efter planlovens

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere