Nationalpark Vadehavet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalpark Vadehavet"

Transkript

1 Nationalpark Vadehavet Det danske landskab er under hastig forandring. Befolkningens syn på landskab og natur er i opbrud. Forskellige interessegrupper markerer sig med meget forskellige syn på, hvordan det åbne land, herunder landbrugslandskabet, skal bruges. Udpegning af naturområder af forskellige observans i Danmark er spændende, men også udfordrende i forhold til den landbrugsmæssige landskabspleje i områderne, og i særdeleshed for landbrugene samt den dyrkningsmæssige udnyttelse af landbrugsarealerne, som støder op til naturområderne. Det er vigtigt for landbrugserhvervet at få belyst mulighederne og begrænsningerne i naturområder med afsæt i landbrugsbedriften. Det vil sige, at få skabt et landbrugsfagligt grundlag for vurdering af mulighederne og konsekvenserne ved udøvelse af landbrugserhvervet i og uden for naturområder ved hjælp af forskellige landskabsanalyser samt sanerings- og dispositionsplaner for gårdejendommen. I forbindelse med pilotprojekt Nationalpark Vadehavet er der med baggrund i ovenstående udarbejdet følgende beskrivelse af muligheder og begrænsninger for: kødkvægs- og fåreejendom ejet Anne og Niels Chr. Nielsen, Mandø, Ribe kvægejendommen Enggården ejet af Wilma og Marcel van den Hengel, Hjemsted, Skærbæk Rapporten er udarbejdet maj 2005 af ved Kvægbrugskonsulent Jørgen Aagreen, Sønderjysk Landboforening Natur- og vildtplejekonsulent Peter Borgen, Ribe Amts Familielandbrug Arkitekt m.a.a. Anna Dorte Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Arkitekt m.a.a. Kræn Ole Birkkjær, Landscentret, Byggeri og Teknik Rappporten er støttet af Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet på baggrund af en ansøgning fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret; Ribe Amts Landboforeninger; Ribe Amts Familielandbrug; Sønderjysk Familielandbrug og Fælleslandboforeningen for Nordslesvig.

2 Forord Landbruget er i dag et stærkt reguleret erhverv, og der må i fremtiden forventes endnu flere lovmæssige begrænsninger både i og uden for naturområder. Den offentlige planlægning kan opdeles i generelle reguleringer, planregulering og detailregulering. Landbruget er også reguleret gennem støtteordninger, som er frivillige og afgiftsreguleret. Offentlig regulering omfatter desuden ekspropriative indgreb og offentlig opkøb af arealer eller ejendomme. Endelig er der jordfordeling som redskab til omfordeling af landbrugets arealressourcer, som reelt altid gennemføres på frivilligt grundlag. Denne rapport beskriver nogle muligheder og begrænsninger for to forskellige landbrug i undersøgelsesområdet i forhold til pilotprojektet Nationalpark Vadehavet. Daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt har i en kronik i LandbrugsAvisen den 11. april 2003 udtalt, at der ikke vil ske yderligere reguleringer, når vi taler Nationalparker. Skulle der mod forventning komme regulerende indskrænkninger i driftsmulighederne, som landbruget ellers ikke bliver mødt med, skal det ske med kompensation. Detailreguleringer er ofte skønsprægede afgørelser, hvor myndighederne skal varetage de hensyn, som ligger bag de generelle bestemmelser. Her vil naturområder, herunder områder med internationale forpligtigelser, indgå med stor vægt. Det kan betyde, at det i nogle områder kan være sværere at opnå produktionstilladelser end i andre områder. På den anden side tilsigter lovene at regulere det åbne land, så landbrugs- og naturhensyn fremmes. Landbruget vil således typisk ikke være i konkurrence med andre erhvervsinteresser, bosætning eller rekreative interesser. Tilskud vil også i vidt omfang kunne målrettes naturområder. Landbrugsdrift og plejeforanstaltninger er nødvendige for at opnå de landskabstyper, mange forbinder med det danske landskab, landbrugslandskab. I de følgende beskrivelser er der skitseret nogle udviklingsmuligheder for de to forskellige landbrug. Der er peget på mulige driftsformer og forretningsområder samt relevante reguleringer. Der er ikke gennemført strukturanalyser m.v., men der henvises til rapporten Erhvervs- og velfærdsøkonomisk analyse af Nationalpark Vadehavet udarbejdet af rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS. 2

3 Landbrug med kødkvæg og får Anna og Niels Christian Nielsen Mandø, Ribe

4 Familien Nielsen har en stor kærlighed til Mandø og øsamfundet på Mandø. Man fornemmer et dybt engagement i Mandøs sjæl og en stor indsigt i og en dyb respekt for de naturkræfter, der hersker på øen. Familien har ikke ambitioner om, at øens landbrug skal være konkurrencedygtige på det konventionelle landbrugs betingelser. Det har det aldrig været, og det vil det aldrig blive. Familien ønsker dog fortsat at sikre landbrugserhvervet på Mandø, både som et historisk, men også et fremtidigt betydningsfuldt erhverv for øen. Familien vil gerne gå alternative veje indenfor landbrugserhvervet, og familien er således glade for rollen som natur- og landskabsforvaltere i det omfang, de kan leve af det. De er åbne overfor mulighederne for nicheproduktion, og de har overvejet muligheden for at etablere en gårdbutik på øen, hvor de kan sælge deres egne produkter. Familien Nielsen Gårdens ejere Anna og Niels Christian Nielsen er begge født og opvokset på Mandø. De har tre børn i skolealderen. Niels Christian Nielsen er fåreavler og kødkvægproducent, og samtidigt udfylder han en række andre vigtige funktioner i samfundet på Mandø, som blandt andet kirketjener, graver, strandfoged og digegreve. Anna Nielsen er tidligere dagplejemoder og nu hjemmehjælper. Parrets 3 børn går i skole på fastlandet, og de tager dagligt turen af låningsvejen som forbinder Mandø med fastlandet. Luftfoto over Mandø DDO, copyright COWI Mandø - øen i Vadehavet Som indledning til rapporten om gårdejendommen, Mandø Byvej 24, Mandø, samt generelle betragtninger, analyser og vurderinger af landbrugets muligheder og begrænsninger på Mandø, citeres fra to for sagen aktuelle bøger. Følgende afsnit er citeret fra Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet samt Saltvandsakvariet i Esbjerg, Sjæk len Afsnittet er skrevet af Mette Guldberg og Adam Schacke: Mandø er som den eneste ø i det danske Vadehav beskyttet af et havdige hele vejen rundt om øen, undtagen langs den klitbeklædte vestkyst. Bebyggelsen ligger samlet i Mandø by, som ligger beskyttet mod havet i vest af føromtalte klitrække. I Mandø by ligger og har ligget flere institutioner, der vidner om livet midt i Vadehavet. Her er bl.a. den lille hvidkalkede kirke bygget, eller ombygget 4

5 1727, vindmøllen, der opførtes i 1830 og ændredes i 1960 som afløser for den ældre stubmølle, kroen i det tidligere forsamlingshus og redningsstationen bygget 1912 efter et forlis i 1911, hvor flere druknede. Endvidere er der i dag museum i et hus, der fremstår som et skipperhjem fra tallet. Byvejen med Niels Christian Nielsen s gård samt kroen Mandø Kirke Den eneste måde at komme til øen på ud over med båd er over havbunden ved ebbetid ad låningsvejen eller ad ebbevejen. Man kommer da først til Gammel Mandø, hvor by og kirke lå, indtil stormfloden tvang beboerne væk. Da øen blev nævnt første gang i 1200-tallet lå byen på den nordlige del af den nuværende ø, men omkring midten af 1500-tallet flyttede den til sin nuværende placering i læ bag klitterne. Herfra dyrkede man den nærmeste jord, der blev inddiget ved et sommerdige af tang omkring 1830, det såkaldte Toftegårdsdige. Det første rigtige havdige blev først opført 1887 og sikrede herved større markarealer mod oversvømmelse. I dette dige findes en støpe, som er en passage gennem diget, der i tilfælde af stormflod kan lukkes med planker og sandsække. Dyrknings- og afgræsningsflader samt ynglefugleområde Vandregulering og græsflade Diget blev gennembrudt flere gange ved stormflod, bl.a og 1923, hvorved der opstod et hul ved den østlige del af diget. Som en konsekvens af det svage dige og for at beskytte jorden uden for det gamle dige opførtes det nuværende havdige, ringdiget. Først med dette dige blev de to dele af Mandø forenet til én ø. Endvidere citeres fra bogen Mandø i hundrede år, af MariAnna Zenius, BYGD 1983, som er det første resultat af forskningsprojektet Vadehavets Kulturhistorie : De fleste mandøbeboere ser tydeligt, at Mandø s fremtid ligger i udnyttelsen af de rekreative muligheder, selv om alle er klar over og ønsker at det bliver i begrænset omfang. Dels af hensyn til øens ringe størrelse, dels på grund af de specielle naturforhold. Mandø vil næppe blive rendt over ende som naboøerne, fordi bademulighederne er langt ringere. Mandø s tiltrækning skyldes hovedsageligt de særlige naturforhold og der rige fugleliv forår og efterår, men for de fleste turister rækker en endagstur. 5

6 Låningsvejen til Mandø er ved at blive kendt og dermed et øget trafikpres Mandø omtales første gang i 1231 og var da ejet af kongen. I 1741 købte beboerne øen på en auktion. Dengang var skibsfart hovederhvervet for mændene, mens kvinderne tog sig af landbruget. I 1890 havde øen 262 indbyggere, i dag kun omkring 55. Når man bor på en ø med en delvis fast forbindelse til hovedlandet påvirker det livet og mentaliteten blandt øens beboere. Man lever med vejret som nabo på godt og ondt, og det kræver et stort kendskab til de forskellige vejrlig, og deres indflydelse på bl.a. fastlandsforbindelsen og digerne. Vejrkendskabet er særligt vigtigt, når man som landmand har får og kødkvæg græssende på digerne. Man skal være opmærksom på at få dyrene i land når der er optræk til uvejr, højvande mv. Øsamfundets eksistens er totalt afhængigt af den samlede digekonstruktion rundt om øen, som sikrer beboerne, dyrene, bygningerne og jordbruget mod havet. Afgræsningen og vedligeholdelsen af diget, har derfor altid været vigtig for de faste beboere på Mandø. Erhvervslivet på Mandø er i dag baseret på turisme, landbrug og serviceerhverv. Mandø besøges årligt af godt gæster og turister. I dag er der Brugsen som indkøbsstedet. Kroen er måske på vej til at blive et godt og specielt madsted og med begrænset plads til overnatning. Sommerhusene er for størstedelen placeret i klitterne umiddelbart vest for Mandø By. Kunsthåndværk kunne man tidligere finde i den gamle redningsstation, måske kunne der ved forskellige tiltag skabes grundlag for galleri og salg herfra. Der er i fremtiden brug for, at turisterne ikke kun kommer som endagsbesøgende for at kigge på museet. Hvis ganske få procent pga. interessante tilbud får lyst og behov for en enkelt overnatning, vil det få stor betydning for det lille samfund. Der vil også være en øvre grænse i forhold til slitage på Mandø. Der skal skabes flere arbejdspladser for beboerne, så antallet af øboere ikke fortsætter nedad. Fra VisitDenmark, citeres følgende: Det er vigtigt, at de fremtidige nationalparker kommer til at udgøre en synlig forskel fra de eksisterende klassificerede naturområder (Natura 2000, habitatområder, fredede områder mv.). Etableringen og udviklingen af nationalparker skal have et ambitiøst sigte. Nationalparkerne skal: - Repræsentere den mest unikke og den mest oplevelsesrige del af den danske natur - Udvikles til at være større sammenhængende naturområder, der skaber nye eksistensmuligheder for flora og fauna - Repræsentere det ypperste inden for formidling og være den bedste ramme for udøvelse af naturoplevelser/aktiviteter - Rumme gode muligheder for, at den danske befolkning og udenlandske gæster kan få adgang til gode naturoplevelser i forbindelse med ferie og lignende. 6

7 Udsigt over det ydre inddæmmede land, Hovedet og Halen VisitDenmark vurderer, at nationalparker rummer et udviklingspotentiale ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Her indgår naturen som et centralt element i oplevelsesøkonomien. Natur og landskab Mandø er 8 km 2 stor, og ligger i Vadehavet omgivet af tidevandsflader og mod syd det store højsand Koresand. Det græsklædte marsklandskab er dannet i læ af et mindre klitområde mod sydvest. Her ligger Mandø By i læ for vind og vand. Størstedelen af øens marskflade er omkranset af et havdige, der beskytter landbrugsjorderne og bebyggelserne mod havet. Mandøs natur er enestående, og især et rigt fugleliv med store bestande af ynglende fugle som ederfugle, klyder, strandskader, store kobbersnepper, måger og terner præger øen. En stor del af dem yngler på strandengene udenfor diget, der også benyttes som græsningsområde for Mandøs mange får. Naturens samspil med landbrugsdriften er meget vigtig, idet en korrekt afgræsning på de rigtige tidspunkter er afgørende for både vegetationsudviklingen, men i særdeleshed også for vadefuglenes ynglesucces. Derfor er det vigtigt, at græsningsdriften styres og udføres af lokale fra Mandø, da de er i stadig kontakt med de naturgivne forhold, og ved hvornår der skal reageres. F.eks. kan det om efteråret være nødvendigt, at drive fårene hjem fra udendigearealerne midt om natten, såfremt der er truende højvande, da fårene ellers får afskåret deres vandringsruter af tidevandet. Endvidere skal en væsentlig del af afgræsningen ses som kystbeskyttelse, idet digernes stand (hvordan og hvor godt de er bidt ned) er afgørende for digets modstandsdygtighed overfor havet. Vadehavet, og dermed Mandø bykernen dog undtaget -, er udpeget som EF-Habitatområde, Ramsarområde og Fuglebeskyttelsesområde, tilsammen kaldet Natura Fuglebeskyttelsesudpegningen er sket på baggrund af, at der er tale om et område man ønsker at beskytte i forhold til ynglefugle, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændring af levesteder. Ligeledes er formålet at beskytte rastende og overvintrende fugle. Ramsarudpegningen er foretaget med henblik på at beskytte vådområder, der har international betydning for vandfugle. Endelig er Habitatudpegningen sket med baggrund i ønsket om at sikre området en speciel beskyttelsesstatus, da området dels er levested for truede dyrearter, dels fordi området som biotop er meget speciel. Herudover er der en lang række udpegninger gældende for øen og forlandet. Hele øen er udpeget som Særlig Følsom Landbrugsområde, SFL-område (naturområde). 7

8 Søterritoriet rundt om hele øen, dvs. helt ind til digerne på nær i den sydvestlige ende af øen, er fredet. Samme område er desuden udpeget som natur- og vildtreservat. Kystlinien - så godt som hele vejen rundt om øen - er beskyttet af hhv. strandbeskyttelseslinien eller klitfredning. Alle fyldgravene på øen er beskyttet af sø- og åbeskyttelseslinien. Der er meget få arealer på selve øen, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, og her er der overvejende tale om mosearealer. Udenfor digerne er hele forlandet derimod registreret som strandeng. Der er et indre dige fra 1887, som yderligere kan være med til at beskytte landsbyen og dens beboere. Dette ydre dige er fra Det ydre dige med vandreguleringskanal Det er nødvendigt at de udpegede naturarealer på Mandø afgræsses, hvis den store bestand af fugle skal opretholdes. Fuglene vil kun være i de afgræssede områder, så samfundet er interesseret i at områderne bliver afgræsset. I ynglesæsonen afspærres visse områder, så fuglene kan yngle i fred. Herefter fjernes afspærringerne igen. Bedriften og landbruget på Mandø Niels Christian Nielsen ejer 25,2 hektar. Herudover forpagtes ca. 100 hektar jord, som er et maksimum for Ø-støtte. Niels Christian Nielsen har i øjeblikket 140 stk. limousinekreaturer inklusiv opdræt. Derudover har han 210 moderfår, der i gennemsnit har 1,2 1,3 fravænnede lam (ultimo sæson). 8

9 Kort over Mandø med angivelse af Niels Christian Nielsens gård i centrum af cirklen Niels Christian Nielsen satser i øjeblikket på opdræt af kødkvæg og får. Der er derfor bygget en ny stald til kreaturer på ejendommen. Bygningen er løsrevet fra den ellers samlede bebyggelse og kunne udmærket og med stor fordel ligge op ad og parallelt med de to eksisterende stalde. Miljømæssigt lugt og støj ville denne lokalisering være fin. Men det skal bemærkes at det mørke farvevalg på den nye fritliggende bygning, falder så godt som muligt ind i det åbne landskab. Den fritliggende stald til kødkvæg under opførelse Staldbyggeriet i det åbne land I 1950-erne var der mere end 50 selvstændige landbrug på Mandø. Der er i dag fire landbrug tilbage, men indenfor en overskuelig årrække vil Niels Christian Nielsen med sin bror være de eneste tilbageværende landmænd på øen. Niels Christian Nielsen s bror har får. Landbrugsdriften har en vigtig funktion på øen, og udover at producere fødevarer er landbruget med til naturmæssigt at holde øen og landskabet i den tilstand, som samfundet ønsker, og som natur- og landskabsudpegningerne stiller krav om. Hvis øen og digerne ikke afgræsses, vil landskabet og hermed terrænet gro til i pil og krat. Det er derfor vigtigt, at det fortsat kan være rentabelt for landmænd som Niels Christian Nielsen, at drive landbrug på de betingelser som stilles til naturog landskabsplejen. Anna og Niels Chr. har planer om at skulle have både får og kreaturer. Fårene kræver ikke så meget i forhold til bygninger og maskiner. På nuværende tidspunkt har Niels Christian Nielsen samarbejde med og salg til Dansk Supermarked. Det drejer sig om tyrekalve, som færdigfedes på friland, og 9

10 som sælges som stude (12,25 kr./kg). Limousine fedes alene på græs, altså uden tilskudsfoder og sælges også til Dansk Supermarked. Den overvejende jordbund på Mandø består af sandet ler, men en del steder er der kraftig og tung lerbund. Der bliver ikke pløjet ret meget, og når der i omdriften skal såes, må det ske tidligt på sæsonen. Der er ingen vandingsbehov, da grundvandet står forholdsvis højt. Gødningen kommer primært fra husdyrproduktionen, men ved tidligere digebrud er jorden desuden blevet gødet med næringssalte og tang, hvilket for eksempel gav en god høst i 1982 efter digebruddet i Det er i øvrigt interessant at betragte fårenes adfærd. Når de afgræsser digerne, og tidevandet trækker sig tilbage, har de travlt med at komme ud i de områder, hvor havvandet senest har stået. Fårene er glade for saltholdigt græs og urter, og denne adfærd siges at have en indflydelse på kødets smag. Økonomiske vurderinger Landbruget på Mandø har begrænsede udvidelsesmuligheder og kan dermed ikke følge landbrugets øvrige strukturudvikling. Naturudpegningerne på øen stiller dog krav til naturforvaltningen og afgræsningen, og denne forvaltning ville være en naturlig del af et alternativt landbrugserhverv på øen. Det skal dog være en økonomisk rentabel forretning for landbruget. Der er foretaget en beregning for afgræsning med får på jord, der er forpagtet af staten og digelauget på øen. Beregningen er foretaget på grundlag af det antal får, som kan få tilstrækkeligt foder på 60 hektar, som svarer til Niels Christian Nielsens forpagtede areal. Beregningens resultat viser, at der ikke kan betales forpagtningsafgift, og at der i stedet skal ydes et tilskud på kr. pr. hektar, for at der er aflønning til ejeren, hvis denne skal stå for afgræsningen på statens og digelaugets arealer. Der er desuden foretaget en sammenligning af Niels Christian Nielsens regnskab og regnskabet for en gennemsnitlig konventionel kvægbedrift. Sammenligningen viser, at Niels Christian Nielsens aflønning pr. forbrugt time er 50 procent af den konventionelle landbrugers aflønning efter finansiering. Beregningen er baseret på en konkret sammenligning af regnskaber foretaget af Ribe Amts Familielandbrug. Tallene viser, at der bør ydes tilskud til landbruget i områder med væsentlige naturudpegninger og med væsentlige behov for naturpleje og afgræsning, hvis der skal være basis for at få landbruget til at varetage opgaven. Forslag til nye forretningsområder for landbruget - kombineret med Naturpleje på Mandø Der er ingen fremtidsudsigter i et konventionelt produktionslandbrug på Mandø, men på den anden side kan landbruget som naturforvalter ikke undværes på Mandø. De natur- og landskabsmæssige udpegninger på øen stiller store krav til en professionel natur- og landskabspleje, som nødvendigvis må varetages af en fastboende, der kan føre opsyn med dyrene, også i de perioder hvor øen ikke er tilgængelig på grund af vejrliget. Derfor bliver samfundet/staten nødt til at betale en pris for naturpleje. Græsningsselskab og naturpleje 10

11 Afgræsningen og naturplejen skal blandt andet foregå på statens bortforpagtede jordbesiddelser. Det vil være naturligt at organisere naturplejen, som en græsningsaftale mellem jordbesidderen og ejeren af husdyrene, og i øvrigt vil det være naturligt at honorere naturplejeren i det omfang der ikke er favorable kødpriser, så det bliver en fornuftig forretning for landmanden/naturplejeren. Der er etableret et græsningsselskab, hvor afgræsningen af øen koordineres. Projektet Græsningsselskabet Mandø startede i januar 2004 og løber frem til ultimo Projektet opstod på baggrund af ønsket om at forene bedre betingelser for ynglefugle og flora med muligheden for fortsat at drive et rentabelt husdyrhold, hvis eksistens afgræsningen i sidste ende er afhængig af. Det var derfor nødvendigt at finde og afprøve nye græsningsmetoder, der kan tilgodese alle interesser. Netop derfor har projektet interesse for alle lodsejere, der driver forlandsarealer ved Vadehavet. Projektet har deltagelse af Ribe Amt, DFFE som jordbesidder, lokale lodsejere og forpagtere samt Ribe Amts Familielandbrug. I begyndelsen af 2004 blev der på et møde mellem projektdeltagerne fastlagt mål for projektet. Der blev lavet nye hegningsplaner, der delte digerne og forlandet ind i tre områder, med forskellige udbindingstidspunkter for fårene. Idéen var at få bidt digerne grundigt ned fra starten af udbindingen (kystbeskyttelse) og samtidig give andre områder mere fred, så bl.a. hindebæger også kaldet Mandølyng kunne nå at komme i blomst og sætte frø. Samtidig er det frahegnede område ynglefuglenes foretrukne yngleområde og frahegningen skulle gerne bevirke en øget ynglesucces. Rent praktisk er der etableret 3 nye færiste og opsat ca. 7 km hegn, hvor der afprøves forskellige hegnstråds- og pæletyper. Desuden er alt hegn nu strømførende, der sektionsvist afbrydes, hvis tidevandet stiger så meget, at det når trådene. Erfaringerne fra den første græsningssæson har været meget positive, og vegetationen er allerede ved at ændre sig. På de mest betydningsfulde dele af strandengen er den blevet væsentlig mere ru og varieret og dermed giver vegetationen mere læ og ro til ynglefuglene, som også er set i et større antal i 2004 end tidligere. Fårene har haft den samme tilvækst som tidligere på trods af opdelingen i græsningsområder og de tidsmæssige begrænsninger. Der har været anvendt såvel træ som plastichegnspæle afhængig af eksponering for vand. Dette har været afgørende for, hvor der er anvendt glat tråd og hvor der er anvendt polytråd. Begge dele foreligger der nu erfaringer med. Mandø har en fragmenteret jordfordeling, og de enkelte lodsejeres arealer er således ikke sammenhængende. I forhold til naturplejen på øen vil det derfor være naturligt at udarbejde en naturplan for hele øen og dermed ikke kun for de individuelle lodsejere. Denne plan skal sikre en hensigtsmæssig landbrugsproduktion i det omfang den kan tillades, ligesom den skal sikre en hensigtsmæssig naturpleje. Naturplanen skal med respekt for naturens karakter indtænke de øvrige funktioner, som kan bidrage til anvendelsen og udviklingen af Mandø, herunder offentlige stier eller spor, teltpladser og lignende. Der er i forbindelse med etableringen af græsningsselskabet på Mandø udarbejdet en pjece. Se bilag 2. I pjecen beskrives et koncept for et græsningsselskab, som skal sikre en hensigtsmæssig naturpleje på Mandø. Græsningsselskabet har til formål at koordinere afgræsningen, så den tilgodeser fuglelivet og naturen samt vedligeholdelsen af digerne. Lokale / regionale produkter Naturplejen er en opgave i sig selv, men den afleder nye forretningspotentialer. Et forretningspotentiale kunne være alternative former for afsætning af kødet fra får og kvæg der afgræsser øen. Det vil være en oplagt mulighed at sælge produkterne under et navn, der referer til produkternes oprindelsessted, det kunne for eksempel være Mandø-lam med vesterhavssmag. 11

12 Det kunne være uforarbejdede produkter, men ved samarbejde med dygtige produktudviklere og sælgere vil der også kunne oparbejdes et marked for forædlede produkter. De særlige produktionsforhold på Mandø, som blandt andet det saltholdige græs som fårene elsker, bør lægge op til specielle kød- og mælkeprodukter, som kan markedsføres og sælges som for eksempel Mandøskinker og Mandø-oste. Kvalitet og smag, skal være vigtige faktorer i landbrugsproduktionen fra Mandø. Historien bag og smagsoplevelsen af produkterne, bør kunne give gode vilkår for afsætning, både på øen og på fastlandet, og oplevelsen og historien bør være væsentlige elementer i markedsføringen af produkterne. Uanset hvilken distributionsmetode der vælges, er det vigtigt at forretningen opbygges omkring et godt netværk med kendskab og kontakter til markedet. Et organisations- og salgstalent er en forudsætning for forretningens succes, ligesom det er nødvendigt, at kompetente personer med et stort flair for produktet og kunderne er en væsentlig del forretningsgrundlaget. Det vil være ideelt at træde ind i et allerede etableret netværk, og i den sammenhæng kunne kroen på Mandø blive en vigtig partner i forretningen. Her er der tilsyneladende et innovativt engagement med gode forbindelser relateret til restaurationsbranchen. Tilsvarende kunne man forestille sig, at flere tværfaglige alliancer mellem øboere kunne bidrage til udviklingen af forretningskonceptet. Det er væsentligt at produkterne gennemgår en kvalitetssikring, som fastholder et ensartet produkt. Direkte salg Med besøgende på Mandø om året kan der være basis for direkte salg af de lokale produkter, for eksempel i en ny gårdbutik eller i en særlig afdeling af eksisterende forretninger på øen. Valget af udsalgssted bør afhænge af udsalgets budget. Jo større forretningen bliver, desto større begrundelse kunne der være for en selvstændig gårdbutik. Brugsen kunne være et udsalgssted, mens en selvstændig gårdbutik, eventuelt med eget slagteri og kølefaciliteter kan indrettes i den bygning Niels Christian Nielsen har ud til Byvejen. Her vil den ligge ideelt i forbindelse med kroen, og der kan etableres et samarbejde omkring madoplevelser. På den ene side af vejen kan man på kroen få et tilberedt måltid, som samtidigt reklamerer for råvarerne på den anden side af vejen. 12

13 Alt efter butikkens størrelse vil den kunne beskæftige én eller flere personer i forbindelse med forarbejdning, forædling, markedsføring og salg. Det vil være en fremtidig mulighed for Anna Nielsen at gå ind i dette arbejde. Rammerne omkring butikken og butikkens indretning skal matche produktets kvalitetsniveau for at tiltrække kunderne i målgruppen. Med mindre det skal forblive en mindre forretning, vil det være naturligt, at det direkte salg suppleres med andre afsætningskanaler, som etablerer kontakt til kunder i resten af landet. Den rummelige staldbygning ved kroen Kroen Postordre- og internetsalg til private Postordre- og internetsalg er blevet en attraktiv salgsmetode for specialprodukter over hele landet. Metoden kan blive et interessant forretningskoncept, hvis man udbyder et attraktivt produkt. Salgsmetoden kan bidrage til etableringen af flere arbejdspladser i forbindelse med produktudvikling, markedsføring, salg, forarbejdning, forædling, pakning og distribution såvel som ved administration. Opdyrkningen af et marked for dette område kræver en stærk markedsføringsstrategi, som kan give en stabil afsætning. Distribution og engrossalg til virksomheder og forretninger Distribution til hoteller, restauranter, specialbutikker m.fl. kan være et stabilt og attraktivt marked for niche- og specialprodukter af denne karakter. Gennem disse kunder vil man samtidigt have et godt netværk, som hele tiden er ajour med de nyeste tendenser indenfor fødevareproduktion. Ligeledes her kan salgsmetoden bidrage til etableringen af flere arbejdspladser i forbindelse med produktudvikling, markedsføring, salg, forarbejdning, forædling, pakning og distribution såvel som ved administration. Salg og markedsføring Produktet skal i stor grad markedsføres i kraft af sit oprindelsessted og de særlige forhold, historier og oplevelser der er forbundet med tilblivelsen af produktet. Produktet skal smage af Mandø! Første skridt på vejen i opbygningen af et forretningskoncept er en afgrænsning af de forventede målgrupper, så salgs- og markedsføringsstrategier kan målrettes de specifikke målgrupper, det være sig turisterne / besøgende på Mandø og/eller private kunder og/eller virksomheder/forretninger. De forskellige målgrupper kræver forskellige strategier. I forbindelse med det direkte salg på øen kunne strategien være alt fra pjecer, opslag, skiltning, temaarrangementer, dørsalg, dørlevering ved sommerhusene til arrangementer sammen med kroen 13

14 og Brugsen mm. I forbindelse med postordresalg vil det eventuelt være en niche at levere til de direkte kunder, som opnår interesse for produktet ved et besøg på Mandø, og som efterfølgende ønsker at kunne bestille pr. postordre lejlighedsvist. Denne form for salg vil formodentlig kunne koordineres fra gårdbutikken. Internetsalg og levering pr. bud vil kræve en større markedsføringsindsats, der dækker større område, så der opnås et stabilt salg, der er rentabelt i længden. Det vil nok være fornuftigt at alliere sig med en professionel PR-virksomhed. Sammenslutningen af danske småøer har udarbejdet en fælles markedsføring af produkter der kommer fra de danske øer. Der markedsføres blandt andet på hjemmesiden Distribution og engrossalg vil kræve en opbygning af et marked og et renommé. Efterfølgende vil det kræve en konstant vedligeholdelse at kontakten. Dette arbejde vil kræve en person med salgstalent og indsigt i markedet. Markedsføringen af lokale og regionale produkter kræver en væsentlig økonomisk indsats. I Nira s rapport Erhvervs- og velfærdsøkonomisk analyse af Nationalpark Vadehavet Visioner, scenarier og økonomiske analyser estimeres budgettet til markedsføring af vadehavsprodukter til 2.5 mio. kr. Det er et lille beløb sammenholdt med erhvervsmæssig markedsføring i al almindelighed. Se i øvrigt bilag 3 vedrørende produktudvikling og markedsføring. Bilaget er udarbejdet af CAT-productions. Økonomi og tilskud Projekter, der kan bidrage til en positiv udvikling på Mandø, kan eventuelt opnå landdistriktsstøtte gennem flere forskellige kanaler. - Leader+ arbejder for at landdistriktsprojekter styres nedefra og involverer den lokale befolkning i så høj grad som muligt. Betingelsen for at opnå støtte er at projekterne er nyskabende. Mandø hører til Leaderaktionsgruppen for sammenslutningen af danske småøer Kontakt: Morten Priesholm. - Indenrigsministeriets Landdistriktspulje, Artikel 33, Innovationsloven, Skov- og Naturstyrelsen - Mål 2 område. For mere information om lokale/regionale produkter kan man for eksempel orientere sig ved Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter Videnscenter for Fødevareudvikling / VIFU Gl.Amstrup / Kongenshus Lam Aarstiderne Der kan eventuelt hentes inspiration fra håndbogen Direkte salg fra gården, skrevet af Bente Bisgaard Thomsen og Else Torp Christensen m.fl. Bogen er henvendt til folk, der har lyst til at starte gårdbutik og til dem, der allerede har erfaringer med direkte salg, men som søger inspiration til at videreudvikle deres forretning. Bogen giver et indblik i salgsmuligheder, drift og administration, markedsføring og salg, økonomi, regler og tilskudsmuligheder. Turisme Natur- og landskabsplejen giver også anledning til en opgradering af turismen på Mandø, som dermed bliver et andet afledt forretningspotentiale. I og med at naturen og landbrugslandskabet bliver en væsentlig del af det at producere fødevare på øen, vil det være naturligt at forbinde produktet med natur- og landskabsoplevelsen på øen. Det betyder, at oplevelser og historiefortællinger på øen vil kunne markedsføre de lokale produkter. 14

15 Spor i landskabet Der kunne etableres et Spor i Landskabet, som mange af kunderne over året kunne benytte sig af og dermed få en natur- og kulturhistorisk oplevelse. Sporet kan eventuelt lede øens besøgende forbi landbruget i staldene og på markerne. Samtidig kan der formidles en produktionsmæssig indsigt, som moderne landbrug i dag har et stort behov for. Udarbejdelse af en helt konkret Naturplan, vil også være en god idé i forbindelse med Sporet. En pjece som beskriver de fremtidige muligheder på Mandø bør udarbejdes. I denne folder kan der også beskrives noget om produktionerne på øen, herunder brødrene Nielsens landbrugsproduktion. En kort beskrivelse af moderfårenes lemning, lammene, klipning, slagtning mv., og hermed en rotationsbeskrivelse, biologisk, teknisk og naturmæssigt. Konklusion Konklusionen er, at landbrugsdriften på Mandø er meget naturpleje-orienteret. Med baggrund i de arealudpegninger som er på Mandø nu, vil den nuværende balance mellem benyttelse og beskyttelse nok være hensigtsmæssig i relation til samfundets ønsker for områdets fremtid. Trods forslag til nye forretningstiltag med basis i det agrare felt, vil en offentlig støtte til denne form for landbrugsdrift være absolut nødvendig. Et centralt spørgsmål er, hvor mange flere end de besøgende om året kan Mandø naturtyper og arter - bære i forhold til slid, autensiteten og beboerne? De landbrugsmæssige restriktioner som i dag regulere udnyttelsen af arealerne, kunne tænkes at være det et kærneområde i en evt. nationalpark, kommer til at indeholde. Mandø og dens befolkning, kunne få gavn af en nationalparkudpegning, hvis beboerne/erhvervene inddrages i processen om udviklingsplaner og generelt er indstillet samt motiveret for tankegangen og idégrundlaget. 15

16 Landbrug med malkekvæg Enggården Wilma og Marcel van den Hengel Hjemsted, Skærbæk

17 Familien van den Hengel er meget interesseret i arbejdet vedrørende Nationalparken, da den kan få en væsentlig indflydelse på udviklingsperspektiverne for deres landbrugsproduktion. Marcel van den Hengel har deltaget i 3 af erhvervsgruppemøderne, og han sørger for at holde sig informeret om hvad der foregår i arbejdsgrupperne og styregruppen. Marcel van den Hengel er skeptisk overfor de eventuelle indskrænkninger i råderetten en Nationalpark måtte påføre landbrugserhvervet i området. Familien ser turismen i området som et væsentligt bidrag til områdets aktiviteter, men de mener områdets fokus på turisme er overdrevet. Van den Hengel er mere skeptisk over Natura 2000 områdeudpegningerne end selve Nationalparkudpegningen. Det bliver i familiens øjne Natura 2000-udpegningen der giver landbrugsproduktionen de største restriktioner, som der ser ud i øjeblikket. Det er generelt ejernes holdning at natur og landbrug skal gå hånd i hånd. Familien har problemer med at Amt og Kommune, ikke får vedligeholdt vandløbene i området, og at vandstanden dermed stiger. Det skal understreges, at denne rapport er udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning, og at den ikke nødvendigvis er fuldt ud forenelig med familien Van den Hengels ønsker og holdninger. Afgræssede og vandregulerede arealer Enggården i et beboet og anvendt landskab Familien van den Hengel Wilma og Marcel van den Hengel er tilflyttere fra Holland. De kom til Danmark i begyndelsen af 1990érne for at etablere sig som landmænd. De købte kvægejendommen Enggården i Hjemsted og har udviklet den gennem de seneste 12 år. I Holland overtog Marcels bror den 400 år gamle slægtsgård, mens Marcel van den Hengel og en søster flyttede til Danmark. Wilma og Marcel har 3 børn på henholdsvis 2, 5 og 7 år. Familien er glade for at bo i Danmark og i Hjemsted. De er faldet godt til, og hvis det skulle komme dertil, at de ikke kan leve af deres landbrug i Hjemsted, så ville de være kede af at skulle flytte til et andet sted i landet for at etablere en ny bedrift. De er desuden økonomisk bundet til stedet efter omfattende investeringer i produktionen. Familien har gode relationer til naboerne, og de har desuden et tæt forhold til andre hollændere i Danmark. Marcel sidder blandt andet i en hollandsk erfagruppe. Bedriften Wilma og Marcel van den Hengel er selv fuldtidsbeskæftigede på gården. Bedriften beskæftiger desuden en fast medhjælper og en praktikant, ligesom gården er med til at beskæftige en række følgevirksomheder i området, herunder håndværkere og vognmænd. 17

18 Bedriften har en af de bedst ydende malkekvægbesætninger i Danmark ifølge regionplantillægget vedrørende ejendommen. Det er en intensiv produktion beliggende i et område, der traditionelt har været præget af landbrugsmæssig anvendelse. Der er en relativ lille husdyrtæthed i området, under 1,0 dyreenheder pr. hektar. I andre områder er der ofte mellem 1,0 og 1,3 dyreenheder pr. hektar. Stalden til malkekøer Malkecentret Enggården bestod for 12 år siden af 60 køer og 40 hektar. Bedriften er udvidet i flere etaper. For 10 år siden opkøbte familien en nærliggende naboejendom. I 2001 blev der tilkøbt 70 hektar fra en anden naboejendom og i 2003 blev bedriften udvidet fra 169 til 300 dyreenheder. Udvidelsen medførte et behov for et harmoniareal på 132 hektar. Staldene er endnu ikke fyldt op til de 300 dyreenheder, men det forventes at ske ved udgangen af 2005, når der er opkøbt en tilstrækkelig mælkekvote. Ejerne opfatter sig som landmænd i ordets bedste forstand. De er mælkeproducenter og ønsker ikke at etablere andre forretningsområder i relation til bedriften. Kerneværdierne ligger for ejerne i produktionen og arbejdet i stalden og i marken. De er ikke interesseret i en evt. daglig kontakt til kunder og turister, via f.eks. et mælkeudsalg. Afgrøderne på Enggården er målrettet mælkeproduktionen, og de består derfor primært af majs og græs. Der drives 50 hektar med majs, 90 hektar med græs og 5 hektar med korn. 18

19 Markkort Bedriften har for nylig fået lagt 10 hektar ud til SFL-område med MVJ-tilskud. Ejerne er godt tilfredse med MVJ-ordningen. Bedriften har 1,3 dyreenheder pr. hektar på den ikke regulerede jord. Køerne kommer stadig på græs, men det bliver tidsmæssigt mindre og mindre på grund af de mange dyr. Det er ejernes grundholdning, at køerne skal på græs, og at de ligeså godt kan have svin, hvis køerne kun skal gå i stalden. På Enggården holdes der ind imellem åben dag eller nabodag. Her inviteres venner og naboer ind for at se bedriften. Det styrker naboskabet og sikrer en positiv forståelse for produktionen i forhold til det omgivende samfund. En del af bedriftens arealer grænser op til et internationalt naturbeskyttelsesområde. Med naturudpegningerne er bedriften produktionsmæssigt begrænset. Kulturmiljøet i Hjemsted Enggården ligger i et område, der i Regionplanen er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø og som et kulturpåvirket landskabsområde omkring Ballummarsken. Den oprindelige gård på ejendommen rummer fortsat ejendommens stuehus og ligger i en karakteristisk gårdrække på sydskråningen mellem geest og marsk (Regionplantillæg). Det fortælles at de overlevende fra landsbyen Misthusum, flyttede hertil efter at deres landsby var blevet revet væk af stormfloden i Misthusum var en landsby bygget på verfter i den centrale del af Ballummarsken. 19

20 Rækken af oprindelige gårde Frontespisen af Enggårdens bolig Ved erklærede bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, er der tilskudsmuligheder i forbindelse med renoveringer og vedligehold. Her henvises til og Bygningskulturelt Råd, er en interesseorganisation som beskæftiger sig med bevaringsværdige og frede bygninger og bygningskulturelle spørgsmål i det hele taget. BYFO, BygningsFredningsForeningen beskæftiger sig mest med større fredede bygninger. refererer til Kulturarvsstyrelsen. Hjemstedgaard umiddelbart øst for Enggården Hjemstedgaard, som er nabo til Enggården, er et fornemt eksempel på lokal bygningskultur vestslesvisk gård som nænsomt er restaureret, så den i dag fremstår som i sin storhedstid. I 1991 blev Hjemstedgaard fredet. I den gamle kostald er der nu udsalg af vævede stoffer i naturmaterialer samt flere kunsthåndværkeres produkter. 20

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

et forandret landskab en uændret planlov

et forandret landskab en uændret planlov & et forandret landskab en uændret planlov Kulturlandskabet rummer i dag en række forskellige funktioner fra jordbrugsproduktion over beboelse til friluftsliv og naturforvaltning. Imidlertid er de fleste

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

VADEHAVSSEKRETARIATET Torvegade 74. 6700 Esbjerg - +45 7616 1325 / 7616 1324

VADEHAVSSEKRETARIATET Torvegade 74. 6700 Esbjerg - +45 7616 1325 / 7616 1324 Endeligt referat fra mødet i Det rådgivende Udvalg for Vadehavsområdet Skærbæk Fritidscenter den 16. november 2007 Tilstedeliste vedlagt. 1. Velkommen Jens Andresen bød velkommen til udvalgets medlemmer.

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Kom frit frem med visionerne

Kom frit frem med visionerne Kom frit frem med visionerne for landområderne FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Agro Food Park 15 +45

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Smag, servér og oplev. Vadehavsguld

Smag, servér og oplev. Vadehavsguld Smag, servér og oplev Vadehavsguld garanterer et kvalitetsprodukt med en høj grad af autenticitet, sporbarhed og troværdighed. Alle produkter, der har opnået Vadehavsguld, opfylder en række kriterier der

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

Man gjorde en bonde fortræd

Man gjorde en bonde fortræd Miljøudvalget 2014-15 L 94 Bilag 9 Offentligt Man gjorde en bonde fortræd - en fortælling om nutiden fortalt fra fremtiden Det var Nytårsdag i 2035. Den gamle landbrugskonsulent sad ved køkkenbordet og

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses. Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Forslag til Nationalpark Vadehavet

Forslag til Nationalpark Vadehavet F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Vadehavet Informations- og debathæfte Informations- og debathæfte 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune.

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 31. marts 2003 J.nr.: 03-121/700-0004 BEJ Afgørelse i sagen om indretning

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere