REVISOR POSTEN SIDE 2. SIDE 4 Salg af ejerbolig skattefrit? SIDE 5 LetLøn revi@revisam2000.dk

Transkript

1 S T AT S A U T O R I S E R E D E R E V I S O R E R REVISOR POSTEN SIDE 2 o STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB Reduktion af løn i forbindelse med frynsegoder SIDE 4 Salg af ejerbolig skattefrit? SIDE 5 LetLøn revi@revisam2000.dk KARLSLUNDE Metalgangen 9-11 A 2690 Karlslunde Tlf Fax SORØ Storgade Sorø Tlf Fax SIDE 6 Ny generationsskiftemodel for selskabsejere SIDE 7 Afskaffelse af kapitalforklaringen SIDE 8 Vi noterer at...

2 2 Reduktion af løn i forbindelse med frynsegoder INDLEDNING I en verden med marginalskatter på op til 62% er der en omfattende kreativitet for at nedbringe skattebetalingen. I arbejdsforhold sker dette typisk ved at anvende diverse frynsegoder, der beskattes lempeligere. I denne artikel har vi beskrevet de muligheder, der følger af den nuværende lovgivning samt af den lange række afgørelser på området, der tager stilling til konsekvenserne af lønnedgang og/eller løntilbageholdenhed i forbindelse med frynsegodeordninger. MODREGNINGSFORBUDDET Hovedreglen er, at man ikke kan konvertere skattepligtig løn til skattefrie goder. Det følger bl.a. af ligningslovens 9 og kildeskattelovens 46. Hovedreglen suppleres dog med nogle lovbestemte undtagelser og en praksis, der tillader generel lønnedgang i forbindelse med tilbud om personalegoder. DE» STORE«POSTER De mest populære frynsegoder er de»store«poster bestående af fri bil, fri bolig og fri sommerbolig. Fri bil Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for medarbejderen til privat benyttelse, skal medarbejderen beskattes af værdi af fri bil efter de gældende skematiske regler herom. Hvis medarbejderen foretager en egenbetaling til arbejdsgiveren, reduceres beskatningen af værdi af fri bil med denne egenbetaling. Det følger dermed indirekte, at man accepterer en egenbetaling. Hvis egenbetalingen sker før skat, sker der ikke reduktion af værdi af fri bil (men lønnen reduceres i stedet). Lønnen må dog ikke reduceres krone-for-krone med de faktiske udgifter. I en afgørelse fra 1994 (Tidsskrift for Skatteret 1994, 599) havde en SAS-pilot fået stillet en fri bil til rådighed mod regulering af månedslønnen med de faktiske udgifter. Dommen vedrører tiden før skattereform II i 1993, hvor værdi af fri bil gik fra beskatning efter faktisk (privat) anvendelse til beskatning efter rådigheden. Dommens principielle elementer står dog stadig ved magt. Fri bolig Medarbejdere, der har fri bolig stillet til rådighed af arbejdsgiveren, skal beskattes, hvis der ikke betales leje, eller hvis lejen ligger under den faktiske markedsværdi eller under den markedsleje, der fastsættes skematisk af Ligningsrådet. Den skattemæssige værdi nedsættes i tilfælde af bopæls- eller fraflytningspligt. Der foreligger ikke offentliggjorte afgørelser, som tager stilling til fri bolig mod lønnedgang. Det må dog antages, at principperne om»generel«lønnedgang, jf. fri bil, også gælder her. Fri sommerbolig Hvis arbejdsgiveren stiller en sommerbolig til rådighed for en medarbejder, bliver medarbejderen beskattet af værdi af fri sommerbolig. Danske sommerboliger værdiansættes med udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering. Hvis sommerboligen er beliggende i udlandet, sker værdiansættelsen med udgangspunkt i et skøn over boligens værdi. Heller ikke på dette område foreligger der offentliggjorte afgørelser, der tager stilling til fri sommerbolig mod lønnedgang, men en lønnedgang skal også her ske ved en generel lønnedgang. Ø VRIGE UDVALGTE POSTER Fri telefon og fri datakommunikation Værdi af fri telefon udgør 250 kr. pr. måned dog højst arbejdsgiverens faktiske udgifter. Det har ingen betydning, hvor mange telefoner (herunder mobiltelefoner) arbejdsgiveren betaler for medarbejderen. Hvis medarbejderen bærer en del af udgiften selv eksempelvis ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren fragår egenbetalingen i det beløb, der beskattes. Fri telefon omfatter også de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har sat et loft for, hvor store udgifter til medarbejderens telefon der dækkes. Dette indebærer, at medarbejderen beskattes af 250 kr. pr. måned - dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift. Endvidere har medarbejderen mulighed for at modregne husstandens udgifter til privat telefon i det skattepligtige beløb. Hvis medarbejderen ud over fri telefon også har fri datakommunikation, og disse anvender samme linje, kan medarbejderen helt undgå beskatning af fri telefon, hvis medarbejderen kan være online til virksomhedens netværk. Hvis arbejdsgiveren yder et fast månedligt beløb til dækning af telefonudgifter - uanset om medarbejderen rent faktisk afholder udgifter eller ej - er der ikke tale om et loft, men i stedet om en godtgørelse, der skal beskattes fuldt ud. Fri telefon og fri datakommunikation kan ifølge den seneste praksis på området finansieres via en generel lønnedgang. Pc og tilbehør For fri pc gælder der det særlige, at skattefrihed specifikt kræver, at der hverken sker lønnedgang eller løntilbageholdenhed. Dette skal

3 3 forstås bredt, således at man ser på, hvad den ansatte ellers ville kunne få i løn. For medarbejdere med individuel lønaftale er det naturligvis vanskeligt at fastslå, om der er tale om en lønnedgang eller en løntilbageholdenhed. For medarbejdere med kollektive overenskomster er det imidlertid udelukket at tilbyde fri pc mod lønnedgang. I tilfælde af lønnedgang eller løntilbageholdenhed skal medarbejderen årligt beskattes med 50% af pcudstyrets anskaffelsessum. Uddannelser og kurser Arbejdsgiverbetalte udgifter til uddannelser og kurser er skattefrie. Skattefritagelsen omfatter de ydelser, der modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde. En medarbejders betaling til uddannelse eller kursus i form af lønnedgang eller løntilbageholdenhed kan ikke finde sted ifølge en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet i foråret 2003 (Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2003, 266). Sagen drejede sig om et MBA-studium, hvor arbejdsgiveren ville betale halvdelen af udgifterne, og den ansatte skulle betale den anden halvdel ved lønnedgang. Den bindende forhåndsbesked er anket til Landsskatteretten. Af sagen fremgår det ikke, om der var tale om en generel lønnedgang eller en krone-for-krone nedgang. Noget kunne dog tyde på, at Ligningsrådet anså sidstnævnte for at være tilfældet, hvorved afgørelsen synes at være korrekt. Sundhedsudgifter Arbejdsgiverens betaling af den ansattes sundhedsudgifter ved sygdom og ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en autoriseret psykolog eller psykiater, samt sygdomsforebyggende behandlinger er skattefri for medarbejderen. Skattefriheden er betinget af, at ordningen gælder alle virksomhedens medarbejdere, samt at der foreligger en lægehenvisning til behandling, bortset fra ydelser til kiropraktor og alkoholafvænning mv. Som udgangspunkt kan medarbejdere selv være med til at betale for sundhedsudgifter i form af en reel lønnedgang. Rejsegodtgørelse og kørselsgodtgørelse Arbejdsgiveren kan udbetale skattefri befordringsgodtgørelse, hvis medarbejderen benytter sin egen bil til erhvervsmæssig kørsel. Skattefriheden er dog betinget af, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Hvis en medarbejder ansættes med en prøvetid på 3 mdr., og man i prøvetiden har aftalt, at medarbejderen skal modtage en lavere løn, men samtidig have ret til kørselsgodtgørelse mellem hjem og arbejde, kan medarbejderen få udbetalt et større rådighedsbeløb i de første 3 mdr. på grund af de skattemæssige regler for skattefri kørselsgodtgørelse. Hvis der derimod er tale om en direkte modregning af lønnen, kan ovenstående ikke lade sig gøre på grund af modregningsordningen i kildeskatteloven. Det er ikke muligt at få udbetalt rejsegodtgørelse via modregning i løn. KONKLUSION På grund af detaljeringsgraden i skattelovgivningen er det lidt af et puslespil at sammensætte den skattemæssigt optimale lønpakke i et ansættelsesforhold. Det er fristende at få konverteret skattepligtig løn til skattefrie eller lavtbeskattede goder, og dette kan i et vist omfang lade sig gøre. Hvorvidt det kan betale sig, kræver en individuel beregning, som i visse tilfælde kan være nok så kompliceret. Lønreduktion må dog ikke ske som en krone-for-krone regulering i bruttolønnen, hvorimod praksis synes at acceptere en generel lønnedgang eller løntilbageholdenhed, som altså også får konsekvenser for pensionsindbetalinger samt feriepenge og godtgørelser. Jan Nygaard Direktør, Statsautoriseret revisor

4 4 Salg af ejerbolig skattefrit? Efter den såkaldte parcelhusregel har fortjenester ved salg af én- og tofamiliehuse samt ejerlejligheder igennem en årrække været skattefrie, når den pågældende ejendom har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand inden for ejerperioden. Det er yderligere en betingelse for skattefrihed for én- og tofamiliehuse, at ejendommens samlede grundareal er mindre end m², eller at der ikke kan udstykkes en grund til særskilt bebyggelse, eller at udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteregionen vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse. Fritidshuse kan sælges skattefrit efter parcelhusreglen efter samme betingelser som for én- og tofamiliehuse. Dog er der ikke krav om, at fritidshuset har tjent til bolig for ejeren. I stedet er det en betingelse, at fritidshuset har været benyttet til private formål inden for ejerperioden. Fortjeneste ved salg af landbrugsejendomme er som udgangspunkt skattepligtige. Dog er den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende have, skattefri efter den såkaldte stuehusregel, når ejeren har beboet stuehuset indenfor ejerperioden. Fra og med er bestemmelserne skærpet, således at det nu er en betingelse for skattefrihed, at ejeren har beboet ejendommen, mens den opfyldte betingelserne for at kunne sælges skattefrit. Selvom både parcelhusreglen og stuehusreglen har været gældende i en årrække, har der de seneste år været en række afgørelser på området. I det følgende redegøres for den seneste udvikling: EJEREN HAR BEBOET EJEN- DOMMEN En lang række af de skattesager, der har været vedrørende salg af ejendomme, har vedrørt spørgsmålet om, hvorvidt ejeren har beboet ejendommen i løbet af ejertiden. I en række sager er fortjenester ved salg af ejendomme blevet anset for skattepligtige, idet de konkrete omstændigheder omkring ejerens beboelse i ejendommen har haft karakter af proforma-indflytninger med det ene formål at opnå, at fortjenesten ved et senere salg blev skattefri. Omvendt er fortjenester i andre sager blevet anset for skattefrie efter parcelhusreglen, selv i tilfælde hvor ejeren kun har beboet ejendommen i én måned. Det afgørende er, at der er tale om, at ejeren reelt har beboet ejendommen, herunder kan det have betydning, om ejeren kan påvise, at han ikke har haft andre boliger til rådighed. Endvidere kan det have betydning, at ejeren kan dokumentere forbrug af varme, el, vand, telefon mv. Selvom fortjenester i konkrete sager er anset for skattefrie efter parcelhusreglen, bør der fortsat være en god og underbygget begrundelse for, at ejeren kan opnå skattefrihed efter parcelhusreglen, når der er tale om korte beboelsesperioder. EJENDOMMENS ANVENDELSE PÅ SALGSTIDSPUNKTET Som udgangspunkt er der ingen krav til, hvor lang tid ejeren skal have beboet ejendommen, og der er heller ikke krav om beboelse på salgstidspunktet. Dog kan ejendommens faktiske anvendelse på salgstidspunktet have betydning for skattefriheden. I en konkret sag (Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2003, 266), fandt Højesteret, at en ejer skulle beskattes af fortjenesten, selvom han utvivlsomt havde beboet ejendommen på et tidligere tidspunkt. Begrundelsen var, at ejendommen på salgstidspunktet blev udlejet til en selvejende institution, der anvendte ejendommen som opholdssted for børn og unge. Dermed havde ejendommen skiftet karakter, således at den ikke længere blev anvendt til beboelse, og var derfor ikke længere et én- eller tofamiliehus i ejendomsavancebeskatningslovens forstand på salgstidspunktet. Det må formodes, at denne afgørelse tillige kan anvendes i den omvendte situation, således at én- og tofamiliehuse samt ejerlejligheder, der på salgstidspunktet anvendes til beboelse, kan sælges skattefrit, selvom ejendommen tidligere er anvendt til andre formål end beboelse. Det er herved forudsat, at de øvrige betingelser for skattefrihed er opfyldt. VURDERINGSMÆSSIG STA- TUS I situationer, hvor en ejendom har tjent til bolig for ejeren, har der for mindre landbrugsejendomme været tvivl om, hvorvidt de er omfattet af parcelhusreglen eller af stuehusreglen. Som udgangspunkt er det fordelagtigt at være omfattet af parcelhusreglen, idet hele fortjenesten er skattefri. Ved den offentlige vurdering får parcelhuse tildelt kode 01, mens landbrugsejendomme har kode 05. Efter hidtidig praksis har denne vurderingsmæssige status været afgørende for, om en ejendom var omfattet af parcelhusreglen eller af stuehusreglen. Ved forlig gengivet i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2003, 137 accepterede Skatteministeriet, at en ejendom kan sælges skattefrit, når den faktiske anvendelse af ejendommen alene er at tjene til bolig for ejeren, uanset at ejendommen er vurderet som en landbrugsejendom. Der var tale om en landbrugsejendom, som bestod af stuehus, driftsbygninger og et mindre jordtilliggende. Ejendommen blev ikke længere anvendt til landbrugsdrift og

5 5 opfyldte i øvrigt betingelserne for skattefrihed efter parcelhusreglen. Forliget er kommenteret af skatteministeriet i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2003,148. Det fremgår heraf, at parcelhusreglen kan anvendes, hvis det kan bevises, at en tidligere landbrugsejendom på salgstidspunktet ikke længere benyttes til landbrug, samt at de øvrige betingelser for skattefrihed efter parcelhusreglen er opfyldt. I den konkrete sag var dette bevis ført, idet Told- og Skattestyrelsens ejendomsvurderingskontor havde tilkendegivet, at ejendommen burde have været omvurderet fra kode 05 til kode 01 på et tidspunkt forud for salget. Uanset at fortjenesten i den konkrete sag blev skattefri, må det tilrådes, at LetLøn Lønområdet har vist sig at være et af de områder, der stiller store krav til virksomhedernes administration. En række offentlige myndigheder tog derfor i slutningen af 1990'erne sammen med virksomhedernes brancheorganisationer initiativ til at undersøge mulighederne for at udveksle løninformationer på en nemmere og mere ubesværet måde. Resultatet af disse undersøgelser blev LetLøn. Men hvad er LetLøn egentlig? Letløn er først og fremmest et indberetningssystem. Når en virksomhed tilmelder sig LetLøn, kan virksomheden elektronisk indberette informationer om de ansattes løn til ToldSkat, ATP, FerieKonto, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og efter årsskiftet til forskellige pensionskasser. Indberetningen sker til LetLønscentret i ToldSkat, som herefter fordeler informationerne ud til de nævnte institutioner. Ideen med LetLøn er således, at en virksomhed kan indberette alle relevante oplysninger på én gang og på det tidspunkt, som passer ind i virksomhedens sædvanlige rutiner, f.eks. når virksomheden alligevel beregner de ansattes løn. Ved årskiftet vil alle komponenter af LetLøn være færdigudviklet og i drift, og den udviklingsperiode, der startede med Let- Lønslovens vedtagelse i november 2000, vil være ovre. Virksomhederne kan tilmelde sig og anvende LetLøn. En virksomhed kan tilmelde sig Let- Løn på to forskellige måder. Betjener virksomheden sig af et lønsystem, der er tilrettet til LetLøn (liste over tilrettede lønsystemer kan findes på ) vil indberetningen helt automatisk finde sted i forbindelse med den sædvanlige lønkørsel. Har virksomheden ikke et sådant lønsystem, kan virksomheden tilmelde sig til indtastning via internettet. Dette sker på samme måde, som mange virksomheder i dag kender fra den elektroniske momsindberetning. LetLøn kan ikke beregne og udbetale en ansats løn. Derimod vil systemet kunne beregne en ansats A-skat, AM-bidrag, SP-bidrag, ATP-bidrag, eventuelle lønindeholdelse, feriedage og i nogle tilfælde feriegodtgørelse. Beregningerne sker på baggrund af de få oplysninger om timetal og bruttoløn, som virksomheden har indtastet, samt de informationer, som LetLøn automatisk modtager fra ATP og ToldSkat. Virksomhederne vil, når de modtager resultatet af beregningerne, være i stand til at danne en lønseddel og udbetale de ansattes løn. Arbejdsgiveren slipper således for selv at foretage beregningerne og for at gå i detaljen med de ofte meget komplicerede regler. De ansatte skal ikke længere aflevere deres skattekort, hverken nye eller ændrede. LetLøn overtager således det administrative arbejde med de ansattes skattekort og eventuelle restancetrækkort. Det er vigtigt at påpege, at en virksomhed, der tilmelder sig LetLøn, ejere af mindre landbrugsejendomme, der burde være vurderet som énfamiliehuse med kode 01, kontakter vurderingsmyndighederne med henblik på, at deres ejendom bliver vurderet med den korrekte kode. Lars B. Andersen Skattekonsulent ikke skal indberette andre eller nye oplysninger i forhold til de indberetninger, som virksomheden hidtil har indberettet. Hvis en arbejdsgiver er fritaget for at indberette til ATP eller feriekonto, vil fritagelsen også gælde, selvom virksomheden tilmelder sig LetLøn. Det er op til den tilmeldte virksomhed selv at afgøre, om LetLøn skal klare opkrævningen af de ansattes A-skat, ATP mv. Vælger virksomheden at lade LetLøn stå for opkrævningen, vil dette ske enten ved hjælp af PBS's overførselsservice, eller virksomheden, vil få tilsendt et indbetalingskort. Virksomhederne skal være opmærksomme på, at de indberetnings- og betalingsfrister, der gælder i dag, ikke ændres, selvom en virksomhed tilmelder sig LetLøn. Det er gratis for virksomhederne at anvende LetLøn. Systemet er finansieret af staten, og udviklingen har fundet sted i et samarbejde mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ToldSkat. LetLøn er et led i de bestræbelser, som regeringen sammen med erhvervslivets organisationer til stadighed gør for at reducere virksomhedernes administrative byrder. Yderligere informationer om Let- Løn kan hentes på ToldSkats hjemmeside eller man kan ringe til LetLønscentret på Nils-Bro Müller Chefkonsulent

6 6 Ny generationsskiftemodel for selskabsejere Skattemyndighederne har blåstemplet en ny generationsskiftemodel, som mange selskabsejere vil kunne drage fordel af, hvis ønsket om en udskiftning af selskabets ældre aktionærer med yngre kræfter trænger sig på. De nye aktionærer kan både være nære medarbejdere, som ønskes knyttet nærmere til selskabet, eller yngre medlemmer af familien, som har vist sig duelige til at overtage ansvaret for selskabets videre drift. I forbindelse med generationsskifte af virksomheder, som drives som aktie- eller anpartsselskaber, vil den yngre generations ønske om at købe selskabet til lavest mulige acceptable pris normalt kollidere med sælgers - den ældre generations - ønske om at sikre sig fornødne midler til sin egen pension, idet den selvstændige erhvervsdrivendes pension ofte vil være værdien af hans selskab. Mange generationsskifter har derfor været likviditetsmæssigt meget byrdefulde for køberen af selskabet, men det synes der at være fundet en udvej på ved 3 nyligt epokegørende skatteafgørelser. Sigtet med den»nye«generationsskiftemodel er således at lade den nye aktionær nytegne aktier i selskabet til en lav kurs, samtidig med at de bestående aktionærer får forlods adgang til udbytte. Sagt med andre ord kan den udtrædende aktionær få hånd i hanke med størstedelen af selskabets allerede indtjente formue, selvom det er hensigten, at ejerindflydelsen på kortere sigt skal indskrænkes for den ældre aktionær. Modellen kan variere, men kan f.eks. indebære, at aktionærerne foretager en opdeling af aktierne i A- og B- aktier, hvor A-aktierne i en periode forlods får ret til udbytte op til et bestemt beløb, før B-aktierne får ret til udbytte. Herefter kan det være aftalt at ligestille de to aktieklasser. En eller flere nye aktionærer tegner B-aktier i selskabet til en relativ lav kurs, som afspejler, at ret til fuldt udbytte først opnås på et senere tidspunkt. Den lave kurs gør investeringen i selskabet økonomisk overskuelig for den nye aktionær, som således påtager sig en lavere risiko. For de mange selskabsejere, som ejer deres virksomhed via et holdingselskab, vil modellen kunne tilpasses. Generationsskifte af selskaber kan gennemføres likviditetsmæssigt lempeligt for køberen, således at de bestående aktionærer får ret til forlods udbytte i en bestemt periode. For den indtrædende aktionær vil der være økonomisk ligestilling efter en vis periode, og den indtrædende aktionær opnår at blive medejer af virksomheden på økonomisk lempelige betingelser. Tegningskursen for den indtrædende aktionær afspejler således, at den nye aktionær kun delvist får adgang til selskabets værdier. For de sælgende aktionærer er det til en vis grad usikkert, om de kan regne med at modtage et forlods udbytte af den beskrevne størrelse inden for den vedtagne tidshorisont, idet dette naturligvis afhænger af selskabets fremtidige drift. De sælgende aktionærer vil derfor i et vist omfang påtage sig en økonomisk risiko ved aftalen, men såfremt de fortsat har indflydelse på selskabets ledelse, vil de i et vist omfang selv være herre over at realisere aftalen mest fordelagtigt for dem selv. Det er vigtigt, at der i god tid forud for ejerens forventede pensionering udarbejdes en generationsskifteplan indeholdende f.eks. ægtepagt, testamente, pensionsoverblik, strukturering af selskabet, beslutningen, om den tredje alder skal tilbringes i Danmark eller i udlandet, samt en nødplan, som tager højde for uforudsete hændelser som invaliditet eller død. At begynde at tænke på generationsskifteplanlægning, når ejeren har passeret de 60 år, er ofte alt for sent. Skattereglerne tilsiger, at man skal komme i gang noget før - gerne omkring de 55 år. Man kan komme for sent, men ikke for tidligt i gang med planlægningen af generationsskiftet, hvis det skal blive en succes for sælgeren, køberen, virksomhedens ansatte og for samfundet i øvrigt. Christian Bachmann Advokat

7 Afskaffelse af kapitalforklaringen 7 Skatteministeriet har iværksat en regelforenklingskampagne,»skattejagt på regelbøvlet«, og har i den anledning bedt virksomheder og borgere indsende forenklingsforslag. Blandt de p.t. mere end 700 forslag, der er indkommet, er ønsket om en forenkling af ka pitalforklarin gen det næstmest forekommende. Denne kritik er nu blevet hørt, og kravet om formueforklaring for en række skatteydere er ophævet med virkning allerede for selvangivelsen. Lempelsen kommer primært hovedaktionærer og mindre erhvervsdrivende, der ikke bruger revisor, til gode. For ho vedaktionærer vil der fremover således ikke være krav om en såkaldt udvidet selvangi velse. Den enkle, fortrykte selvangivelsesblanket, som lønmodtagere får, vil også kunne anvendes af hovedaktionærer. Baggrunden for afskaffelse af kapitalforklaringen er ud over ønsket om forenkling at skattemyndigheden i forvejen har langt de fleste af de formueoplysninger, som er nød vendige for udøvelse af en tilfredsstillende skattekontrol. Med de nye regler har de kom munale skattemyndigheder fået mulighed for at indhente supplerende formue oplysnin ger fra den skattepligtige, hvis der er et konkret kontrolbehov herfor. Endvidere kan hovedaktionærer og bogførings- eller regnskabspligtige personer nu på lægges at indsende oplysninger om deres formueforhold primo og ultimo samt hovedpo ster i årets privatforbrug på samme måde som for ikke-bogførings-/regnskabspligtige personer. For de erhvervsdrivende, der anvender revisor, er der næppe tale om nogen besparelse, idet revisor, som en del af sit arbejde udarbejder en kapitalforklaring. Denne skal imidler tid fremover ikke nødvendigvis følge de skattemæssige regler, som der hidtil har været krav om, hvorfor en minimal besparelse kan komme på tale. Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Vi noterer at...»revisorposten korrigerer: I artiklen»modernisering af administrationen af udbytteskat til selskaber m.fl.«, trykt i RevisorPosten nr. 4/ 2003 havde der desværre indsneget sig en lille fejl. Det anføres at den nye indeholdelsesprocent er 19,6. Det rigtige er 19,8, nemlig 66% af selskabsskatteprocenten på 30. Redaktionen beklager.«am-bidrag AF SYGEDAGPENGE I en dom af 24. september 2003 har Østre Landsret fastslået, at der ikke skal beregnes AM- og SP-bidrag af dagpenge, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende. Dagpengene skal derfor ikke indgå i virksomheden, heller ikke hvis man anvender virksomhedsordningen. Der vil blive udstedt et genoptagelsescirkulære, der angiver retningslinjerne for ændring af tidligere foretagne skatteansættelser. FAST EJENDOM UDLÆGSVÆRDI Fast ejendom kan fortsat overdrages til den seneste ejendomsværdi +/- 15% mellem personer, der er omfattet af gaveafgiftscirkulæret. Dette cirkulære var efter praksis udvidet til også at gælde for ejendomsoverdragelser mellem interesseforbundne parter, såsom hovedaktionærer og disses selskaber. Med virkning 1. juli 2002 blev reglerne for sidstnævnte fastsat i et særskilt cirkulære (Told- og Skattestyrelsens cirkulære ), hvorefter overdragelse skal ske til den objektive handelsværdi. Endvidere er det angivet, at den offentlige vurdering kan tages som udtryk for handelsværdien, medmindre vurderingen er fejlbehæftet. Dette kan være tilfældet, hvis der er sket forbedringer på ejendommen, eller denne er overført fra landzone til byzone. En told- og skatteregion havde forhøjet udlægsværdien med 30% under hensyn til den almindelige prisudvikling i det pågældende område. Ved Landsskatteretten blev det fastslået, at der skal være tale om de i cirkulæret anførte fejl i værdien, hvis den offentlige vurdering skal tilsidesættes som værende udtryk for handelsværdien, og udlægsværdien kunne derfor ikke forhøjes på det foretagne grundlag.

8 8 Vi noterer at... AKTUELLE DATOER 15. marts 2004 Sidste frist for indbetaling af restskat for 2003 over kr. Restskat op til kr. kan indbetales senest 1. juli 2004, uden at der beregnes procenttillæg. Ikke betalt restskat på op til kr. indregnes i skatten for Overskydende skat forskudsopgørelse Som noget nyt kan der være anført et bankkontonummer på forskudsopgørelsen for Hvis der fremkommer overskydende skat, vil den blive indsat på den angivne konto. Hvis man ikke ønsker den pågældende konto anvendt, kan den rettes via Tast-Selv eller ved henvendelse til pengeinstituttet. PARI-PARI LÅN - SELSKABER, FONDE, FORENINGER MV. Efter at skattemyndighederne har måttet anerkende, at låneomkostninger på et banklån kan fratrækkes, er der udstedt et genoptagelsescirkulære, som medfører, at selskaber, der ikke har fået et sådant fradrag, nu kan få nedsat skatteansættelsen fra og med Opmærksomheden henledes på, at cirkulæret bortfalder med udgangen af april SKATTEFRI KØRSELSGODTGØRELSE FOR 2004 Satserne for arbejdsgivers godtgørelse for kørsel i egen bil eller motorcykel: Kørsel til og med km årligt 2,98 kr. pr. km Kørsel ud over km årligt 1,62 kr. pr. km Godtgørelse for kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert 0,40 kr. pr. km SKATTEFRI KØRSELSGODTGØRELSE FOR km pr. dag intet fradrag km pr. dag 1,62 kr. pr. km over 100 km pr. dag 0,81 kr. pr. km PENDLERFRADRAG Som noget nyt kan pendlere med lang afstand mellem hjem og arbejde foretage et højere befordringsfradrag for Det drejer sig om personer, der bor i kommunerne: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing og Aalestrup. For disse er fradraget 1,62 kr. pr. km over 24 km. Hvis man har opnået ret til fradraget inden udgangen af 2006, kan det opretholdes i i alt 5 år. SKATTEFRI REJSEGODTGØRELSE FOR 2004 Standardsatserne er fastsat til: Kost og småfornødenheder 399 kr. pr. døgn + 1/24 heraf pr. påbegyndt time Logi 171 kr. pr. døgn MINDSTERENTEN 1/1 30/ ,00% 1/7 31/ ,00% 1/1 30/ ,00% Skattekonsulent Jytte Hjorth Forlaget Thomson A/S DISKONTOEN Fra 9. november ,60% 3,25% Fra 1. februar ,55% Fra 9. august ,50% Fra 30. august ,45% Fra 6. december ,95% 2,75% Fra 7. marts ,70% 2,50% Fra 23. maj ,65% Fra 6. juni ,15% 2,00% NATIONALBANKENS UDLÅNSRENTE Ansvarshavende redaktør: Statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen Redaktion: Statsautoriseret revisor Finn Steen Christensen Statsautoriseret revisor Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Jørgen C.S. Jacobsen Statsautoriseret revisor Henning Kjeldsen Statsautoriseret revisor Svend Therchilsen Redaktører: Majbritt Cordt og Birgitte Strange Produktion/Sats: Forlaget Thomson A/S Tegninger: Kim Broström Tryk: Silkeborg Bogtryk ISSN nr.: Redaktion afsluttet d. 30. januar 2004