NABOHØRING- I forbindelse med ansøgning om lovliggørende zonetilladelse til en tilbygning til ridehal samt staklade/varmecentralbygning på Stutteri

Transkript

1 Center for Teknik Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm Sendt til ejere af ejendomme markeret på vedlagte oversigtskort, til Grønt Råd samt til ansøger NABOHØRING- I forbindelse med ansøgning om lovliggørende zonetilladelse til en tilbygning til ridehal samt staklade/varmecentralbygning på Stutteri Stasevang Matr. nr. 1 d, Usserød By, Blovstrød og matr. nr. 1h Isterød Overdrev, Blovstrød Adresse Stasevangsvej 7 Dato: Sagsnr: Kontakt Jørn Uldall Byggesagsbehandler Direkte tlf Center for Teknik Team Byg Tlf tek-post@horsholm.dk horsholm.dk Åbningstider Mandag-fredag 9-13 Torsdag også Ejeren af ejendommen har den søgt om landzonetilladelse til at bevare ovennævnte bygninger. Det drejer sig om en tilbygning til ridehallen på 631 m² og en staklade/varmecentral på 238m². Ansøgningen er begrundet i de væsentligt ændrede driftsforhold, som følge af ejers jordtilkøb i 2008 af 2 landbrugsejendomme på i alt ca. 88 ha, heraf 75 ha bygningsløs jord. Ansøgningen Tilbygning til driftsbygningen er dels indrettet som en forlængelse af eksisterende ridebane der forøges med 400m² og dels hestebokse, gangareal og publikumspladser på i alt 231m². Ansøger oplyser at ridebanen ønskes anvendt til opbevaring af korn fra i alt 62,2 ha. Det forventelige udbytte er på ca. 729m² korn, der med fordel kan opbevares indendørs. Ca. 80% af høsten kommer fra Stasevangsvej 7 og den bygningsløse ejendom Nebbegårds Allé 3A. Det oplyses, at muligheden for opbevaring efter høst giver omkring 10% større salgsudbytte ift. salg direkte fra marken efter høst. Staklade/varmecentralbygningen er indrettet til møddingsrum på ca.50m², staklade på ca155m² og Fyrrum/brændselsrum og omklædningsfaciliteter på ca. 115 m². Ansøger oplyser at bygningen indeholder al teknik i forbindelse med opvarmning, vandindvinding og- rensning, styring af spildevandstank og minirenseanlæg for 4 ejendomme. Udmugningsanlæg fra driftsbygningen aflæsser det udmugede materiale i møddingsrummet, og stakladen anvendes til opbevaring af foder og andet. Forhistorie Tilbygningen og Staklade/varmecentralbygningen er opført i 2003 og de har i den forløbne tid været genstand for afgørelser om godkendelser og afslag. 1/5

2 Nærværende ansøgning Kommunen udstedte den 27. juni 2012 påbud om nedrivning af de omhandlede bygninger. Ejer påklagede nedrivningspåbuddet til Natur- og Miljøklagenævnet, som den 30. november 2012 ophævede påbuddet og hjemviste sagen til behandling efter planlovens 35. Af nævnets afgørelse fremgår det: Dato: Sagsnr: Det er i praksis antaget, at det forhold at en bygning kan være hensigtsmæssig eller nødvendig for produktionen på en anden ejendom kan indgå i vurderingen af, om der kan meddeles landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til byggeri, der som i denne sag ikke i medfør af planlovens 36, stk. 1 nr. 3, er undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Det er herefter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at kommunen på baggrund af ansøgers tilkøb af yderligere landbrugsejendomme og dermed ændret drift ikke kan afvise at behandle en fornyet ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til bibeholdelse af de omhandlede bygninger. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke, som anført af kommunen, i den trufne afgørelse af 21. februar 2012 også taget stilling til betydningen af jordtilliggendet i forhold til 35. Lovgrundlaget Godkendelse af bygningerne forudsætter således ifølge Nævnets afgørelse godkendelse efter planlovens 35, stk. 1, fordi bygningerne ikke udelukkende skal bruges i forbindelse med driften af Stutteri Stasevang, men også til drift af Skovgården, Skærbækgaarden og Nebbegårds Allé 3A. Vurdering Betydningen af det væsentligt forøgede jordtilliggende og ændret drift: Det er kommunens vurdering at bygningerne er driftsmæssigt hensigtsmæssige/nødvendige for den samlede landbrugsbedrift. Dette vurderes på baggrund af det fremlagte materiale, herunder driftsredegørelser fra ejer (bilag 6, 7, 8 i ansøgning af 13.nov 2014), indhentet syn- og skønserklæring af 16. april 2014 fra Bygningskontor Nord A/S v/ Bygningskonsulent Bente Søgaard (bilag 2 i ansøgning af 13. nov 2014) og de tidligere udtalelser i sagen fra den daværende Jordbrugskommission (bilag 11). Denne præmis indgår således med betydelig vægt i Kommunens vurdering af, om der kan meddeles landzonetilladelse efter Planlovens 35, stk. 1til byggeriet, idet byggeriet forudsætningsvis ikke anses for omfattet af bestemmelsen i Planlovens 36, stk. 1, nr. 3. Alternative placeringer af bygninger Med afsæt i bygningernes/bygningsmassens driftsmæssige nødvendighed har kommunen herefter vurderet eventuelle alternative placeringer, af de driftsmæssigt begrundede bygninger. Herved har kommunen især foretaget en vurdering af de mulige placeringer på den bygningsløse ejendom, hvorfra en væsentlig del af afgrøderne hidrører. 2/5

3 I syn- og Skønserklæring af 16. april 2014 svarer skønsmanden (Bente Søgård) herom: Det er skønsmandens vurdering at det vil være en ulempe at placere driftsbygningerne på den bygningsløse ejendom, set i forhold til en placering på Stasevang. Dato: Sagsnr: Svaret er nærmere begrundet i erklæringen. Det fremgår herved bl.a., at kornudbyttet og halmudbyttet fra den bygningsløse ejendom udgør ca.45 % af den samlede høst fra de fire ejendomme. Vi er enige med skønsmandens vurdering af ulemper i form af bl.a. megen ekstra kørsel, såfremt behovet for bygning løses ved at opføre en driftsbygning på den nu bygningsløse ejendom. Kommunen vurderer på den baggrund, at der ikke er relevante alternative placeringer på andre af de implicerede ejendomme. Herved har kommunen lagt vægt på, at de ansøgte bygninger er placeret i tilknytning til øvrig bygningsmasse på Stutteri Stasevang, og at en beliggenhed på den bygningsløse ejendom ville være driftsmæssigt uhensigtsmæssig og dertil ville afstedkomme en række trafikale forstyrrelser på Istedrødvejen og omliggende vejnet. Denne vurdering har grundlag i især den analyse/besvarelse herom, der fremgår af Erklæringen fra Bygningskontor Nord A/S. Landskabelige forhold og bygningernes størrelse Det er kommunens vurdering at nærværende ansøgning adskiller sig fra tidligere ansøgninger om lovliggørelse der ikke kunne imødekommes. I Naturklagenævnets afslag af 18. september 2001 var følgende forhold afgørende: Nævnet fandt, at det tilladte projekt var meget stort i forhold til det relativt begrænsede jordtilliggende. Nævnet tillagde det endvidere afgørende vægt, at den betydelige bygningsmasse virkede dominerende og landskabeligt skæmmende i det naturskønne, småbakkede landskab ca. 300 meter fra skoven Stasevang. Især set fra Segnerøddalsvej virkede bygningerne ude af proportioner set i forhold til hvad der landskabeligt bør tåles. Set herfra fandtes der stadig et kig vest for bygningerne mod skoven; ved opførelse af varmecentralen vil dette blive forringet. Nævnet fandt endvidere ikke, at den omtalte afskærmende beplantning vil kunne afhjælpe synderligt i det kuperede terræn. Om disse præmisser i Naurklagenævnets afgørelse bemærker Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelse af 30. november 2012 følgende: Ansøger (Invidan) har siden da erhvervet en ca. 75 ha stor bygningsløs ejendom og en ca. 12 ha stor ejendom (Skovgård). Disse ejendomme er ikke samnoterede med, men drives sammen med de to øvrige ejendomme, som ansøger ejer (Jagtgården og Skærbækgård). Af de i alt ca. 108 ha er ca. 80 ha i almindelig omdrift. Som det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse fra 2001 lagde Nævnet i det meddelte afslag vægt på, dels projektets størrelse i forhold til det relativt begrænsede jordtilliggende, dels at bygningerne virkede skæmmende og dominerende i landskabet, særligt set fra Segnerøddalsvej. Nævnet 3/5

4 fandt endvidere ikke, at den omtalte afskærmende beplantning ville kunne afhjælpe synderligt i det kuperede terræn.. Dato: Sagsnr: Hørsholm kommune har foretaget en besigtigelse, hvor det kunne konstateres at beplantningsbælter omkring stutteriet efter kommunens opfattelse yderligere har ændret forudsætningerne for ovennævnte vurdering. Da en stor del af beplantningen er løvfældende er vurderingen foretaget på baggrund af besigtigelse i vinterhalvåret. Det er vores opfattelse at beplantningen bidrager til at reducere opfattelsen af bygningernes størrelse og landskabelige påvirkning. Vi er endvidere af den opfattelse at det:.kig vest for bygningerne mod skoven; ved opførelse af varmecentralen vil dette blive forringet. Ikke er et kig mod skoven Stasevang, men derimod et kig mod de trægrupper/remiser der er placeret spredt på landbrugsarealerne vest for skoven Stasevang. Fotos med bemærkninger fra besigtigelsen og oversigts flyfoto vedlægges som bilag 7. Den ene præmis i Nævnets gamle afgørelse størrelsen af jordtilliggendet er i dag faldet væk. Dermed står den anden præmis Landskabelig påvirkning alene og må alt andet lige indgå i nærværende afgørelsen med en anden vægt Sammenfatning På baggrund af ansøgers oplysninger, det fremlagte materiale, de væsentligt ændrede forhold og ovennævnte vurderinger af de præmisser, der ligger til grund for afgørelsen, finder vi, at der bør meddeles landzonetilladelse i overensstemmelse med det ansøgte. Vi finder herved, at det samlede bygningskompleks størrelse kan anses for at være erhvervsmæssigt nødvendigt og hensigtsmæssig for driften af de 4 ejendomme. Ansøgningens bilag 2 Syn- og Skønserklæring af 16. april 2014 fra Bygningskontoret Nord A/S støtter denne vurdering. Forudsætningsvis antager vi at nærmere oplysninger om antallet af stutteriets egne heste og behov for opstaldningsplads vil kunne dokumentere, at den ikke godkendte hestepensionsvirksomhed nævnt i ansøgers mail af 5. marts 2015 ikke er en del af grundlaget for vurderingen af bygningernes driftsnødvendighed I en evt. landzonetilladelse vil der kunne stilles betingelse om etablering af yderligere beplantning på egen ejendom, herunder krav om stedsegrønne træer. Den etablerede løvfældende beplantning syd for driftsbygningen bidrager til at reducere opfattelsen af bygningens størrelse, når den står med løv, men ikke i samme grad i vinterhalvåret. Høringen Med henvisning til planlovens * 35, stk. 4 fremsendes dette høringsbrev. Høringen skal sikre, at kommunalbestyrelsen ikke træffer afgørelser uden at kende til forhold, som kan have indflydelse på afgørelsen. Endvidere skal høringen sikre, at f.eks. berørte naboer får kendskab til ansøgningen og mulighed for, at gøre indsigelse. 4/5

5 Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge indsigelser, uan-set om de er positive eller negative. Dato: Sagsnr: Eventuelle bemærkninger til ansøgningen skal de være os i hænde inden fredag den 1. maj 2015 Venlig hilsen Jørn Uldall Byggesagsbehandler Bilag 1. Ansøgning af 13. november 2014 fra Ingrid Brix 2. Brev med supplerende oplysninger af 5. marts 2015 fra Ingrid Brix Jensen 3. Reviderede driftsredegørelser af 5. marts 2015 fra Ingrid Brix Jensen 4. Bygningstegninger stutteribygningen 5. Bygningstegninger varmecentral/staklade 6. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30. november 2012 (NMK ) 7. Luftfotooversigt over stutteriet og omgivelser 8. Fotos marts april Oversigt over hørte naboer 10. Sommerbilleder 11. Jordbrugskommisionens svar /5

6 Fra: Rune Munch Christensen Til: Center for Teknik/Hørsholm Kommune/E-Post Emne: VS: Invidan - Lovliggørelse af driftsbygninger Dato: 13. november :17:05 Vedhæftede filer: horsholm kommune_001.pdf bilag 1_001.pdf bilag 2_001.pdf bilag 3_001.pdf bilag 4_001.pdf bilag 5_001.pdf bilag 6_001.pdf bilag 7_001.pdf bilag 8_001.pdf bilag 9_001.pdf image002.png Nu til den rette adresse.. Venlig hilsen Rune Munch Christensen Teamleder Center for Teknik Team Byg Ådalsparkvej 2 Hørsholm 2970 Direkte tlf Fra: Rune Munch Christensen Sendt: 13. november :16 Til: Center for Teknik - ansøgninger Emne: VS: Invidan - Lovliggørelse af driftsbygninger Vil I ikke oprette denne som en delsag under Titlen skal være noget i retning af fornyet ansøgning om lovliggørelse. Venlig hilsen Rune Munch Christensen Teamleder Center for Teknik Team Byg Ådalsparkvej 2 Hørsholm 2970 Direkte tlf

7 Fra: Dorthe N. Christoffersen På vegne af Ingrid Brix Jensen Sendt: 13. november :25 Til: Rune Munch Christensen Emne: Invidan - Lovliggørelse af driftsbygninger Se venligst medfølgende brev med bilag 1-9. Med venlig hilsen Ingrid Brix Jensen v/dorthe N. Christoffersen sekretær Direkte tel: dnc@advo.dk BRIX JENSEN HAVEMANN Advokataktieselskab Frederiksberggade 2 DK-1459 København K Tel: Fax: Denne og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis De ikke er rette modtager, bedes De venligst omgående underrette os og derefter slette en og enhver vedhæftet fil uden at beholde kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. På forhånd tak. Denne mail er blevet scannet for virus af TDC Mailfilter.

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk november 2012 J.nr.: NMK Ref.: ltp Afgørelse i sag om en tilbygning til en ridehal og opførelse af en staklade/varmecental i Hørsholm Kommune Afgørelsen træffes efter 35, stk. 1 i lov om planlægning. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hørsholm Kommunes påbud af 27. juni 2012 til ejeren af ejendommen Stasevangsvej 7 om at fjerne en 238 m 2 stor staklade/varmecentral og en 631 m 2 stor tilbygning til stutteribygningen og hjemviser sagen til behandling efter planlovens 35, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

51 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ejendommens ejer, der navnlig har gjort gældende, at der foreligger sådanne nye faktiske forhold i sagen, at kommunen ikke har været berettiget til at afvise at realitetsbehandle en ansøgning om landzonetilladelse, henset til at klager siden Naturklagenævnet traf afgørelse efter planlovens 35, stk. 1, den 18. september 2001 har erhvervet yderligere ca. 88 ha landbrugsarealer. Sagens oplysninger Sagens forhistorie Ejendommen var indtil 1999 bebygget med et stuehus på 129 m 2 og driftsbygninger på 766 m 2 på adressen Stasevangsvej 1 (Jagtgården). Ejeren ønskede at indrette et stutteri på ejendommen ca. 400 meter mod nord og det tidligere Frederiksborg Amt meddelte i marts 2000 landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17 til at opføre en vinkelformet stutteribygning på m 2 (27 hestebokse, en ridebane på 20 gange 40 meter, løsdriftsstald på 480 m 2 samt foder-, maskin-, værkstedsrum m.m.) på adressen Stasevangsvej 7. Tilladelsen blev meddelt på vilkår af, at de eksisterende bygninger på Jagtgården blev nedrevet senest 6 måneder efter, at den første bygning var taget i brug. Det nye stuehus blev taget i brug i Der er fortsat to bygninger på Jagtgården, der ikke er nedrevet, dels en bygning kaldet den grønne lade, dels en mindre værkstedsbygning. Ejeren har flere gange søgt om tilladelse til at bevare den grønne lade, hvilket er blevet afslået. Hørsholm Kommune traf senest den 24. februar 2011 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen om bibeholdelse af laden og den mindre værkstedsbygning. Afgørelsen blev af ejeren påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der i afgørelse af 30. marts 2012 ikke gav ejeren medhold i klagen over kommunens afvisning af at genoptage sagen. Nævnets afgørelse er indbragt for domstolene. Naturklagenævnet traf den 18. september 2001 afgørelse om, at opførelse af en 631 m 2 stor tilbygning til stutteribygningen, således at ridehallen blev forlænget til 20 gange 60 meter, samt en 238 m 2 stor staklade/varmecentral til forbrænding af hestegødning m.v. krævede landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Nævnet ændrede HUR s landzonetilladelse til et afslag. Det fremgik af Naturklagenævnets afgørelse, at jordtilliggendet på Jagtgården var på 11,5 ha, på naboejendommen Skærbækgård 8 ha og på et tilkøbt areal 0,22 ha, i alt 19,78 ha. Det samlede byggeri ville efter udbygningen udgøre m 2 stutteribygninger mm. og 330 m 2 bolig og kontor, i alt m 2. Nævnet havde til brug for afgørelsen indhentet en udtalelse fra Direktoratet for FødevareErhverv, der anførte, at størrelsen af den samlede bygningsmasse måtte anses for at tale imod, at det samlede bygningskompleks kunne anses for at være erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom i relation til planloven. Det ansøgte fandtes herefter at kræve landzonetilladelse. 2

52 Nævnet fandt, at det tilladte projekt var meget stort i forhold til det relativt begrænsede jordtilliggende. Nævnet tillagde det endvidere afgørende vægt, at den betydelige bygningsmasse virkede dominerende og landskabeligt skæmmende i det naturskønne, småbakkede landskab ca. 300 meter fra skoven Stasevang. Især set fra Segnerøddalsvej virkede bygningerne ude af proportioner set i forhold til hvad der landskabeligt bør tåles. Set herfra fandtes der stadig et kig vest for bygningerne mod skoven; ved opførelse af varmecentralen vil dette blive forringet. Nævnet fandt endvidere ikke, at den omtalte afskærmende beplantning vil kunne afhjælpe synderligt i det kuperede terræn. HUR meddelte herefter ejeren påbud om at fjerne de ulovligt opførte bygninger. Hørsholm Kommune vedtog den 24. februar 2003 lokalplan nr. 123, Jordbrugserhverv på Stasevangsvej for en mindre del af ejendommen, som stort set omhandlede det samme projekt, som det nævnet havde meddelt afslag til. Lokalplanen havde til formål at fastlægge anvendelsen til jordbrugsformål og dertil knyttede aktiviteter og åbne mulighed for bygningsmæssige udvidelser af ridehal og de til jordbrugsformål nødvendige aktiviteter. Naturklagenævnet tilsidesatte den 9. februar 2004 efter klage fra naboer og Danmarks Naturfredningsforening lokalplanen som ugyldig, idet den savnede en saglig, planlægningsmæssig relevant begrundelse. Både Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2001 og af 9. februar 2004 blev af ejeren indbragt for domstolene. Både landsretten og Højesteret (dom af 4. oktober 2007) fandt ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelserne. For så vidt angår afgørelsen fra 18. september 2001 anførte landsretten, at spørgsmålet i første række er om udvidelsen af stutteriet er erhvervsmæssig nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom og dermed fritaget for kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens 35, stk. 1, sammenholdt med 36, stk. 1, nr. 3. Naturklagenævnet har til brug for afgørelsen heraf indhentet en udtalelse fra Direktoratet for FødevareErhverv. Direktoratet har givet udtryk for, at størrelsen af den samlede bygningsmasse måtte anses for at tale imod, at det samlede bygningskompleks kunne anses for at være nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom i relation til planloven. Naturklagenævnet har herefter og på baggrund af sagsøgerens oplysninger om virksomheden truffet afgørelsen. Som sagen er forelagt for retten finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets afgørelse om, at udvidelsen krævede landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. De synspunkter, som sagsøgeren havde gjort gældende, gav ikke retten grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse om ikke at meddele sagsøger landzonetilladelse. Kommunen meddelte herefter den 19. november 2008 ejeren påbud om at nedrive det ulovligt opførte byggeri. Kommunen tilkendegav dog samtidig, at det uanset Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2001 ikke på forhånd kunne afvises, at der ville kunne gennemføres en mindre indgribende løsning end en fuldstændig nedrivning. Forudsætningen var dog, at løsningen ville tilfredsstille Naturklagenævnets synspunkter i afgørelsen. Det ville forudsætte en fornyet ansøgning, hvor tilbygningen til ridehallen og stakladen/varmecentralen var reduceret, en nærmere beskrevet landskabsananlyse/fotomontage og et bindende tilsagn om opkøb af yderligere jord. 3

53 Ejeren fremsendte herefter en fornyet ansøgning til kommunen med henblik på lovliggørelse af de omhandlede bygninger. Det fremgik heraf, at ejeren havde tilkøbt et yderligere jordareal på ca. 88 ha, dels en bygningsløs ejendom på ca. 75 ha, dels ejendommen Skovgård på ca. 12 ha. Ejeren havde endvidere fået udarbejdet en uvildig landskabsanalyse, der ifølge ejeren viste, at tilbygningen til stutteribygningen og stakladen/varmecentralen ikke er skæmmende i naturen og at bygningerne i løbet af ganske få år ikke vil være synlige fra de positioner, som kommunen havde angivet som helt centrale i det meddelte påbud. Ejeren oplyste, at 63 ha af den bygningsløse ejendom dyrkes med afgrøder, resten med høslet. Ansøger er således blevet selvforsynende med halm til strøelse og kan nu udbringe staldgødning på egne jorder. Fremover vil ansøger kunne producere ca. 450 tons korn på ejendommen. Den ændrede drift vil betyde, at ridehallen nogle måneder hver sommer/efterår hvor ridehallen kun bliver benyttet i begrænset omfang vil blive benyttet til opbevaring af korn fra de tilkøbte jorder. Salget af kornet kan således besluttes ud fra driftsøkonomiske overvejelser og ikke vejrmæssige tilfældigheder. Opbevaring af halmen vil kunne foregå i løsdriftsstalden, som kun bliver benyttet i begrænset omfang i sommermånederne, samt i laden på Skærbækgård. For så vidt angår stakladen/varmecentralen oplyste ejeren, at varmecentralen benyttes til afbrænding af flis fra bl.a. de mange levende hegn på ansøgers ejendomme. Varmecentralen fungerer endvidere som lukke møddingsrum for opsamling af hestemøg fra det automatiske udmugningsanlæg. Det etablerede (men ikke færdiggjorte) vaske/mandskabsrum med badefaciliteter er endnu mere påkrævet efter den udvidede landbrugsdrift. Den del af bygningen, der er betegnet som staklade, benyttes til opbevaring af den nu også udvidede maskinpark samt til opbevaring af store mængder indkøbt gødning. Sagen blev af kommunen forelagt for Jordbrugskommissionen, der den 27. august 2009 udtalte, at der på en bedrift med 108 ha, hvoraf godt 80 ha er i omdrift, kan være behov for en bygning på 631 m 2 til opbevaring af afgrøder fra produktionen. Kommissionen fandt ligeledes, at en bygning på 238 m 2 til staklade og varmeanlæg til opbevaring og afbrænding af biomateriale produceret på bedriften og til brug for opvarmning af bedriftens bygninger kan være erhvervsmæssig nødvendig. Jordbrugskommissionen lagde særlig vægt på, at ejendommen Stasevangsvej 7 drives sammen med den erhvervede bygningsløse ejendom, der er omfattet af en fredning, og at opførelse af driftsbygninger på denne ejendom vil være i strid med fredningsbestemmelserne. Hørsholm Kommune lagde i afgørelse af 1. marts 2011 til grund, at der var tale om en ejendom med et jordtilliggende på ca. 108 ha, hvoraf de ca. 80 ha var i almindelig omdrift. Kommunen vurderede på baggrund af den vejledende udtalelse fra Jordbrugskommissionen om ejendommens nuværende størrelse, ansøgers oplysninger om den ændrede drift og deraf følgende delvis ændret brug af tilbygningen til ridehallen og stakladen/varmecentralen, at de omhandlede bygninger var nødvendige for ejendommens landbrugsmæssige drift og derfor undtaget fra kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens 36, stk. 1, nr. 3. Kommunes afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening, Hørsholm afdeling. Natur- og Miljøklagenævnet anførte i afgørelse af 21. februar 2012 at spørgsmålet om erhvervsmæssig nødvendighed skal foretages særskilt for den enkelte ejendom, uanset om den indgår i en bedrift med andre ejendomme. 4

54 Vurderingen skal således foretages særskilt for ejendommen Stasevangsvej 7 på 13,4 ha. Det er således i den henseende uden betydning, at ejendommen indgår i en bedrift med andre selvstændige landbrugsejendomme. Natur- og Miljøklagenævnet fandt af de grunde, som allerede var kommet til udtryk i Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2001 og i landsrettens og Højesterets dom, ikke, at den ansøgte 631 m 2 store tilbygning til ridehallen og den 238 m 2 store staklade/varmecentral kunne anses for erhvervsmæssig nødvendig for driften af ejendommen Stasevangsvej 7. Nævnet ophævede herefter Hørsholm Kommunes afgørelse af 1. marts 2011 og anførte samtidig at det påhviler kommunen som tilsynsmyndighed at sørge for, at det ulovlige forhold bliver lovliggjort. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er indbragt for domstolene. Nærværende sag Kommunen besigtigede den 23. april 2012 ejendommen og konstaterede da, at de ulovligt opførte bygninger ikke var fjernet. Kommunen varslede på den baggrund påbud overfor ejeren om at nedrive bygningerne. Ejeren anmodede kommunen om at undlade at udstede det varslede påbud og fastsætte en frist for indgivelse af en ansøgning til kommunen om tilladelse til lovliggørelse af de omhandlede bygninger efter planlovens 35, stk. 1. Ejeren henviste navnlig til, at Naturklagenævnets tidligere afgørelse af 18. september 2001 samt landsrettens og Højesterets dom, var truffet/afsagt på grundlag af de daværende driftsmæssige forhold, hvori den ca. 75 ha store bygningsløse ejendom ikke indgik. Den præmis der da blev lagt til grund, er således grundlæggende ændret ved erhvervelse af denne ejendom. Ejeren vil derfor snarest indsende en ny ansøgning til kommunen og i den forbindelse inddrage spørgsmålet om betydningen af, at ejendommen Stasevangvej 7 samnoteres med den bygningsløse ejendom. Kommunen har ikke fundet, at bemærkningerne fra ejeren giver grundlag for at ændre det varslede påbud. Kommunen har herefter den 27. juni 2012 udstedt det påklagede påbud og samtidig bemærket, at kommunen skal efterkomme Natur- og Miljøklagenævnets fortolkning af planlovgivningen. Retlig lovliggørelse ved en tilladelse efter planlovens 35, stk. 1, er ikke mulig, idet Naturklagenævnet allerede har truffet afgørelse herom den 18. september 2001, jf. også den af Højesteret afsagte dom af 4. oktober 2007, hvor Højesteret ikke fandt grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets afgørelse. Det er også kommunens opfattelse, at Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen af 21. februar 2012 har afgjort betydningen af jordtilliggendet i relation til planlovens 35. Der skal således ske fysisk lovliggørelse. Kommunen har fastsat en frist for efterkommelse af påbuddet til den 7. oktober Ejeren har i klagen gentaget de ovenfor anførte bemærkninger. 5

55 Kommunen har henvist til den trufne afgørelse, hvoraf det fremgår, at retlig lovliggørelse ved en landzonetilladelse ikke er mulig, idet Naturklagenævnet har truffet afgørelse herom i Nævnets afgørelse er opretholdt ved Højesterets dom i Samnotering er ikke foreneligt med de tidligere afgørelser i sagen, navnlig Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 21. februar Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Ifølge planlovens 35, stk. 1, kræver opførelse af bebyggelse i landzone tilladelse fra landzonemyndigheden. Ved administrationen af landzonebestemmelserne er det udgangspunktet, at landzonen skal friholdes for andet uplanlagt byggeri, end det der er nødvendigt for landbrugsdriften. Landzonebestemmelserne skal endvidere værne om de landskabelige og rekreative værdier i landzone. Kommunen har i den påklagede afgørelse afvist at behandle en fornyet ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til bibeholdelse af dels den ulovligt opførte 631 m 2 store tilbygning til stutteribygningen (som skulle gør det muligt at etablere en indendørs ridebane på 20 gange 60 meter samt yderligere 2 hestebokse og en spuleplads), dels den 238 m 2 store varmecentral/staklade. Kommunen har i den forbindelse henvist til, at Naturklagenævnet i den trufne afgørelse af 18. september 2001 (og senere Østre Landsret og Højesteret) har taget stilling til dette spørgsmål. Nævnet fandt ikke, at de ansøgte tilbygninger, der indebar, at den samlede bygningsmasse på ejendommen herefter ville blive på i alt m 2 incl. stuehus på 330 m 2, kunne anses for at være erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift som landbrugsejendom, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse. I vurderingen af om landzonetilladelse burde gives fandt nævnets flertal (med formandens stemme som udslagsgivende), at det ansøgte projekt var meget stort i forhold til det relativt begrænsede jordtilliggende. Nævnet tillagde det endvidere afgørende vægt, at den betydelige bygningsmasse virkede dominerende og landskabeligt skæmmende i det naturskønne, småbakkede landskab ca. 300 meter fra skoven Stasevang. Især set fra Segnerøddalsvej virkede bygningerne ude af proportioner set i forhold til, hvad der landskabeligt bør tåles. Set herfra fandtes der stadig et kig vest for bygningerne mod skoven; ved opførelse af varmecentralen vil dette blive forringet. Nævnet fandt endvidere ikke, at den omtalte afskærmende beplantning vil kunne afhjælpe synderligt i det kuperede terræn. Ansøger har siden da erhvervet en ca. 75 ha stor bygningsløs ejendom og en ca. 12 ha stor ejendom (Skovgård). Disse ejendomme er ikke samnoterede med, men drives sammen med de to øvrige ejendomme, som ansøger ejer (Jagtgården og Skærbækgård). Af de i alt ca. 108 ha er ca. 80 ha i almindelig omdrift. Som det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse fra 2001 lagde nævnet i det meddelte afslag vægt på, dels projektets størrelse i forhold til det relativt begrænsede jordtilliggende, dels at bygningerne virkede skæmmende og dominerende i landskabet, særligt set fra Segnerøddalsvej. Nævnet fandt 6

56 endvidere ikke, at den omtalte afskærmende beplantning ville kunne afhjælpe synderligt i det kuperede terræn. Det er i praksis antaget, at det forhold at en bygning kan være hensigtsmæssig eller nødvendig for produktionen på en anden ejendom kan indgå i vurderingen af, om der kan meddeles landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til byggeri, der - som i denne sag - ikke i medfør af planlovens 36, stk. 1, nr. 3, er undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Det er herefter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at kommunen på baggrund af ansøgers tilkøb af yderligere landbrugsejendomme og dermed ændret drift ikke kan afvise at behandle en fornyet ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til bibeholdelse af de omhandlede bygninger. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke, som anført af kommunen, i den trufne afgørelse af 21. februar 2012 også taget stilling til betydningen af jordtilliggendet i forhold til 35. Nævnet har alene forholdt sig til betydningen af jordtilliggendet i relation til planlovens 36, stk. 1, nr. 3, og i den forbindelse henvist til Naturklagenævnets afgørelse fra 2001, hvor nævnet på baggrund af en udtalelse fra Direktoratet for FødevareErhverv fandt, at størrelsen af den samlede bygningsmasse måtte anses for at tale imod, at det samlede bygningskompleks kunne anses for at være erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom en opfattelse som både landsretten og Højesteret har tiltrådt. Herefter ophæves Hørsholm Kommunes påbud af 27. juni 2012 og sagen hjemvises til kommunen til behandling efter planlovens 35, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet skal bemærke, at kommunen ikke i den forbindelse er forpligtet til at tage stilling til om en evt. samnotering af klagers ejendom med den bygningsløse ejendom vil ændre forudsætningerne for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 21. februar Såfremt de omhandlede ejendomme måtte blive samnoterede - og derved udgøre en samlet ejendom - må klager i givet fald anmode kommunen om at behandle sagen på ny på grundlag af de ændrede forhold. Per Schou Christiansen Ankechef / Lisbeth Toft-Petersen fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: - Hørsholm Kommune, Center for Plan og Miljø, j.nr.: 08/6423, pom-post@horsholm.dk og SKC@horsholm.dk - BRIX JENSEN HAVEMANN Advokataktieselskab, Att.: advokat Ingrid Brix Jensen, j.nr.: og , dnc@advo.dk; ibj@advo.dk - Advokat Birgitta Bundgaard, bun@kammeradvokaten.dk 7

57 Det sammenkæd ede billede kan ikke vises. Filen er muligvis blevet flyttet, omdøbt eller slettet. Kontroller, at hyperlinket peger på den korrekte fil og placering. Fra: Ingrid Brix Jensen Sendt: 5. marts :17 Til: Rune Munch Christensen Cc: Mette Herbert (Dir); Jørn Uldall Hansen; Henning Viby Emne: Invidan - Lovliggørelse af driftsbygninger Vedhæftede filer: 2015 Stasevang - drift efter arealovf.pdf; 2015 Bygningsløs jord - drift efter arealovf.pdf; 2015 Skovgården - drift efter arealovf.pdf; 2015 Skærbækgaard - drift efter arealovf.pdf Hermed følger tillige reviderede driftsredegørelser Med venlig hilsen Ingrid Brix Jensen, advokat (H) Dir: Mob: ibj@amalex.com Cvr.nr Fra: Ingrid Brix Jensen Sendt: 5. marts :09 Til: rmc@horsholm.dk Cc: meje@horsholm.dk; 'juh@horsholm.dk'; Henning Viby (mail@invidan.dk) Emne: Invidan - Lovliggørelse af driftsbygninger Se venligst medfølgende brev samt kortbilag. <<Fil: Invidan oversigtskort.pdf >> <<Fil: Kortbilag.pdf >> <<Fil: brev Hørsholm Kommune.pdf >> Med venlig hilsen Ingrid Brix Jensen, advokat (H) Advokaterne Amaliegade No. 42 Amaliegade 42, DK-1256 København K Cvr.nr Tel: Fax: Dir Mob ibj@amalex.com

58 Redegørelse for driften af Stutteri Stasevang Stasevangsvej 7 efter ny arealomlægning 2015 Indledning En beskrivelse af Stutteri Stasevang er en meget vanskelig sag, idet vi nu kører på 14 år med en uafklaret sag, der har betydet, at vi aldrig har kunnet få gang i de tiltag, det hele var bygget op over. Driften er fortsat underskudsgivende, og vi må derfor indrette os herefter, og løbende tilpasse driften til de muligheder der opstår. Da vi endnu ikke ved, hvornår en løsning måtte komme, er det særdeles vanskeligt at skrive om visioner og planer, når realiteterne er som de er. Derfor kan vi i det efterfølgende alene holde os til de forhold der hersker i dag, og håbe på, at det snart må ændre sig til det bedre. Med de oplevelser vi har til dato, er det således vores forventning at kunne opnå den nødvendige lovliggørelse, gennem en landzonetilladelse uden omlægning af arealer. For det tilfælde, at arealoverførsel imidlertid bringes i spil er i det følgende beskrevet, hvordan stutteri- og landbrugsdriften kunne drives som stand alone, men samtidigt indlagt de forhold som i praksis gør sig gældende, som centrum for Invidan s øvrige jordbesiddelser. Arealfordeling Den nye arealfordeling fremgår af følgende skema: Stutteri Stasevang Korn Halm Hø Mark Areal Betegnelse Udl. Ton / Udb. kg / I alt Ton / Udb. kg / I alt Udl. Ton / Udb. kg / I alt nr. ha ha ha ton m3 m3 ha ton m3 m3 ha ha ton m3 m ,61 Folde 21 7,10 Sjælsmark-marken 7,1 7,0 49, ,8 3,6 25,6 133,0 192,2 23 5,87 Allé-marken 5,9 12,9 75,7 300,0 252, ,63 Isterød-marken 13,6 7,0 95, ,0 3,6 49,1 133,0 368,9 36,21 20,7 145,1 241,9 74,6 561,1 5,9 75,7 252,4 3,87 Bygn., skov, søer mv. 40,08 Jordtilliggende Som det fremgår, vil Stutteriet jordtilliggende fremover udgøre ha, hvoraf de 20,7 ha i 2015 vil blive dyrket med korn og de 5,9 ha med sletgræs (Wrap-hø). Det varierer fra år til år hvilken afgrøde der dyrkes på de enkelte arealer, medens behovet for opbevaring er mere konstant. 1

59 Korn Kornhøsten er den mest følsomme og mest kostbare del af høsten, og det er derfor af største væsentlighed, at man har sin frihed rent pladsmæssigt, for at sikre sig de bedste afregningspriser. Hvis høstvejret er perfekt (hvilket det meget sjældent er), så kan man køre høsten direkte til foderstoffirmaet, men ofte udnyttes denne situation til at trykke priserne. Det er således lettere at forhandle om afregningsprisen, hvis man har den fysiske mulighed for at oplagre sit korn, til noteringen ligger på et acceptabelt niveau. Det skal vel at mærke være under tag, og ikke på presenninger på marken, med risiko for fugt, så det efterfølgende skal gennem en kostbar tørringsproces. Dette kræver imidlertid, at man har den fornødne plads til at aflægge kornet på, og som i vores tilfælde vil fylde m2 for et års kornhøst. Da Invidan i alt har udlagt 62,3 ha med korn for høståret 2015, kan ovennævnte tal ganges med 3 idet disse afgrøder kommer fra bygningsløs jord, samt Skovgården, som ikke har brugbare driftsbygninger. Halm Da halmen i sagens natur på samme tidspunkt også skal under tag kræver det desuden ca. 500 m2 ladeplads. Dette kan vi tilvejebringe gennem eksisterende lade, samt ved at inddrage en del af den lille ridehal, for den resterende mængde, - hvilket naturligvis så efterfølgende bruges først. Da en stor del af hestene går på døgnfold i sommermånederne, passer det desuden fint ind i planlægningen. Den for Stasevang viste halmmængde er ligeledes kun ca. 1/3 af den mængde vi råder over ved høst, og dermed også skal have under tag. Da halmen i denne situation er gratis (altså fra egne marker), ville det være temmelig frustrerende at skulle snitte det til nedpløjning, fordi man ikke havde oplagspladsen, og så senere gennem året indkøbe dyr halm til strøelse i staldene. Hø Da alt vores hø pakkes i plast (wrap), opbevares dette udendørs under net-presenninger. Maskiner og udstyr Selvkørende udstyr Landbrugstraktor Gartnertraktor til baneplanning Fejemaskine Minilæsser Teleskoplæsser Græsklipper Minigraver Personbil Hestevogne Antik landauer Hollands sjees Char-á-banc Jagtvogn Landbrugsvogn Vogne +Redskaber 4 vogne Baneplanner Harve Rotorharve m/såsæt Klemtang + skovl Flishugger Jordbor + graveskovle 3 trailere + campingvogn Hestetrailer Romersk stridsvogn Springvogn Træningsvogn 2 stk. maraton vogne Personbilen står til rådighed for hestepersonalet, og campingvognen anvendes ligeledes af personalet ved kåringer, stævner etc. Endvidere opbevares 24 stævnebokse under tag. Driftsbygninger Stutteriets stalde og ridefaciliteter anses for at være i særlig høj kvalitet, og indbefatter en 20 x 60 meter ridehal og en mindre ridehal på 15 x 30 meter til longering, luftning midlertidigt oplag mv. Den store ridehal kan kortvarigt benyttes til aflæg af kornhøst, medens den lille hal benyttes som buffer for den del af halmhøsten, der ikke kan være i laden. Staldene er opdelt i to med hver 14 bokse og automatisk udmugningsanlæg under gulvet. Desuden forefindes diverse vaskepladser, ifolingsboks, solarie, vægt i gulvet og et laboratorium. 2

60 Den grønne lade (tidl. Jagtgården), er desværre fortsat i spil, men kan ikke undværes, da halmhøsten skal bringes under tag. Dette indebærer, at vi nødvendigvis må bygge en lade et andet sted, hvis kravet om nedrivning ikke fraviges. Skulle det komme dertil, vil vi naturligvis bygge en endnu større og tidssvarende lade, som ved en lovlig placering i forbindelse med stutteriet, vil blive et skræmmende syn i det smukke landskab, set i forhold til den nuværende lade i beskeden størrelse, og omkranset af høje træer. Varmecentralen er et knudepunkt for hele stutteriet, idet her er samlet al teknik i forbindelse med opvarmning, vandindvindig og rensning, styring af spildevandstank og minirenseanlæg for 4 ejendomme, samt staldventilation og udmugningsanlæg. Herudover opbevares foder og andet, ligesom der er installeret (men ikke igangsat) et anlæg til flis-fyring. Driften Avl af heste har ligget stille i nogle år, som følge af dårlige tider, samt forringede muligheder for afsætning, da vi ikke må gennemføre salgsarrangementer / træning i den store ridehal. Strategien er derfor at intensivere stutteridriften, således at vi afvikler fremmede heste i takt med, at vi opnår den endelige godkendelse af byggeriet. Da vi fortsat har nogle af de højest præmierede hopper i Skandinavien stående, har vi i tillid til, at vi opnår lovliggørende landzonetilladelse, besluttet igen at opstarte avlen i 2015, da vi deler andres forventning om, at der er bedre tider på vej for hestefolket. Landbruget er udelukkende planteavl, hvor vi dyrker 63 ha med korn, raps og slethø. Vi således selvforsynende med stråfoder og strøelse. Vi styrer selv driften og vedligeholder markerne men har maskinstation på, til at varetage de store opgaver. Herudover har vi omkring 14 ha med hestefolde, som vi også selv passer og vedligeholder med afpudsning, eftersyn af hegn etc. Personale Til pasning af heste og stalde, samt tilridning og træning af heste, har vi normalt 3 hestepiger, som bor på stutteriet. De har egne værelser med bad og toilet, samt et fællesrum med køkken og opholdsafdeling. Da vi avler Hollandske frieserheste kommer disse piger normalt fra Holland ofte efter henvendelse fra dyrepasserskolerne i Holland, som vi har samarbejdet med i over 12 år og normalt bliver de hos os i 1 1½ år ad gangen. Landbrugsdelen styres af en fastansat landmand, som desuden varetager drift og vedligeholdelse af hele maskinparken, da han desuden er uddannet klejnsmed. Ledelsen forestås af Marlene Viby, som bor i stutteriets tilhørende bolig. Herudover varetager hun kontakten til opstaldede pensionærer, salg af heste og de få arrangementer vi har mulighed for at gennemføre. 3

61 Redegørelse for driften af Bygningsløs jord Nebbegårds Allé 3A efter ny arealomlægning 2015 Indledning Som følge af kommunens opfordring til at erhverve ekstra jord for at lukke sagen omkring endelig byggetilladelse til stutteriet, købte vi i 2008 ca. 75 ha bygningsløs jord, som i sin tid var ejet af Isterød skolen. Da jorden er fredet, er der pålagt en række begrænsninger, som betyder, at der er meget ringe mulighed for at drive et effektivt landbrug, uden nær tilknytning til et sted med de nødvendige bygninger. Under skyldig hensyntagen til dette, har vi opdelt området således, at der er udlagt jord til både Stutteri Stasevang og Skærbækgaard i nøje samråd med landinspektøren. Arealfordeling Den nye arealfordeling fremgår af følgende skema Bygningsløs jord Korn Halm Hø Mark Areal Betegnelse Udl. Ton / Udb. kg / I alt Ton / Udb. kg / I alt Udl. Ton / Udb. kg / I alt nr. ha ha ha ton m3 m3 ha ton m3 m3 ha ha ton m3 m3 31 2,52 Vandværks-marken 2,5 12,9 32,5 300,0 108,4 27 8,49 Sjælsø-marken 8,5 7,0 59, ,1 3,6 30,6 133,0 229, ,75 Ravnsnæs-marken 19,8 7,0 138, ,4 3,6 71,1 133,0 534,6 30,76 28,2 197,7 329,5 101,7 764,4 2,5 32,5 108,4 0,29 Bygn., skov, søer mv. 31,05 Jordtilliggende Disse arealer udgør en selvstændig enhed, men drives i samdrift med Invidan s øvrige planteavlsbedrift. Grundet fredningsbestemmelser må der ikke opføres en egentlig bolig på området, og da det derfor ikke vil være hensigtsmæssigt med nogen form for avl eller opdræt af heste her. Der vil således i givet fald kun kunne blive tale om egentlige ladebygninger, men da det rent logistisk ville være ret upraktisk, må det formodes, at området vil forblive bygningsløst. Derfor skal det have tilknytning til en bedrift i området, som det nu sker med Stasevang. Marts 2015 / HV

62 Redegørelse for driften af Skovgården Segnerøddalsvej Indledning Ejendommen blev i 2008 handlet som en aftægtsbolig for ejeren, som var født og opvokset på stedet. Han døde i 2011, men hans kone bor fortsat i stuehuset, sammen med hendes datter. Arealfordeling Det uændrede areal fremgår af følgende skema Skovgården Korn Halm Hø Mark Areal Betegnelse Udl. Ton / Udb. kg / I alt Ton / Udb. kg / I alt Udl. Ton / Udb. kg / I alt nr. ha ha ha ton m3 m3 ha ton m3 m3 ha ha ton m3 m ,15 Skovgårds-marken 10,2 7,0 71, ,4 3,6 36,5 133,0 274,7 10,15 10,2 71,1 118,4 36,5 274,7 2,19 Bygn., skov, søer mv. 12,34 Jordtilliggende Skovgårdens jordtilliggende er uændret 12,34 ha, hvoraf 10,2 ha dyrkes med korn. Korn Den forholdsvis beskedne mængde korn indgår normalt i samme høst, sammen med Stasevang, og opbevares / afregnes på samme måde. Halm Mængden af halm opbevares i Skærbækgaards lade, ligesom overskydende mængder fra Stasevangs høst også opbevares her, som bufferlager. Da vejrlig omkring høsten kan betyde (og har betydet), at hele halmhøsten går til i regnvejr, tilstræber vi altid at have halm til 2 års forbrug liggende umiddelbart efter høst. Maskiner og udstyr Da driften af denne ejendom sker i samdrift med Stutteri Stasevang, benyttes fælles maskiner og udstyr, idet det til ejendommen tilhørende udstyr var ubrugeligt. Driftsbygninger De gamle avlsbygninger står tomme, og er på ingen måde anvendelige til landbrugsdrift i dag. Forsyning I forbindelse med genåbning af markvejen mellem Stasevang og Skovgården etablerede vi en vandforsyning den ene vej og en spildevandsledning den anden vej således, at Skovgårdens spildevand renses i Stasevangs fælles mini-renseanlæg. Marts 2015 / HV

63 Marts 2015 / HV Redegørelse for driften af Skærbækgaard Stasevangsvej 9 efter ny arealomlægning 2015 Indledning Skærbækgaard ligger i Fredensborg kommunen, men tæt op af kommunegrænsen. Oprindeligt var det en landejendom fra 1927 / 1932, men i 2010 gav kommunen tilladelse til nedrivning, og desuden landzonetilladelse til opførelse af en ny gård. Da Stutteri Stasevang har en del af staldbygningen liggende i Fredensborg kommunen (bestemt af Amtet), blev der dengang foretaget en arealoverførsel således, at jordtilliggenet til Skærbækgaard blev reduceret. Dette ændres nu med den kommende arealomlægning. Arealfordeling Den nye arealfordeling fremgår af følgende skema Skærbækgaard Korn Halm Hø Mark Areal Betegnelse Udl. Ton / Udb. kg / I alt Ton / Udb. kg / I alt Udl. Ton / Udb. kg / I alt nr. ha ha ha ton m3 m3 ha ton m3 m3 ha ha ton m3 m ,12 Folde 22 3,13 Grønnegade-marken 3,1 7,0 21, ,5 3,6 11,3 133,0 84,7 25 5,00 Isterød-engen 5,0 6,5 32,5 300,0 108,3 26 1,00 Isterød-mosen 28 5,95 Sjælsø-toppen 6,0 6,5 38,7 300,0 128,9 30 2,92 Ravnsnæs-toppen 2,9 6,5 19,0 300,0 63,3 21,12 3,1 21,9 36,5 11,3 84,7 13,9 90,2 300,5 2,59 Bygn., skov, søer mv. 23,71 Jordtilliggende Som det fremgår, vil Skærbækgaards jordtilliggende fremover udgøre 23,71 ha, hvoraf de 3,1 ha i 2015 vil blive dyrket med korn og de 13,9 ha med sletgræs (Wrap-hø). Da mark 25, 26, 28 og 30 som noget helt specielt er underlagt forbud mod omlægning, er det ikke muligt, at høste andet end hø på disse marker. Høstudbyttet er således ekstremt dårligt og kvaliteten meget ringe, og da områderne er hhv. meget kuperet eller delvist oversvømmet, er det ikke muligt at køre på marken i våde somre. Korn Den forholdsvis beskedne mængde korn indgår normalt i samme høst, sammen med Stasevang, og opbevares / afregnes på samme måde.

64 Halm Mængden af halm opbevares i Skærbækgaards egen lade, ligesom overskydende mængder fra Stasevangs høst også opbevares her, som bufferlager. Da vejrlig omkring høsten kan betyde (og har betydet), at hele halmhøsten går til i regnvejr, tilstræber vi altid at have halm til 2 års forbrug liggende umiddelbart efter høst. Hø Da alt vores hø pakkes i plast (wrap), opbevares dette udendørs under net-presenninger. Maskiner og udstyr Da driften af denne ejendom sker i samdrift med Stutteri Stasevang, benyttes i stor udstrækning fælles maskiner og udstyr. Dette indebærer også, at en del af stutteriets maskiner i perioder står i Skærbækgaards lade, da vi generelt ikke er tilhænger af, at udstyr står ude, - hverken af praktiske eller synsmæssige grunde. Driftsbygninger Det gamle fårehus er omdannet til en brændefabrik, hvor vi producerer brænde til ejendommens finske masseovn. Da vi samtidig har etableret et jordvarmeanlæg, betyder det meget på energiregningen. I 2007 opførte vi en ladebygning, som ud over diverse maskiner benyttes til oplag af Stutteriets ekstra lager af halm. Her er der plads til knapt et ekstra års forbrug, hvilket er særdeles nødvendigt, da vi både i 2010 og igen i 2014 har måttet opleve, at vejret ikke tillod at få halmen i hus. (Halmen skal presses 2 dage efter høst, men hvis det regner skal man vente til den igen er tør. Sker dette ikke i løbet af 1-1½ uge, dannes der svampesporer i stråene, og det er ubrugeligt til strøelse for heste). I stuehuset er indrettet kontorer og møderum, hvorfra drift af Invidan s samlede aktiviteter styres. Driften Landbrugsdriften er fuldstændigt lagt sammen med stutteriets landbrugsdrift. De tilhørende hestefolde benyttes i nogen grad af stutteriet, idet vi i 2014 forsøgsvis har udsat kvæg, til afsætning som økologisk kød. Personale Ud over driftsherreparret, er der ingen ansatte tl landbrugsdelen, men derimod en fast tilknyttet bogholder. Forsyning I forbindelse med opførelsen af det nye stuehus etablerede vi en vandforsyning den ene vej og en spildevandsledning den anden vej således, at Skærbækgårds spildevand renses i Stasevangs fælles minirenseanlæg. Marts 2015 / HV

65 Det sammenkæd ede billede kan ikke vises. Filen er muligvis blevet flyttet, omdøbt eller slettet. Kontroller, at hyperlinket peger på den korrekte fil og placering. Fra: Ingrid Brix Jensen Sendt: 5. marts :09 Til: Rune Munch Christensen Cc: Mette Herbert (Dir); Jørn Uldall Hansen; Henning Viby Emne: Invidan - Lovliggørelse af driftsbygninger Vedhæftede filer: Invidan oversigtskort.pdf; Kortbilag.pdf; brev Hørsholm Kommune.pdf Se venligst medfølgende brev samt kortbilag. Med venlig hilsen Ingrid Brix Jensen, advokat (H) Advokaterne Amaliegade No. 42 Amaliegade 42, DK-1256 København K Cvr.nr Tel: Fax: Dir Mob ibj@amalex.com This is confidential and may well also be legally privileged. If you have received it in error, you are on notice of its status. Please notify us immediately by reply and then delete this message from your system. Please do not copy it or use it for any purposes, or disclose its contents to any other person. To do so could be a breach of confidence. Thank you for your co-operation. Venlig hilsen Jørn Uldall Hansen byggesagsbehandler Hørsholm Kommune Center for Teknik Team Byg Ådalsparkvej Hørsholm Direkte tlf

66

67

68

69 0 N 6a 39 7b 6c 6b 1e 6 2d 7a 13e 6i 1h 1d 2c 2i 2b 2h 2m 2l 2a 1d 3t 1n 1e 1m 3f 16d 1f 3s 1o 1g 1h 1n : Fil-sti 2012\J122601\Ramme-001-2d dgn MÅLFORHOLD 1:12000 Landbrugsejendommen Stutteri Stasevang, matr.nr. 1d m.fl. Usserød By, Blovstrød m.fl. I alt 13,27 ha. Efter matrikulære ændringer i alt 40,08 ha. Matr.nr. 2m m.fl. Næbbe, Blovstrød Oversigtskort KOORDINATSYSTEM KOTESYSTEM DKTM3 Intet PROJEKTNUMMER UDFØRT AF KTH Landbrugsejendommen Skærbækgaard, matr.nr. 6b m.fl. Fredtofte By, Karlebo m.fl. I alt 5,98 ha. Efter matrikulære ændringer i alt 23,86 ha. Omlægning af landbrugsjorder mellem ejendommene: Stutteri Stasevang, Skærbækgaard og Nebbegårds Alle. Skovgårdens jorder forbliver uændret. DATO TEGNING UDGAVE Landbrugsejendommen uden beboelsesbygning Nebbegårds Alle, matr.nr. 3t m.fl. Isterød By, Birkerød m.fl. I alt 75,73 ha. Efter matrikulære ændringer i alt 31,06 ha. Landinspektørfirmaet LE34 Hillerød Helsingørsgade Hillerød Landinspektør Gruppen GODKENDT Tlf Copyright Kort & Matrikelstyrelsen samt DDOland 2010, COWI Landbrugsejendommen Skovgården, matr.nr. 13e m.fl. Isterød Overdrev, Blovstrød. I alt 12,34 ha. hillerod@ le34.dk LE34 København Energivej 34 LE34 Frederikssund Korshøj 8 LE34 Odense LE34 Aarhus 2750 Ballerup Tlf Frederikssund Tlf kbh@le34.dk frederikssund@le34.dk Hestehaven 21J 5260 Odense S Tlf odense@le34.dk Ryhavevej Aarhus V Tlf aarhus@le34.dk LE34 Randers Kavalerivej Randers NØ Tlf randers@le34.dk LE34 Aalborg Prinsensgade Aalborg Tlf aalborg@le34.dk

70

71

72

73

74

75 150f EKSTRA SPffR - SfENKET TAG < <- 2,2n JpRDTRYK L240 CD V l,3n JDRDTRY H0RSHOLM KOMMUNE TEKNTSK FOflVALTNINQ INDQAET DEN 0 6 MAJ 2003 J.NR. 'XjOoI- OOQfii vd OJ in vd iy Q_ (/) U I i > O z: vy CL (/) h- Q_ oo > Q_ (/) 350 L240^ V (H I _Q_ Cfc: n OJ OJ -r r OJ I OJ CO o CTi OJ *-H OJ CO o ON STAKLADE UISDLERET. SfCNKET TAGFLADE 12n 7648 P Efterisoleret IfCQVceQ til MKL VASKERUM skorster ouefyr biof yr 4200 / \ 150 \ FYRRUM < ^ tag vd J ' ^ g vs 5 (=> z 50 Q_, C/0 > y- STAKLADE UISDLERET, Lecrjavffig 20cn til^ tag 200 Vceg til 2,Gn 8500 BRfENDSEL - TRifPILLER g' GULVKOTE 24, Port 4x3,8n <+ H" p (D 23 DO ^t) UDV, m ^ ^00 M0DDINGSRUM PUMPEBR0ND o X -P LO Q_ o X L O Q_ ' 3650 _^fd^348 o hv OJ CO > Q_ p f / Uc(^hM_ 11 Godkendt 12 MAJ 2003 H0RSHOLM KOWMUNE TEtvNISK FORVALTNING! Z ^ % < o 7 VARMECENTRAL Sag- STUTTERI STASEVANG V,/ INVIDAN STASEVANGSVEJ H0RSHDLM Emne: VARMECENTRAL Skala: Tegn. ta.rvrvd' ItlOO Kontr. Revd. Dato: 30,04, A GRUNDPLAN. Teqn. nr.: V02 INGENI0RFIRMAET A/S PflfiUgfl SlfllOfldtll INDUSTRIVEJ HARLEV - TLF FAX

76 H0RSHOLM KOMMUNE TEKNTSK FORVALTNING INDQAET DEN 0 6 MAJ 2003 KOTE 26,2m J.NR. 00 KOTE Tmri! KOTE 26,2m KOTE 24m FACADE - 0ST. 1:100 Godkendt 1 2 MAJ 2003 KOMMUNE TEKNISK FORVALTNIMft TERRtfN KDTE U- 1^11 III. i TERRitN KGTE 4-26,2m -is^e.sn JORD'tkYH GAVL - SYD. 1:100 KOTE 24n GAVL - NORD. 1:100 STUTTER! STASEVANG V,/ INVIDAN STASEVANGSVEJ H0RSHDLM Skalo Kontr, A.nmA' 30,04,03 Emne: VARMECENTRAL EACADER Tegn. nr.; V03 INGENI0RF!RMAET A/S INDUSTRIVEJ HARLEV - TLF FAX

77 YDERV^G : R0D TEGLSTEN SOM SKALMUR 125mm MURBATTS 10cm BETONELEMENT TAG ISOLERET: TAGPU\DER SORT B6 PVC OVENLYS MIN, 5% AF GULVAREAL MED KORT KOLL^PSTID TAGASE GERBER 75x200mm STALSP/ER DIMENSIONERET EFTER DIE'S NORMER. 100mm KONDENSISOLERING SPREDT FORSKALLING OG DAMPSP/ERRE 25mm TR BETON LYS, FIN TAG S/ENKET ENDE; TAGPAP 22mm GULVFINER MED KORT KOLLAPSTID TAGASE GERBER 75x200mm 20cn LECA STALSP R DIMENSIONERET EFTERISDLERET EFTER DIF'S NORMER. - TAGH: 5 GR. TIL KIP PLAN ETERNIT- BEKLfEDNING UDV, FYRRUM - ISDLERET GULVKOTE 24,0 SPV STAKLADE V G: L0SHOLTER 65x1 25mm PUN ETERNIT UDV. TERRftN o in cu SPftNDVIDDE 6526 l,3-2,2n JDRDTRYK ~n MUR cn FUNDAMENT TIL FAST BUND AFSLUTTET MED LECABLK, brgnd F undanent under S0jler Godkendt MAJ 2003 SPV, 4 SP^ER 6746 SPV H0RSHOLM KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING UDV SNIT A-A Sag: STUTTERI STASEVANG V,/ INVIDAN STASEVANGSVEJ HSRSHDLM Skala: l!50 Tegn. Kontr. Revd. Dato: 30,04,03 ALLE FUNDAMENTER TIL FAST BUND UDST0BES I BETON 16 PASSIV ARMERES MED 3/Y12 I TOP OG BUND AFSLUTTES MED 35cm LECABLK. GULVE: 120mm FIBERARM. BETON 25, AGGR. 200mm KAPPIU\RBR,U\G Emne: DRIFTBYGNING - M0DDINGSRUM SNIT A-A Sag nr.: Tegn. nr.: A V04 KLODSFUNDAMENTER VED SP R INGENi0RFIRMAET A/S SIfMOfflASit INDUSTRIVEJ HARLEV - TLF FAX

78 YDERV/EG : R0D TEGLSTEN SOM SKALMUR 125mm MURBATTS 10cm BETONELEMENT TAG UlSOLERET; tagpl^der sort b6 pvc ovenlys min. 5% af gulvareal med kort kolupstid tagase gerber 75x200mm STALSP R DIMENSIONERET efter die's normer. H0flSHOLM KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING INDQAET DEN 0 6 MAJ 2003 J.NR. "h 00[-00 XC\ V/EG: L0SHOLTER 65x1 25mm plan eternit UDV. Godkendt 12 MAJ 2003 H0RSHOLM KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING SNIT B-B ALLE FUNDAMENTER TIL FAST BUND UDST0BES I BETON 16 PASSIV ARMERES MED 3/Y12 I TOP OG BUND AFSLUTTES MED 35cm LECABLK. KLODSFUNDAMENTER VED SPy R GULVE: 120mm RBERARM. BETON 25, AGGR. 200mm KAPPIU\RBR,U\G Sag: STUTTERI STASEVANG V,/ INVIDAN STASEVANGSVEJ H0RSHDLM Emne: DRIFTBYGNING - M0DDINGSRUM SNITB-B Skola: Tegn. jdrvrvgy li50 Kontr. Revd. Doto: 30,04,03 Sag nr.; ^ A Tegn. nr.: V05 INGENI0RFIRMAET A/5 SWUHtAM INDUSTRIVEJ HARLEV - TLF FAX

79 m Høringskort Dato: Mål: 1:5000 Initialer: