Omkostningen ved en indsats for biodiversitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostningen ved en indsats for biodiversitet"

Transkript

1 d SIA Omkostningen ved en indsats for biodiversitet 1. Generel introduktion Formålet med nærværende notat er at dokumentere tilgangen til beregninger af omkostningerne i biodiversitetsanalysen i Økonomi og Miljø 2012, som er et samarbejdsprojekt med Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet. Denne analyse har til formål at analysere en omkostningseffektiv udpegning af naturområder til sikring af biodiversiteten på lang sigt samt sikring af truede arter. Analysen tager udgangspunkt i en række konkrete tiltag, som har til formål at håndtere de vigtigste trusler mod biodiversiteten i en række naturtyper. Nærværende notat giver et overblik over omkostningsberegningerne ved disse tiltag. Desuden diskuteres begrænsninger knyttet til beregning af omkostningerne og der udføres følsomhedsanalyser på centrale antagelser. Der henvises i øvrigt til Petersen mfl. (2012) for en beskrivelse af resten af analysens datagrundlag og metode. 2. Beskrivelse af tiltag Nedenfor er der en kort gennemgang af de tiltag, der beregnes omkostninger for. Baggrunden for valget af tiltag er gennemgået i Petersen mfl. (2012). Analysen tager udgangspunkt i fire typer af arealer: agerland, åben natur, skov samt by (restgruppen). Tiltagene er i første række defineret ud fra, hvad der gavner de truede arter, fordi en indsats for disse arter er den mest nødvendige for at bremse tilbagegangen af arter i Danmark på kort sigt. Tiltagene er imidlertid af en så generel karakter, at de også vurderes at være nogle af de mest effektive med henblik på at sikre den samlede biodiversitet på længere sigt. Tiltagene er følgende: Agerland o Ny natur ved inddragelse af landbrugsjord o Etablering af sprøjtefri randzoner på landbrugsjord Åben natur o Ny natur ved inddragelse af landbrugsjord o Pleje af eksisterende arealer n:\rapport\m12\kapitler\www\diskussionsoplæg\omkostning ved indsats for biodiversitet.doc

2 o Reduktion af lokal kvælstofpåvirkning gennem udlægning af ammoniakbufferzoner Skov o Urørt skov ved en omlægning her og nu o Urørt skov ved en gradvis omlægning o Naturnær skovdrift Der er ikke defineret tiltag for restgruppen, som primært består af by og infrastruktur. Der er få arter knyttet til denne arealtype, og det er generelt arter, som kan trives mange forskellige steder (generalister). Tiltagene er inddelt efter, hvor tiltagene har til formål at forbedre leveforholdene for arterne i analysen. For skovtiltagene gælder det, at de kun angår skovarealer. Derimod gælder det tiltagene for agerland og åben natur, at der i begge grupper indgår tiltag på landbrugsjord. Det skyldes, at nogle af de vigtigste trusler for biodiversiteten i den åbne natur kommer fra landbruget og det derfor er essentielt at tiltagene udføres der. 3. Overordnede resultater Her præsenteres de overordnede resultater for at give et overblik over størrelsesordnerne og forskellene. Desuden kommenteres kort på de enkelte beregninger. Alle beregninger gennemgås i detaljer i afsnit 5-9. Tabellen nedenfor viser de omkostningerne pr. hektar pr. år fordelt på landsdele 1. 1 Landsdelene Vestjylland og Østjylland udgør Region Midtjylland. Landdelene Fyn og Sydjylland udgør Region Syddanmark. Landsdele København og Nordsjælland samt landsdel Bornholm udgør Region Hovedstaden - 2 -

3 Tabel 1: Omkostninger ved de ovennævnte tiltag opgjort på landsdele. Omkostningerne er opgjort i forbrugerpriser. Kr. /ha /år Ny natur Agerland Sprøjtefri randzoner Naturpleje Åben natur Ny natur Mindre kvælstofdeposition Hele landet København og Nordsjælland Bornholm Sjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Urørt løvskov + hugst Rydning af nåleskov v. omdrift Skov Urørt skov Rydning af nåleskov nu Kr. /ha /år Hele landet København og Nordsjælland Bornholm Sjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Kilde: egne beregninger Det ses, at tiltagene ligger mellem 0 og 7000 kr. pr. ha pr. år. Omkostninger er generelt lavest i Nord- og Vestjylland og højest på Sjælland, hvilket hænger sammen med forskelle i jordbunds- og vækstforhold i landbrug og skovbrug. 4. Beregningsforudsætninger 4.1. Budgetøkonomiske omkostninger De beskrevne tiltag forventes at have en positiv indvirkning på biodiversiteten for hver arealtype, men de fører samtidig til en række omkostninger for samfundet. Disse om

4 kostninger opgøres i første omgang som budgetøkonomiske omkostninger for ejeren af det areal, hvor tiltaget gennemføres. Disse omkostninger kan opdeles i to kategorier: 1. Tab i forbindelse med at opgive den økonomisk set optimale drift af arealet (offeromkostningen) 2. Direkte omkostninger i forbindelse med implementering af tiltaget, f.eks. i form af pleje af arealet Den økonomisk optimale drift af arealet afhænger af en lang række faktorer, som jordbundsforhold, eksisterende restriktioner i arealudnyttelsen. Omkostningsberegningerne er input i en geografisk analyse af en indsats til beskyttelse af biodiversitet. Formålet med analysen er at bestemme en omkostningseffektiv, national indsats. Det er derfor vigtigt, at de beregnede omkostninger kommer til at afspejle en eventuel geografisk variation ved en given indsats. Analysen gennemføres på 10 X 10 km kvadrater og optimalt set burde omkostningsberegningerne afspejle den geografiske variation på den samme skala. Det er dog ikke muligt at skaffe tilstrækkeligt detaljerede data, så beregningerne er foretaget på kommune- eller landsdelsniveau, hvor det er muligt. Der vil typisk være geografisk variation i omkostningerne på grund af naturgivne forskelle mellem områder. Der er f.eks. forskel på indtjeningstabet ved at opgive landbrugsdriften på et areal afhængig af jordtypen. På sandjord er indtjeningen lavere end på lerjord og derfor vil tabet være tilsvarende mindre. Der tages ikke i beregningerne stilling til, hvordan tiltagene kan implementeres, herunder hvor meget de enkelte jordejere bør kompenseres. Det vurderes, at de beskrevne tiltag vil blive gennemført på en mindre skala, hvor tiltagene ikke vil påvirke prisdannelsen på varer eller tjenester. Ligeledes inddrages eventuelle afledte effekter på økonomien generelt ikke af samme årsag, da effekten vurderes at være lille Omkostninger opgjort ved forbrugerpriser Ved beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger tages der som sagt udgangspunkt i de budgetøkonomiske omkostninger. Disse er opgjort i faktorpriser, som erhvervsvirksomheder køber og sælger til (dog fraregnet eventuelle tilskud). De omregnes til de samfundsøkonomiske omkostninger ved at opgøre omkostningerne ved forbrugerpriserne i stedet. Dette gøres ved at gange med en nettoafgiftsfaktor. Som et tilnærmet udtryk herfor anvendes forholdet mellem bruttonationalproduktet (BNP) opgjort i mar

5 kedspriser og den nationale værditilvækst opgjort i faktorpriser. I nærværende notat benyttes en nettoafgiftsfaktor på 1,35 2 Tilskud indregnes i den samfundsøkonomiske omkostning i det omfang implementering af tiltaget fører til, at lodsejerens mister eller får ret til tilskud fra EU. Da EU betragtes som udenfor det danske samfund, fører en ændring af tilskudsmulighederne til et tab eller en gevinst for det danske samfund. Dette gælder både tilskud under Enkeltbetalingsordningen og Landdistriktspolitikken. Det gennemgås nærmere under de enkelte tiltag, hvor det er relevant Diskonteringsrate Omkostningerne beregnes som årlige omkostninger pr. hektar. I skovbruget, hvor omkostninger og indtægter varierer mellem årene, er der beregnet en nutidsværdi, som omregnes til årlige omkostninger. Diskonteringsraten er sat til 3 procent, hvilket svarer til en risikofri realrente. Ideelt set burde der indgå en risikopræmie ved beregninger af alternativomkostninger i både landbrug og skovbrug, da begge erhverv er behæftet med væsentlig usikkerhed omkring dyrkningsforhold, omkostninger og priser. Det er dog udenfor rammerne for dette notat at estimere en sådan risikopræmie. Ved at benytte 3 pct. lægger vi os op ad tidligere udgaver af Økonomi og Miljø Prisniveau Alle beregninger er angivet i 2010-priser. En del af omkostningsestimaterne bygger på tidligere studier af samme problemstilling. Her er omkostningerne ved et tiltag fremskrevet med det indeks, der vurderes at afspejle udviklingen i produktion og omkostninger bedst muligt. Eksempelvis er omkostninger i skovbruget fremskrevet med omkostningsudviklingen i erhvervet fra nationalregnskabet indtil 2007 og derefter er benyttet omkostningsudviklingen i den mere overordnede kategori landbrug, da der ikke findes tal for de sidste år på det disaggregerede niveau Afledte miljøeffekter For en del af tiltagene gælder det, at de har væsentlige afledte miljøeffekter ud over effekten på biodiversiteten. Det er værd at nævne effekter på udledning/lagring af drivhusgasser og udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, som begge er positive effekter. Der kan også være tale om effekter på rekreative og landskabelige værdier. Her vil vi også generelt forvente en positiv effekt af mere natur, om end effekten af en ændret 2 En ny vejledning fra Finansministeriet er under udarbejdelse, men endnu ikke udkommet. Det er derfor valgt at anvende de forudsætninger, der blev anvendt i Energistyrelsen (2009)

6 skovdrift kan være negativ eller neutral. Hvis miljøeffekterne blev regnet med, ville det mindske de samlede omkostninger for tiltagene (muligvis vil det være en gevinst). Det er dog udenfor dette projekt at beregne værdien af de afledte miljøeffekter Følsomhedsanalyser Det er vigtigt at udføre følsomhedsanalyser på omkostningerne i forbindelse med arealudpegningsanalysen. En af de vigtigste grunde er, at analysen samler omkostningsestimater fra forskellige typer af kilder, hvor de bruges til at afveje udpegning af forskellige typer af arealer. Disse estimater bygger ydermere på en lang række antagelser, som kan diskuteres. Der er lagt en del arbejde i at gøre estimaterne sammenlignelige mellem arealtyper, men det er stadig nødvendigt at se på, i hvilken grad andre antagelser kan flytte fordelingen mellem arealtyperne væsentligt. 5. Ny natur ved inddragelse af landbrugsareal 5.1. Definition af tiltagets omkostning Som beskrevet i afsnit 3 indgår inddragelse af landbrugsareal til ny natur både som et tiltag til sikring af biodiversiteten i den åbne natur og i agerlandet. Når landbrugsjord inddrages til andre formål, består omkostningen i den tabte fremtidige indtjening ved landbrugsdriften. Tiltaget i den åbne natur består desuden i pleje af det nye naturareal. Omkostningen ved denne pleje er beskrevet i afsnit 7. I det følgende opgøres omkostningerne på kommuneniveau og afspejler således de lokale forskelle i indtjeningen på landbrugsjord Datakilder og beregningsforudsætninger Som udgangspunkt kan indtjeningstabet estimeres ud fra observationer af indtjening fra dyrkning af landbrugsjord direkte eller jordpriserne. I det følgende opgøres indtjeningen ud fra jordpriserne. Det er valgt at basere de centrale beregninger på en analyse af jordpriserne, fordi de i højere grad afspejler den forventede, langsigtede indtjeningsevne og derved giver et bedre estimat for det reelle tab, hvis landbrugsjord permanent overføres til andre formål. I bilag A opgøres omkostningerne også ud fra den årlige indtjening på forskellige afgrøder til sammenligning, og forskellene imellem de to sæt omkostningsestimater diskuteres i Analysen af jordpriserne tager udgangspunkt i ejendomssalgsdata fra Danmarks Statistisk, der opgøres som prisen ved salg af ejendommen pr. ha. For at kunne bestemme indtjeningstabet på landbrugsjorden er det nødvendigt at tage højde for, at prisen på en solgt landbrugsejendom afspejler en lang række forskellige faktorer end den forventede fremtidige indtjening på jorden. I det følgende søges der taget højde for: - 6 -

7 Boblen i prisen på landbrugsejendomme i perioden Værdien af stuehus og driftsbygninger Den kapitaliserede værdi af fremtidige forventede ejendomsskatter Den kapitaliserede værdi af fremtidige forventede EU-tilskud Værdien af jagt og alm. ejerglæde eksemplificeret ved den kapitaliserede værdi af jagtleje Prisen på landbrugsejendomme Data består af alle salg af landbrugsejendomme i perioden 2009 til 1. kvartal af Der er i alt solgt landbrugsejendomme i perioden, hvilket svarer til 62 salg pr. kommune. Antallet af salg er skævt fordelt. Der er således stort set ingen salg i Landsdel Københavns omegn og Landsdel København. For Landsdel Nordsjælland er antallet af salg også lavt og svinger utroligt meget i pris. Tabel 2 viser den gennemsnitlige salgspris på landdelsniveau samt antallet af salg i 2009 og Tabel 2: Ukorrigerede ejendomspriser og antal salg på regionsniveau Salgspris pr. ha Antal salg Salgspris pr ha Antal salg Hele landet Landsdel Københavns omegn Landsdel Nordsjælland Landsdel Bornholm Landsdel Østsjælland Landsdel Vest- og Sydsjælland Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. For at sikre, at enkeltsalg ikke får alt for stor betydning i analysen, bruges landsdelsgenemsnittet i stedet for kommunegennemsnittet i kommuner, hvor der er få salg eller store udsving. Det gælder for følgende kommuner: Alle kommuner i Landsdel Københavns Omegn: Pris for Nordsjælland Alle kommuner i Landsdel Nordsjælland: Pris for Nordsjælland Alle kommuner i Landsdel Østsjælland: Pris for Østsjælland Kerteminde: Pris for Fyn Fanø og Fredericia: Pris for Sydjylland - 7 -

8 Samsø og Århus: Pris for Østjylland Justering af jordprisen pga. boble i ejendomspriser Det er nødvendigt at tage højde for boblen i prisen på landbrugsjord, som startede i Dette gøres ved at estimere trenden i ejendomspriserne i perioden Det er nødvendigt at gå så relativt langt tilbage for at sikre, at boblen helt undlades i beregningen af trenden. Denne trend kan bruges til at sammenligne den nuværende pris på landbrugsejendomme med den forventede pris, hvis prisudviklingen havde fortsat efter 1992 med samme niveau. Figuren nedenfor viser prisen på landbrugsejendomme national i perioden i 2010-priser. Prisen er deflateret med nettoprisindekset 3 Det ses, at der er en tydelig boble i priserne i perioden , som måske allerede starter i slutningen af 90 erne. Figur 1: Sammenligning af observerede og prædikterede prisindeks (1965=100) 450,0 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0, Realprisindeks 1965=100 Prisindeks ud fra stigning 0,87 % pa Kilde: Danmarks Statistik, Hansen 1992 og egne beregninger. 3 Prisindekset for perioden er et realprisindeks, som er deflateret med nettoprisindekset. Det er derfor også benyttet for resten af tidsserien

9 Den anvendte trend er beregnet ved at fitte en logaritmes tendenslinie. Resultatet er en stigning på 0,87 % per år. Når denne forlænges frem til 2010, prædikteres en pris, som er 61 procent af den observerede realpris i Dette tal er et nationalt estimat og tager derfor ikke højde for, at forskellige områder har udviklet sig forskelligt i perioden. Der kan være andre faktorer, som også har fået realprisen på landbrugsjord til at stige i samme periode. Ved at lave denne form for korrektion i jordprisen, bliver disse faktorer også trukket ud af prisen. Det gælder blandt andet effekten af omlægning af EUtilskuddet på jordprisen i samme periode, se afsnit Den observerede pris reduceres derfor til 61 procent og denne reducerede pris bruges til at beregne indtjeningstabet. Der skal dog stadig korrigeres for en række andre faktorer: værdien af bygninger, ejendomsskatter og værdien af jagt. Der korrigeres ikke yderligere for EU-tilskuddet. Baggrunden for dette diskuteret i afsnit Værdien af stuehus og driftsbygninger Stuehus og driftsbygninger udgør en andel af den samlede ejendomsværdi, som skal skilles ud for at få værdien jordbrugsproduktionen alene. Det gøres ved at bruge opgørelsen af handelsværdien af bygninger fra landbrugets regnskabsstatistik, jf. Danmarks Statistik 2010b. Denne opgøres på landdelsniveau, jf. tabel 3. Tabel 3: Jordens andel af den samlede ejendomsværdi (mio. kr.) Bygningsandel Landsdele Jordværdi Bygninger Samlet (%) Hovedstaden 6,6 4,2 10,8 39 (København og Nordsjælland) 6,6 5,0 11,6 43 (Bornholm) 6,6 2,7 9,3 29 Sjælland 11,0 4,3 15,4 28 Fyn 8,6 4,5 13,1 34 Sydjylland 10,4 4,6 15,0 30 Østjylland 9,7 3,9 13,5 29 Vestjylland 9,0 3,6 12,6 29 Nordjylland 11,0 3,8 14,8 25 Hele landet 10,0 4,0 13,9 28 Kilde: Danmarks statistik (2010b) og egne beregninger. Det ses, at bygningernes andel af ejendommens samlede værdi varierer noget mellem landsdelene med et landsgennemsnit på 39 pct. Det er forventeligt, at bygningernes andel er højere i Hovedstadsregionen og mindre i Nordjylland. Bygningsværdien i region Hovedstaden er delt op i to: København + Nordsjælland og Bornholm for at tage højde - 9 -

10 for, at værdien af bolig er meget forskellig mellem de to. De er justeret til at ligge på niveau med prisen på et-familiehuse i 2009 (2,6 mio. kr. i Nordsjælland og 0,9 mio. kr. på Bornholm). Hvis ejendomsværdien fra regnskabsstatistikken sammenlignes med priserne fra ejendomssalgsdata, ses det, at ejendommene i de to statstikker ikke ligger på samme niveau. Det skyldes sandsynligvis, at regnskabsstatistikken bygger på et sample af 2000 landbrug, hvor de mindste er underrepræsenterede. Modsat kan det også skyldes, at de mindste ejendomme i handles oftere og derfor er overrepræsenterede i salgsstatistikken, men ikke i regnskabstatistikken, som er repræsentativt for landbrug over 10 ha. Det betyder, at når priserne fra ejendomsslag korrigeres for værdien af bygninger ved at benytte data fra regnskabsstatistikken, kan bygningernes værdi af den samlede ejendomsværdi måske være undervurderet, da de større landbrug har en større andel af værdien bundet i jorden og ikke i f.eks. stuehuset. Det modsatte kan dog også gøre sig gældende, fordi større brug kan have relativt mere værdi bundet i bygningskapital end mindre (hobby-)landbrug. For at tage højde for, at data kun findes for landsdele, men jordpriserne er på kommuneniveau, justeres værdierne relativt i forhold til gennemsnittet for landsdelen Ejendomsskatter Tal fra regnskabsstatistikken viser, at den betalte ejendomsskat pr. ha varierer mellem 300 kr. pr. ha i Vestjylland og 500 kr. pr. ha i region Sjælland i 2010, jf. Danmarks Statistik 2010a. Tabel 4 viser den kapitaliserede værdi af ejendomsskatten ved 3 procent, samt 1 procent og 5 procent som følsomhedsanalyse. Tabel 4: Den kapitaliserede værdi af ejendomsskatten diskonteret ved 3, 1 og 5 procent Ejendomsskat Kapitaliseret Ejendomsskat 2010 pr. ha værdi 1 procent 5 procent Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Alle Østjylland Vestjylland Alle Nordjylland Hele landet Kilde: egne beregninger og Danmarks Statistik (2010a)

11 For at tage højde for, at data kun findes for landsdele, men jordpriserne er på kommuneniveau, justeres værdierne relativt i forhold til gennemsnittet for landsdelen EU-tilskud Der har været EU-tilskud til landbrugsdriften fra før I 1992 blev den oplagt fra at støtte prisen på landbrugsvarer til at give tilskud afhængigt at hvilke afgrøder landmanden valgte at dyrke på landbrugsarealet. Denne ordning blev i 2004 igen omlagt til enkeltbetalingsordningen, hvor der gives et ensartet, fast tilskud pr. ha til ejere af landbrugsjord. Tilskuddet fra enkeltbetalingsordningen er ca kr. pr. ha. pr. år. Tilskuddet gives til ejeren af arealet og er uafhængigt af driften på arealet, så længe arealet er i God Landbrugsmæssig Tilstand. 4 Det betyder, at jorden skal holdes fri for beplantning og pløjes / harves med jævne mellemrum. Hvis der skal etableres permanent åben natur er der grund til at antage, at dette tilskud frafalder ved udlægningen af jorden, da det ikke længere vil være i God Landbrugsmæssig Tilstand. Et sådan tilskud kapitaliseres i jordprisen, jf. De Økonomiske Råd (2010). Der er grund til at tro, at kapitaliseringen af støtten i jordprisen er øget med hver af de ovenfor beskrevne omlægninger, da den i stigende grad er blevet afkoblet landbrugsproduktionen og derfor kun blevet afhængig af ejerskab af jorden. Dette har fået prisen på jord til at stige mere end hvad man ellers ville forvente på baggrund af landbrugets generelle udvikling. I afsnit blev ejendomsprisen justeringen for en boble i priserne fra 1992 og frem til nu. Denne korrektion har samtidig fjernet effekten af omlægningerne i samme periode. Det der er tilbage, er kapitaliseringen af prisstøtten fra før Der tages ikke yderligere højde for EU-tilskuddets indvirkning på jordprisen, da virkningen af prisstøtten på jordpriserne er uvis. Til gengæld tages der højde for det samfundsøkonomiske tab ved at tilskuddet under enkeltbetalingsordningen antages omlagt til et tilskud under Landdistriktsprogrammet af tilsvarende størrelse. EU antages at være eksogen i forhold til det danske samfund og omlægningen fører derfor til et samfundsøkonomisk tab, da EU finansierer enkeltbetalingsordningen med 100 pct., men kun finansierer tilskud under Landdistriktspolitikken med 50 pct. Den anden halvdel betaler den danske stat. 4 Jf. Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (BEK nr 56 af 26/01/2012)

12 5.2.6 Værdien af jagtleje Prisen på landbrugsjord afspejler også i et eller andet omfang herlighedsværdierne ved landbrugsjord som f.eks. jagt, friluftsliv og glæden ved at drive landbrug. Det er svært at estimere denne værdi. Det er til gengæld muligt at estimere værdien af jagt i form af jagtleje. En undersøgelse fra 2003 opgjorde jagtlejen pr. ha pr. år for private skovejendomme, jf. vildtoglandskab.dk. Den viste, at gennemsnittet i 2000 lå på omkring 450 kr. pr. ha år år skovjord, jf. tabel 4. Jagtlejen på landbrugsjord må forventes at ligge noget lavere. Det skønnes her, at den ligger på halvdelen af jagtlejen for skov. Tabellen nedenfor viser den beregnede jagtleje fordelt på områder i Danmark i 2010-priser, samt den kapitaliserede værdi ved 3 procent, 1 og 5 procent. Tabel 5: Den kapitaliserede værdi jagtleje, diskonteret ved 3, 1 og 5 procent Årlig indtægt Kapitaliseret værdi (3%) 1 procent 5 procent Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Alle Østjylland Vestjylland Alle Nordjylland Hele landet Kilde: vildtoglandskab.dk og egne beregninger. For at tage højde for, at data kun findes for landsdele, men jordpriserne er på kommuneniveau, justeres værdierne relativt i forhold til gennemsnittet for landsdelen Resultat Efter at der er taget højde for de ovenstående faktorers indvirkning på ejendomsprisen, kan værdien af den fortsatte drift af landbrugsjorden beregnes. Denne beregnede jordværdi afspejler den kapitaliserede værdi af landbrugsindtjeningen under den forudsætning, at der ikke er væsentlige faktorer, der påvirker prisen på landbrugsejendomme ud over de, der allerede er taget højde for ovenfor. Det antages i det følgende, at der er taget højde for de vigtigste faktorer allerede. Figuren nedenfor viser fordelingen af den årlige værdi af den beregnede jordpris på kommuner ved en diskonteringsrate på 3 procent. Det ses, at generelt set ligger de laveste værdier i Vest- og Sydjylland og de højeste på Sjælland. Figuren viser ydermere den

13 oprindelige salgspris for ejendommen pr. ha pr. år, ligeledes omregnet til annuiteter. Det viser, at den beregnede jordværdi udgør mellem 36 og 47 procent af den oprindelige salgspris. Den beregnede jordværdi udgør en større andel af den samlede ejendomsværdi i Nordjylland og på Sjælland og mindre andel i Nordsjælland. Figur 2: Ejendomspriser og beregnede jordværdier fordelt på kommuner kr. pr. ha pr. år Læsø Herning Fanø Aabenraa Norddjurs Region Midtjylland Odense Mariagerfjord Kalundborg Aalborg Slagelse Lolland Greve Sorø Allerød Halsnæs Odsherred Ejendomsværdi Beregnet jordværdi Anmeldelse: Annuiteter for ejendomsværdi og beregnet jordværdi, omregnet fra kapitalværdi ved en 3 pct. diskonteringsrate. Kilde: Egne beregninger Fordeling på kommuner indenfor landsdele Dette afsnit præsenterer kort forskellen mellem kommuner indenfor landsdele. Det ses, at for Nordsjælland, Bornholm og Østsjælland er der ikke nogen variation indenfor landsdelene. jf. tabel 6. Det skyldes, at der er så få handler i 2010, at landsdelsgennemsnittet er benyttet for alle kommunerne i de landsdele. For resten af landet er der en moderat spredning på kommuneniveau. Tabel 6: Fordeling af den beregnede jordværdi pr. år Kr. /ha /år Gennemsnit Laveste kommune Højeste kommune Hele landet Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland

14 Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Kilde: egne beregninger Sammenligning med beregning ud fra indtjening på afgrøder Bilag A indeholder en alternativ beregning af indtjeningstabet baseret på den årlige indtjenings på specifikke afgrøder. Når resultaterne sammenlignes, ses det, at niveauet er højere end når der tages udgangspunkt i indtjeningen for forskellige afgrøder, jf. tabel 7. Det skyldes en række faktorer, blandt andet at prisen på jord i princippet afhænger af betalingsviljen hos den højstbydende landmand, som antagelig har en forventet indtjening, der er højere end den gennemsnitlige. Det er desuden vigtigt at huske, at der er tale om en restværdi, dvs. den andel af jordens værdi, som der ikke ellers tages højde for i ovenstående korrektioner. Den kan altså indeholde andre faktorer end indtjeningen på jorden, hvilket kan føre til, at den beregnede værdi er højere end den sande værdi af den tabte landbrugsindtjening. Til gengæld kan det argumenteres, at prisen på landbrugsjord i højere grad afspejler den fremtidige forventede værdi af indtjeningen på jorden og derfor er et bedre mål for værdien af den bedste alternative anvendelse. Den vil blandt andet bedre afspejle forventninger til den fremtidige landbrugsindtjening, hvis de globale fødevarepriser fortsat viser en stigende tendens i de kommende år. Tabel 7: Sammenligning af to forskellige beregningsmetoder til opgørelse af tabt landbrugsindtjening Kr. /ha /år Indtjeningstab regnskabsstatistik Indtjeningstab, ejendomspriser Hele landet Nordsjælland Bornholm Sjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Kilde: egne beregninger. Det ses også, at forskellen mellem tabet beregnet ud fra regnskaber og ud fra ejendomspriser ikke er ens mellem landsdele. På landplan ligger værdien fra ejendomspriserne kr. over værdien fra regnskaberne, svarende til en tredobling af værdien af land

15 brugsindtjeningen. For Bornholm, Sjælland og Østjylland er den forskel langt mindre, hvor imod der er en faktor 8 i forskel i Nordjylland og en faktor 17 i Vestjylland Andre opgørelser Der er ikke lavet ret mange andre analyser, som resultaterne kan sammenlignes med. Dog findes der en hedonisk analyse af jordpriser baseret på jordsalg i forbindelse med vådområdeprojekter. Der er tale om en analyse af salgs- og købspriser for 5 forskellige projekter. Jorden blev købt af staten, som lagde restriktioner på arealerne, hvor der skulle være vådområder og solgte dem igen. Det burde derfor være muligt i analysen at estimere tabet i jordværdi, når jorden udlægges til natur. Desværre er det ikke det, der er analyseret. Forfatterne giver dog et overslag på, at der er tale om et tab på procent af værdien, jf. Jensen mfl. (2008). Det er dog et tal, som inkluderer en hel masse forskellige ting og kan ikke udelukkende ses som et tal forskellen mellem landbrugsjord og frijord (dvs. jord, man ikke dyrker). Det er ikke helt skævt i forhold til, hvad vi finder, nemlig et tab mellem 53 og 64 procent Opgjort ved forbrugerpriser og med højde for omlægning af tilskud Grundlæggende omregnes fra budgetøkonomiske omkostninger til samfundsøkonomiske ved at gange med nettoafgiftsfaktoren, jf. afsnit 4.2. Men der ud over er det også nødvendigt at indregne, at samfundet også et økonomisk tab pga. det ændrede EUtilskud, når landbrugsdriften opgives. Det antages, at det ved omlægning til naturområde ikke længere er muligt at modtage tilskud fra enkeltbetalingsordningen. I stedet kan det være muligt at modtage tilskud fra Landdistriktsprogrammet, der generelt støtter natur- og miljøformål på landbrugsarealer. Det er dog finansieret med 50 procent fra den danske stat. Hvis tilskudsniveauet fastholdes for den enkelte landmand, så han fortsat modtager kr. pr. ha pr. år, svarer det til et tab på kr. pr. ha pr. år for samfundet. Det lægges til den beregnede jordværdi, og derved når det samlede tab for samfundet ved omlægning af jorden til naturformål skal opgøres. Figur 3 og tabel 8 viser det samlede samfundstab opgjort ved forbrugerpriser. Det giver et gennemsnitligt tab på kr. pr. ha pr. år (inklusiv nettoafgiftsfaktoren på 1,35). Tabel 8 Det samlede tab opgjort ved forbrugerpriser, omregnet til annuiteter Kr. /ha /år Hele landet Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark Dato d. 15.01.2015 Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark I dette notat beskrives beregninger, kilder og antagelser bag en analyse af

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Ejendommelig ejendomsvurdering fra Skat

Ejendommelig ejendomsvurdering fra Skat NR. 3 MARTS 2012 Ejendommelig ejendomsvurdering fra Skat Skat har netop offentliggjort ejendomsvurderingerne for 2011. Selve ejendomsvurderingerne er nogenlunde som ventet, men grundværdierne er sat kraftigt

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte NR. 4 MAJ 2011 Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte Hvis man købte bolig, da priserne toppede for fem år siden, er priserne mange steder lavere end på købstidspunktet,

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere