Omkostningen ved en indsats for biodiversitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostningen ved en indsats for biodiversitet"

Transkript

1 d SIA Omkostningen ved en indsats for biodiversitet 1. Generel introduktion Formålet med nærværende notat er at dokumentere tilgangen til beregninger af omkostningerne i biodiversitetsanalysen i Økonomi og Miljø 2012, som er et samarbejdsprojekt med Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet. Denne analyse har til formål at analysere en omkostningseffektiv udpegning af naturområder til sikring af biodiversiteten på lang sigt samt sikring af truede arter. Analysen tager udgangspunkt i en række konkrete tiltag, som har til formål at håndtere de vigtigste trusler mod biodiversiteten i en række naturtyper. Nærværende notat giver et overblik over omkostningsberegningerne ved disse tiltag. Desuden diskuteres begrænsninger knyttet til beregning af omkostningerne og der udføres følsomhedsanalyser på centrale antagelser. Der henvises i øvrigt til Petersen mfl. (2012) for en beskrivelse af resten af analysens datagrundlag og metode. 2. Beskrivelse af tiltag Nedenfor er der en kort gennemgang af de tiltag, der beregnes omkostninger for. Baggrunden for valget af tiltag er gennemgået i Petersen mfl. (2012). Analysen tager udgangspunkt i fire typer af arealer: agerland, åben natur, skov samt by (restgruppen). Tiltagene er i første række defineret ud fra, hvad der gavner de truede arter, fordi en indsats for disse arter er den mest nødvendige for at bremse tilbagegangen af arter i Danmark på kort sigt. Tiltagene er imidlertid af en så generel karakter, at de også vurderes at være nogle af de mest effektive med henblik på at sikre den samlede biodiversitet på længere sigt. Tiltagene er følgende: Agerland o Ny natur ved inddragelse af landbrugsjord o Etablering af sprøjtefri randzoner på landbrugsjord Åben natur o Ny natur ved inddragelse af landbrugsjord o Pleje af eksisterende arealer n:\rapport\m12\kapitler\www\diskussionsoplæg\omkostning ved indsats for biodiversitet.doc

2 o Reduktion af lokal kvælstofpåvirkning gennem udlægning af ammoniakbufferzoner Skov o Urørt skov ved en omlægning her og nu o Urørt skov ved en gradvis omlægning o Naturnær skovdrift Der er ikke defineret tiltag for restgruppen, som primært består af by og infrastruktur. Der er få arter knyttet til denne arealtype, og det er generelt arter, som kan trives mange forskellige steder (generalister). Tiltagene er inddelt efter, hvor tiltagene har til formål at forbedre leveforholdene for arterne i analysen. For skovtiltagene gælder det, at de kun angår skovarealer. Derimod gælder det tiltagene for agerland og åben natur, at der i begge grupper indgår tiltag på landbrugsjord. Det skyldes, at nogle af de vigtigste trusler for biodiversiteten i den åbne natur kommer fra landbruget og det derfor er essentielt at tiltagene udføres der. 3. Overordnede resultater Her præsenteres de overordnede resultater for at give et overblik over størrelsesordnerne og forskellene. Desuden kommenteres kort på de enkelte beregninger. Alle beregninger gennemgås i detaljer i afsnit 5-9. Tabellen nedenfor viser de omkostningerne pr. hektar pr. år fordelt på landsdele 1. 1 Landsdelene Vestjylland og Østjylland udgør Region Midtjylland. Landdelene Fyn og Sydjylland udgør Region Syddanmark. Landsdele København og Nordsjælland samt landsdel Bornholm udgør Region Hovedstaden - 2 -

3 Tabel 1: Omkostninger ved de ovennævnte tiltag opgjort på landsdele. Omkostningerne er opgjort i forbrugerpriser. Kr. /ha /år Ny natur Agerland Sprøjtefri randzoner Naturpleje Åben natur Ny natur Mindre kvælstofdeposition Hele landet København og Nordsjælland Bornholm Sjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Urørt løvskov + hugst Rydning af nåleskov v. omdrift Skov Urørt skov Rydning af nåleskov nu Kr. /ha /år Hele landet København og Nordsjælland Bornholm Sjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Kilde: egne beregninger Det ses, at tiltagene ligger mellem 0 og 7000 kr. pr. ha pr. år. Omkostninger er generelt lavest i Nord- og Vestjylland og højest på Sjælland, hvilket hænger sammen med forskelle i jordbunds- og vækstforhold i landbrug og skovbrug. 4. Beregningsforudsætninger 4.1. Budgetøkonomiske omkostninger De beskrevne tiltag forventes at have en positiv indvirkning på biodiversiteten for hver arealtype, men de fører samtidig til en række omkostninger for samfundet. Disse om

4 kostninger opgøres i første omgang som budgetøkonomiske omkostninger for ejeren af det areal, hvor tiltaget gennemføres. Disse omkostninger kan opdeles i to kategorier: 1. Tab i forbindelse med at opgive den økonomisk set optimale drift af arealet (offeromkostningen) 2. Direkte omkostninger i forbindelse med implementering af tiltaget, f.eks. i form af pleje af arealet Den økonomisk optimale drift af arealet afhænger af en lang række faktorer, som jordbundsforhold, eksisterende restriktioner i arealudnyttelsen. Omkostningsberegningerne er input i en geografisk analyse af en indsats til beskyttelse af biodiversitet. Formålet med analysen er at bestemme en omkostningseffektiv, national indsats. Det er derfor vigtigt, at de beregnede omkostninger kommer til at afspejle en eventuel geografisk variation ved en given indsats. Analysen gennemføres på 10 X 10 km kvadrater og optimalt set burde omkostningsberegningerne afspejle den geografiske variation på den samme skala. Det er dog ikke muligt at skaffe tilstrækkeligt detaljerede data, så beregningerne er foretaget på kommune- eller landsdelsniveau, hvor det er muligt. Der vil typisk være geografisk variation i omkostningerne på grund af naturgivne forskelle mellem områder. Der er f.eks. forskel på indtjeningstabet ved at opgive landbrugsdriften på et areal afhængig af jordtypen. På sandjord er indtjeningen lavere end på lerjord og derfor vil tabet være tilsvarende mindre. Der tages ikke i beregningerne stilling til, hvordan tiltagene kan implementeres, herunder hvor meget de enkelte jordejere bør kompenseres. Det vurderes, at de beskrevne tiltag vil blive gennemført på en mindre skala, hvor tiltagene ikke vil påvirke prisdannelsen på varer eller tjenester. Ligeledes inddrages eventuelle afledte effekter på økonomien generelt ikke af samme årsag, da effekten vurderes at være lille Omkostninger opgjort ved forbrugerpriser Ved beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger tages der som sagt udgangspunkt i de budgetøkonomiske omkostninger. Disse er opgjort i faktorpriser, som erhvervsvirksomheder køber og sælger til (dog fraregnet eventuelle tilskud). De omregnes til de samfundsøkonomiske omkostninger ved at opgøre omkostningerne ved forbrugerpriserne i stedet. Dette gøres ved at gange med en nettoafgiftsfaktor. Som et tilnærmet udtryk herfor anvendes forholdet mellem bruttonationalproduktet (BNP) opgjort i mar

5 kedspriser og den nationale værditilvækst opgjort i faktorpriser. I nærværende notat benyttes en nettoafgiftsfaktor på 1,35 2 Tilskud indregnes i den samfundsøkonomiske omkostning i det omfang implementering af tiltaget fører til, at lodsejerens mister eller får ret til tilskud fra EU. Da EU betragtes som udenfor det danske samfund, fører en ændring af tilskudsmulighederne til et tab eller en gevinst for det danske samfund. Dette gælder både tilskud under Enkeltbetalingsordningen og Landdistriktspolitikken. Det gennemgås nærmere under de enkelte tiltag, hvor det er relevant Diskonteringsrate Omkostningerne beregnes som årlige omkostninger pr. hektar. I skovbruget, hvor omkostninger og indtægter varierer mellem årene, er der beregnet en nutidsværdi, som omregnes til årlige omkostninger. Diskonteringsraten er sat til 3 procent, hvilket svarer til en risikofri realrente. Ideelt set burde der indgå en risikopræmie ved beregninger af alternativomkostninger i både landbrug og skovbrug, da begge erhverv er behæftet med væsentlig usikkerhed omkring dyrkningsforhold, omkostninger og priser. Det er dog udenfor rammerne for dette notat at estimere en sådan risikopræmie. Ved at benytte 3 pct. lægger vi os op ad tidligere udgaver af Økonomi og Miljø Prisniveau Alle beregninger er angivet i 2010-priser. En del af omkostningsestimaterne bygger på tidligere studier af samme problemstilling. Her er omkostningerne ved et tiltag fremskrevet med det indeks, der vurderes at afspejle udviklingen i produktion og omkostninger bedst muligt. Eksempelvis er omkostninger i skovbruget fremskrevet med omkostningsudviklingen i erhvervet fra nationalregnskabet indtil 2007 og derefter er benyttet omkostningsudviklingen i den mere overordnede kategori landbrug, da der ikke findes tal for de sidste år på det disaggregerede niveau Afledte miljøeffekter For en del af tiltagene gælder det, at de har væsentlige afledte miljøeffekter ud over effekten på biodiversiteten. Det er værd at nævne effekter på udledning/lagring af drivhusgasser og udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, som begge er positive effekter. Der kan også være tale om effekter på rekreative og landskabelige værdier. Her vil vi også generelt forvente en positiv effekt af mere natur, om end effekten af en ændret 2 En ny vejledning fra Finansministeriet er under udarbejdelse, men endnu ikke udkommet. Det er derfor valgt at anvende de forudsætninger, der blev anvendt i Energistyrelsen (2009)

6 skovdrift kan være negativ eller neutral. Hvis miljøeffekterne blev regnet med, ville det mindske de samlede omkostninger for tiltagene (muligvis vil det være en gevinst). Det er dog udenfor dette projekt at beregne værdien af de afledte miljøeffekter Følsomhedsanalyser Det er vigtigt at udføre følsomhedsanalyser på omkostningerne i forbindelse med arealudpegningsanalysen. En af de vigtigste grunde er, at analysen samler omkostningsestimater fra forskellige typer af kilder, hvor de bruges til at afveje udpegning af forskellige typer af arealer. Disse estimater bygger ydermere på en lang række antagelser, som kan diskuteres. Der er lagt en del arbejde i at gøre estimaterne sammenlignelige mellem arealtyper, men det er stadig nødvendigt at se på, i hvilken grad andre antagelser kan flytte fordelingen mellem arealtyperne væsentligt. 5. Ny natur ved inddragelse af landbrugsareal 5.1. Definition af tiltagets omkostning Som beskrevet i afsnit 3 indgår inddragelse af landbrugsareal til ny natur både som et tiltag til sikring af biodiversiteten i den åbne natur og i agerlandet. Når landbrugsjord inddrages til andre formål, består omkostningen i den tabte fremtidige indtjening ved landbrugsdriften. Tiltaget i den åbne natur består desuden i pleje af det nye naturareal. Omkostningen ved denne pleje er beskrevet i afsnit 7. I det følgende opgøres omkostningerne på kommuneniveau og afspejler således de lokale forskelle i indtjeningen på landbrugsjord Datakilder og beregningsforudsætninger Som udgangspunkt kan indtjeningstabet estimeres ud fra observationer af indtjening fra dyrkning af landbrugsjord direkte eller jordpriserne. I det følgende opgøres indtjeningen ud fra jordpriserne. Det er valgt at basere de centrale beregninger på en analyse af jordpriserne, fordi de i højere grad afspejler den forventede, langsigtede indtjeningsevne og derved giver et bedre estimat for det reelle tab, hvis landbrugsjord permanent overføres til andre formål. I bilag A opgøres omkostningerne også ud fra den årlige indtjening på forskellige afgrøder til sammenligning, og forskellene imellem de to sæt omkostningsestimater diskuteres i Analysen af jordpriserne tager udgangspunkt i ejendomssalgsdata fra Danmarks Statistisk, der opgøres som prisen ved salg af ejendommen pr. ha. For at kunne bestemme indtjeningstabet på landbrugsjorden er det nødvendigt at tage højde for, at prisen på en solgt landbrugsejendom afspejler en lang række forskellige faktorer end den forventede fremtidige indtjening på jorden. I det følgende søges der taget højde for: - 6 -

7 Boblen i prisen på landbrugsejendomme i perioden Værdien af stuehus og driftsbygninger Den kapitaliserede værdi af fremtidige forventede ejendomsskatter Den kapitaliserede værdi af fremtidige forventede EU-tilskud Værdien af jagt og alm. ejerglæde eksemplificeret ved den kapitaliserede værdi af jagtleje Prisen på landbrugsejendomme Data består af alle salg af landbrugsejendomme i perioden 2009 til 1. kvartal af Der er i alt solgt landbrugsejendomme i perioden, hvilket svarer til 62 salg pr. kommune. Antallet af salg er skævt fordelt. Der er således stort set ingen salg i Landsdel Københavns omegn og Landsdel København. For Landsdel Nordsjælland er antallet af salg også lavt og svinger utroligt meget i pris. Tabel 2 viser den gennemsnitlige salgspris på landdelsniveau samt antallet af salg i 2009 og Tabel 2: Ukorrigerede ejendomspriser og antal salg på regionsniveau Salgspris pr. ha Antal salg Salgspris pr ha Antal salg Hele landet Landsdel Københavns omegn Landsdel Nordsjælland Landsdel Bornholm Landsdel Østsjælland Landsdel Vest- og Sydsjælland Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. For at sikre, at enkeltsalg ikke får alt for stor betydning i analysen, bruges landsdelsgenemsnittet i stedet for kommunegennemsnittet i kommuner, hvor der er få salg eller store udsving. Det gælder for følgende kommuner: Alle kommuner i Landsdel Københavns Omegn: Pris for Nordsjælland Alle kommuner i Landsdel Nordsjælland: Pris for Nordsjælland Alle kommuner i Landsdel Østsjælland: Pris for Østsjælland Kerteminde: Pris for Fyn Fanø og Fredericia: Pris for Sydjylland - 7 -

8 Samsø og Århus: Pris for Østjylland Justering af jordprisen pga. boble i ejendomspriser Det er nødvendigt at tage højde for boblen i prisen på landbrugsjord, som startede i Dette gøres ved at estimere trenden i ejendomspriserne i perioden Det er nødvendigt at gå så relativt langt tilbage for at sikre, at boblen helt undlades i beregningen af trenden. Denne trend kan bruges til at sammenligne den nuværende pris på landbrugsejendomme med den forventede pris, hvis prisudviklingen havde fortsat efter 1992 med samme niveau. Figuren nedenfor viser prisen på landbrugsejendomme national i perioden i 2010-priser. Prisen er deflateret med nettoprisindekset 3 Det ses, at der er en tydelig boble i priserne i perioden , som måske allerede starter i slutningen af 90 erne. Figur 1: Sammenligning af observerede og prædikterede prisindeks (1965=100) 450,0 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0, Realprisindeks 1965=100 Prisindeks ud fra stigning 0,87 % pa Kilde: Danmarks Statistik, Hansen 1992 og egne beregninger. 3 Prisindekset for perioden er et realprisindeks, som er deflateret med nettoprisindekset. Det er derfor også benyttet for resten af tidsserien

9 Den anvendte trend er beregnet ved at fitte en logaritmes tendenslinie. Resultatet er en stigning på 0,87 % per år. Når denne forlænges frem til 2010, prædikteres en pris, som er 61 procent af den observerede realpris i Dette tal er et nationalt estimat og tager derfor ikke højde for, at forskellige områder har udviklet sig forskelligt i perioden. Der kan være andre faktorer, som også har fået realprisen på landbrugsjord til at stige i samme periode. Ved at lave denne form for korrektion i jordprisen, bliver disse faktorer også trukket ud af prisen. Det gælder blandt andet effekten af omlægning af EUtilskuddet på jordprisen i samme periode, se afsnit Den observerede pris reduceres derfor til 61 procent og denne reducerede pris bruges til at beregne indtjeningstabet. Der skal dog stadig korrigeres for en række andre faktorer: værdien af bygninger, ejendomsskatter og værdien af jagt. Der korrigeres ikke yderligere for EU-tilskuddet. Baggrunden for dette diskuteret i afsnit Værdien af stuehus og driftsbygninger Stuehus og driftsbygninger udgør en andel af den samlede ejendomsværdi, som skal skilles ud for at få værdien jordbrugsproduktionen alene. Det gøres ved at bruge opgørelsen af handelsværdien af bygninger fra landbrugets regnskabsstatistik, jf. Danmarks Statistik 2010b. Denne opgøres på landdelsniveau, jf. tabel 3. Tabel 3: Jordens andel af den samlede ejendomsværdi (mio. kr.) Bygningsandel Landsdele Jordværdi Bygninger Samlet (%) Hovedstaden 6,6 4,2 10,8 39 (København og Nordsjælland) 6,6 5,0 11,6 43 (Bornholm) 6,6 2,7 9,3 29 Sjælland 11,0 4,3 15,4 28 Fyn 8,6 4,5 13,1 34 Sydjylland 10,4 4,6 15,0 30 Østjylland 9,7 3,9 13,5 29 Vestjylland 9,0 3,6 12,6 29 Nordjylland 11,0 3,8 14,8 25 Hele landet 10,0 4,0 13,9 28 Kilde: Danmarks statistik (2010b) og egne beregninger. Det ses, at bygningernes andel af ejendommens samlede værdi varierer noget mellem landsdelene med et landsgennemsnit på 39 pct. Det er forventeligt, at bygningernes andel er højere i Hovedstadsregionen og mindre i Nordjylland. Bygningsværdien i region Hovedstaden er delt op i to: København + Nordsjælland og Bornholm for at tage højde - 9 -

10 for, at værdien af bolig er meget forskellig mellem de to. De er justeret til at ligge på niveau med prisen på et-familiehuse i 2009 (2,6 mio. kr. i Nordsjælland og 0,9 mio. kr. på Bornholm). Hvis ejendomsværdien fra regnskabsstatistikken sammenlignes med priserne fra ejendomssalgsdata, ses det, at ejendommene i de to statstikker ikke ligger på samme niveau. Det skyldes sandsynligvis, at regnskabsstatistikken bygger på et sample af 2000 landbrug, hvor de mindste er underrepræsenterede. Modsat kan det også skyldes, at de mindste ejendomme i handles oftere og derfor er overrepræsenterede i salgsstatistikken, men ikke i regnskabstatistikken, som er repræsentativt for landbrug over 10 ha. Det betyder, at når priserne fra ejendomsslag korrigeres for værdien af bygninger ved at benytte data fra regnskabsstatistikken, kan bygningernes værdi af den samlede ejendomsværdi måske være undervurderet, da de større landbrug har en større andel af værdien bundet i jorden og ikke i f.eks. stuehuset. Det modsatte kan dog også gøre sig gældende, fordi større brug kan have relativt mere værdi bundet i bygningskapital end mindre (hobby-)landbrug. For at tage højde for, at data kun findes for landsdele, men jordpriserne er på kommuneniveau, justeres værdierne relativt i forhold til gennemsnittet for landsdelen Ejendomsskatter Tal fra regnskabsstatistikken viser, at den betalte ejendomsskat pr. ha varierer mellem 300 kr. pr. ha i Vestjylland og 500 kr. pr. ha i region Sjælland i 2010, jf. Danmarks Statistik 2010a. Tabel 4 viser den kapitaliserede værdi af ejendomsskatten ved 3 procent, samt 1 procent og 5 procent som følsomhedsanalyse. Tabel 4: Den kapitaliserede værdi af ejendomsskatten diskonteret ved 3, 1 og 5 procent Ejendomsskat Kapitaliseret Ejendomsskat 2010 pr. ha værdi 1 procent 5 procent Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Alle Østjylland Vestjylland Alle Nordjylland Hele landet Kilde: egne beregninger og Danmarks Statistik (2010a)

11 For at tage højde for, at data kun findes for landsdele, men jordpriserne er på kommuneniveau, justeres værdierne relativt i forhold til gennemsnittet for landsdelen EU-tilskud Der har været EU-tilskud til landbrugsdriften fra før I 1992 blev den oplagt fra at støtte prisen på landbrugsvarer til at give tilskud afhængigt at hvilke afgrøder landmanden valgte at dyrke på landbrugsarealet. Denne ordning blev i 2004 igen omlagt til enkeltbetalingsordningen, hvor der gives et ensartet, fast tilskud pr. ha til ejere af landbrugsjord. Tilskuddet fra enkeltbetalingsordningen er ca kr. pr. ha. pr. år. Tilskuddet gives til ejeren af arealet og er uafhængigt af driften på arealet, så længe arealet er i God Landbrugsmæssig Tilstand. 4 Det betyder, at jorden skal holdes fri for beplantning og pløjes / harves med jævne mellemrum. Hvis der skal etableres permanent åben natur er der grund til at antage, at dette tilskud frafalder ved udlægningen af jorden, da det ikke længere vil være i God Landbrugsmæssig Tilstand. Et sådan tilskud kapitaliseres i jordprisen, jf. De Økonomiske Råd (2010). Der er grund til at tro, at kapitaliseringen af støtten i jordprisen er øget med hver af de ovenfor beskrevne omlægninger, da den i stigende grad er blevet afkoblet landbrugsproduktionen og derfor kun blevet afhængig af ejerskab af jorden. Dette har fået prisen på jord til at stige mere end hvad man ellers ville forvente på baggrund af landbrugets generelle udvikling. I afsnit blev ejendomsprisen justeringen for en boble i priserne fra 1992 og frem til nu. Denne korrektion har samtidig fjernet effekten af omlægningerne i samme periode. Det der er tilbage, er kapitaliseringen af prisstøtten fra før Der tages ikke yderligere højde for EU-tilskuddets indvirkning på jordprisen, da virkningen af prisstøtten på jordpriserne er uvis. Til gengæld tages der højde for det samfundsøkonomiske tab ved at tilskuddet under enkeltbetalingsordningen antages omlagt til et tilskud under Landdistriktsprogrammet af tilsvarende størrelse. EU antages at være eksogen i forhold til det danske samfund og omlægningen fører derfor til et samfundsøkonomisk tab, da EU finansierer enkeltbetalingsordningen med 100 pct., men kun finansierer tilskud under Landdistriktspolitikken med 50 pct. Den anden halvdel betaler den danske stat. 4 Jf. Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (BEK nr 56 af 26/01/2012)

12 5.2.6 Værdien af jagtleje Prisen på landbrugsjord afspejler også i et eller andet omfang herlighedsværdierne ved landbrugsjord som f.eks. jagt, friluftsliv og glæden ved at drive landbrug. Det er svært at estimere denne værdi. Det er til gengæld muligt at estimere værdien af jagt i form af jagtleje. En undersøgelse fra 2003 opgjorde jagtlejen pr. ha pr. år for private skovejendomme, jf. vildtoglandskab.dk. Den viste, at gennemsnittet i 2000 lå på omkring 450 kr. pr. ha år år skovjord, jf. tabel 4. Jagtlejen på landbrugsjord må forventes at ligge noget lavere. Det skønnes her, at den ligger på halvdelen af jagtlejen for skov. Tabellen nedenfor viser den beregnede jagtleje fordelt på områder i Danmark i 2010-priser, samt den kapitaliserede værdi ved 3 procent, 1 og 5 procent. Tabel 5: Den kapitaliserede værdi jagtleje, diskonteret ved 3, 1 og 5 procent Årlig indtægt Kapitaliseret værdi (3%) 1 procent 5 procent Hovedstaden Sjælland Fyn Sydjylland Alle Østjylland Vestjylland Alle Nordjylland Hele landet Kilde: vildtoglandskab.dk og egne beregninger. For at tage højde for, at data kun findes for landsdele, men jordpriserne er på kommuneniveau, justeres værdierne relativt i forhold til gennemsnittet for landsdelen Resultat Efter at der er taget højde for de ovenstående faktorers indvirkning på ejendomsprisen, kan værdien af den fortsatte drift af landbrugsjorden beregnes. Denne beregnede jordværdi afspejler den kapitaliserede værdi af landbrugsindtjeningen under den forudsætning, at der ikke er væsentlige faktorer, der påvirker prisen på landbrugsejendomme ud over de, der allerede er taget højde for ovenfor. Det antages i det følgende, at der er taget højde for de vigtigste faktorer allerede. Figuren nedenfor viser fordelingen af den årlige værdi af den beregnede jordpris på kommuner ved en diskonteringsrate på 3 procent. Det ses, at generelt set ligger de laveste værdier i Vest- og Sydjylland og de højeste på Sjælland. Figuren viser ydermere den

13 oprindelige salgspris for ejendommen pr. ha pr. år, ligeledes omregnet til annuiteter. Det viser, at den beregnede jordværdi udgør mellem 36 og 47 procent af den oprindelige salgspris. Den beregnede jordværdi udgør en større andel af den samlede ejendomsværdi i Nordjylland og på Sjælland og mindre andel i Nordsjælland. Figur 2: Ejendomspriser og beregnede jordværdier fordelt på kommuner kr. pr. ha pr. år Læsø Herning Fanø Aabenraa Norddjurs Region Midtjylland Odense Mariagerfjord Kalundborg Aalborg Slagelse Lolland Greve Sorø Allerød Halsnæs Odsherred Ejendomsværdi Beregnet jordværdi Anmeldelse: Annuiteter for ejendomsværdi og beregnet jordværdi, omregnet fra kapitalværdi ved en 3 pct. diskonteringsrate. Kilde: Egne beregninger Fordeling på kommuner indenfor landsdele Dette afsnit præsenterer kort forskellen mellem kommuner indenfor landsdele. Det ses, at for Nordsjælland, Bornholm og Østsjælland er der ikke nogen variation indenfor landsdelene. jf. tabel 6. Det skyldes, at der er så få handler i 2010, at landsdelsgennemsnittet er benyttet for alle kommunerne i de landsdele. For resten af landet er der en moderat spredning på kommuneniveau. Tabel 6: Fordeling af den beregnede jordværdi pr. år Kr. /ha /år Gennemsnit Laveste kommune Højeste kommune Hele landet Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland

14 Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Kilde: egne beregninger Sammenligning med beregning ud fra indtjening på afgrøder Bilag A indeholder en alternativ beregning af indtjeningstabet baseret på den årlige indtjenings på specifikke afgrøder. Når resultaterne sammenlignes, ses det, at niveauet er højere end når der tages udgangspunkt i indtjeningen for forskellige afgrøder, jf. tabel 7. Det skyldes en række faktorer, blandt andet at prisen på jord i princippet afhænger af betalingsviljen hos den højstbydende landmand, som antagelig har en forventet indtjening, der er højere end den gennemsnitlige. Det er desuden vigtigt at huske, at der er tale om en restværdi, dvs. den andel af jordens værdi, som der ikke ellers tages højde for i ovenstående korrektioner. Den kan altså indeholde andre faktorer end indtjeningen på jorden, hvilket kan føre til, at den beregnede værdi er højere end den sande værdi af den tabte landbrugsindtjening. Til gengæld kan det argumenteres, at prisen på landbrugsjord i højere grad afspejler den fremtidige forventede værdi af indtjeningen på jorden og derfor er et bedre mål for værdien af den bedste alternative anvendelse. Den vil blandt andet bedre afspejle forventninger til den fremtidige landbrugsindtjening, hvis de globale fødevarepriser fortsat viser en stigende tendens i de kommende år. Tabel 7: Sammenligning af to forskellige beregningsmetoder til opgørelse af tabt landbrugsindtjening Kr. /ha /år Indtjeningstab regnskabsstatistik Indtjeningstab, ejendomspriser Hele landet Nordsjælland Bornholm Sjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Kilde: egne beregninger. Det ses også, at forskellen mellem tabet beregnet ud fra regnskaber og ud fra ejendomspriser ikke er ens mellem landsdele. På landplan ligger værdien fra ejendomspriserne kr. over værdien fra regnskaberne, svarende til en tredobling af værdien af land

15 brugsindtjeningen. For Bornholm, Sjælland og Østjylland er den forskel langt mindre, hvor imod der er en faktor 8 i forskel i Nordjylland og en faktor 17 i Vestjylland Andre opgørelser Der er ikke lavet ret mange andre analyser, som resultaterne kan sammenlignes med. Dog findes der en hedonisk analyse af jordpriser baseret på jordsalg i forbindelse med vådområdeprojekter. Der er tale om en analyse af salgs- og købspriser for 5 forskellige projekter. Jorden blev købt af staten, som lagde restriktioner på arealerne, hvor der skulle være vådområder og solgte dem igen. Det burde derfor være muligt i analysen at estimere tabet i jordværdi, når jorden udlægges til natur. Desværre er det ikke det, der er analyseret. Forfatterne giver dog et overslag på, at der er tale om et tab på procent af værdien, jf. Jensen mfl. (2008). Det er dog et tal, som inkluderer en hel masse forskellige ting og kan ikke udelukkende ses som et tal forskellen mellem landbrugsjord og frijord (dvs. jord, man ikke dyrker). Det er ikke helt skævt i forhold til, hvad vi finder, nemlig et tab mellem 53 og 64 procent Opgjort ved forbrugerpriser og med højde for omlægning af tilskud Grundlæggende omregnes fra budgetøkonomiske omkostninger til samfundsøkonomiske ved at gange med nettoafgiftsfaktoren, jf. afsnit 4.2. Men der ud over er det også nødvendigt at indregne, at samfundet også et økonomisk tab pga. det ændrede EUtilskud, når landbrugsdriften opgives. Det antages, at det ved omlægning til naturområde ikke længere er muligt at modtage tilskud fra enkeltbetalingsordningen. I stedet kan det være muligt at modtage tilskud fra Landdistriktsprogrammet, der generelt støtter natur- og miljøformål på landbrugsarealer. Det er dog finansieret med 50 procent fra den danske stat. Hvis tilskudsniveauet fastholdes for den enkelte landmand, så han fortsat modtager kr. pr. ha pr. år, svarer det til et tab på kr. pr. ha pr. år for samfundet. Det lægges til den beregnede jordværdi, og derved når det samlede tab for samfundet ved omlægning af jorden til naturformål skal opgøres. Figur 3 og tabel 8 viser det samlede samfundstab opgjort ved forbrugerpriser. Det giver et gennemsnitligt tab på kr. pr. ha pr. år (inklusiv nettoafgiftsfaktoren på 1,35). Tabel 8 Det samlede tab opgjort ved forbrugerpriser, omregnet til annuiteter Kr. /ha /år Hele landet Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte Direkte Betalinger Den 15. juni 2016

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte Direkte Betalinger Den 15. juni 2016 Direkte Betalinger Den 15. juni 216 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 216 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne på den direkte arealstøtte 216 - grundbetaling,

Læs mere

B.1.3. Ejendomme 1998

B.1.3. Ejendomme 1998 B.1.3. Ejendomme 1998 Forpagtning I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte angiver landmanden, hvilke arealer der indgår i bedriften. Det oplyses, hvor stort et areal fra hver ejendom, der er ejet eller

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Prioritering af indsatser i den danske natur

Prioritering af indsatser i den danske natur Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center

Læs mere

MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING

MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING Det Europæiske fællesskab og Ministeriet for FødevareErhverv, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Projekt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 1.

Indhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 1. NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 17-22120-000022 Ref. tobfel Den 1. august 2017 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne P R E S S E M E D D E L E L S E Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne I 77 kommuner er antallet af handler steget i 3. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. I to kommuner

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Om boligpriserne - En opfølgning

Om boligpriserne - En opfølgning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

Gennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden.

Gennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden. Ejendomspriser 4.. kvartal 2009 21. januar 2010 Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse var 12.038 kr. i 4. kvartal 2009. Prisen ligger dermed 7,5 pct. lavere end på samme tidspunkt

Læs mere

Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune

Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune Bilag 3.6 Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune Indhold Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Hjælp til husdyrgodkendelser

Hjælp til husdyrgodkendelser Dato: 14. januar 2015 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Hjælp til husdyrgodkendelser Start med: Hvornår er der klagefrist (hvis der ikke står en dato, er det 4 uger fra godkendelsesdato)?

Læs mere

Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012

Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012 P R E S S E M E D D E L E L S E 17. september 2012 Boligmarkedsstatistikken 2. kvartal 2012 På landsplan var den gennemsnitlige pris 11.057 kr. pr. kvadratmeter for parcel- og rækkehuse i 2. kvartal 2012,

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt. November 2014 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af november 2014 var der på landsplan 58.774 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 40.175 parcel- og rækkehuse, 7.017 ejerlejligheder

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Agri Nord kongres, Miljø. 8. Februar 2015

Agri Nord kongres, Miljø. 8. Februar 2015 Agri Nord kongres, Miljø 8. Februar 2015 Potentielle stopklodser for flere dyr Lugt Ammoniak Arealerne beliggenhed Lugt Beregnet som kilo dyr på stald Teknikker til reduktion Luftrensning Ugentlig udslusning

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. og ejerlav. Dyretype Antal dyr Vægtgrænser/ aldersgrænser

Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. og ejerlav. Dyretype Antal dyr Vægtgrænser/ aldersgrænser Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Gælder for ændring af konventionel produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin. Ønskes

Læs mere

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009. August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere