Dagsorden for Brugermøde om højvands- og stormflodsvarsling. Danmarks Meteorologiske Institut 5. december 2012

Transkript

1 Dagsorden for Brugermøde om højvands- og stormflodsvarsling Ankomst og kaffe Velkomst Erik Buch DMI s Stormflodsvarslingssystem Ole Krarup Leth Forbedringer af DMI s Stormflodsvarslingssystem Per Berg og Jacob Woge Nielsen DMI s nye opgaver ifb. med nedlæggelsen af Farvandsvæsenet Palle Bo Nielsen Frokost Hvordan foregår en varsling Marianne Patzer Sidste års stormflodssæson Jacob Woge Nielsen Planer for de kommende år med DMI s Stormflodsvarslingssystem Vibeke Huess Indlæg fra brugere og diskussion Afslutning og kaffe.. Fortsætter det med at sne? få svaret i Vejrtjenesten! Danmarks Meteorologiske Institut 5. december 2012

2 DMI s højvands- og stormflodsvarslingssystem en introduktion Ole Krarup Leth Center for Ocean og Is (COI) Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

3 Oversigt Stromflodsvarsling på DMI Organisationen og historik Hvad er operational oceanografi? Definition Observationer Modeller Formidling af resultater Internationalt samarbejde MyOcean Operationel oceanografi på Europæisk skala BaltAdapt Klimatilpasning i Østersø-området

4

5 Hændelser: 1976, januar: Vadehavet, oversvømmelse af Rømø dæmningen og diger (efterfølgende etablering af Det fremskudte Dige). 1981, november: Vandstanden i Esbjerg nåede 4,22 m (~100-års hændelse). Varslingsmetoder/modeller: Før 1985: Statistiske regressionsmodeller. 1985: HN, 2D, kun for Nordsøen. 1990: Mike 21, 2D, dækker Nordsøen og Østersøen. 2001: Mike 21, inkludering af Limfjorden. 2007: Cmod, 3D, nesting, dækker Nordsøen, Østersøen, Limfjorden. 2010: DKSS2010 (HBM; fra DMI), 3D, nesting, dækker Nordsøen, Østersøen Limfjorden 2012: DKSS2012.

6 Definition Anvendelse af oceanografi (fysisk havforskning) for at tjene samfund og brugeres behov på tilsvarende vis som operationel meteorologi bidrager til dagens vejrudsigt Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af havet samt relevante dele af atmosfæren og landjorden (fx afstrømning fra land) med det formål, at: Give en pålidelige beskrivelse af havets øjeblikkelige tilstand (fysisk, kemisk, biologisk, etc.). Give løbende prognoser (fra timer til adskillige dage) for udviklingen af havets tilstand. Opbygge data materiale, der kan beskrive tendenser og forandringer på lang tidsskala (klima), herunder konsekvenserne for livsbetingelserne i, på og omkring oceanerne.

7 Elementer i operationel oceanografi - observationer Observationer Observationssystemer: Bøjer, platforme, faste installationer. Ships of opportunities. Undersøgelsesskibe/forskningsskibe. Remote sensing (satellitter, fly). Datatransmission: I sand tid. Præliminær kvalitetskontrol. Database: Kvalitetskontrol/validering. Dataformater.

8 Elementer i operationel oceanografi numeriske modeller Numeriske Modeller Modeltyper: fysiske modeller biologiske modeller Kemiske modeller Oliespild, eftersøgning, Skalaer: Rumlig skala: global regional lokal Tidsperspektiv: klima sæsonmæssig variabilitet uge (typisk vejrudsigt)

9 Elementer i operationel oceanografi numeriske modeller Numeriske Modeller Input Output Vind Vandstand Sol/varme Model Strøm Nedbør/afstrømning Salt/temperatur

10 Elementer i operationel oceanografi Talknuseren Supercomputer Cray XT5 (2 systemer af 256x12 processorer 2x3072 processorer)

11 Elementer i operationel oceanografi Formidling Formidling Frit tilgængelige ydelser: Medier (TV, aviser, etc.). Internet ( ocean.dmi.dk). Specialydelser: Password-beskyttet Internet sites, databaser etc. Direkte leverancer til brugere. Delmængde af større produktpakke fx e-navigation til skibstrafikken.

12 Elementer i operationel oceanografi Formidling Formidling Hjemmesider: ocean.dmi.dk.

13 Internationalt samarbejde på Europæisk skala MyOcean projektet ( ): 61 partnere, 29 lande Formål: Udvikle, harmonisere og kvalitetssikre operationel oceanografi i Europa. Produkter: Web-portal for operationelle havprodukter, hindcast, forecast, observationer (målinger i havet, fra satellitter, etc.), data/grafik download, grafiske præsentationer, service desk Partnere i Østersø-samarbejdet: DMI (Danmark), SMHI (Sverige), FMI (Finland), BSH (Tyskland), MSI (Estland) DMI leder modelsamarbejdet i Østersøen

14 Produkt-portefølje Strøm Temperatur Hav-is Salinitet Vandstand Biogeokemi 239 produkter Strøm, Temperatur, Saltholdighed, Vandstand, Is, Biogeokemi/næringssalte Hvor som helst (globalt & 3D) Når som helst (fortid, nutid, fremtid) Sand tid og lange perioder

15

16

17 Internationalt samarbejde på Europæisk skala BaltAdapt projektet ( ): 11 partnere, 8 lande Formål: Udvikle en klimatilpasningsstrategi og handlingsplan for Østersøområdet. Produkter: Vidensdatabase vedr. klimaændringer i Østersøen, konsekvensvurderinger og sårbarhedsvurderinger af klimaændringer i Østersøen. Fokusområderne: Infrastruktur, biodiversitet etc. Partnere: DMI, Århus Univ. (Danmark); SMHI, CBSS (Sverige); FMI (Finland); IOW, BMU, UBA (Tyskland); BEF (Litauen); LU (Letland) og EMI (Estland) DMI leder projektet

18 Vidensdatabasen - Baltadapt Climate Info Baltadapt Climate Info Østersøen i et fremtidigt klima #1 Air temperature #2 Precipitation #3 Wind #4 Sea level #5 Oxygen content #6 Salinity #7 Water temperature #8 Biodiversity and habitats #9 Biological production #10 Wind-generated waves #11 River discharge #12 Nutrient loads #13 Eutrophication #14 Sea ice Se

19 Klimaændringer Klimatilpasning Konsekvensvurderinger af klimaændringer Kølesystemer Kystbeskyttelse Beskyttelsesforanstaltninger Hedebølger? Kysterosion? Oversvømmelser? Stigende temperaturer Ændringer i nedbør og vind Betydelige vandstandsstigninger Tid

20 Tak!