FORORD. København, april Jørgen Søndergaard

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD. København, april 2004. Jørgen Søndergaard"

Transkript

1 FORORD I perioden fra 1998 frem til 2006 foretager Socialforskningsinstituttet årlige målinger af danske virksomheders sociale engagement. Grundlaget udgøres af spørgeskemaundersøgelser blandt virksomheder og beskæftigede lønmodtagere. Virksomhederne deltager i undersøgelsen i de lige år, mens lønmodtagerne deltager i de ulige år. Denne pjece gengiver nogle af hovedresultaterne fra den seneste måling foretaget blandt virksomhederne (2002), men den indeholder også resultater, der ikke tidligere har været publiceret. Pjecen er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. København, april 2004 Jørgen Søndergaard FORORD 3

2 DANSKE VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Virksomheders sociale engagement er for alvor kommet på dagsordenen de senere år. For det første er der en stigende politisk interesse for området, der er fokuseret mod virksomhedernes muligheder for at sikre en høj beskæftigelse i befolkningsgrupper, der traditionelt har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. For det andet konfronterer virksomhederne i højere grad hinanden med sociale krav. De betragter i større og større omfang det sociale engagement som en egentlig konkurrenceparameter. Dels fordi virksomhedens sociale omdømme har stigende betydning for afsætningsmulighederne, dels fordi flere og flere virksomheder stiller krav til deres leverandører i både ind- og udland om en social profil. Virksomheders sociale engagement skal ikke forveksles med virksomheders samfundsmæssige engagement det sociale engagement er en delmængde af det samfundsmæssige, som også omfatter virksomheders håndtering af miljøproblemer, deltagelse i kulturlivet, støtte til afskaffelse af børnearbejde i tredjeverdenslande m.v. Siden 1998 har Socialforskningsinstituttet årligt gennemført målinger af danske virksomheders sociale engagement. Datagrundlaget udgøres af spørgeskemaundersøgelser blandt virksomheder og beskæftigede lønmodtagere. Denne pjece trækker på resultaterne fra disse undersøgelser, men forsøger ikke at dække hele emneområdet. Der eksisterer andre former for socialt engagement end de i pjecen 4

3 gennemgåede, og derfor er de resultater, der fremlægges i det følgende, blot indikatorer for virksomhedernes indsats. TRE FORMER FOR SOCIALT ENGAGEMENT Socialt engagement kan antage mange former. En virksomhed kan eksempelvis tilbyde videreuddannelse eller omskoling til medarbejdere, der ikke længere har tilstrækkelige kvalifikationer. De kan tilbyde ansættelse på særlige vilkår til personer, der ikke har fuld arbejdsevne, eller de kan ansætte personer, der traditionelt har svært ved at finde beskæftigelse. Det kan være hensigtsmæssigt at opdele disse meget forskellige former for socialt engagement i kategorierne forebyggelse, fastholdelse og integration. Forebyggelse Virksomheder kan forebygge sociale problemer blandt egne medarbejdere gennem personalepolitikken. Et eksempel herpå er, at personalepolitikken er med til at sikre, at medarbejderne ikke havner i en sårbar situation i forhold til arbejdsmarkedstilknytningen. Familie- og seniorpolitikken er to andre centrale områder i forebyggelsen af sociale problemer, ligesom fokus på medarbejderes fravær og kriser kan forhindre, at de pågældende medarbejdere havner i en situation, hvor fastholdelse er nødvendig. I Socialforskningsinstituttets undersøgelser er de danske virksomheder i forhold til deres familiepolitik bl.a. blevet spurgt, i hvilket omfang de giver medarbejdere med mindre børn mulighed for at arbejde hjemme, om de giver omsorgsdage ud over barns 1. sygedag, og om der er mulighed for fleksible arbejdstider. Omtrent 20 pct. af de 5

4 danske virksomheder gav i 2002 medarbejderne mulighed for at arbejde hjemme, godt 60 pct. gav omsorgsdage ud over barns 1. sygedag og 70 pct. tilbød fleksible arbejdstider (resultaterne er gengivet i Årbog 2003). Blandt virksomhedernes muligheder for at forebygge, at ældre medarbejdere havner i en udsat position i forhold til arbejdsmarkedet, er tilbuddet om mindre krævende eller helt andre arbejdsopgaver. Godt halvdelen af de danske virksomheder benyttede sig i 2002 af en sådan politik. En anden mulighed er at tilbyde ældre medarbejdere en kortere arbejdstid. Omtrent 60 pct. af virksomhederne tilbød deres ældre medarbejdere en kortere arbejdstid med tilsvarende lønnedgang, mens ca. 25 pct. tilbød kortere arbejdstid med lønkompensation. Som det var tilfældet med hensyn til familiepolitikken, tilbød virksomhederne også flere seniorpolitiske tiltag til deres medarbejdere i 2002 end ved de tidligere målinger danske virksomheder lagde således en større forebyggende indsats for dagen på begge områder. 60 pct. af virksomhederne benyttede sig i 2002 af delvis syge-/raskmelding mod 45 pct. i 1998 Medarbejdere, der rammes af sygdom eller personlig krise, risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis ikke der er nogle personalepolitiske foranstaltninger, der kan forhindre det. I sådanne situationer, bliver virksomhedens fastholdelse af dem afgørende. Ved sygdom kan virksomhederne eksempelvis gøre brug af aftaler om opfølgning med henblik på fastholdelse. Knap 70 pct. af samtlige danske virksomheder gjorde brug af denne mulighed i 2002 en væsentlig stigning i forhold til 1998, hvor kun godt halvdelen af virksomhederne anvendte disse aftaler. Delvis syge-/raskmelding er et andet initiativ, der kan sikre arbejdsmarkeds- 6

5 tilknytningen for sygdomsramte medarbejdere, og også her er der tale om en positiv udvikling i de senere år. I 2002 benyttede 60 pct. af virksomhederne sig af delvis syge-/raskmelding mod 45 pct. i Desuden stiller den langt overvejende del af virksomhederne (godt 80 pct.) i en periode mere lempelige præstationskrav til sygdomsramte medarbejdere. Familie- og seniorpolitik såvel som sygdoms- og krisepolitik kan indeholde mange andre elementer end lige netop de her nævnte, ligesom et forebyggende socialt engagement kan være andet og mere end familie-, senior, sygdoms- og krisepolitik (eksempelvis arbejdsmiljøpolitik). Resultaterne skal derfor ikke betragtes som udtømmende for det forebyggende engagement, men snarere som en ledetråd for virksomhedernes indsats samt for udviklingen i denne i de senere år. Fastholdelse Socialt engagement i form af en fastholdende indsats er modsat den forebyggende indsats rettet mod personer, der allerede befinder sig i en udsat position i virksomhederne de 28 pct. af virksomhederne er truet af udstødning eller marginalisering på arbejdsmarkedet. En sådan udsat position kan være op- har fastholdt vurderer, at de stået af forskellige grunde, men normalt skelnes der mindst én medarbejder i 2002 overordnet mellem udsathed pga. ændrede kvalifikationskrav og udsathed pga. nedsat arbejdsevne. 7

6 Tabel 1 Andelen af virksomheder, der har fastholdt én eller flere medarbejdere med langvarig sygdom eller forringet arbejdsevne, samt andelen af virksomheder, hvor ansættelsen er ophørt for én eller flere medarbejdere med langvarig sygdom. Særskilt for undersøgelsesår, virksomhedsstørrelse og private og offentlige virksomheder. Procent. Private virksomheder Offentlige virksomheder Alle Antal ansatte Antal ansatte 1-49 Over 50 I alt 1-49 Over 50 I alt Fastholdelse: * 27* 23* * * Ansættelse ophørt: Anm.: * angiver, at forskel i forhold til 2002 er signifikant på mindst 5 pct.s niveau. Samlet set vurderede 28 pct. af virksomhederne, at de i 2002 havde fastholdt én eller flere medarbejdere med langvarig sygdom eller forringet arbejdsevne (se tabel 1). Der er tale om en positiv udvikling i forhold til de tidligere undersøgelsesår, hvor godt 20 pct. af virksomhederne havde fastholdt én eller flere medarbejdere. Samtidig fremgår det dog af tabellen, at andelen af virksomheder, hvor ansættelsen er ophørt for én eller flere medarbejdere med langvarig sygdom eller forringet arbejdsevne i alle tre undersøgelsesår lå på omkring 10 pct. 8

7 Tabel 2 Andel virksomheder, der har ansat medarbejdere med løntilskud, og andelen af disse der var på virksomheden i forvejen. Tilsvarende for fleksjob. Procent. Private virksomheder Offentlige virksomheder Alle Antal ansatte Antal ansatte Har medarbejdere med løntilskud: 1-49 Over 50 I alt 1-49 Over 50 I alt * * 71 38* 17* Andel der var på virksomheden i forvejen: Andelen løntilskudsansatte ansat i fleksjobordningen: * 18* 12* 11* 22* 14* 13* Andel af medarbejdere i fleksjob, der var på virksomheden i forvejen: Anm.: * angiver, at forskel i forhold til 2002 er signifikant på mindst 5 pct.s niveau. Det er virksomhederne inden for den offentlige sektor, der hyppigst tilbyder efteruddannelse til medarbejdere, der ellers risikerer at miste deres arbejde på grund af ændrede kvalifikationskrav. To tredjedele af de offentlige virksomheder benyttede sig i 2002 i nogen eller høj grad af denne mulighed mod kun halvdelen af de private. Knap 40 pct. af de private virksomheder, mod 20 pct. af de offentlige, benyttede sig slet ikke af efteruddannelse til medarbejdere, der risikerer at miste jobbet pga. ændrede kvalifikationskrav. 9

8 Virksomhedernes brug af løntilskudsjob kan bruges som indikator for den fastholdende indsats overfor medarbejdere, der kommer ud for en nedsættelse af arbejdsevnen. En fjerdedel af 25 pct. af alle samtlige danske virksomheder havde i 2002 én eller danske flere medarbejdere ansat i løntilskudsjob (se tabel 2). virksomheder har én eller flere Der er kun tale om en svag stigning i forhold til medarbejdere i Denne fjerdedel af danske virksomheder med personer ansat i løntilskudsstillinger oplyste desuden, at løntilskudsjob 31 pct. af personerne i løntilskudsjob allerede befandt sig på virksomheden, inden de blev ansat i den pågældende løntilskudsstilling. Disse 31 pct. er udtryk for den fastholdende indsats i forhold til personer med nedsat arbejdsevne. Integration Integrationstiltag som del af et socialt engagement er udelukkende rettet mod personer, der ikke befinder sig på virksomheden i forvejen. Denne form for socialt engagement løser altså problemer i det omkringliggende samfund, som virksomheden ikke nødvendigvis er berørt af. Integration består typisk af, at virksomhederne ansætter personer, som traditionelt har vanskeligt ved at opnå eller fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der kan være tale om beskæftigelse af flygtninge og indvandrere, om aktivering af langtidsledige, ansættelse af personer i revalidering, beskæftigelse af personer med handicap, ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne m.v. Ansættelse af flygtninge og indvandrere samt personer med handicap er imidlertid ikke nødvendigvis udtryk for et socialt engagement. Det vil kun være tilfældet, hvis de pågældende personer har nedsat ar- 10

9 Tabel 3 Andelen af virksomheder, der beskæftiger indvandrere/flygtninge. Særskilt for undersøgelsesår, virksomhedsstørrelse samt for private og offentlige virksomheder. Procent. Private virksomheder Offentlige virksomheder Alle Antal ansatte Antal ansatte 1-49 Over 50 I alt 1-49 Over 50 I alt * 20* 16* * 13* Anm.: * angiver, at forskel i forhold til 2002 er signifikant på mindst 5 pct.s niveau. bejdsevne eller er marginaliserede eller udstødte fra arbejdsmarkedet hvilket kun er tilfældet for en mindre del af disse grupper. Resultaterne skal derfor kun betragtes som en indikator for virksomhedernes indsats. I 2002 beskæftigede godt 20 pct. af samtlige danske virksomheder indvandrere eller flygtninge (herunder 2. generations indvandrere). Det er en stigning i forhold til 1998, hvor godt 15 pct. af samtlige virksomheder beskæftigede personer fra denne befolkningsgruppe (se tabel 3). Stigningen har fundet sted i både den private og offentlige sektor og blandt både små og store virksomheder. Der var en markant større andel af de store end af de små virksomheder, der beskæftigede indvandrere og flygtninge. Det er dog ikke ensbetydende med, at Godt 20 pct. af alle danske virksomheder beskæftiger indvandrere eller flygtninge store virksomheder har et større engagement end små virksomheder (se afsnittet om forskellen på store og små virksomheder nedenfor). 11

10 Ifølge spørgeskemaundersøgelserne havde danske virksomheder i alt godt flygtninge/indvandrere ansat i 2002 mod godt i En anden indikator for virksomheders indsats med hensyn til at integrere personer med beskæftigelsesproblemer, er ansættelse af personer med handicap. I 2002 havde pct. af alle virksomheder har mindst én pct. af samtlige virksomheder en eller flere personer person med med handicap ansat ikke nogen betydelig ændring i handicap ansat forhold til undersøgelserne i 1998 og 2000 (se tabel 4). Der er generelt væsentlig flere offentlige end private og flere store end små virksomheder, der beskæftiger presoner med handicap i alle tre undersøgelsesår. Det betyder imidlertid ikke, at offentlige virksomheder har et større engagement end private og store virksomheder et større engagement end små (se afsnittene om forskellen på offentlige og private virksomheder samt små og store virksomheder nedenfor). Job med løntilskud spiller ikke kun en vigtig rolle for den fastholdende indsats, men giver også mulighed for at integrere personer udefra, der ellers har vanskeligt ved at leve op til vilkårene på arbejdsmarkedet. En fjerdedel af virksomhederne havde i 2002 personer ansat i løntilskudsjob, og ud af samtlige løntilskudsansatte på disse virksomheder var knap 70 pct. ikke ansat på virksomheden i forvejen. Majoriteten af ansættelser med løntilskud kan altså betragtes som integration af personer udefra (se tabel 2). Over halvdelen af de virksomheder, der benytter ansættelser med løntilskud, bruger også fleksjobordningen, der er den mest populære tilskudsordning. Af samtlige ansatte i fleksjob på disse virksomheder kommer knap 60 pct. udefra. 12

11 Tabel 4 Andel virksomheder, der har ansatte med handikap. Særskilt for undersøgelsesår, virksomhedsstørrelse samt for private og offentlige virksomheder. Procent. Private virksomheder Offentlige virksomheder Alle Antal ansatte Antal ansatte 1-49 Over 50 I alt 1-49 Over 50 I alt Anm.: * angiver, at forskel i forhold til 2002 er signifikant på mindst 5 pct.s niveau. Opsummering af virksomhedernes indsats Et overblik over omfanget og udviklingen i danske virksomheders indsats inden for forebyggelse, fastholdelse og integration kan opnås ved at betragte figur 1 og figur 2. Alle tre hovedområder er repræsenteret ved udvalgte indikatorer, og alle tre undersøgelsesår er ligeledes repræsenteret. Først og fremmest ses det (figur 1), at der har været en gennemgående positiv trend inden for alle områder af den forebyggende indsats (den røde linie er yderst). Anvendelse af seniorpolitik er den indikator, der har gennemgået den mest positive udvikling siden

12 Figur 1 Procentdelen af virksomheder, der anvender familie-, senior- og krisepolitik. Anvender familiepolitik Anvender krisepolitik Anvender seniorpolitik Med hensyn til fastholdelse og integration viser figur 2, at virksomhederne generelt yder en større indsats i 2002 end tidligere (den røde linie er yderst). Det bemærkes dog også, at den positive udvikling ikke har været ubrudt, idet der har været en tilbagegang på alle fire områder for fastholdelse og integration i

13 Figur 2 Procentdelen af virksomheder, der fastholder medarbejdere, ansætter personer med løntilskud, personer med handicap og indvandrere/flygtninge. Fastholder medarbejdere Har ansatte med handikap 0 Har ansatte med løntilskud Har indvandrere/ flygtninge ansat FORSKEL PÅ STORE OG SMÅ VIRKSOMHEDER Har virksomhedsstørrelsen betydning for, i hvilket omfang der udøves et socialt engagement? For at kunne tegne et retvisende billede af forholdet mellem socialt engagement og virksomhedsstørrelsen, skelnes i det følgende mellem virksomheder, der har henholdsvis 1-10, 11-50, og over 200 personer ansat. Der er ikke tale om en udtømmende gennemgang af forskellene mellem små og store virksomheder, men et uddrag af nogle centrale områder. 15

14 Store virksomheder er bedst til personalepolitik Med hensyn til virksomhedernes forebyggende indsats, kan der ikke drages nogen entydige konklusioner inden for familiepolitikken. Store virksomheder giver i større om- Store virksomheder gør mest for at forebygge fang end små virksomheder medarbejdere med mindre børn mulighed for at arbejde hjemme. Til gengæld udstødning og marginalisering er der en større andel af de små virksomheder, der tilbyder fleksible arbejdstider. På det seniorpolitiske om- af ældre medarbejderråde er der derimod en klarere tendens, der i både den private og offentlige sektor peger i retning af, at store virksomheder gør mere for at forebygge udstødning og marginalisering af ældre medarbejdere. Det er imidlertid ikke overraskende, at store virksomheder er bedre til at forebygge udstødning og marginalisering gennem personalepolitikken. Det kræver trods alt en del ressourcer, at have en egentlig personalefunktion, der kan tilrettelægge og udforme personalepolitikken formentlig noget, de færreste helt små virksomheder kan overse. Derfor er det forventeligt, at en større andel af de store virksomheder er bevidst om både familie- og seniorpolitiske tiltag og muligheder. Overraskende er det snarere, at der er så mange af de små virksomheder, der anvender personalepolitik. Små virksomheder er bedst til løntilskudsjob Løntilskudsjobbene er vigtige for både fastholdelse af egne medarbejdere og integration af personer udefra. Af tabel 2 fremgik det, at en større andel af de store virksomheder beskæftiger personer ansat i løntilskudsjob end af de små virksomheder. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de store virksomheder har et større engagement end de små. At andelen af store virksomheder med personer i 16

15 job med løntilskud er større end andelen blandt de små virksomheder er en naturlig følge af, at det alt andet lige er mere sandsynligt, at en virksomhed med 200 ansatte har mindst én person ansat med løntilskud end en virksomhed med 20 ansatte. Et mere rimeligt sammenligningsgrundlag for ansættelser med løntilskud findes ved at se på, hvor mange procent personer i job med løntilskud udgør af samtlige ansatte på Små virksomheder har over virksomheden. Herved fremkommer et mål, der ikke dobbelt så stor er påvirket af virksomhedsstørrelsen. I 2002 udgør en andel ansatte personer i job med løntilskud mere end dobbelt så med løntilskud meget i virksomheder med 1-10 ansatte sammenlignet som i store med virksomheder med mere end 200 ansatte (se tabel 5). Små virksomheder har således et større engagement end de store med hensyn til løntilskudsjobbene. Forskellen mellem små og store virksomheder er dog blevet noget mindre siden 1998 og Tabel 5 Procentdel af medarbejderne, der får løntilskud, fordelt efter virksomhedsstørrelse og undersøgelsesår ansatte ansatte ansatte Over 200 ansatte

16 Store virksomheder har flest indvandrere og flygtninge En sammenligning af små og store virksomheders indsats for at beskæftige indvandrere og flygtninge kan med fordel gøres med udgangspunkt i, hvor stor en procentdel disse udgør af samtlige ansatte på virksomhederne. I både 1998, 2000 og 2002 er det Danske virksomheder er på de største virksomheder, at procentdelen af flygtninge og indvandrere er størst (se tabel 6). Eksem- blevet lidt bedre til at ansætte pelvis udgør indvandrere og flygtninge ca. 2 pct. af indvandrere arbejdsstyrken på virksomheder med 1-10 ansatte og flygtninge mod ca. 3,7 pct. på virksomheder med ansatte. Samlet set er danske virksomheder blevet bedre til at ansætte indvandrere og flygtninge, idet de i 2002 udgør omtrent 2,6 pct. af samtlige ansatte mod ca. 2,1 pct. i 1998 og 1,8 pct. i Tabel 6 Procentdel af medarbejderne, der er flygtninge eller indvandrere (inkl. 2. generation), fordelt efter virksomhedsstørrelse og undersøgelsesår ansatte ansatte ansatte Over 200 ansatte Små virksomheder beskæftiger flest personer med handicap Der er store forskelle mellem små og store virksomheders ansættelse af personer med handicap. I 2002 udgjorde personer med handicap i virksomheder med 1-10 ansatte mere end 3 gange så meget som i virksomheder med mere end 200 ansatte (se tabel 7). Denne tendens 18

17 gør sig gældende i alle undersøgelsesår, selvom forskellen dog er blevet noget mindre. De små virksomheder er altså klart bedst til at beskæftige personer med handicap. Tabel 7 Procentdel af medarbejderne, der har et handicap, fordelt efter virksomhedsstørrelse og undersøgelsesår ansatte ansatte ansatte Over 200 ansatte FORSKEL PÅ PRIVATE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER Private og offentlige virksomheder er på mange områder fundamentalt forskellige. De er typisk drevet ud fra forskellige forudsætninger og med forskellige målsætninger. Når en sammenligning alligevel er interessant, skyldes det, at en afklaring af sektorernes stærke og svage sider kan danne grundlag for en erfaringsudveksling af initiativer, der har været succesfulde. Derudover giver det mulighed for at afklare eventuelle misforståelser omkring det sociale engagement i de to sektorer. 19

18 Offentlige virksomheder ansætter flest med løntilskud I 2002 er knap 6 pct. af de ansatte i offentlige virksomheder personer i stillinger med et indhold af løntilskud (se tabel 8). Til sammenligning er den tilsvarende andel i den private sektor knap 2 pct. altså en tredjedel af indsatsen i den offentlige sektor. Både i 1998 og 2000 var indsatsen ligeledes noget større i offentlige virksomheder end i private. Tabel 8 Procentdel af medarbejderne der er ansat i job med løntilskud, fordelt efter sektor. Privat Offentlig Alle Private virksomheder har lidt flere flygtninge og indvandrere Procentdelen af flygtninge og indvandrere var lidt større i den private sektor end i den offentlige i 2002 knap 2,5 pct. af samtlige ansatte i private virksomheder mod knap 2,3 pct. i offentlige virksomheder (se tabel 9). Den beskedne forskel findes også i de foregående undersøgelsesår. Samlet set ansætter virksomhederne flere indvandrere og flygtninge i 2002 end tidligere. 20

19 Tabel 9 Procentdel af medarbejderne, der er flygtninge eller indvandrere (herunder 2. generation), fordelt efter sektor. Privat Offentlig Alle Offentlige virksomheder har lidt flere ansatte med handicap Sammenlignet med 1998 og 2000 har der været et fald i 2002 i andelen af personer med handicap blandt samtlige ansatte i private og offentlige virksomheder (se tabel 10). Faldet er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der i 2002 samlet set var færre personer med handicap i beskæftigelse, men kan skyldes den generelle stigning i beskæftigelsen i danske virksomheder (i 1998 var der ca personer i beskæftigelse mod ca i 2002). Tabel 10 Procentdel af medarbejderne der har et handicap, fordelt efter sektor. Privat Offentlig Alle

20 Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og erhverv ISSN: ISBN: Oplag: 500 Tryk: BookPartnerMedia A/S 2004 Socialforskningsinstituttet Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet. Pris: 20 kr. inkl. moms

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Færre fleksjobbere gennem revalidering

Færre fleksjobbere gennem revalidering 09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000

Læs mere

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Læs mere

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få

Læs mere

Ref. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf

Ref. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf Ref. MSL/- 28.07.2016 Advokateksamen Juni 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Sundhedskartellets guidelines for fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår.

Sundhedskartellets guidelines for fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår. Sundhedskartellets guidelines for fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår. Nye regler for fleksjobbere pr. 1. januar 2013 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gennemfører fleksjobreformen, er vedtaget

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Kvalitetsstandard for fleksjob

Kvalitetsstandard for fleksjob Kvalitetsstandard for fleksjob Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Ud fra en konkret, individuel vurdering kan Greve Kommune tilbyde fleksjob til borgere,

Læs mere

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Det kan virksomhederne Alternative veje for unge til job og uddannelse

Det kan virksomhederne Alternative veje for unge til job og uddannelse Det kan virksomhederne Alternative veje for unge til job og uddannelse Side 1 Christiansborg 24. maj 2016 Cabi bedre arbejde til flere Netværks- og videnshus for jobcentre og virksomheder Fremmer socialt

Læs mere

Hvordan måler man arbejdsløsheden?

Hvordan måler man arbejdsløsheden? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvordan måler man arbejdsløsheden? Skrevet af: Michel Klos Offentliggjort: 15. april 2011 Et af de væsentligste tal politikere, medier og borgere bruger til at måle rigets

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger

Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om vikarer og om

Læs mere

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99 Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet

Læs mere

Vi har fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdslosheden Og der er behov for reformer på arbejdsmarkedet

Vi har fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdslosheden Og der er behov for reformer på arbejdsmarkedet "> ± */ - SSZ> s Samtlige kommunalbestyrelser Samtlige jobcentre Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesregionerne Beskæftigelsesrådet De regionale beskæftigelsesråd De lokale beskæftigelsesråd Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste

Læs mere

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke

Læs mere

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....

Læs mere

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse

Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandard - Beskyttet Beskæftigelse Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25. november 2015 Servicelovens 103 Lovgrundlag Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

De nye visitationskategorier i sygedagpengesager

De nye visitationskategorier i sygedagpengesager 10:2006 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund DE NYE VISITATIONSKATEGORIER I SYGEDAGPENGESAGER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV De nye visitationskategorier i sygedagpengesager Jan Høgelund Beskæftigelse

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER af Martin Windelin tlf. 3355 7720 28. december 2006 og Signe Hansen tlf. 3355 7714 HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Faktaark: Kvinder i ledelse

Faktaark: Kvinder i ledelse Marts 2015 Faktaark: Kvinder i ledelse DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i ledelse i den private sektor. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Djøf

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Viborg

Resultatrevision 2013. Jobcenter Viborg Resultatrevision 2013 Jobcenter Viborg Beskæftigelsesministerens mål for 2013... 2 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 2 Mål 2: Færre personer på førtidspension... 2 Mål 3: Begrænsning af langtidsledigheden...

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015 Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte

Læs mere

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag

Læs mere

Hvis du bliver syg... Løsningen på en sygemelding er ikke afskedigelse men fastholdelse, hvis det er muligt!

Hvis du bliver syg... Løsningen på en sygemelding er ikke afskedigelse men fastholdelse, hvis det er muligt! april 2011 DIN Marts 2011 FOA Fag og Arbejde INDFLYDELSE F O A F A G O G A R B E J D E Hvis du bliver syg... Løsningen på en sygemelding er ikke afskedigelse men fastholdelse, hvis det er muligt! Ved du,

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?

1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1. maj tale Samsø Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1.maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 17. december 2013 ANALYSE Af Erik E. Simonsen Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver fjerde af alle ledige under 30 år står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme

Læs mere

SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER

SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 100 Offentligt SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER Projekt Rådgivning til virksomheder om fleksjobansatte med psykiske lidelser Kunde

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig

Læs mere

LO medlemmers modtagelse af indvandrere på arbejdspladsen

LO medlemmers modtagelse af indvandrere på arbejdspladsen Januar 2005 LO medlemmers modtagelse af indvandrere på Finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt, Koordinationsudvalget i Århus Kommune, Århus Kommune, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Læs mere

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr. København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere