- Sund delikatesse eller fedende fyld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Sund delikatesse eller fedende fyld"

Transkript

1 Kartoflen - Sund delikatesse eller fedende fyld Jævnligt debateres det, om kartofler er sunde eller usunde. Svaret må være et rungende Ja, hvis.... Kartofler er blevet kastebolde i fedmedebatten, fordi de indeholder meget stivelse og derfor antages at have højt glykæmisk index (GI). Men kartofler har ikke altid høj GI, og deres kulinariske og sundhedsmæssige værdi afhænger både af sortens genetiske sammensætning, dyrkningsbetingelser, behandling under transport, opbevaring og tilberedning. Af Inga C. Bach, Planteforskning.dk, Andreas Blennow og Birgitte Sloth, Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole, Jørgen Christiansen, Poul Erik Lærke og Peter Ulvskov, Danmarks JordbrugsForskning, Pia Knuthsen, Kit Granby og Mette E. Poulsen, Danmarks Fødevareforskning og Hanne Grethe Kirk, LKF Vandel Kartofler har længe været indbegrebet af et sundt levnedsmiddel, og de har ligget trygt i bunden af kostpyramiden. De anbefales også i de nye officielle kostanbefalinger fra Motions- og Ernæringsrådet, men i den amerikanske ernæringsforsker Walter Willets mvendte kostpyramide er kartofler placeret i toppen - degraderet til en usund fødevare. Uenigheden om kartoflens plads i kostpyramiderne skyldes dels uenighed om betydningen af letfordøjelige kulhydrater i kosten, og dels at der er stor forskel på amerikanske og danske kartofler. Indtagelse af letfordøjelige kulhydrater, kan medføre en relativt stor stigning i blodets indhold af glukose (blodsukker), og blandt ernæringsforskere er der enighed om, at indtaget af meget sukkerholdige fødevarer og drikke bør begrænses. Nogle ernæringsforskere anbefaler desuden at begrænse indtaget af andre fødevarer med højt glykæmisk index (GI) - et mål for kulhydratrige fødevarers påvirkning af blodets glukoseindhold. Se Boks 1. Stivelsesrige fødevarer som hvidt brød, pasta, ris og kartofler regnes ofte for at have højt GI, og placeres derfor i toppen af Willets kostpyramide. Der er imidlertid en udbredt misforståelse, at stivelse altid er letfordøjeligt. For eksempel har det vist sig, at nogle kartoffeltyper har lav GI, selvom de indeholder ligeså meget stivelse som andre kartofler. Stivelsens struktur har stor betydning for fordøjeligheden, og mens nogle typer stivelse nedbrydes meget hurtigt i fordøjelsessystemet, nedbrydes andre typer kun langsomt. gså tilberedningsmetoden påvirker GI. Nogle kartoffelprodukter, f.eks. pulverkartoffelmos, har som regel høj GI, men da fedt, protein og fibre mv. påvirker optagelsen af glukose, kan det være svært at forudsige det samlede måltids GI ud fra de enkelte ingrediensers mængdeforhold og GI (Figur 1). Hvis et kartoffelprodukt med høj GI indgår i et måltid med grønsager og kød, har det derfor begrænset indflydelse på måltidets samlede GI. I nogle undersøgelser er der fundet en sammenhæng mellem kostens GI og trangen til at spise for meget. I andre undersøgelser kunne der ikke påvises en sammenhæng Figur 1. Fedt, protein og fibre påvirker optagelsen af glukose. Den beregnede GI for et måltid kan derfor være usikker. Forsidefoto fra Hjerteforeningens kogebog Mad til rigtige mænd.

2 Box 1. Glykæmisk index Glykæmisk index (GI) er oprindeligt et begreb fra diabetesforskningen. Det bruges til at klassificere kulhydratrige fødevarer efter deres påvirkning af blodets indhold af glukose (blodsukker). For at beregne en kulhydratrig fødevares GI skal ti forsøgspersoner spise en mængde, som svarer til 50 g tilgængeligt kulhydrat. Koncentrationen af glukose i forsøgspersonens blod måles flere gange i løbet af de næste to timer og sammenlignes med tilsvarende målinger efter indtagelse af en referencefødevare. Referencen er oftest 50 g ren glukose opløst i vand, men kan også være en portion hvidt brød med 50 g tilgængelig kulhydrat. Værdier målt med brød angivet som reference er generelt Glukose 100% 40% Tid Reference Testet fødevare Blodsukkerresponskurver. Blodets indhold af glukose følges i to timer efter indtagelse af en fødevare. Arealet over fasteniveau under blodsukkerresponskurven (iauc) sammenlignes med iauc for en referencefødevare. Referencefødevarens iauc sættes til 100%. GI (testfødevare) = iauc (testfødevare) * 100 iauc (reference) Den kemiske formel for glukose er C 6 H Et glukosemolekyle kan enten være lineært eller ringformet. højere end GI med glukose som reference. Fødevarer med lav GI har værdier under 55, mens høj GI er over 70 (målt med glukose som reference). Der er stor usikkerhed på måling af GI. Foruden måleusikkerhed er der også stor variation i GI inden for den samme type fødevare. Det skyldes, at en fødevares GI afhænger af mange faktorer såsom partikelstørrelse, tilberedning, opbevaring og tilstedeværelsen af andre fødekomponenter som protein, fedt og fibre. GI-værdier for en lang række fødevarer kan findes i en database, som er etableret af The University of Sydney. Se Store udsving i blodets indhold af glukose er af nogle forskere blevet associeret med øget risiko for at udvikle bl.a type- 2-diabetes og hjertekarsyg-domme. Nogle ernæringsforskere mener desuden, at også appetitreguleringen påvirkes, og at store udsving i blodsukkerniveauet kan føre til dårlig appetitregulering og overvægt. Andre ernæringsforskere tillægger fødevarernes GI-værdi ringe betydning i forbindelse med overvægt og fremhæver, at appetitreguleringen påvirkes af mange forskellige faktorer, såvel fysiologiske og psykologiske. For eksempel reduceres trangen til at spise for meget, hvis man spiser fiberrig kost med lav energitæthed og motionerer. Der er lavet en række studier af måltider med hhv. høj og lav glykæmisk index. Forsøgspersoners følelse af sult og mæthed efter testmåltidet blev registeret og det blev målt, hvor meget de spiste, når de senere fik serveret et almindeligt måltid ad libitum. Flere men ikke alle disse studier viste lavere sult, mere mæthed og/eller mindre energi indtag ved efterfølgende ad libitum måltider, når forsøgspersonerne havde spist et testmåltid med lav GIværdi, men i de fleste af undersøgelserne blev forsøgspersonerne kun fulgt i en kort periode. I en undersøgelse på Institut for Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole spiste to grupper let overvægtige kvinder kulhydratrig og fedtfattig mad med hhv. lav (LGI) og høj GI-værdi (HGI) i 10 uger. Indholdet af fibre, protein, fedt og energitætheden mv. var det samme i begge kosttyper. Begge grupper kvinder tabte sig; LGI gruppen lidt mere end HGI-gruppen, men der var ikke signifikant forskel. Det daglige energiindtag faldt for begge grupper i løbet af de 10 uger, selvom kvinderne kunne spise, så meget de ville. Det kan tyde på, at den fedtfattige kulhydratrige kost uanset GI mættede mere end den kost, som kvinderne plejede at spise. I samme undersøgelse blev kvindernes kolesteroltal målt, og det viste sig, at kvinderne i LGI-gruppen havde signifikant 10% fald i det skadelige LDL-kolesterol, mens der var en lille stigning i dette hos HGI gruppen. Dette studium og flere øvrige studier tyder således på, at kostens GI kan have indflydelse på risikofaktorer af betydning for udvikling af hjerte- og karsygdomme. mellem kostens GI og vægt. Sikkert er det, at mange andre faktorer end kostens GI har indflydelse på appetit og vægt. F.eks har det stor betydning, hvor meget fødevarer mætter i forhold til energiindholdet. Generelt mætter fødevarer med lav energitæthed mest, men også andre faktorer spiller ind. Australske forskere har undersøgt mæthedsindexet for 38 forskellige fødevarer og fandt, at kogte kartofler mættede mest i forhold til energiindholdet - 7 gange mere end croissanter. Blandt grundene til kartoflers høje mæthedsindex er, at de indeholder meget vand (ca. 80%) og har en lav energitæthed (ca. 350kj/100g). Kartofler indeholder vitaminer, mineraler, essentielle

3 Boks 2. Stivelse Stivelse er et polysakkarid, der fortrinsvis består af lange kæder af glukose. Stivelsesmolekyler er blandt naturens største molekyler, og et enkelt molekyle kan indeholde flere millioner glukoseenheder. Den kemiske formel er (C 6 H 10 5 ) n, hvor n angiver det totale antal glukoseneheder pr. molekyle. De lange glukosekæder i stivelse kan være mere eller mindre forgrenede. Molekyler med få eller ingen forgreninger kaldes amylose, mens forgrenede molekyler kaldes amylopektin. I amylopektin er der en forgrening for hver glukoseenheder. De fleste glukoseenheder er forbundet med alpha-1,4 bindinger, men i forgreningerne er to glukoseenheder forbundet med en alpha-1,6 binding. Alpha-1,6 Alpha-1,4 9 nm Amylopektin kan danne dobbelthelixer som ordner sig i koncentriske krystallinske lag. Amylose derimod er ikke så velordnet i stivelseskornet, men lægger sig ind imellem de krystallinske amylopektinlag. Ca. 50 µm De karakteristiske stivelseskorn kan ses i mikroskop. Man kan vurdere, om der er lidt eller meget amylose i stivelseskornene ved konfokalmikroskopi efter tilsætning af et fluorecerende molekyle, der binder til stivelsesmolekylerne. Jo lysere korn, jo mere amylose. Når stivelse koges, optager stivelseskornene vand og kvælder op. En væske med kogt stivelse bliver tyktflydende og stivner, når den køles af. Amylopektin gelatiniserer lettere end amylose. Den gelatiniserende effekt af stivelse udnyttes til mange forskellige formål. 3

4 Planteforskning.DK Marts 2006 aminosyrer og fibre, som vi har behov for at få via vores kost, men de indeholder også stoffer, som kan påvirke vores helbred i negativ retning, hvis indholdet er for højt. Stivelses struktur og nedbrydning Kartoffelknoldens energilager består hovedsageligt af stivelse, der udgør 15-20% af kartoflen. Stivelse er ikke en homogen masse af ens molekyler (Se boks 2). Kæderne af glukose kan være mere eller mindre forgrenede, og de kan have meget forskellig længde. Både stivelsesmolekylernes forgreningsgrad og længde har betydning for kartoflens GI. I rå kartofler er næsten al stivelse organiseret i krystalstrukturer i stivelseskornene, og kornenes størrelse afspejler amylose- og amylopektinkædernes længde. Stivelsens sammensætning afhænger bl.a. af sort, dyrkningsbetingelser, kartoflens udviklingstrin og forhold under og efter tilberedning. Små umodne kartoffelknolde (nye kartofler) har som regel små stivelseskorn med relativt korte stivelsesmolekyler, mens store færdigtudviklede kartofler (f.eks. bagekartofler) oftest har store stivelseskorn med lange stivelsesmolekyler. Stivelseskornene i en rå kartoffel er kompakte og meget resistente mod enzymatisk nedbrydning, men når kartoflerne koges kvælder mange af stivelseskornene op, så glukosekæderne bliver tilgængelige for stivelsesnedbrydende enzymer. Nedbydningen begynder allerede, mens man tygger kartoflen, og fortsætter i mavetarmkanalen. Det sker ved hjælp af fordøjelsesenzymer, f.eks. alfa-amylaser, som udskilles i spytkirtler og bugspytkirtel. Ved nedkøling af kogte kartofler, kan de korte amylose kæder, der er blevet frigjort fra stivelseskornene efter kogningen, re-krystallisere til meget kompakte partikler. Stivelsesmolekyler, der er tæt pakket i krystaller eller beskyttet f.eks. i et netværk af protein som i pasta, undgår nedbrydning og optagelse i tyndtarmen, og betegnes resistent stivelse. Resistent stivelse nedbrydes først, når det har passeret tyndtarmen og udsættes for enzymer fra tyktarmens mikroflora. I tyktarmen forgæres stivelsen af tarmens mikroflora til kortkædede fedtsyrer, som bl.a. har en forebyggende effekt på tyktarmsbetændelse. Resistent stivelse har desuden en kolesterolsænkende effekt. En stor del af befolkningens totale indtag af resistent stivelse kommer fra kartofler, og kartoflen kan således tænkes at bidrage til sygdomsforebyggelse i befolkningen. Biosyntese af stivelse Stivelsesgruppen, Plantebiokemisk Laboratorium ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) forsker i biosyntese af kartoffelstivelse. En lang række enzymer spiller hver sin rolle i biosyntesen af stivelse, og de enkelte enzymers aktivitet er afgørende for stivelsens sammensætning. Kendskabet til enzymernes funktion og de gener, der koder for enzymerne, gør det muligt at udvikle kartofler med modificeret stivelse. På KVL er der f.eks. fremstillet genetisk modificerede kartofler med en meget lav GI-værdi. I disse kartofler har man nedreguleret ekspressionen af genet, der koder for det enzym, der danner alfa-1,6- forgreningspunkterne i stivelsesmolekylet. Stivelsen indeholder derfor mindre af det letfordøjelige amylopektin og mere amylose, og kartoflerne har dermed et højt indhold af resistent stivelse. Man kan også bruge den nye viden om generne til at udvikle kartoffelsorter med mere resistent stivelse ved hjælp af traditionel forædling. Der er en vis genetisk variation i dyrkede kartoffelsorter, som kan udnyttes, men for at få større ændringer i stivelsens sammensætning, må forædlerne enten krydse varianter af de involverede gener ind fra vilde kartofler eller lede efter planter, hvor der er sket en mutation. gså for andre stivelsesholdige afgrøder er der fokus på stivelsens sammensætning, og der er fundet mutanter af bl.a. ris, majs, hvede og byg med modificeret stivelse. Fibre Fiberrig kost anbefales både ifølge de danske kostråd og i Willets kostpyramide. Fibrene findes fortrinsvis i plantecellernes vægge, og selvom cellevæggene kun udgør godt én procent af kartoflens vægt, er de væsentlige for vores sundhed. For eksempel fører et øget fiberindtag til et fald i koncentrationen af kolesterol i blodet. Den primære effekt af fibrene skyldes, at fibrene binder galde og dermed reducerer genoptagelsen af kolesterol fra tarmen. De meget grenede polysakkarider (f.eks. pektin) i CH CH CH CH Figur 2. Pektin består af forskellige forgrenede polysaccharider. Her ses rhamnogalacturonan-i, en meget grenet pektinpolymer, som kartofler er rige på. Rhamnogalacturonan-I er sammensat af forskellige sukkerenheder: Arabinose (markeret med gult), galactose (grønt), galacturonsyre (violet) og ramnose (rødt). Homogalacturonan, dvs. lange kæder af galacturonsyre, anvendes bl.a. som fortykkelsesmiddel i syltetøj. CH CH CH CH CH CH CH CH CH CH CH CH CH CH 4

5 kartoflens cellevægge kan ikke omsættes uden hjælp fra tarmens mikroflora. Ved den mikrobielle nedbrydning (fermentering) af denne type kulhydrater dannes især kortkædede fede syrer ligesom ved mikrobiel nedbrydning af resistent stivelse. Cellevæggene har en indirekte effekt på stivelsens resistens. Hvis en celle stadig er intakt, når den når ud i tyndtarmen, vil dens indhold først blive omsat, når tyktarmens mikroflora nedbryder den beskyttende cellevæg. Både fibrene og de intakte planteceller med solide vægge gavner mikrofloraen og giver et godt miljø i mave-tarmsystemet. Grov og fiberrig kost forsinker også optagelsen af glukose og er derfor med til at give et stabilt blodsukkerniveau. Der produceres meget kartoffelmel i Danmark, og her er cellevæggene et biprodukt. Kartoffelfibre er en vigtig ingrediens i f.eks. fedtfattig leverpostej. Forskere ved Biocentrum-DTU og Forskningscenter Årslev, Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har sammen med partnere i fødevareindustrien optimeret en metode til enzymatisk ekstraktion af de vandopløselige kostfibre fra kartoffelpulp (restproduktet fra stivelsesfremstilling) og de oprensede fibres ernæringsmæssige værdi er testet i dyreforsøg. Biosyntesen af kartoflens cellevægge studeres i forskergruppen for Cellevægsbiologi og molekylær virologi (DJF, Frederiksberg). Her er der særligt fokus på strukturen af pektin. Se figur 2. Proteiner, vitaminer og mineraler Stivelse er det dominerende næringsstof i kartofler, men de indeholder også proteiner, fedt, vitaminer og mineraler. Proteinfraktionen udgør kun 0,5-2% af friske kartofler og fedtindholdet er under 0,5%. Kartoffelproteinernes aminosyresammensætning er ernæringsrigtig og fedtstofferne består primært af sunde umættede fedtsyrer. Det har dog meget begrænset ernæringsmæssig betydning, da koncentrationen af protein og fedt er så lav. Kartofler indeholder flere gavnlige vitaminer og mineraler, f.eks. B-vitaminer, C-vitamin, kalium og jern. C-vitaminkoncentrationen i nye kartofler er højere end i agurker, gulerødder og æbler, men lavere end i broccoli, solbær og citroner. I kartofler, der er høstet om efteråret og har ligget på lager hele vinteren, er C-vitaminindholdet faldet. Kartofler dækker alligevel en stor del af vores daglige behov for C-vitamin, fordi vi spiser relativt store mængder. Alternativer til kartofler, som pasta og ris, indeholder ikke C-vitamin. Hvert år produceres mange tusinde tons proteinrig pulp som biprodukt fra stivelsesproduktionen. En del af proteinfraktionen kan oprenses fra pulpen og sælges som et værdifuldt fodertilskud til husdyr. Restproduktet indeholder mineraler og kvælstof og anvendes som gødning på markerne. En kartoffel indeholder omkring 1000 forskellige proteiner, hvoraf langt de fleste kun findes i meget lav koncentration. Nogle af kartoflens proteiner er enzymer med funktioner i cellens stofskifte, mens andre er strukturelle proteiner, der spiller en rolle i cellens arkitektur. Lagerproteiner, som skal forsyne kartoffelspirer med aminosyrer, udgør omkring 80% af proteinfraktionen. Ved Aalborg Universitet analyseres kartoffelproteinerne i detaljer bl.a. med henblik på at udnytte kartoffelproteiners enzymaktivitet i industrien. Kartoflens forsvarsstoffer Solaniner og chaconiner er naturlige forsvarsstoffer af typen glycoalkaloider. Disse stoffer forekommer i alle dele af kartoffelplanten, men den højeste koncentration findes i de overjordiske dele af planten samt i spirer. Små mængder i knoldene bidrager til den karakteristiske kartoffelsmag, men kartofler med høje koncentrationer af glycoalkaloider Box 3. Glycoalkaloider Kartoffel (Solanum tuberosum) tilhører slægten Solanum i natskyggefamilien (Solanaceae). Natskyggefamilien inkluderer mange vigtige afgrøder, som f.eks. tomat, aubergine peberfrugt og chili, men i natskyggefamilien findes også giftige arter som tobak og bulmeurt. Kartofler indeholder de giftige glycoalkaloider solanin og chaconin. Glycoalkaloider er naturlige stoffer, som forekommer i alle dele af kartoffelplanten. Koncentrationen er lav i knoldene hos de sorter, der er på markedet idag, men det stiger, hvis kartoflerne udsættes for svampe- eller bakterieangreb, hårdhændet behandling eller opbevaring i lys. (b) (a) (c) Glycoalkaloidet solanin er sammensat af tre sukkermolekyler (glukose (a), galactose (b) og rhamnose (c), som er forbundet med alkaloidet solanidin. Sukkerdelen i chaconin er lidt anderledes. 5

6 smager bittert. Moderne spisekartofler indeholder typisk mg/kg. Solaniner og chaconiner er meget giftige stoffer, der bl.a. kan udløse mavesmerter og påvirke nervesystemet, og hvis koncentrationen overstiger 200mg/kg, bør kartoflerne ikke anvendes til konsum. Kartoflens frugter ligner små grønne tomater, men da koncentrationen af glykoalkaloider i frugterne kan være meget høj, kan indtagelse medføre døden. For så giftige stoffer som kartoflens glycoalkaloider, ville man normalt fastsætte en grænseværdi med en stor sikkerhedsmargen, f.eks gange lavere end skadelig dosis. Når man accepterer en betydeligt mindre sikkerhedsmargen for kartoflers glycoalkaloider end for mange andre giftige stoffer, skyldes det, at århundreders erfaring har vist, at mennesker kan tåle at spise knoldene. Der er meget stor sortsvariation med hensyn til indholdet af glycoalkaloider i kartoffelknolde. Når der forædles nye kartoffelsorter, bliver indholdet i knoldene målt både lige efter høst og efter lagring under forskellige betingelser. Hvis indholdet i en sort er for højt, bliver den ikke markedsført. Forskellige faktorers betydning for indholdet af glycoalkaloider i spisekartofler blevet undersøgt ved Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø (DJF i Foulum). Der udvikles også genetiske markører, der er koblet til gener, som er involveret i syntesen af glycoalkaloider. Disse markører vil gøre det lettere at udvikle nye sorter med lavt indhold af glycoalkaloider. Indholdet af glykoalkaloider er højere i umodne kartofler end i modne kartofler, og det falder yderligere under lagring på kølelager. Koncentrationen er højest i skrællen. Ved sygdomsangreb eller hårdhændet håndtering kan kartoflernes forsvarssystem aktiveres, så indholdet af glycoalkaloider øges betydeligt, især hvis kartoflerne udsættes for dårlige opbevaringsforhold, f.eks. lys og varme. Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning har igennem flere år gennemført kortlægningsundersøgelser af indhold af glycoalkaloider i både danske og importerede kartofler. Pesticidrester Kartofler angribes af mange forskellige sygdomme og skadedyr, men især kartoffelskimmel volder problemer. Langt de fleste kartoffelmarker bliver behandlet med kemiske midler, for at begrænse skimmelangreb. I de fleste lande må også økologiske kartoffelmarker behandles med f.eks. kobberholdige midler, men det er ikke tilladt i Danmark. Fødevarestyrelsen analyserer stikprøver af både danske og importerede kartofler for at sikre, at grænseværdierne for pesticidrester ikke er overskredet. I 2003 blev der analyseret 70 prøver af danske kartofler og 17 prøver af importerede kartofler. Der blev fundet pesticidrester under grænseværdien i én dansk prøve. Tre udenlandske prøver indeholdt pesticidrester, for hvilke der ikke er fastsat nogen µg/kg R 2 = C R 2 = 0, C % of dw 150 C 190 C Figur 3. Akrylamid (y-akse) i forhold til glukose (x-akse) i chips, som er friteret ved 190 C eller 150 C. grænseværdi. Data fra stikprøvekontrollen af frugt og grønt offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Forarbejdning Både råvarens kvalitet og forarbejdningsmetoderne har betydning for kvaliteten af et færdigt kartoffelprodukt. Chips og pommes frites kan ikke blot blive misfarvede; der kan også dannes sundhedsskadelige stoffer ved uhensigtsmæssig tilberedning. Når kartofler tilberedes ved bruningsprocesser som f.eks. ristning, fritering eller varmebehandling i ovnen dannes det kemiske stof akrylamid, der er klassificeret som sandsynligvis kræftfremkaldende. Færdigproducerede kartoffelprodukter som f.eks. chips indeholder også akrylamid. Produkter som chips eller pommes frites indeholder omkring 500µg akrylamid/kg, men med stor variation mellem prøverne. Det samlede kostindtag af akrylamid er ca µg om dagen, og heraf er ca. 1/3 fra kartoffelprodukter. Dannelsen af akrylamid sker ud fra aminosyren asparagin og sukkerstoffer, som findes i de rå kartofler. Jo mere der findes af udgangsstofferne og jo kraftigere varmebehandling des mere akrylamid dannes der. Se figur 3. Indholdet af udgangsstofferne i den rå kartoffel afhænger af dyrkningsforhold, sort og lagringsbetingelser. Specielt sukkerindholdet varierer over året (ca en faktor 3), med stigende indhold gennem lagringsperioden. Det skyldes, at kartoflen danner sukker, når temperaturen er lav, og derfor skal lagringtemperaturen helst ikke være under 8 C. Forbehandling med varmt vand (blanchering) af de snittede kartofler inden fritering kan nedsætte indholdet af sukker og asparagin og dermed reducere akrylamid i færdige og forbrugertilberedte pommes frites med ca. 80% (fra 2500µg/kg til 500µg/kg). Hovedparten af akrylamiden dannes ved den endelige tilberedning. Derfor er det vigtigt, at både forbrugere og spisesteder er opmærksomme på at tilberede kartofler ved moderate temperaturer. gså andre fødevarer, f.eks. ristet brød, kan indeholde akrylamid, og stoffet findes også i kaffe. 6

7 DFVF undersøger sammen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en industriproducent mulighederne for at reducere indholdet af akrylamid i bl.a. friterede kartofler. Her ses bl.a. på betydningen af de forskellige procestrin i produktionen og den endelige tilberedning af pommes frites. På Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø (DJF i Foulum) undersøges sortsforskelle og dyknings- og lagerbetingelsers indflydelse på råvarekvaliteten af kartofler til fremstilling af chips og pommes frites. Kartoflernes plads Danskerne har halveret deres forbrug af kartofler gennem de seneste 50 år, og også i mange andre europæiske lande lande er kartoffelforbruget faldet markant. Især forbruget af kogte kartofler er faldet, mens der spises flere chips og pommes frites. I samme periode er der sket en markant stigning i antallet af overvægtige mennesker. Der er mange årsager til fedme, men blandt de vigtigste er mindre fysisk aktivitet og øget indtag af energitætte føde- og drikkevarer. Når kartofler vurderes som usunde af nogle amerikanske ernæringforskere, mens de anbefales i Europa, skyldes det bl.a. forskelle i foretrukne tilberedningsmetoder og sorter. I USA spises fortrinsvis bagte, fritterede, mosede eller stegte kartofler, mens kogte kartofler foretrækkes i Centralog Nordeuropa. Generelt har kartofler i USA, Canada, Australien og Storbritannien højere GI-værdier end kartofler i Centraleuropa. Det kan dels skyldes sortsforskelle, dels at mindre og mere umodne kartofler foretrækkes i Centraleuropa. Selvom man foretrækker kost med lav GI, er der ingen grund til at droppe kartoflerne. Små nye kartofler har ofte lav GI, og hvis kartoflerne afkøles, kan det blive endnu lavere. Kartofler har lav energitæthed og giver en god mæthedsfornemmelse, så heller ikke under en slankekur behøver man at udelade kogte kartofler fra menuen. Men, som det også gælder for andre fødevarer, kan man godt tage på af kartofler, hvis man spiser for mange i forhold til det øvrige energiindtag og sit totale energiforbrug. Nye typer kartofler I mange år er kartofler blevet solgt som billig bulkvare, og de færreste lægger mærke til, om de køber den ene eller den anden sort. Sådan behøver det ikke at være. Der kan produceres en række nye typer spisekartofler. Allerede i dag sælges små convenience-kartofler, der er vaskede og klar til at putte i gryden. Blandt de specialprodukter, som vil kunne leveres om få år, er små tyndskrællede salatkartofler med lav GI. Der kan også produceres blå, røde eller orange kartofler med et højt indhold af antioxidanter. gså vilde kartofler af arten Solanum pureja kunne finde vej til de danske gryder. Britiske forædlere har udviklet en bagekartoffel, med 26% færre kulhydrater. Bagekartofler har generelt høj GI, men GI for den nye bagekartoffel forventes at være betydeligt lavere. Desuden har den en cremet konsistens og markedsføres som butterless baker. Til fremstilling af chips og pommes frites med lavere fedtindhold kan dyrkningsbetingelserne tilpasses, så kartoflernes tørstofindhold bliver så højt som muligt. Chips og pommes frites bliver aldrig sunde, men når kartoflerne indeholder mindre vand optager de mindre fedt under fritering. I Indien er underernæring og fejlernæring et stort problem. Her har forskere udviklet genetisk modificerede kartofler med et højt indhold af protein for at forbedre ernæringstilstanden hos den fattigste del af befolkningen. Indholdet af solanin er reduceret i en gensplejset kartoffel. Skotske forskerne har nedreguleret et gen, som koder for et enzym med en central rolle i syntesen af solanin. Der er ingen planer om markedsføring af denne kartoffel i Danmark, men forskere fra Handelshøjskolen i Århus har brugt den som eksempel i en undersøgelse af forbrugernes holdninger til gensplejsede fødevarer. Ingen af de kartoffelsorter, der sælges i Europa i dag, er gensplejsede, men med genteknologien åbnes nye muligheder. Gensplejsede kartofler med ændret stivelsessammensætning og kartofler med resistens mod skimmel er under afprøvning i markforsøg, men der vil formentlig gå en del år, før gensplejsede spisekartofler vil blive præsenteret for danske forbrugere. Kartoflen har et stort potentiale, og når forskere, forædlere og producenter samarbejder, kan der produceres spisekartofler, som har endnu bedre ernæringsmæssig og kulinarisk kvalitet, end de kartofler vi kender i dag. Videre læsning: En faglig vurdering af den omvendte kostpyramide. Ernæringsrådet rapporter_pdf/pyramiderapport_www.pdf Kostrådene Ernæringsrådet w w w. m e r a a d e t. d k / g f x / u p l o a d s / r a p p o r t e r _ p d f / Kostraadene%202005_www.pdf Links: Alt om kost: Danmarks Fødevareforskning: Danmarks JordbrugsForskning: Fødevaredatabanken: Fødevarestyrelsen: Kartoflens hjemmeside: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: LKF Vandel: Motions og ernæringsrådet: 7

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Elevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt

Elevkopimateriale. Gitte Westerdahl og Helle Ramfeldt Elevkopimateriale Kartoflens historie s. 2 Fakta om kartoflen s. 3-5 Opskrift på grøn kartoffelmos s. 6 Mærkning af kartofler s. 7 Kogeforsøg s. 8 Opskrift på kartoffelkarrysuppe s. 9 Opskrift på kartoffelmuffins

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

En heldig kartoffel. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole

En heldig kartoffel. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole En heldig kartoffel Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole Fortælling om kartoflen Kartoflen hører til natskyggefamilien og den stammer fra Sydamerika, hvor den har været

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Stenalderkost: Så sundt er det for os

Stenalderkost: Så sundt er det for os Stenalderkost: Så sundt er det for os Hjerte- og hudsygdomme, diabetes, kræft og demens. Det er ikke kun dit taljemål, som hulemændenes kostråd gavner. Af Lisbeth Kjær Larsen, 2. oktober 2012 03 Guide:

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Alt-om-Kost Rejseholdet

Alt-om-Kost Rejseholdet Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Kostråd og udfordringer

Kostråd og udfordringer Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport

Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport Projektperiode april december 2012 Deltagere Andreas Blennow (projektleder), Susanne L. Jensen (PhD studerende), Lisbeth

Læs mere

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009 og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Mad nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Mad nok til alle er placeret i biologifokus.dk, fysik-kemifokus.dk og geografifokus 9. klasse, og er skrevet til arbejdet

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Indledning Pesticider eller sprøjtemidler er kemiske stoffer, som bliver brugt på marker eller i haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb

Læs mere

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn?

Mel fra spiret korn. Hvorfor mel fra spiret korn? Mel fra spiret korn Hvorfor mel fra spiret korn? Skønheden ved mel af spiret korn er at ved spiring ændrer en kerne sin sammensætning fra stivelse til en grøntsag. Derfor er mel fra spirede kerner kommer

Læs mere

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Kort oprids: Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Psykologisk teori: Madens psykologiske betydning, Motivation, adfærdsændringer, overspisning, sukkerafhængighed, psykisk sult. Grundlæggende

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere