- Sund delikatesse eller fedende fyld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Sund delikatesse eller fedende fyld"

Transkript

1 Kartoflen - Sund delikatesse eller fedende fyld Jævnligt debateres det, om kartofler er sunde eller usunde. Svaret må være et rungende Ja, hvis.... Kartofler er blevet kastebolde i fedmedebatten, fordi de indeholder meget stivelse og derfor antages at have højt glykæmisk index (GI). Men kartofler har ikke altid høj GI, og deres kulinariske og sundhedsmæssige værdi afhænger både af sortens genetiske sammensætning, dyrkningsbetingelser, behandling under transport, opbevaring og tilberedning. Af Inga C. Bach, Planteforskning.dk, Andreas Blennow og Birgitte Sloth, Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole, Jørgen Christiansen, Poul Erik Lærke og Peter Ulvskov, Danmarks JordbrugsForskning, Pia Knuthsen, Kit Granby og Mette E. Poulsen, Danmarks Fødevareforskning og Hanne Grethe Kirk, LKF Vandel Kartofler har længe været indbegrebet af et sundt levnedsmiddel, og de har ligget trygt i bunden af kostpyramiden. De anbefales også i de nye officielle kostanbefalinger fra Motions- og Ernæringsrådet, men i den amerikanske ernæringsforsker Walter Willets mvendte kostpyramide er kartofler placeret i toppen - degraderet til en usund fødevare. Uenigheden om kartoflens plads i kostpyramiderne skyldes dels uenighed om betydningen af letfordøjelige kulhydrater i kosten, og dels at der er stor forskel på amerikanske og danske kartofler. Indtagelse af letfordøjelige kulhydrater, kan medføre en relativt stor stigning i blodets indhold af glukose (blodsukker), og blandt ernæringsforskere er der enighed om, at indtaget af meget sukkerholdige fødevarer og drikke bør begrænses. Nogle ernæringsforskere anbefaler desuden at begrænse indtaget af andre fødevarer med højt glykæmisk index (GI) - et mål for kulhydratrige fødevarers påvirkning af blodets glukoseindhold. Se Boks 1. Stivelsesrige fødevarer som hvidt brød, pasta, ris og kartofler regnes ofte for at have højt GI, og placeres derfor i toppen af Willets kostpyramide. Der er imidlertid en udbredt misforståelse, at stivelse altid er letfordøjeligt. For eksempel har det vist sig, at nogle kartoffeltyper har lav GI, selvom de indeholder ligeså meget stivelse som andre kartofler. Stivelsens struktur har stor betydning for fordøjeligheden, og mens nogle typer stivelse nedbrydes meget hurtigt i fordøjelsessystemet, nedbrydes andre typer kun langsomt. gså tilberedningsmetoden påvirker GI. Nogle kartoffelprodukter, f.eks. pulverkartoffelmos, har som regel høj GI, men da fedt, protein og fibre mv. påvirker optagelsen af glukose, kan det være svært at forudsige det samlede måltids GI ud fra de enkelte ingrediensers mængdeforhold og GI (Figur 1). Hvis et kartoffelprodukt med høj GI indgår i et måltid med grønsager og kød, har det derfor begrænset indflydelse på måltidets samlede GI. I nogle undersøgelser er der fundet en sammenhæng mellem kostens GI og trangen til at spise for meget. I andre undersøgelser kunne der ikke påvises en sammenhæng Figur 1. Fedt, protein og fibre påvirker optagelsen af glukose. Den beregnede GI for et måltid kan derfor være usikker. Forsidefoto fra Hjerteforeningens kogebog Mad til rigtige mænd.

2 Box 1. Glykæmisk index Glykæmisk index (GI) er oprindeligt et begreb fra diabetesforskningen. Det bruges til at klassificere kulhydratrige fødevarer efter deres påvirkning af blodets indhold af glukose (blodsukker). For at beregne en kulhydratrig fødevares GI skal ti forsøgspersoner spise en mængde, som svarer til 50 g tilgængeligt kulhydrat. Koncentrationen af glukose i forsøgspersonens blod måles flere gange i løbet af de næste to timer og sammenlignes med tilsvarende målinger efter indtagelse af en referencefødevare. Referencen er oftest 50 g ren glukose opløst i vand, men kan også være en portion hvidt brød med 50 g tilgængelig kulhydrat. Værdier målt med brød angivet som reference er generelt Glukose 100% 40% Tid Reference Testet fødevare Blodsukkerresponskurver. Blodets indhold af glukose følges i to timer efter indtagelse af en fødevare. Arealet over fasteniveau under blodsukkerresponskurven (iauc) sammenlignes med iauc for en referencefødevare. Referencefødevarens iauc sættes til 100%. GI (testfødevare) = iauc (testfødevare) * 100 iauc (reference) Den kemiske formel for glukose er C 6 H Et glukosemolekyle kan enten være lineært eller ringformet. højere end GI med glukose som reference. Fødevarer med lav GI har værdier under 55, mens høj GI er over 70 (målt med glukose som reference). Der er stor usikkerhed på måling af GI. Foruden måleusikkerhed er der også stor variation i GI inden for den samme type fødevare. Det skyldes, at en fødevares GI afhænger af mange faktorer såsom partikelstørrelse, tilberedning, opbevaring og tilstedeværelsen af andre fødekomponenter som protein, fedt og fibre. GI-værdier for en lang række fødevarer kan findes i en database, som er etableret af The University of Sydney. Se Store udsving i blodets indhold af glukose er af nogle forskere blevet associeret med øget risiko for at udvikle bl.a type- 2-diabetes og hjertekarsyg-domme. Nogle ernæringsforskere mener desuden, at også appetitreguleringen påvirkes, og at store udsving i blodsukkerniveauet kan føre til dårlig appetitregulering og overvægt. Andre ernæringsforskere tillægger fødevarernes GI-værdi ringe betydning i forbindelse med overvægt og fremhæver, at appetitreguleringen påvirkes af mange forskellige faktorer, såvel fysiologiske og psykologiske. For eksempel reduceres trangen til at spise for meget, hvis man spiser fiberrig kost med lav energitæthed og motionerer. Der er lavet en række studier af måltider med hhv. høj og lav glykæmisk index. Forsøgspersoners følelse af sult og mæthed efter testmåltidet blev registeret og det blev målt, hvor meget de spiste, når de senere fik serveret et almindeligt måltid ad libitum. Flere men ikke alle disse studier viste lavere sult, mere mæthed og/eller mindre energi indtag ved efterfølgende ad libitum måltider, når forsøgspersonerne havde spist et testmåltid med lav GIværdi, men i de fleste af undersøgelserne blev forsøgspersonerne kun fulgt i en kort periode. I en undersøgelse på Institut for Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole spiste to grupper let overvægtige kvinder kulhydratrig og fedtfattig mad med hhv. lav (LGI) og høj GI-værdi (HGI) i 10 uger. Indholdet af fibre, protein, fedt og energitætheden mv. var det samme i begge kosttyper. Begge grupper kvinder tabte sig; LGI gruppen lidt mere end HGI-gruppen, men der var ikke signifikant forskel. Det daglige energiindtag faldt for begge grupper i løbet af de 10 uger, selvom kvinderne kunne spise, så meget de ville. Det kan tyde på, at den fedtfattige kulhydratrige kost uanset GI mættede mere end den kost, som kvinderne plejede at spise. I samme undersøgelse blev kvindernes kolesteroltal målt, og det viste sig, at kvinderne i LGI-gruppen havde signifikant 10% fald i det skadelige LDL-kolesterol, mens der var en lille stigning i dette hos HGI gruppen. Dette studium og flere øvrige studier tyder således på, at kostens GI kan have indflydelse på risikofaktorer af betydning for udvikling af hjerte- og karsygdomme. mellem kostens GI og vægt. Sikkert er det, at mange andre faktorer end kostens GI har indflydelse på appetit og vægt. F.eks har det stor betydning, hvor meget fødevarer mætter i forhold til energiindholdet. Generelt mætter fødevarer med lav energitæthed mest, men også andre faktorer spiller ind. Australske forskere har undersøgt mæthedsindexet for 38 forskellige fødevarer og fandt, at kogte kartofler mættede mest i forhold til energiindholdet - 7 gange mere end croissanter. Blandt grundene til kartoflers høje mæthedsindex er, at de indeholder meget vand (ca. 80%) og har en lav energitæthed (ca. 350kj/100g). Kartofler indeholder vitaminer, mineraler, essentielle

3 Boks 2. Stivelse Stivelse er et polysakkarid, der fortrinsvis består af lange kæder af glukose. Stivelsesmolekyler er blandt naturens største molekyler, og et enkelt molekyle kan indeholde flere millioner glukoseenheder. Den kemiske formel er (C 6 H 10 5 ) n, hvor n angiver det totale antal glukoseneheder pr. molekyle. De lange glukosekæder i stivelse kan være mere eller mindre forgrenede. Molekyler med få eller ingen forgreninger kaldes amylose, mens forgrenede molekyler kaldes amylopektin. I amylopektin er der en forgrening for hver glukoseenheder. De fleste glukoseenheder er forbundet med alpha-1,4 bindinger, men i forgreningerne er to glukoseenheder forbundet med en alpha-1,6 binding. Alpha-1,6 Alpha-1,4 9 nm Amylopektin kan danne dobbelthelixer som ordner sig i koncentriske krystallinske lag. Amylose derimod er ikke så velordnet i stivelseskornet, men lægger sig ind imellem de krystallinske amylopektinlag. Ca. 50 µm De karakteristiske stivelseskorn kan ses i mikroskop. Man kan vurdere, om der er lidt eller meget amylose i stivelseskornene ved konfokalmikroskopi efter tilsætning af et fluorecerende molekyle, der binder til stivelsesmolekylerne. Jo lysere korn, jo mere amylose. Når stivelse koges, optager stivelseskornene vand og kvælder op. En væske med kogt stivelse bliver tyktflydende og stivner, når den køles af. Amylopektin gelatiniserer lettere end amylose. Den gelatiniserende effekt af stivelse udnyttes til mange forskellige formål. 3

4 Planteforskning.DK Marts 2006 aminosyrer og fibre, som vi har behov for at få via vores kost, men de indeholder også stoffer, som kan påvirke vores helbred i negativ retning, hvis indholdet er for højt. Stivelses struktur og nedbrydning Kartoffelknoldens energilager består hovedsageligt af stivelse, der udgør 15-20% af kartoflen. Stivelse er ikke en homogen masse af ens molekyler (Se boks 2). Kæderne af glukose kan være mere eller mindre forgrenede, og de kan have meget forskellig længde. Både stivelsesmolekylernes forgreningsgrad og længde har betydning for kartoflens GI. I rå kartofler er næsten al stivelse organiseret i krystalstrukturer i stivelseskornene, og kornenes størrelse afspejler amylose- og amylopektinkædernes længde. Stivelsens sammensætning afhænger bl.a. af sort, dyrkningsbetingelser, kartoflens udviklingstrin og forhold under og efter tilberedning. Små umodne kartoffelknolde (nye kartofler) har som regel små stivelseskorn med relativt korte stivelsesmolekyler, mens store færdigtudviklede kartofler (f.eks. bagekartofler) oftest har store stivelseskorn med lange stivelsesmolekyler. Stivelseskornene i en rå kartoffel er kompakte og meget resistente mod enzymatisk nedbrydning, men når kartoflerne koges kvælder mange af stivelseskornene op, så glukosekæderne bliver tilgængelige for stivelsesnedbrydende enzymer. Nedbydningen begynder allerede, mens man tygger kartoflen, og fortsætter i mavetarmkanalen. Det sker ved hjælp af fordøjelsesenzymer, f.eks. alfa-amylaser, som udskilles i spytkirtler og bugspytkirtel. Ved nedkøling af kogte kartofler, kan de korte amylose kæder, der er blevet frigjort fra stivelseskornene efter kogningen, re-krystallisere til meget kompakte partikler. Stivelsesmolekyler, der er tæt pakket i krystaller eller beskyttet f.eks. i et netværk af protein som i pasta, undgår nedbrydning og optagelse i tyndtarmen, og betegnes resistent stivelse. Resistent stivelse nedbrydes først, når det har passeret tyndtarmen og udsættes for enzymer fra tyktarmens mikroflora. I tyktarmen forgæres stivelsen af tarmens mikroflora til kortkædede fedtsyrer, som bl.a. har en forebyggende effekt på tyktarmsbetændelse. Resistent stivelse har desuden en kolesterolsænkende effekt. En stor del af befolkningens totale indtag af resistent stivelse kommer fra kartofler, og kartoflen kan således tænkes at bidrage til sygdomsforebyggelse i befolkningen. Biosyntese af stivelse Stivelsesgruppen, Plantebiokemisk Laboratorium ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) forsker i biosyntese af kartoffelstivelse. En lang række enzymer spiller hver sin rolle i biosyntesen af stivelse, og de enkelte enzymers aktivitet er afgørende for stivelsens sammensætning. Kendskabet til enzymernes funktion og de gener, der koder for enzymerne, gør det muligt at udvikle kartofler med modificeret stivelse. På KVL er der f.eks. fremstillet genetisk modificerede kartofler med en meget lav GI-værdi. I disse kartofler har man nedreguleret ekspressionen af genet, der koder for det enzym, der danner alfa-1,6- forgreningspunkterne i stivelsesmolekylet. Stivelsen indeholder derfor mindre af det letfordøjelige amylopektin og mere amylose, og kartoflerne har dermed et højt indhold af resistent stivelse. Man kan også bruge den nye viden om generne til at udvikle kartoffelsorter med mere resistent stivelse ved hjælp af traditionel forædling. Der er en vis genetisk variation i dyrkede kartoffelsorter, som kan udnyttes, men for at få større ændringer i stivelsens sammensætning, må forædlerne enten krydse varianter af de involverede gener ind fra vilde kartofler eller lede efter planter, hvor der er sket en mutation. gså for andre stivelsesholdige afgrøder er der fokus på stivelsens sammensætning, og der er fundet mutanter af bl.a. ris, majs, hvede og byg med modificeret stivelse. Fibre Fiberrig kost anbefales både ifølge de danske kostråd og i Willets kostpyramide. Fibrene findes fortrinsvis i plantecellernes vægge, og selvom cellevæggene kun udgør godt én procent af kartoflens vægt, er de væsentlige for vores sundhed. For eksempel fører et øget fiberindtag til et fald i koncentrationen af kolesterol i blodet. Den primære effekt af fibrene skyldes, at fibrene binder galde og dermed reducerer genoptagelsen af kolesterol fra tarmen. De meget grenede polysakkarider (f.eks. pektin) i CH CH CH CH Figur 2. Pektin består af forskellige forgrenede polysaccharider. Her ses rhamnogalacturonan-i, en meget grenet pektinpolymer, som kartofler er rige på. Rhamnogalacturonan-I er sammensat af forskellige sukkerenheder: Arabinose (markeret med gult), galactose (grønt), galacturonsyre (violet) og ramnose (rødt). Homogalacturonan, dvs. lange kæder af galacturonsyre, anvendes bl.a. som fortykkelsesmiddel i syltetøj. CH CH CH CH CH CH CH CH CH CH CH CH CH CH 4

5 kartoflens cellevægge kan ikke omsættes uden hjælp fra tarmens mikroflora. Ved den mikrobielle nedbrydning (fermentering) af denne type kulhydrater dannes især kortkædede fede syrer ligesom ved mikrobiel nedbrydning af resistent stivelse. Cellevæggene har en indirekte effekt på stivelsens resistens. Hvis en celle stadig er intakt, når den når ud i tyndtarmen, vil dens indhold først blive omsat, når tyktarmens mikroflora nedbryder den beskyttende cellevæg. Både fibrene og de intakte planteceller med solide vægge gavner mikrofloraen og giver et godt miljø i mave-tarmsystemet. Grov og fiberrig kost forsinker også optagelsen af glukose og er derfor med til at give et stabilt blodsukkerniveau. Der produceres meget kartoffelmel i Danmark, og her er cellevæggene et biprodukt. Kartoffelfibre er en vigtig ingrediens i f.eks. fedtfattig leverpostej. Forskere ved Biocentrum-DTU og Forskningscenter Årslev, Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har sammen med partnere i fødevareindustrien optimeret en metode til enzymatisk ekstraktion af de vandopløselige kostfibre fra kartoffelpulp (restproduktet fra stivelsesfremstilling) og de oprensede fibres ernæringsmæssige værdi er testet i dyreforsøg. Biosyntesen af kartoflens cellevægge studeres i forskergruppen for Cellevægsbiologi og molekylær virologi (DJF, Frederiksberg). Her er der særligt fokus på strukturen af pektin. Se figur 2. Proteiner, vitaminer og mineraler Stivelse er det dominerende næringsstof i kartofler, men de indeholder også proteiner, fedt, vitaminer og mineraler. Proteinfraktionen udgør kun 0,5-2% af friske kartofler og fedtindholdet er under 0,5%. Kartoffelproteinernes aminosyresammensætning er ernæringsrigtig og fedtstofferne består primært af sunde umættede fedtsyrer. Det har dog meget begrænset ernæringsmæssig betydning, da koncentrationen af protein og fedt er så lav. Kartofler indeholder flere gavnlige vitaminer og mineraler, f.eks. B-vitaminer, C-vitamin, kalium og jern. C-vitaminkoncentrationen i nye kartofler er højere end i agurker, gulerødder og æbler, men lavere end i broccoli, solbær og citroner. I kartofler, der er høstet om efteråret og har ligget på lager hele vinteren, er C-vitaminindholdet faldet. Kartofler dækker alligevel en stor del af vores daglige behov for C-vitamin, fordi vi spiser relativt store mængder. Alternativer til kartofler, som pasta og ris, indeholder ikke C-vitamin. Hvert år produceres mange tusinde tons proteinrig pulp som biprodukt fra stivelsesproduktionen. En del af proteinfraktionen kan oprenses fra pulpen og sælges som et værdifuldt fodertilskud til husdyr. Restproduktet indeholder mineraler og kvælstof og anvendes som gødning på markerne. En kartoffel indeholder omkring 1000 forskellige proteiner, hvoraf langt de fleste kun findes i meget lav koncentration. Nogle af kartoflens proteiner er enzymer med funktioner i cellens stofskifte, mens andre er strukturelle proteiner, der spiller en rolle i cellens arkitektur. Lagerproteiner, som skal forsyne kartoffelspirer med aminosyrer, udgør omkring 80% af proteinfraktionen. Ved Aalborg Universitet analyseres kartoffelproteinerne i detaljer bl.a. med henblik på at udnytte kartoffelproteiners enzymaktivitet i industrien. Kartoflens forsvarsstoffer Solaniner og chaconiner er naturlige forsvarsstoffer af typen glycoalkaloider. Disse stoffer forekommer i alle dele af kartoffelplanten, men den højeste koncentration findes i de overjordiske dele af planten samt i spirer. Små mængder i knoldene bidrager til den karakteristiske kartoffelsmag, men kartofler med høje koncentrationer af glycoalkaloider Box 3. Glycoalkaloider Kartoffel (Solanum tuberosum) tilhører slægten Solanum i natskyggefamilien (Solanaceae). Natskyggefamilien inkluderer mange vigtige afgrøder, som f.eks. tomat, aubergine peberfrugt og chili, men i natskyggefamilien findes også giftige arter som tobak og bulmeurt. Kartofler indeholder de giftige glycoalkaloider solanin og chaconin. Glycoalkaloider er naturlige stoffer, som forekommer i alle dele af kartoffelplanten. Koncentrationen er lav i knoldene hos de sorter, der er på markedet idag, men det stiger, hvis kartoflerne udsættes for svampe- eller bakterieangreb, hårdhændet behandling eller opbevaring i lys. (b) (a) (c) Glycoalkaloidet solanin er sammensat af tre sukkermolekyler (glukose (a), galactose (b) og rhamnose (c), som er forbundet med alkaloidet solanidin. Sukkerdelen i chaconin er lidt anderledes. 5

6 smager bittert. Moderne spisekartofler indeholder typisk mg/kg. Solaniner og chaconiner er meget giftige stoffer, der bl.a. kan udløse mavesmerter og påvirke nervesystemet, og hvis koncentrationen overstiger 200mg/kg, bør kartoflerne ikke anvendes til konsum. Kartoflens frugter ligner små grønne tomater, men da koncentrationen af glykoalkaloider i frugterne kan være meget høj, kan indtagelse medføre døden. For så giftige stoffer som kartoflens glycoalkaloider, ville man normalt fastsætte en grænseværdi med en stor sikkerhedsmargen, f.eks gange lavere end skadelig dosis. Når man accepterer en betydeligt mindre sikkerhedsmargen for kartoflers glycoalkaloider end for mange andre giftige stoffer, skyldes det, at århundreders erfaring har vist, at mennesker kan tåle at spise knoldene. Der er meget stor sortsvariation med hensyn til indholdet af glycoalkaloider i kartoffelknolde. Når der forædles nye kartoffelsorter, bliver indholdet i knoldene målt både lige efter høst og efter lagring under forskellige betingelser. Hvis indholdet i en sort er for højt, bliver den ikke markedsført. Forskellige faktorers betydning for indholdet af glycoalkaloider i spisekartofler blevet undersøgt ved Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø (DJF i Foulum). Der udvikles også genetiske markører, der er koblet til gener, som er involveret i syntesen af glycoalkaloider. Disse markører vil gøre det lettere at udvikle nye sorter med lavt indhold af glycoalkaloider. Indholdet af glykoalkaloider er højere i umodne kartofler end i modne kartofler, og det falder yderligere under lagring på kølelager. Koncentrationen er højest i skrællen. Ved sygdomsangreb eller hårdhændet håndtering kan kartoflernes forsvarssystem aktiveres, så indholdet af glycoalkaloider øges betydeligt, især hvis kartoflerne udsættes for dårlige opbevaringsforhold, f.eks. lys og varme. Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning har igennem flere år gennemført kortlægningsundersøgelser af indhold af glycoalkaloider i både danske og importerede kartofler. Pesticidrester Kartofler angribes af mange forskellige sygdomme og skadedyr, men især kartoffelskimmel volder problemer. Langt de fleste kartoffelmarker bliver behandlet med kemiske midler, for at begrænse skimmelangreb. I de fleste lande må også økologiske kartoffelmarker behandles med f.eks. kobberholdige midler, men det er ikke tilladt i Danmark. Fødevarestyrelsen analyserer stikprøver af både danske og importerede kartofler for at sikre, at grænseværdierne for pesticidrester ikke er overskredet. I 2003 blev der analyseret 70 prøver af danske kartofler og 17 prøver af importerede kartofler. Der blev fundet pesticidrester under grænseværdien i én dansk prøve. Tre udenlandske prøver indeholdt pesticidrester, for hvilke der ikke er fastsat nogen µg/kg R 2 = C R 2 = 0, C % of dw 150 C 190 C Figur 3. Akrylamid (y-akse) i forhold til glukose (x-akse) i chips, som er friteret ved 190 C eller 150 C. grænseværdi. Data fra stikprøvekontrollen af frugt og grønt offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Forarbejdning Både råvarens kvalitet og forarbejdningsmetoderne har betydning for kvaliteten af et færdigt kartoffelprodukt. Chips og pommes frites kan ikke blot blive misfarvede; der kan også dannes sundhedsskadelige stoffer ved uhensigtsmæssig tilberedning. Når kartofler tilberedes ved bruningsprocesser som f.eks. ristning, fritering eller varmebehandling i ovnen dannes det kemiske stof akrylamid, der er klassificeret som sandsynligvis kræftfremkaldende. Færdigproducerede kartoffelprodukter som f.eks. chips indeholder også akrylamid. Produkter som chips eller pommes frites indeholder omkring 500µg akrylamid/kg, men med stor variation mellem prøverne. Det samlede kostindtag af akrylamid er ca µg om dagen, og heraf er ca. 1/3 fra kartoffelprodukter. Dannelsen af akrylamid sker ud fra aminosyren asparagin og sukkerstoffer, som findes i de rå kartofler. Jo mere der findes af udgangsstofferne og jo kraftigere varmebehandling des mere akrylamid dannes der. Se figur 3. Indholdet af udgangsstofferne i den rå kartoffel afhænger af dyrkningsforhold, sort og lagringsbetingelser. Specielt sukkerindholdet varierer over året (ca en faktor 3), med stigende indhold gennem lagringsperioden. Det skyldes, at kartoflen danner sukker, når temperaturen er lav, og derfor skal lagringtemperaturen helst ikke være under 8 C. Forbehandling med varmt vand (blanchering) af de snittede kartofler inden fritering kan nedsætte indholdet af sukker og asparagin og dermed reducere akrylamid i færdige og forbrugertilberedte pommes frites med ca. 80% (fra 2500µg/kg til 500µg/kg). Hovedparten af akrylamiden dannes ved den endelige tilberedning. Derfor er det vigtigt, at både forbrugere og spisesteder er opmærksomme på at tilberede kartofler ved moderate temperaturer. gså andre fødevarer, f.eks. ristet brød, kan indeholde akrylamid, og stoffet findes også i kaffe. 6

7 DFVF undersøger sammen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en industriproducent mulighederne for at reducere indholdet af akrylamid i bl.a. friterede kartofler. Her ses bl.a. på betydningen af de forskellige procestrin i produktionen og den endelige tilberedning af pommes frites. På Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø (DJF i Foulum) undersøges sortsforskelle og dyknings- og lagerbetingelsers indflydelse på råvarekvaliteten af kartofler til fremstilling af chips og pommes frites. Kartoflernes plads Danskerne har halveret deres forbrug af kartofler gennem de seneste 50 år, og også i mange andre europæiske lande lande er kartoffelforbruget faldet markant. Især forbruget af kogte kartofler er faldet, mens der spises flere chips og pommes frites. I samme periode er der sket en markant stigning i antallet af overvægtige mennesker. Der er mange årsager til fedme, men blandt de vigtigste er mindre fysisk aktivitet og øget indtag af energitætte føde- og drikkevarer. Når kartofler vurderes som usunde af nogle amerikanske ernæringforskere, mens de anbefales i Europa, skyldes det bl.a. forskelle i foretrukne tilberedningsmetoder og sorter. I USA spises fortrinsvis bagte, fritterede, mosede eller stegte kartofler, mens kogte kartofler foretrækkes i Centralog Nordeuropa. Generelt har kartofler i USA, Canada, Australien og Storbritannien højere GI-værdier end kartofler i Centraleuropa. Det kan dels skyldes sortsforskelle, dels at mindre og mere umodne kartofler foretrækkes i Centraleuropa. Selvom man foretrækker kost med lav GI, er der ingen grund til at droppe kartoflerne. Små nye kartofler har ofte lav GI, og hvis kartoflerne afkøles, kan det blive endnu lavere. Kartofler har lav energitæthed og giver en god mæthedsfornemmelse, så heller ikke under en slankekur behøver man at udelade kogte kartofler fra menuen. Men, som det også gælder for andre fødevarer, kan man godt tage på af kartofler, hvis man spiser for mange i forhold til det øvrige energiindtag og sit totale energiforbrug. Nye typer kartofler I mange år er kartofler blevet solgt som billig bulkvare, og de færreste lægger mærke til, om de køber den ene eller den anden sort. Sådan behøver det ikke at være. Der kan produceres en række nye typer spisekartofler. Allerede i dag sælges små convenience-kartofler, der er vaskede og klar til at putte i gryden. Blandt de specialprodukter, som vil kunne leveres om få år, er små tyndskrællede salatkartofler med lav GI. Der kan også produceres blå, røde eller orange kartofler med et højt indhold af antioxidanter. gså vilde kartofler af arten Solanum pureja kunne finde vej til de danske gryder. Britiske forædlere har udviklet en bagekartoffel, med 26% færre kulhydrater. Bagekartofler har generelt høj GI, men GI for den nye bagekartoffel forventes at være betydeligt lavere. Desuden har den en cremet konsistens og markedsføres som butterless baker. Til fremstilling af chips og pommes frites med lavere fedtindhold kan dyrkningsbetingelserne tilpasses, så kartoflernes tørstofindhold bliver så højt som muligt. Chips og pommes frites bliver aldrig sunde, men når kartoflerne indeholder mindre vand optager de mindre fedt under fritering. I Indien er underernæring og fejlernæring et stort problem. Her har forskere udviklet genetisk modificerede kartofler med et højt indhold af protein for at forbedre ernæringstilstanden hos den fattigste del af befolkningen. Indholdet af solanin er reduceret i en gensplejset kartoffel. Skotske forskerne har nedreguleret et gen, som koder for et enzym med en central rolle i syntesen af solanin. Der er ingen planer om markedsføring af denne kartoffel i Danmark, men forskere fra Handelshøjskolen i Århus har brugt den som eksempel i en undersøgelse af forbrugernes holdninger til gensplejsede fødevarer. Ingen af de kartoffelsorter, der sælges i Europa i dag, er gensplejsede, men med genteknologien åbnes nye muligheder. Gensplejsede kartofler med ændret stivelsessammensætning og kartofler med resistens mod skimmel er under afprøvning i markforsøg, men der vil formentlig gå en del år, før gensplejsede spisekartofler vil blive præsenteret for danske forbrugere. Kartoflen har et stort potentiale, og når forskere, forædlere og producenter samarbejder, kan der produceres spisekartofler, som har endnu bedre ernæringsmæssig og kulinarisk kvalitet, end de kartofler vi kender i dag. Videre læsning: En faglig vurdering af den omvendte kostpyramide. Ernæringsrådet rapporter_pdf/pyramiderapport_www.pdf Kostrådene Ernæringsrådet w w w. m e r a a d e t. d k / g f x / u p l o a d s / r a p p o r t e r _ p d f / Kostraadene%202005_www.pdf Links: Alt om kost: Danmarks Fødevareforskning: Danmarks JordbrugsForskning: Fødevaredatabanken: Fødevarestyrelsen: Kartoflens hjemmeside: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: LKF Vandel: Motions og ernæringsrådet: 7

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på!

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Det er et indiskutabelt faktum at vægttab kun kan ske ved at indtage mindre

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Fase 2 - Uge 5-8. Spise proteiner til de 3 hovedmåltider Spise fedt til hvert måltid + 1 spsk. olie dagligt Spise stivelse maks.

Fase 2 - Uge 5-8. Spise proteiner til de 3 hovedmåltider Spise fedt til hvert måltid + 1 spsk. olie dagligt Spise stivelse maks. Fase 2 - Uge 5-8 Nu er vi nået til fase 2. Indtil nu har du fået ryddet godt op i dine måltidsmønstre, spisevaner og sukkertrangen skulle gerne være aftaget meget. Nu er det tid til at sætte sund kost

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse KostCoach Uddannelse KostCoach dag 1 Grundlæggende næringslære, kort repetition Energiforbrug og fødeindtag Forskellen på mænd og kvinder Kosttilskud Måltidssammensætning og planlægning Formål At eleven

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Verdens bedste slankekur

Verdens bedste slankekur Verdens bedste slankekur Arne Astrup og Christian itz, to af de hotteste navne i dansk slankeforskning, er ikke bange for at tage munden fuld. I deres nye bog, lover de lover danskerne et hurtigt og effektivt

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere