1. Nordiske råvarer 2. At spise efter årstiden 3. Maskinparken 4. Food-miles 5. Flere æg - mindre bøfkød 6. Smagen af Norden 7.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Nordiske råvarer 2. At spise efter årstiden 3. Maskinparken 4. Food-miles 5. Flere æg - mindre bøfkød 6. Smagen af Norden 7."

Transkript

1 1. Nordiske råvarer 2. At spise efter årstiden 3. Maskinparken 4. Food-miles 5. Flere æg - mindre bøfkød 6. Smagen af Norden 7. Ny Nordisk måltidskultur 8. Fremstil Ny Nordisk Hverdagsmad 9. Madpakker og børns livretter 10. Kender du råvaren? 11. Dagskost efter kostråd i Ny Nordisk Hverdagsmad 12. Den nordiske sødme 13. Spis med alle sanserne 14. Spis gul sne 15. Rejsedagbog fra et æble 16. Fra bål til mikrobølgeovn 17. Kartoffelsortering 18. Fra knaphed og fysisk arbejde - til overflod og musearm 19. Har du fået dine 30 minutter? 1 Maj-Britt Berndtsson 2012

2 1. Nordiske råvarer A) På bordet ligger et udvalg af nordiske råvarer. Kan I genkende råvarerne på bordet? Start med at kategorisere efter kategorierne i Råvarelab: grøntsager, rodfrugter, frugt og bær, korn og nødder, urter og svampe, æg/mælk, fisk/kød. I skal nu navngive råvarerne (I kan hente hjælp i Råvarelab). Fremstil en oversigt som denne. Tag billeder af råvarerne og sæt ind: B) Råvarerne bruges i forskellige retter. I skal komme med forslag til, hvad de forskellige råvarer kan bruges til. Diskuter jeres forslag og fremstil evt. en af retterne. 2 Maj-Britt Berndtsson 2012

3 2. At spise efter årstiden A) De nordiske grøntsager, frugt og urter vokser langsomt og køligt. Det giver dem tid til at udvikle en særlig god smag. Vi skal spise sæsonens råvarer i stedet for at importere fra lande langt væk, så vi ikke skal belaste miljøet med energi til transport. I skal finde høstsæsonen for de skandinaviske råvarer i Råvarelab. Sæt dem ind på et årshjul. B) Mange afgrøder kan holde sig i mange måneder, hvis de opbevares korrekt. Undersøg hvordan kartofler, gulerødder, kål og æbler skal opbevares. C) Om vinteren kan der i Norden kun dyrkes agurk, salat og tomat i opvarmede drivhuse (eller de skal transporteres mange tusind km for at komme hertil) I skal fremstille en vintersalat uden at bruge salat, tomat og agurk. I må vælge mellem de vintergrøntsager, nødder og bær jeres lærer har lagt frem. Find oplysninger om jeres råvarer i Råvarelab. Friske krydderurter kan erstattes af pesto eller urtesalt, der er gemt på glas fra sommeren. Se fx filmklippet i Nordisk mad i 100 år erne - Ukrudt og grønt. 3 Maj-Britt Berndtsson 2012

4 Opskrift på pesto: 2 bundter friske krydderurter køres i foodprocessor med 2 dl koldpresset rapsolie, salt og 3 spsk. æbleeddike, kommes på små beholdere og fryses. Kan også tilsættes nødder og hvidløg. Opskrift på urtesalt: 2 bundter krydderurter køres i foodprocessor med 2 dl groft salt, bredes ud til tørre i solen og kommes i glas. (Kan også tilsættes hyldeblomster) 4 Maj-Britt Berndtsson 2012

5 3. Maskinparken A) Da der kom elektricitet i køkkenet, var der mange processer i madlavningen, der blev meget lettere. Har I fulgt tidslinjen i Nordisk mad i 100 år, har I set, hvordan køleskab og fryser kom ind i køkkenet i 1950 erne. Der er kommet mange nye apparater til siden 1950 erne. Nogle af de nye apparater står desværre i skabene og bliver aldrig brugt. Undersøg om I har nogle af følgende apparater hjemme: - Ismaskine - Saftpresser - Æbleskivebager - Foodprocessor - Blender - Minihakker - Håndmixer Find også ud af hvornår apparatet sidst blev brugt, og hvorfor det måske ikke bliver brugt så tit. B) Hvis apparaterne ikke bliver brugt så tit, bruger de ikke energi, men da de blev fremstillet, gik der både energi og råstoffer til. I skal bruge et af apparaterne og fremstille en dessert. Opskrifter får I af læreren. 5 Maj-Britt Berndtsson 2012

6 C) Gå på jagt i disse filmklip i Nordisk mad i 100 år og find de redskaber og apparater der bruges: : Madpakken - han sidder i et køkken i 1992 og fortæller. Hvad kan I se i baggrunden? 50 erne: Mænd på madkursus 60 erne og 70 erne: Kvinder vil ind til byerne 80 erne: Hjemkundskab 6 Maj-Britt Berndtsson 2012

7 4. Food miles A) Food miles angiver den afstand, fødevarer transporteres fra producent til konsument. Transport over lange afstande er energikrævende og belaster miljøet med udledning af CO 2. Nordiske råvarer har kort transportvej. I skal undersøge, hvor frugten i supermarkedet kommer fra (Find produktionslandet med Google Earth og zoom ind) Lastbil: 1000 kg CO 2 pr. ton pr. km Fly: 0,4 kg CO 2 pr. ton pr. km Skib: 0,01 kg CO 2 pr. ton pr. km 7 Maj-Britt Berndtsson 2012

8 B) Råvarer med en lav food miles kan godt have været energikrævende på andre måder, fx hvis de er produceret i opvarmede drivhuse eller nedfrosset. I skal afgøre, om det er sæson for de nordiske frugter, I fandt i supermarkedet. (nogle af frugterne kan I læse om i Råvarelab) C) Rabarbersæsonen er i april-juni og august-oktober i Norden. Diskuter hvad I vil gøre med denne opskrift på Rabarbertrifli i januar måned, hvis I er food miles bevidste: li-floedeskum.html Sæsonen for andre nordiske frugter og bær kan findes i Råvarelab. Frugter og grøntsager, der dyrkes på friland (eller i drivhuse der ikke opvarmes), er i sæson, når de er modne. 8 Maj-Britt Berndtsson 2012

9 5. Flere æg - mindre bøfkød A) En af anbefalingerne fra Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH) er, at vi skal spise mindre oksekød. Begrundelserne er bl.a., at vi skal nedsætte det høje forbrug af oksekød, der har et højt energi- og ressourceforbrug, og vælge mere bæredygtige proteinkilder. Det anbefales derfor at spise flere bælgfrugter og økologiske æg. Hvor meget røræg kan der laves, hvis det skal svare til én hakkebøf på 100 g, når vi beregner ud fra miljøbelastning? I kan se tallene for råvarerne i Klimapyramiden. Brug tallene og beregn mængden af røræg. Download Klimakogebogen og slå op på side 11. Fremstil maden og stil op ved siden af hinanden så forskellen fremtræder visuelt. (husk at tage billeder af det) Start med at veje et æg og find ud af, hvor mange æg der skal bruges. (Det kan godt være, at I skal være mange for at løse opgaven) 9 Maj-Britt Berndtsson 2012

10 Opskrift: 1 portion røræg Først skal I piske 2 æg godt med 2 spsk. koldt vand. Derefter smelter I 1 tsk. smør ved lav varme i en gryde og kommer æggemassen i. Skrab hele tiden langsomt den stivnede æggemasse af bunden og hen til en side. Når I kan se at al æggemassen er stivnet, er rørægget færdigt. Tag gryden fra varmen. Print også en visuel udgave af klimapyramiden til køleskabet her: B) Røræg kan smages til med forskellige urter og grøntsager efter årstiden. I sommerhalvåret er der mange friske krydderurter at vælge mellem. I vinterhalvåret må der trækkes på forrådet fx papirtynde smørristede gulerodsskiver eller hjemmelavet pesto fra sommerens høst. I skal nu vælge tilbehør til rørægget. Tag billeder af jeres ret, smag på den og beskriv den med få ord. 10 Maj-Britt Berndtsson 2012

11 C) Saml alle billeder og beskrivelser i en lille kogebog, fx i et online mindmap. D) Test, hvor meget CO 2, der er i dit indkøb: I kan teste, hvor meget et indkøb i supermarkedet koster i CO 2. Prøv spillet her: 11 Maj-Britt Berndtsson 2012

12 6. Smagen af Norden A) De fleste nordiske råvarer kender I, men der er sikkert også nogle, der er nye for jer. Råvarerne er valgt fra Råvarelab, hvor I kan finde flere oplysninger om dem. I skal undersøge de forskellige nordiske råvarer, jeres lærer har lagt frem og beskrive: Synssansen: farve, form, størrelse Lugtesansen: duft Smagssansen: smag*) (Leg med grundsmagene i Smagsløget) Følesansen: mundfølelse (blød-hård-sprød-glat - - ) Høresansen: lyd når du tygger (fx om den knaser) (Nogle af råvarerne kan spises rå, andre skal I tilberede efter opskrifter, I får af læreren.) *) I kan bruge ord som disse: Grundsmag: sødt, surt, salt, bittert, umami Konsistens: blød, sej, grynet, cremet, sprød Duft: frisk, sødlig, syrlig, muggen, krydret Smagsstyrke: meget mild, mild, medium, stærk, meget stærk 12 Maj-Britt Berndtsson 2012

13 B) Kan du smage forskel? Prøv at sammenligne danske frilandstomater og udenlandske tomater. Beskriv tomatens: farve, form, størrelse, duft Skær tomaten over og beskriv kødets farve og duft Smag på tomaten og beskriv grundsmag, konsistens, smagsstyrke Lyt til tomaten beskriv lyden, når du banker på den med en negl, lyden når du tager en bid. (Kilde: Smagens Dag 2011, Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen) 13 Maj-Britt Berndtsson 2012

14 7. Ny Nordisk Madkultur A) I forslaget til måltidsstrukturen i Ny Nordisk Hverdagsmad tænker man, at der til aftensmåltiderne serveres en hovedret og enten en dessert eller en forret. Hovedretterne i aftensmåltiderne over en periode på 14 dage 1 vegetardag 1 kød- el. fiskesuppedag 1 vegetarsuppedag 7 køddage (hver anden dag) 1 pålægsdag, med fisk eller kød 3 fiskedage Læg en madplan efter denne struktur for de næste 14 dage. Brug Råvarelab og Smagsløget og vælg blandt de nordiske råvarer. 14 Maj-Britt Berndtsson 2012

15 B) Det er nemt og overskueligt at købe ind og undgå madspild, når måltiderne er planlagt. Udform en flot 14-dages menu, gerne med fotos. Opskrifter kan fx hentes: 15 Maj-Britt Berndtsson 2012

16 8. Fremstil Ny Nordisk Hverdagsmad A) Principperne for Ny Nordisk Hverdagsmad 1. Mere frugt og grønt hver dag (meget mere: bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter) 2. Mere fuldkorn især havre, rug og byg 3. Mere mad fra havet og søerne 4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det 5. Mere mad fra de vilde landskaber 6. Vælg økologisk hver gang du kan 7. Undgå tilsætningsstoffer i maden 8. Flere måltider tættere på sæsonen 9. Mere hjemmelavet mad 10. Smid mindre ud 16 Maj-Britt Berndtsson 2012

17 Spørg jeres lærer hvilken ret I skal lave, det afhænger af årstid, økonomi og hvor lang tid I har til at lave maden: 1) Kartoffelsuppe med stenbiderrogn og cremefraiche 2) Spidskålsalat med koldrøget laks og mormordressing 3) Frikadelle med kartoffel løg og løvstikke 4) Sursød lammefrikassé med beder og nye løg 5) Kylling i bouillon med korn og skvalderkål 6) Rødbedetatar med stegt kyllingelever og æble 7) Sild med spinat og pære hvidkålssalat 8) Fiskefrikadeller med grov remoulade 9) Cremet korn med urter og bacon I kan finde opskrifterne på: 17 Maj-Britt Berndtsson 2012

18 9. Madpakker og børns livretter A) I Nordisk mad i 100 år kan I se børn spise madpakker i skolen. De har ikke altid været spændende, men når børnene var rigtig sultne, var det dejligt med en god leverpostejmad. Smørrebrødet stammer fra vores Vikingefortid og er virkelig Nordisk Mad. Se filmklippene fra Madpakken og Sund skolemad og fra 80 erne Børns livretter. Smør en madpakke som Københavnske børn fik i klippet Sund skolemad. B) Hvad spiser børn i dag til frokost? Hvad er jeres livretter? Diskuter jeres livretter, når det gælder madpakker og fremstil jeres allerbedste madpakke med Nordiske råvarer. Find råvarerne i Råvarelab og husk at den skal indeholde gode ting til hjernearbejdet i skolen. (se Udfordringerne i Råvarelab: Få mere energi og Kom igennem den mørke vinter ) 18 Maj-Britt Berndtsson 2012

19 10. Kender du råvaren? A) I en undersøgelse af elever i 2. klasse kendte alle børnene kartoffel, gulerod, løg og agurk, men allerede ved champignon og broccoli begyndte nogle at falde fra, og derefter var det kun få, der kunne genkende grøntsagerne. Hvad hedder disse 10 råvarer, som jeres lærer har lagt frem? Kom først med jeres forslag og kontroller derefter resultatet i Råvarelab. Find råvarerne i Råvarelab og husk at den skal indeholde gode ting til hjernearbejdet i skolen. (se Udfordringerne i Råvarelab: Få mere energi og Kom igennem den mørke vinter ) 19 Maj-Britt Berndtsson 2012

20 11. Dagskost efter kostråd i Ny Nordisk Hverdagsmad *) Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad 20 Maj-Britt Berndtsson 2012

21 Tabel 4: Oversigt over gennemsnitlig dagligt indtag af råvarer i de enkelte principper der tegner NNH, sammenholdt med danskernes gennemsnitlige daglige indtag og Kostrådene Alle tal er opgjort på baggrund af de energijusterede indtag (pr. 10 MJ) for alle personer i alderen 4-75 år A) I tabellen kan I bl.a. læse, at vi skal have mere end 300 g frugt om dagen og at g af det skal være bær. Se billedgalleriet: disk-mad.html Vælg råvarer i Råvarelab og vej dem af så de passer med anbefalingerne og fordel dem til 3 hovedmåltider og to mellemmåltider. Kom med forslag til tilberedning. Fremstil fx en wix.com hjemmeside med billeder og anbefalinger. 21 Maj-Britt Berndtsson 2012

22 12. Den nordiske sødme A) Den nordiske honning dufter og smager af de lokale blomster, der blomstrer i det kølige forår og den lette sommer. Smag på honning fra forskellige lokaliteter. Kom lidt honning på et stykke dejligt nybagt grovbrød med lidt smør på. Mums! Besøg Smagsløget og afprøv den søde grundsmag. B) Nordiske bær og frugter får en særlig duft og smag af at vokse langsomt og længe i det kølige klima. Når de plukkes, når de er rigtig modne, er smagen og syrligheden helt vidunderlig. De kan spises, straks de er modne, eller vi kan gemme sødmen til vinter. Smag på de friske bær og frugter og lav en dessert. Opskriften afhænger af, hvilke bær og frugter I har, spørg jeres lærer eller søg på C) Vilde bær er særlige bærere af den nordiske sødme, og sødmen kan gemmes til vinter, hvis bærrene syltes, eller der koges saft af dem: I skal fremstille syltetøj af vilde bær fx brombær, hyben, havtorn, mirabeller, tyttebær, blåbær eller tranebær, saft af hyldebær eller sirup af slåen. Opskriften afhænger af, hvilke bær og frugter I har, spørg jeres lærer eller søg på 22 Maj-Britt Berndtsson 2012

23 13. Spis med alle sanserne A) De nordiske grøntsager, frugter og urter vokser langsomt og køligt. Det giver dem tid til at udvikle en særlig god smag. De fleste afgrøder har kun en høstsæson, dvs. tidspunkt hvor man kan høste modne afgrøder. Vi oplever maden gennem vores sanser: udseende, mundfølelse, smag, duft og lyd. I Smagsløget kan I afprøve jeres viden om de fem grundsmage sødt, surt, salt, bittert og umami. 23 Maj-Britt Berndtsson 2012

24 Kan du smage forskel? Prøv at sammenligne danske æbler og udenlandske æbler. Beskriv æblet: farve, form størrelse, duft udenpå Skær et stykke æble af og beskriv kødets farve og duft Smag på æblet og beskriv fasthed, sprødhed og smag Lyt til æblet beskriv lyden, når du banker på det med en kno, og knaselyden når du tager en bid. (Undersøg også om æblet er belagt med voks: skrab forsigtig med urtekniven over skallen, - voks er et hvidt lag) I kan bruge ord som disse: Grundsmag: sødt, surt, salt, bittert, umami Konsistens: blød, sej, grynet, cremet, sprød Duft: frisk, sødlig, syrlig, muggen, krydret Smagsstyrke: meget mild, mild, medium, stærk, meget stærk (kilde: Smagens Dag 2011, Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen) 24 Maj-Britt Berndtsson 2012

25 14. Spis gul sne A) I kostanbefalingerne skal vi spise mere frugt og grønt. Men det behøver bestemt ikke være kedeligt. Her er der også en mulighed for at stoppe madspild: I stedet for at kassere æbler og pærer, der ser lidt kedelige ud, kan de blive til dejlig slush ice. Fremstil en lækker slush ice: Skræl frugten og fjern kernehus og stilk. Skær den i mindre stykker og kom i blenderen med en håndfuld isterninger. Kør til det ligner dejlig slush ice. B) En god måde at lære nye råvarer at kende er at lave lidt sjov og spas. Prøv en slush ice med persille, spinatblade, en stilk blegselleri eller andet grønt. Find oplysninger i Råvarelab om nordiske urter og grøntsager, og prøv jer frem til I har en superlækker grøn slush ice. Tag et billede og giv den et navn. Del opskriften med dine kammerater. Alt kan ske, når det er jul, og selvom vores sne er gul, (Citat: Anden - Anders Matthesen) 25 Maj-Britt Berndtsson 2012

26 15. Rejsedagbog fra et æble A) Danskere spiser 50 kg æbler i gennemsnit om året - kun 1/3 er danske æbler! Æblerne i supermarkedet kommer nogle gange fra den anden side af jorden. Jeres lærer giver jer nogle æbler. Find ud af hvor de kommer fra. Markér det på Google Earth og find en sejlrute til Danmark. Hvor langt har jeres æbler rejst? Kan I finde producentens æbleplantage på Google Earth og zoome ind? (Hvis I prøver med den danske frugt-ø Fejø, kan I se æbletræerne) B) Det er sundt at spise æbler Find æbler i Råvarelab og undersøg hvad de betyder for din sundhed ved at klikke på de fremhævede kropsdele på torsoen. C) Hvordan har de klaret den lange rejse? Æbler fra Sydafrika vil ofte blive behandlet med Smart-fresh, så modningen stopper, eller de belægges med et tyndt lag voks, så deres overflade bliver uigennemtrængelig. De transporteres i køleskibe. I kan fremstilles en animeret film, fotostory eller online-tegneserie(fx Pixton.com), hvor æblerne udstyres med øjne og hatte og kommer rejsende til skolen. 26 Maj-Britt Berndtsson 2012

27 16. Fra bål til mikrobølgeovn A) Når I har besøgt tidslinjen Nordisk mad i 100 år, har I set komfurer og kogeplader i mange filmklip. Opvarmning er nødvendigt for mange madvarer, så de bliver lettere at spise og fordøje. I skal fremstille suppe og brød og æbledessert i en teknologisk tidsrejse og vurdere, om det er blevet nemmere at lave mad, og om det smager bedre. Åbent ildsted: byg et bål i haven og lav bålmad Brændekomfur: undersøg hvor der findes et brændekomfur i nærheden, I kan få lov til at bruge. El-Komfur Mikrobølgeovn I har følgende råvarer til jeres rådighed: løg, kartofler, rodfrugter, kål, krydderurter, røget bacon, gær, grahamsmel, hvedemel, smør, æbler, æg, salt. Jeres lærer kan give jer andre ting, der passer med de aktuelle opskrifter. I det åbne ildsted var det lettest at bage pandebrød, og retterne blev fremstillet en ad gangen. Kålsuppe: Hæng suppegryden over ilden og skær bacon i tern og steg i gryden til fedtet er afsmeltet. Tilsæt det hakkede løg og steg et par minutter. Derefter tilsættes vand, skrællede udskårne rodfrugter og den fintskårne kål. Tilsæt hakkede friske krydderurter. Lad det koge til alt er mørt. 27 Maj-Britt Berndtsson 2012

28 Lune pandebrød med brændenælder: Bland 3 dl hvedemel med 1 dl grahamsmel, tilsæt 1 tsk. bagepulver og lidt salt og bland godt rundt. Tilsæt ca. 2 dl vand og 1 dl skoldede hakkede brændenældeskud. Ælt og form boller der trykkes flade og steges på bålpander. Æbler på bål: sæt æblet på en pind og bag over bål. Brændekomfuret gjorde det muligt at bage rigtige boller og at fremstille flere retter ad gangen. Opskrifter på grøntsagssuppe, grahamsboller og æbledessert fås hos jeres lærer. 28 Maj-Britt Berndtsson 2012

29 Mikrobølgeovnen opvarmer vandmolekylerne i maden, og der dannes derfor ikke stegeskorpe. Suppe: Skær alle grøntsager i små tern (ca. 300 g) og læg dem i en flad mikrobølgeovnsskål. Kom 2 dl vand over og giv det 5 min ved fuld effekt. Purer grøntsagerne i en blender og kom tilbage i skålen med 1½ dl vand, hakkede krydderurter og smør og giv det 4 minutter på fuld effekt. Brød kan kun laves i en mikrobølgeovn, hvis den har grillfunktion. 50 g smør og ½ dl vand kommes i mikrobølgeovnsskålen og gives 45 sek. ved fuld effekt. Der tilsættes 2 dl vand og heri udrøres ½ pakke gær. I væsken udrøres 2 dl grahamsmel og 6 dl hvedemel, 1 tsk. salt, 1 tsk. sukker og ælt det godt igennem på bordet. Læg dejen tilbage i skålen og hæv i mikrobølgeovnen i 15 sek. fuld effekt - derefter hviletid 8 min - afslut med 5 sek. på fuld effekt. Form nu 9 boller af dejen og læg på bagepapir på en bageplade. Sæt bagepladen i mikrobølgeovnen på en rist og bag på en kombination af grill og 100 W mikrobølger i 15 min. Bagte æbler: Fjern stilk og kernehus fra 4 æbler, uden at der bliver hul hele vejen igennem. Stil dem tæt sammen i et mikroovnsfad. Kom honning i æblerne og ½ dl vand i skålen. Dæk med låg og mikrobølg 3-4 min ved fuld effekt. 29 Maj-Britt Berndtsson 2012

30 17. Kartoffelsortering A) Siden 1980 erne har vi spist færre kartofler til fordel for ris og pasta. Se videoklippet 80 ernes mad på tidslinjen i Nordisk Mad i 100 år. Men kartofler er fulde af gode kulhydrater, vitaminer og mineraler, de dyrkes lokalt og kræver kun lidt energi at fremstille og opbevare. Anbefalingerne er, at vi spiser kartofler 4 gange om ugen. Kartofler er ikke kedelige. De fås i mange forskellige sorter, der smager forskelligt og bruges til forskellige retter. Nogle kartofler er gode at mose og koge ud i supper, de kaldes melede kartofler. Andre skal bevare formen efter kogning fx i kartoffelsalat, de kaldes voksagtige kartofler. 30 Maj-Britt Berndtsson 2012

31 Man kan ikke se på en rå kartoffel, om den er melet eller voksagtig, men melede kartofler har lidt højere massefylde end voksagtige kartofler. Fremstil en opløsning af 1 kop salt og 11 kopper vand. Kom alle kartofler op i vandet. Hvis de alle flyder, tilsættes lidt vand til nogle synker til bunds. Synker de alle til bunds, tilsættes salt til nogle flyder. Sorter kartofler i de melede og de voksagtige og kog dem i to gryder. Smag på dem og forsøg at mose dem. Forklaring: Næringen i kartofler kommer fra stivelse, som ligger som ægformede stivelseskorn i forrådscellerne. Forrådscellerne er omgivet af en cellevæg, og mellem cellerne er der en vandholdig midt-lamel, der holder cellerne sammen. Om en kartoffel er melet eller voksagtige afhænger af cellevæggene og midt-lamellen - især evnen til at holde på vand. Når de melede kartofler er kogt, skiller forrådscellerne let ad. De er derfor gode til kartoffelmos. Modsat med de voksagtige kartofler, hvor forrådscellerne efter kogning forbliver sammenhængende, og de er derfor næsten umulige at mose. 31 Maj-Britt Berndtsson 2012

32 18. Fra knaphed og fysisk arbejde - til overflod og musearm A) Når I ser filmklippet Landbrugets historie i Nordisk mad i 100 år er det tydeligt, at det krævede hårdt fysisk arbejde at drive et landbrug, før det blev fuldt mekaniseret som i dag. Husholdningerne krævede også meget arbejde - bare tænk på det arbejde det var at vaske i hånden. Ja, børnene hjalp til, og når de havde fri, legede de ude hele året. Det krævede, at måltiderne indeholdt mange kalorier. Derfor valgte man fødevarer, der indeholdt meget fedt, da 1 g kulhydrat kun indeholder 17kJ/g(4kcal/g), hvorimod fedt indeholder 37kJ/g (8,8kcal/g). ½ stykke med fedt indeholder næsten dobbelt så meget energi som ½ stykke med kartoffel. Da der skulle mættes mange munde, valgte man billige råvarer. Se filmklippet i Nordisk mad i 100 år - Sund skolemad i Maj-Britt Berndtsson 2012

33 Skriv op hvad skolebørnene fik til frokost, smør madpakken og dæk op med mælk og æble. Beregn energi indholdet. B) I dag har de fleste ikke noget krævende fysisk arbejde. Vi bliver transporteret rundt og sidder timer ved PC og TV. Men spiser vi mindre? I skal se i Nordisk mad i 100 år og bruge oplysningerne i Fakta i 1950 erne. Hvorfor tror I, at 47 % af den voksne befolkning er overvægtige? Har I nogle forslag til, hvad I selv kan gøre for at holde jer sunde. I kan besvare opgaven med fx før og efter billeder. 33 Maj-Britt Berndtsson 2012

34 19. Har du fået dine 30 minutter? A) De 8 kostråd handler selvfølgelig meget om mad og drikke, men det 8. råd handler om motion. Se de 8 kostråd i Nordisk mad i 100 år. Det er ikke nok at spise sundt og holde sig slank - derbskal også fysisk aktivitet til. I skal finde på sjove udendørslege, I kan lege, så I virkelig mærker, at I er aktive og i bevægelse. (I må gerne blive forpustede og få røde kinder) Giv legene navne efter nordiske råvarer, fx den heldige kartoffel, blåbærløbet, pisk eller gulerod. Der kan indgå råvarer i legen fx kartoffelløb, hvis det ikke er klamt. (fiskedam med rigtige sild er klamt) I Råvarelab og i Smagsløget kan I finde navne på nordiske råvarer. B) Se i Råvarelab Tag en udfordring hvad I skal spise for at få større muskler. Find på en leg med råvarens navn, der kan give jer større benmuskler. 34 Maj-Britt Berndtsson 2012

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 Det er sommer, himlen er blå, og havens frugtbuske bugner af bær... Vil du fryde dine smagsløg med hjemmelavet saft, marmelade og andre søde

Læs mere

Opskrifter fra Høstpicnic 2014

Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Om æbler Æblet er nok den mest anvendelige frugt, vi har i Danmark. Et æble kan gnaskes og smaskes, men kan også bruges både i det søde, sure og salte køkken. Prøv fx revet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

AFTENSMADSFORSLAG fase 1

AFTENSMADSFORSLAG fase 1 AFTENSMADSFORSLAG fase 1 På de næste sider finder du forslag til hvad du kan spise til aftensmad. Spiser du mad på farten, så hent inspiration fra madforslagene til hvordan du kan bede restauranten sammensætte

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Kostpolitik Dagplejen

Kostpolitik Dagplejen Kostpolitik Dagplejen Denne folder skal være med til at sikre børnene en sund og varieret kost fra deres første leveår samt være en støtte for dagplejeren i det daglige arbejde med børnene. De vaner børnene

Læs mere

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007 mixxo alsidighed og frihed hvor du er Ud over at den ledningsfri stavblender mixxo fra Bosch giver frihed hjemme i køkkenet, er den også velegnet i sommerhuset, autocamperen eller campingvognen eller hvorfor

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

Jule-menu 2015: (125 kr. pr. kuvert skal afhentes ved MMK, Hadsundvej 381, Gistrup) Den færdige to go-pakke. Lækker sild med karrysalat

Jule-menu 2015: (125 kr. pr. kuvert skal afhentes ved MMK, Hadsundvej 381, Gistrup) Den færdige to go-pakke. Lækker sild med karrysalat Jule-menu 2015: Juletiden er en stressende, men bestemt også dejlig tid på året. Det er hjerternes og familiens fest, hvor man nyder hinandens selskab med julens mange goder, især den fantastiske julemad.

Læs mere

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning Sauce Den brune Har man stegt eller kt net kød, kaldes væsken derfra fond (udtales så det rimer på fjong). Til en brun sauce kan man forbedre fonden ved fx at tilsætte et laurbærblad eller et løvstikkeblad

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

Sunde & sjove mellemmåltider

Sunde & sjove mellemmåltider Sunde & sjove mellemmåltider Mor, jeg er sulten! Rig på fibre UDEN tilsat sukker ingen konser veringsmidler Børn har brug for mange små måltider i løbet af dagen for at få energi nok til både at lege,

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde Sund aftensmad og desserter -På den lækre måde Sundhedsaktiv Skole 1 Forord Det kan være svært at få sundhed integreret i en travl hverdag. I dette hæfte findes idéer og inspiration til sunde aftenmåltider,

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Workshops Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 Indhold Indhold....

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN

HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN MED LETTE, LÆKRE RETTER Let og lækkert Sommermad er meget mere end pølser og grillmad. Bliv inspireret

Læs mere

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Morgenmads-idéer Grød 1 dl havregryn 2 spsk. solsikkekerner 1 lille drys salt 1 lille æble i tern eller revet Ovenstående koges op og koger stille et par

Læs mere

Leverpostej onderland 10056 W

Leverpostej onderland 10056 W Leverpostej Trylleri med leverpostej Martin Ib har tryllet lækre opskrifter frem med Tulip Foodservice leverpostej Mad med sjæl, ærlighed og overraskelser Martin Ib er uddannet tjener og kok med udmærkelsen,

Læs mere

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe Ølmenu til fredag d. 6-1-2012 Bouillon af Svampe Madolie 1 dl Kalvefond 1,5-2 l Barleywine(stærk special øl) 1 dl Blandede svampe 300 g Skalotteløg, i små tern 2 Gulerødder, skrællede, i små tern 2 Porre,

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD MESTERSLAGTEREN VINTERMAD ØLBRAISERET NAKKEFILET 2 4 PERSONER INGREDIENSER: 1 kg Nakkefilet 100 g røget bacon 3 gulerødder 2 løg 1 porre 4 fed hvidløg 1 mørk øl (Ale eller lign) 1,5 kg kartofler 100 g

Læs mere

Ønsker du at holde dit selskab på Hotel Nørherredhus, har vores køkkenchef udarbejdet flere dejlige menuer du blot kan vælge ud fra.

Ønsker du at holde dit selskab på Hotel Nørherredhus, har vores køkkenchef udarbejdet flere dejlige menuer du blot kan vælge ud fra. SELSKABSMENU Ønsker du at holde dit selskab på Hotel Nørherredhus, har vores køkkenchef udarbejdet flere dejlige menuer du blot kan vælge ud fra. Maden er veltillavet af friske råvarer. Du er altid velkommen

Læs mere

Supper. Afrikansk suppe. Aspargessuppe. Se også om muslingesupper på siden Fisk og Skaldyr.

Supper. Afrikansk suppe. Aspargessuppe. Se også om muslingesupper på siden Fisk og Skaldyr. Supper Se så om muslingesupper på siden Fisk Skaldyr. Afrikansk suppe 2 fed hvidløg hakkes fint 2 bladselleristængler skæres i tykke skiver 2 løg hakkes groft klares i en gryde på medium varme i 1 spsk

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere