SVENDEPRØVE PROJEKT. Iryna Vodyakha Ernæringsassistentelev Vejleder: Berit Gade Jensen Uddannelsescenter Holstebro Afleverings dato:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SVENDEPRØVE PROJEKT. Iryna Vodyakha Ernæringsassistentelev Vejleder: Berit Gade Jensen Uddannelsescenter Holstebro Afleverings dato: 27. 11."

Transkript

1 SVENDEPRØVE PROJEKT Iryna Vodyakha Ernæringsassistentelev Vejleder: Berit Gade Jensen Uddannelsescenter Holstebro Afleverings dato: Voksne December 2012

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Produktion og funktion Målgruppen Fysisk aktivitet faktor til svarende målgruppe er:... 6 Energiforbrug:... 7 Måltidsfordellingen:... 7 Energiprocentfordeling:... 8 Tilsat sukker... 8 Fuldkorn:... 8 Kostfiberindtagelsen... 8 Væsker:... 8 Mineraler... 8 Vitaminer Mad- og måltidspolitik Retningslinjer Cementvarefabriks øvrige mad tilbud Morgenmad: Frokost/Aften: Mellemmåltider: Allergi over for mælk Laktoseintolerance Menuplan Begrundelse for mit valg: Menu ti den praktiske prøve Hovedret: Dessert: Kost og ernæringsvurdering af valgte menu: Til min praktik prøve har jeg udarbejdet følgende bilag: Forslag til kritiske kontrolpunkter til menuen og beskrivelse af de korrigerende handlinger Modtagelse af råvarer: UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 1

3 Varmholdelse: Nedkøling: Temperaturmåling af færdige retter: Dagkostforslag Tilpasning af dagkosten Laktosefri diæt Konklusion Litteraturliste/vejledning Bilag 1 Menuplan Bilag 2 OPSKRIFTER Oven steget fyld kylling Pinjekerne-champignonssovs Kogt kartofler Salat-miks med fetaost Braiseret i rosmarin rodfrugter Ostelagkage med mørkt chokolade bund og brombær-gele Og blanding af skovbær til pynt Bilag 3 Egenkontrolskema Bilag 4 Varebestilling skema Bilag 5 Arbejdsplan Bilag 6 Kostberegning af min menu Bilag 7 Kantine/spisesalen Bilag 8 Eksempler på lun/kold anretninger UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 2

4 Indledning. I min svendeprøve projekt, har jeg valgt at arbejde med kost til voksne. Mit mål med denne opgave er at få større viden om kost og ernæring til mænd på år med høj fysisk aktivitet. Jeg vil koncentrere mig om ny nordiske kostprincipper, samt 8 kostråd, som man skal følge for at lave en sund mad. I min opgave vil jeg beskrive om køkkenets produktion/funktion, målgruppen og de ernæringsmæssige krav til maden, en hed dagkost til en person fra målgruppen, udarbejde en menuplan for hovedmåltidet og biret for en uge. Jeg vil beskrive menu sammensætning og anretning. Jeg vil lave en ernæringsberegning til en menu til min praktiske prøve. Jeg har valgt valgfri emne, som ny nordiske mad og mad og måltidspolitik. Gennem min opgave vil jeg visse viden om kulinarisk sensorik og speciel diæt, som Laktosafri. Jeg vil søge viden igennem internettet, notarer fra undervisningen, bøger og lille erfaring af arbejder i kantinen. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 3

5 Produktion og funktion. Jeg er ansat i kantine på cementvarefabrikken. Vi laver mad til 400 medarbejdere, hvor fordelingen af køn er ikke lige. Flertal af vores madarbejder er mænd og mange kvinder ansat, som kontorassistenter. Fabrikken kører i to holds skift, og det er muligt for begge holdt at spise i kantinen. Antal er madarbejder på dagholdet er større end på aftensholdtet. Der har vi også 2 madarbejderne, som er på diæter ved mave-tarmsygdomme. Så får de laktosereduceret diæt. På fabrikken er der også 16 medarbejder med etniske baugrund. Vi har et godt køkken, hvor arbejder ernæringsassistenter og en medhjælpeernæringsassistent. Vores fagfolk varetager, udover bagning og tilberedning af mad, desuden ekspedition, opvask og rengøring. Det er madordning på fabrikken. Kantinen har åbent fra mandag til fredag fra kl. 7:30-20:00. Flertal af ernæringsassistenter møder hver dag kl.7-15 og vi har 3 vores medarbejder, som forbereder og serverer mad om aftenen. Velsmag, madglæde, kvalitet, og sundhed er det fundamentet for vores kantiners gastronomi. Det skal være en oplevelse at gå til frokost, og medarbejderne skal vende energiske og opløftede tilbage til deres arbejde. Vores køkken er køkken med holdninger og høje krav til både råvarer, smag, tilberedning og sundhed. Vi føler ansvar for, at en ernæringsrigtig kost påvirker vores medarbejdere positivt både fysisk og psykisk. Vi tilbereder mad så meget som muligt fra bund, men vi bruger også hel og hal fabrikater. Vi har varmholdt produktion, som betyder, at maden produceres, udportioneres og serveres i en sammenhængende proces 1. Serveringen finder typisk sted inden for tre timer efter tilberedningen Temperaturen skal være over 65⁰ i varmholdningsperioden. Vi forarbejder og forbereder maden for det mindst i dagtimerne, hvor er der flere folk på arbejdet. Nogle retter (f.eks. forskellige slags frikadelle, suppe) bliver lavet formiddag, bagefter kølers ned og varmes op til aftensmad. Derfor benytter køkkenet 1 Produktionsformer og kvalitetsudviklings bogen side 29 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 4

6 køleproduktion 2, som er mad, der ikke straks efter fremstilling serveres for brugerne, men nedkølles hurtigt i f.eks. blæstkøler, og serveres for brugerne på senere tidspunkt. 3 Vi bruger også denne produktionsform til at køle af resten ad maden ned og at forberede nogle retter til næste dag. Køkkenet tilbyder også mad "ud af huset" til dem, som har lyst til at køber. Vores Take Away -bakker tåler mikroovn og op til 100 grader i alm. Ovn. Vi er også klar til at tilbyde receptionsmad, fødselsdage/jubilæum, mødeforplejning. Vi har følgene tilbud: Morgenmad serveres fra kl. 7:30 til kl. 9:00 Formiddags fra kl. 9:00 til kl. 10:00 Frokost fra kl. 11:30 til 13:30 Eftermiddags fra kl.15:00 til kl. 16:00 Aftensmad fra kl. 17:30 til 19:00 Her på cementvarefabrikkens kantine valgt vi at serverer en varm mad både til midt på dagen og aften, samt buffer, som består af smørebrød, sandwich, efter årstiders lun retter, kold anretning, suppe og vi har valgt at lægge vægt på salat og sund mad. Vi har en stor salatbar med mange lækre salater af høj kvalitet. 2 Regler på s Produktionsformer og kvalitetsudviklings bogen side 35 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 5

7 Målgruppen. I vores kokkenet prioriteres sundhed højt, fordi vi føler ansvar, for hvordan maden påvirker vores brugere. Sund mad skal sikre energi til hele dagen. Sund mad og fysisk aktivitet er vigtige for sundheden og giver et bedre liv i hverdagen. Maden giver ikke kun nydelse, glæde og velvære. Maden giver også kroppen vigtige næringsstoffer og energi. Men sundhed er ikke kun mad, det er også vigtigt at bruge kroppen. Hvis du lever sundt, kan du måske undgå livsstilssygdomme som hjertekarsygdom, diabetes og kræft. Det er sundt for voksne at spise mange gange om dagen, men mindre portioner. Så får kroppen og hjernen hele tiden energi. Når man spiser mange måltider, får man meget forskellig slags mad. Man får lettere vitaminer og mineraler, og får mindre lyst til at spise for meget sidst på dagen. På cementvarefabrikkens kantine spiser de voksne fra år efter normalkosten, som anbefales til alle raske. Det svarer til 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. 4 Fysisk aktivitet faktor til svarende målgruppe er: 5 Stilesiddende arbejde med en vis gangaktivitet, men ingen eller 1,6-1,7 begrænset fysisk aktivitet i fritiden Hovedsagligt stående eller gående arbejder 1,8 1,9 Tungt kropsarbejde 2,0 2, Kostlære og vurdering bog. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 6

8 Energiforbrug: 6 Alder Basalstofskifter Lav fysisk Normal fysisk Høj fysisk MJ/d aktivitet MJ/d aktivitet MJ/d aktivitet MJ/d Kvinder ,9 8,3 9,4 10, ,8 8,1 9,2 10, ,3 7,4 8,5 9,5 Alder Basalstofskifter Lav fysisk Normal fysisk Høj fysisk MJ/d aktivitet MJ/d aktivitet MJ/d aktivitet MJ/d Mænd ,7 10,7 12,3 13, ,4 10,4 11,8 13, ,5 9,3 10,6 12,0 På fabrikken arbejder flertal af mand og jeg vil sætte fokus på mand år med høj fysisk aktivitet, som svarer til energibehovet på KJ. Måltidsfordellingen: 7 Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemåltider % % % 5-30 % (5-10 % pr. måltid) UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 7

9 Energiprocentfordeling: 8 Energigivende stoffer Energiprocentfordeling Normalkost Kulhydrat % 55 % Fedt % Max. 30 % Protein % 15 % Tilsat sukker bør ikke overstige 10 E % af den samlede energi. Fuldkorn:9 Anbefalingen for den daglige indtagelse af fuldkorn er mindst 75 g for voksne, så derfor bør mindst halvdelen af de kulhydratrige fødevarevarer være fuldkornsprodukter. Kostfiberindtagelsen anbefales til 3 g pr. MJ, som for voksne svarer til g kostfiber pr. dag. Væsker: Det anbefales at drikke 1-1½ liter væske om dagen. 10 Mineraler er essentielle, altså livsnødvendige næringsstoffer. Det er stoffer, der enten hjælper vitaminerne med at fungere eller er en slags byggesten i kroppen, f.eks. knogler og tænder. Mineraler opdeles også i to grupper: Makromineraler Calcium Mikromineraler Jern Calcium er makromineral og i daglig tale- kalk. Det er mineral, der findes allermest af i kroppen. Det er især under væksten, hvor knoglerne opbygges, at behovet for calcium er afgørende. Sammen med magnesium og fosfor udgør det den faste del af knoglerne. Stor betydning for muskelsammentrækninger, impulsledning, i nerverne, størkning af blodet og blodtryk. Fungerer som budbringer i kroppens celler. Den største del af vores daglige calcium-optag fås gennem mejeriprodukter, som mælk og ost, men der findes også calcium i grove grønsager som, broccoli, bønner og små 8 Kostlære og vurdering bog side Ernæringslære bog side 66 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha S ide 8

10 fede fisk der spises med ben, drikkevand, gryn og groft brød. Anbefalingen af calcium er i NNA 11 fastsat til voksne at være mg om dagen. 13 Jern er en vigtig funktion i den centrale enhed i hæmoglobinmolekylet i de røde blodlegemer. Jernet er ansvarligt for at ilten transporteres rundt i kroppen og er derfor livsvigtigt. Cirka to tredjedele af kroppens samlede jern findes i blodet og musklerne. En tredjedel er laget i leveren, milten og i den røde knoglemarv, hvor de røde blodlegemer dannes. Kvinder skal have 15 mg pr. dag, mænd skal have 9 mg pr dag. 14 Mangle symptomer er træthed, bleghed, blodmangel. Ved kvinder under menstruation kan der være kraftige blødninger. Findes i kornprodukter, kød, frugt, grøntsager, tørrede frugt, bælgfrugt, rødbeder og grønne blade- broccoli, persille og jordbær indeholder ekstra meget jern. Makromineraler Mikromineraler 11 De nordiske næringsstofanbefalinger. 12 Det er anbefaling til årige. 13 Ernæringslære bog side ger.aspx UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 9

11 Vitaminer er livsvigtige for kroppen skal fungere. Kroppen kan ikke selv denne den. De har funktion ved kroppens opbygning i forbindelse med stofskiftet og dannelse af enzymer og de findes i det vi spiser og drikker. Vitaminer opdeles i to gruppe: De fedtopløselige D-vitamin A-vitamin De vandopløselige B1- vitamin C-vitamin De fedtopløselige vitaminer findes i fedtholdige fødevarer, f.eks. kød, fede fisk (makrel, laks, sild, ål) og fede mælkeprodukter. Disse vitaminer deponeres i kroppen. De vandopløselige vitaminer findes i grøntsager, frugt, kornprodukter og kød. De fleste vandopløselige vitaminer skal tilføres hver dag, da det eventuelt daglige overskud udskilles gennem urinen. D vitamin det er fedtopløselige vitamin, som er vigtigt for: Siges at hæve energiniveauet og humøret. Balance i immunsystemet. Blodsukkerregulering. Knogledannelse Udvikling af tænder. D-vitamin omdannes til biologisk aktive vitaminer ved en proces i lever og nyrer. Mangel på D-vitamin kan give tandtab, muskelsvækkelse, træthed og humørsvinger. D-vitamin findes i store mængder i æg, og især i alle de fede fisk - sardiner, makrel, sild, ål, laks, hellefisk og fedtstoffer (margarine, smør, olier), kød, samt mælk og ost. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 10

12 A vitamin 15 har betydnig for synet bl.a. natteblindhed, væksten, dannelse af nye sædceller, smagssansen, vigtig for immunfosvaret, imod bakterielle infiktioner og modvirker tør hud. Mænd: 900 RE (mikrogram retinol) pr. dag. 16 Kvinder: 700 RE (mikrogram retinol) pr. dag. Findes i animalske produkter, især i lever, fisk, æg, berigede margariner og mejeriprodukter. Desuden også i frugt og grønt, især med orange og mørkegrønne farver, for eksempel gulerødder, spinat, grønkål, abrikoser og meloner. B1 vitamin er det almindelige navn for stoffet tiamin.b1-vit er en vigtig komponent i energistofskiftet. B1-vit er vigtig i omdannelsen af kulhydrat til druesukker(glukose). Når druesukker forbrændes af kroppen, skabes energi der er vigtig for at bl.a. hjerte, hjerne og muskler kan fungere. Mænd: 1,4 mg pr. dag. Kvinder: 1,1 mg pr. dag. Let mangel giver nedsat appetit, koncentrationsbesvær, træthed og irritabilitet. Dette ledsages af vægttad, forstoppelse, nedsat muskelkraft, samt prikken og stikken i fingre og tæer. Findes i de fleste levnedsmidler fra dyreriget og i mange fra planteriet, især findes i kornprodukter, bælgfrugter, magert kød, mælk og ost. C-vitamin 17 er det almindelige navn for stoffet askorbinsyre.vitamin C fungerer som en antioxidant ved at beskytte kroppen mod stress. Den bidrager til et normalt energistofskifte, øger optagelsen af jern og er vigtig for at nervesystemet skal fungere som det skal. C vitamin findes i mange forskellige næringsmidler- frugt og grøntsager: Hyben, persille, pebefrugt, solbær, broccoli, kiwi, jordbær, blomkål, appelsin, blåbær. C vitamin måles i milligrammet i NNA. 75 mg pr. dag. 18 Størstedelen af C vitamin spises eller drikkes gennem mad og drikker ww.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminer også B1 18 også B1 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 11

13 Den bliver optaget i tyndtarm. Mangel på C vitamin giver følgende symptomer: blødninger i tanddkødet, muskler og underhud. Manglende sårhellig. Skørbug. Sammen med jern er C vitamin nødvendigt fo dannelse af en af de 20 aminosyrer, kroppen bruger til at opbygge protein. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 12

14 Mad- og måltidspolitik. Formålet med kantinens mad og måltidstpolitik er, at tilbyde en sund og velsmagende mad. Maden tilberedes så den efter de officielle anbefalinger for en sund kost. Sundhed er et vigtigt og nødvendigt punkt på dagsordenen i dag. Vores medarbejder får tilbudet mad i hele kantinens åbningstid. Vi ønsker at skabe rammerne for, at alle måltider kan være sundt, lækkert og ernæringsmæssigt korrekt. Ved at stille sund og lækker kantinemad til rådighed for flest mulige medarbejdere, vil flere medarbejdere benytte sig af tilbuddet og dermed: Øges trivslen Nedsættes risikoen for livsstilsproblemer Falder fraværet på sigt Sund kost medvirker til et stabilt energiniveau og skaber de bedste forudsætninger for øget produktivitet/ koncentration. Vi bruger de officielle kostanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som indeholder 8 kostråd: 19 Mådpolitik i vores kantine følger (men ikke 100 %) også efter den kosttypen Ny Nordisk Hverdagsmad,som er udviklet således, at den er sund, men samtidig stemmer overens med den nordiske madkultur. Med begrebet sund menes det, at kosttypen er i overensstemmelse med De Nordiske Næringsstofanbefalinger. Det betyder, at kosttypen indeholder den anbefalede fordeling af makronæringsstofferne protein, kulhydrat og fedt. Vores mad skal blive en livsstil, som er mere hensigtsmæssig for 19 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 13

15 naturen, for mennesket og for de nordiske samfund. Og så skal den koble sundhed med velsmag. Vi vil gerne være med til at gøre Ny Nordisk Mad til noget, der kan stå på spisebordene hos almindelige mennesker en helt almindelig hverdags. En sund kost skal forebygge uhensigtsmæssig vægtstigning, fedme, type 2 diabetes, hjertekarsygdomme samt kræft. Den skal mætte godt. Derfor skal de råvarer, der gror godt i Norden, være grundstammen i den nordiske hverdagsmad og følger sæsonens variation. Korn særligt fuldkorn - skal gøre danskerne mætte. Den nordiske kultur bygger på fuldkornsbrød. Desuden skal det tilstræbes at nogen % af kostindtaget er økologisk,som er ikke belaster miljøet, ved at de skal transporteres mange tusind kilometrer, frem for billiger importerede råvarer. De nordiske fødevarer er i dag underlagt meget stramme krav til kvalitet og hygiejne. Det giver tryghed omkring råvarerne. Vi køber økologiske grøntsager og frugt, minimælk, havregryn, fuldkornspasta/spagetti. Vi sætter også fokus på varer med Fuldkornsmærket og Nøglehullet. Til festlige arrangementer ser menuplanen anderledes ud, da der serveres festlige måltider. Det skal selvfølgelig være plads til småkage til Jul, chokolade pålæg til Påske og Fastelavns boller. Man skal ikke forbyde søde sager. Men det handler om at finder balance mellem sunde og usunde(eller det søde) mad til dagligt. Vi viser respekt og hensyn, overfor forskellige religiøse og kulturelle forskrifter, således at medarbejderne aldrig får mad der strider mod disse. Ernæringsassistenten kan også UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 14

16 indgå i en aktiv dialog med medarbejderne om maden, hvis man har problemer(er på diæt f.eks. Laktosefri diæt), som der skal eller kan tages højde for i maden. Kantinens arbejde skal vidne om en høj hygiejnisk standard med korrekte arbejdsgange vedr. regler om tilvirkning, servering og hygiejne ved fremstilling af fødevarer. Kantinen har en social funktion som et centralt mødested i de ansattes hverdag. Dette imødekommes ved at tilbyde et attraktivt og inspirerende spisemiljø for alle medarbejdere. (Bilag 7). Retningslinjer. Fisk serveres en gang om ugen i den varme ret, og tilbydes dagligt som en pålægstype. Kød med over 10 % fedt anvendes i gennemsnit max. en gang om ugen i den varme ret, og kødpålæg indeholder som hovedregel max 10 % fedt. Groft brød serveres til hvert måltid. Ved anvendelsen af mejeriprodukter tilstræbes den mest fedtfattige løsning. Fx mælk eller madlavningsfløder 8 % til den varme ret i stedet for fløde 38 %, og yoghurt, ylette eller A38 til dressinger og pålægssalater. Fedtstof anvendes generelt mindst muligt. Flydende planteolier erstatter fast fedtstof såsom hårde margariner. Smør/becel. Der tilbydes gratis koldt vand. Der tilbydes hel eller udskåret frugt og grønt efter årstiden. Der er ikke automater med sukkersødede læskedrikke og slik. Til formiddags- og eftermiddagsmøder udbydes der, udover frugt og grønt, et udvalg af sunde hjemmebagte brød, samt kager, småkager, eller kvalitetschokolade. Har et stor forbrug af grøntsager(nordiske). Det bruges både synlige og usynlige grøntsager, da man på den måde nemmere kan bruge flest mulige grøntsager i maden. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 15

17 Cementvarefabriks øvrige mad tilbud. 20 Morgenmad: havregryn, rugfras, muesli, rugbrøddrys yoghurt, ylette, rosiner, sukker, rugbrød, grov boller/rundstykker, skæreost, smelteost, smør/becel, marmelade/honning, fad med frugt, fad med tomat, agurk, peberfrugt, gulerod, pålæg (hamburgryg, rullepølse, spegepølse). Af drikkevarer tilbydes mini mælk, skummetmælk, vand, kaffe, te, appelsinjuice og æblejuice. Frokost/Aften: Supper, groft brød/boller, dagens varm ret + salat, lun/vegetar retter, koldanretninger, sandwicher(også mager), smørebrød, stor salatbar, som består af grund salatbar og 3-4 forskellige salater (også med groft grøntsager). Dessert (kold/varm), kager. Mellemmåltider: Der er altid frugt/grønt, vand til rådighed om formiddag, knækbrød og fuldkornsbrød/bolle, rugbrød, tørrer frugt/nødder, juice/saft. Om eftermiddagen der er det samme + kager, fuldkorn kiks, pålægschokolade, koldskål, kærnemælk, smoothies. 20 Bilag for eksempler med lun/kolde anretninger, supper. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 16

18 Allergi over for mælk 21 : Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn. Det er proteinerne i mælken, som en voksne hele ikke kan tåle. Derfor vil jeg beskrive både mælkeallergi og laktoseintolerance. Symptomer: Mælkeallergi kan vise sig som nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Symptomerne kommer oftest kort efter, at man har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere. Mælkeallergi behandles med diæt, hvor man udelukker alt mælk fra kosten. Der findes ingen medicinsk behandling, der kan helbrede mælkeallergi. Diæterne tager som hovedregel udgangspunkt i Normalkost, men selvfølgelig tages gensyn til speciel diæt, f.eks. laktosefri. Man kan spise og drikke hyppigst alle brød, mel og gryn, kartofler, ris og pasta, grøntsager og bælgfrugter, frugt, nødder og frø, kød, fisk, fjerkræ, indmad og æg, sojamælk, risdrik og havremælk, alle typer skæreoste og skimmeloste, fetaost, laktosefri mælkeprodukter. I køkkenet: Princippet i en mælkefri kost er, at al mælk og alle mælkeprodukter udskiftes. I hovedretter og sovse kan mælk erstattes med vand, grøntsagesvand eller bouillon. Det kan desuden anvende havredrik, risdrik eller kokosmælk. I stedet for fløde og cremefraiche kan blendede, kogte grøntsager være med til at give sovsen en tykkere konsistens. Til stegning og bagning, kan bruges mælkefri plantemargarine eller olie. Mælkefri margarine eller olie kan bruges for at give smag, konsistens og ekstra kalorier til retten. Dette for at dækket man s energi- og fedtbehov. I kageopskrifter kan mælk erstattes med vand eller frugtjuice. Mælkefrie pandekager kan tilberedes med vand eller mælkeerstatning. Mælkefri pizza kan laves uden ost. Mælkefrie saucer kan laves ved at jævne fond/bouillon og eventuelt tilsætte mælkefri margarine. Mælkeerstatning, sojamælk, havremælk eller rismælk kan også danne basis for en mælkefri sauce. Salatdressing af olie og eddike er uden mælk. 21 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 17

19 Hjemmelavede stuvninger kan laves mælkefrie. Formkager, chokoladekage og muffins er muligt at lave uden mælk. Som et alternativ til fløde kan der benyttes en flødeerstatning. Ernæringsmæssige konsekvenser: Som en generel regel kan det siges, at man, som ikke drikker mælkeerstatning, får et lavere indtag af energi, protein, fedt, riboflavin (vitamin B2) og kalcium. Det er desuden ofte nødvendigt med daglige tilskud af kalcium og B-vitaminer (eller multivitaminer). Enkelte grøntsager, nødder, tørret frugt og enkelte frø/korntyper er rige på kalcium. Når det laves mad uden mælk, skal det vaskes knive, grydeskeer, skærebrætter, køkkenmaskiner, køkkenbord osv. grundigt af, hvis det har været i kontakt med mad, som indeholder mælk. Elles kan der komme små mængder mælkeprotein med i den mælkefri mad, og det kan være nok til, at man får symptomer. Allergi kan være arveligt betinget og rammer mest børn og unge, mens intolerant ikke er arveligt betinget og hyppigst optræder hos voksne. 22 Laktoseintolerance 23 betyder nedsat evne til at fordøje laktose, som er det sukker i mælk. Laktoseintolerance er ikke en overfølsomhed i egentligt forstand, men en tilstand som skyldes, at kroppen producerer for lidt af enzymet laktase, der skal til for at fordøje mælkens laktose. De fleste med laktoseintolerance kan drikke ¼ liter mælk pr. dagen uden at få problemer, men man skal alligevel finder sine egne grænse for hvor meget laktose, kan du klare. Skæreost og skimmelost indeholde mindre laktose og kan derfor spises af laktoseintolerance uden problemer UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 18

20 Spis og drik sjældent: 24 Risengrød Færdige melblandinger til fx boller, pandekager og æbleskiver Kartoffelmos lavet med mælk Grøntsager i mælke-/flødestuvninger Alle typer mælk Myseost Kakaomælk, milkshake og drikkeyoghurt Pulver- og dåsesupper med laktose Mælkedesserter fx budding, fløderand, mousse og fromage Fløde- og mælkeis Kager med creme eller flødeskum Hjemmelavede ernæringstilskud baseret på mælk 24 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 19

21 Menuplan. 25 Begrundelse for mit valg: Igennem min planlægning af menuen har jeg tænkt på det nordiske nye hverdags mad, som sætter fokus på sæson, da frugt og grønt er bedst, når det er dansk/norden og helt fisk. Det er i sæsonperioden kvaliteten og smagen af fødevaren er bedst. Det er også her hvor vitamin og mineral indholdet er højst. Det er noget økonomi i at spise efter årstiden, da man så ikke skal betale ekstra for en grøntsag eller frugt importeret fra udlandet. Hvis man spiser efter årstidens frugt og grønt sikrer man sig også for at få spist varieret og forskelligt på det tidspunkt f.eks. rodfrugter, kål, æbler, kartofler. Der er også uf fra 8 kostråd, man kan spise 300 g frugt og 300 g grøntsager, ikke kun fine grønsager(agurk, tomat, som er ikke sæson i december), men også de grove grønsager(navnet før), som nogen sted er usynlig for brugerne. Jeg har også tænkt på farversammensætning, så en hel menu ikke bare er samme farve, men at der er lidt spræl i retten. Som tommelfingerregel gælder, at der skal mindst være tre farver til stede på tallerkenen for, at den ikke virker farveløs. Jeg har også tænkt, at der ikke alle dage f.eks. serveres kylling, men der er variation i kødet, så der både er fisk, kylling/kalkun, oksekød og svinekød, som kan tilberedes på mange forskellige måder og der kan være både hakket kød og hele stykker. Ren sensorisk forsøger jeg at få menuen til at følge Klosse modellen 26. Så rettens navn passer til forventningen og at der vil være appetitlige dufte der passe til den mad man skal have. Det skal være en god balance af grundsmagene (surt, sødt, salt, bittert og umami) og af madens teksturer (sprødt, blødt, fast, cremet, osv). Vi bruger også tallerkenmodel Bilag 1 26 Kulinarisk sensorik bog 27 Kulinarisk sensirik bog. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 20

22 Menu til den praktiske prøve. Hovedret: Oven stegt fyld kyllingebryst, serveres med kartofler og pinjekerne-champignonsovs, med braiseret i rosmarin rodfrugter, samt salat-mix med fetaost. Dessert: Ostekage med mørkt chokolade bund og brombær-gele, blanding af skovbær til pynt. Jeg har tænkt at vælge kendt og lidt fornyeligt retter. Råvarer, som kylling, kartofler, rodfrugter, krydderurter, frosne bær er efter det nordiske princip med god kvalitet. Der er også masse grøntsager gennem min menu og dermed en del vitaminer og mineraler. Retter består af forskellige tilberedningsmetoder/tekniker som fyldning, ovnstegning, kogning, braisering, jævning (maizena), emulgering, stivelse (husblas). Dens konsistens er varierende, da kylling er fast, kartofler er blød, sovs cremet, rodfrugter er sprød, grøntsager er knasende, dessert er blød, fast/knasende. I retterne sammensættes alle 5 grundsmager. Jeg har forsøgt at finde de farvelige og kreative retter, som opfylder kriterierne for et sund, nærende, som efterlader en med en dog smagsoplivelse og bliver en fryd for øjne. Til min praktisk prøve har jeg udarbejdet følgende bilag: Opskrifter- Bilag 2 Egenkontrol skema Bilag 3 Varebestilling Bilag 4 Arbejdsplan Bilag 5 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 21

23 Kost og ernæringsvurdering af valgte menu: 28 Efter kostberegning ag valgte menuen, fik jeg disse tal: Protein 17 % Fedt 37 % Kulhydrat 46 % Energi: KJ x 100 : KJ = 33 % måltidsandel(frokost) Hvis vi tager frokost/aftensmad måltidsandel %, så min beregning ligger i midten. NNA anbefaler til Normalkost protein 15 %, men protein kan generelt udgøre % af energiindtaget. Jeg har beregnet og har fået 17 %, så det ligger lidt højere end NNA Til min praktik prøve har jeg udarbejdet følgende bilag: anbefaler, Opskrifter- men ind i mellem bilag de normer. Egenkontrols skema bilag Fedt er max. 30 % og det ligger for meget ca. 7 % og det kan måske spares på noget Varebestillings skema bilag smør, eller mindre mængde af pinjekerne i sovsen, mindre fedt % på creme fraice (fx. 6 %) Arbejdsplan bilag eller bruges måske andre fedfattige syrne mejeriprodukter i desserten. Kulhydrat %, efter NNA anbefaling til Normalkost 55 %. I dette måltid har jeg beregnet 46 %, som viser at det er for lidt og mangle ca. 9 % af de gode kulhydrater. Det skal måske serveres groft brød til måltiden, som vil øger stigning af kulhydrat %. Det kan måske bruges andre groft grønsager til salat eller anden slags dessert, som består af f. eks. Frugt. 28 Bilag 6 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 22

24 Forslag til kritiske kontrolpunkter til menuen og beskrivelse af de korrigerende handlinger. Modtagelse af råvarer: Kritiske kontrolpun kter. Modtag else af kylling Lovkrav Max. + 5C Køkkenets krav Max. + 5C Modtagelse af mejeriprodu kter Max. + 5C Max. + 5C Modtagels e af frugt/grø nt, bær. Udseener, kvalitet. Udseener, kvalitet. Opbevares + 5C Modtagelse af tørrer varer, f.eks. maizena, chokolade, pinjekerne. Udseener, kvalitet, emballager, restholdbarhe d. Udseener, kvalitet, emballager, restholdbarhe d Opbevares i koloniale rum. Modtagelse af frost varer, f.eks. kød/fisk,gr øntsager,b ær. Max. 18C Max. -18C Korrigerende handling Varerne kasseres, leverand ør kontaktes. Varerne vurderes om kan tilberedes med det samme, eller kasseres, leverandør kontaktes. Varerne kasseres, leverandør kontaktes. Varerne kasseres, leverandør kontaktes. Det vurderes om varerne kan tilberedes med det samme, eller stilles på køl til optørring og tilberedes næste dag. Leverandør kontaktes. Varmholdelse: Kritiske kontrolpunkter. Lovkrav Køkkenets krav Korrigerende handling Opvarmning af kylling, sovs, kartofler, rodfrugter. Minimum + 65C Max. + 65C Nelkøling påbegyndes og skal forgå gælderne regler. 3 timer regel om servering af fødevarerne uden varmholdelse eller køl. Nedkølingsforløbet opdelt i mindre portion. Kasseres med, der har været varmholdt, da kvaliteten er forringet. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 23

25 Nedkøling: Kritiske kontrolpunkter. Lovkrav, temperatur Køkkenets krav Korrigerende handling Nedkøling af fødevarerne. Fra + 65C til +10C på mindst 3 timer. Fra + 65C til +10C på mindst 3 timer. Nedkøling påbegyndes og skal forgå gælderne regler. 3 timer regel om servering af fødevarerne uden varmholdelse eller køl. Efter nedkøling fødevarer opbevares ved max. + 5C. Temperaturmåling af færdige retter: 29 Kritiske kontrolpunkter. Målt temperatur. Temperaturmåling Foretages med fintfølende indstikstermometer, som både før og efter brug desinficeres. Temperatur krav Min.+ 75C, målt i centrum af produktet. Korrigerende handling Hvis temperaturen ikke er høj nok, forlænges varmebehandling. Opvarmning foregår efter den samme regel. 29 Lotte Mollerup Produktionshygiejne. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 24

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Sundhedsugen uge 17-2011.

Sundhedsugen uge 17-2011. Sundhedsugen uge 17-2011. I årets sundhedsuge er maden planlagt ud fra de 8 kostråd. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af: Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling

Læs mere

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og

Læs mere

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank 8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank Af Lene Hansson Foto: Andreas Beck og Camilla Rønde, oktober 2012

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU:

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU: ÆG- OG REJESALAT 1 ½ spsk. soja yoghurt (fx Alpro soya naturel) 3 spsk. mayonnaise 1 spsk. ketchup ½ spsk. sukker Lidt citronsaft Smages til med salt og peber 1 hårdkogt æg 150 g rejer Soja yoghurt, mayonnaise

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Tirsdag. Mandag. vaegtkonsulenterne.dk 70 23 73 93

Tirsdag. Mandag. vaegtkonsulenterne.dk 70 23 73 93 Mandag 5 g DDV plante 70 30 g brød 75 g ost 20+ 1 ¼ dl appelsinsaft > Brødet smøres og ost og marmelade kommes evt på. Drik appelsinsaften. Broccoli i fad 300 g broccolibuketter 2 æg salt & citronpeber

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme INDHOLDSFORTEGNELSE Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme Indsæt egne opskrifter FOKUSORD BLENDE RISTE CITRONSAFT Smoothie med frugt,

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt.

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt. Mad med Fuldkorn Hvorfor spise fuldkorn? Der er mange gode grunde til at spise mere fuldkorn. Læs her hvad fuldkorn er godt for. Godt for fordøjelsen Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder

Læs mere

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Claus Bech Guide Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 8 36 sider Alle i sund og slank version 16 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund: Skøn varm

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Carbonara - Det skal du bruge: 1 ps fuldkornsspaghetti ca. 500 gram, koges 1 minut mindre end angivet på pakke 5 skiver bacon 2 stk. nye små gulerødder,

Læs mere

Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove. Middelhavets mange muligheder

Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove. Middelhavets mange muligheder Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove Tema Middelhavets mange muligheder Menu Fyldte tomater med svampe og spinat Aubergine Tzatziki med olivenfrikassé og hvidløg Porretærte og Serrano med feta

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

Kostplan - uge 40. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

Kostplan - uge 40. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson Kostplan - uge 40 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Chili (frisk og tørret) Citroner

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

Pastagryde med feta. Pasta med kalkun og tomat. 1. Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg og hvidløg i 1 min.

Pastagryde med feta. Pasta med kalkun og tomat. 1. Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg og hvidløg i 1 min. Pastagryde med feta 1. Fetaosten skæres i tern. 2. Løgene skæres i tern og svitses i en gryde i olien. Pasta med kalkun og tomat 1. Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

Derudover bruges der 95 procent mindre vand og udledes 90 procent mindre CO2 i produktionsfasen.

Derudover bruges der 95 procent mindre vand og udledes 90 procent mindre CO2 i produktionsfasen. 8 Fristende nye opskrifter med Soy4You Har du prøvet det nye Soy4You produkt endnu? Soy4You er sidste nye skud på stammen af grønne produkter der rammer de danske supermarkeder. Soy4You er et naturprodukt

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN) VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER

Læs mere

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne

Læs mere