SVENDEPRØVE PROJEKT. Iryna Vodyakha Ernæringsassistentelev Vejleder: Berit Gade Jensen Uddannelsescenter Holstebro Afleverings dato:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SVENDEPRØVE PROJEKT. Iryna Vodyakha Ernæringsassistentelev Vejleder: Berit Gade Jensen Uddannelsescenter Holstebro Afleverings dato: 27. 11."

Transkript

1 SVENDEPRØVE PROJEKT Iryna Vodyakha Ernæringsassistentelev Vejleder: Berit Gade Jensen Uddannelsescenter Holstebro Afleverings dato: Voksne December 2012

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Produktion og funktion Målgruppen Fysisk aktivitet faktor til svarende målgruppe er:... 6 Energiforbrug:... 7 Måltidsfordellingen:... 7 Energiprocentfordeling:... 8 Tilsat sukker... 8 Fuldkorn:... 8 Kostfiberindtagelsen... 8 Væsker:... 8 Mineraler... 8 Vitaminer Mad- og måltidspolitik Retningslinjer Cementvarefabriks øvrige mad tilbud Morgenmad: Frokost/Aften: Mellemmåltider: Allergi over for mælk Laktoseintolerance Menuplan Begrundelse for mit valg: Menu ti den praktiske prøve Hovedret: Dessert: Kost og ernæringsvurdering af valgte menu: Til min praktik prøve har jeg udarbejdet følgende bilag: Forslag til kritiske kontrolpunkter til menuen og beskrivelse af de korrigerende handlinger Modtagelse af råvarer: UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 1

3 Varmholdelse: Nedkøling: Temperaturmåling af færdige retter: Dagkostforslag Tilpasning af dagkosten Laktosefri diæt Konklusion Litteraturliste/vejledning Bilag 1 Menuplan Bilag 2 OPSKRIFTER Oven steget fyld kylling Pinjekerne-champignonssovs Kogt kartofler Salat-miks med fetaost Braiseret i rosmarin rodfrugter Ostelagkage med mørkt chokolade bund og brombær-gele Og blanding af skovbær til pynt Bilag 3 Egenkontrolskema Bilag 4 Varebestilling skema Bilag 5 Arbejdsplan Bilag 6 Kostberegning af min menu Bilag 7 Kantine/spisesalen Bilag 8 Eksempler på lun/kold anretninger UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 2

4 Indledning. I min svendeprøve projekt, har jeg valgt at arbejde med kost til voksne. Mit mål med denne opgave er at få større viden om kost og ernæring til mænd på år med høj fysisk aktivitet. Jeg vil koncentrere mig om ny nordiske kostprincipper, samt 8 kostråd, som man skal følge for at lave en sund mad. I min opgave vil jeg beskrive om køkkenets produktion/funktion, målgruppen og de ernæringsmæssige krav til maden, en hed dagkost til en person fra målgruppen, udarbejde en menuplan for hovedmåltidet og biret for en uge. Jeg vil beskrive menu sammensætning og anretning. Jeg vil lave en ernæringsberegning til en menu til min praktiske prøve. Jeg har valgt valgfri emne, som ny nordiske mad og mad og måltidspolitik. Gennem min opgave vil jeg visse viden om kulinarisk sensorik og speciel diæt, som Laktosafri. Jeg vil søge viden igennem internettet, notarer fra undervisningen, bøger og lille erfaring af arbejder i kantinen. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 3

5 Produktion og funktion. Jeg er ansat i kantine på cementvarefabrikken. Vi laver mad til 400 medarbejdere, hvor fordelingen af køn er ikke lige. Flertal af vores madarbejder er mænd og mange kvinder ansat, som kontorassistenter. Fabrikken kører i to holds skift, og det er muligt for begge holdt at spise i kantinen. Antal er madarbejder på dagholdet er større end på aftensholdtet. Der har vi også 2 madarbejderne, som er på diæter ved mave-tarmsygdomme. Så får de laktosereduceret diæt. På fabrikken er der også 16 medarbejder med etniske baugrund. Vi har et godt køkken, hvor arbejder ernæringsassistenter og en medhjælpeernæringsassistent. Vores fagfolk varetager, udover bagning og tilberedning af mad, desuden ekspedition, opvask og rengøring. Det er madordning på fabrikken. Kantinen har åbent fra mandag til fredag fra kl. 7:30-20:00. Flertal af ernæringsassistenter møder hver dag kl.7-15 og vi har 3 vores medarbejder, som forbereder og serverer mad om aftenen. Velsmag, madglæde, kvalitet, og sundhed er det fundamentet for vores kantiners gastronomi. Det skal være en oplevelse at gå til frokost, og medarbejderne skal vende energiske og opløftede tilbage til deres arbejde. Vores køkken er køkken med holdninger og høje krav til både råvarer, smag, tilberedning og sundhed. Vi føler ansvar for, at en ernæringsrigtig kost påvirker vores medarbejdere positivt både fysisk og psykisk. Vi tilbereder mad så meget som muligt fra bund, men vi bruger også hel og hal fabrikater. Vi har varmholdt produktion, som betyder, at maden produceres, udportioneres og serveres i en sammenhængende proces 1. Serveringen finder typisk sted inden for tre timer efter tilberedningen Temperaturen skal være over 65⁰ i varmholdningsperioden. Vi forarbejder og forbereder maden for det mindst i dagtimerne, hvor er der flere folk på arbejdet. Nogle retter (f.eks. forskellige slags frikadelle, suppe) bliver lavet formiddag, bagefter kølers ned og varmes op til aftensmad. Derfor benytter køkkenet 1 Produktionsformer og kvalitetsudviklings bogen side 29 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 4

6 køleproduktion 2, som er mad, der ikke straks efter fremstilling serveres for brugerne, men nedkølles hurtigt i f.eks. blæstkøler, og serveres for brugerne på senere tidspunkt. 3 Vi bruger også denne produktionsform til at køle af resten ad maden ned og at forberede nogle retter til næste dag. Køkkenet tilbyder også mad "ud af huset" til dem, som har lyst til at køber. Vores Take Away -bakker tåler mikroovn og op til 100 grader i alm. Ovn. Vi er også klar til at tilbyde receptionsmad, fødselsdage/jubilæum, mødeforplejning. Vi har følgene tilbud: Morgenmad serveres fra kl. 7:30 til kl. 9:00 Formiddags fra kl. 9:00 til kl. 10:00 Frokost fra kl. 11:30 til 13:30 Eftermiddags fra kl.15:00 til kl. 16:00 Aftensmad fra kl. 17:30 til 19:00 Her på cementvarefabrikkens kantine valgt vi at serverer en varm mad både til midt på dagen og aften, samt buffer, som består af smørebrød, sandwich, efter årstiders lun retter, kold anretning, suppe og vi har valgt at lægge vægt på salat og sund mad. Vi har en stor salatbar med mange lækre salater af høj kvalitet. 2 Regler på s Produktionsformer og kvalitetsudviklings bogen side 35 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 5

7 Målgruppen. I vores kokkenet prioriteres sundhed højt, fordi vi føler ansvar, for hvordan maden påvirker vores brugere. Sund mad skal sikre energi til hele dagen. Sund mad og fysisk aktivitet er vigtige for sundheden og giver et bedre liv i hverdagen. Maden giver ikke kun nydelse, glæde og velvære. Maden giver også kroppen vigtige næringsstoffer og energi. Men sundhed er ikke kun mad, det er også vigtigt at bruge kroppen. Hvis du lever sundt, kan du måske undgå livsstilssygdomme som hjertekarsygdom, diabetes og kræft. Det er sundt for voksne at spise mange gange om dagen, men mindre portioner. Så får kroppen og hjernen hele tiden energi. Når man spiser mange måltider, får man meget forskellig slags mad. Man får lettere vitaminer og mineraler, og får mindre lyst til at spise for meget sidst på dagen. På cementvarefabrikkens kantine spiser de voksne fra år efter normalkosten, som anbefales til alle raske. Det svarer til 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. 4 Fysisk aktivitet faktor til svarende målgruppe er: 5 Stilesiddende arbejde med en vis gangaktivitet, men ingen eller 1,6-1,7 begrænset fysisk aktivitet i fritiden Hovedsagligt stående eller gående arbejder 1,8 1,9 Tungt kropsarbejde 2,0 2, Kostlære og vurdering bog. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 6

8 Energiforbrug: 6 Alder Basalstofskifter Lav fysisk Normal fysisk Høj fysisk MJ/d aktivitet MJ/d aktivitet MJ/d aktivitet MJ/d Kvinder ,9 8,3 9,4 10, ,8 8,1 9,2 10, ,3 7,4 8,5 9,5 Alder Basalstofskifter Lav fysisk Normal fysisk Høj fysisk MJ/d aktivitet MJ/d aktivitet MJ/d aktivitet MJ/d Mænd ,7 10,7 12,3 13, ,4 10,4 11,8 13, ,5 9,3 10,6 12,0 På fabrikken arbejder flertal af mand og jeg vil sætte fokus på mand år med høj fysisk aktivitet, som svarer til energibehovet på KJ. Måltidsfordellingen: 7 Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemåltider % % % 5-30 % (5-10 % pr. måltid) UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 7

9 Energiprocentfordeling: 8 Energigivende stoffer Energiprocentfordeling Normalkost Kulhydrat % 55 % Fedt % Max. 30 % Protein % 15 % Tilsat sukker bør ikke overstige 10 E % af den samlede energi. Fuldkorn:9 Anbefalingen for den daglige indtagelse af fuldkorn er mindst 75 g for voksne, så derfor bør mindst halvdelen af de kulhydratrige fødevarevarer være fuldkornsprodukter. Kostfiberindtagelsen anbefales til 3 g pr. MJ, som for voksne svarer til g kostfiber pr. dag. Væsker: Det anbefales at drikke 1-1½ liter væske om dagen. 10 Mineraler er essentielle, altså livsnødvendige næringsstoffer. Det er stoffer, der enten hjælper vitaminerne med at fungere eller er en slags byggesten i kroppen, f.eks. knogler og tænder. Mineraler opdeles også i to grupper: Makromineraler Calcium Mikromineraler Jern Calcium er makromineral og i daglig tale- kalk. Det er mineral, der findes allermest af i kroppen. Det er især under væksten, hvor knoglerne opbygges, at behovet for calcium er afgørende. Sammen med magnesium og fosfor udgør det den faste del af knoglerne. Stor betydning for muskelsammentrækninger, impulsledning, i nerverne, størkning af blodet og blodtryk. Fungerer som budbringer i kroppens celler. Den største del af vores daglige calcium-optag fås gennem mejeriprodukter, som mælk og ost, men der findes også calcium i grove grønsager som, broccoli, bønner og små 8 Kostlære og vurdering bog side Ernæringslære bog side 66 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha S ide 8

10 fede fisk der spises med ben, drikkevand, gryn og groft brød. Anbefalingen af calcium er i NNA 11 fastsat til voksne at være mg om dagen. 13 Jern er en vigtig funktion i den centrale enhed i hæmoglobinmolekylet i de røde blodlegemer. Jernet er ansvarligt for at ilten transporteres rundt i kroppen og er derfor livsvigtigt. Cirka to tredjedele af kroppens samlede jern findes i blodet og musklerne. En tredjedel er laget i leveren, milten og i den røde knoglemarv, hvor de røde blodlegemer dannes. Kvinder skal have 15 mg pr. dag, mænd skal have 9 mg pr dag. 14 Mangle symptomer er træthed, bleghed, blodmangel. Ved kvinder under menstruation kan der være kraftige blødninger. Findes i kornprodukter, kød, frugt, grøntsager, tørrede frugt, bælgfrugt, rødbeder og grønne blade- broccoli, persille og jordbær indeholder ekstra meget jern. Makromineraler Mikromineraler 11 De nordiske næringsstofanbefalinger. 12 Det er anbefaling til årige. 13 Ernæringslære bog side ger.aspx UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 9

11 Vitaminer er livsvigtige for kroppen skal fungere. Kroppen kan ikke selv denne den. De har funktion ved kroppens opbygning i forbindelse med stofskiftet og dannelse af enzymer og de findes i det vi spiser og drikker. Vitaminer opdeles i to gruppe: De fedtopløselige D-vitamin A-vitamin De vandopløselige B1- vitamin C-vitamin De fedtopløselige vitaminer findes i fedtholdige fødevarer, f.eks. kød, fede fisk (makrel, laks, sild, ål) og fede mælkeprodukter. Disse vitaminer deponeres i kroppen. De vandopløselige vitaminer findes i grøntsager, frugt, kornprodukter og kød. De fleste vandopløselige vitaminer skal tilføres hver dag, da det eventuelt daglige overskud udskilles gennem urinen. D vitamin det er fedtopløselige vitamin, som er vigtigt for: Siges at hæve energiniveauet og humøret. Balance i immunsystemet. Blodsukkerregulering. Knogledannelse Udvikling af tænder. D-vitamin omdannes til biologisk aktive vitaminer ved en proces i lever og nyrer. Mangel på D-vitamin kan give tandtab, muskelsvækkelse, træthed og humørsvinger. D-vitamin findes i store mængder i æg, og især i alle de fede fisk - sardiner, makrel, sild, ål, laks, hellefisk og fedtstoffer (margarine, smør, olier), kød, samt mælk og ost. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 10

12 A vitamin 15 har betydnig for synet bl.a. natteblindhed, væksten, dannelse af nye sædceller, smagssansen, vigtig for immunfosvaret, imod bakterielle infiktioner og modvirker tør hud. Mænd: 900 RE (mikrogram retinol) pr. dag. 16 Kvinder: 700 RE (mikrogram retinol) pr. dag. Findes i animalske produkter, især i lever, fisk, æg, berigede margariner og mejeriprodukter. Desuden også i frugt og grønt, især med orange og mørkegrønne farver, for eksempel gulerødder, spinat, grønkål, abrikoser og meloner. B1 vitamin er det almindelige navn for stoffet tiamin.b1-vit er en vigtig komponent i energistofskiftet. B1-vit er vigtig i omdannelsen af kulhydrat til druesukker(glukose). Når druesukker forbrændes af kroppen, skabes energi der er vigtig for at bl.a. hjerte, hjerne og muskler kan fungere. Mænd: 1,4 mg pr. dag. Kvinder: 1,1 mg pr. dag. Let mangel giver nedsat appetit, koncentrationsbesvær, træthed og irritabilitet. Dette ledsages af vægttad, forstoppelse, nedsat muskelkraft, samt prikken og stikken i fingre og tæer. Findes i de fleste levnedsmidler fra dyreriget og i mange fra planteriet, især findes i kornprodukter, bælgfrugter, magert kød, mælk og ost. C-vitamin 17 er det almindelige navn for stoffet askorbinsyre.vitamin C fungerer som en antioxidant ved at beskytte kroppen mod stress. Den bidrager til et normalt energistofskifte, øger optagelsen af jern og er vigtig for at nervesystemet skal fungere som det skal. C vitamin findes i mange forskellige næringsmidler- frugt og grøntsager: Hyben, persille, pebefrugt, solbær, broccoli, kiwi, jordbær, blomkål, appelsin, blåbær. C vitamin måles i milligrammet i NNA. 75 mg pr. dag. 18 Størstedelen af C vitamin spises eller drikkes gennem mad og drikker ww.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminer også B1 18 også B1 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 11

13 Den bliver optaget i tyndtarm. Mangel på C vitamin giver følgende symptomer: blødninger i tanddkødet, muskler og underhud. Manglende sårhellig. Skørbug. Sammen med jern er C vitamin nødvendigt fo dannelse af en af de 20 aminosyrer, kroppen bruger til at opbygge protein. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 12

14 Mad- og måltidspolitik. Formålet med kantinens mad og måltidstpolitik er, at tilbyde en sund og velsmagende mad. Maden tilberedes så den efter de officielle anbefalinger for en sund kost. Sundhed er et vigtigt og nødvendigt punkt på dagsordenen i dag. Vores medarbejder får tilbudet mad i hele kantinens åbningstid. Vi ønsker at skabe rammerne for, at alle måltider kan være sundt, lækkert og ernæringsmæssigt korrekt. Ved at stille sund og lækker kantinemad til rådighed for flest mulige medarbejdere, vil flere medarbejdere benytte sig af tilbuddet og dermed: Øges trivslen Nedsættes risikoen for livsstilsproblemer Falder fraværet på sigt Sund kost medvirker til et stabilt energiniveau og skaber de bedste forudsætninger for øget produktivitet/ koncentration. Vi bruger de officielle kostanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som indeholder 8 kostråd: 19 Mådpolitik i vores kantine følger (men ikke 100 %) også efter den kosttypen Ny Nordisk Hverdagsmad,som er udviklet således, at den er sund, men samtidig stemmer overens med den nordiske madkultur. Med begrebet sund menes det, at kosttypen er i overensstemmelse med De Nordiske Næringsstofanbefalinger. Det betyder, at kosttypen indeholder den anbefalede fordeling af makronæringsstofferne protein, kulhydrat og fedt. Vores mad skal blive en livsstil, som er mere hensigtsmæssig for 19 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 13

15 naturen, for mennesket og for de nordiske samfund. Og så skal den koble sundhed med velsmag. Vi vil gerne være med til at gøre Ny Nordisk Mad til noget, der kan stå på spisebordene hos almindelige mennesker en helt almindelig hverdags. En sund kost skal forebygge uhensigtsmæssig vægtstigning, fedme, type 2 diabetes, hjertekarsygdomme samt kræft. Den skal mætte godt. Derfor skal de råvarer, der gror godt i Norden, være grundstammen i den nordiske hverdagsmad og følger sæsonens variation. Korn særligt fuldkorn - skal gøre danskerne mætte. Den nordiske kultur bygger på fuldkornsbrød. Desuden skal det tilstræbes at nogen % af kostindtaget er økologisk,som er ikke belaster miljøet, ved at de skal transporteres mange tusind kilometrer, frem for billiger importerede råvarer. De nordiske fødevarer er i dag underlagt meget stramme krav til kvalitet og hygiejne. Det giver tryghed omkring råvarerne. Vi køber økologiske grøntsager og frugt, minimælk, havregryn, fuldkornspasta/spagetti. Vi sætter også fokus på varer med Fuldkornsmærket og Nøglehullet. Til festlige arrangementer ser menuplanen anderledes ud, da der serveres festlige måltider. Det skal selvfølgelig være plads til småkage til Jul, chokolade pålæg til Påske og Fastelavns boller. Man skal ikke forbyde søde sager. Men det handler om at finder balance mellem sunde og usunde(eller det søde) mad til dagligt. Vi viser respekt og hensyn, overfor forskellige religiøse og kulturelle forskrifter, således at medarbejderne aldrig får mad der strider mod disse. Ernæringsassistenten kan også UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 14

16 indgå i en aktiv dialog med medarbejderne om maden, hvis man har problemer(er på diæt f.eks. Laktosefri diæt), som der skal eller kan tages højde for i maden. Kantinens arbejde skal vidne om en høj hygiejnisk standard med korrekte arbejdsgange vedr. regler om tilvirkning, servering og hygiejne ved fremstilling af fødevarer. Kantinen har en social funktion som et centralt mødested i de ansattes hverdag. Dette imødekommes ved at tilbyde et attraktivt og inspirerende spisemiljø for alle medarbejdere. (Bilag 7). Retningslinjer. Fisk serveres en gang om ugen i den varme ret, og tilbydes dagligt som en pålægstype. Kød med over 10 % fedt anvendes i gennemsnit max. en gang om ugen i den varme ret, og kødpålæg indeholder som hovedregel max 10 % fedt. Groft brød serveres til hvert måltid. Ved anvendelsen af mejeriprodukter tilstræbes den mest fedtfattige løsning. Fx mælk eller madlavningsfløder 8 % til den varme ret i stedet for fløde 38 %, og yoghurt, ylette eller A38 til dressinger og pålægssalater. Fedtstof anvendes generelt mindst muligt. Flydende planteolier erstatter fast fedtstof såsom hårde margariner. Smør/becel. Der tilbydes gratis koldt vand. Der tilbydes hel eller udskåret frugt og grønt efter årstiden. Der er ikke automater med sukkersødede læskedrikke og slik. Til formiddags- og eftermiddagsmøder udbydes der, udover frugt og grønt, et udvalg af sunde hjemmebagte brød, samt kager, småkager, eller kvalitetschokolade. Har et stor forbrug af grøntsager(nordiske). Det bruges både synlige og usynlige grøntsager, da man på den måde nemmere kan bruge flest mulige grøntsager i maden. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 15

17 Cementvarefabriks øvrige mad tilbud. 20 Morgenmad: havregryn, rugfras, muesli, rugbrøddrys yoghurt, ylette, rosiner, sukker, rugbrød, grov boller/rundstykker, skæreost, smelteost, smør/becel, marmelade/honning, fad med frugt, fad med tomat, agurk, peberfrugt, gulerod, pålæg (hamburgryg, rullepølse, spegepølse). Af drikkevarer tilbydes mini mælk, skummetmælk, vand, kaffe, te, appelsinjuice og æblejuice. Frokost/Aften: Supper, groft brød/boller, dagens varm ret + salat, lun/vegetar retter, koldanretninger, sandwicher(også mager), smørebrød, stor salatbar, som består af grund salatbar og 3-4 forskellige salater (også med groft grøntsager). Dessert (kold/varm), kager. Mellemmåltider: Der er altid frugt/grønt, vand til rådighed om formiddag, knækbrød og fuldkornsbrød/bolle, rugbrød, tørrer frugt/nødder, juice/saft. Om eftermiddagen der er det samme + kager, fuldkorn kiks, pålægschokolade, koldskål, kærnemælk, smoothies. 20 Bilag for eksempler med lun/kolde anretninger, supper. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 16

18 Allergi over for mælk 21 : Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn. Det er proteinerne i mælken, som en voksne hele ikke kan tåle. Derfor vil jeg beskrive både mælkeallergi og laktoseintolerance. Symptomer: Mælkeallergi kan vise sig som nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Symptomerne kommer oftest kort efter, at man har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere. Mælkeallergi behandles med diæt, hvor man udelukker alt mælk fra kosten. Der findes ingen medicinsk behandling, der kan helbrede mælkeallergi. Diæterne tager som hovedregel udgangspunkt i Normalkost, men selvfølgelig tages gensyn til speciel diæt, f.eks. laktosefri. Man kan spise og drikke hyppigst alle brød, mel og gryn, kartofler, ris og pasta, grøntsager og bælgfrugter, frugt, nødder og frø, kød, fisk, fjerkræ, indmad og æg, sojamælk, risdrik og havremælk, alle typer skæreoste og skimmeloste, fetaost, laktosefri mælkeprodukter. I køkkenet: Princippet i en mælkefri kost er, at al mælk og alle mælkeprodukter udskiftes. I hovedretter og sovse kan mælk erstattes med vand, grøntsagesvand eller bouillon. Det kan desuden anvende havredrik, risdrik eller kokosmælk. I stedet for fløde og cremefraiche kan blendede, kogte grøntsager være med til at give sovsen en tykkere konsistens. Til stegning og bagning, kan bruges mælkefri plantemargarine eller olie. Mælkefri margarine eller olie kan bruges for at give smag, konsistens og ekstra kalorier til retten. Dette for at dækket man s energi- og fedtbehov. I kageopskrifter kan mælk erstattes med vand eller frugtjuice. Mælkefrie pandekager kan tilberedes med vand eller mælkeerstatning. Mælkefri pizza kan laves uden ost. Mælkefrie saucer kan laves ved at jævne fond/bouillon og eventuelt tilsætte mælkefri margarine. Mælkeerstatning, sojamælk, havremælk eller rismælk kan også danne basis for en mælkefri sauce. Salatdressing af olie og eddike er uden mælk. 21 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 17

19 Hjemmelavede stuvninger kan laves mælkefrie. Formkager, chokoladekage og muffins er muligt at lave uden mælk. Som et alternativ til fløde kan der benyttes en flødeerstatning. Ernæringsmæssige konsekvenser: Som en generel regel kan det siges, at man, som ikke drikker mælkeerstatning, får et lavere indtag af energi, protein, fedt, riboflavin (vitamin B2) og kalcium. Det er desuden ofte nødvendigt med daglige tilskud af kalcium og B-vitaminer (eller multivitaminer). Enkelte grøntsager, nødder, tørret frugt og enkelte frø/korntyper er rige på kalcium. Når det laves mad uden mælk, skal det vaskes knive, grydeskeer, skærebrætter, køkkenmaskiner, køkkenbord osv. grundigt af, hvis det har været i kontakt med mad, som indeholder mælk. Elles kan der komme små mængder mælkeprotein med i den mælkefri mad, og det kan være nok til, at man får symptomer. Allergi kan være arveligt betinget og rammer mest børn og unge, mens intolerant ikke er arveligt betinget og hyppigst optræder hos voksne. 22 Laktoseintolerance 23 betyder nedsat evne til at fordøje laktose, som er det sukker i mælk. Laktoseintolerance er ikke en overfølsomhed i egentligt forstand, men en tilstand som skyldes, at kroppen producerer for lidt af enzymet laktase, der skal til for at fordøje mælkens laktose. De fleste med laktoseintolerance kan drikke ¼ liter mælk pr. dagen uden at få problemer, men man skal alligevel finder sine egne grænse for hvor meget laktose, kan du klare. Skæreost og skimmelost indeholde mindre laktose og kan derfor spises af laktoseintolerance uden problemer UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 18

20 Spis og drik sjældent: 24 Risengrød Færdige melblandinger til fx boller, pandekager og æbleskiver Kartoffelmos lavet med mælk Grøntsager i mælke-/flødestuvninger Alle typer mælk Myseost Kakaomælk, milkshake og drikkeyoghurt Pulver- og dåsesupper med laktose Mælkedesserter fx budding, fløderand, mousse og fromage Fløde- og mælkeis Kager med creme eller flødeskum Hjemmelavede ernæringstilskud baseret på mælk 24 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 19

21 Menuplan. 25 Begrundelse for mit valg: Igennem min planlægning af menuen har jeg tænkt på det nordiske nye hverdags mad, som sætter fokus på sæson, da frugt og grønt er bedst, når det er dansk/norden og helt fisk. Det er i sæsonperioden kvaliteten og smagen af fødevaren er bedst. Det er også her hvor vitamin og mineral indholdet er højst. Det er noget økonomi i at spise efter årstiden, da man så ikke skal betale ekstra for en grøntsag eller frugt importeret fra udlandet. Hvis man spiser efter årstidens frugt og grønt sikrer man sig også for at få spist varieret og forskelligt på det tidspunkt f.eks. rodfrugter, kål, æbler, kartofler. Der er også uf fra 8 kostråd, man kan spise 300 g frugt og 300 g grøntsager, ikke kun fine grønsager(agurk, tomat, som er ikke sæson i december), men også de grove grønsager(navnet før), som nogen sted er usynlig for brugerne. Jeg har også tænkt på farversammensætning, så en hel menu ikke bare er samme farve, men at der er lidt spræl i retten. Som tommelfingerregel gælder, at der skal mindst være tre farver til stede på tallerkenen for, at den ikke virker farveløs. Jeg har også tænkt, at der ikke alle dage f.eks. serveres kylling, men der er variation i kødet, så der både er fisk, kylling/kalkun, oksekød og svinekød, som kan tilberedes på mange forskellige måder og der kan være både hakket kød og hele stykker. Ren sensorisk forsøger jeg at få menuen til at følge Klosse modellen 26. Så rettens navn passer til forventningen og at der vil være appetitlige dufte der passe til den mad man skal have. Det skal være en god balance af grundsmagene (surt, sødt, salt, bittert og umami) og af madens teksturer (sprødt, blødt, fast, cremet, osv). Vi bruger også tallerkenmodel Bilag 1 26 Kulinarisk sensorik bog 27 Kulinarisk sensirik bog. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 20

22 Menu til den praktiske prøve. Hovedret: Oven stegt fyld kyllingebryst, serveres med kartofler og pinjekerne-champignonsovs, med braiseret i rosmarin rodfrugter, samt salat-mix med fetaost. Dessert: Ostekage med mørkt chokolade bund og brombær-gele, blanding af skovbær til pynt. Jeg har tænkt at vælge kendt og lidt fornyeligt retter. Råvarer, som kylling, kartofler, rodfrugter, krydderurter, frosne bær er efter det nordiske princip med god kvalitet. Der er også masse grøntsager gennem min menu og dermed en del vitaminer og mineraler. Retter består af forskellige tilberedningsmetoder/tekniker som fyldning, ovnstegning, kogning, braisering, jævning (maizena), emulgering, stivelse (husblas). Dens konsistens er varierende, da kylling er fast, kartofler er blød, sovs cremet, rodfrugter er sprød, grøntsager er knasende, dessert er blød, fast/knasende. I retterne sammensættes alle 5 grundsmager. Jeg har forsøgt at finde de farvelige og kreative retter, som opfylder kriterierne for et sund, nærende, som efterlader en med en dog smagsoplivelse og bliver en fryd for øjne. Til min praktisk prøve har jeg udarbejdet følgende bilag: Opskrifter- Bilag 2 Egenkontrol skema Bilag 3 Varebestilling Bilag 4 Arbejdsplan Bilag 5 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 21

23 Kost og ernæringsvurdering af valgte menu: 28 Efter kostberegning ag valgte menuen, fik jeg disse tal: Protein 17 % Fedt 37 % Kulhydrat 46 % Energi: KJ x 100 : KJ = 33 % måltidsandel(frokost) Hvis vi tager frokost/aftensmad måltidsandel %, så min beregning ligger i midten. NNA anbefaler til Normalkost protein 15 %, men protein kan generelt udgøre % af energiindtaget. Jeg har beregnet og har fået 17 %, så det ligger lidt højere end NNA Til min praktik prøve har jeg udarbejdet følgende bilag: anbefaler, Opskrifter- men ind i mellem bilag de normer. Egenkontrols skema bilag Fedt er max. 30 % og det ligger for meget ca. 7 % og det kan måske spares på noget Varebestillings skema bilag smør, eller mindre mængde af pinjekerne i sovsen, mindre fedt % på creme fraice (fx. 6 %) Arbejdsplan bilag eller bruges måske andre fedfattige syrne mejeriprodukter i desserten. Kulhydrat %, efter NNA anbefaling til Normalkost 55 %. I dette måltid har jeg beregnet 46 %, som viser at det er for lidt og mangle ca. 9 % af de gode kulhydrater. Det skal måske serveres groft brød til måltiden, som vil øger stigning af kulhydrat %. Det kan måske bruges andre groft grønsager til salat eller anden slags dessert, som består af f. eks. Frugt. 28 Bilag 6 UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 22

24 Forslag til kritiske kontrolpunkter til menuen og beskrivelse af de korrigerende handlinger. Modtagelse af råvarer: Kritiske kontrolpun kter. Modtag else af kylling Lovkrav Max. + 5C Køkkenets krav Max. + 5C Modtagelse af mejeriprodu kter Max. + 5C Max. + 5C Modtagels e af frugt/grø nt, bær. Udseener, kvalitet. Udseener, kvalitet. Opbevares + 5C Modtagelse af tørrer varer, f.eks. maizena, chokolade, pinjekerne. Udseener, kvalitet, emballager, restholdbarhe d. Udseener, kvalitet, emballager, restholdbarhe d Opbevares i koloniale rum. Modtagelse af frost varer, f.eks. kød/fisk,gr øntsager,b ær. Max. 18C Max. -18C Korrigerende handling Varerne kasseres, leverand ør kontaktes. Varerne vurderes om kan tilberedes med det samme, eller kasseres, leverandør kontaktes. Varerne kasseres, leverandør kontaktes. Varerne kasseres, leverandør kontaktes. Det vurderes om varerne kan tilberedes med det samme, eller stilles på køl til optørring og tilberedes næste dag. Leverandør kontaktes. Varmholdelse: Kritiske kontrolpunkter. Lovkrav Køkkenets krav Korrigerende handling Opvarmning af kylling, sovs, kartofler, rodfrugter. Minimum + 65C Max. + 65C Nelkøling påbegyndes og skal forgå gælderne regler. 3 timer regel om servering af fødevarerne uden varmholdelse eller køl. Nedkølingsforløbet opdelt i mindre portion. Kasseres med, der har været varmholdt, da kvaliteten er forringet. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 23

25 Nedkøling: Kritiske kontrolpunkter. Lovkrav, temperatur Køkkenets krav Korrigerende handling Nedkøling af fødevarerne. Fra + 65C til +10C på mindst 3 timer. Fra + 65C til +10C på mindst 3 timer. Nedkøling påbegyndes og skal forgå gælderne regler. 3 timer regel om servering af fødevarerne uden varmholdelse eller køl. Efter nedkøling fødevarer opbevares ved max. + 5C. Temperaturmåling af færdige retter: 29 Kritiske kontrolpunkter. Målt temperatur. Temperaturmåling Foretages med fintfølende indstikstermometer, som både før og efter brug desinficeres. Temperatur krav Min.+ 75C, målt i centrum af produktet. Korrigerende handling Hvis temperaturen ikke er høj nok, forlænges varmebehandling. Opvarmning foregår efter den samme regel. 29 Lotte Mollerup Produktionshygiejne. UCH Udarbejdet af Iryna Vodyakha Side 24

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde Sund aftensmad og desserter -På den lækre måde Sundhedsaktiv Skole 1 Forord Det kan være svært at få sundhed integreret i en travl hverdag. I dette hæfte findes idéer og inspiration til sunde aftenmåltider,

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastrisk bypass Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastrisk bypass rummer mave sækken kun ca. 20 ml, og du kan ikke længere spise store måltider. For at holde

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Sæt følgende op på dit køleskab eller smæk dem over din seng og lær dem udenad:

Sæt følgende op på dit køleskab eller smæk dem over din seng og lær dem udenad: Min trin-for trin favoritkostplan, der vil gøre dig 10 pund lettere og kvikkere i løbet af 10 nemme korte dage. Henvender sig primært til den, som gerne vil tabe sig nogle få kg; eller som en igangsætter

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Hovedret: Fars til kødboller / frikadeller / forloren hare / farseret porre (Fra Omtanke i store gryder) Tilbehør: kartofler efter eget valg Salat / grøntsager: den

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastric banding Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastric banding er den øverste del af mavesækken meget lille, og du kan ikke længere spise store måltider.

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastric sleeve. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastric sleeve. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastric sleeve Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastric sleeve rummer mavesækken kun mellem 50 og 200 ml, og du kan ikke længere spise store mål tider.

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere