Forældreinformation. Kost til spædbørn
|
|
- Kaj Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forældreinformation Kost til spædbørn Kvalitet døgnet rundt Børneafdelingen
2 Indholdsfortegnelse Barnets udvikling Generelt om barnets kost 0-6 mdr. Barnets kost 4-6 mdr. Barnets kost 6-9 mdr. Barnets kost 9-12 mdr. Barnets kost 1 3 år. Barnets kost efter 3 års alderen. Kost og spisevaner Modermælk og modermælkserstatning Opskrifter - grød, kartoffel - grøntsagsmos Mikrobølgeovn Pjecer Eksempler på årstidens grøntsager og frugt Kostcirkel 1-3 år Egne notater side kostplan til opslagstavlen vedlagt
3 Barnets udvikling Der sker meget i barnets første leveår. Barnet vokser ca. 25 cm. og tredobler fødselsvægten. Hvis denne udvikling skal foregå bedst muligt, er det vigtigt, at barnet får en rigtig sammensat kost, der følger barnets fysiske udvikling. 0-4 mdr. Barnet er født med primitive reflekser, der muliggør, at det straks efter fødslen kan søge efter brystvorten samt sutte og synke i en bevægelse. Tungen kan kun føres fremad. De enzymer, der skal til for at nedbryde fast føde, er endnu ikke tilstede i tilstrækkelig mængde. Det betyder, at fast føde ikke kan optages. Eneste ernæring bør derfor være modermælk eller modermælkserstatning. 4-6 mdr. Barnet kan nu adskille sutte- og synkebevægelsen, og tungen kan efterhånden føres bagud. Herefter får barnet læbekontrol, så det selv kan tage maden fra skeen. Desuden har barnet kontrol af hoved og øverste del af brystkassen og kan sidde på skødet under madning. De enzymer, barnet skal bruge til at nedbryde fast føde med, er fortsat kun tilstede i små mængder, men begynder nu at øges. Barnet kan fatte med læberne om kanten af en kop. Tilvænning til kop er naturlig og let i 5-6 mdr. alderen. 6-9 mdr. Barnet kan tygge op og ned og efterhånden også bruge tungen fra side til side, og kan derfor blande tør mad med spyttet. Tyggefunktionen er 3
4 god. Barnet kan begynde at tygge rugbrød og den øvrige mad skal kun tygges. Barnet kan holde koppen og føre den til munden, så afvænning fra flaske kan påbegyndes maden ikke er for flydende. Barnet kan spise selv mdr. Barnet sidder fint uden støtte, og kan hjælpe til med at føre skeen til munden. Drikker selv af kop. Sutterefleks ophører. Det er vigtigt, at barnet får lov at røre maden og forsøge at spise selv. Barnet kan sidde med til bords. Flaske vil ofte være afsluttet ved 1 års alderen mdr. Først nu kan barnet dreje håndleddet, så det kan føre skeen rigtigt ind i munden. Det er lettere for barnet, hvis 4
5 Det første år Generelt om Barnets kost 0-6 måneder Modermælk: Brystmælk indeholder alle de næringsstoffer, som barnet har behov for de første 6 måneder. Brystmælk beskytter barnet mod infektioner. I perioder forekommer nedsat mælkemængde. Desuden øges barnets appetit. I disse perioder lægges barnet hyppigere til. Modermælkserstatning: Hvis amning ikke lykkes eller ikke er tilstrækkelig, anbefales modermælkserstatning. Produkterne fås både i pulver og som flydende færdigblandet. Rådfør dig med din sundhedsplejerske. Giv ikke barnet flaske mens det ligger ned. Dels af hensyn til kontakten med barnet, og dels kan det give øget risiko for mellemørebetændelse. Tilberedning og opbevaring af modermælkserstatning, se side 14. Vand: Gives ved uro og tørst - indtil barnet kan drikke af kop, gives afkogt vand. Vitamintilskud: Fra 2-ugers alderen og frem til 2-års alderen skal barnet have D-vitamin se dosis på flasken. Kan gives som en multivitaminpille fra barnet kan tygge, tidligst fra 1½ år. Børn med mørk hud anbefales D-vitamin tilskud hele livet. Honning: Honning frarådes til børn under 1 år, fordi det kan indeholde bakteriesporer, som kan give en alvorlig infektion (spædbarnsbotulisme). 5
6 Grød Majs, ris, hirse og boghvedegrød. Grød laves med modermælkserstaning eller modermælk, indtil barnet er 6 mdr. Når grøden laves på sødmælk tilsættes 1 tsk. vegetabislsk fedtstof. Kartoffel-grøntsagsmos Brug friske eller frosne grøntsager f.eks.: kartoffler, gulerødder, broccoli og blomkål. Kartoffel - grøntsagsmos tilsættes, fortrinsvis vegetabilsk fedtstof. 6
7 Barnets kost 4 6 måneder Tilskudskost: Sundhedsstyrelsen anbefaler at vente til ½ år Hvis barnet ikke bliver mæt af modermælk/modermælk- erstatning, kan der tidligst suppleres med tilskudskost fra 4 måneder. Start langsomt med 1-4 tsk. Mængden øges gradvis. Begynd allerede hermed varitation i konsistens og smag. Det anbefales kun at give et nyt produkt ad gangen i ca. 1 uge, så barnets tarmsystem langsomt vænnes til den nye kost. Undgå at tilsætte ekstra salt til maden det første leveår. Dels er det ikke nødvendigt og dels for ikke at vænne barnet til en salt smag. Drikkevarer: Vand fra den kolde hane, når barnet kan drikke af kop. Barnet kan spise kartoffelmos, risgrød, majsgrød, hirsegrød og frugtmos. Brug friske eller frosne frugter/bær. F.eks. pære, æble, blomme og hindbær. Frugtmos kan evt. gives på grød. Vælling Bør kun gives som tilskud og max 2 flasker (400ml i døgnet) Modermælk/ modermælkerstatning: Er stadig den væsentligste ernæring. 7
8 Det første år Barnets kost 6 9 måneder Modermælk/ Efter behov. modermælkerstatning/vælling Det anbefales at give modermælkerstatning fordi modermælks-erstatning indeholder flere vitaminer og mineraler end sødmælk. Giv aldrig sødmælk i flaske. Mælkeprodukter: Fra 6 mdr s alderen kan kosten varieres med A 38, tykmælk, yoghurt naturel, modermælkserstatning og evt. sødmælk. Syrnede mælkeprodukter som ymer, ylette og kvark frarådes indtil 1 års alderen p.g.a. højt protein indhold. Syrnede mælkeprodukter m/frugt frarådes pga. højt sukker- Indhold. Mælkeprodukter ½ - ¾ liter dagligt inkl. syrnede mælke- produkter og modermælkserstatning. Fra ½ år kan gives revet rugbrød og/eller frugtmos på de syrnede mælkeprodukter. Flaskeafvænning: Kan påbegyndes. Brug kop til vand, grøntsagsvand, moder- mælkserstatning, vælling og evt. sødmælk. Grød: Varieres med f.eks. byggrød, havregrød, øllebrød og fuldkornsgrød. Rugbrødssnitter: Fra 8 mdr. alderen kan et af grødmåltiderne erstattes af små rugbrødssnitter uden kerner, se side 10. Jerntilskud: Fra 6 12 måneder skal barnet dagligt have jerntilskud eller 400 ml modermælkserstatning, tilskudsblanding eller industrifremstillet vælling. 8
9 6 9 måneder. Kartoffel-grøntsagsmos: Tilberedes mere groft. Tilsæt 1 tsk. fortrinsvis vegetabilsk fedtstof i grød og kartoffel-grøntsagsmos. Kartoffel-grøntsagsmos kan fra 8 mdr. alderen varieres med pasta og ris. Hakket kød og fisk: Kylling, kalkun, svin, lam og ukrydret fars. Indmad f.eks.: lever, hjerte eller torskerogn. Fisk f.eks.: torsk, rødspætte og makrel 9
10 Barnets kost 9 12 måneder Modermælk og mælkeprodukter: Sødmælk af kop erstatter gradvist modermælkserstatning. Barnet vænnes gradvis fra flaske inden 1 års alderen. Anden kost: Generelt er kosten som tidligere, dog mindre findelt. Kartofler og grøntsager serveres i tern. skåret i stykker. F.eks. banan, kiwi, æble og melon. Pålæg: F.eks. leverpostej, kødpølse, kødboller, torskerogn, makrel, smøreost, æg, avocado, revne grøntsager og middagsrester. Pynt: F.eks. karse, purløg, peberfrugt eller andet. Drikkevarer: Børn har brug for meget at drikke. Især på varme dage. Vand slukker tørsten godt. Bemærk: Begrænset mængde rosiner indtil 3 års alderen. Max. 50 g om ugen. 6-9 måneder Frugtmos: Gerne af rå frugt, som er revet eller fra 8 9 mdr. 10
11 Barnets kost 1-3 år Appetit: Efter 1 års alderen er tilvæksten ikke så stor, og derfor aftager og svinger appetitten. Det er vigtigt, at barnet lærer at spise en sund og varieret kost. Vær opmærksom på at barnet lærer at spise forskellige grøntsager, kød og fisk. Fedt: Indtil 3 års alderen anbefales sød- eller letmælk. Kostfibre, frugt og grønt: Kostfibre, frugt og grøntsager har også betydning for barnets afføring. Tynd afføring (diarre) kan bl.a. skyldes at barnet får mange kostfibre eller frugter. Omvendt kan forstoppelse bl.a. skyldes at barnet får for lidt kostfibre, frugt og grøntsager. Drikkevarer: Sød saft, frugtjuice og sodavand, optager plads for sund og varieret kost og ødelægger tænderne. Større mængder kan også give diarre. Der bør i stedet gives vand, evt. tilsat isterninger og små stykker frisk frugt. Der anbefales ½ l mælkeprodukter dagligt. Kiks indeholder meget sukker og klistrer til tænderne. Tvebakker, skorper og knækbrød er sundere. Børn, der er småtspisende eller spiser meget ensidigt, anbefales en børnevitamintablet med jern daglig fra 1 års alderen. Indtil 1 ½ års alderen bør vitamintabletten knuses. Samt D-vitamin til barnet er 2 år. 11
12 Barnets kost efter 3 års alderen Fra 3 års alderen kan børn spise som voksne. - og følge kostkompasset med de 8 kostråd: Lidt af det sunde er mange gange bedre end meget af det usunde. 1. Spis mere frugt og grønt 6 om dagen. ( 4 10 år gr om dagen) 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag. 4. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager. 5. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. 6. Spis varieret og bevar normalvægten. 7. Sluk tørsten i vand. 8. Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. 12
13 Kost og spisevaner Allerede i første leveår grundlægges vore kostvaner. Derfor er der vigtigt, at børn så tidligt som muligt vænnes til en sund og varieret kost. Forældre eller de voksne bør gå foran som et godt eksempel være gode rollemodeller. Børn er ikke født kræsne og kræsenhed arves ikke. De voksnes holdning til maden er meget afgørende for børnenes kostvaner. Lær børnene at spise til måltiderne. Der anbefales 3 hovedmåltider og 2 3 mellemmåltider. God appetit fås bl.a. ved at opholde sig ude i frisk luft og få rigelig motion, f.eks. ved leg. Modsat bliver appetitten mindre ved at opholde sig indendørs og bevæge sig for lidt, eller ved at småspise, drikke saft og lignende inden et måltid. I perioder kan barnet have svingende appetit. Prioriter højt, at familien kan være sammen til mindst et hovedmåltid dagligt. Børn spiser langsommere end voksne, og skal derfor have god tid til måltiderne. Lad barnet sidde på en stol, som passer i størrelsen. Lad barnet røre og spise selv af maden. HUSK: Forældrene bestemmer HVAD barnet skal spise. Varieret alderssvarende kost. Barnet bestemmer selv, HVOR MEGET det vil spise. Undgå usunde mellemmåltider. Er barnet tørstigt, tilbydes vand. Respekter, at der er noget, barnet ikke kan lide. Med passende mellemrum bør barnet smage de forskellige produkter igen. Undgå at presse barnet til at spise, samt undgå øget opmærksomhed. Hvis barnet ikke spiser op ved et måltid, skal barnet ikke tilbydes erstatningsmåltid, hvis det efter kort tid plager for at få mælk, yoghurt eller lignende. Et godt råd: Lav en madplan, f.eks. for en uge ad gangen. Lad større børn hjælpe med at købe ind og lave Det giver fælles ansvar og større motivation. 13
14 Modermælk og modermælkserstatning Modermælk: Ved udmalkning kasseres lidt (et par ml) af den første mælk fra hvert bryst. Den udmalkede mælk afkøles straks under rindende koldt vand eller med isterninger. Ved opbevaring i mere end 72 timer anbefales frysning. Afkølet mælk kan hældes sammen og fryses i portioner, der svarer til et måltids størrelse. Optø kun mælk til et måltid ad gangen i varmt vand eller mikrobølgeovn. Frisk udmalket mælk kan holde sig 72 timer i køleskab + 5gr. Max. 6 mdr. ved 18 gr. Modermælkserstatning, pulver: Opbevares tæt tillukket og tørt, men ikke i køleskab. Tilberedes som anført på pakningen. Pulver kan kun holde sig 14 dage efter det er åbnet. Det anbefales at tilberede modermælkserstatning umiddelbart før det gives. Almindelig færdigblandet modermælkserstatning bør ikke fryses. Derimod kan modermælkserstatningspulveret fryses i afmålte portioner svarende til den mængde, der tilberedes. Frysning skal ske umiddelbart efter at emballagen er brudt. Når pulveret tages ud af fryseren, skal det anvendes indenfor 2 3 dage. Holdbarhed: Pulver: 14 dage når emballagen er brudt. Max. 3 mdr. ved - 18 gr. Flydende: 1 døgn i køleskab efter at emballagen er brudt. Specielle modermælkserstatninger: Profylac, Nutramigen og Pregestimil. Er ikke velegnet til frysning. Rensning af sutter og flasker: Vær omhyggelig med hygiejnen, da varm mælk samler bakterier. Flaskerne vaskes med flaskerenser, opvaske- middel og varmt vand. Sutterne gnides med groft salt. Flasker og sutter skylles og koges i 3 min. Sutteflaskerne kan vaskes i opvaskemaskinen, men skal skylles først. 14
15 Opskrifter Tynd grød: ¼ dl (15g) majs- eller rismel. I ½ dl. koldt vand, ½ dl. modermælkserstatning eller evt. sødmælk fra 5 6 mdr. Kan tilsættes 1 spsk. frugtmos af f.eks. pære eller æble. Alm. grød: ½ dl. majs eller rismel, 1 dl. koldt vand, ½ dl. modermælks- erstatning eller evt. sødmælk fra 5 6 mdr. Kan tilsættes 1 spsk. frugtmos af fx pære eller æble. Erstattes majs- eller rismel med hirseflager, eller havregryn (fra 6 mdr.) skal der bruges flager/gryn og 2 dl. vand. Tilberedning: Pisk majs- eller rismel med vandet i en lille gryde. Bring det i kog Under piskning og kog ved svag varme i 2 3 min. Pisk af og til I det. Sluk for varmen og rør mælk og evt. fedtstof i. Rør evt. frugt- mos i. Afkøl grøden lidt inden servering. Øllebrød: 2 skiver rugbrød (80 gr.) uden kerner. 2 dl. koldt vand, evt. 1 tsk. fedtstof. ½ dl. modermælkserstatning eller sødmælk. Rugbrød lægges i blød i vandet natten over. Koges 2 3 min. Sigt eller blend den. Fortynd evt. med ½ dl. koldt vand. Varm grøden kort op. Sluk og rør mælk i og evt. fedtstof. Kan evt. tilsættes lidt frugtmos. OBS: Fedtstof skal kun tilsættes når grøden er lavet på sødmælk. - anvend fortrinsvis vegetabilsk fedtstof. Kartoffel-grøntsagsmos: Vitaminerne bevares bedst ved kort kogetid. Del 1 2 kartofler og f.eks. ½ gulerod i mindre stykker. Læg dem i kogende vand (så lidt som muligt) og læg låg på gryden. Mosen findeles med en gaffel. Der tilsættes modermælkserstatning/sødmælk indtil mosen har en passende konsistens samt evt.1 tsk. fedtstof. Er velegnet til frysning uden modermælkserstatning og fedtstof. Persille, grønkål og spinat må ikke genopvarmes. Frugtmos: Frugterne koges ligesom kartofler og grøntsager. Er velegnet til frysning. 15
16 Kødboller: Hakket kød af f.eks. svin, kalv, okse, indmad, kylling eller kalkun. Tilsæt evt. krydderurter. Form en kødbolle (ca g), kog den sammen med kartofler (skrællede) og grøntsager i 5 7 min. Er velegnet til frysning. Det er ernæringsmæssigt udmærkede produkter, men giver ensartet smag og konsistens og de er sødet med frugtsukker. Følg tilberedningstiden på pakningen. Frysning af mosmad: Det kan være en lettelse at have mos (kartoffel grønt- sagsmos, øllebrød, fisk, kød, lever og torskerogn) parat i fryseren. Mosen skal være frisk tillavet og fryses efter en hurtig afkøling. Kog en passende portion og mos det. Tilsæt kogevand til en passende konsistens. Frys ned i f.eks. isterningebakker eller yoghurtbægre, som pakkes ind i fryseposer. Mosen opvarmes i en gryde (med modermælkserstatning) eller i mikrobølgeovn. På markedet findes en række industrifremstillede produkter til børn fra 4 mdr. alderen. 16
17 Mikrobølgeovn Modermælk og modermælkserstatning: Mikrobølgeovn er velegnet til opvarmning af modermælk og modermælkserstatning. Flasken med den færdige blanding sættes i mikrobølgeovnen uden låg og sut i ½ - 1 min. ved fuld effekt. Tiden afhænger af mælkemængden og ovnens effekt. Ryst flasken af og til. For at bevare proteiner og vitaminer må mælken ikke overstige spisetemperatur. Grøntsagsmos: Kan tøes op og varmes i mikrobølgeovn. Industrifremstillet børnemad på glas kan også varmes i mikrobølgeovn. Varm kun det, der skal bruges, og sæt resten i køleskabet. Grød: Mikrobølgeovn er velegnet til grødfremstilling. Fremgangsmåden er den samme som for opskrifter på grød (side 12), men kogetiden er mindre. 17
18 Andre pjecer Komiteen for Sundhedsoplysning: tlf Kort og godt om amning Sunde børn 2009 Mad til spædbørn og småbørn fra skemad til familiemad
19 Grøntsager og frugt
20 Kostcirkel 1-3 år 20
21 21
22 Noter
23
24 Sygehus Sønderjylland Egelund 10, 6200 Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk ID udarbejdet af Rita Boye godkendt af afdelingsledelsen rev
Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen
Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen Sundhedsplejen INDHOLDSFORTEGNELSE EGNE NOTATER Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr.
Læs mereBARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner
Læs mereIndhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt
Kost til spædbørn Indhold Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 måneder 4 Barnets kost 6-9 måneder 6 Barnets kost 9-12 måneder 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost
Læs mereKostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune
Grafik:07-255.2.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk SUNDHEDSTJENESTEN FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kostplan til spædbørn
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereDen første skemad Dansk
Den første skemad Dansk Egedal Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt: At vælge friske råvarer At skære renset frugt i mindre stykker At
Læs mereናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad
ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:
Læs mereTips, råd og opskrifter til dig, der giver dit barn Alfamino
Tips, råd og opskrifter til dig, der giver dit barn Alfamino Information til forældre Nestlé Health Science støtter amning, og at modermælk er den bedste mad for dit barn. Alfamino er en fødevare til særlige
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereKOSTPJECE. Overgangsmad
KOSTPJECE Overgangsmad Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereHygiejne ved flaskeernæring
Hygiejne ved flaskeernæring Denne pjece indeholder generel information omkring hygiejne, når dit barn får mad på flaske. Dette gælder både udmalket modermælk og modermælkserstatning. For at undgå infektioner
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereKostpolitik for Sorø Dagpleje
Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet
Læs mereKost, Sundhed og Trivsel
Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,
Læs mereKostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >
Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereFakta om flaskeernæring
Fakta om flaskeernæring 1 Modermælkserstatning Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de ernæringsmæssigt er optimale for barnet
Læs mereFlaskeernæring til børn - en pjece til forældre
Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereSundhedsplejen. Kostpjece
Sundhedsplejen Kostpjece Mælkeperioden: Barnet er 0-6 måneder gammelt Udvikling: Barnet har primitive sutte og søgereflekser. Overgangsperiode: Barnet er 6 måneder (4) gammelt Bryst / amning Modermælkserstatning
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereAnvendelse af Renastart til børn med nyresygdom. Navamedic 2016
Anvendelse af Renastart til børn med nyresygdom Navamedic 2016 Renastart Tilberedningsanvisning Standardopløsning 20%: Opblanding af 1 måleske (7 gram) og 30 ml vand 1. Vask hænderne grundigt 2. Kog frisk
Læs mereBarnets MAD & MÅLTIDER. 0-4 mdr. 4-6 mdr. 6-8 mdr. 8-12 mdr. 1-3 år. 3-6 år. Sundhedsforvaltningen. Storstrøms Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F.
0-4 mdr 4-6 mdr 6-8 mdr 8-12 mdr 1-3 år 3-6 år Barnets MAD & MÅLTIDER Storstrøms Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf 54 84 48 00 E-post stoa@stamdk wwwstamdk Sundhedsforvaltningen INDHOLD: SIDE: Barnets
Læs mereSkab måltidet på tallerknen
de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45
Læs mereSpis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn
Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereKost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter
Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for
Læs mereMad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune
Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereKostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Læs merePatientvejledning. Kostplan. 1200 kcal
Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereEnergi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt
Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider
Læs mereMad & måltider. Vuggestue og Dagpleje i Nordfyns Kommune
Mad & måltider Vuggestue og Dagpleje i Nordfyns Kommune MAD & MÅLTIDER I DAGPLEJE OG VUGGESTUE Forord Kosten i dagplejen/ vuggestuen er et vigtigt grundelement for det enkelte barns sundhed og trivsel.
Læs mereVEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling
VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereMejeriprodukter og mere frugt
Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereSund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog
Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereMAD TIL SMÅ. fra mælk til familiens mad
MAD TIL SMÅ fra mælk til familiens mad MAD TIL SMÅ fra mælk til familiens mad Mad til små fra mælk til familiens mad Copyright Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereMad i børnehøjde en eftermiddag med fisk
Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...
Læs mereKLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år
KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre
Læs mereBarnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år
Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Kære forældre Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som forældre nemt komme i tvivl om, hvad der er fakta, og hvad
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereKostplan 2. Trimester, Dag 1
Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs meretil vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.
Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 K O S T P O L I T I K I D E N K O M M U N A L E D A G P L E J E I J A M M E R B U G T K O M M U N E Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,
Læs mereBarnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer
Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Landbrug & Fødevarer kære forældre Fra den første mælk til familiens mad Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereMål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.
Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereMorgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereAppelsinmarineret andebryst
Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft
Læs mereDagplejen Skovvangen Dagtilbud 606 I DAGPLEJEN SKOVVANGEN MAD & MÅLTIDER
Dagplejen Skovvangen Dagtilbud 606 Kornbakke Allé 58 8200 Århus N Tlf. 29 20 83 78 I DAGPLEJEN SKOVVANGEN MAD & MÅLTIDER INDHOLDSFORTEGNELSE Gode råd...4 Dagens måltider...5 Morgenmad...5 Formiddagsmad...5
Læs mereFØDSELSDAG MED ØKOBANDEN
FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af
Læs mereSUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.
SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereDagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune
Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mereMadpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune
Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune...3 Formål med madpolitikken...5 Måltidet og dets opbygning...6 Måltider i dagplejen...9 Hvad får
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereLanghøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.
Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereAnsigtsmasker til tør hud. Peelingmaske 1-2 modne tomater 1/2 agurk 1-2 spsk honning. Fugtmaske 2 dl cremefraiche 1/2 moden banan 2 spsk honning
Ansigts masker Hvis man ikke lige har taget et ansigtsdampbad, kan man åbne porerne ved at dække ansigtet med et vådt, varmt (dog ikke ubehageligt varmt) håndklæde i 5 minutter, før masken lægges. Man
Læs mere