Forældreinformation. Kost til spædbørn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældreinformation. Kost til spædbørn"

Transkript

1 Forældreinformation Kost til spædbørn Kvalitet døgnet rundt Børneafdelingen

2 Indholdsfortegnelse Barnets udvikling Generelt om barnets kost 0-6 mdr. Barnets kost 4-6 mdr. Barnets kost 6-9 mdr. Barnets kost 9-12 mdr. Barnets kost 1 3 år. Barnets kost efter 3 års alderen. Kost og spisevaner Modermælk og modermælkserstatning Opskrifter - grød, kartoffel - grøntsagsmos Mikrobølgeovn Pjecer Eksempler på årstidens grøntsager og frugt Kostcirkel 1-3 år Egne notater side kostplan til opslagstavlen vedlagt

3 Barnets udvikling Der sker meget i barnets første leveår. Barnet vokser ca. 25 cm. og tredobler fødselsvægten. Hvis denne udvikling skal foregå bedst muligt, er det vigtigt, at barnet får en rigtig sammensat kost, der følger barnets fysiske udvikling. 0-4 mdr. Barnet er født med primitive reflekser, der muliggør, at det straks efter fødslen kan søge efter brystvorten samt sutte og synke i en bevægelse. Tungen kan kun føres fremad. De enzymer, der skal til for at nedbryde fast føde, er endnu ikke tilstede i tilstrækkelig mængde. Det betyder, at fast føde ikke kan optages. Eneste ernæring bør derfor være modermælk eller modermælkserstatning. 4-6 mdr. Barnet kan nu adskille sutte- og synkebevægelsen, og tungen kan efterhånden føres bagud. Herefter får barnet læbekontrol, så det selv kan tage maden fra skeen. Desuden har barnet kontrol af hoved og øverste del af brystkassen og kan sidde på skødet under madning. De enzymer, barnet skal bruge til at nedbryde fast føde med, er fortsat kun tilstede i små mængder, men begynder nu at øges. Barnet kan fatte med læberne om kanten af en kop. Tilvænning til kop er naturlig og let i 5-6 mdr. alderen. 6-9 mdr. Barnet kan tygge op og ned og efterhånden også bruge tungen fra side til side, og kan derfor blande tør mad med spyttet. Tyggefunktionen er 3

4 god. Barnet kan begynde at tygge rugbrød og den øvrige mad skal kun tygges. Barnet kan holde koppen og føre den til munden, så afvænning fra flaske kan påbegyndes maden ikke er for flydende. Barnet kan spise selv mdr. Barnet sidder fint uden støtte, og kan hjælpe til med at føre skeen til munden. Drikker selv af kop. Sutterefleks ophører. Det er vigtigt, at barnet får lov at røre maden og forsøge at spise selv. Barnet kan sidde med til bords. Flaske vil ofte være afsluttet ved 1 års alderen mdr. Først nu kan barnet dreje håndleddet, så det kan føre skeen rigtigt ind i munden. Det er lettere for barnet, hvis 4

5 Det første år Generelt om Barnets kost 0-6 måneder Modermælk: Brystmælk indeholder alle de næringsstoffer, som barnet har behov for de første 6 måneder. Brystmælk beskytter barnet mod infektioner. I perioder forekommer nedsat mælkemængde. Desuden øges barnets appetit. I disse perioder lægges barnet hyppigere til. Modermælkserstatning: Hvis amning ikke lykkes eller ikke er tilstrækkelig, anbefales modermælkserstatning. Produkterne fås både i pulver og som flydende færdigblandet. Rådfør dig med din sundhedsplejerske. Giv ikke barnet flaske mens det ligger ned. Dels af hensyn til kontakten med barnet, og dels kan det give øget risiko for mellemørebetændelse. Tilberedning og opbevaring af modermælkserstatning, se side 14. Vand: Gives ved uro og tørst - indtil barnet kan drikke af kop, gives afkogt vand. Vitamintilskud: Fra 2-ugers alderen og frem til 2-års alderen skal barnet have D-vitamin se dosis på flasken. Kan gives som en multivitaminpille fra barnet kan tygge, tidligst fra 1½ år. Børn med mørk hud anbefales D-vitamin tilskud hele livet. Honning: Honning frarådes til børn under 1 år, fordi det kan indeholde bakteriesporer, som kan give en alvorlig infektion (spædbarnsbotulisme). 5

6 Grød Majs, ris, hirse og boghvedegrød. Grød laves med modermælkserstaning eller modermælk, indtil barnet er 6 mdr. Når grøden laves på sødmælk tilsættes 1 tsk. vegetabislsk fedtstof. Kartoffel-grøntsagsmos Brug friske eller frosne grøntsager f.eks.: kartoffler, gulerødder, broccoli og blomkål. Kartoffel - grøntsagsmos tilsættes, fortrinsvis vegetabilsk fedtstof. 6

7 Barnets kost 4 6 måneder Tilskudskost: Sundhedsstyrelsen anbefaler at vente til ½ år Hvis barnet ikke bliver mæt af modermælk/modermælk- erstatning, kan der tidligst suppleres med tilskudskost fra 4 måneder. Start langsomt med 1-4 tsk. Mængden øges gradvis. Begynd allerede hermed varitation i konsistens og smag. Det anbefales kun at give et nyt produkt ad gangen i ca. 1 uge, så barnets tarmsystem langsomt vænnes til den nye kost. Undgå at tilsætte ekstra salt til maden det første leveår. Dels er det ikke nødvendigt og dels for ikke at vænne barnet til en salt smag. Drikkevarer: Vand fra den kolde hane, når barnet kan drikke af kop. Barnet kan spise kartoffelmos, risgrød, majsgrød, hirsegrød og frugtmos. Brug friske eller frosne frugter/bær. F.eks. pære, æble, blomme og hindbær. Frugtmos kan evt. gives på grød. Vælling Bør kun gives som tilskud og max 2 flasker (400ml i døgnet) Modermælk/ modermælkerstatning: Er stadig den væsentligste ernæring. 7

8 Det første år Barnets kost 6 9 måneder Modermælk/ Efter behov. modermælkerstatning/vælling Det anbefales at give modermælkerstatning fordi modermælks-erstatning indeholder flere vitaminer og mineraler end sødmælk. Giv aldrig sødmælk i flaske. Mælkeprodukter: Fra 6 mdr s alderen kan kosten varieres med A 38, tykmælk, yoghurt naturel, modermælkserstatning og evt. sødmælk. Syrnede mælkeprodukter som ymer, ylette og kvark frarådes indtil 1 års alderen p.g.a. højt protein indhold. Syrnede mælkeprodukter m/frugt frarådes pga. højt sukker- Indhold. Mælkeprodukter ½ - ¾ liter dagligt inkl. syrnede mælke- produkter og modermælkserstatning. Fra ½ år kan gives revet rugbrød og/eller frugtmos på de syrnede mælkeprodukter. Flaskeafvænning: Kan påbegyndes. Brug kop til vand, grøntsagsvand, moder- mælkserstatning, vælling og evt. sødmælk. Grød: Varieres med f.eks. byggrød, havregrød, øllebrød og fuldkornsgrød. Rugbrødssnitter: Fra 8 mdr. alderen kan et af grødmåltiderne erstattes af små rugbrødssnitter uden kerner, se side 10. Jerntilskud: Fra 6 12 måneder skal barnet dagligt have jerntilskud eller 400 ml modermælkserstatning, tilskudsblanding eller industrifremstillet vælling. 8

9 6 9 måneder. Kartoffel-grøntsagsmos: Tilberedes mere groft. Tilsæt 1 tsk. fortrinsvis vegetabilsk fedtstof i grød og kartoffel-grøntsagsmos. Kartoffel-grøntsagsmos kan fra 8 mdr. alderen varieres med pasta og ris. Hakket kød og fisk: Kylling, kalkun, svin, lam og ukrydret fars. Indmad f.eks.: lever, hjerte eller torskerogn. Fisk f.eks.: torsk, rødspætte og makrel 9

10 Barnets kost 9 12 måneder Modermælk og mælkeprodukter: Sødmælk af kop erstatter gradvist modermælkserstatning. Barnet vænnes gradvis fra flaske inden 1 års alderen. Anden kost: Generelt er kosten som tidligere, dog mindre findelt. Kartofler og grøntsager serveres i tern. skåret i stykker. F.eks. banan, kiwi, æble og melon. Pålæg: F.eks. leverpostej, kødpølse, kødboller, torskerogn, makrel, smøreost, æg, avocado, revne grøntsager og middagsrester. Pynt: F.eks. karse, purløg, peberfrugt eller andet. Drikkevarer: Børn har brug for meget at drikke. Især på varme dage. Vand slukker tørsten godt. Bemærk: Begrænset mængde rosiner indtil 3 års alderen. Max. 50 g om ugen. 6-9 måneder Frugtmos: Gerne af rå frugt, som er revet eller fra 8 9 mdr. 10

11 Barnets kost 1-3 år Appetit: Efter 1 års alderen er tilvæksten ikke så stor, og derfor aftager og svinger appetitten. Det er vigtigt, at barnet lærer at spise en sund og varieret kost. Vær opmærksom på at barnet lærer at spise forskellige grøntsager, kød og fisk. Fedt: Indtil 3 års alderen anbefales sød- eller letmælk. Kostfibre, frugt og grønt: Kostfibre, frugt og grøntsager har også betydning for barnets afføring. Tynd afføring (diarre) kan bl.a. skyldes at barnet får mange kostfibre eller frugter. Omvendt kan forstoppelse bl.a. skyldes at barnet får for lidt kostfibre, frugt og grøntsager. Drikkevarer: Sød saft, frugtjuice og sodavand, optager plads for sund og varieret kost og ødelægger tænderne. Større mængder kan også give diarre. Der bør i stedet gives vand, evt. tilsat isterninger og små stykker frisk frugt. Der anbefales ½ l mælkeprodukter dagligt. Kiks indeholder meget sukker og klistrer til tænderne. Tvebakker, skorper og knækbrød er sundere. Børn, der er småtspisende eller spiser meget ensidigt, anbefales en børnevitamintablet med jern daglig fra 1 års alderen. Indtil 1 ½ års alderen bør vitamintabletten knuses. Samt D-vitamin til barnet er 2 år. 11

12 Barnets kost efter 3 års alderen Fra 3 års alderen kan børn spise som voksne. - og følge kostkompasset med de 8 kostråd: Lidt af det sunde er mange gange bedre end meget af det usunde. 1. Spis mere frugt og grønt 6 om dagen. ( 4 10 år gr om dagen) 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag. 4. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager. 5. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. 6. Spis varieret og bevar normalvægten. 7. Sluk tørsten i vand. 8. Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. 12

13 Kost og spisevaner Allerede i første leveår grundlægges vore kostvaner. Derfor er der vigtigt, at børn så tidligt som muligt vænnes til en sund og varieret kost. Forældre eller de voksne bør gå foran som et godt eksempel være gode rollemodeller. Børn er ikke født kræsne og kræsenhed arves ikke. De voksnes holdning til maden er meget afgørende for børnenes kostvaner. Lær børnene at spise til måltiderne. Der anbefales 3 hovedmåltider og 2 3 mellemmåltider. God appetit fås bl.a. ved at opholde sig ude i frisk luft og få rigelig motion, f.eks. ved leg. Modsat bliver appetitten mindre ved at opholde sig indendørs og bevæge sig for lidt, eller ved at småspise, drikke saft og lignende inden et måltid. I perioder kan barnet have svingende appetit. Prioriter højt, at familien kan være sammen til mindst et hovedmåltid dagligt. Børn spiser langsommere end voksne, og skal derfor have god tid til måltiderne. Lad barnet sidde på en stol, som passer i størrelsen. Lad barnet røre og spise selv af maden. HUSK: Forældrene bestemmer HVAD barnet skal spise. Varieret alderssvarende kost. Barnet bestemmer selv, HVOR MEGET det vil spise. Undgå usunde mellemmåltider. Er barnet tørstigt, tilbydes vand. Respekter, at der er noget, barnet ikke kan lide. Med passende mellemrum bør barnet smage de forskellige produkter igen. Undgå at presse barnet til at spise, samt undgå øget opmærksomhed. Hvis barnet ikke spiser op ved et måltid, skal barnet ikke tilbydes erstatningsmåltid, hvis det efter kort tid plager for at få mælk, yoghurt eller lignende. Et godt råd: Lav en madplan, f.eks. for en uge ad gangen. Lad større børn hjælpe med at købe ind og lave Det giver fælles ansvar og større motivation. 13

14 Modermælk og modermælkserstatning Modermælk: Ved udmalkning kasseres lidt (et par ml) af den første mælk fra hvert bryst. Den udmalkede mælk afkøles straks under rindende koldt vand eller med isterninger. Ved opbevaring i mere end 72 timer anbefales frysning. Afkølet mælk kan hældes sammen og fryses i portioner, der svarer til et måltids størrelse. Optø kun mælk til et måltid ad gangen i varmt vand eller mikrobølgeovn. Frisk udmalket mælk kan holde sig 72 timer i køleskab + 5gr. Max. 6 mdr. ved 18 gr. Modermælkserstatning, pulver: Opbevares tæt tillukket og tørt, men ikke i køleskab. Tilberedes som anført på pakningen. Pulver kan kun holde sig 14 dage efter det er åbnet. Det anbefales at tilberede modermælkserstatning umiddelbart før det gives. Almindelig færdigblandet modermælkserstatning bør ikke fryses. Derimod kan modermælkserstatningspulveret fryses i afmålte portioner svarende til den mængde, der tilberedes. Frysning skal ske umiddelbart efter at emballagen er brudt. Når pulveret tages ud af fryseren, skal det anvendes indenfor 2 3 dage. Holdbarhed: Pulver: 14 dage når emballagen er brudt. Max. 3 mdr. ved - 18 gr. Flydende: 1 døgn i køleskab efter at emballagen er brudt. Specielle modermælkserstatninger: Profylac, Nutramigen og Pregestimil. Er ikke velegnet til frysning. Rensning af sutter og flasker: Vær omhyggelig med hygiejnen, da varm mælk samler bakterier. Flaskerne vaskes med flaskerenser, opvaske- middel og varmt vand. Sutterne gnides med groft salt. Flasker og sutter skylles og koges i 3 min. Sutteflaskerne kan vaskes i opvaskemaskinen, men skal skylles først. 14

15 Opskrifter Tynd grød: ¼ dl (15g) majs- eller rismel. I ½ dl. koldt vand, ½ dl. modermælkserstatning eller evt. sødmælk fra 5 6 mdr. Kan tilsættes 1 spsk. frugtmos af f.eks. pære eller æble. Alm. grød: ½ dl. majs eller rismel, 1 dl. koldt vand, ½ dl. modermælks- erstatning eller evt. sødmælk fra 5 6 mdr. Kan tilsættes 1 spsk. frugtmos af fx pære eller æble. Erstattes majs- eller rismel med hirseflager, eller havregryn (fra 6 mdr.) skal der bruges flager/gryn og 2 dl. vand. Tilberedning: Pisk majs- eller rismel med vandet i en lille gryde. Bring det i kog Under piskning og kog ved svag varme i 2 3 min. Pisk af og til I det. Sluk for varmen og rør mælk og evt. fedtstof i. Rør evt. frugt- mos i. Afkøl grøden lidt inden servering. Øllebrød: 2 skiver rugbrød (80 gr.) uden kerner. 2 dl. koldt vand, evt. 1 tsk. fedtstof. ½ dl. modermælkserstatning eller sødmælk. Rugbrød lægges i blød i vandet natten over. Koges 2 3 min. Sigt eller blend den. Fortynd evt. med ½ dl. koldt vand. Varm grøden kort op. Sluk og rør mælk i og evt. fedtstof. Kan evt. tilsættes lidt frugtmos. OBS: Fedtstof skal kun tilsættes når grøden er lavet på sødmælk. - anvend fortrinsvis vegetabilsk fedtstof. Kartoffel-grøntsagsmos: Vitaminerne bevares bedst ved kort kogetid. Del 1 2 kartofler og f.eks. ½ gulerod i mindre stykker. Læg dem i kogende vand (så lidt som muligt) og læg låg på gryden. Mosen findeles med en gaffel. Der tilsættes modermælkserstatning/sødmælk indtil mosen har en passende konsistens samt evt.1 tsk. fedtstof. Er velegnet til frysning uden modermælkserstatning og fedtstof. Persille, grønkål og spinat må ikke genopvarmes. Frugtmos: Frugterne koges ligesom kartofler og grøntsager. Er velegnet til frysning. 15

16 Kødboller: Hakket kød af f.eks. svin, kalv, okse, indmad, kylling eller kalkun. Tilsæt evt. krydderurter. Form en kødbolle (ca g), kog den sammen med kartofler (skrællede) og grøntsager i 5 7 min. Er velegnet til frysning. Det er ernæringsmæssigt udmærkede produkter, men giver ensartet smag og konsistens og de er sødet med frugtsukker. Følg tilberedningstiden på pakningen. Frysning af mosmad: Det kan være en lettelse at have mos (kartoffel grønt- sagsmos, øllebrød, fisk, kød, lever og torskerogn) parat i fryseren. Mosen skal være frisk tillavet og fryses efter en hurtig afkøling. Kog en passende portion og mos det. Tilsæt kogevand til en passende konsistens. Frys ned i f.eks. isterningebakker eller yoghurtbægre, som pakkes ind i fryseposer. Mosen opvarmes i en gryde (med modermælkserstatning) eller i mikrobølgeovn. På markedet findes en række industrifremstillede produkter til børn fra 4 mdr. alderen. 16

17 Mikrobølgeovn Modermælk og modermælkserstatning: Mikrobølgeovn er velegnet til opvarmning af modermælk og modermælkserstatning. Flasken med den færdige blanding sættes i mikrobølgeovnen uden låg og sut i ½ - 1 min. ved fuld effekt. Tiden afhænger af mælkemængden og ovnens effekt. Ryst flasken af og til. For at bevare proteiner og vitaminer må mælken ikke overstige spisetemperatur. Grøntsagsmos: Kan tøes op og varmes i mikrobølgeovn. Industrifremstillet børnemad på glas kan også varmes i mikrobølgeovn. Varm kun det, der skal bruges, og sæt resten i køleskabet. Grød: Mikrobølgeovn er velegnet til grødfremstilling. Fremgangsmåden er den samme som for opskrifter på grød (side 12), men kogetiden er mindre. 17

18 Andre pjecer Komiteen for Sundhedsoplysning: tlf Kort og godt om amning Sunde børn 2009 Mad til spædbørn og småbørn fra skemad til familiemad

19 Grøntsager og frugt

20 Kostcirkel 1-3 år 20

21 21

22 Noter

23

24 Sygehus Sønderjylland Egelund 10, 6200 Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk ID udarbejdet af Rita Boye godkendt af afdelingsledelsen rev

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen Sundhedsplejen INDHOLDSFORTEGNELSE EGNE NOTATER Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr.

Læs mere

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner

Læs mere

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt Kost til spædbørn Indhold Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 måneder 4 Barnets kost 6-9 måneder 6 Barnets kost 9-12 måneder 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost

Læs mere

Kostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune

Kostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune Grafik:07-255.2.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk SUNDHEDSTJENESTEN FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kostplan til spædbørn

Læs mere

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen > Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Fakta om flaskeernæring

Fakta om flaskeernæring Fakta om flaskeernæring 1 Modermælkserstatning Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de ernæringsmæssigt er optimale for barnet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Kære forældre Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som forældre nemt komme i tvivl om, hvad der er fakta, og hvad

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Landbrug & Fødevarer kære forældre Fra den første mælk til familiens mad Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 16. udgave, 1. oplag, 2015 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 10. udgave, 1. oplag, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kostpolitik Dagplejen

Kostpolitik Dagplejen Kostpolitik Dagplejen Denne folder skal være med til at sikre børnene en sund og varieret kost fra deres første leveår samt være en støtte for dagplejeren i det daglige arbejde med børnene. De vaner børnene

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 DVD INDLAGT MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2014 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 15. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn

Mad til spædbørn & småbørn Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Dvd indlagt Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 13. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

1. Forord... 4. 2. Indledning... 4. 3. Dagplejens kostpolitik... 6. 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid... 7

1. Forord... 4. 2. Indledning... 4. 3. Dagplejens kostpolitik... 6. 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid... 7 Kostpolitik Kostpolitik 2 Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 4 2. Indledning... 4 3. Dagplejens kostpolitik... 6 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid... 7 5. Dagens kost i dagplejen... 11 6. Oversigtsskema...

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide

mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide kære forælder På de følgende sider prøver vi at give korte svar på nogle af de spørgsmål, som du og tusindvis af andre forældre stiller hver

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Hvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9

Hvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9 Barnets bog Indhold Velkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune 3 Hvem kan få besøg af sundhedsplejersken? 4 Hvad tilbyder sundhedsplejersken? 4 Hvem samarbejder sundhedsplejersken med? 4 Barnets

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Mad til små børn 0-3 år samt gravide og ammende

Mad til små børn 0-3 år samt gravide og ammende Mad til små børn 0-3 år samt gravide og ammende Vejledning til forældre og daginstitutioner Udarbejdet af klinisk diætist Ulla Uhrskov Grønlands Ernæringsråd 2000 Revideret af Grønlands Ernæringsråd 2006

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastrisk bypass Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastrisk bypass rummer mave sækken kun ca. 20 ml, og du kan ikke længere spise store måltider. For at holde

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Syv sunde slags morgenmad af Lærke Lund www.laerkelund.dk Side 1

Syv sunde slags morgenmad af Lærke Lund www.laerkelund.dk Side 1 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Opskrifter... 4 Quinoagrød... 5 Vegansk Yoghurt... 7 Øllebrød... 10 Morgenfrugtskål... 12 Havregrød med hjemmelavet bær-yoghurt...14 Chiagrød... 17 Pæregrød med quinoaflager...19

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastric banding Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastric banding er den øverste del af mavesækken meget lille, og du kan ikke længere spise store måltider.

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere