på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni."

Transkript

1 Om deklarationer på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni.

2 Indhold: Varefakta på fødevarer Sådan bruger du Varefakta Varedeklarationer og Varefakta Hvad står der i Varefakta Næringsindhold Energifordeling Hvad er Let / Light? Tilsætningsstoffer - Sådan virker tilsætningsstofferne Ordbog - Hvad betyder ordene?

3 De 8 kostråd: Kostrådene er udviklet af Motionsog Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning kostråd Spis frugt og grønt - 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen 3

4 Varefakta på fødevarer Alle færdigpakkede fødevarer skal have en varedeklaration med oplysninger om varen - mange har Varefakta. Varefakta er deklarationer udarbejdet og kontrolleret af Dansk Varefakta Nævn (DVN), der er en uvildig organisation. Varefakta giver i mange tilfælde flere oplysninger, end loven kræver, og deklarationerne kendes på mærket Det er frivilligt for producenter og importører, om de vil bruge Varefakta eller selv udarbejde deres deklarationer. Jo flere forbrugere der efterspørger Varefakta, jo flere varer vil få Varefakta - kontrollerede oplysninger med den største troværdighed. Denne pjece hjælper dig til bedre at kunne udnytte de oplysninger, der står i Varefakta. Brug pjecen til at slå op i. DVN udarbejder Varefakta efter producentens oplysninger og eventuelt laboratorieanalyser af varens indhold af næringsstoffer. DVN undersøger bl.a. om eventuelle anvendte tilsætningsstoffer og deres mængder er tilladt i varen og sørger for, at alle lovkrav til deklarationen i øvrigt er overholdt. Alle varer med Varefakta stikprøvekontrolleres løbende på eksterne laboratorier, der analyserer varens næringsindhold og kontrollerer andre egenskaber, fx nettoindhold. www* i pjecen betyder, at du kan læse mere om emnet på DVN s hjemmeside Gå ind på hjemmesiden, find pjecen on-line og klik på linket. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig DVN s forbrugerpanel. Forbrugerpanelet hjælper os med at udvikle fremtidens Varefakta. Du vil også modtage informationer om varedeklarationer og relaterede emner. Dansk Varefakta Nævn, 4 Redaktionen er afsluttet marts Forbehold for trykfejl. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Trykt på Svanemærket papir. Flere eksemplarer af pjecen kan mod betaling af ekspeditionsgebyr (25 kr.) og porto rekvireres hos DVN.

5 Sådan bruger du Varefakta Find de oplysninger, der interesserer dig Spørgsmål Vil du vide, hvad varen er fremstillet af? Svar - Se under Ingredienser. Vil du vide, om varen indeholder allergener? - Se under Ingredienser. Vil du spise ernæringsrigtigt? - Se i Næringsindhold, hvor meget protein, kulhydrat og fedt varen indeholder. På varer med Energifordeling kan du se hvor meget af energien, der kommer fra henholdsvis protein, kulhydrat og fedt i forhold til det, der er Anbefalet i dagskost. Læs mere i afsnittene Næringsindhold her i pjecen side 10, og Energifordeling side 12. Vil du vide, om varen er fed eller mager? - Se i Næringsindhold, hvor meget fedt varen indeholder pr. 100 g. Sammenlign med fedtindholdet i andre tilsvarende varer. På varer med Energifordeling kan der stå både hvor mange % af energien i varen, der kommer fra fedt, og hvor mange % af energien der bør komme fra fedt i en dagskost. Læs mere i afsnittet Energifordeling her i pjecen side 12. Vil du undgå bestemte tilsætningsstoffer? - Se Ingredienser/Tilsat. Vil du vide, om der skal købes andet, for at varen kan tilberedes? - Se Tilsætning ved tilberedning. Vil du vide, hvordan varen skal opbevares? - Se Opbevaring. Vil du vide, hvor længe varen kan holde sig? - Se Mindst holdbar til/mindst holdbar til og med/sidste anvendelsesdato. 5

6 Varedeklarationer og Varefakta Loven stiller krav til oplysningerne i deklarationen. Varefakta stiller ofte flere. Lovens mindstekrav er opfyldt i deklarationen nedenfor. Til højre ses Varefakta på den samme vare. Ville du nøjes med deklarationen nedenfor? Kødboller i karrysauce med ris Med 23% kødboller. Dybfrossen. Nettovægt: 350 g Ingredienser: 38% kogte ris, vand, 7% svinekød, 7% oksekød, løg, piskefløde, sødmælk, pasteuriserede æggehvider, hvedemel, stivelse, modificeret stivelse, salt, rasp, delvis hærdede vegetabilske olier, karry, aromaer med hvede, krydderier, vallepulver. Tilsat: Emulgatorer (E 471, E 322 af soja), melbehandlingsmiddel (E 300). Opbevaring: I dybfryser ved 18 C eller koldere. Mindst holdbar til: I dybfryser ved 18 C eller koldere: Se datomærkning på siden. Må ikke nedfryses igen efter optøning. Fremstillet af Frysemesteren A/S, DK-1234 Risby. 6 Almindelig varedeklaration

7 Kødboller i karrysauce med ris 7% svinekød og 7% oksekød. Dybfrossen. Nettovægt: 350 g, heraf 137 g karrysauce, 133 g ris, 80 g kødboller. Ingredienser: 39% karrysauce: Vand, piskefløde, løg, sødmælk, margarine (delvis hærdede palme- og rapsolier, vand, vallepulver fra mælk, salt), modificeret majsstivelse, karry, karryaroma med hvede, salt, hvedemel, gurkemeje, emulgatorer (E 471, E 322 af soja). 38% kogte ris. 23% kødboller: Svinekød, oksekød, vand, pasteuriserede æggehvider, løg, hvedemel (hvedemel, melbehandlingsmiddel (E 300)), kartoffelstivelse, rasp (hvedemel, vand, gær, palmeolie, salt, sukker, melbehandlingsmiddel (E 300)), salt, peber. Saltindhold: 1 g pr. 100 g. Næringsindhold pr. 100 g: Energifordeling: I varen Anbefalet i dagskost Energi 530 kj 130 kcal Protein 4 g Kulhydrat 14 g heraf sukkerarter 0-1 g Fedt 6 g heraf mættede fedtsyrer 2,6 g - enkeltumættede fedtsyrer 2,3 g - flerumættede fedtsyrer 0,5 g Kostfibre 0-1 g Natrium 0,39 g 13% 45% 42% 10-20% 50-60% 25-35% g Opbevaring: I dybfryser ved 18 C eller koldere. Fremstillet: 12 mdr. før mindst holdbar til. Mindst holdbar til: Uåbnet: I køleskab ved +5 C: Ca. 1 døgn. *** I dybfryser ved 18 C eller koldere: Se datomærkning på siden. Må ikke nedfryses igen efter optøning. Fremstillet af Frysemesteren A/S, DK-1234 Risby. Oplysningerne i Varefakta kontrolleres af Dansk Varefakta Nævn. DVN 7913 DK XXX EF Varedeklaration med Varefakta 7

8 Hvad står der i Varefakta? I Varefakta står oplysningerne i samme rækkefølge, så det er let at sammenligne deklarationerne. I Varefakta - se også eksemplet på side 7 - kan du læse: Varebetegnelse: Fortæller hvad det er for en vare, der er i emballagen. Det er ikke tilladt at bruge såkaldte fantasinavne, som fx Runde Rie, som varebetegnelse uden samtidig at forklare, hvad det er for en vare (fx kiks). Sammen med varebetegnelsen skal der stå, hvis varen er behandlet på en særlig måde, fx kogt, røget eller dybfrossen. Mængderne af vigtige ingredienser i varen angives nær varebetegnelsen eller i ingredienslisten. Med vigtige ingredienser menes ingredienser, der er nævnt i varebetegnelsen, vist med illustrationer eller fremhævet på anden måde eller er afgørende for forbrugerens valg (QUID - se ordlisten). Nettovægt/drænet vægt: Nettovægt er vægten af indholdet uden emballage. Drænet vægt står på varer i lage, fx marinerede sild. Drænet vægt er vægten af sild og evt. løg uden lage. Nettovægt/drænet vægt fortæller, hvor meget du får for pengene. Ingredienser: Her står, hvad varen er fremstillet af. For varer, der kun består af én ingrediens kræver loven ingen ingrediensliste, hvis det fremgår af varebetegnelsen, hvad det er for en vare. Eksempler: Sødmælk, hakket grønkål, honning. Hvis varen er fremstillet af flere råvarer, står de i rækkefølge efter faldende vægt (det, der er mest af, står først osv.). www* Allergener Det skal stå i ingredienslisten, hvis varen indeholder glutenholdige kornprodukter, krebsdyr, æg, fisk, jordnødder, soja, mælk, nødder, mandler, selleri, sennep, sesamfrø, svovldioxid, sulfitter, lupin eller bløddyr. Man mener, at disse ingredienser er dem, der oftest er årsag til fødevareallergi. Kan indeholde spor af... På nogle varer står der fx Kan indeholde spor af nødder (- eller andre af de allergener, man mener er årsag til fødevareallergi). Advarslen betyder, at der ikke er brugt nødder som ingrediens i varen, men at der kan være små mængder til stede i varen på grund af utilsigtet overførsel fra produktion af andre varer samme sted. Overførsel kan ske, fordi det kan være teknisk og praktisk umuligt at gøre så rent mellem forskellige produktioner, at alle spor er væk. 8

9 Til 100 g færdigvare er anvendt: På varer, der fx varmebehandles eller tørres, så der forsvinder væske fra vandholdige ingredienser, angives den mængde af ingredienserne, der er brugt til at fremstille 100 g af varen. Det betyder, at der fx på en spegepølse kan stå: Til 100 g færdigvare er anvendt: 125 g svinekød, 25 g svinefedt, 3,8 g salt Tilsætningsstoffer står enten i ingredienslisten eller i nogle tilfælde efter stikordet Tilsat. Læs mere om tilsætningsstoffer på side 14. Saltindhold er deklareret for sig selv i Varefakta, hvis varen indeholder 1% salt (1 g pr. 100 g) eller mere. www* Næringsindhold er deklareret på mange varer. Læs mere om næringsindhold på side 10. Opbevaring: I Varefakta står der altid, hvordan varen skal opbevares. På konservesvarer står der, om det er helkonserves, halvkonserves eller letkonserveret. Pakket i beskyttende atmosfære: For at forlænge holdbarheden pakkes nogle varer i beskyttende atmosfære, dvs. specielt sammensatte luftblandinger, der vælges efter varens art. Beskyttende atmosfære hæmmer væksten af mikroorganismer, der kan fordærve varen. Fremstillings-/pakkedato (/tappedato) kan stå i Varefakta, men det er kun et krav for visse varer. Holdbarhed står i deklarationen, fx som Mindst holdbar til Datoen skal stå i rækkefølgen dag, måned og år. For varer med holdbarhed under 3 måneder skal der stå dag og måned, fra 3-18 måneder kræves der kun måned og år, og for varer med holdbarhed over 18 måneder er årstallet tilstrækkeligt. I de to sidste tilfælde skal der som stikord stå Mindst holdbar til og med. På letfordærvelige varer som fersk fjerkræ, letkonserverede fisk, hakket kød, rå medister og kødfars skal der stå Sidste anvendelsesdato i stedet for Mindst holdbar til. I Varefakta er oplysningerne om holdbarhed i uåbnet emballage ofte suppleret med oplysninger om holdbarheden i åbnet emballage. Identifikationsmærke: Virksomheder (men ikke butikker), der forarbejder rå animalske fødevarer (dvs. fødevarer med ingredienser fra dyr), skal anføre deres identifikationsmærke på varens emballage. Nummeret i mærket tildeles virksomheden af den fødevareregion, der også fører kontrol med virksomheden.www* Dansk producerede økologiske varer er mærket med DK-Ø-X, hvor X er nummeret på den fødevareregion, der kontrollerer virksomheden. Oprindelsesland: Fødevarer skal mærkes med oprindelsesland, hvis en udeladelse af oplysningen kan vildlede forbrugeren til at tro, at varen er fremstillet i et andet land, end tilfældet er. Det gælder fx Baguettes, som har et fransk navn, men er bagt i Danmark. Firma: På varen skal der stå navn og adresse på den virksomhed, der er ansvarlig for varen. DVN-nummer: I Varefakta står det nummer, som varen er registreret med hos DVN. Nummeret bruges ved stikprøvekontrol af varen. 9

10 Næringsindhold Energi er nødvendig, for at kroppen kan fungere. Energien får du fra det, du spiser og drikker. Får du mere energi, end du bruger, gemmer kroppen energien som fedt. Se på næringsindhold i sammensætte kosten. når du skal Der er flere muligheder for deklaration af næringsindhold: Ingen deklaration, en kort næringsdeklaration og en lang næringsdeklaration. Som udgangspunkt er det frivilligt at deklarere næringsindhold, så på nogle varer er næringsindholdet ikke deklareret. Næringsindhold er varens indhold af stoffer, der har betydning for livsfunktioner og sundhed, fx protein, kulhydrat og fedt. Indholdet af næringstoffer skal altid angives pr. 100 g eller ml af varen. Tallene svarer altså til indholdet af protein, kulhydrat og fedt i procent af varens vægt (g pr. 100 g/100 ml). Næringsstofferne skal altid stå i en bestemt rækkefølge. Det gør det let at sammenligne indholdet fra vare til vare. Energi, protein, kulhydrat og fedt I Næringsindhold kan du læse, hvor meget energi - i daglig tale kalorier - varen indeholder. Energi angives i kilojoule (kj) og kilokalorier (kcal). Energi er kroppens brændstof, og vi bruger energi hele tiden - også når vi sover. Derfor har vi brug for at få tilført en vis mængde energi hver dag. Hvor meget, afhænger af ens køn, alder, vægt, højde, og hvor meget man bevæger sig, fx i forbindelse med arbejde eller motion. Som tommelfingerregel siger man, at en gennemsnitskvinde har brug for kj (ca kcal), og en gennemsnitsmand for kj (ca kcal) dagligt. Energien i en vare beregnes ud fra indholdet af protein, kulhydrat og fedt. www* Når indholdet af protein, kulhydrat og fedt ikke giver 100 g, når man lægger tallene sammen, er det, fordi der også kan være fx vand og kostfibre i varen. Fedtsyrer I deklarationer, hvor indholdet af fedtsyrer er deklareret, er den samlede mængde af fedtsyrer næsten altid mindre end mængden af fedt. Det skyldes, at fedt består af andet end fedtsyrer. www* 10

11 Næringsindhold pr. 100 g: Energi 530 kj 130 kcal Protein 4 g Kulhydrat 14 g Fedt 6 g Kort næringsdeklaration Når næringsindholdet i en vare deklareres, skal der mindst være oplysninger om indholdet af energi, protein, kulhydrat og fedt. Lang næringsdeklaration Man kan godt deklarere flere næringsstoffer, men så er der faste regler for hvilke næringsstoffer, der skal gives oplysninger om. Hvis fx indholdet af sukkerarter deklareres, skal man også oplyse om indholdet af mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium. Næringsindhold pr. 100 g: Energi 530 kj 130 kcal Protein 4 g Kulhydrat 14 g heraf sukkerarter 0-1 g Fedt 6 g heraf mættede fedtsyrer 2,6 g - enkeltumættede fedtsyrer 2,3 g - flerumættede fedtsyrer 0,5 g Kostfibre 0-1 g Natrium 0,39 g 11

12 Energifordeling På nogle varer er næringsindholdet suppleret med oplysninger om varens energifordeling. Næringsindhold pr. 100 g: I varen Energifordeling Anbefalet i dagskost Energi 530 kj 130 kcal Protein 4 g 13% 10-20% Kulhydrat 14 g 45% 50-60% Fedt 6 g 42% 25-35% Energifordeling - I varen Her står nogle andre tal i procent for protein, kulhydrat og fedt end i Næringsindhold. Tallene er anderledes, fordi de viser, hvor mange procent af energien i varen, der kommer fra hhv. protein, kulhydrat og fedt. I eksemplet er der mere end dobbelt så mange g kulhydrat pr. 100 g af varen (14), som der er fedt (6 g). Alligevel kommer næsten lige så meget af energien fra fedtet. Det er, fordi 1 g fedt giver ca. dobbelt så meget energi som 1 g kulhydrat (eller protein). www* - Anbefalet i dagskost I sig selv siger procenterne I varen ikke meget - det er svært at vurdere, om 42% energi fra fedt er meget eller lidt. Derfor står der oftest også i Varefakta, hvordan energifordelingen i en gennemsnitlig dagskost bør være. Ved at sammenligne energifordelingen I varen og Anbefalet i dagskost i eksemplet kan man se, at i denne vare kommer 42% af energien fra fedt, mens anbefalingerne for en dagskost siger, at 25-35% af energien bør komme fra fedt. Man skal altså sørge for også at spise noget, hvor energiprocenten for fedt er lavere end 42%, så den gennemsnitlige energiprocent fra fedt i hele dagskosten ikke kommer over de anbefalede 25-35%. 12

13 Hvad er Let / Light? Det er ikke ét fedt, om man køber det ene eller det andet... Mange varer findes i en variant, der er let / light. Det gælder fx pålæg, chips, salatdressinger og læskedrikke. Der er regler for, hvornår der må stå Let eller Light på en vare, og varen skal have en næringsdeklaration. Reglerne siger bl.a., at fedtindholdet i en vare, der kaldes let eller light, skal være mindst 30% mindre end i tilsvarende almindelige varer. Når light bruges fx på læskedrikke, betyder det bl.a., at læskedrikken skal indeholde mindst 30% mindre sukker end almindelige læskedrikke, og varen skal have en lang næringsdeklaration. Leverpostej Næringsindhold pr. 100 g: Let leverpostej Næringsindhold pr. 100 g: Energi Protein Kulhydrat Fedt 810 kj 190 kcal 10 g 7 g 14 g Energi Protein Kulhydrat Fedt 500 kj 120 kcal 12 g 11 g 3 g Fedt er reduceret med 79%. Iste Iste Light Næringsindhold pr. 100 g: Næringsindhold pr. 100 g: Energi Protein Kulhydrat Fedt 140 kj 30 kcal 0 g 8 g 0 g Energi Protein Kulhydrat heraf sukkerarter Fedt heraf mættede fedtsyrer Kostfibre Natrium 35 kj 10 kcal 0-1 g 0-1 g 0-1 g 0-1 g 0 g 0 g - g Sukker er reduceret med ca. 88%. 13

14 Tilsætningsstoffer Tilsætningsstoffer er naturlige eller kemisk fremstillede stoffer med forskellige funktioner, fx konserveringsmidler. Stofferne bruges for at bevare, tilføre eller ændre egenskaber ved fødevarer. Stofferne påvirker fx holdbarhed, lugt, farve, smag, konsistens og/eller næringsindhold. Alle tilsætningsstoffer, der bruges i Danmark, skal være godkendt af EU eller Fødevarestyrelsen. Tilsætningsstofferne offentliggøres i Positivlisten på Fødevarestyrelsens hjemmeside, I deklarationen står tilsætningsstofferne under Ingredienser eller efter stikordet Tilsat. Tilsat: Syre (E 330), fortykningsmiddel (E 440), konserveringsmiddel (E 202). Tilsætningsstofferne er delt op i forskellige grupper. Hver gruppe har et navn, der fortæller om stoffets funktion i varen. Tilsætningsstoffer står i deklarationen med gruppens navn fx konserveringsmiddel og derefter enten stoffets navn: konserveringsmiddel (kaliumsorbat) eller nummer: konserveringsmiddel (E 202). Et E foran nummeret betyder, at stoffet er godkendt af EU. Sådan virker tilsætningsstofferne: I den alfabetiske liste over grupper af tilsætningsstoffer finder du en kort forklaring på, hvordan de hver især påvirker varen: Antiklumpningsmidler forhindrer, at pulver - fx suppepulver - klumper sammen. Antioxidanter modvirker, at olie og fedt bliver harsk, når det kommer i kontakt med luftens ilt. Antioxidanter bruges til fedtholdige fødevarer, der ellers ville blive harske, og til andre varer for at forhindre, at de misfarves ved kontakt med luftens ilt. Drivgas fx i flødeskum på dåse bevirker, at flødeskummet kan presses ud af beholderen. Emulgatorer bevirker, at en blanding af olie og vand, fx i mayonnaise, ikke skiller. Farvestoffer giver varen en bestemt farve. De kan også forstærke en naturlig farve, der kan være gået tabt under fremstillingen. Fortykningsmidler binder væske, så varen, fx en sovs, bliver mere tyktflydende. 14

15 Fugtighedsbevarende midler forhindrer, at varen tørrer ud. Fyldemidler øger varens volumen, så den fylder mere, uden at energiindholdet øges. De bruges fx i sødemidler, for at gøre dem lettere at dosere. Geleringsmidler binder væske, så massen - fx gele og marmelade - stivner. Hævemidler får fx en dej til at svulme op, så bagværk bliver let og luftigt. Konserveringsmidler hæmmer væksten af de bakterier og svampe, der kan fordærve varen. Konserveringsmidler forlænger varens holdbarhed. Konsistensmidler gør fx grøntsager faste eller holder dem sprøde, fx i supper eller salater. Melbehandlingsmidler forbedrer melets bageegenskaber. angreb af mikroorganismer. Andre kan give en skinnende overflade, fx på slik. Skumdæmpningsmidler hindrer, at der dannes skum, fx når der røres kraftigt under fremstillingen af en vare. Smagsforstærkere forstærker varens egen smag og/eller lugt. Smeltesalte holder fedtet fordelt og binder vand i smelteoste. Stabilisatorer har flere funktioner. De kan fx forhindre, at en sovs skiller, eller at der dannes bundfald i en vare. Surhedsregulerende midler og syrer regulerer varens surhed. Sødestoffer giver en sød smag. Bruges i stedet for sukker. Vitaminer og mineraler giver ekstra tilførsel af næringsstoffer. Modificerede stivelser binder væske. De tåler meget høje og meget lave temperaturer, uden at miste evnen til at binde væske. Overfladebehandlingsmidler - nogle beskytter overfladen på fx citrusfrugter mod 15

16 Ordbog midl Ekstr ding a komm egensk fællesb fedtsyr øger risi Genmod give orga ingredien ficeret org eller konse højst +10 C ves skal væ ingrediense Her finder du en forklaring på mange af de ord, der bruges i eller om deklarationer på fødevarer. Du kan se flere ordlister på A - En Alkohol - er et stof, der dannes ved gæring af sukker. Allergener - er stoffer, der kan give anledning til allergiske anfald hos personer, der lider af allergi over for det pågældende allergen. Animalsk - kommer fra dyr, fx svinefedt. Anprisning - er en fremhævelse af en særlig egenskab ved en vare. Aromaer - bruges til at give varen smag og lugt (aroma). Naturlige aromaer er udtræk af fx krydderier. Naturidentiske aromaer er kemisk fremstillet, men stofferne findes også i naturen. Kunstige aromaer er kemisk fremstillet og findes ikke naturligt. Bestråling - er en metode til konservering. Det skal fremgå i varebetegnelsen eller ingredienslisten, hvis varen (eller ingredienser i varen) er konserveret ved bestråling. I Danmark må kun krydderier og krydderurter bestråles. Deklaration/varedeklaration - oplysninger om varens indhold og egenskaber. DK-Ø-X - kontrolnummer for danske økologiske virksomheder. Sammen med bogstaverne DK-Ø- står nummeret (X) for den fødevareregion, der kontrollerer virksomheden. Drænet vægt - på varer i lage, fx syltede rødbeder. Vægten af indholdet uden lage. Ekstraktionsmidler - stoffer, der bruges til at udtrække ekstrakter fra fødevarer. Ekstrakterne kan fx bruges som aroma eller farvestof. Ekstraktionsmidlet fjernes fra ekstraktet, inden det bruges. Energi - kroppens brændstof. Energien kommer fra forbrænding af (hovedsagelig) protein, kulhydrat og fedt. www* Energifordeling - angivelse af hvor mange % af energien i en vare, der kommer fra hhv. protein, kulhydrat og fedt. www* 16

17 ma). Naturlige findes også i naturen. Kunstig til konservering. Det skal fremgå i varebete en) er konserveret ved bestråling. I Danmark må kun krydd eklaration - oplysninger om varens indhold og egenskaber.dk-ø-x - kontr virksomheder. Sammen med bogstaverne DK-Ø- står nummeret (X) for den fødevareregio virksomheden.drænet vægt - på varer i lage, fx syltede rødbeder. Vægten af indholdet uden lage.ekstrak er - stoffer, der bruges til at udtrække ekstrakter fra fødevarer. Ekstrakterne kan fx bruges som aroma eller farve aktionsmidlet fjernes fra ekstraktet, inden det bruges.energi - kroppens brændstof. Energien kommer fra forb f (hovedsagelig) protein, kulhydrat og fedt. www*energifordeling - angivelse af hvor mange % af energien i en v er fra hhv. protein, kulhydrat og fedt. www*ernæringsanprisning - er en fremhævelse af en særlig ernæringsmæs ab ved en vare, fx fedtfattig og fiberrig. Hvis et næringsstof anprises, skal næringsindholdet deklareres. fed etegnelse for forskellige fedtstoffer. Fedtstoffer har forskellig kemisk sammensætning og består bl.a. af fedtsyre er - bestanddele i fedtstoffer. Man skelner mellem mættede fedtsyrer og umættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer koen for hjerte-/kredsløbssygdomme. De umættede fedtsyrer kan være enkeltumættede eller flerumættede. ww ficeret (gensplejset) betyder, at en organisme som fx en grøntsag har fået ændret sine gener (arveanlæg) for at nismen (grøntsagen) nye egenskaber. Det skal fremgå af varebetegnelsen eller ingredienslisten, hvis en vare elle er, tilsætningsstoffer, aromaer eller ekstraktionsmidler er genmodificeret. GmO - er en forkortelse for genmodianisme.halvkonserves - er ikke-varmebehandlede fødevarer, konserveret ved tilsætning af salt, syre, sukker og/ rveringsmiddel. Halvkonserves skal være mærket med den temperatur, det skal opbevares ved, fx Opbevares ve.helkonserves - er varmebehandlede fødevarer, der er pakket i hermetisk lukket (lufttæt) emballage. Helkonser e holdbar i mindst 12 måneder ved +20 C. Hærdning - er en kemisk ændring af olie, så den bliver mere fast. www Er - Ko Ordbog - de råvarer, en vare er fremstillet af. Ingredienserne angives efter faldende vægt, dvs. at det, der er mest af, Ernæringsanprisning - er en fremhævelse af en særlig ernæringsmæssig egenskab ved en vare, fx fedtfattig og fiberrig. Hvis et næringsstof anprises, skal næringsindholdet deklareres. Fedt - fællesbetegnelse for forskellige fedtstoffer. Fedtstoffer har forskellig kemisk sammensætning og består bl.a. af fedtsyrer. Fedtsyrer - bestanddele i fedtstoffer. Man skelner mellem mættede fedtsyrer og umættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer øger risikoen for hjerte-/kredsløbssygdomme. De umættede fedtsyrer kan være enkeltumættede eller flerumættede. www* Genmodificeret (gensplejset) betyder, at en organisme som fx en grøntsag har fået ændret sine gener (arveanlæg) for at give organismen (grøntsagen) nye egenskaber. Det skal fremgå af varebetegnelsen eller ingredienslisten, hvis en vare eller ingredienser, tilsætningsstoffer, aromaer eller ekstraktionsmidler er genmodificeret. GMO - er en forkortelse for genmodificeret organisme. Halvkonserves - er ikke-varmebehandlede fødevarer, konserveret ved tilsætning af salt, syre, sukker og/eller konserveringsmiddel. Halvkonserves skal være mærket med den temperatur, det skal opbevares ved, fx Opbevares ved højst +10 C. Helkonserves - er varmebehandlede fødevarer, der er pakket i hermetisk lukket (lufttæt) emballage. Helkonserves skal være holdbar i mindst 12 måneder ved +20 C. Hærdning - er en kemisk ændring af olie, så den bliver mere fast. www* Ingredienser - de råvarer, en vare er fremstillet af. Ingredienserne angives efter faldende vægt, dvs. at det, der er mest af, står først. www* Kan indeholde spor af... betyder, at varen utilsigtet kan være tilført små mængder af et allergen, der findes på fabrikken, men ikke er brugt som ingrediens i varen. kcal - forkortelse for kilokalorier, der er en måleenhed. Mængden af energi i en vare måles og angives i kj og kcal. 1 kcal = ca. 4,2 kj. www* kj - forkortelse for kilojoule, der er en måleenhed. Mængden af energi i en fødevare måles og angives i kj og kcal.www* Kolesterol - speciel slags fedtstof, der findes i nogle fødevarer. Dannes også i 17

18 yrer øger t sine gener (arveanlæg) er genmodificeret. GmO - er en forkorte es skal være mærket med den temperatur, det skal opb være holdbar i mindst 12 måneder ved +20 C. Hærdning - er en kemisk s. at det, der er mest af, står først. www* ordbog kan indeholde spor af... betyder, at forkortelse for kilokalorier, der er en måleenhed. Mængden af energi i en vare måles og angives i kj o les og angives i kj og kcal.www*kolesterol - speciel slags fedtstof, der findes i nogle fødevarer. Dannes også i krop etabilske fødevarer.kostfibre - kan ikke fordøjes og omdannes derfor ikke til energi, men er gode til at holde fordø er kun, hvis varen opbevares, som der står i deklarationen og i uåbnet emballage.mineraler - livsvigtige stoffer, so glig kalder salt. nettovægt/nettoindhold - varens vægt/volumen uden emballage. næringsindhold - varens indhol in, kulhydrat, fedt, vitaminer og mineraler. ordbog Omega-3/n-3 fedtsyrer - er flerumættede fedtsyrer. Fremmer da luftart, der giver længere holdbarhed. Varer pakket på denne måde, fx kød, kan skifte farve, når de pakkes ud og ygget af aminosyrer, hvoraf nogle er nødvendige, for at kroppen kan danne nye celler.quid (QUantitative Ingredien en af vigtige ingredienser i en fødevare skal angives i deklarationen. www*sammensatte ingredienser - ingredien 7).Sprog - deklarationen skal være på dansk eller på et sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavemåden ads fødevarer. Tilsatte sukkerarter angives under Ingredienser med deres specifikke betegnelse fx sakkarose (sukke risning - angiver, at der er en sammenhæng mellem indtaget af varen (eller dens bestanddele) og den enkeltes sun har faste regler for hvilke oplysninger, der skal stå på de forskellige varer, og oplysningerne står i en bestemt række å mange andre varer end fødevarer.vegetabilsk - kommer fra planter, fx fedt.vildledning - er oplysninger eller illus re egenskaber, fx farve, konsistens og holdbarhed, ved en fødevare.transfedtsyrer - umættede fedtsyrer, der kan pakket i en lufttæt emballage, som luften er suget ud af. viser, at deklarationen er udarbejdet af Dansk Varefakta Ordbog Ko - Sp et i Danmark ikke have et billede af Eiffeltårnet eller det franske flag på emballagen, uden at det tydeligt fremgår p es i særlige tilfælde.vitaminer - livsvigtige stoffer, som kroppen ikke kan danne, og som derfor skal tilføres via ko kroppen. Et højt indhold af kolesterol i blodet kan øge risikoen for hjerte-/kredsløbssygdomme. Kolesterol findes ikke i vegetabilske fødevarer. Kostfibre - kan ikke fordøjes og omdannes derfor ikke til energi, men er gode til at holde fordøjelsen i orden. Kulhydrat - fællesbetegnelse for bl.a. sukker og stivelse. Mindst holdbar til... - holdbarhedsdato. Gælder kun, hvis varen opbevares, som der står i deklarationen og i uåbnet emballage. Mineraler - livsvigtige stoffer, som kroppen skal have tilført, fx jern og kalcium. Natrium - udgør sammen med klorid stoffet natriumklorid - det, vi til daglig kalder salt. Nettovægt/nettoindhold - varens vægt/ volumen uden emballage. Næringsindhold - varens indhold af næringsstoffer. Næringsstoffer - er bestanddele i føden, der har betydning for livsfunktioner og sundhed, fx protein, kulhydrat, fedt, vitaminer og mineraler. Omega-3/n-3 fedtsyrer - er flerumættede fedtsyrer. Fremmer dannelse af nogle stoffer, der kan modvirke blodpropper. Pakket i beskyttende atmosfære. Varen er pakket i en særlig luftart, der giver længere holdbarhed. Varer pakket på denne måde, fx kød, kan skifte farve, når de pakkes ud og kommer i kontakt med luftens ilt. Protein - fællesbetegnelse for mange forskellige proteinstoffer. Proteinstofferne er opbygget af aminosyrer, hvoraf nogle er nødvendige, for at kroppen kan danne nye celler. QUID (QUantitative Ingredient Declaration) - bruges i omtale af fødevaredeklarationer. QUID er fagfolks forkortelse for reglerne for, hvordan mængden af vigtige ingredienser i en fødevare skal angives i deklarationen. www* Sammensatte ingredienser - ingredienser, der er fremstillet af flere forskellige råvarer. Fx margarine i Kødboller i karrysauce med ris (se eksemplet på side 7). Sprog - deklarationen skal være på dansk eller på et sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavemåden adskiller sig fra dansk. 18

19 f t, men stofferne ngredienser i varen) er konserv nske økologiske virksomheder. Sammen med b age.ekstraktionsmidler - stoffer, der bruges til at udtrække ek brændstof. Energien kommer fra forbrænding af (hovedsagelig) protein, ku *ernæringsanprisning - er en fremhævelse af en særlig ernæringsmæssig egenskab ved en or forskellige fedtstoffer. Fedtstoffer har forskellig kemisk sammensætning og består bl.a. af fedtsyrer. fed er risikoen for hjerte-/kredsløbssygdomme. De umættede fedtsyrer kan være enkeltumættede eller flerumættede g) for at give organismen (grøntsagen) nye egenskaber. Det skal fremgå af varebetegnelsen eller ingredienslisten rtelse for genmodificeret organisme.halvkonserves - er ikke-varmebehandlede fødevarer, konserveret ved tilsætn pbevares ved, fx Opbevares ved højst +10 C.Helkonserves - er varmebehandlede fødevarer, der er pakket i herm isk ændring af olie, så den bliver mere fast. www* ingredienser - de råvarer, en vare er fremstillet af. Ingredienser at varen utilsigtet kan være tilført små mængder af et allergen, der findes på fabrikken, men ikke er brugt som ing J og kcal. 1 kcal = ca. 4,2 kj. www*kj - forkortelse for kilojoule, der er en måleenhed. Mængden af energi i en føde oppen. Et højt indhold af kolesterol i blodet kan øge risikoen for hjerte-/kredsløbssygdomme. Kolesterol findes ikk døjelsen i orden.kulhydrat - fællesbetegnelse for bl.a. sukker og stivelse.mindst holdbar til... - holdbarhedsdato, som kroppen skal have tilført, fx jern og kalcium.natrium - udgør sammen med klorid stoffet natriumklorid - det, ient Declaration) - bruges i omtale af fødevaredeklarationer. QUID er fagfolks forkortelse for reglerne for, hvordan enser, der er fremstillet af flere forskellige råvarer. Fx margarine i Kødboller i karrysauce med ris (se eksemplet old af næringsstoffer.næringsstoffer - er bestanddele i føden, der har betydning for livsfunktioner og sundhed, fx dannelse af nogle stoffer, der kan modvirke blodpropper. pakket i beskyttende atmosfære. Varen er pakket i en g kommer i kontakt med luftens ilt.protein - fællesbetegnelse for mange forskellige proteinstoffer. Proteinstoffern Ordbog St - V dskiller sig fra dansk. Stivelse - er kulhydrater.sukkerarter - er mono- og disakkarider (simple sukkerarter) som ker), fruktose (frugtsukker), glukose (druesukker) og laktose (mælkesukker). Sukkerarter er kulhydrater. Sundundhed.tilsætningsstoffer - naturligt forekommende eller kemisk fremstillede stoffer, der bruges til at tilføre n dannes teknisk ved hærdning af olier. Findes naturligt i mælk og kød fra køer og får. www*vakuumpakket ta Nævn (DVN).Det betyder, at varen kontrolleres løbende, så du er sikker på, at oplysningerne om varen er rigkefølge, så det er let at sammenligne varerne. Varefakta giver ofte flere oplysninger end loven kræver. Der er lustrationer på en vares emballage, der kan vildlede forbrugerne. Vildledning er ikke tilladt. Fx må et flute, der på emballagen, at det er fremstillet i Danmark. Og betegnelser som fx Hjemmelavet, Frisk eller Luksus osten. Stivelse - er kulhydrater. Sukkerarter - er mono- og disakkarider (simple sukkerarter) som findes i fødevarer. Tilsatte sukkerarter angives under Ingredienser med deres specifikke betegnelse fx sakkarose (sukker), fruktose (frugtsukker), glukose (druesukker) og laktose (mælkesukker). Sukkerarter er kulhydrater. Det betyder, at varen kontrolleres løbende, så du er sikker på, at oplysningerne om varen er rigtige. DVN har faste regler for hvilke oplysninger, der skal stå på de forskellige varer, og oplysningerne står i en bestemt rækkefølge, så det er let at sammenligne varerne. Sundhedsanprisning - angiver, at der er en sammenhæng mellem indtaget af varen (eller dens bestanddele) og den enkeltes sundhed. Tilsætningsstoffer - naturligt forekommende eller kemisk fremstillede stoffer, der bruges til at tilføre eller ændre egenskaber, fx farve, konsistens og holdbarhed, ved en fødevare. Transfedtsyrer - umættede fedtsyrer, der kan dannes teknisk ved hærdning af olier. Findes naturligt i mælk og kød fra køer og får. www* Vakuumpakket - varen er pakket i en lufttæt emballage, som luften er suget ud af. viser, at deklarationen er udarbejdet af Dansk Varefakta Nævn (DVN). Varefakta giver ofte flere oplysninger end loven kræver. Der er Varefakta på mange andre varer end fødevarer. Vegetabilsk - kommer fra planter, fx fedt. Vildledning - er oplysninger eller illustrationer på en vares emballage, der kan vildlede forbrugerne. Vildledning er ikke tilladt. Fx må et flute, der er fremstillet i Danmark ikke have et billede af Eiffeltårnet eller det franske flag på emballagen, uden at det tydeligt fremgår på emballagen, at det er fremstillet i Danmark. Og betegnelser som fx Hjemmelavet, Frisk eller Luksus må kun bruges i særlige tilfælde. Vitaminer - livsvigtige stoffer, som kroppen ikke kan danne, og som derfor skal tilføres via kosten. 19

20 Dansk Varefakta Nævn Byleddet 7 DK-4000 Roskilde

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Udgivet af Dansk Varefakta Nævn og sponsoreret af

Udgivet af Dansk Varefakta Nævn og sponsoreret af Udgivet af Dansk Varefakta Nævn og sponsoreret af 1 T RY K S A G N R. 541-618 brug bagsiden... 3 Krummer og kerner om brød og morgenmadsprodukter... 4 Fedt og knap så fedt om fisk og færdigretter... 8

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Guide: Det er der i din mad

Guide: Det er der i din mad Guide: Det er der i din mad Ikke engang supermarkederne selv ved, hvor kødet i de mange færdigretter kommer fra. Forbrugerne har ingen mulighed for at tjekke råvarernes oprindelse. Her giver vi dig fuldt

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013 Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Ingredienser: Frugtcocktail (pærer, ferskner, vindruer, ananas, kirsebær, vand, sukker).

Ingredienser: Frugtcocktail (pærer, ferskner, vindruer, ananas, kirsebær, vand, sukker). Navn: Frugt i juice. Nettovægt: 230 g. Ingredienser: Frugtcocktail (pærer, ferskner, vindruer, ananas, kirsebær, vand, sukker). Tilsætningsstoffer: Antioxidant: E330; Farve: E127. Næringsstoffer: Energi

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Ingrediensliste Skoleboden 2014/2015:

Ingrediensliste Skoleboden 2014/2015: Ingrediensliste Skoleboden 2014/2015: Trekantbrød: 1100kJ/270 kcal 12 g er 41 g - heraf sukker 3,5 g 4,5 g - mættet fedt 1,0 g Kostfiber 6,5 g Salt 1,0 g Laktose 0 g Ingredienser: Vand, hvedemel, fuldkornshvedemel,

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Krav og anbefalinger til producenter

Krav og anbefalinger til producenter Krav og anbefalinger til producenter 1 Forord Hos Fru Hansens Kælder er vi altid på udkig efter nye og spændende produkter, så vi hele tiden kan forny os og servere lækker, sund og indbydende mad. Som

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Produktkatalog Dansk

Produktkatalog Dansk Produktkatalog Dansk Sæt Daloon på menuen Tænk hvis det altid var en fornøjelse, og ikke en sur pligt, at lave en professionel madplan. Når du har Daloon Foodservice med i køkkenet, så er der altid masser

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Produktkatalog - frossen brød og kager

Produktkatalog - frossen brød og kager Produktkatalog - frossen brød og kager www.dktrading.dk Tlf. 75 13 66 33 Marts 2013 økologisk brød morgenbrød helbrød flutes brød til sandwich Økologisk Soft rugbolle 75 g 4 Varenr.:... 2000001 Beskrivelse:...

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere