Nye regler om foder og fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye regler om foder og fødevarer"

Transkript

1 Nye regler om foder og fødevarer Vejledning om god produktionspraksis i akvakulturproduktionen - en branhekode Den 1. januar 2006 indførtes nye produktionsregler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Branhekoden er en vejledning om, hvordan du kan leve op til de nye regler.

2 Indhold Vejledning for god produktionspraksis i akvakulturproduktionen... 3 Nye regler for foder og fødevarer... 4 Branhekode for god produktionspraksis, skema... 7 Forklaring 1. Dyrkning af afgrøder Indkøb og opbevaring af foder, opdrætsvand Udfodring, intern transport og udstyr Skadedyrsbekæmpelse Kemikalier og mediin Døde dyr Generel smittebeskyttelse Uddannelse Mediinering Afstrygning af rogn til konsum Analyser og kontrol Afstrygning af rogn til konsum Egenkontrol, risikovurdering Kontrolskema God hygiejnepraksis Dokumentation for overholdelse af de kritiske kontrolpunkter Side

3 Vejledning for god produktionspraksis i akvakulturproduktionen - en branhekode Fra den 1. januar 2006 indførte EU nye regler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Reglerne indeholder en række krav til: produktionen i hele kæden fra foderet til de færdige fødevarer sporbarheden af både foder og fødevarer registreringer m.v. der dokumenterer, at kravene til produktion og sporbarhed er overholdt Målet er at produere sikre foderstoffer og fødevarer. De nye regler præiserer, at det som produent er dit ansvar, at sørge for det. Selv om EU-reglerne er nye, vil de fleste akvakulturbrugere i forvejen opfylde en stor del af kravene, da de fleste krav allerede er dækket via dansk national lovgivning. EU-kravene er formuleret meget bredt, og derfor kan der være flere måder at gribe tingene an på afhængig af forholdene på det enkelte anlæg. En mulighed er at bruge denne Vejledning for god produktionspraksis også kaldet en branhekode. Branhekoden kan bruges i forbindelse med opdræt af fisk i fersk- og saltvand. Branhekoden kan forhåbentlig på en nem måde hjælpe dig til at leve op til de nye EU-krav om god produktionspraksis på din bedrift. Det står dig dog frit for at vælge andre løsninger, men det er under alle omstændigheder dit ansvar, at du overholder lovgivningen. Hvis du vælger at benytte Dansk Akvakulturs branhekode, skal du læse den, udfylde skemaet ved afkrydsning, skrive det under og bruge det. Dokumentet skal altid opbevares på anlægget således at myndighederne ved kontrolbesøg, vil kunne gennemføre deres kontrol med udgangspunkt i det udfyldte skema. Branhekoden er anerkendt af Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen. Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Dyrlæge Niels Henrik Henriksen 3

4 Nye regler for foder og fødevarer Hvem gælder reglerne for? De nye regler gælder for alle akvakulturbrugere, landmænd og andre, der arbejder med foderstoffer og fødevarer. Fødevarer er med undtagelse af foder og non-food stort set alle de produkter, der kommer fra landbrug, gartneri eller akvakulturbrug. Det er dyr, mælk, æg og afgrøder, og det er uanset om du sælger til opskæringsvirksomheder, eksportører, fiskesøer osv. eller om du sælger direkte til private. Derfor er alle danske akvakulturbrug omfattet af reglerne. Hvad er god produktionspraksis? God produktionspraksis er retningslinier for, hvordan man kan leve op til den nye lovgivning ved at tilrettelægge produktionen på en måde, så produkterne bliver sikre, og derved ikke er til fare for mennesker og dyrs sundhed eller miljøet. God produktionspraksis kaldes i denne vejledning GMP, der er forkortelsen for den internationale beteg nelse Good Manufaturing Pratie. Retningslinierne for GMP består af tre dele: denne generelle beskrivelse et skema med de krav, du skal opfylde en række uddybende forklaringer til skemaet Skemaet indeholder de proesser, som kan forekomme på forskellige akvakulturbrug. Det betyder, at nogle af proesserne ikke findes i din produktion. Derfor skal du sætte kryds i skemaets første kolonne ud for de proesser, som findes på netop din bedrift, og du skal løbende sørge for, at de proesser er i orden. Du skal skrive skemaet under og gemme det. Hvis myndighederne kommer på kontrolbesøg, vil de gennemføre deres kontrol med udgangspunkt i det udfyldte skema. Det anbefales, at du går bedriften igennem med skemaet i hånden, for at se om du lever op til kravene. Hvornår er GMP ikke nok? Hvis du anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer i foderet (forekommer normalt kun yderst sjældent eller aldrig på akvakulturbrug) er en GMP ikke nok for lige netop denne proes. Her skal man følge det såkaldte HACCP-prinip. Er du i tvivl om du anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer så kontakt sælgeren af produktet eller gå ind på Plantedirektoratets hjemmeside, hvor definitionen findes. 4

5 Ifølge HACCP-prinipperne skal du udpege kritiske kontrolpunkter, hvor der skal være særlig opmærksomhed. Hvis du forarbejder nogle produkter yderligere eller sælger direkte fra akvakulturbruget, så skal du være opmærksom på, at der kan være yderligere lovgivning, som skal overholdes på hygiejneområdet. Det gælder eksempelvis ved: Stalddørssalg Dambrugsbutikker Gårdbutikker Hvordan er sammenhængen til andre branhekoder og kvalitetsprogrammer? Denne branhekode for god produktionspraksis i primærproduktionen er en beskrivelse af, hvordan lovgivningen på området sikres overholdt. Evt. andre branhekoder eller kvalitetsprogrammer forudsætter også, at lovgivningen overholdes, så denne branhekode er et supplement hertil. Det vil derfor være en god ide, at opbevare denne nye branhekode sammen med materialet herfra. Er du økologisk produent gælder branhekoden også, men du skal fortsat være opmærksom på de særlige krav til økologisk produktion. Hvordan registreres din bedrift? Alle anlæg og bedrifter, der er omfattet af hygiejnereglerne skal registreres. Dette sker for akvakulturbrugerne helt automatisk via CHR-registret. Hertil skal Plantedirektoratet have oplysninger hvis du benytter forblandinger eller iblander rene tilsætningsstoffer i foderet. Disse oplysningerne kan ske via den årlige fælles Gødning og Husdyrindberetning eller via CHR (www.landbrugsindberetning.dk). Afstryger du rogn til konsum skal du autoriseres hos den lokale fødevareregion før du påbegynder aktiviteten. Hvad skal dokumenteres? Lovgivningen stiller i nogle tilfælde krav om, at du dokumenterer, at du følger reglerne. Dokumentationskravene fremgår blandt andet af GMP skemaet. På bedriften skal du opbevare: Tilbageholdelsessedler og optegnelser over anvendelse af lægemidler Eventuelle analyseresultater af foder eller for husdyrsygdomme, som kan have betydning for fødevaresikkerheden Eventuelle breve fra Fødevareregionen vedrørende offentligt tilsyn Kommunens eller private firmaers udleverede dokumentation for skadedyrsbekæmpelse. Dokumentation for til- og fraførsler af fisk, æg og sæd. 5

6 Sprøjtejournal (hvis du anvender sådanne stoffer) Optegnelser om anvendelse af genetisk modifierede frø Desuden skal du så hurtigt som muligt kunne fremskaffe: Fakturaer på køb og salg af foder Oplysninger om sundhedsanmærkninger fra slagteri Dokumentationen kan både være på papir og i elektronisk form og den bør foreligge overskueligt af hensyn til brugbarheden ved kontrol eller øvrig anvendelse. Hvor finder du lovgivningen? De nye EU-regler findes i Fødevareforordningen (178/2002) Foderhygiejneforordningen (183/2005) Fødevarehygiejneforordningen (852/2004, bilag 1) Diverse bekendtgørelser og vejledninger fra Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet Foderhygiejneforordningen kan læses på Plantedirektoratets hjemmeside. Fødevareforordningen, fødevarehygiejneforordningen og diverse bekendtgørelser kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Hvordan opdateres GMP en? Hvis der kommer nye regler på området, så skal branhekoden tilrettes. Dansk Akvakultur vil orientere om eventuelle nye regler på Dansk Akvakulturs hjemmeside, hvor branhekoden som helhed også vil kunne findes. Det er dog dit ansvar, at du hele tiden tager højde for eventuel ny lovgivning. Hvor kan du få svar på dine spørgsmål? Hvis du har spørgsmål til de nye regler eller til disse retningslinier for god produktionspraksis, så kan du rette henvendelse til Dansk Akvakultur. Relevante hjemmesider: Dansk Akvakultur Plantedirektoratet Fødevarestyrelsen 6

7 Branhekode for god produktionspraksis i akvakulturproduktionen (Herunder hold af dyr til afgræsning af brinker o. lign.) For uddybende anbefalinger samt henvisninger til bekendtgørelser mv. se: Branhekode for god produktionspraksis i akvakulturproduktionen Forklarende tekst side Bemærk at flere forhold kun gælder dem, som har dyr der afgræsser brinker o.lign. Afkryds derfor kun de proesser som passer til dit anlæg. Skemaopdeling: Proes: Beskriver de arbejdsgange eller områder i produktionen, der har betydning for fodersikkerhed eller fødevaresikkerhed. Sikringspunkt: Beskriver de handlinger/tiltag der skal sikres eller kontrolleres Håndtering: Kort forklaring på hvordan sikringspunktet anbefales håndteret samt den lovpligtige dokumentation. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til bemærkningsbilaget Sæt kryds i 1. kolonne ud for de proesser, som forekommer på dit akvakulturbrug Nr. Proes Sikringspunkter Håndtering 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning af eks. brinker (får eller lign.) Kontroller om tidsfristerne for sprøjtning overholdes og det rigtige sprøjtemiddel benyttes inden sprøjtning og afgræsning Sprøjtemidler må ikke komme i kontakt med opdrætsvandet Anvend sprøjtejournal som dokumentation. Dyrkning af genetisk modifierede (GM)- afgrøder. Oplys Plantedirektoratet om dyrkning af GM -afgrøder Søg om godkendelse til dyrkning af GM -afgrøder. Uddan medarbejdere til dyrkning. Før journal og informer køber Udbringning af slam på jordareal Anvend spildevandsslam som beskrevet i lovgivningen. Før gødningsjournal. Udbringning af husdyrgødning. Udbring ikke husdyrgødning på arealer, som umiddelbart efter skal høstes/afgræsses. Overhold den anbefalede tidsfrist for høst/afgræsning. Udfyld gødningsjournal. 2.0 Indkøb af foder. Køb kun foder fra registrerede eller godkendte virksomheder. Vær opmærksom på de speielle regler, som gælder for brug af foder indeholdende fiskemel og blodprodukter. 2.1 Brug af forblandinger og rene tilsætningsstoffer Sikre at akvakulturbruget er registreret til anvendelse af sådanne blandinger og stoffer. Tjek at du er registreret i Plantedirektoratet. Etabler egenkontrolprogram baseret på HACCP prinippet. 2.2 Varemodtagelse og udlevering. Kontroller foder ved modtagelse. Mærk tydeligt silo eller tank. Kontroller at foderet kommer i den rette silo, tank eller lager. Sammenlign varen med følgeseddel / indlægsseddel / faktura. Vær opmærksom på lugt, temperatur og friskhed. Gem faktura og evt. følgeseddel / indlægsseddel. 7

8 Nr. Proes Sikringspunkter Håndtering 2.3 Forarbejdning af råvarer, lagring og konservering af foder. Adskil foder og fødevarer fra forurenende stoffer, f.eks. gødning, bekæmpelsesmidler, hjælpestoffer og rengøringsmidler. Adskil foder med indhold af lægemidler eller tilsætningsstoffer fra andet foder. Undgå skimmeldannelse. Følg reglerne omkring fiske- og blodmel Vær opmærksom på temperatur og fugtighed. Gastæt silo. Undgå skimmeldannelse ved iltning. Forhindre ilttilførsel. Kontroller løbende tryk i siloen. Rengør siloen ved tømning. Sækkevarer. Undgå skimmeldannelse. Undgå beskadigelse af emballage. Opbevar sækkevarer tørt Silo eller tank. Blanding af foder. Undgå skimmeldannelse. Undgå forkert vare i silo. Anvend de rigtige råvarer og mineralblandinger. Doser korrekt i blanderen. Sikre at restmængden ikke overstiger den planlagte mængde. Renhold blanderen og råvareindtaget. Adskil foder med indhold af lægemidler eller tilsætningsstoffer fra andet foder. Hold silo eller tank ren. Mærk tydeligt silo eller tank. Kontroller vejesystem. Kontroller indtag. Kontroller restmængder. Renhold blandetank og råvareindtag. Opdrætsvand Vandet skal være af passende kvalitet til de dyr, der produeres. Tjek vandforsyning og opdrætsvandet dagligt. Ved muligt forurenet vand ledes dette ikke til fiskene eller vandkvaliteten korrigeres. 2.6 Vand til drikkebrug (får eller lign) Anvend vand af god kvalitet i tilstrækkelige mængder. Før tilsyn med vandkar, vandkopper og vandnipler. Tøm og rens regelmæssigt vandkar og vandkopper for foderrester, gødning og urin. 2.7 Vand til rengøring Anvend vand af tilstrækkelig god kvalitet. 3.0 Udtagning fra foderlager og udfodring Kontroller at foderet ikke er blevet fordærvet. Kasser fordærvet foder. Sikre at foderet ikke forurenes med jord, gødning eller andre uønskede stoffer ved udtagning og udfodring Kontroller at foder til forskellige dyregrupper ikke sammenblandes. Renhold transportudstyr. Kontroller evt. rørføring og silopåfyldning 3.1 Foderautomater, vogne og lastrum. Kontroller regelmæssigt for forurening Renhold automater, vogne lastrum. 3.2 Bygninger, opdrætsanlæg og udstyr. Kontroller regelmæssigt for lækager, skader mv. Hold bygninger, anlæg og udstyr rene og i god stand/ ved lige. 4.0 Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr Sikre foderlagre og besætning bedst muligt mod skadedyr. Observer jævnligt for tegn på forekomst af skadedyr. Før tilsyn med giftkasser omkring bygninger og inde i bygninger. Hold orden i og omkring bygninger. Opbevar dokumentation for skadedyrsbekæmpelse 5.0 Opbevaring af kemikalier og mediin. Opbevar kemikalier og mediin forsvarligt. Opbevar indkøb såvel som rester/affald på et lovligt indrettet sted. 8

9 Nr. Proes Sikringspunkter Håndtering 5.1 Farligt affald og emballage. Opbevar farligt affald og emballage forsvarligt ved modtagelse / transport og anvendelse. Hold emballage og mediinrester adskilt fra foder, fødevarer og dyr. Opbevar affaldet på forsvarlig måde indtil bortskaffelsen kan finde sted. 6.0 Døde dyr. Opbevar døde dyr isoleret fra foder, fødevarer og levende dyr indtil afhentning. Rekvirerer med passende mellemrum afhentning til destruktion. 7.0 Generel smittebeskyttelse. Fastlæg og indfør adgangsregler til besætningen Vær opmærksom på forekomst af smitsomme husdyrsygdomme. Afskærm fugle fra opdrættet. Sikre at der ikke løber vand fra læssepladsen tilbage til akvakulturbrugets vandforsyning eller frivand. Følg adgangsregler. Tilkald dyrlæge ved mistanke om de anmeldepligtige smitsomme husdyrsygdomme. Vær opmærksom på sygdomsforekomst hos personale. Opsæt måge og/ eller hejrenet. Før vand fra læssepladsen til nedsivning eller lign. 8.0 Uddannelse. Sikre mod fejl i håndtering af foder, kemikalier, mediin mv. Sikre mod fejl i forbindelse med dyrkning, transport og opbevaring af afgrøder. Sikre god personalehygiejne. Instruer den ansvarlige for opgaven i de opgaver, der pålægges. Sikre faglige færdigheder ved nyansættelse og nye opgaver. Følg produktspeifikke anvisninger vedrørende sundhedsrisii. 9.0 Mediinering. Kontroller færdigvaresiloer, fodersække og transportsystem, for at sikre at den rigtige dyregruppe får den rette foderblanding. Adskil foder med indhold af lægemidler eller tilsætningsstoffer til en bestemt dyregruppe fra andet foder. Overhold tilbageholdelsesfrist. Sørg for at personalet har modtaget instruktion i mediinering Følg dyrlægens anvisning. Følg dyrlægeforskrifter / almen registrering iht. mediinallovgivningen. Registrer behandlede dyr samt udfør evt. krævet mærkning. Nyt personale skal gennemgå mediinhåndteringskursus Strygning af rogn til konsum Sikre at akvakulturbruget er autoriseret til aktiviteten i den tilhørende Fødevareregion inden afstrygningen påbegyndes Kontakt Fødevareregionen. Etabler egenkontrolprogram svarende til teksten side Analyser og kontrol Følg op på analyse- og kontrolresultater, der kan have betydning for fødevare- og fodersikkerheden. Registrer analyse- og kontrolresultater og iværksæt eventuelle nødvendige afhjælpende foranstaltninger på basis heraf. Som den ansvarlige for bedriften ønsker jeg at følge Branhekode for god produktionspraksis og har vurderet at bedriften er omfattet af de afkrydsede proesser. Underskrevet den / Ansvarlig for bedriften 9

10 Branhekode for god produktionspraksis i akvakulturproduktion - Forklarende tekst Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning Afgrøderne skal sikres mod farlig forurening og giftige stoffer. Dyrkning af genmodifierede (GM) afgrøder Dette afsnit gælder kun de som har dyr til afgræsning af brinker eller lign. Produenten sørger for, at afgrøden bliver produeret under de betingelser der gælder på den enkelte ejendom mht. økologisk eller konventionel drift. Det sikres, at sprøjtefrister og behandlingsfrister overholdes. For at sikre at grænseværdier ikke overskrides, kan det i nogle tilfælde medføre, at afgræsnings tidspunktet skal udskydes. Dokumentation skal foreligge i form af sprøjtejournal. Sprøjtejournalen skal indeholde nedenstående oplysninger, og skal føres løbende af ejeren eller brugeren af arealet og senest 7 dage efter anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtejournalen skal opbevares i mindst 5 år. Minimumskrav til oplysninger i sprøjtejournalen: Markens/arealets identifikation Markens/arealets størrelse i ha (angives med 1 deimal) eller for væksthus i m2 Afgrøde/kultur Anvendt middel, dosering pr. ha (landbrug/gartneri/planteskole) eller for væksthus pr. m2 Dato for anvendelsen Ejers/brugers navn Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 492 af 7. juni 1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget. Der skal foreligge en godkendelse af dyrkning af GM-afgrøder og Plantedirektoratet skal oplyses om dyrkningen. Ved dyrkning af gensplejsede afgrøder skal Plantedirektoratets retningslinier følges. Plantedirektoratet offentliggør, hvor der bliver dyrket GM-afgrøder. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2005 om dyrkning mv. af genetisk modifierede afgrøder. 10

11 1.1 Udbringning af slam på jordareal Der må ikke ske forurening af afgrøder med tungmetaller og smitstoffer. 1.2 Udbringning af husdyrgødning Gælder kun de som bringer slam ud på deres egen jord. For mængden af slam skal der i lighed med brug af husdyrgødning føres gødningsregnskab. Desuden skal vedrørende spildevandsslam følgende iagttages: Ikke behandlet slam må ikke anvendes til jordbrugsformål. Hygiejniseret slam må anvendes forud for alle afgrøder, medmindre der er stillet andre krav. Stabiliseret og komposteret slam må ikke anvendes til fortærbare afgrøder som f. eks. grøntsager, kartofler, græs og majs til foder eller sukkerroer senere end 1 år forud. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr 623 af 30 juni om anvendelse af affald til jordbrugsformål. For at hindre smittespredning må der ikke ske gødningsforurening af foder og fødevarer. Nedenstående gælder kun de som har jordarealer der anvendes til landbrugsproduktion. For mængden af husdyrgødning føres gødningsregnskab. Undgå smittespredning. De veterinære anbefalinger om udbringning af gylle til græsmarker er følgende: Gylle bør ikke anvendes på græs til afgræsning og staldfodring, men til slætafgrøder (ensilage, hø eller grønpiller) Hvis man undtagelsesvis skal anvende gylle til græs til afgræsning og staldfodring, bør det ske snarest efter 1. februar Hvis gylle anvendes til græs til afgræsning og staldfodring, bør afgræsning/afslåning tidligst påbegyndes 30 dage efter udbringning af lagret gylle og tidligst 60 dage efter udbringning af ikke-lagret gylle Ved lagret gylle forstås gylle, som er opbevaret uden frisk tilledning i mindst 60 dage i sommerperioden og mindst 90 dage i efterårs- og vinterperioden Nedfældning af gylle reduerer ikke risikoen for smittespredning væsentligt i forhold til slangeudlægning Under gylleudbringning skal man så vidt mulig undgå at køre, hvor der allerede er udbragt gylle. Det spreder smitte. 11

12 Afsnit 2. Indkøb og opbevaring af foder, opdrætsvand 2.0 Indkøb af foder Der må kun foretages indkøb fra godkendte eller registrerede virksomheder / landbrug. Enhver form for indkøb af foder må kun ske fra godkendte eller registrerede virksomheder/ landbrug/akvakulturbrug. Ved valg af ny leverandør eller i tvivlstilfælde sikres, at leverandøren er registreret eller godkendt. Det er muligt at se en liste over registrerede virksomheder på Plantedirektoratets hjemmeside: > virksomheder > foder > virksomhedsliste Ved indkøb skal man forholde sig kritisk til udbuddet af stoffer. Visse stoffer kan være til fare for mennesker og dyrs sundhed og miljøet, selvom de kan købes i fri handel. 2.1 Brug af forblandinger og rene fodertilsætnings-stoffer Hvis der anvendes forblandinger eller rene fodertilsætningsstoffer på anlægget skal akvakulturbrugeren lade sig registrere i Plantedirektoratet og vurdere den risiko som anvendelsen af den pågældende forblanding/tilsætningsstof udgør. 2.2 Varemodtagelse og udlevering Når der anvendes en forblandingen og tilsætningsstoffer i ren form skal der laves en kvalitetssikring baseret på de såkaldte HACCP-prinipper. HACCP står for Hazard Analysis and Critial Control Points, hvilket kan oversættes til risikoanalyse og kritiske styringspunkter. Prinipperne indebærer, at man først skal vurdere hvor i håndteringen af produktet, der er en risiko for at noget kan gå galt (risikoanalyse). Derefter skal man udarbejde en plan for, hvordan man vil forebygge, at det går galt (HACCP-plan). Eksempel kan findes på følgende hjemmeside: I øjeblikket vil der kun være ganske få eller ingen akvakulturbrug der bruger forblandinger og rene tilsætningsstoffer. Er du i tvivl bør du kontakte din konsulent, eller det firma hvor du har købt produktet. Varen er sporbar. For at sikre fuld sporbarhed er det nødvendigt at kunne dokumentere, hvor alt foder kommer fra. Som dokumentation gemmes faktura fra foderleverandøren i 5 år. Selv om fakturaer i perioder opbevares hos økonomikonsulent/revisor, kan den fremskaffes på anmodning fra myndigheder, og foderleverandøren skal altid kunne redegøre for, hvorfra foderpartiet stammer. Det skal ved foderindkøb sikres: At foderet kan spores tilbage til leverandøren (leverandørnummer, bath/partinummer). Sikre eksempelvis en skriftlig faktura. At de modtagne foderstoffer er den korrekte vare og af den bestilte kvalitet 12

13 At mineralske foderblandinger, tilskudsfoder og færdigfoder er krydstjekket med medfølgende indlægssedler og/eller følgesedler At siloer er tydeligt mærkede, så foder leveres i den rigtige silo At temperaturen i varen vurderes og ikke ligger væsentlig over omgivelsestemperaturen At der ved køb af korn, proteinråvarer og grovfoder direkte fra andre landmænd, anvendes faktura som dokumentation, og at det sikres, at varen er af sund kvalitet At egenproduerede råvarer som korn, proteinråvarer og grovfoder vurderes og godkendes inden brug 2.3 Forarbejdning af råvarer, lagring og konservering af foder Der må ikke ske farlig forurening med gødning, pestiider og rengøringsmidler. Undgå skimmeldannelse. Det skal sikres: At foderet ikke forurenes med gødningsstoffer, pestiider og andre uønskede stoffer At foder med indhold af lægemidler holdes adskilt fra andet foder At foder med indhold af fodertilsætningsstoffer som kun må gives til en bestemt dyreart eller aldersgruppe, skal holdes adskilt fra andet foder At foderet ikke forurenes via skadedyr At opbevaringsfailiteter er tilstrækkeligt rene og rengøres regelmæssigt At råvarer/foderblandinger ikke kommes i forkerte siloer At der ikke sker råd og mugdannelse At der ikke kan ske forurening fra hunde- og kattefoder indeholdende animalske proteiner (kød-/benmel). Hunde og kattefoder må ikke opbevares på foderlageret. At foder der indeholder fiske-, blodmel eller blodprodukter ikke anvendes til drøvtyggere (eksempelvis får og køer), og sådan foder derfor bør opbevares adskilt fra varer til drøvtyggere. Der skal være gode tilkørselsforhold til siloanlægget. Foderet skal opbevares tørt, og det skal så vidt muligt forhindres, at foderet forurenes med hunde- og katteekskrementer. Fodersiloer skal være rene inden påfyldning. 2.4 Blanding af foder Råvarer, tilskudsfoder og mineralsk foder og eventuelle forblandinger eller tilsætningsstoffer skal doseres korrekt i blanderen. Ved blanding af foder skal det sikres: At de rigtige råvarer anvendes At råvarerne tages ind i en hensigtsmæssig rækkefølge At råvarerne doseres korrekt At der ikke sker fejlagtig dosering af tilsætningsstoffer 13

14 At restmængden redueres mest muligt At blande- og forsyningsveje er renholdte At råvarer, tilskudsfoder og mineralsk foder og eventuelle forblandinger eller tilsætningsstoffer er opblandet ensartet At der tages særlige hensyn ved blanding af foder med indhold af fodertilsætningsstoffer eller lægemidler som ikke er beregnet til alle dyr. Det er vigtigt at undgå forurening af de efterfølgende foderblandinger. For at sikre korrekt blanding af foderet skal anlægget kontrolleres med jævne mellemrum. Speielt er det vigtigt at sikre, at anlæggets vejeeller vejer foderet korrekt. Det skal ved ibrugtagning af et nyt anlæg sikres, at de forskellige forsyningsveje af råvarer (snegle, påslag, redlere mm.) er korrekt monteret, så der ikke forekommer utilsigtet sammenblanding af råvarer. 2.5 Opdrætsvand Vand til akvakultur skal være af passende kvalitet til de dyr der produeres. Hvor der er grund til bekymring med hensyn til forurening af dyr eller animalske produkter forårsaget af vand, skal der træffes foranstaltninger til at vurdere og minimere farerne. 2.6 Vand til drikkebrug (får eller lign) Da fisk opdrættes i direkte kontakt til vand, har vandets kvalitet stor betydning for både fiskens trivsel og for at fisken kan indeholde stoffer som udgør human sundhedsmæssige risiko. For at imødegå dette skal det sikres at: Opdrætsvandet vurderes dagligt (hvis muligt) visuelt. Vandets iltindhold opfylder behovet til den fiskeart der opdrættes. Vandets indhold af affaldsstoffer, såsom ammoniak og nitrit ikke overskrider de for de aktuelle fiskearter aepterede niveauer. Der kun anvendes hjælpestoffer som er tilladte og ikke giver mulighed for uaeptable restkonentrationer i fisken. Der indføres rutiner/foranstaltninger ved mistanke/konstatering af mulig forurening, såsom med dieselolie, pestiider, tungmetaller, gylle, alger eller geosminer. Som minimum bør der indføres (hvis muligt): o Meldesystem med evt. opstrøms udledere o System så forurenet vand kan ledes uden om opdrætsfailiteten. o System som forebygger leveraner af fisk med mudder -smag Dyrene tildeles vand af god kvalitet. Dyrene skal have adgang til rigeligt vand af god kvalitet. Kar, kopper og drikkenipler renses jævnligt Drikkekopper tilses dagligt, da de let stopper til 14

15 Afsnit 3. Udfodring, intern transport og udstyr 3.0 Udtagning fra foderlager og udfodring Foderet må ikke forurenes med jord, gødning og andre uønskede stoffer. Der må ikke anvendes fordærvet foder. 3.1 Foderautomater, vogne og lastrum Forurenet og fordærvet foder fjernes og kasseres. Løstliggende foder, som kan give varmedannelse skal undgås. Ved får eller lign som fodres med hø/halm eller græs fra Wrapballer, sikres det at plasten løbende tjekkes i opbevaringsperioden, og eventuelle huller tapes hurtigst muligt til. Både udstyr, som anvendes til fodertransport og udfodring, holdes rene. Om nødvendigt afvaskes hjulene på udstyret, som kommer i berøring med foderet. Om nødvendigt afvaskes transportudstyret med vand og eventuelt desinfieres. Vedligeholdelse af transportvejene omkring bygninger. Ved hold af drøvtyggere: Fiskefoder indeholdende fiskemel, blodmel eller blodprodukter skal opbevares og udfodres således at det sikres, at drøvtyggere ikke kan æde af fodret. Hunde- og kattefoder skal opbevares (og udfodres) separat fra andet foder der opbevares i løs vægt. Ved intern transport af foder skal det sikres: At foderblandinger anvendes til den dyregruppe blandingen er bestemt til At afblandning undgås Det skal sikres, at et evt. udfodringsanlæg udfodrer de rigtige foderblandinger til de rigtige dyregrupper. Foderautomaterne og lignende udstyr skal være rengjorte. Det kontrolleres at udstyret er rene og indstillet korrekt. Foderautomaterne tømmes og renses efter behov. Det bør bl.a. ske, når der indsættes et nyt hold fisk. Kontroller for foderrester på skjulte steder både på fastmonteret udfodrings udstyr og mobilt udstyr. Regelmæssig udføres rensning/rengøring af materiel. 15

16 3.2 Bygninger, anlæg og udstyr Der skal ske vedligeholdelse med henblik på sikring mod lækager (olie, glas mv.) samt skadedyr. Bygninger, anlæg og udstyr skal indrettes og vedligeholdes, så risiko for forurening med uønskede stoffer (olie, glas, sprøjtemidler, gødningsstoffer mm.) minimeres. Failiteterne skal renholdes, og det skal så vidt mulig forhindres, at såvel kæledyr som skadedyr kan forårsage farlig forurening. Afsnit 4. Skadedyrsbekæmpelse 4.0 Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr Skadedyr bekæmpes for at minimere risikoen for at overføre smitstoffer og at mindske risikoen for smitte med leptospirose (som giver Weils syge) Udendørsarealer samt området omkring foderopbevaringen holdes ryddeligt og renholdt. Aftale med sikringsselskab anbefales. Ved mistanke om forekomst af rotter skal der ske anmeldelse til kommunen. Eventuel forekomst og bekæmpelse registreres. Ved bekæmpelse af og sikring mod rotter etableres et bekæmpelsesprogram, som omfatter systematisk udlægning af rottebekæmpelsesmidler i foderdepoter. Afsnit 5. Kemikalier, mediin og affaldshåndtering 5.0 Opbevaring af kemikalier og mediin Kemikalier og mediin skal opbevares forsvarligt og må ikke komme i utilsigtet kontakt med foder, fødevarer og dyr. 5.1 Farligt affald og emballage Kemikalier og bekæmpelsesmidler skal altid opbevares utilgængelige for børn og ikke sammen med fødevareprodukter, foderstoffer og mediin. Mediin til dyr må ikke opbevares efter ordineringsperiodens udløb. Bekæmpelsesmidler, klassifieret som giftige eller meget giftige bekæmpelsesmidler, skal opbevares under lås. Farligt affald må ikke komme i kontakt med foder, fødevarer og dyr, udstyr eller transportudstyr til foder eller fødevarer. Emballage skal generelt behandles i henhold til leverandørens bortskaffelsesanvisning 16

17 Afbrænding af emballage er ikke tilladt hverken udendørs eller i halmfyr. Mange typer emballage kan, efter en fuldstændig tømning og for dunkes vedkommende en grundig skylning med vand 3 gange, bortskaffes med husholdningsaffaldet. Følgende affald skal afleveres til modtagestation eller -plads: Rester af bekæmpelsesmidler Emballage fra midler, der er klassifieret som Meget giftig eller Giftig Emballage, der ikke kan rengøres Følgende affald kan sendes med dagrenovation: Rengjort emballage fra midler, som er klassifieret: Sundhedsskadelig, Ætsende eller Lokalirriterende ifølge etiketten Emballageaffald fra mediin og mediinrester samt brugte kanyler afleveres enten til: Dyrlæge Apotek Modtagestation Dagrenovation som farligt affald Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse 619 af 27. juni 2000 om affald Bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni om bekæmpelsesmidler Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkonentrationer Bekendtgørelse nr. 910 af 29. august 2006 om dyrlægers anvendelse, udlevering og reeptordinering af lægemidler til dyr Afsnit 6. Døde dyr 6.0 Døde dyr Midlertidig henlæggelse af kadavere må ikke udgøre en sundhedsrisiko. Døde fisk må ikke føres til vandløb, søer eller havet. Døde fisk skal optages mindst en gang dagligt. Fiskene skal opbevares i lukket beholder. Fiskene bør så vidt muligt afhentes udenfor akvakulturopdrættes areal. De døde fisk bortskaffes til godkendt destruktionsanlæg. Der skal for døde får eller lign rekvireres umiddelbar afhentning, med mindre der på bedriften findes særligt udstyr til opbevaring eller konservering Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 755 af 28. juli 2005 om bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos fisk. Bekendtgørelse 204 af 31/03/1998 om ferskvandsdambrug EU Forordning 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen) 17

18 Afsnit 7. Generel smittebeskyttelse 7.0 Generel smittebeskyttelse Spredning af smitte til dyr og mennesker, skal begrænses bedst muligt. Smittebeskyttelsen vedrører: Infektionssygdomme, som giver produktionstab Infektionssygdomme, som udgør en fare for mennesker. De såkaldte zoonoser som eksempelvis listeria, aeromonas hydrophilia og vibrio vulnifius. Smitte kan introdueres til anlægget på mange måder. Eksempelvis gennem indkøb af fisk, smitte via fugle, besøgende eller vand fra transportvogne. Derfor er det nødvendigt, at du sikrer dit anlæg bedst muligt mod smitte. Dette gøres ved at være opmærksom på: Indkøbte dyrs sundhedsstatus Opsætte måge-/hejrenet Undgå smitte fra læssepladser Transport (ind- og udlevering af dyr og foder mv.) Serviepersonalets adfærd på anlægget, (konsulent, dyrlæge, kontrollant, servie- og vedligeholdelsesfolk) Indretning af opdrætsfailiteter og drift God hygiejne Hygiejne (evt. mulighed for at vaske hænder og fodtøj) Medarbejdernes adfærd ved sygdom (overførbare sygdomme) Gæster. Har de samme dag været på andre anlæg med smitsomme sygdomme? Før adgang til anlægget skal fodtøj være rengjort, og der bør anvendes fodbade indeholdende desinfierende væsker. Anvend eventuel støvleskift. Efter besøg bør der være mulighed for at rengøre fodtøj. For at minimere risikoen for Weils syge anbefales det at bruge gummihandsker, waders, gummistøvler m.m. især når man har rifter eller sår på arme/ben. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 755 af 28. juli 2005 om bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos fisk. 18

19 Afsnit 8. Uddannelse 8.0 Uddannelse Besætningens medarbejdere skal være hensigtsmæssigt instrueret i de forskellige proesser og mulige sundhedsrisii. Ejeren af bedriften er ansvarlig for at yde personalet en fyldestgørende instruks i GMP programmet. Ejeren skal desuden sikre, at personalet har kendskab til sikring af god hygiejne og minimering af sundhedsrisii. Der skal være speiel opmærksomhed på overholdelse af produktspeifikke regler for håndtering. Afsnit 9. Mediinering 9.0 Mediinering Der skal ske en korrekt blanding og indgivelse til korrekt dyregruppe. Det skal sikres: At behandlede dyr registreres At anvisning fra dyrlægen følges (herunder overholdelse af tilbageholdelsestider) At nye medarbejdere har gennemgået et lovpligtigt mediinhåndteringskursus At mediineret foder ikke blandes med foder til andre dyregrupper At kanyler og mediinrester bortskaffes korrekt. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse 909 af 29. august 2006 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkonentrationer. Afsnit 10. Afstrygning af rogn til konsum 10.0 Afstrygning af rogn til konsum Ved afstrygning af rogn til konsum skal akvakulturbruget autoriseres til denne aktivitet ved den lokale Fødevareregion. Der skal i den forbindelse udarbejdes et egenkontrol program. På side er der vist et eksempel på, hvorledes et sådant egenkontrol program kan udformes. 19

20 Afsnit 11. Analyser og kontrol 11.0 Analyser og kontrol Der skal tages hensyn til resultater af analyser og offentlig kontrol. Analyser og kontrol foretages for at forebygge farer for mennesker og dyrs sundhed og for at sikre miljøet. Det skal sikres, at der tages stilling til analyse- og kontrolresultater, og at der iværksættes eventuelle nødvendige handlinger til imødegåelse af risii for dyr og mennesker. Dokumentation vedrørende resultater og analyser samt offentlige kontroller skal gemmes. Ligeledes bør de iværksatte foranstaltninger eller ændringer af proedurer som følge af ovennævnte registreres. Ved myndighedskrav om tilbagetrækning skal sporbarheden på dyr og produkter sikre en sådan kan foretages op imod næste led i kæden. Ved mistanke om farlige produkter og risiko for mennesker og dyrs sundhed kontaktes rådgiver og der iværksættes en evt. pligtig oplysning til myndighederne 20

Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode

Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode November 2010 2. udgave Side 1 Indhold Forord 4 Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 5 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning

Læs mere

Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen

Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen Forklaring til de enkelte punkter i skemaet/branchekoden Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning Krav: Afgrøderne

Læs mere

Nye regler om foder og fødevarer

Nye regler om foder og fødevarer Nye regler om foder og fødevarer Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode Den 1. januar 2006 indføres nye regler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Branchekoden

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Transport af foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet September 2010 ISBN 978-87-7083-921-1 Fotos: Transporterer du foder? Denne

Læs mere

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED 9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED For 50 år siden og tidligere blev fødevarer produceret lokalt, så når landmanden skulle købe varer hos købmanden, blev købmandens regning måske betalt med æg, som så

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Vejledning. Til TSE-reglerne

Vejledning. Til TSE-reglerne Vejledning Til TSE-reglerne September 2003 3 Vejledning til TSE-bestemmelser i følgende forordninger: - EU-Kommissionens Forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Vigtige regler for hold af heste i Danmark!

Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU regler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG FarmTest Kvæg nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG FarmTest Kvæg nr. 63 Foderopbevaring 2009 Side 2 FODEROPBEVARING FarmTest nr. 63 April 2009 Titel Foderopbevaring Forfatter Anne Skøtt Jensen og Mads Urup

Læs mere

1. Generelle oplysninger om virksomheden I skriver virksomhedens/produktionsenhedens navn under punkt a).

1. Generelle oplysninger om virksomheden I skriver virksomhedens/produktionsenhedens navn under punkt a). Vejledning i at udfylde skemaet: Ansøgning om autorisation til produktion, behandling, opbevaring, import, salg og eksport af økologiske produkter til brug for den økologiske jordbrugsproduktion I skal

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED

AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Plantedirektoratet AUTORISATION SOM ØKOLOGISK VIRKSOMHED Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol JULI 2005 Gældende fra den

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Aut.nr.: Sagsnr.: 1. Generelle oplysninger om virksomheden. 2. Ansøgning

Aut.nr.: Sagsnr.: 1. Generelle oplysninger om virksomheden. 2. Ansøgning ANSØGNING OM AUTORISATION TIL PRODUKTION, BEHANDLING, OPBEVARING, IMPORT, SALG OG EKSPORT AF ØKOLOGISKE PRODUKTER, TIL BRUG FOR DEN ØKOLOGISKE JORDBRUGSPRODUKTION Aut.nr.: Sagsnr.: I skal udfylde alle

Læs mere

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Kvalitetsstyring ved handel med foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Juli 2010 ISBN 978-87-7083-881-8 Fotos: Per Gudmann og

Læs mere

TOPPS projektet. Vandmiljøet kan holdes rent med en beskeden indsats. TOPPS fokusområder. Aktiviteter i TOPPS projektet. www.topps-life.

TOPPS projektet. Vandmiljøet kan holdes rent med en beskeden indsats. TOPPS fokusområder. Aktiviteter i TOPPS projektet. www.topps-life. TOPPS projektet TOPPS er et 3-årigt projekt i 15 EU-lande med deltagelse af en lang række interessenter. TOPPS er en forkortelse af den engelske projekttitel Train the Operators to prevent Pollution from

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Sdrkrogsdam@mail.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 2. december 2014 Center for Teknik og Miljø

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Forord Indholdsfortegnelse 03 Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold

Læs mere

GOD PRODUKTIONSPRAKSIS

GOD PRODUKTIONSPRAKSIS Branchekode for honningproduktion GOD PRODUKTIONSPRAKSIS Biavlere producerer fødevarer. For at sikre forbrugerne gode, sunde fødevarer produceret under forsvarlige hygiejniske forhold, skal biavlere, såvel

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar

Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar Denne folder henvender sig til dig, der behøver at vide mere om vores hygiejneregler. Du er måske ansat, midlertidig arbejdskraft,

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Forord Indholdsfortegnelse 03 Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

UDKAST 7. oktober 2004

UDKAST 7. oktober 2004 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 39 O UDKAST 7. oktober 2004 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen. Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen. Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget Denne pjece giver dig som jordbruger et overblik over den lovgivning, der skal sikre

Læs mere

Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015

Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015 Bilag 1 Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015 Kontrolfrekvenser I oversigten nedenfor er angivet standard- og eventuelt reducerede frekvenser for basiskontrol på foderområdet.

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Tilladelse før start side 2 >> Regnskabet side 2 >> Balanceopgørelser side 3 >> Opstilling af balanceopgørelser side 4 >> Dokumentation for

Læs mere

Import af økologiske produkter

Import af økologiske produkter Plantedirektoratet Import af økologiske produkter Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol November 2005 Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19 Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon direkte: 7376 7283 Email: jnp@aabenraa.dk Miljøtilsyn på landbrugsejendom Acadresag: 07/50725 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.00 1. Ejendommen Navn: Søren Winum Jessen Ejendommens

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Økologirapport. (Navn, adresse og CHR. -nr. på akvakulturbruget samt ejers navn og adresse)

Økologirapport. (Navn, adresse og CHR. -nr. på akvakulturbruget samt ejers navn og adresse) Bilag 3: Eksempel på økologi rapport: Økologirapport (Navn, adresse og CHR. -nr. på akvakulturbruget samt ejers navn og adresse) Indhold: Økologianmeldelse. Økologirapport. Bilag nr. (så mange der er med

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet. Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet. Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget Denne pjece giver dig som jordbruger et overblik over den lovgivning, der skal sikre

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede. afgrøder.

Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede. afgrøder. Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2005 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder 1) I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2, og stk. 4, 12, stk. 2, 14, stk. 4, 16, stk. 1, 18

Læs mere

Kursusudbud i Landbrug, maskiner mm.

Kursusudbud i Landbrug, maskiner mm. Kursusudbud i Landbrug, maskiner mm. Uddannelse stopper aldrig helt Derfor har vi her samlet en yderst relevant pakke af kurser - lovpligtige samt fagligt supplerende udbytterige kursusforløb. Find din

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag DDS i Københavns Energi Vand & Afløb I de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent vand i huse, været det grundlæggende koncept for bekæmpelse

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Egenkontrolprogram. For Dagtilbud i Svendborg Kommune

Egenkontrolprogram. For Dagtilbud i Svendborg Kommune Egenkontrolprogram For Dagtilbud i Svendborg Kommune 1 2 Udarbejdet efter fødevarestyrelsens materiale af arbejdsgruppen: Susanne Altenburg Jørgensen Inge Margrethe Møller Annette Vejbæk Anette Skov Christensen

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

1/31 Bilag 1 2/31 Bilag 2 Bilag 3 3/31 Bilag 4 4/31 5/31 6/31 Bilag 5 Beredskabsplan (Sønderborg kommune) Beredskabsplan for Hans Kristian Oksbjerg, Majbølvej 21, 6470 Sydals Indholdsfortegnelse: TELEFONNUMRE...

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Økologikontrol. Oktober 2004. Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder. underlagt Plantedirektoratets økologikontrol. Plantedirektoratet

Økologikontrol. Oktober 2004. Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder. underlagt Plantedirektoratets økologikontrol. Plantedirektoratet Plantedirektoratet Økologikontrol Vejledning for landbrugets forsyningsvirksomheder og nonfood-producenter underlagt Plantedirektoratets økologikontrol Oktober 2004 Gældende fra den 18. oktober 2004 Ministeriet

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) roskilde festival Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Bilag 1, Støttedokumentet til 1.2.3.03 Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK 1

Læs mere

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE Udstedelsesdato: 30.08.2007 Revisionsdato: 28.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Linoliefernis m/tørrelse PR-nr.: Ikke anmeldepligtig Relevante

Læs mere