Nye regler om foder og fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye regler om foder og fødevarer"

Transkript

1 Nye regler om foder og fødevarer Vejledning om god produktionspraksis i akvakulturproduktionen - en branhekode Den 1. januar 2006 indførtes nye produktionsregler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Branhekoden er en vejledning om, hvordan du kan leve op til de nye regler.

2 Indhold Vejledning for god produktionspraksis i akvakulturproduktionen... 3 Nye regler for foder og fødevarer... 4 Branhekode for god produktionspraksis, skema... 7 Forklaring 1. Dyrkning af afgrøder Indkøb og opbevaring af foder, opdrætsvand Udfodring, intern transport og udstyr Skadedyrsbekæmpelse Kemikalier og mediin Døde dyr Generel smittebeskyttelse Uddannelse Mediinering Afstrygning af rogn til konsum Analyser og kontrol Afstrygning af rogn til konsum Egenkontrol, risikovurdering Kontrolskema God hygiejnepraksis Dokumentation for overholdelse af de kritiske kontrolpunkter Side

3 Vejledning for god produktionspraksis i akvakulturproduktionen - en branhekode Fra den 1. januar 2006 indførte EU nye regler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Reglerne indeholder en række krav til: produktionen i hele kæden fra foderet til de færdige fødevarer sporbarheden af både foder og fødevarer registreringer m.v. der dokumenterer, at kravene til produktion og sporbarhed er overholdt Målet er at produere sikre foderstoffer og fødevarer. De nye regler præiserer, at det som produent er dit ansvar, at sørge for det. Selv om EU-reglerne er nye, vil de fleste akvakulturbrugere i forvejen opfylde en stor del af kravene, da de fleste krav allerede er dækket via dansk national lovgivning. EU-kravene er formuleret meget bredt, og derfor kan der være flere måder at gribe tingene an på afhængig af forholdene på det enkelte anlæg. En mulighed er at bruge denne Vejledning for god produktionspraksis også kaldet en branhekode. Branhekoden kan bruges i forbindelse med opdræt af fisk i fersk- og saltvand. Branhekoden kan forhåbentlig på en nem måde hjælpe dig til at leve op til de nye EU-krav om god produktionspraksis på din bedrift. Det står dig dog frit for at vælge andre løsninger, men det er under alle omstændigheder dit ansvar, at du overholder lovgivningen. Hvis du vælger at benytte Dansk Akvakulturs branhekode, skal du læse den, udfylde skemaet ved afkrydsning, skrive det under og bruge det. Dokumentet skal altid opbevares på anlægget således at myndighederne ved kontrolbesøg, vil kunne gennemføre deres kontrol med udgangspunkt i det udfyldte skema. Branhekoden er anerkendt af Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen. Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Dyrlæge Niels Henrik Henriksen 3

4 Nye regler for foder og fødevarer Hvem gælder reglerne for? De nye regler gælder for alle akvakulturbrugere, landmænd og andre, der arbejder med foderstoffer og fødevarer. Fødevarer er med undtagelse af foder og non-food stort set alle de produkter, der kommer fra landbrug, gartneri eller akvakulturbrug. Det er dyr, mælk, æg og afgrøder, og det er uanset om du sælger til opskæringsvirksomheder, eksportører, fiskesøer osv. eller om du sælger direkte til private. Derfor er alle danske akvakulturbrug omfattet af reglerne. Hvad er god produktionspraksis? God produktionspraksis er retningslinier for, hvordan man kan leve op til den nye lovgivning ved at tilrettelægge produktionen på en måde, så produkterne bliver sikre, og derved ikke er til fare for mennesker og dyrs sundhed eller miljøet. God produktionspraksis kaldes i denne vejledning GMP, der er forkortelsen for den internationale beteg nelse Good Manufaturing Pratie. Retningslinierne for GMP består af tre dele: denne generelle beskrivelse et skema med de krav, du skal opfylde en række uddybende forklaringer til skemaet Skemaet indeholder de proesser, som kan forekomme på forskellige akvakulturbrug. Det betyder, at nogle af proesserne ikke findes i din produktion. Derfor skal du sætte kryds i skemaets første kolonne ud for de proesser, som findes på netop din bedrift, og du skal løbende sørge for, at de proesser er i orden. Du skal skrive skemaet under og gemme det. Hvis myndighederne kommer på kontrolbesøg, vil de gennemføre deres kontrol med udgangspunkt i det udfyldte skema. Det anbefales, at du går bedriften igennem med skemaet i hånden, for at se om du lever op til kravene. Hvornår er GMP ikke nok? Hvis du anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer i foderet (forekommer normalt kun yderst sjældent eller aldrig på akvakulturbrug) er en GMP ikke nok for lige netop denne proes. Her skal man følge det såkaldte HACCP-prinip. Er du i tvivl om du anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer så kontakt sælgeren af produktet eller gå ind på Plantedirektoratets hjemmeside, hvor definitionen findes. 4

5 Ifølge HACCP-prinipperne skal du udpege kritiske kontrolpunkter, hvor der skal være særlig opmærksomhed. Hvis du forarbejder nogle produkter yderligere eller sælger direkte fra akvakulturbruget, så skal du være opmærksom på, at der kan være yderligere lovgivning, som skal overholdes på hygiejneområdet. Det gælder eksempelvis ved: Stalddørssalg Dambrugsbutikker Gårdbutikker Hvordan er sammenhængen til andre branhekoder og kvalitetsprogrammer? Denne branhekode for god produktionspraksis i primærproduktionen er en beskrivelse af, hvordan lovgivningen på området sikres overholdt. Evt. andre branhekoder eller kvalitetsprogrammer forudsætter også, at lovgivningen overholdes, så denne branhekode er et supplement hertil. Det vil derfor være en god ide, at opbevare denne nye branhekode sammen med materialet herfra. Er du økologisk produent gælder branhekoden også, men du skal fortsat være opmærksom på de særlige krav til økologisk produktion. Hvordan registreres din bedrift? Alle anlæg og bedrifter, der er omfattet af hygiejnereglerne skal registreres. Dette sker for akvakulturbrugerne helt automatisk via CHR-registret. Hertil skal Plantedirektoratet have oplysninger hvis du benytter forblandinger eller iblander rene tilsætningsstoffer i foderet. Disse oplysningerne kan ske via den årlige fælles Gødning og Husdyrindberetning eller via CHR ( Afstryger du rogn til konsum skal du autoriseres hos den lokale fødevareregion før du påbegynder aktiviteten. Hvad skal dokumenteres? Lovgivningen stiller i nogle tilfælde krav om, at du dokumenterer, at du følger reglerne. Dokumentationskravene fremgår blandt andet af GMP skemaet. På bedriften skal du opbevare: Tilbageholdelsessedler og optegnelser over anvendelse af lægemidler Eventuelle analyseresultater af foder eller for husdyrsygdomme, som kan have betydning for fødevaresikkerheden Eventuelle breve fra Fødevareregionen vedrørende offentligt tilsyn Kommunens eller private firmaers udleverede dokumentation for skadedyrsbekæmpelse. Dokumentation for til- og fraførsler af fisk, æg og sæd. 5

6 Sprøjtejournal (hvis du anvender sådanne stoffer) Optegnelser om anvendelse af genetisk modifierede frø Desuden skal du så hurtigt som muligt kunne fremskaffe: Fakturaer på køb og salg af foder Oplysninger om sundhedsanmærkninger fra slagteri Dokumentationen kan både være på papir og i elektronisk form og den bør foreligge overskueligt af hensyn til brugbarheden ved kontrol eller øvrig anvendelse. Hvor finder du lovgivningen? De nye EU-regler findes i Fødevareforordningen (178/2002) Foderhygiejneforordningen (183/2005) Fødevarehygiejneforordningen (852/2004, bilag 1) Diverse bekendtgørelser og vejledninger fra Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet Foderhygiejneforordningen kan læses på Plantedirektoratets hjemmeside. Fødevareforordningen, fødevarehygiejneforordningen og diverse bekendtgørelser kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Hvordan opdateres GMP en? Hvis der kommer nye regler på området, så skal branhekoden tilrettes. Dansk Akvakultur vil orientere om eventuelle nye regler på Dansk Akvakulturs hjemmeside, hvor branhekoden som helhed også vil kunne findes. Det er dog dit ansvar, at du hele tiden tager højde for eventuel ny lovgivning. Hvor kan du få svar på dine spørgsmål? Hvis du har spørgsmål til de nye regler eller til disse retningslinier for god produktionspraksis, så kan du rette henvendelse til Dansk Akvakultur. Relevante hjemmesider: Dansk Akvakultur Plantedirektoratet Fødevarestyrelsen 6

7 Branhekode for god produktionspraksis i akvakulturproduktionen (Herunder hold af dyr til afgræsning af brinker o. lign.) For uddybende anbefalinger samt henvisninger til bekendtgørelser mv. se: Branhekode for god produktionspraksis i akvakulturproduktionen Forklarende tekst side Bemærk at flere forhold kun gælder dem, som har dyr der afgræsser brinker o.lign. Afkryds derfor kun de proesser som passer til dit anlæg. Skemaopdeling: Proes: Beskriver de arbejdsgange eller områder i produktionen, der har betydning for fodersikkerhed eller fødevaresikkerhed. Sikringspunkt: Beskriver de handlinger/tiltag der skal sikres eller kontrolleres Håndtering: Kort forklaring på hvordan sikringspunktet anbefales håndteret samt den lovpligtige dokumentation. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til bemærkningsbilaget Sæt kryds i 1. kolonne ud for de proesser, som forekommer på dit akvakulturbrug Nr. Proes Sikringspunkter Håndtering 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning af eks. brinker (får eller lign.) Kontroller om tidsfristerne for sprøjtning overholdes og det rigtige sprøjtemiddel benyttes inden sprøjtning og afgræsning Sprøjtemidler må ikke komme i kontakt med opdrætsvandet Anvend sprøjtejournal som dokumentation. Dyrkning af genetisk modifierede (GM)- afgrøder. Oplys Plantedirektoratet om dyrkning af GM -afgrøder Søg om godkendelse til dyrkning af GM -afgrøder. Uddan medarbejdere til dyrkning. Før journal og informer køber Udbringning af slam på jordareal Anvend spildevandsslam som beskrevet i lovgivningen. Før gødningsjournal. Udbringning af husdyrgødning. Udbring ikke husdyrgødning på arealer, som umiddelbart efter skal høstes/afgræsses. Overhold den anbefalede tidsfrist for høst/afgræsning. Udfyld gødningsjournal. 2.0 Indkøb af foder. Køb kun foder fra registrerede eller godkendte virksomheder. Vær opmærksom på de speielle regler, som gælder for brug af foder indeholdende fiskemel og blodprodukter. 2.1 Brug af forblandinger og rene tilsætningsstoffer Sikre at akvakulturbruget er registreret til anvendelse af sådanne blandinger og stoffer. Tjek at du er registreret i Plantedirektoratet. Etabler egenkontrolprogram baseret på HACCP prinippet. 2.2 Varemodtagelse og udlevering. Kontroller foder ved modtagelse. Mærk tydeligt silo eller tank. Kontroller at foderet kommer i den rette silo, tank eller lager. Sammenlign varen med følgeseddel / indlægsseddel / faktura. Vær opmærksom på lugt, temperatur og friskhed. Gem faktura og evt. følgeseddel / indlægsseddel. 7

8 Nr. Proes Sikringspunkter Håndtering 2.3 Forarbejdning af råvarer, lagring og konservering af foder. Adskil foder og fødevarer fra forurenende stoffer, f.eks. gødning, bekæmpelsesmidler, hjælpestoffer og rengøringsmidler. Adskil foder med indhold af lægemidler eller tilsætningsstoffer fra andet foder. Undgå skimmeldannelse. Følg reglerne omkring fiske- og blodmel Vær opmærksom på temperatur og fugtighed. Gastæt silo. Undgå skimmeldannelse ved iltning. Forhindre ilttilførsel. Kontroller løbende tryk i siloen. Rengør siloen ved tømning. Sækkevarer. Undgå skimmeldannelse. Undgå beskadigelse af emballage. Opbevar sækkevarer tørt Silo eller tank. Blanding af foder. Undgå skimmeldannelse. Undgå forkert vare i silo. Anvend de rigtige råvarer og mineralblandinger. Doser korrekt i blanderen. Sikre at restmængden ikke overstiger den planlagte mængde. Renhold blanderen og råvareindtaget. Adskil foder med indhold af lægemidler eller tilsætningsstoffer fra andet foder. Hold silo eller tank ren. Mærk tydeligt silo eller tank. Kontroller vejesystem. Kontroller indtag. Kontroller restmængder. Renhold blandetank og råvareindtag. Opdrætsvand Vandet skal være af passende kvalitet til de dyr, der produeres. Tjek vandforsyning og opdrætsvandet dagligt. Ved muligt forurenet vand ledes dette ikke til fiskene eller vandkvaliteten korrigeres. 2.6 Vand til drikkebrug (får eller lign) Anvend vand af god kvalitet i tilstrækkelige mængder. Før tilsyn med vandkar, vandkopper og vandnipler. Tøm og rens regelmæssigt vandkar og vandkopper for foderrester, gødning og urin. 2.7 Vand til rengøring Anvend vand af tilstrækkelig god kvalitet. 3.0 Udtagning fra foderlager og udfodring Kontroller at foderet ikke er blevet fordærvet. Kasser fordærvet foder. Sikre at foderet ikke forurenes med jord, gødning eller andre uønskede stoffer ved udtagning og udfodring Kontroller at foder til forskellige dyregrupper ikke sammenblandes. Renhold transportudstyr. Kontroller evt. rørføring og silopåfyldning 3.1 Foderautomater, vogne og lastrum. Kontroller regelmæssigt for forurening Renhold automater, vogne lastrum. 3.2 Bygninger, opdrætsanlæg og udstyr. Kontroller regelmæssigt for lækager, skader mv. Hold bygninger, anlæg og udstyr rene og i god stand/ ved lige. 4.0 Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr Sikre foderlagre og besætning bedst muligt mod skadedyr. Observer jævnligt for tegn på forekomst af skadedyr. Før tilsyn med giftkasser omkring bygninger og inde i bygninger. Hold orden i og omkring bygninger. Opbevar dokumentation for skadedyrsbekæmpelse 5.0 Opbevaring af kemikalier og mediin. Opbevar kemikalier og mediin forsvarligt. Opbevar indkøb såvel som rester/affald på et lovligt indrettet sted. 8

9 Nr. Proes Sikringspunkter Håndtering 5.1 Farligt affald og emballage. Opbevar farligt affald og emballage forsvarligt ved modtagelse / transport og anvendelse. Hold emballage og mediinrester adskilt fra foder, fødevarer og dyr. Opbevar affaldet på forsvarlig måde indtil bortskaffelsen kan finde sted. 6.0 Døde dyr. Opbevar døde dyr isoleret fra foder, fødevarer og levende dyr indtil afhentning. Rekvirerer med passende mellemrum afhentning til destruktion. 7.0 Generel smittebeskyttelse. Fastlæg og indfør adgangsregler til besætningen Vær opmærksom på forekomst af smitsomme husdyrsygdomme. Afskærm fugle fra opdrættet. Sikre at der ikke løber vand fra læssepladsen tilbage til akvakulturbrugets vandforsyning eller frivand. Følg adgangsregler. Tilkald dyrlæge ved mistanke om de anmeldepligtige smitsomme husdyrsygdomme. Vær opmærksom på sygdomsforekomst hos personale. Opsæt måge og/ eller hejrenet. Før vand fra læssepladsen til nedsivning eller lign. 8.0 Uddannelse. Sikre mod fejl i håndtering af foder, kemikalier, mediin mv. Sikre mod fejl i forbindelse med dyrkning, transport og opbevaring af afgrøder. Sikre god personalehygiejne. Instruer den ansvarlige for opgaven i de opgaver, der pålægges. Sikre faglige færdigheder ved nyansættelse og nye opgaver. Følg produktspeifikke anvisninger vedrørende sundhedsrisii. 9.0 Mediinering. Kontroller færdigvaresiloer, fodersække og transportsystem, for at sikre at den rigtige dyregruppe får den rette foderblanding. Adskil foder med indhold af lægemidler eller tilsætningsstoffer til en bestemt dyregruppe fra andet foder. Overhold tilbageholdelsesfrist. Sørg for at personalet har modtaget instruktion i mediinering Følg dyrlægens anvisning. Følg dyrlægeforskrifter / almen registrering iht. mediinallovgivningen. Registrer behandlede dyr samt udfør evt. krævet mærkning. Nyt personale skal gennemgå mediinhåndteringskursus Strygning af rogn til konsum Sikre at akvakulturbruget er autoriseret til aktiviteten i den tilhørende Fødevareregion inden afstrygningen påbegyndes Kontakt Fødevareregionen. Etabler egenkontrolprogram svarende til teksten side Analyser og kontrol Følg op på analyse- og kontrolresultater, der kan have betydning for fødevare- og fodersikkerheden. Registrer analyse- og kontrolresultater og iværksæt eventuelle nødvendige afhjælpende foranstaltninger på basis heraf. Som den ansvarlige for bedriften ønsker jeg at følge Branhekode for god produktionspraksis og har vurderet at bedriften er omfattet af de afkrydsede proesser. Underskrevet den / Ansvarlig for bedriften 9

10 Branhekode for god produktionspraksis i akvakulturproduktion - Forklarende tekst Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning Afgrøderne skal sikres mod farlig forurening og giftige stoffer. Dyrkning af genmodifierede (GM) afgrøder Dette afsnit gælder kun de som har dyr til afgræsning af brinker eller lign. Produenten sørger for, at afgrøden bliver produeret under de betingelser der gælder på den enkelte ejendom mht. økologisk eller konventionel drift. Det sikres, at sprøjtefrister og behandlingsfrister overholdes. For at sikre at grænseværdier ikke overskrides, kan det i nogle tilfælde medføre, at afgræsnings tidspunktet skal udskydes. Dokumentation skal foreligge i form af sprøjtejournal. Sprøjtejournalen skal indeholde nedenstående oplysninger, og skal føres løbende af ejeren eller brugeren af arealet og senest 7 dage efter anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtejournalen skal opbevares i mindst 5 år. Minimumskrav til oplysninger i sprøjtejournalen: Markens/arealets identifikation Markens/arealets størrelse i ha (angives med 1 deimal) eller for væksthus i m2 Afgrøde/kultur Anvendt middel, dosering pr. ha (landbrug/gartneri/planteskole) eller for væksthus pr. m2 Dato for anvendelsen Ejers/brugers navn Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 492 af 7. juni 1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget. Der skal foreligge en godkendelse af dyrkning af GM-afgrøder og Plantedirektoratet skal oplyses om dyrkningen. Ved dyrkning af gensplejsede afgrøder skal Plantedirektoratets retningslinier følges. Plantedirektoratet offentliggør, hvor der bliver dyrket GM-afgrøder. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2005 om dyrkning mv. af genetisk modifierede afgrøder. 10

11 1.1 Udbringning af slam på jordareal Der må ikke ske forurening af afgrøder med tungmetaller og smitstoffer. 1.2 Udbringning af husdyrgødning Gælder kun de som bringer slam ud på deres egen jord. For mængden af slam skal der i lighed med brug af husdyrgødning føres gødningsregnskab. Desuden skal vedrørende spildevandsslam følgende iagttages: Ikke behandlet slam må ikke anvendes til jordbrugsformål. Hygiejniseret slam må anvendes forud for alle afgrøder, medmindre der er stillet andre krav. Stabiliseret og komposteret slam må ikke anvendes til fortærbare afgrøder som f. eks. grøntsager, kartofler, græs og majs til foder eller sukkerroer senere end 1 år forud. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr 623 af 30 juni om anvendelse af affald til jordbrugsformål. For at hindre smittespredning må der ikke ske gødningsforurening af foder og fødevarer. Nedenstående gælder kun de som har jordarealer der anvendes til landbrugsproduktion. For mængden af husdyrgødning føres gødningsregnskab. Undgå smittespredning. De veterinære anbefalinger om udbringning af gylle til græsmarker er følgende: Gylle bør ikke anvendes på græs til afgræsning og staldfodring, men til slætafgrøder (ensilage, hø eller grønpiller) Hvis man undtagelsesvis skal anvende gylle til græs til afgræsning og staldfodring, bør det ske snarest efter 1. februar Hvis gylle anvendes til græs til afgræsning og staldfodring, bør afgræsning/afslåning tidligst påbegyndes 30 dage efter udbringning af lagret gylle og tidligst 60 dage efter udbringning af ikke-lagret gylle Ved lagret gylle forstås gylle, som er opbevaret uden frisk tilledning i mindst 60 dage i sommerperioden og mindst 90 dage i efterårs- og vinterperioden Nedfældning af gylle reduerer ikke risikoen for smittespredning væsentligt i forhold til slangeudlægning Under gylleudbringning skal man så vidt mulig undgå at køre, hvor der allerede er udbragt gylle. Det spreder smitte. 11

12 Afsnit 2. Indkøb og opbevaring af foder, opdrætsvand 2.0 Indkøb af foder Der må kun foretages indkøb fra godkendte eller registrerede virksomheder / landbrug. Enhver form for indkøb af foder må kun ske fra godkendte eller registrerede virksomheder/ landbrug/akvakulturbrug. Ved valg af ny leverandør eller i tvivlstilfælde sikres, at leverandøren er registreret eller godkendt. Det er muligt at se en liste over registrerede virksomheder på Plantedirektoratets hjemmeside: > virksomheder > foder > virksomhedsliste Ved indkøb skal man forholde sig kritisk til udbuddet af stoffer. Visse stoffer kan være til fare for mennesker og dyrs sundhed og miljøet, selvom de kan købes i fri handel. 2.1 Brug af forblandinger og rene fodertilsætnings-stoffer Hvis der anvendes forblandinger eller rene fodertilsætningsstoffer på anlægget skal akvakulturbrugeren lade sig registrere i Plantedirektoratet og vurdere den risiko som anvendelsen af den pågældende forblanding/tilsætningsstof udgør. 2.2 Varemodtagelse og udlevering Når der anvendes en forblandingen og tilsætningsstoffer i ren form skal der laves en kvalitetssikring baseret på de såkaldte HACCP-prinipper. HACCP står for Hazard Analysis and Critial Control Points, hvilket kan oversættes til risikoanalyse og kritiske styringspunkter. Prinipperne indebærer, at man først skal vurdere hvor i håndteringen af produktet, der er en risiko for at noget kan gå galt (risikoanalyse). Derefter skal man udarbejde en plan for, hvordan man vil forebygge, at det går galt (HACCP-plan). Eksempel kan findes på følgende hjemmeside: I øjeblikket vil der kun være ganske få eller ingen akvakulturbrug der bruger forblandinger og rene tilsætningsstoffer. Er du i tvivl bør du kontakte din konsulent, eller det firma hvor du har købt produktet. Varen er sporbar. For at sikre fuld sporbarhed er det nødvendigt at kunne dokumentere, hvor alt foder kommer fra. Som dokumentation gemmes faktura fra foderleverandøren i 5 år. Selv om fakturaer i perioder opbevares hos økonomikonsulent/revisor, kan den fremskaffes på anmodning fra myndigheder, og foderleverandøren skal altid kunne redegøre for, hvorfra foderpartiet stammer. Det skal ved foderindkøb sikres: At foderet kan spores tilbage til leverandøren (leverandørnummer, bath/partinummer). Sikre eksempelvis en skriftlig faktura. At de modtagne foderstoffer er den korrekte vare og af den bestilte kvalitet 12

13 At mineralske foderblandinger, tilskudsfoder og færdigfoder er krydstjekket med medfølgende indlægssedler og/eller følgesedler At siloer er tydeligt mærkede, så foder leveres i den rigtige silo At temperaturen i varen vurderes og ikke ligger væsentlig over omgivelsestemperaturen At der ved køb af korn, proteinråvarer og grovfoder direkte fra andre landmænd, anvendes faktura som dokumentation, og at det sikres, at varen er af sund kvalitet At egenproduerede råvarer som korn, proteinråvarer og grovfoder vurderes og godkendes inden brug 2.3 Forarbejdning af råvarer, lagring og konservering af foder Der må ikke ske farlig forurening med gødning, pestiider og rengøringsmidler. Undgå skimmeldannelse. Det skal sikres: At foderet ikke forurenes med gødningsstoffer, pestiider og andre uønskede stoffer At foder med indhold af lægemidler holdes adskilt fra andet foder At foder med indhold af fodertilsætningsstoffer som kun må gives til en bestemt dyreart eller aldersgruppe, skal holdes adskilt fra andet foder At foderet ikke forurenes via skadedyr At opbevaringsfailiteter er tilstrækkeligt rene og rengøres regelmæssigt At råvarer/foderblandinger ikke kommes i forkerte siloer At der ikke sker råd og mugdannelse At der ikke kan ske forurening fra hunde- og kattefoder indeholdende animalske proteiner (kød-/benmel). Hunde og kattefoder må ikke opbevares på foderlageret. At foder der indeholder fiske-, blodmel eller blodprodukter ikke anvendes til drøvtyggere (eksempelvis får og køer), og sådan foder derfor bør opbevares adskilt fra varer til drøvtyggere. Der skal være gode tilkørselsforhold til siloanlægget. Foderet skal opbevares tørt, og det skal så vidt muligt forhindres, at foderet forurenes med hunde- og katteekskrementer. Fodersiloer skal være rene inden påfyldning. 2.4 Blanding af foder Råvarer, tilskudsfoder og mineralsk foder og eventuelle forblandinger eller tilsætningsstoffer skal doseres korrekt i blanderen. Ved blanding af foder skal det sikres: At de rigtige råvarer anvendes At råvarerne tages ind i en hensigtsmæssig rækkefølge At råvarerne doseres korrekt At der ikke sker fejlagtig dosering af tilsætningsstoffer 13

14 At restmængden redueres mest muligt At blande- og forsyningsveje er renholdte At råvarer, tilskudsfoder og mineralsk foder og eventuelle forblandinger eller tilsætningsstoffer er opblandet ensartet At der tages særlige hensyn ved blanding af foder med indhold af fodertilsætningsstoffer eller lægemidler som ikke er beregnet til alle dyr. Det er vigtigt at undgå forurening af de efterfølgende foderblandinger. For at sikre korrekt blanding af foderet skal anlægget kontrolleres med jævne mellemrum. Speielt er det vigtigt at sikre, at anlæggets vejeeller vejer foderet korrekt. Det skal ved ibrugtagning af et nyt anlæg sikres, at de forskellige forsyningsveje af råvarer (snegle, påslag, redlere mm.) er korrekt monteret, så der ikke forekommer utilsigtet sammenblanding af råvarer. 2.5 Opdrætsvand Vand til akvakultur skal være af passende kvalitet til de dyr der produeres. Hvor der er grund til bekymring med hensyn til forurening af dyr eller animalske produkter forårsaget af vand, skal der træffes foranstaltninger til at vurdere og minimere farerne. 2.6 Vand til drikkebrug (får eller lign) Da fisk opdrættes i direkte kontakt til vand, har vandets kvalitet stor betydning for både fiskens trivsel og for at fisken kan indeholde stoffer som udgør human sundhedsmæssige risiko. For at imødegå dette skal det sikres at: Opdrætsvandet vurderes dagligt (hvis muligt) visuelt. Vandets iltindhold opfylder behovet til den fiskeart der opdrættes. Vandets indhold af affaldsstoffer, såsom ammoniak og nitrit ikke overskrider de for de aktuelle fiskearter aepterede niveauer. Der kun anvendes hjælpestoffer som er tilladte og ikke giver mulighed for uaeptable restkonentrationer i fisken. Der indføres rutiner/foranstaltninger ved mistanke/konstatering af mulig forurening, såsom med dieselolie, pestiider, tungmetaller, gylle, alger eller geosminer. Som minimum bør der indføres (hvis muligt): o Meldesystem med evt. opstrøms udledere o System så forurenet vand kan ledes uden om opdrætsfailiteten. o System som forebygger leveraner af fisk med mudder -smag Dyrene tildeles vand af god kvalitet. Dyrene skal have adgang til rigeligt vand af god kvalitet. Kar, kopper og drikkenipler renses jævnligt Drikkekopper tilses dagligt, da de let stopper til 14

15 Afsnit 3. Udfodring, intern transport og udstyr 3.0 Udtagning fra foderlager og udfodring Foderet må ikke forurenes med jord, gødning og andre uønskede stoffer. Der må ikke anvendes fordærvet foder. 3.1 Foderautomater, vogne og lastrum Forurenet og fordærvet foder fjernes og kasseres. Løstliggende foder, som kan give varmedannelse skal undgås. Ved får eller lign som fodres med hø/halm eller græs fra Wrapballer, sikres det at plasten løbende tjekkes i opbevaringsperioden, og eventuelle huller tapes hurtigst muligt til. Både udstyr, som anvendes til fodertransport og udfodring, holdes rene. Om nødvendigt afvaskes hjulene på udstyret, som kommer i berøring med foderet. Om nødvendigt afvaskes transportudstyret med vand og eventuelt desinfieres. Vedligeholdelse af transportvejene omkring bygninger. Ved hold af drøvtyggere: Fiskefoder indeholdende fiskemel, blodmel eller blodprodukter skal opbevares og udfodres således at det sikres, at drøvtyggere ikke kan æde af fodret. Hunde- og kattefoder skal opbevares (og udfodres) separat fra andet foder der opbevares i løs vægt. Ved intern transport af foder skal det sikres: At foderblandinger anvendes til den dyregruppe blandingen er bestemt til At afblandning undgås Det skal sikres, at et evt. udfodringsanlæg udfodrer de rigtige foderblandinger til de rigtige dyregrupper. Foderautomaterne og lignende udstyr skal være rengjorte. Det kontrolleres at udstyret er rene og indstillet korrekt. Foderautomaterne tømmes og renses efter behov. Det bør bl.a. ske, når der indsættes et nyt hold fisk. Kontroller for foderrester på skjulte steder både på fastmonteret udfodrings udstyr og mobilt udstyr. Regelmæssig udføres rensning/rengøring af materiel. 15

16 3.2 Bygninger, anlæg og udstyr Der skal ske vedligeholdelse med henblik på sikring mod lækager (olie, glas mv.) samt skadedyr. Bygninger, anlæg og udstyr skal indrettes og vedligeholdes, så risiko for forurening med uønskede stoffer (olie, glas, sprøjtemidler, gødningsstoffer mm.) minimeres. Failiteterne skal renholdes, og det skal så vidt mulig forhindres, at såvel kæledyr som skadedyr kan forårsage farlig forurening. Afsnit 4. Skadedyrsbekæmpelse 4.0 Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr Skadedyr bekæmpes for at minimere risikoen for at overføre smitstoffer og at mindske risikoen for smitte med leptospirose (som giver Weils syge) Udendørsarealer samt området omkring foderopbevaringen holdes ryddeligt og renholdt. Aftale med sikringsselskab anbefales. Ved mistanke om forekomst af rotter skal der ske anmeldelse til kommunen. Eventuel forekomst og bekæmpelse registreres. Ved bekæmpelse af og sikring mod rotter etableres et bekæmpelsesprogram, som omfatter systematisk udlægning af rottebekæmpelsesmidler i foderdepoter. Afsnit 5. Kemikalier, mediin og affaldshåndtering 5.0 Opbevaring af kemikalier og mediin Kemikalier og mediin skal opbevares forsvarligt og må ikke komme i utilsigtet kontakt med foder, fødevarer og dyr. 5.1 Farligt affald og emballage Kemikalier og bekæmpelsesmidler skal altid opbevares utilgængelige for børn og ikke sammen med fødevareprodukter, foderstoffer og mediin. Mediin til dyr må ikke opbevares efter ordineringsperiodens udløb. Bekæmpelsesmidler, klassifieret som giftige eller meget giftige bekæmpelsesmidler, skal opbevares under lås. Farligt affald må ikke komme i kontakt med foder, fødevarer og dyr, udstyr eller transportudstyr til foder eller fødevarer. Emballage skal generelt behandles i henhold til leverandørens bortskaffelsesanvisning 16

17 Afbrænding af emballage er ikke tilladt hverken udendørs eller i halmfyr. Mange typer emballage kan, efter en fuldstændig tømning og for dunkes vedkommende en grundig skylning med vand 3 gange, bortskaffes med husholdningsaffaldet. Følgende affald skal afleveres til modtagestation eller -plads: Rester af bekæmpelsesmidler Emballage fra midler, der er klassifieret som Meget giftig eller Giftig Emballage, der ikke kan rengøres Følgende affald kan sendes med dagrenovation: Rengjort emballage fra midler, som er klassifieret: Sundhedsskadelig, Ætsende eller Lokalirriterende ifølge etiketten Emballageaffald fra mediin og mediinrester samt brugte kanyler afleveres enten til: Dyrlæge Apotek Modtagestation Dagrenovation som farligt affald Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse 619 af 27. juni 2000 om affald Bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni om bekæmpelsesmidler Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkonentrationer Bekendtgørelse nr. 910 af 29. august 2006 om dyrlægers anvendelse, udlevering og reeptordinering af lægemidler til dyr Afsnit 6. Døde dyr 6.0 Døde dyr Midlertidig henlæggelse af kadavere må ikke udgøre en sundhedsrisiko. Døde fisk må ikke føres til vandløb, søer eller havet. Døde fisk skal optages mindst en gang dagligt. Fiskene skal opbevares i lukket beholder. Fiskene bør så vidt muligt afhentes udenfor akvakulturopdrættes areal. De døde fisk bortskaffes til godkendt destruktionsanlæg. Der skal for døde får eller lign rekvireres umiddelbar afhentning, med mindre der på bedriften findes særligt udstyr til opbevaring eller konservering Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 755 af 28. juli 2005 om bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos fisk. Bekendtgørelse 204 af 31/03/1998 om ferskvandsdambrug EU Forordning 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen) 17

18 Afsnit 7. Generel smittebeskyttelse 7.0 Generel smittebeskyttelse Spredning af smitte til dyr og mennesker, skal begrænses bedst muligt. Smittebeskyttelsen vedrører: Infektionssygdomme, som giver produktionstab Infektionssygdomme, som udgør en fare for mennesker. De såkaldte zoonoser som eksempelvis listeria, aeromonas hydrophilia og vibrio vulnifius. Smitte kan introdueres til anlægget på mange måder. Eksempelvis gennem indkøb af fisk, smitte via fugle, besøgende eller vand fra transportvogne. Derfor er det nødvendigt, at du sikrer dit anlæg bedst muligt mod smitte. Dette gøres ved at være opmærksom på: Indkøbte dyrs sundhedsstatus Opsætte måge-/hejrenet Undgå smitte fra læssepladser Transport (ind- og udlevering af dyr og foder mv.) Serviepersonalets adfærd på anlægget, (konsulent, dyrlæge, kontrollant, servie- og vedligeholdelsesfolk) Indretning af opdrætsfailiteter og drift God hygiejne Hygiejne (evt. mulighed for at vaske hænder og fodtøj) Medarbejdernes adfærd ved sygdom (overførbare sygdomme) Gæster. Har de samme dag været på andre anlæg med smitsomme sygdomme? Før adgang til anlægget skal fodtøj være rengjort, og der bør anvendes fodbade indeholdende desinfierende væsker. Anvend eventuel støvleskift. Efter besøg bør der være mulighed for at rengøre fodtøj. For at minimere risikoen for Weils syge anbefales det at bruge gummihandsker, waders, gummistøvler m.m. især når man har rifter eller sår på arme/ben. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse nr. 755 af 28. juli 2005 om bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos fisk. 18

19 Afsnit 8. Uddannelse 8.0 Uddannelse Besætningens medarbejdere skal være hensigtsmæssigt instrueret i de forskellige proesser og mulige sundhedsrisii. Ejeren af bedriften er ansvarlig for at yde personalet en fyldestgørende instruks i GMP programmet. Ejeren skal desuden sikre, at personalet har kendskab til sikring af god hygiejne og minimering af sundhedsrisii. Der skal være speiel opmærksomhed på overholdelse af produktspeifikke regler for håndtering. Afsnit 9. Mediinering 9.0 Mediinering Der skal ske en korrekt blanding og indgivelse til korrekt dyregruppe. Det skal sikres: At behandlede dyr registreres At anvisning fra dyrlægen følges (herunder overholdelse af tilbageholdelsestider) At nye medarbejdere har gennemgået et lovpligtigt mediinhåndteringskursus At mediineret foder ikke blandes med foder til andre dyregrupper At kanyler og mediinrester bortskaffes korrekt. Yderligere regelgrundlag se: Bekendtgørelse 909 af 29. august 2006 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkonentrationer. Afsnit 10. Afstrygning af rogn til konsum 10.0 Afstrygning af rogn til konsum Ved afstrygning af rogn til konsum skal akvakulturbruget autoriseres til denne aktivitet ved den lokale Fødevareregion. Der skal i den forbindelse udarbejdes et egenkontrol program. På side er der vist et eksempel på, hvorledes et sådant egenkontrol program kan udformes. 19

20 Afsnit 11. Analyser og kontrol 11.0 Analyser og kontrol Der skal tages hensyn til resultater af analyser og offentlig kontrol. Analyser og kontrol foretages for at forebygge farer for mennesker og dyrs sundhed og for at sikre miljøet. Det skal sikres, at der tages stilling til analyse- og kontrolresultater, og at der iværksættes eventuelle nødvendige handlinger til imødegåelse af risii for dyr og mennesker. Dokumentation vedrørende resultater og analyser samt offentlige kontroller skal gemmes. Ligeledes bør de iværksatte foranstaltninger eller ændringer af proedurer som følge af ovennævnte registreres. Ved myndighedskrav om tilbagetrækning skal sporbarheden på dyr og produkter sikre en sådan kan foretages op imod næste led i kæden. Ved mistanke om farlige produkter og risiko for mennesker og dyrs sundhed kontaktes rådgiver og der iværksættes en evt. pligtig oplysning til myndighederne 20

Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen

Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen Branchekode for god produktionspraksis i primærproduktionen Forklaring til de enkelte punkter i skemaet/branchekoden Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning Krav: Afgrøderne

Læs mere

Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode

Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode Vejledning for god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode November 2010 2. udgave Side 1 Indhold Forord 4 Afsnit 1. Dyrkning af afgrøder 5 1.0 Dyrkning af afgrøder, herunder afgræsning

Læs mere

Nye regler om foder og fødevarer

Nye regler om foder og fødevarer Nye regler om foder og fødevarer Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen en branchekode Den 1. januar 2006 indføres nye regler for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder. Branchekoden

Læs mere

Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode

Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode KO krav og deres sammenhæng til branchekode krav 7.1 Miljø 1.1 Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord, undergrund 1.2 Anvendelse

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen December 2006 Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (Til Fødevareregionerne) Afsnit I Formål, regelgrundlag og branchekode Formål Formålet med hygiejnekontrol er at sikre, - at gældende

Læs mere

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en svinebedrift. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte også er en del af et svinebrug, brug derfor også fokusliste

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug)

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Indhold 1. Indledning... 1 2. Kvalitetsstyring... 1 3. Risikoanalyse - HACCP-analyse...

Læs mere

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Påstande Foto: Øgendahl Maskinfabrik Fordele ved hjemmeblanding Billigere foder Frisk foder

Læs mere

Kvalitetsstyring og HACCP ved brug af fodertilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug)

Kvalitetsstyring og HACCP ved brug af fodertilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Kvalitetsstyring og HACCP ved brug af fodertilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Indhold 1. Indledning...1 2. Risikovurdering - HACCP-analyse...1 3. Kvalitetsstyring...2 4. Foderhygiejneforordningens

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en svinebedrift. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte også er en del af et svinebrug, brug derfor også fokusliste

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Transport af foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet September 2010 ISBN 978-87-7083-921-1 Fotos: Transporterer du foder? Denne

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

FODERLOVGIVNING. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FODERLOVGIVNING. SEGES Svineproduktion Foder 2018 FODERLOVGIVNING SEGES Svineproduktion Foder 2018 BEHOV FOR LOVGIVNING? Sammenhæng til fødevareforordningen FODERLOVGIVNING Formål: At sikre dyrs og menneskers sundhed og miljøet Lovgivningen skal beskytte

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.: d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.:

d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.: d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.: ANSØGNING OM AUTORISATION SOM ØKOLOGISK FODERSTOFVIRKSOMHED Til virksomheder, der vil producere, behandle, opbevare, importere, sælge og/eller eksportere foderstoffer med henvisning til den økologiske

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning for leverandører

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer

Læs mere

Vejledning. Til TSE-reglerne

Vejledning. Til TSE-reglerne Vejledning Til TSE-reglerne September 2003 3 Vejledning til TSE-bestemmelser i følgende forordninger: - EU-Kommissionens Forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI

Læs mere

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED 9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED For 50 år siden og tidligere blev fødevarer produceret lokalt, så når landmanden skulle købe varer hos købmanden, blev købmandens regning måske betalt med æg, som så

Læs mere

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober 2016 Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober

Læs mere

Regler for dyrkning og anvendelse af tang. 30. Oktober 2013

Regler for dyrkning og anvendelse af tang. 30. Oktober 2013 Regler for dyrkning og anvendelse af tang Disposition Hvilke regler er relevante? Hvad skal virksomhederne gøre? Hvad gør Fødevarestyrelsen? Relevante regler om: Fødevaresikkerhed og ansvar mv. Hygiejne

Læs mere

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder. der håndterer genetisk modificerede afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder. der håndterer genetisk modificerede afgrøder Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede afgrøder Oktober, 2016 Vejledning for maskinstationer, transport-virksomheder m.v., der håndterer genetisk

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Butikkens individuelle egenkontrolprogram

Butikkens individuelle egenkontrolprogram Butikkens individuelle egenkontrolprogram 1 Tilpasset egenkontrol Egenkontrolprogrammet er udarbejdet ud fra DSM Branchekode. Indhold Virksomhedsbeskrivelse side 3 Køle- og frostfaciliteter side 4 Frekvensskema

Læs mere

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG KHL 10. November 2016 Niels Finn Johansen og Susanne Kabell SEGES Økologi/Fjerkræ LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG Støttet af promilleafgiftsfonden KONSUMÆGSHØNSEHOLD, REGISTRERING Besætninger med flere

Læs mere

Hygiejne ledningsnet. > Regler for hygiejne ved arbejde med vandledninger. nye veje for vandet

Hygiejne ledningsnet. > Regler for hygiejne ved arbejde med vandledninger. nye veje for vandet Hygiejne ledningsnet > Regler for hygiejne ved arbejde med vandledninger nye veje for vandet REGLER FOR HYGIEJNE VED ARBEJDE MED VANDLEDNINGER Vand er at betragte som en fødevare. Vi kan nemlig blive lige

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere

Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere Risikoanalyse, side 1 af 6 Område / Proces Risici Styring / Indkøb af varer Alle varer skal komme fra autoriserede eller registrerede virksomheder. Det kontrolleres, at leverandører er registreret eller

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR KURSER I ANVENDELSE AF LÆGEMIDLER TIL HUSDYR OG PELSDYR

RETNINGSLINJER FOR KURSER I ANVENDELSE AF LÆGEMIDLER TIL HUSDYR OG PELSDYR RETNINGSLINJER FOR KURSER I ANVENDELSE AF LÆGEMIDLER TIL HUSDYR OG PELSDYR Hjemmelsgrundlag I bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders

Læs mere

Uddannelse i fødevarehygiejne

Uddannelse i fødevarehygiejne Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,

Læs mere

Affaldssortering i landbruget

Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Affaldssortering i landbruget Normalt opfatter vi affald som alt det, vi smider væk. Men meget affald er også en brugbar ressource, der ikke bør gå tabt. I fremtiden bliver

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

1. Generelle oplysninger om virksomheden I skriver virksomhedens/produktionsenhedens navn under punkt a).

1. Generelle oplysninger om virksomheden I skriver virksomhedens/produktionsenhedens navn under punkt a). Vejledning i at udfylde skemaet: Ansøgning om autorisation til produktion, behandling, opbevaring, import, salg og eksport af økologiske produkter til brug for den økologiske jordbrugsproduktion I skal

Læs mere

Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol

Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol Kapitel 4 side 37 Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol Fødevaresikkerhed handler om, at maden ikke må være sundhedsskadelig eller sygdomsfremkaldende. Fisk og skaldyr bør ligesom andre fødevarer

Læs mere

bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet

bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet Bilag 1 Egenkontrolsprogram for FLEXkøkkenet Indhold: 1. Overordnet beskrivelse af delekøkkenet 2. Virksomhedens aktiviteter 3. Varemodtagelse 4. Opbevaring

Læs mere

Fødevarestyrelsen. HKScan Denmark A/S. 0side 1 af 5. Elmegårdsvej 4 9460 Brovst 25177509 763

Fødevarestyrelsen. HKScan Denmark A/S. 0side 1 af 5. Elmegårdsvej 4 9460 Brovst 25177509 763 763 0side af 5 Hygiejne: Håndtering af fødevarer: Animalske biprodukter: procedure og dokumentation. Kontrolleret virksomhedens procedure for affald/biprodukter. Virksomheden har kun kat. 3 affald idet

Læs mere

Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier

Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier J.nr. 14-3410-000002 Instruksen træder i kraft marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1 Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om fødevarekædeoplysninger, som gælder for alle dyrearter, undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især

Læs mere

Nærbutikkernes Landsforening

Nærbutikkernes Landsforening Skabelon for egenkontrolprogram for mindre detailvirksomheder uden tilvirkning. (Kiosker og mindre dagligvarebutikker som er medlem af NBL) Revideret 2009. Bemærk afsnit om tilbagetrækning af fødevarer!

Læs mere

1. Bemærkning om manglende fremsendelse af skriftlig orientering på første levering, jævnfør vilkår 10.

1. Bemærkning om manglende fremsendelse af skriftlig orientering på første levering, jævnfør vilkår 10. TEKNIK OG MILJØ Miljøservice AS Skjernvej 151 7280 Sønder-Felding Att: [thorkild@miljoeservice.dk] CVR-nr.: 13683891 P-nr.: 1000606116 Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk

Læs mere

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Høring vedrørende dansk foderstoflovgivning, som ændres som følge af de nye forordninger hhv. om krav til foderstofhygiejne

Læs mere

gårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter

gårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter gårdmølleri & gårdbutik Egenkontrol vedrørende fremstilling og salg af melprodukter marts 2015 Indholdsfortegnelse: 1. Beskrivelse af virksomheden. 2. Råvarer. (dyrket her / indkøbt) 3. Produktion. 4.

Læs mere

Nyt om foderhygiejne - HACCP-planer og dokumentation

Nyt om foderhygiejne - HACCP-planer og dokumentation Nyt om foderhygiejne - HACCP-planer og dokumentation Temagruppemøde den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP GMP og HACCP GMP gælder alle Regler for god produktions-praksis underskrevet

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3 og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i )

Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i ) Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i 2006 1) I medfør af 1, stk. 3, nr. 11, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000, som ændret ved lov nr. 376 af 28. maj 2003

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center

Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center Sydvestjysk Sygehus INFEKTIONSHYGIEJNISK ENHED Indholdsfortegnelse Egenkontrol... 3 Ansvarsplacering... 3 Eksternt tilsyn... 3 Fødevarestyrelsens

Læs mere

Biavlslove Relevant lovgivning omkring biavl Nedenstående er en samling af links til forskellige lovsamlinger der relaterer sig til biavl.

Biavlslove Relevant lovgivning omkring biavl Nedenstående er en samling af links til forskellige lovsamlinger der relaterer sig til biavl. Generelt om biavl Biavlslove Relevant lovgivning omkring biavl Nedenstående er en samling af links til forskellige lovsamlinger der relaterer sig til biavl. Nyttige links om lovgivning som vedrører biavlsområdet:

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse allergi hos

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion NaturErhvervstyrelsen Administrativ Jordbrugskontrol Team Økologiadministration Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 33 95 80 00 E-mail: jordbrugskontrol@naturerhverv.dk CVR-nr.: DK-20814616 Ansøgning

Læs mere

Vejledning til udfyldning af skemaet: Ansøgning om autorisation som økologisk foderstofvirksomhed

Vejledning til udfyldning af skemaet: Ansøgning om autorisation som økologisk foderstofvirksomhed Vejledning til udfyldning af skemaet: Ansøgning om autorisation som økologisk foderstofvirksomhed Ansøgning om autorisation som økologisk foderstofvirksomhed, skal anvendes af virksomheder, der ønsker

Læs mere

Hygiejnefolder. Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge

Hygiejnefolder. Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge Hygiejnefolder Regler for hygiejne ved arbejde på Svinninge Vandværk. Svinninge Vandværk, Holmegården 2, 4520 Svinninge www.svinningevand.dk Driftsansvarlig Kurt Petersen, mobil: 22 64 74 53, e-mail: driftleder@svinningevand.dk

Læs mere

ÆKVIVALENSVURDERING 2006 Bilag 2

ÆKVIVALENSVURDERING 2006 Bilag 2 VURDERING 2006 Bilag 2 Foderhygiejne 183/2005 Fødevarehygiejne 852/2004 Ækvivalens BILAG II KRAV TIL FODERSTOFVIRKSOMHEDER I ANDRE LED END PRIMÆRSLEDDET FOR FODER, JF. AR- TIKEL 5, STK. 1 BILAG II ALMINDELIGE

Læs mere

12. april 2016 FM 2016/124. Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens.

12. april 2016 FM 2016/124. Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens. 12. april 2016 FM 2016/124 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2016 om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens. Fremsat af Naalakkersuisut til 3. behandlingen. Til 3 1. 3,

Læs mere

Gilbjergvej 31 Dyreart Antal DE Småkalve, Jersey (2-6 mdr.) 70 11,7 Opdræt, Jersey (6-25 mdr.) ,4 I alt 102,1

Gilbjergvej 31 Dyreart Antal DE Småkalve, Jersey (2-6 mdr.) 70 11,7 Opdræt, Jersey (6-25 mdr.) ,4 I alt 102,1 Bilag 5: Vilkår i miljøgodkendelse af 17. december 2008 Vilkår Ejendomme, anlæg, drift og arealer, som hører under virksomheden, omfattes med nærværende afgørelse af vilkårene i virksomhedens miljøgodkendelse

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Bilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019)

Bilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019) Bilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019) Lovkrav Bek.1650 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1650 4. En obligatorisk

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

Vigtige regler for hold af heste i Danmark!

Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU regler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

-Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden!

-Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden! Klovbade til kvæg -Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden! Ved kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane et@lvk.dk mobil 40 18 11

Læs mere

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009 HYGIEJNE INSTRUKS v/anna Høgberg Onsdag d. 17/6 2009 Dagens Program Instruks og videre formidling Forureningsformer Mikroorganismer Hygiejne Sygdom Egenkontrolprogram Viden Den ansvarlige for et midlertidigt/lejlighedsvis

Læs mere

baggrund for sagsbehandlingen

baggrund for sagsbehandlingen 1 baggrund for sagsbehandlingen Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. I 2011 kom et notat fra Naturstyrelsen VVM på slam. I 2012 kom et nyt notat fra Naturstyrelsen ingen VVM

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar

Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar Produktsikkerhed i fokus Denne folder henvender sig til dig, der behøver at vide mere om vores hygiejneregler. Du er måske ansat,

Læs mere

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

Egenkontrol Fødevarer, den Bruun & Nielsen A/S

Egenkontrol Fødevarer, den Bruun & Nielsen A/S Egenkontrol Fødevarer, den 10-01-2017 Bruun & Nielsen A/S Virksomheden transporterer: Emballeret Ikke-emballeret Temperaturfølsomme fødevarer Ja Nej Ikke-temperaturfølsomme fødevarer Ja Nej Bruun & Nielsen

Læs mere

Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier

Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier Produkter, affald m.v. teknik og miljø Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier i Horsens Kommune Produkter, affald m.v. Regulativet for opbevaring

Læs mere